MEDIESSEKRETARIATET NOTAT Den 25. oktober 2006 Digitalt tv - oplæg til drøftelse med branchen Digitalt tv - oplæg til drøftelse med branchen...1 1. Forudsætninger for DTT i Danmark...1 Antal sendemuligheder (MUX er) til rådighed...1 Markedet...2 2. Diskussionspunkter...2 Længde af tilladelsesperiode...2 Forbehold for public service...2 Andre programmæssige krav...3 Konkurrenceforhold...4 Dækning og frekvensanvendelse...4 Tekniske forhold...4 Samarbejde med gatekeeperen for MUX...5 Information til borgerne...5 Skønhedskriterier...5 1. Forudsætninger for DTT i Danmark Antal sendemuligheder (MUX er) til rådighed Som det fremgår af vedlagte notat af 7. september 2006 fra IT- og Telestyrelsen, har Danmark ved de internationale frekvensforhandlinger (RRC-06) i sommeren 2006 fået rådighed over i alt 8 DTT-sendenet (MUX). Et MUX antages i almindelighed 1 at kunne bære 3-4 almindelige tv-kanaler eller én HDTV-kanal. Ét af de 8 sendenet er det igangværende MUX 1, som drives af I/S DIGI-TV, og som siden 1. april 2006 sender DR 1, DR 2 og TV 2. De ikke ibrugtagne 7 MUX skal koordineres med vore nabolande, før de kan tages i brug. De 8 sendenet hvoraf altså kun de 7 er nye vil efter koordination med nabolandene kunne indrettes til mobil modtagelse. Hvis nabolandskoordineringen forløber som ventet, vil 6-7 af de nye MUX er kunne ibrugtages umiddelbart efter slukningen af analogt 1 Baseret på MPEG 2-kodning J.nr.: 2006-132-013
- 2 - tv i 2009 (enkelte af frekvenserne dog først efter ophør af analog sending i vore nabolande, hvilket vil ske senest i 2015). Fordelingen af de 7 nye MUX er til henholdsvis tv-formål og andre formål er endnu ikke politisk besluttet. Fordelingen besluttes af partierne bag medieaftalen og den telepolitiske principaftale i fællesskab. Spørgsmålet forventes afklaret inden 1. februar 2007. Markedet Ifølge statistiske oplysninger modtager ca. 18 pct. af de danske husstande udelukkende tv via det jordbaserede net. Hertil kommer, at de fleste af de 25 pct. af husstandene, der modtager tv via satellit, også modtager jordbaseret tv. Det er således i alt ca. 43 pct. af de danske husstande, der modtager tv via de jordbaserede sendenet. Endvidere modtages jordbaseret udsendelse af tv i sommerhuse, campingvogne og lystbåde, på i alt op mod anslået 250.000 lokaliteter. Modtagelse af tv via jordbaserede sendenet er tilgængelig for ca. 99 pct. af de danske husstande. Opgjort i forhold til antal tvapparater, findes der i Danmarks 2,4 mio. husstande i alt 4,3 mio. tv-apparater, hvoraf der modtages jordbaseret tv på næsten 1,9 mio. apparater. 2. Diskussionspunkter Længde af tilladelsesperiode Et væsentligt spørgsmål for den kommende gatekeeper vil være længden af tilladelsesperioden, bl.a. fordi gatekeeperen vil skulle foretage investeringer i netværk/ sendeudstyr. Udvalget hører gerne branchens syn på de finansielle forhold forbundet med gatekeeperfunktionen mv. I tilladelsen til public service-platformen I/S DIGI-TV er perioden fastsat til 8 år. Af hensyn til gatekeeper-platformens forretningsmæssige potentiale kunne man imidlertid overveje en længere tilladelsesperiode for denne. I de tidligere planer for udbud af DTT i 2002 var skitseret en periode på 10 år. DTT-tilladelserne i England gælder for 12 år. Et vigtigt spørgsmål i denne forbindelse er, om der bør være mulighed for ændring af gatekeeperens programudbud inden for tilladelsesperioden - og i så fald om der bør sættes grænser for, hvor væsentlige disse ændringer må være. Forbehold for public service Ifølge medieaftalen skal der i tilladelsen til gatekeeper tages forbehold for, at der muligvis på et senere tidspunkt på baggrund af en politisk beslutning herom mod kompensation skal afleveres kapacitet i et nærmere fastsat omfang til DR og TV 2/DANMARK A/S, såfremt det måtte blive besluttet at øge antallet af public service-kanaler, eller at disse skal sendes i HDTV-format. Et centralt tema for det kommende udbud vil være, hvor konkret dette forbehold kan og bør udformes. Udgangspunktet er, at jo mere generelt og tidsubestemt et public service- 2
- 3 - forbehold er, jo vanskeligere bliver det for gatekeeperen at opbygge sin forretningsplan. Der er forskellige muligheder for at konkretisere forbeholdet. F.eks. ved at sætte et maksimum for, hvor meget af den udbudte kapacitet, der er omfattet af forbeholdet. En anden mulighed er at sætte en tidsmæssig grænse f.eks. ved udløbet af en fremtidig medieaftale - for gyldigheden af forbeholdet. Spørgsmålet om eventuel afsættelse af kapacitet til at DR kan sende i HDTV-format indgår i det generelle spørgsmål vedrørende public service. I den ene ende af skalaen kan man blot lade forbeholdet være fuldstændig generelt og tidsubestemt, i den anden sætte kapacitets- og tidsbegrænsninger for hvor længe - og hvor stor en del af kapaciteten - forbeholdet må gælde. Imod en begrænsning af forbeholdet taler hensynet til det mediepolitiske råderum og tilpasningsmuligheder til en fremtidig medieudvikling. Andre programmæssige krav Udvalget skal bl.a. se på de mulige konsekvenser af at fastsætte krav til gatekeeperen, om at en vis andel af kapaciteten afsættes til såkaldt free-tv og dermed ikke kan indgå i gatekeeperens betalings-tv tilbud til seerne. Erfaringerne fra udlandet, bl.a. UK og Sverige peger på, at det er hensigtsmæssigt med en længere periode med free-tv til at løbe DTT-udviklingen i gang. Udvalget hører gerne branchens holdning til spørgsmålet om administrationen af en free-tv model, herunder omfang og varighed af free-tv. I overvejelser om omfanget kan indgå spørgsmålet om free-tv for eksempelvis den nye DRkanal med /børne/historie-stof og kanalen med de regionale TV 2-stationers udsendelser samt overvejelser om en gratis lokal-nyhedskanal (med licensfinansierede vindueskanaler ) og parlaments-tv-udsendelserne. I sammenhæng hermed bedes overvejet, hvorledes forpligtelsen til at sende nabolandstv og parlaments-tv mere konkret skal opfattes. Der er ikke i medieaftalen fastsat krav om hele kanaler til disse formål, men kun at der skal være udsendelser herom i gatekeeperens programudbud. For så vidt angår parlaments-tv forudsættes fuld dækning af folketingsmøder, men samtidig bedes overvejet, hvorvidt parlaments-tv kan omfatte mere end transmissioner fra folketingssalen, herunder høringer etc.. Det kan overvejes om der skal være nogle minimumskrav om f.eks. antal timer pr. uge, eller om det kan være et skønhedskriterium, hvor meget henholdsvis nabolands- og parlaments-tv gatekeeperen vil tilbyde. Det fremgår af kommissoriet, at udvalget bl.a. skal søge konsekvensen af eventuelle krav vedrørende fordelingen af programudbuddet i programpakker belyst. I den forbindelse kan det overvejes, om der f.eks. i udbudet bør stilles krav om, at tilbudsgiverne skal oplyse om antal påtænkte pakker og priskategorier herfor. 3
- 4 - Konkurrenceforhold Udvalget skal ifølge kommissoriet overveje, hvordan der i forbindelse med udbudet af gatekeeper-funktionen kan tages de fornødne konkurrencemæssige hensyn, eksempelvis ved at foretagender, der har en stærk position på distributionsmarkederne eller indholdsmarkederne, ikke får mulighed for at varetage gatekeeper-funktionen alene. Der er naturligvis en række spørgsmål forbundet med den konkrete udformning af ejerskabsbegrænsninger, interessentforhold og andre forhold, der skal sikre en lige konkurrence inden for digitalt tv. Særligt for så vidt angår spørgsmålet om statsstøtte skal det fremhæves, at der ikke vil blive ydet nogen form for statsstøtte til den kommende gatekeeper. Branchen bedes i denne forbindelse overveje, om der er særlige momenter udvalget skal være opmærksom på set fra en statsstøttevinkel, herunder eventuelle grænser for direkte eller indirekte - offentlig finansiering. Det bemærkes, at der ikke i forbindelse med udbudet er planer om en koncessionsafgift. Dækning og frekvensanvendelse Med tilladelsen følger også en forpligtelse for gatekeeperen til at etablere sendenettet og udnytte frekvenserne inden for en fastsat tidshorisont (i de tidligere planer for et DTTudbud var fristen halvandet år fra tilladelsesdato til at opbygge sendenet med 99,9 procent dækning). Relevant i denne forbindelse er, at langt hovedparten af de nye MUX først kan ibrugtages efter analog slukning i 2009. Der vil således være en periode på ca. to år for gatekeeperen til at opbygge sendenettet. Der kan dog være andre tekniske forhold, der kræver yderligere forberedelse og afprøvning. Det antages, at der i den endelige tilladelse til gatekeeper, som det er tilfældet i den nuværende tilladelse til I/S DIGI- TV, vil være krav om en tidsplan for etablering af sendenet og påbegyndelse af udsendelsesvirksomheden, samt en plan og beregningsmodel for dækning. Branchen bedes tage stilling til, om en frist på to år vil være tilstrækkelig til at opbygge sendenettet, herunder hvilke problemer, der forudses i denne henseende. Endvidere vil der være krav om udnyttelse af frekvenskapaciteten. Branchen bør overveje sin holdning til og betydningen af eventuelle krav/begrænsninger vedr. anvendelse af kapacitet til andet end traditionel broadcasting af tv f.eks. DAB eller mobil tv anvendelse af eventuel overskydende kapacitet til anden distribution til lukkede brugergrupper. Tekniske forhold Særligt for så vidt angår standarder forventes, at der vil være en opfordring men ikke et absolut krav - til gatekeeperen om at anvende en åben programmeringsgrænseflade for applikationer (API), jf. Europa-Kommissionens lister over standarder og specifikationer for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester samt dertil hørende faciliteter og 4
- 5 - tjenester og i øvrigt i forbindelse med den digitale distributionsvirksomhed at benytte de på denne liste angivne standarder. For så vidt angår set-top bokse, vil udvalget gerne drøfte med branchen, om og i så fald hvordan, der i forbindelse med udbudet kan tages højde for problemstillingen omkring udskiftning af set top-bokse som følge af et muligt fremtidigt udbud af HDTVprogramkanaler, den løbende udvikling af billedkomprimering (foreløbig overgangen fra MPEG-2 til MPEG-4), samt udviklingen indenfor API'er og kryptering. Samarbejde med gatekeeperen for MUX 1 Ifølge den mediepolitiske aftale skal gatekeeperen forpligtes til at etablere et fast samarbejde med DR og TV 2/DANMARK A/S omkring markedsføring og kundebetjening mv. Udvalget hører gerne, hvilke overvejelser man har gjort sig i branchen om dette samarbejde, herunder hvorledes forpligtelsen kan udmøntes. Information til borgerne Ifølge medieaftalen skal gatekeeperen indgå i et netværkssamarbejde mellem relevante ministerier, DR, TV 2/DANMARK, og branchen med henblik på at samordne informationsindsatsen omkring udbygningen af jordbaseret, digitalt tv og analogt stop i 2009. Det skal i denne forbindelse afklares, hvilken rolle gatekeeperen skal have i dette netværk og hvorledes samarbejdet herom skal være med I/S DIGI-TV (MUX 1) og med branchen. Skønhedskriterier Udbudet skal ifølge medieaftalen finde sted ved skønhedskonkurrence. Det fremgår endvidere, at gatekeeper skal tilbyde et bredt og varieret programudbud, som inkluderer bl.a. underholdningskanaler, nyhedskanaler, musikkanaler, populærvidenskabelige kanaler og sportskanaler. Det kunne i denne forbindelse være et nærliggende skønhedskriterium at se på, hvor bredt og varieret et programudbud ansøgeren til gatekeeper-tilladelsen vil tilbyde seerne, samt om der i tilbudet er inkluderet ekstra digitale tjenester såsom elektronisk programguide (EPG), tekst-tv-tjenester, nye digitale tjenester såsom e-mail, e-handel spil eller lignende. /JHA 5