Hestegødning som energikilde

Relaterede dokumenter
Regler for gylleseparering g og afbrænding af husdyrgødning. Torkild Birkmose

FlyChar projekt: Anvendelse af insekt frass

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD DAKOFA NETVÆRK, AFGIFTER, TILBAGERULNING AF FSA

Organisering internt og tværkommunalt. Tina Krüger, teamleder Vand og Natur Fredensborg Kommune

Energi- og klimahandlingsplan

Afbrænding af gødning

Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og Energiplan 2.0

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Århus CO2 neutral i Århus. CO2 neutral Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december Århus Kommune

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2013 (data fra 2012) Forbrænding

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS

Biogasanlæg - del af GreenLab Skive

Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding. Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

ÅRSRAPPORT AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget

Borgermøde om Viborg Bioenergi

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

FORURENET JORD I STØJVOLDE HVAD GÆLDER?

Arealanvendelse i Danmark. Finn Arler, Michael Søgaard Jørgensen, Daniel Gallard, Esben Munk Sørensen, Aalborg Universitet

Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING

Samfundsøkonomiske beregninger

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive

Det politiske arbejde med strategiske energiprojekter. Niels Hörup Borgmester i Solrød Kommune

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2016 Forbrænding

Fremtidens smarte fjernvarme

mindre co 2 større livskvalitet

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED

ÅRSRAPPORT Affaldsenergianlægget Energiproduktion Genbrug og Energi

Janderup Billum Lokal energi

EU's borgmesteraftale om klima.

Klimaplan Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

Baggrundsnotat: "Hvad er grøn gas"

El, varme og affaldsforbrænding - Analyse af økonomi ved import af affald i et langsigtet perspektiv

Indlæg fra Dansk Fjernvarme TEMADAG OM DEN NYESTE LOVGIVNING. John Tang, Kate Wieck-Hansen og Birgitte V Faaborg

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Idéoplæg Skal vi have et biogasanlæg i Lejre Kommune?

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Klima og energi i nyt perspektiv: Politik og strategi 2020

Ressourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen

KOMMUNEPLANTILLÆG 3 TIL KOMMUNEPLAN FOR HOLBÆK KOMMUNE RAMMEBESTEMMELSER FOR ET AFFALDSHÅNDTERINGS- ANLÆG VED AUDEBO

Transkript:

Hestegødning som energikilde

Program for informationsmøde Velkomst v/ borgmester Thomas Lykke Pedersen og viceborgmester Ulla Hardy-Hansen Kort præsentation af Fredensborg Kommunes energiplan v/ Plan- og klimachef Christian Peter Ibsen De lovgivningsmæssige rammer v/ affalds- og energiansvarlig Daniel Matalon Eksempler på, hvordan et energianlæg med hestegødning kan konstrueres, drives og placeres v/ akademiingeniør Nils Peter Astrupgaard Præsentation af en forretningsmæssig model ved at etablere et anlæg til forsyning af f.eks. en landsby v/ akademiingeniør Nils Peter Astrupgaard Opsamling v/ Plan- og klimachef Christian Peter Ibsen Pause undervejs

Klimaindsatsen i Fredensborg Kommune Plan- og Klimachef Christian Peter Ibsen

Klima- og Energistrategiens indhold Kommunens egen indsats kommunen som virksomhed Kommunale bygninger Fremtidens klimageneration (børne- og kulturområdet) Klimabevidste plejecentre og hjemmepleje Energirigtige indkøb

Klima- og Energistrategiens indhold Klimatilpasning: Håndtering af øgede vandmængder Kommunen som myndighed og inspirator for borgere og virksomheder Planlægning Energi- og varmeplanlægning Transport og mobilitet Samarbejde med borgere og virksomheder

Mål i Klima- og Energistrategien Kommunens egen indsats kommunen som virksomhed Kommunen går foran som godt eksempel og viser borgerne vejen Klimakommuneaftale: reducere CO2-udslip 2 pct. årligt frem til 2025 (basisår 2008) Kommunen som myndighed og inspirator for borgere og virksomheder CO2 udledning skal reduceres med 25 pct. i 2020 ifht.2010 Brug af fossile brændsler skal falde, andel af vedvarende energi skal stige = nå mål om uafhængighed af fossile brændsler i 2050 Kommunen stiller klimakrav til egen transport og indkøb Bygge CO2-neutralt og klimakompenserende Håndtere klimaforandringerne og udnytte vand som positiv ressource

Husdyrgødning som affald Definitionen på affald: Ethvert stof og enhver genstand som indehaveren skiller sig af med, agter at skille sig af med eller er forpligtet til at skille sig af med jf. affaldsbekendtgørelsen. Derfor har Miljøstyrelsen fastsat, at husdyrgødning til forbrænding defineres som affald. Husdyrgødning er omfattet af EU s animalske biproduktforordning. Derfor skal forbrændingsanlæg til husdyrgødning opfylde EU s affaldsforbrændingsdirektiv.

Krav til forbrændingsanlæg Anlægget skal miljøgodkendes jf. MBL efter reglerne i affaldsforbrændingsbekendtgørelsen. Anlægget skal bl.a. løbende måle NOx, CO, totalstøv, TOC, HCl, HF og SO2, samt tungmetaller, dioxiner og furaner.

Er forbrænding af husdyrgødning omfattet af affaldsafgiften? Forbrænding af husdyrgødning er omfattet af affaldsafgiften (tidl. 330 kr./ton), hertil kommer behandlingsafgift kr. 240 kr./ton, altså 570 kr./ton eller 712,5 kr./ton inkl. moms. Afgiften kan fx minimeres til ca. 1/3 ved at tørre gødningen, så tørstofindholdet øges fra fx 30% til 90%. Fritaget for afgiften er fiberfraktioner, der fremkommer efter afgasning og separering af husdyrgødning. Afgasningen skal ske i et biogasanlæg (indehold mere end 75 % husdyrgødning) jf. Slambekendtgørelsen.

Forsøg med forbrænding af hestemøg på NF Forbrænding af hestemøg på et forbrændingsanlæg er mulig. Erfaring: Stort udsving i halmmængde, vandindhold mv. Tørstofindholdet kan variere fra 20-80 % => dvs. stort udsving i brændværdi (varierer fra 1,5 9 GJ/ton). I snit 4,5 GJ/ton. Forbrændingstekniske konsekvenser Grundet den lave brændværdi begrænset mængder kan tilføres anlægget (ca. 10% på vægtbasis). Ikke bidrage væsentlig til NOx forurening. Evt. lugtgener. Driftsøkonomiske konsekvenser Forbrænding af hestemøg vil evt. kunne afgiftfritages. Skat skal acceptere af det er tale biomasse. I så fald skal de variable omkostninger (el, vand kemikalier mv.), ca. 50 kr./ton, samt en andel af de faste omkostninger, anslået til ca. 200 kr./ton, dækkes. Altså ca. 250 kr./tons, ekskl. moms.

Lovkrav til etablering af anlæg I landzone kræves: Kommuneplantillæg (min. 6 mdr.) landzonetilladelse samt VVM vurdering Anlægget skal miljøgodkendes jf. MBL Krav til løbende målinger af emissioner Krav til opbevaring og håndtering af gødning og restprodukt