Brigadevej 3 KONCEPTER UDVENDIG EFTERISOLERING / MULIGHEDER OG UDFORDRINGER

Brigadevej 3 KONCEPTER UDVENDIG EFTERISOLERING / MULIGHEDER OG UDFORDRINGER

2/3 nærværende katalog 2 indledning 2 Koncepter 2 økonomi 3 non energy benefits 3 energi 3 Det bevarede HUS 4 Det fornyede HUS 6 glashuset 8 BÆREDYGTIGE TILTAG 10 Nærværende katalog Nærværende katalog indeholder en viderebearbejdning af ideer fra idekatalog, der blev til i forlængelse af en workshop, hvor det primære fokus var at få ideer til udvendig isolering af ejendomme. For at binde de forskellige overvejelser sammen, har vi udviklet tre designkoncepter som udtrykker tre forskellige holdninger til det at renovere en bygning. Det er ikke alle ideer fra den første workshop, der er kommet med i konceptkataloget, alle ideer har dog indgået i de diskussioner og overvejelser vi har haft i rådgivergruppen. Anvendelse af koncept- og idekatalog er dels at inspirere til løsninger på energirenoveringsprojekter og dels skal katalogerne danne grundlaget for en workshop 2, hvor koncepterne præsenteres og sidenhen viderebearbejdes. Endelig skal de bearbejdede koncepter være grundlaget for et projektforslag for energirenovering af Brigadevej 28-28A. Workshop 2 har deltagelse af beboere, repræsentanter fra myndighederne og rådgivergruppen. indledning En energirenovering kan have store konsekvenser for en bygnings arkitektoniske udtryk. Specielt hvis ydervæggene tilføres udvendig isolering, vil byg ningens udseende ændres markant. Enhver energirenovering bør derfor på et tidligt tidspunkt udsættes for overvejelser omkring bygningens fremtidige arkitektoniske udtryk,og forbedring af bygningens brugsværdi. Vi håber at kataloget er med til at visualisere og konkretisere mulighederne ved en energirenovering, således at det bliver nemmere for beboerne, at træffe de valg der skal til, for at få et energimæssigt bedre hus, som også fremstår harmonisk både inde og ude. Konceptkataloget har også til formål at give ideer til hvordan bygherre/beboere med udgangspunkt i tre forskellige koncepter for energirenovering, kan indtænke forskellige elementer, der både øger brugsværdien, reducerer energiforbruget og udvikler bygningens arkitektoniske værdi. På grundlag af idékataloget har rådgivergruppen, arbejdet videre og udført nærværende 3 koncepter. en holdning til udførelse og byggeteknik. Ved renovering af en bygning med høj bevaringsværdighed, er den almindelige holdning ofte at de oprindelige materialer og teknikker er en lige så vigtig del af projektet, som de synlige overflader og proportioner. Modsat kan man ved mindre bevaringsværdige bygninger argumentere for en fornyelse af bygningens udtryk. Hvorfor bruge forældede teknikker, hvis det kan gøres billigere og bedre med moderne metoder og teknikker. Ejendommen som er udgangspunktet for dette konceptkatalog, er Brigadevej 28-28A et aktuelt byfornyelsesprojekt, der er bevilget støtte og som skal fungere som demonstrationsprojekt for udvendig isolering af ejendomme. Følgende delopgaver er der bevilget støtte til: Udskiftning af tag og tagvinduer Udvendig efterisolering af facader og gavle Isolering i kælder mod beboelse Optimering af varmeanlægget Solcelleanlæg koncepter Vi har, på grundlag af de ideer der fremkom på workshop I, fremstillet tre forskellige designkoncepter. Første koncept genskaber bygningens eksisterende udtryk, det andet koncept fornyer klimaskærmen, med moderne løsninger og materialer. Det tredje koncept har foruden en udvendig isolering et glasinddække på dele af bygningen, således at den passive solvarme udnyttes. Hvert designkoncept indeholder muligheder for mange varianter med hensyn til valg af materialer, bygningsdele og udtryk. Der er ikke klare grænser for hvad, der er lovligt inden for de enkelte koncepter, det er op til den enkeltes vurdering og valg. Samtidigt er det er vigtigt, at være bevidst om at valgene der foretages passer til det valgte overordnede koncept. For hvert koncept har vi beskrevet et Standardprojekt med beskrivelse af hvilke materialer og løsninger, der kan indgå. Efterfølgende oplistes nogle detailløsninger, der kan tilføjes. koncept 1 koncept 2 Overordnet kan en bygning renoveres ud fra to grundholdninger: bevarelse eller fornyelse. Valget af tilgang til opgaven afhænger af flere ting, bl.a. hvor bevaringsværdig den pågældende bygning er. Tilgangen til renoveringen omfatter foruden en holdning til det umiddelbart synlige, så som bygningens overflader og propor tioner, også Bygningens eksisterende klimaskærm består af uisolerede murede vægge i teglsten, betonkældervægge og etageadskillelser af træbjælkelag med pudsede lofter. Vinduerne blev udskiftet i 2005 og har termoglas. Etageadskillelsen mod loftet er isoleret med 100 mm mineraluld. koncept 3 Holmsgaard a/s rådgivende ingeniører irlandsvej 5 2300 københavn s Triarc A/S Arkitekter Bygmestervej 5 st. tv, 2400 København NV

N V Ø S Brigadevej isolering: a) eksisterende b) i etage c) i tag økonomi De økonomiske betragtninger der er gjort på de enkelte koncepter, har dels overvejelser og kalkulationer om udgifter til byggeprojektet og dels overvejelser og kalkulationer på den besparelse, en gennemført energirenovering medfører. Den opnåede årlige besparelse på energiforbruget er herefter omregnet til hvilken størrelse byggelån den kan finansiere. For hvert af de tre koncepter, er således udført et overslag for hvor meget renoveringen vil komme til at koste. Disse overslag er behæftet med en vis usikkerhed, som følge af at projekternes meget tidligt stadie Prisen er inklusiv moms og oplyses som håndværkerudgifter svarende til den pris entreprenører oplyser i deres tilbud samt rådgiverhonorar, myndighedsbehandling og evt. tekniske undersøgelser. Prisoverslaget sammenholdes derefter med den forventede varmetabsforbedring, således at man kan se hvad tilbagebetalingstiden er. Nedenstående tabel sam menligner byggeudgift på de 3 koncepter og viser bl.a. hvilken nettohuslejeforhøjelse de enkelte koncepter medfører. non energy benefits En bedre isoleret bygning medfører ofte flere afledte fordele. Boligernes komfortog indeklimamæssige værdi kan øges som følge af klimaskærmens forbedrede tæthed. Der er også mulighed for aktivt at præge den enkelte bolig og bygningens samlede arkitektoniske udtryk, f.eks. ved at gøre et eller flere vinduer større, bibeholdes eller forbedres dagslysindfaldet. Et udtryk for de fordele der opnås af energirenoveringen, og som ikke har med energibesparelser at gøre, kaldes Non Energy Benefits (NEB). NEB der opstår som følge af en energirenovering, er vigtige at få med i de samlede overvejelser, for selvom de kan være vanskelige, at gøre op i kroner og øre er de ensbetydende med en værdiforøgelse. Koncept 1 Koncept 2 Koncept 3 Byggeudgifter i alt 8.990.438 9.443.431 15.602.538 Forventede tilskud 25% Tilskud via Kbh E 2.286.062 38.452 2.404.823 43.965 3.945.711 45.076 Lånebehov 6.704.377 7.038.608 11.656.828 Årlig ydelse, 30 årigt lån 3,5% 361.268 379.278 628.132 Årlig energi besparelse 98.822 112.992 115.848 Årlig el besparelse 17.400 17.400 17.400 Årlige nettoydelse efter skat Huslejestigning pr. andele pr. måned Priser er inklusive moms 245.046 248.886 494.884 972 988 1.965 energi Der er i projektet udregnet en varmetabsramme af det eksisterende hus. Til sammenligning er udregnet flere rammer for fremtidige forhold, således at effekten af mulige energimæssige forbedringer kan måles og analyseres. Beregningerne bygger på det beregnede transmission tab, som fortæller hvor meget varme der går til spilde gennem klimaskærmen. I tabellen her under kan nogle af resultaterne aflæses. Ved at se på rentabiliteten kan det konkluderes hvor god en investering de forskellige tiltag vil være. Rentabilitet i forhold til BR 10: Hvis rentabilitet er større end 1,33 bør tiltaget gennemføres. Loft og kælder isoleres med 200 mm isolering Gavle isoleres med 150 mm isolering Facader isoleres med 150 mm isolering Loft og kælder isoleres med 300 mm isolering Gavle isoleres med 200 mm isolering Facader isoleres med 200 mm isolering CO2-udledning Reduktion i % Samlet varmetab Reduktion % Fjernvarmeindkøb Reduktion % Besparelse fra eksisterende fjernvarmeindkøb i kr Skønnet investering i kr Simpel tilbagebetalingstid/år Rentabilitet 24 24 24 35.667 300.000 8 4,8 13 13 13 19.196 700.000 36 1,1 28 28 28 42.415 1.800.000 42 0,9 25 25 25 37.212 400.000 11 3,7 16 16 16 24.149 850.000 35 1,1 29 29 29 44.064 2.200.000 50 0,8 Der isættes nye vinduer 9 9 9 13.472 800.000 59 0,5 Koncept 3/Glasfacade 10 10 10 15.120 5.500.000 364 0,1 Eksisterende 100 100 100 151.198 0 0 0 Priser er eksklusive moms

4/A 4/5 Koncept 1 - Det Bevarede Hus Franske altaner giver mere dagslys i lejlighederne Det bevarede hus Det bevarede hus er en energirenovering, hvor ejendommens eksisterende arkitektoniske udtryk genskabes efter tilføjelse af isoleringsmaterialer. Med genskabelse menes, at der bruges materialer og udføres detaljer, der passer til husets alder. Eksempelvis har husets vinduer siden opførelsen været to- og trefags vinduer og de bør derfor bevares. Det er dog muligt at tilføje detaljer, overflader eller elementer, der ikke oprindelig har været på huset. Disse bør udføres, således at de integreres på en harmonisk måde. Eksempelvis kan et af de eksisterende vinduer i hver bolig ændres til en fransk altan. Dørene i altanen udføres så de passer med de eksisterende vinduer i forhold til farver og proportioner. Værnet udføres traditionelt, f.eks. i stål med lodrette balus tre. Der er en række muligheder og mulige valg inden for dette renoveringskoncept. Eksempelvis skal vælges hvordan vinduerne skal indgå i renoveringen. Skal de blive siddende hvor de er, skal de rykkes frem så de passer med den nye facade, eller skal de måske udskiftes?. Der er også økonomiske konsekvenser af disse valg, lige som valget har betydning for bygningens fremtidige udtryk. Holmsgaard a/s rådgivende ingeniører irlandsvej 5 2300 københavn s Triarc A/S Arkitekter Bygmestervej 5 st. tv, 2400 København NV

N V Ø S Brigadevej standardprojekt 1 Nedenfor er beskrevet delelementerne i energirenovering efter koncept 1- Det bevarede hus: Tag. Det eksisterende tag demonteres og den underliggende tagkonstruktion rettes op og spærrene tilpasses/udskiftes, således at det nye tag kan isoleres og det geometrisk passer med den forøgede tykkelse på de efterisolerede ydervægge. Der isoleres mellem spærene med 300 mm mineraluld og der lægges nyt skifertag med fast undertag. Tagrender og nedløb udskiftes til nyt i zink. Facader og gavle. Her monteres 150 mm mineraluld udenpå den eksisterende ydervæg og pudses udenpå isoleringen. Alternativt isoleres med ca. 90 mm PUR på vægge og ca. 180 mm mellem spær og på kælderloft. De eksisterende vinduer demonteres og genmonteres længere fremme i den nye facade. For at kompensere for det begrænsede dagslys, udskiftes et vindue pr. bolig, med en fransk altan. Udfor de to opgange udføres et vindfang, der nedbringer varmetabet fra opgangen, samt mindsker trækgener. Gavlen markeres og fremstår uden valm og med gavlspids. Isolering i kælder. I kælderloftet monteres isolering op mod boligerne i stueetagen. Efterfølgende monteres træ betonplader for at beskytte isoleringen mod stød. Varmeanlæg. Varmeanlæg optimeres. Solcelleanlæg. Solcelleanlæg monteres på bygningens syd og østvendte tagflade og indrettes teknikrum, hvori anlæggets strøminverter placeres. Ejendommen har et fælles el forbrug på ca. 8500kW/h, som kan dækkes af 60 m² solceller. Udvendig trappe. I gården monteres en udvendig trappe. Dette muliggør udnyttelse af bagtrapper til baderum. Denne renovering kan udføres sammen med øvrige tiltag eller på et senere tidspunkt. Spinkleranlæg på hovedtrappe er pt. påkrævet. andre tiltag Renoveringen efter nærværende koncept kan selvfølgelig udføres i en del varianter. De franske altaner kunne eksempelvis konverteres til egentlige altaner. Nedenfor har vi oplistet nogle mulige alternative tiltag: Vinduerne flyttes ikke. Dette resulterer i et ændret facadeudtryk, da vinduerne efter isoleringen af facaderne vil sidde noget dybere. Altaner udføres. Altandøren giver mere dagslys til boligen og altanen vil give den enkelte bolig en højere kvalitet og værdi. Tagetagen indrettes til fælleslokaler eller nye lejemål. Der kan eventuelt ind rettes en tagterrasse, med respekt for bygningens eksisterende tagprofil. I stedet for at etablere udvendig bagtrappe kan nuværende bevares og i stedet etableres vindfang i gården. Alternativ. Placering af eksisterende vinduer bibeholdes / skrå fals hvad koster det Udskiftning af tag kr. 1.760.688 Facader og gavle kr. 3.108.188 Isolering i kælder mod beboelse kr. 275.000 Franske altaner kr. 500.000 Udvendige bagtrapper kr. 625.000 Sprinkleranlæg (fortrappe) kr. 275.000 Varmeanlæg kr. 62.500 Solceller kr. 266.750 Byggeplads kr. 1.000.000 Døre til bagtrappe kr. 300.000 Ialt inkl. rådgiverhonorar (inkl. moms) kr. 8.990.438 Øvrige tiltag og de foreslåede alternative tiltag vil betyde en merpris, som vi på dette tidlige stadie vurderer til at beløbe sig på: Nye vinduer kr. 965.625 Vindfang i gård kr. 375.000 Altaner 20 stk. kr. 1.800.000 Nye baderum kr. 3.000.000 3 stk. taglejligheder á 75 m² kr. 5.625.000 Eksisterende spær Forlængelse af spær Eksisterende mur Udvendig ny isolering DOBBELT VINDFANG SOM ALTERNATIV TIL UDVENDIGE BAGTRAPPER. vinduer på bagtrappe erstattes med lysbånd overgang mellem tag og facade

6/7 Koncept 2 - Det Fornyede Hus det fornyede hus Det fornyede hus er en energirenovering, hvor ejendommens eksisterende udtryk ændres til et mere nutidigt udtryk. De opsprossede vinduer ændres til store moderne vinduer i f.eks træ-alu. Facaden beklædes med eksempelvis cementfiberplader. Nogle partier kan være med anden beklædning, f.eks. mellem vinduerne, ligesom der kan udføres et nyt hjørnevindue, som giver mere lys i hjørneboligen og giver karakter i facaden. Nogle af vinduerne kan evt. udføres som bokse, der vil give et nyt forløb i facaden. På tagetagen kan indrettes bolig- eller fællesarealer, både indenfor det oprindelige tags geometri eller som en helt ny bygning på taget. I forbindelse med en evt. udnyttelse af loftrum eller tagetage, er det vigtigt at beboerne overvejer hvorledes de kan få opfyldt de behov som loftrummet opfylder i forvejen, eksempelvis kan dette være pulterrum, tørrerum etc. Standardprojekt: Der etableres franske altaner Bagtrappe lægges uden på facaden. Holmsgaard a/s rådgivende ingeniører irlandsvej 5 2300 københavn s Triarc A/S Arkitekter Bygmestervej 5 st. tv, 2400 København NV

N V Ø S Brigadevej Karnapper bidrager til spil i facaden / taglejligheder med ny tagkonstrrktion hvad koster det En energirenovering udført efter konceptet Den fornyede hus kan udføres i flere prisklasser, afhængig af hvad der indgår af løsninger. Udskiftning af tag kr. 1.760.688 Facader og gavle kr. 3.520.000 Isolering i kælder mod beboelse kr. 275.000 Franske altaner kr. 500.000 Udvendige bagtrapper kr. 625.000 Sprinkleranlæg (fortrappe) kr. 275.000 Varmeanlæg kr. 62.500 Solceller kr. 266.750 Byggeplads kr. 1.000.000 Døre til bagtrappe kr. 300.000 Ialt inkl. rådgiverhonorar (inkl. moms) kr. 9.443.431 fornyede facade med altaner fornyede facade med større vinduer Karnapperne giver mere dagslys og øget rumlig værdi De foreslåede alternative tiltag vil betyde en merpris, som vi på dette tidlige stadie vurderer til at beløbe sig på: Karnapper kr. 1.250.000 Vindfang i gård kr. 375.000 Ny tagetage kr. 1.598.125 Demontering af tagkonstruktion kr. 87.000 Ny tagbolig kr. 2.500.000 Terrasse kr. 125.000 Brystning og værn kr. 225.000 Altaner kr. 1.800.000 Nye baderum kr. 3.000.000 standardprojekt 2 Nedenfor er beskrevet delelementerne i energirenovering efter koncept 2- Det fornyede hus: Tag. Det eksisterende tag demonteres, den underliggende tagkonstruktion rettes op og spærrene tilpasses, således at det nye tag kan isoleres og det geometrisk passer med den forøgede tykkelse på de efterisolerede ydervægge. Der isoleres mellem spærene med 300 mm mineraluld og lægges nyt tag i aluminium. Tagrender og nedløb udskiftes til nye i aluminium. Tagetagen forberedes for integration med 4. sals boliger. Pulterrum og tørrerum flyttes til kælder, regnvandsbeholder for opsamling af regnvand til tøjvask, placeres enten nedgravet eller i kælder. Facader og gavle. Her monteres 150 mm mineraluld uden på den eksisterende ydervæg, udenpå monteres cementfiberplader. De ek si ste rende vinduer demonteres og udskiftes med nye træ/alu vinduer. For at kompensere for det begrænsede dagslys, udskiftes et vindue pr. bolig, med en fransk altan. Udfor de to opgange udføres et vindfang, som nedbringer varmetabet fra op gangen, samt mindsker trækgener. Isolering i kælder. Isolering monteres i kælderloftet op mod boligerne i stueetagen. Efterfølgende monteres træbeton - plader som beskytter isoleringen mod stød. Varmeanlæg. Varmeanlæg optimeres. Solcelleanlæg. Sol cel leanlæg monteres på bygningens sydvendte tagflade samt indrettes et teknikrum, hvori anlæggets strøm inverter placeres. Ejendommen har et fælles el forbrug på ca. 8500kW/h som kan dækkes af 60 m2 solceller. Udvendig trappe. I gården monteres en udvendig trappe. Dette muliggør udnyttelse af bagtapper til baderum. Denne renovering kan udføres sammen med øvrige tiltag eller på et senere tidspunkt. Sprinkleranlæg er pt. påkrævet. varianter Renoveringen efter dette koncept kan udføres i andre varianter. De franske altaner kunne eksempelvis konverteres til egentlige altaner. Nedenfor har vi oplistet nogle mulige alternative tiltag: Altaner udføres i stedet for franske altaner. Karnapper udføres istedet for franske altaner. Tagetagen indrettes til fælleslokaler eller nye lejemål. Der kan eventuelt indrettes en tagterrasse, enten indenfor bygningens eksisterende tagprofil eller som en ny tagetage. Ydervægge beklædes med andet materiale, f.eks. skærmtegl eller skiffer. Inddrages bagtrappen til baderum etc. og huset påføres en udvendig trappe, skal fortrappen forsynes med et sprinkleranlæg. Der opnås adgang til vindue og evt. fugtstyret ventilator er med i prisen

8/9 Koncept 3 - Glashuset glashuset Glashuset er en energirenovering, hvor ejendommens eksisterende arkitektoniske udtryk genskabes efter tilføjelse af isoleringsmaterialer og hvor der rundt om bygningen opføres en ny glasfacade som skaber en ny zone mellem ude og inde. Her er der mulighed for at etablere nye private arealer og fællesrum, hvor glasfacaden, skærmer for vind og vejr, og bliver varmet op af solvarme og derfor kan de nye arealer benyttes i store dele af året. Udover ovenstående benefits vil en glasfacade også virke som støjværn mod trafik og udefrakommende støj. Glasinddækningen kan føres rundt om bygningen og evt. over taget eller glasinddækningen kan begrænses til nogle af facaderne eller dele af facaderne. I det givne eksempel er glasinddækningen begrænset til nogle af facaderne. Alternativt kunne glasstrukturen føres videre rundt om bygningen, eller over taget. Den nye facade har mange forskellige udformningsmuligheder, og kan tilpasses beboernes ønsker og behov. Der kan f. eks. etableres karnapper integreret i glasinddækningen. En anden mulighed er at placere glasvæggen 30-40 cm fra facaden således at den eksisterende yder- Holmsgaard a/s rådgivende ingeniører irlandsvej 5 2300 københavn s Triarc A/S Arkitekter Bygmestervej 5 st. tv, 2400 København NV

N V Ø S Brigadevej standardprojekt 3 Nedenfor er beskrevet delelementerne i energirenovering efter koncept 3 - Glashuset: Tag. Det eksisterende tag demonteres og den underliggende tagkonstruktion rettes op og spærrene tilpasses, således at det nye tag kan isoleres og det geometrisk passer med tykkelsen på den efterisolerede ydervæg. Der isoleres mellem spærene med 300 mm mineraluld og der lægges nyt tegltag med fast undertag. Tagrender og nedløb udskiftes til nyt i zink. Facader og gavle. Her monteres 150 mm mineraluld uden på den eksisterende ydervæg og pudses udenpå isoleringen. Efterfølgende udføres en glasinddækning i en afstand af ca. 1,5 m fra facaden. Der er oplukkelige felter, solafskærmning og solcellepaneler intergreret i glasinddækningen. Der er altangange på hver etage og et vindue pr. bolig, udskiftes med en altandør, så der er adgang til altangangen. Placeringen af de eksisterende vinduer i facaden ændres ikke. Isolering i kælder. Her monteres isolering i kælderloftet op mod boligerne i stueetagen. Efterfølgende monteres træ - betonplader der beskytter isoleringen mod stød. Varmeanlæg. Det eksisterende var meanlæg optimeres. Solcelleanlæg. Solcelleanlæg monteres på bygningens sydvendte tagflade, samt på glasinddækning. Et teknik rum indrettes, hvori anlæggets strøminverter placeres. Ejendommen har et fælles el forbrug på ca. 8500kW/h som kan dækkes af 60 m2 solceller. Bagtrapper nedlægges og indarbejdes i ny facade varianter Renoveringen efter dette koncept kan selvfølgelig udføres i andre varianter. Nedenfor har vi oplistet mulige alternative tiltag: Der udføres karnapper der er intergreret i glasinddækningen. Tagetagen indrettes til fælleslokaler eller nye lejemål. Der kan eventuelt indrettes en tagterrasse, dog med respekt for bygningens eksisterende tagprofil. hvad koster det En energirenovering udført efter konceptet glashuset kan udføres i flere prisklasser, afhængig af hvad der indgår af løsninger. Udskiftning af tag kr. 1.779.250 Facader og gavle inkl. bagtrapper kr. 10.800.625 Isolering i kælder mod beboelse kr. 275.000 Varmeanlæg kr. 62.500 Solceller kr. 266.750 Byggeplads kr. 1.000.000 Ialt inkl. rådgiverhonorar (inkl. moms) kr. 15.602.538 De foreslåede alternative tiltag vil betyde en merpris, som vi på dette tidlige stadie vurderer til at beløbe sig på: Karnapper kr. 150.000 Vindfang i gård kr. 375.000 Ny tagetage, Tillægspris kr. 1.581.250 Demontering af tagkonstruktion kr. 87.500 Ny tagbolig kr. 2.500.000 Terrasse kr. 125.000 Brystning og værn kr. 225.000 Der opstår liv mellem facaderne

10/11 BÆREDYGTIGE TILTAG Bæredygtige tiltag Når vi som rådgivere deltager i projektering og gennemførelse af en energirenovering, som jo i sig selv er et bæredygtigt tiltag, ønsker vi også at informere om og pege på muligheder for andre bæredygtige tiltag. Uafhængigt af og på tværs af de 3 koncepter i dette katalog, kan gennemføres en række mindre projekter, som vi har defineret som værende bæredygtige tiltag. Nogle af disse mulige tiltag er beskrevet hér på siderne. Tiltagene kan gennemføres samtidig med en planlagt energirenovering eller de kan indgå i drifts- og vedligeholdelsesplanen og gennemføres som mindre selvstændige projekter. I 1987 definerede Brundtland-Kommissionen bæredygtig udvikling som værende følgende: Bæredygtig udvikling er udvikling, som opfylder nutidens behov uden at kompromittere muligheden for fremtidige generationer, at opfylde deres behov. Sagt på en anden måde skal vi efterlade kloden i samme eller gerne bedre stand, end da vi modtog den. På Verdenstopmødet i 2005, blev definitionen udbygget/forklaret med udgangspunkt i de tre søjler miljø, social og økonomisk bæredygtighed. Grafisk illustreret således: ØKONOMISK retfærdigt SOCIAL bæredygtigt levedygtigt tåleligt MILJØ Miljø En energirenovering omfatter primært reduktion i forbrug af energi til opvarmning, hvilket typisk sikres ved øget isolering af ejendommen. At gå fra fossile brændsler til grøn energi, er også et andet bæredygtigt tiltag. I de fleste boliger og ejendomme i København anvendes fjernvarme til opvarmning. I henhold til regeringens/kommunens energipolitik forventes, at kommunen indenfor 20-25 år vil sikre, at fjernvarmen i Københavns kommune produceres uden anvendelse af fossile brændsler. Altså bør foreninger i København lade det være op til kommunen at gøre (fjern)varmedelen grøn og miljøvenlig. Anvendelse af solceller er et grønt miljøvenligt tiltag, der også er økonomisk attraktivt. Solceller kan anvendes til fælles el-forbrug og til fordeling blandt de enkelte lejemål. Reduktion i energiforbrug til opvarmning og anvendelse af solceller medfører en reduktion i CO²-udslippet. Belastningen af miljøet kan også reduceres ved anvendelse af LAR (lokal afledning af regnvand), eller ved anvendelse af opsamlet regnvand fra taget til vaskeri og toiletskyld. Andre tiltag som grønne tage, valg af beplantning i gården, vandkanaler og vandbassin kan forsinke regnvandet, således at kloaksystemet har mulighed for at rumme et skybrud. Materialevalget i forbindelse med renoveringsarbejdet vil også i videst muligt omfang baseres på bæredygtighed. Altså også her et fokus på at efterlade verden i lige så god stand eller bedre end da vi overtog den fra vores forældres generation. Økonomi Energirenovering af en ejendom med mindre forbrug af fossile brændsler til følge, eller/og med skift til grøn energi er i dag både en god investering for ejendommens beboere og for samfundet. De fleste investeringer som fører til mindre forbrug af energi og til anvendelse af grøn energi, vil med stor sandsynlighed være eller blive en god investering. For foreninger og deres medlemmer / beboere vil de økonomiske overvejelser og økonomiske fokus også være på likviditeten. Beregningerne viser jo at investeringen sandsynligvis er god men hvordan er det netop nu, hvilken merudgift til renovering er der på huslejen i dag og i den nærmeste fremtid? Som samfund har vi en længere planlægningshorisont end en forening eller en beboer i en forening har. Nogle tiltag kan godt indgå i en kommunes/statens planlægning og samfundsøkonomisk være bæredygtige tiltag, og på sigt være attraktive. Alligevel udføres tiltagene ikke altid, da det på nuværende tidspunkt vil være en for stor investering, at belaste beboerne med. Nogle af disse bæredygtige tiltag, der netop er af samfundsøkonomisk interesse, støttes derfor også økonomisk af stat og kommuner. Social Trivsel og komfort for den enkelte beboer, for alle foreningens beboere og for samfundet som helhed indgår i den sociale dimension. At gennemføre en energirenovering kan samtidig være anledning til at overveje, hvordan kan indeklimaet for den enkelte beboer forbedres, eller hvordan kan udeklima, friluftslivet og fællesskabet forbedres i forbindelse med de tiltag der nu skal gennemføres. Øges facadetykkelsen med 150-200 mm uden at vinduerne gøres større, vil der ske en reduktion i mængden af sollys, der finder vej til de enkelte rum. Det er vigtigt at vi som rådgiver gør opmærksom på dette og fortæller om de muligheder der er for at kompenserer for dette. Gøres en ejendom for tæt, kan dette medføre skimmelsvamp på udsatte steder. Rådgiverne har også her et ansvar for at redegøre for de mulige senarier der er og gennem god rådgivning kvalificerer beboerne til at træffe de for dem rigtige valg. En anden side af den sociale dimension er også, at et beboerfællesskab kan inspirere til adfærdsændring, således at forstå, at beboerne kan hente inspiration hos hinanden og blive enige om at gøre en indsats, for f.eks. at spare på vandet og på elforbruget. Tiltag i gårdmiljøet kan være med til at inspirere til socialt samvær i gården, der opstår altså nye rum hvor kommunikation og samvær med naboen får en naturlig plads. En forening der har gennemført en række bæredygtige tiltag og efterfølgende har opnået en øget livskvalitet som følge af disse tiltag, kan inspirere andre foreninger til at gennemføre tilsvarende bæredygtige tiltag og dermed samfundsmæssigt bidrage ved at være det gode eksempel. Bæredygtige tiltag På siden hér til højre er der beskrevet nogle bæredygtige tiltag, der kan gennemføres enten som delprojekt i en energirenovering eller som selvstændigt mindre projekt. Tiltagene er overordnet beskrevet og der er mulighed for stor varians i de fleste af disse tiltag. Afsnittet om økonomi er med diverse forbehold, i det kompleksiteten af sådanne projekter kan variere fra sted til sted. Dog er tallene anvendelige i tidlige budgetter for langt de fleste ejendomme og foreninger. Holmsgaard a/s rådgivende ingeniører irlandsvej 5 2300 københavn s Triarc A/S Arkitekter Bygmestervej 5 st. tv, 2400 København NV

N V Ø S Brigadevej Muligheder for anvendelse af solceller i etageejendomme For etageejendomme med flere boliger, er der forskellige muligheder for at gøre brug af solceller. Dels er der mulighed for, at etablere individuelle solcelle-anlæg med fritagelse for elafgift, blot effekten på det enkelte anlæg ikke overstiger 6 kw. Med sådan en løsning vil den enkelte elforbruger fortsat bevarer muligheden for frit at kunne skifte el-leverandør. Som alternativ til etablering af individuelle anlæg, kan der etableres ét fælles anlæg stadig med fritagelse for elafgift, hvis blot effekten pr. bolig ikke overstiger 6 kw. Ét fælles anlæg kræver, at der installeres én afregningsmåler, som måler hele bygningens nettoforbrug og nettoproduktion. Desuden skal der installeres fordelingsmålere i hver boligenhed. Afregningsmodellen med fælles afregning overfor én net-virksomheden forudsætter, at den enkelte beboer er enig i, at der afregnes efter denne model. Enigheden skal skriftligt dokumenteres, og det skal klart fremgå, at beboeren fraskriver sig retten til at skifte el-leverandør. Efterfølgende ved ny lejer/ejer, skal forholdet fremgå af kontrakten/handelen. Det er anlægsejeren, der hæfter for betaling af elregningen fra net-virksomheden. Anlægsejeren står også selv for at administrere fordelingen af elforbruget, idet net-virksomheden ikke formelt kender for delingsmålerne. Bebyggede fællesarealer En boligforening med boliger og bebyggede fællesarealer har også mulighed for, at installere ét anlæg med en samlet installeret effekt på 6 kw pr. 100 kvadratmeter bebygget fællesarealer. Også her gælder nettomålerordningen. Priser Et 6 kw s anlæg koster monteret 120.000 kr. -200.000 kr. afhængig af typen af anlæg, om anlægget skal integreres i tagfladen eller ej samt virkningsgraden i forhold til placering på taget (Kompasretning og hældning). Med nettomålerordningen er solceller en god investering også for boligforeninger, lige nu med en tilbagebetalingstid på 10-15 år og en levetid på min. 25-30 år. Nettomålerordning Nettomålerordning muliggør at produktionen fra solcelleanlægget, kan lagres på nettet og forbruget opgøres en gang om året. Faskine En faskine er et underjordisk bassin, hvor regnvandet opsamles og efterfølgende over tid, kan sive ned i jorden. Ved store mængder nedbør kan faskinen blive overfyldt, hvorfor overløb til kloak eller/og yderligere LAR tiltag anvendes til forsinkelse af regnvandet. Nedløb fra tag, afløbsbrønde fra gård (uden motortrafik) samt andre LAR- tiltag kan tilsluttes en faskine. Inden etablering af faskine skal undersøges om undergrunden er egnet til nedsivning, ligesom der skal undersøges om Københavns kommune har godkendt området til nedsivning. Bestemmelse af faskinens volumen er afhængig af flere ting: det areal hvorfra regn vand skal ledes til faskinen, vandets nedsivningsevne i den aktuelle jordbund og faskinens udformning. Det er gennem siderne i faskinen at udsivning finder sted, derfor er en smal, høj og lang faskine at foretrække. I forbindelse med etablering af faskine skal I også være opmærksom på hvilket materialer tag, tagrender og nedløb er fremstillet af. Zink og kobber kan give anledning til uønsket forurening af grundvandet. Økonomi Ved etablering af faskiner i København kan der søges om tilskud. Der kan opnås op til 40% af tilslutningsafgiften, svarende til maks. kr.: 9.296 / boligenhed. I nærværende priseksempel er der dimensioneret efter at pr. 50 m² der skal afvandes, anvendes 2 m³ faskine. Tag areal: 400 m² Gårdareal: 250 m² Areal total: 650 m² Faskine: 26 m³ Pris faskine: 130.000 kr Rør lagt 75 m: 22.500 kr Faskine i alt eks. moms 152.500 kr Tilskud: opnås tilskud på 20% og der er 20 boligenheder opnås tilskud på 116.200 kr Udgift til faskine: 36.300 kr Regnvandsbeholder til tøj Vask og toiletskyl Brug af og forsinkelse af regnvandet fra taget, kan bl.a. foregå ved at anvende noget af vandet til tøjvask og toiletskyl. Forholdsvis enkelt kan en tank enten graves ned eller placeres i kælderen. Ud over at undgå afledning til kloak kan der ske en væsentlig reduktion af brugen af rent vand, hvorved der også vil opnås en reel besparelse på udgiften til vand. Nedgravning af vandbeholder er at foretrække, i det de lave temperaturer hæmmer dannelse af bakterier i tanken. Temperaturer over 18 grader celsius er ikke tilladt. I forbindelse med etablering af opsamling af regnvand til tøjvask og toiletskyl, er der en række betingelser, som skal være til stede. Eksempelvis skal I være opmærksomme på hvilke materiale taget er udført af, hvilket materiale tagrender og nedløbsrør er udført af og at det kun er vand fra tage der kan anvendes. Økonomi Med et tagareal på 400 m² og anvendelse til tøjvask alene, anbefaler vi at nedgrave en beholder med en størrelse på 4-6 m³. Nedgravet og inklusiv pumper, filtre og rør. Totalinstallation 6m³ ca.: 65.000 kr eksklusiv moms. 6 m³ beholder i kælder alt inklusiv: 50.000 kr eksklusiv moms. Føring af rør til toiletskyl med 20 boliger: 100.000 kr eksklusiv moms og evt. følgearbejder. Grønne tage og grønne væg GE I Københavns kommunes nye lokalplan forventes tage med hældning på 30 grader eller derunder at være udført som grønne tage. I forbindelse med renovering af tage bør ligeledes overvejes, om et grønt tag er en mulighed. Grønne tage anvendes til at absorbere noget af regnvandet (op til 70% på årsbasis), lige som grønt tag har en isolerende og beskyttende effekt på selve taget, således at der opnås en fordobling af tagets levetid. Økonomi Grønne tage: Anlægsomkostninger er 100-200 kr./m² dyrere end f.eks. tegltag. Grønne vægge er med til at omdanne CO² til ilt, ligesom grønne vægge beskytter den bagvedliggende væg, bidrager med isoleringen og er også godt visuelt for beboerne i byen. Etablering af grønne vægge: 5.000 kr./m² - væggene kræver vedligeholdelse og de 2 første år er kritiske. faskine nedlagt ved bebyggelse

Holmsgaard a/s Rådgivende Ingeniører Irlandsvej 5 2300 København S Telefon: 3297 0107 mail@holmsgaard.com Triarc A/S Arkitekter Bygmestervej 5 st. tv. 2400 København NV Telefon: 3819 2131 triarc@triarc.dk Teknik- og Miljøforvaltningen Center for bydesign