Sct. Jacobi Kirke Historik - fra 2 kirker til 1 kirke og frem til i dag 1537 1551 1748 1806 fik lov at nedrive Sct. Nicolai Kirke. Tilladelsen blev ikke benyttet. Byen brændte og begge kirker brændte. De blev begge opført igen og antageligt blev apsis i Jacobi forhøjet af hensyn til altertavlen fra 1616. Den østre ende af Jacobi brændte igen 1590. Hovedistandsættelse under ledelse af N.H. Riemann, hvor bl.a. koret ombygges - kvindedøren mod nord og mandfolkedøren mod syd tilmures. Kongen resolverer, at Sct. Nicolai kirke skal nedlægges og Jacobi kirke udvides. 1809-12 Mikkel Stobberup forestår en ombygning og udvidelse af kirken: 1. De to store e kommer til. 2. Korsarmene opføres med flade pudsede lofter og skibet skulle antageligt have stået med en åben tagstol. 3. Et prædikestolsalter placeres i koråbningen. 4. Vinduerne i tilbygningerne fik lige stik og vinduerne i resten af kirken blev gjort magen til de nye i ene. 5. To store vinduer isættes i apsiden mod syd og nord. 6. Tårnet får en ny lav trækuppel tækket med bly og kaldet kalotten. 1828 En større istandsættelse udføres: 1. Prædikestolsalteret opgives. 2. Koret genåbnes og renæssancealtertavlen bringes til værdighed. 3. Prædikestolen rekonstrueres og opsættes i korsskæringens nordvesthjørne. 4. Kirken bliver overstrøget med lys perlefarve, idet dog dele af Niels Lunds rokokostafferinger, specielt forgyldningerne, får lov at stå urørt. 1857 Professor Winstrup restaurerer kirken. 1. Apsiden åbnes og de ved alteret anbragte sidemure med døre fjernes. 2. ets lukkede stole i skibet forsvinder. 3. Midtgangen udvides og bænkene afkortes. Stoleværket egetræsmales. 4. Den lyse perlekulør afløses af en mørkere grå stenfarve på det øvrige inventar. Dele af Niels Lunds forgyldning fra 1772 lades urørt. 5. Vinduerne i apsis udskiftes med store rundbuede støbejernsvinduer. 6. Kirkens første orgel erstattes af et ny bygget af orgelbygger Orth. 7. Tårnet får nyt spir tag - en lav trækuppel tækket med skifer. 1869 1871 Klokkestokværket ommures og tårnet får sit nuværende ottekantede spir tækket med skifer. Tegnet af Winstrup. Støbejernsvinduer isættes i skib og e. Sandsynligvis forestået af Winstrup. 1904-05 En større restaurering gennemføres ved H.F.J. Estrup: 1. En ny portal og dør i tårnets vestgavl udføres. 2. Kirkens tredje orgel kommer til og bygges af S.P. Rung-Keller. 3. Orgelpulpituret ombygges - de nuværende historiske billeder indbygges. 4. Kirkens første varmeværk indbygges. 5. De faste bænke i koret udtages. 1909-12 Skibets bjælkeloft ændres til lave tøndehvælv og enes bjælkeloft ændres til fladt pudset loft. 1916-18 Maler Kristian Due foretager en gennemgribende istandsættelse af det fine gamle træinventar, først prædikestolen, derpå altertavlen som fik Hans Poulsens malerier fra 1710 tilbage. Altertavlen restaureres. 1949 Professor Kaare Klint forestår en stor restaurering: 1. Kirkegulvet opbrydes og sænkes - der udlægges nyt gulv af gule tegl og nyt varmeanlæg etableres. 2. Vinduesåbningerne ændres til fladbuede og fornyes med trævinduer. 3. Stoleværket ændres, afkortes og der indbygges pultbelysning. 4. Altertavlen rykkes tilbage i apsis og nyt alterbord udføres af gule tegl. 5. Hvælvingerne i ene udføres som erstatning for de flade pudslofter. 6. Orgelpulpituret rykkes tilbage i tårnhvælvingen og sænkes. Det vedtages at købe et nyt orgel til 100.000,00 kr. 7. Vindeltrappen i murlivet til orgelpulpituret genåbnes. 8. Cementlaget på sideskibenes ydermur afslibes til blank mur. 9. De to store vinduer i apsis tilmures med stenal. 10. Portalen omkring tårnets vestdør fjernes og en ny yderdør udføres. 11. Prædikestolen og lydhimlen sænkes - ny fod udføres af gule tegl. 12. Omhængning af kirkens klokker til kuglelejer og vuggebom. 13. En tidligere vardeborger skænker kirken en ny lysekrone, dåbsfad og - kande i sølv. Kirken genindvies den 20. maj 1950. 1952 1994 2008 2009 Nyt orgel opsættes på det nye pulpitur. Orglet leveres af Marcussen & Søn, med festlig facadeaf Rolf Graae. Etablering af ny hoveddør til erstatning for døren fra 1949. Opstilling af de historiske Orth-orgel på pulpituret i nordre. Etablering af forsatsvinduer i kirken. Grundplan af kirken 1947 fra Kaare Klints tegnestue. Tegningen findes på Lokalhistorisk Arkiv. Bilag n Gavl Mellemmaling 1993 Grunding Mørk grøn Låge Mellemmaling 1993 Grunding Træ Ådring Grunding Træ Mikkel Stobberups projekttegninger fra 1808 til ombygning af kirken. Kirken set fra sydøst 1870. Kirkerummet set mod koret 1925. Kirkerummet set mod orglet 1925. Farveafdækning i nordre 2015. Låge og gavl i nordre kors Afdækning ved Farvekonservator Bent Jacob
Sct. Jacobi Kirke Nuværende forhold Kirken bærer overordnet præg af de seneste store istandsættelser og særligt Kaare Klints ombygning er fremtrædende. Siden 1952 er der ikke sket væsentlige ændringer i kirken med undtagelse af almindeligt vedligehold, kalkning og nymaling af stoleværket. En egentlig gennemsyret stilretning kan det ikke siges at kirken er præget af, men der er et tydeligt klassicistisk præg, som på forunderlig vis skaber en smuk helhed i kirken. Dette præg griber fat i Mikkel Stobberups ombygning af kirken 1809-12, hvor en del af det nuværende inventar, specielt i ene, kom til. Men også andre perioder og stilarter er nærværende særligt hvad angår det historiske inventar og bygningens fremtræden udvendigt. Der er tale om en stilfærdig og ikke prangende stil, som rækker helt tilbage til den romanske kirke, der ikke er opført med nogen særlig detaljerigdom. Skråkanten på granitsoklen er den eneste arkitektoniske pryd der i dag er synlig fra den romanske kirke. Kirkebygningen vidner om århundreders forandringer og tilpasning til det kirkelige liv, som kirken på dette tidspunkt har været rammen omkring. Via tårnets døråbning i vest ledes man i dag gennem et lille muret vindfang med fløjdøre ind i et fladloftet våbenhus med synlige bjælker. Gulvet er belagt med gule blødstrøgne tegl lagt på fladen med en centimeter stor fuge. Væggene er kalkede og loftet er malet i en lys grå farve. I våbenhusets sydøstlige hjørne fører en dør ind til tårntrappen som blev etableret af Kaare Klint. I det nordøstlige hjørne står en stor romansk døbefont af granit. Fonten stammer for kummens vedkommende fra den tidligere Sct. Nicolai Kirke. Videre ind i kirken fører en bred fløjdør og herefter følger en længere lidt smal lavloftet passage i overgangen mellem tårn og skib. Orgelpulpituret krager frem i kirkerummet og understøttes af to søjler, som definerer midtergangens bredde mellem stolestaderne. Loftet i skibet er et pudset tøndehvælv, som ved overgangen til ydervæggene er markeret med to optrukne bånd i kønrøg og okker. Denne overgang er som markering ført videre i væggenes hjørner. I ene er der ligeledes udført pudsede tøndehvælv dog uden de karikerede markeringer af overgangene mellem loft og væg. Overalt er de kalkede overflader tilsmudset og særligt over radiatorerne er sværtningen udtalt. Ligeledes er der udtalt sværtning på lofterne, der hvor isoleringen ikke er intakt og der hvor spærene befinder sig. Langs ydervæggene i skib og ene er der opsat paneler som skjuler varmeanlægget fra 1949. Panelerne indgår som en integreret del af stoleværket, der blev ombygget for bedre siddekomfort og gjort kortere i forbindelse med Kaare Klints istandsættelse af kirken. Ved samme ombygning blev der oven på salmebogshylden etableret pultbelysning som gør ryggen på stolene usædvanlig høj og hindrer udsyn fra bænkene. Lågerne ud mod midtergangen er lige så høje og skaber sammen med de høje gavle en høj lukket kasse at sidde inden i. Stolestadernes udformning gør det vanskeligt at se over ryggen på bænken foran og lyden kommer heller ikke ordentlig ud i kirkerummet ved sang. Ligeledes skaber pultbelysningen en uheldig fordeling af lyset, hvor kun salmebogshylden, som er mere end en armslængde væk fra bænken, oplyses. Holder man salmebogen frem foran sig skaber pultbelysningen modlys, og det er vanskeligt at læse teksten på grund af dette. Stolestadernes o. 140 cm høje gavle stammer fra 1768, og er udført i rokokostil. Stolestaderne i ene er i 1810 ombygget og i suppleret tilstand opstillet i kirken i forbindelse med Stobberups udvidelse af kirken. Efterfølgende er stolene flere gange forandret og ombygget. Stolestaderne i skibet afsluttes i korsskæringen med frontpaneler med karakteristiske fyldninger i renæssancestil, som er velkendt for egnen. Frontpanelerne danner sammen med enes stolestader en klar form i overgangen mellem skib, korsskæring og e. Foran koret er døbefonten placeret og orienteret mod den nordre. I skibets sydøstlige hjørne er prædikestolen placeret på en muret fod udført af Kaare Klint. Gulvarealet ved prædikestolen og døbefonten møbleres med løse stole. Vedr. Ændring af stoleværket i 1949 beskrives det lidt kuriøst således af fhv. Sognepræst Edv. Eller, : Kirkestolene i skibet blev gjort kortere, så midtgangen blev bredere, og de stole i en, der gik helt hen om prædikestolen, blev fjernet. Alle blev gjort lidt mere magelige end før. I enes midtgange stod der tidligere løse bænke; også de kom væk. Belysningen i kirken er gjort ny. De gamle - ikke særlig skønne - væglampetter på væggene er taget væk, og til gengæld har vi fået pult-belysning i kirkestolene. Lyset er anbragt over salmebogs-hylderne og avskærmet, men skærmene gør stoleryggene højere, så små personer jævnlig klager sig. Kirke skal være den første kirke i landet, der har pultbelysning. Det kan knap siges at være tilfredsstillende. To trin fører fra korsskæringen op til koret, som er overhvælvet med grathvælv uden ribber. Alterpartiet er trykket tilbage i apsis og bevirker sammen med en ringe belysning, at altertavlen fremstår med kraftige skyggevirkninger. Dette har man forsøgt at råde bod på ved opsætning af spots bag triumfbuen. Denne løsning giver sammen med væglampetterne pletter af lys på vægge og gulv i koret. Altertavlen belyses ikke tilstrækkeligt og hele alterpartiet dør i skyggevirkningen fra effektlyset. Alterbordet er muret af gule tegl som senere er overkalket. Det samme gør sig gældende for soklen under prædikestolen og selve opgangen til prædikestolen. Begge dele er udført af Kaare Klint. Som i våbenhuset består gulvet i skib, e, kor og apsis af gule tegl lagt på fladen. Gulvene skaber med sin lyse og lidt varme tone en fin bund i kirken, som er med til at binde rummene sammen. Belysningen i kirken består af 3 historiske og prægtige lysekroner, som hænger i ene og korsskæringen. I skibets vestende hænger yderligere en nyere messingkrone fra 1951. I koret hænger 4 ens historiske lysearme. I tårnrummet bag orgelpulpituret hænger en stor gaslysekrone, som blev flyttet hertil fra skibet da der blev indlagt elektricitet. Kirkerummet i dag set mod koret. Længdesnit gennem apsis, kor, skib og våbenhus set mod syd, eksisterende forhold, mål 1: 50
Sct. Jacobi Kirke Problemstillinger De kalkede loft- og vægflader er meget sværtede og tilsmudsede. Varmeanlægget fra 1952 er nedslidt og en medvirkende årsag til sværtningen. Ligeledes er manglende isolering på hvælvene og kuldebroer ved spærene en årsag til de sværtede striber på lofterne. Toilet nordre Belysningen i kirken er ikke tilstrækkelig, især prædikestol, kor og alterparti er underbelyste. Problemstillingen forstærkes af det forhold, at alterpartiet er trykket ind i apsis. Der er dårlig siddekomfort på bænkene og stolestaderne er meget høje, hvilket hindrer udsyn især for børn og skaber dårlige forhold for sang. Ligeledes er belysningen i bænkene uhensigtsmæssig og en del af det generelle problem omkring belysning i kirken. Kontakten mellem præst og menighed er langt fra optimal. Korskirkens disponering er en del af problemstillingen, da det fra ene er umuligt at se, hvad der foregår i koret. Korsskæringen er på nuværende tidspunkt meget lidt fleksibel som rum på grund af stolestaderne og den trange plads. Børnerum/ dåbsværelse Guldager orglet (orth) Generelt er kirken noget mørk i sit udtryk og det fine historiske inventar kommer ikke helt til sin ret. De høje og lukkede stolestader er malet i en lidt karakterløs mørk farve, som sammen med de optrukne overgange mellem vægge og loftpartier gør kirkerummet kompakt og tungt i udtrykket. Plan af pulpituret i nordre, eksisterende forhold, mål 1: 50 krone nr. 3 Nordre Våbenhus Skib Kor Apsis krone fra 1951 Søndre krone nr. 1 Tårnrum/ koristrum Akustik væg Blæser og bælgkasse Sub bas Hoved orglet Ryg positiv jernkrone Depot søndre Teknik under trappe Præsteværelse Plan af orgelpulpitur og koristrum, eksisterende forhold, mål 1: 50 Plan af kirken, eksisterende forhold, mål 1: 50 Plan af pulpituret i søndre, eksisterende forhold, mål 1: 50
Sct. Jacobi Kirke Intentioner 1. At skabe et imødekommende, luftigt og mere bevægeligt kirkerum. Dette indbefatter en reduktion af bænkerækkerne samt en ombygning af de tilbageblivende og indkøb at et antal løse stole til erstatning af de fjernede bænke. 2. At bruge farve- og lyssætning til at skabe et lysere og mere festligt sammenhængende forløb i kirkerummet visuelt at binde våbenhus, skib, e og kor bedre sammen med nymaling og belysning. Dette indbefatter ligeledes en fremrykning af alterpartiet og knæfaldet, som i dag er trykket ind i apsis. Handicap toilet nordre 3. At energioptimere kirken og reducere sværtning af de kalkede væg- og loftflader i kirken. Kirken er kalket for ca. 10 år siden og fremstår med tydelig sværtning på vægfladerne, der hvor radiatorerne langs ydervæggene er placeret. Ligeledes er der tydelig sværtning på loftet på grund af kuldebroer og manglende isolering omkring spærene. Dette indbefatter i sammenhæng med punkt 1 og 2, at etablerer et nyt varmeanlæg og flytte ovnene fra ydervæggene til en fremtidig placering under bænkene. Kirketjener Guldager orglet (orth) Plan af pulpituret i nordre, projekt, mål 1: 50 krone nr. 3 Nordre Våbenhus Skib Kor Apsis Søndre Tårnrum/ koristrum Akustik væg krone nr. 1 Blæser og bælgkasse Sub bas Hoved orglet Ryg positiv krone fra 1951 Dåbsværelse søndre Teknik under trappe Præsteværelse Plan af orgelpulpitur og koristrum, projekt, mål 1: 50 Plan af kirken, projekt, mål 1: 50 Plan af pulpituret i søndre, projekt, mål 1: 50
Sct. Jacobi Kirke Projekt Idet det nu er 70 år siden kirken sidst blev gennemgribende istandsat og det nuværende varmeanlæg blev installeret, begynder der at melde sig flere påtrængende problemstillinger ved kirkens tekniske tilstand, indretning og funktionalitet. Samtidig hermed er de indvendige overflader meget tilsmudsede og en indvendig istandsættelse og nykalkning af vægge og hvælv er forestående. I forbindelse med Kaare Klints arbejder i kirken i 1952 er tøndehvælvene i ene kommet til. Konstruktionen består ligesom over skibet af spanter/ spær med forskalling, rør og puds. Oven på forskallingen er der mellem spærene udlagt 50 mm isolering i form af syede måtter udlagt uden overlæg. Oven på isoleringen er udlagt et bræddelag som afdækning. I kirkerummet ses det i kraft af sværtningen tydeligt, at der er kuldebroer ved spærene, hvor der ikke er isoleret. Isoleringen fornyes derfor og øges i tykkelse for at energioptimere den vedvarende opvarmede kirke. De indvendige kalkede overflader istandsættes og kalkes iht. behandlingsbeskrivelsen i Nationalmuseets besigtigelsesrapport af 31. oktober 2011. De eksisterende opstregninger med kønrøg og okker i overgangen mellem loft og vægge samt i skibets hjørner overkalkes for at skabe mere ro i rummet. Det historiske inventar sikres i byggeperioden og istandsættes af konservator Bent Jacobsen iht. Nationalmuseets besigtigelsesrapport af 24. oktober 2011. Konservatorarbejderne vedr. det historiske inventar omfatter altertavle, prædikestol og lydhimmel, orgelpulpitur og løse malerier, epitafium over Jørgen Pallesen og hustru samt epitafium over Peder Nielsen og familie. I forhold til inventarændringer rykkes altertavlen frem i koret og fri af apsis. Dette indbefatter nedbrydning af eksisterende murede alterbord fra 1949 samt udførelse af et nyt alterbord. I forbindelse med fremrykning af alterpartiet fremrykkes alterskranken ligeledes, så den nuværende afstand mellem alter og knæfald bevares. I forbindelse med de øvrige arbejder udføres der ny farvesætning og nystaffering, som udføres i samarbejde med farvekonservator Bent Jacobsen. I forbindelse med istandsættelse og ombygning af stoleværket udføres der nye hynder til bænkene og knæfaldet ombetrækkes i sammenhæng med den nye farvesætning af dette. I forbindelse med installering af det nye varmeanlæg udtages alle bænke i kirken for istandsættelse og ombygning til bænkevarme. Ligeledes fjernes pultbelysningen. Mod ydervæggene fjernes panelerne fra 1949 sammen med radiatorerne, og der etableres nye gavle som afslutning på bænkene. Der skabes større fleksibilitet i korsskæringen ved at udtage den forreste bænkerække i hver samt de tre forreste bænkerækker i skibet. De nuværende frontpaneler med renæssancefyldninger rykkes med tilbage og kommer til at flugte hjørnerne i skæringen mellem skib og e. På den måde skabes der et afklaret rum i kirken og forløbet fra våbenhus gennem skibet og op til det fremrykkede alterparti opfattes fortsat som kontinuerligt og værdigt for kirken. Afgørende for denne opfattelse af kontinuerlighed er at stolestadernes afgrænsning mod midtergangen opblødes. Derfor aftages lågerne og de historiske gavle kommer til at danne afgrænsningen mellem midtergang og stolestader. I forhold til udsyn og i sammenhæng med en ny afslutning på stolestaderne mod ydervæggen skaber dette greb et helhedsindtryk hvor kirken kommer til at fremstå lettere i sit udtryk. Der udføres nyt varmeanlæg med konventorer under bænkene. Ved fjernelse af de gamle støbejernsradiatorer bag paneler langs ydervæggene fjernes også de meget lokale strømninger af varm luft op ad de kolde ydervægge, som er med til at danne de kraftige tilsmudsninger over radiatorerne. Samtidig opnås en mere behagelig varme for kirkegængerne samt en reduktion af udgiften til varmeforbrug i kirken med det nye anlæg og en ny styring. I forbindelse med at bænkene er ude af kirken udskiftes varmerørene og udføres velisolerede. Der er tidligere udført kanaler under gulvene, hvor varmerørene ligger nu. Kanalerne genanvendes og suppleres med nye kanaler til forsyning af nye radiatorer flere steder i kirken. Der kommer derfor til at foregå arbejder i arkæologiske lag i kirken, hvilket indbefatter arkæologisk bistand fra Nationalmuseet. Gravearbejderne bevirker at de eksisterende teglgulve optages og erstattes af nye gule gulvetegl. For at afhjælpe problemerne med et generelt for lavt lysniveau i kirken, samt for at styrke oplevelsen af et sammenhængende kirkerum, foreslås der en belysningsplan for kirken. Problemstillingen vedr. alterpartiet og den nuværende tivolibelysning med effektspots bag triumfbuen løses ved fjernelse af spots og ophængning af 2 lysekroner i koret. Bag alterpartiet i apsis, hvor der indrettes sakristi/ præsterum, ophænges en ny lille lysekrone. De eksisterende lysarme i koret istandsættes og retableres. I skibet nedtages den nyere lysekrone i renæssancestil fra 1951 og ophænges i koristrummet. Der ophænges nye lysekroner i to rækker over stolestaderne i både skib og e for at bibringe kirkegængerne så god en belysning som muligt. I ene rykkes de ekisterende lysekroner lidt tilbage mod pulpiturerne. I I korsskæringen ophænges 2 nye kroner i sammenhæng med de 4 i skibet og de 2 i hver af ene for at skabe et sammenhængende forløb, og på den måde binde kirken sammen. I korsskæringen istandsættes og bibeholdes den store lysekrone. Kirkens to orgler hhv. Rolf Graaes orgel fra 1952 og det for nyligt genopsatte Orth-orgel bliver begge afdækket, udpakket, renset og nystemt/ efterintoneret i forbindelse med de øvrige istandsættelsesarbejder. Som en naturlig del af den nye indretning udføres der et komplet nyt teleslynge og højtaleranlæg samt en projektorløsning. Birummene under de to pulpiturer istandsættes og i den nordre flyttes skillevæggen tilbage til sin oprindelige plads for indretning af et handicapvenligt toilet i forbindelse med kirken. Det nuværende dåbsværelse bytter plads med kirketjenerrummet og der etableres små kvadratiske vinduer til det fri i begge rum, for skabe nogle rum, som er mere anvendelige. Våbenhuset fremstår meget mørkt på grund af det murede vindfang og den sparsomme belysning. For at trække mere lys ind i våbenhuset udføres to nye glaspartier af glas i de murede vanger. Samtidig skabes der større transparens mellem Torvet og kirkerummet, når kirken er åben og yderdøren også står åben. Dette har udover det funktionelle den virkning, at der skabes større åbenhed og der bydes indenfor med åben dør og lys, samtidig med at vind og kulde holdes ude. Visualisering af kirkerummet set mod koret. krone fra 1951 Længdesnit gennem apsis, kor, skib og våbenhus set mod syd, projekt, mål 1: 50
Sct. Jacobi Kirke Tidsplan overordnet Maj 2012 Projektet opstartes og de første møder mellem menighedsrådet og arkitektfirmaet afholdes. Som grundlag for projektets udformning ligger en besigtigelsesrapport fra Nationalmuseet vedr. kirkens historiske inventar af 24. oktober 2011, en besigtigelsesrapport fra Nationalmuseet vedr. de indvendige overflader af 31. oktober 2011, et konsulentmøde i kirken i forbindelse med en konsulentrunde i Ribe Stift af 26. september 2012 og et notat fra et konsulentmøde i kirken af 29. november 2012 med deltagelse af Kirkeministeriets varme, energi og klimakonsulent Poul Klenz Larsen. Marts 2013 Primo 2015 11. maj 2015 29. november 2015 Forslag til indvendig istansættelse af Sct. Jacobi Kirke indsendes til de kirkelige myndigheder med anmodning om godkendelse. Hovedprojekt udarbejdes som grundlag for indhentning af priser. Priser indhentes og projektet godkendes endeligt af de kirkelige myndigheder. Kirken lukkes og udførelsesfasen igangsættes. Kirken genindvies 1. søndag i advent. Involverede parter Stift Ribe Stift Korsbrødregade 7 6760 Ribe Provsti Provsti Lundevej 12, 1. sal Bygherre Skt. Jacobi Menighedsråd Gellerupvej 59, Totalrådgiver Vilhelmsen, Marxen & Bech-Jensen A/S Skovvejen 46i 8000 Aarhus C Ingeniør Johansson og Kalstrup Østervang 2 Murerarbejde Byggefirmaet Blom og Bjerg ApS Gjellerupvej 91 Kalkningsarbejde Dansk Kirkekalk A/S Buen 1 8470 Brædstrup Tømrer/ snedkerarbejde Maskinsnedkeriet Phønix Brdr. Iversen ApS Vestervold 24B Malerarbejde Malerfirmaet Kjøgx ApS Ingemanns Allé 92 6700 Esbjerg VVS- arbejde Kaster & Jessen ApS Navervej 6 El- arbejde Olesen & Jensen A/S Ørnevej 1 6705 Esbjerg Ø Farvekonservator Farvekonservator Bent Jacobsen Kaj Lykkesvej 2 5600 Faaborg Lydfirma Phonic Ear Kongebakken 9 2765 Smørum Gørtler Okholm Lighting Håndværkervej 5 6270 Tønder Orgelbygger Marcussen & Søn, Orgelbyggeri A/S Storegade 24 6200 Aabenraa Nationalmuseet Kalkningstjenesten m.v. I.C. Modewegsvej 2800 Kgs. Lyngby Visualisering af korsskæringen set fra sydøst. krone nr. 3 krone nr. 1 Tværsnit gennem e og skibet set mod koret, projekt, mål 1: 50