Ud og se før DSB 16 Af Ole Jespersen Der var to Madammer, der fortalte hinanden de frygteligste Historier om Dagvognen. Den var væltet Dagen forud. (H.C. Andersen) Før jernbanernes tid var det besværligt og tidskrævende at rejse. Postvæsenet havde befordret personer siden 1653, og der var løbende sket forbedringer for de rejsende i form af bedre vogne og flere ruter. I begyndelsen af 1800-tallet kørte der postvogne mellem de store byer, men det gik fortsat langsomt og var meget dyrt. En rejse fra Odense til København varede mindst et døgn og ofte mere. Var man ikke blandt de velbeslåede, der kunne rejse i egen vogn, indledte man som regel sin rejse i den nærmeste postgård, hvorfra postens vogne afgik. Med sin eneret på al transport af breve, pakker og personer var det danske postvæsen ikke til at komme udenom i 1800-tallets rejseliv. Havde man råd, var det muligt at hyre en ekstrapost, der kørte de rejsende til bestemmelsesstedet til en fast pris per mil. For de mindre velbeslåede var eneste alternativ at tage med den knap så dyre pakkepost, der kørte på fastlagte ruter og som regel kun én gang om ugen. Rejselivets glæder og udfordringer blev for alvor den almindelige dansker forundt fra 1829, hvor de første dagvogne dukkede op på de sjællandske landeveje. Dagvognsruterne blev drevet af private vognmænd (kontrahenter), der efter kontrakt med postvæsenet fik tilladelse til at køre i fast rutefart mod til gengæld at medbringe post. Dagvognene kørte som regel til byer uden for hovedruterne, og de var billigere at rejse med end pakkeposten og mere bekvemme, idet postvæsenet stillede krav om affjedring af vognene. Dagvognene fik hurtigt succes, og i 1832 betjente de sjællandske ruter mere end 10.000 passagerer. Allerede året efter var tallet 16.000. Snart nåede dagvognene også til Fyn og Jylland, og i slutningen af 1830 erne kørte der dagvogne i selv de fjerneste afkroge af landet. Persontransportens rivende udvikling i 1830 erne fortsatte med endnu højere fart i de følgende Diligencen Vejle-Brande ankommer til Vejle Postkontor på sin sidste tur den 1. april 1912, kl. 00.30. Foto: Post & Tele Museum.
17 år. I 1845 kørte personposten på alle landets hovedruter og en del sideruter, mens de private dagvogne tog sig af rejsende uden for disse ruter. Med tiden fik man ensartede vogne til både personpostruterne og dagvognsruterne. Det var oftest 4-6-personers diligencer, der medtog både passagerer, pakker og breve. På trods af mere bekvemmelige vogne var rejseformen næppe behagelig i ordets moderne betydning. H. C. Andersen, der som bekendt elskede at rejse, opfattede diligencerne som»pinselskasser, store, tunge Omnibusser med Indgang kun paa den ene Side, saa at man ikke kunne slippe ud, naar man væltede, og man væltede altid«. Postens storhedstid som transportvæsen kulminerede i 1862-63 med i alt 175.500 rejsende. Herefter mistede posten hvert år stadig flere passagerer, der i stedet benyttede sig af de billigere, hurtigere og mere punktlige jernbaner. De sidste diligenceruter Roskilde-Skibby og Vejle-Brande blev nedlagt i 1912, men da var postens storhedstid som transportvæsen for længst forbi. Lange arbejdsdage som postkusk Thomas Jensen, postkusk i årene 1909-10, fortæller om en hverdag på Vejle-Brande ruten med meget lange arbejdstider:»kl. 2 om morgenen skulle jeg stille op og fodre hestene, og kl. 3.30 startede vi fra posthuset i Vejle. Foruden mig var der en postfører, som sad inde i vognen sammen med de passagerer, som eventuelt skulle med. Der var plads til fem-seks i alt, men sommetider måtte vi have en bivogn med, fordi der var flere. En time senere skulle vi være i Jelling. Der bedede (holde hvil) vi så en halv time ved posthuset, hvor der var opsat en sækkekrybbe til hestene, så de kunne få lidt at æde og hvile ud efter den anstrengende tur op ad bakkerne. Turen gik videre fra Jelling til de forskellige brevsamlingssteder bl.a. ved Harresø Kro, Hjortsballe Kro og endnu tre-fire steder. Fem timer efter starten fra Vejle - kl. halv ni om formiddagen - skulle vi være i Brande. Det var min opgave at passe hestene, men ellers kunne jeg hvile ud, til vi kl. syv om aftenen Diligencer havde ofte navne. Her er»nattergalen«i 1885 fotograferet foran Aalborgs gamle postkontor inden afgang mod Løgstør. Som kusk ses postfører Hans Andersen. Foto: Ole Jespersens arkiv.
18 Udateret tegning af Vejle-Brande diligencen. Post & Tele Museum. startede mod Vejle, hvor vi skulle være kl. 12 (om natten)«. Thomas Jensen fortæller også om dejlige sommermorgener og om vinterens trængsler. Navnlig frygtede han den stejle Hørup bakke, en hård bakke på 550 meter og med en gennemsnitlig stigning på syv procent. Her ville vognen ofte skride sidelæns, når vejen var glat. Da Thomas Jensen kørte som postkusk, var diligencernes tid ved at være forbi. Jernbaner og automobiler var hastigt i færd med at fortrænge de adstadige hestevogne som personbefordringsmidler. 31. marts 1912 lukkede Vejle- Branderuten som den sidste diligencelinje. Ved midnatstid ankom ekvipagen til Vejle Postkontor, og så var det slut med diligencekørsel i Danmark. Sjældne postvogne Originale danske postvogne er i dag en sjældenhed. Selv om de hestetrukne postvogne i en lang årrække spillede en meget central rolle som transportmiddel for både personer og postforsendelser, er forbløffende få bevaret. Museerne og de private samlere har desværre ikke haft særlig fokus på at bevare også denne del af kulturarven. Almindelige vogntyper som store char-à-bancer og fjedervogne med proveniens som postvogne er bevaret i stort antal, men af de egentlige diligencer er så vidt vides kun bevaret to i Danmark. Den ene kørte sidst på Læsø og findes nu på Bangsbo Museet i Frederikshavn. Den anden kørte på Vejle-Brande ruten og tilhører i dag Post & Tele Museum i København. Af pakkepostvogne - de såkaldte factagevogne - findes ligeledes kun to. Den ene er bygget i 1916 af J. C. Haugaards Vognfabrik i Haderslev og kan nu ses i Slesvigske Vognsamling i Haderslev. Den anden tilhører Post & Tele Museum, og proveniensen for denne vogn er tilsyneladende ukendt. Post & Tele Museums vogne I efteråret 2010 fik Bevaringscenter Nordjylland en spændende opgave med konservering af de to originale postvogne, der tilhører Post og Tele Museum. Værkstedets karetmager, møbelsnedker og farvekonservator udførte i fællesskab karetmagerarbejde og farvekonservering på de to vogne. I perioden 1947-2010 har begge vogne været deponeret i Den gamle By i postladen fra Chri- Vognfabrikant P. Petersen, Slagelse tegnede i 1891 en»gl. Diligence«(t.v.) og en»ny Diligence«(t.h.). Antageligt blev den nye model indført dette år. Tegninger fra Post & Tele Museum.
stiansfeld, men i forbindelse med opbygning af en ny bydel i det århusianske købstadsmuseum blev postladen taget ned. Derfor måtte Post & Tele Museum i foråret 2010 hjemtage vognene. På dette tidspunkt var museet i gang med at planlægge en ny udstilling, hvor diligencen kunne indgå. Derfor kom det på tale at konservere begge vogne med henblik på udstilling. For år tilbage kunne man se især diligencen køre rundt i Den gamle By eller til byfester, dyrskuer og lignende arrangementer rundt om i landet, hvortil man lånte vognen ud. Denne praksis ophørte omkring 1987, hvor købstadsmuseet fik bygget en kopi af diligencen. Det er denne kopi, der nu anvendes i stedet, men de mange års forskellig brug af vognene og uhensigtsmæssig opbevaring har desværre givet især diligencen en del skader. I det følgende skal vi kigge nærmere på diligencen. ved Vejle, og herfra blev den erhvervet af Post & Tele Museum. Det har ikke været muligt at klarlægge, hvor eller præcist hvornår vognen er bygget, men museet har to diligencetegninger, der er udført af vognfabrikant P. Petersen, Slagelse i 1891. De to tegninger viser henholdsvis en»gammel diligence«og en»ny diligence«. Det ser derfor ud til, at Generaldirektoratet for Post og Telegrafvæsenet indførte en opdateret diligencemodel i 1891, men denne påstand er ikke undersøgt nærmere. Ud fra de to tegninger at dømme ligner Vejle-Brande diligencen mest den gamle model, mens Læsø-diligencen har samme konstruktionsmæssige træk som den nye model. Vejle-Brande diligencen er antageligt bygget i perioden 1875-1885. Vognen har smøreaksler af mærket»phønix«, som blev forhandlet af virksomheden Nienstædt & Co. i København. Udateret foto fra Petersens Vognfabrik i Slagelse. Vognfabrikant P. Petersen overtog virksomheden i 1873, og da var den allerede et kendt industriforetagende. Virksomheden leverede diligencer til Postetaten. I 1910 omtales sønnen Otte Petersen som indehaver. Foto: Slagelse Lokalarkiv. Vejle-Brande diligencen Denne originale diligence kørte som nævnt på Vejle-Brande ruten og blev som den sidste taget ud af drift i 1912. Efter rutens nedlæggelse stod vognen i mange år på Vinding Mark Diligence Ordet diligence kommer fra fransk (voiture de diligence), der betyder»hurtig vogn«. Oprindelsen er fra latin diligentia, der betyder omhu eller omsorg.
20 T.v. Vejle-Brande diligencen før konservering. T.h. Diligencen frysedesinficeres. Fotos: Ole Jespersen Konservering af diligencen I juni 2010 besigtigede Ole Jespersen Vejle- Brande diligencen i Post & Tele Museums magasin, og det viste sig, at en hurtig indsats var nødvendig, for vognen havde aktive angreb af både borebiller og møl. På udvalgte steder var der lavet kemisk skadedyrsbekæmpelse, men den havde ikke haft fornøden effekt. Desuden var en del af vognens listeværk defekt, hjulegerne løse, og flere steder var krydsfiner delamineret på grund af tidligere fugtskade. Under deponeringen i Den gamle By var vognen blevet opmalet og polstret. Desværre blev dette malerarbejde og bundbehandlingen dårligt udført, og stafferingerne bærer heller ikke præg af håndværksmæssig kvalitet. Som følge af uheldig opbevaring og dårlig bemaling var malingslaget meget opskallet og partielt helt manglende. Det blev besluttet, at vognen indledningsvis skulle frysedesinficeres på grund af skadedyrene. Desuden blev der aftalt niveau for karetmagerarbejde og farvekonservering, som blev udført på Bevaringscenter Nordjyllands værksted i Vodskov. Det var et naturligt ønske, at vognen ikke skulle totalrestaureres, men alene konserveres, så den originale patina blev bevaret. Derfor blev der primært arbejdet med de skader, der kunne henføres til dårlig magasinering gennem mange år og sekundært med de skader og mangler, der var meget iøjnefaldende. Afslutningsvis blev nye lister, lukkede svindrevner og andre reparationer retoucheret. Diligencen hejses op til udstillingslokalet i Post & Tele Museum, København. Hjulene er afmonteret for at reducere vognens højde. Foto: Post & Tele Museum. Flyvende diligence Efter konserveringen blev diligencen transporteret til Post & Tele Museet i København. Museet har adresse i Købmagergade nær Rundetårn, som Christian 4. lod bygge i 1642. Købmagergade er hverken velegnet til kørsel med en stor lastvogn med anhænger eller til aflæsning af en diligence, men det gik over al forventning, og de forbipasserende fik en stor oplevelse med på vejen. Men den vel nok største udfordring kom til sidst, da diligencen skulle hejses op i tredje
21 Diligencen efter konservering hos Bevaringscenter Nordjylland. Foto: Ole Jespersen. sals højde og skubbes ind i museets permanente udstilling via en meget lille portåbning. Det var et enestående syn at se diligencen blive hejst op, og det hele forløb ganske som planlagt. For at reducere vognens højde, måtte hjulene afmonteres før indhejsning, og vognen blev derefter kørt på lave»rulleskøjter«ind gennem meget smalle og lave passager i udstillingslokalerne. Efterfølgende blev diligencen løftet op på donkrafte, så hjulene igen kunne monteres. På plads i udstillingslokalet blev diligencen klodset op på bukke, så hjulene blev aflastet og fadingen understøttet. Det er en del af museets formidling i den nye udstilling, at publikum skal have lov til at stige ind i vognen, så der blev gjort ekstra ud af stabilisering af den gamle vogn. For at undgå slid på den originale vognbund er der ovenpå den gamle lagt en ny bræddebund i samme stil. Med diligencen på plads i udstillingen kunne møbelpolstreren overtage restaureringsarbejdet. Det mølædte indtræk blev udskiftet, således at vognen igen fremstår som da den for 100 år siden kørte på ruten mellem Vejle og Brande. Med moderne teknik i form af lyd- og billedoplevelser formidles i vognen en rejse på H. C. Andersens tid. Post & Tele Museets nye permanente udstilling åbnede sammen med Kulturnatten 15. oktober. Kilder Post & Tele Museum og deres magasin MuseumsPosten Det Kgl. Danske Postvæsen 1624-1904, redigeret af Johannes Madsen Slagelse Lokalarkiv. T.v. I udstillingslokalet løftes diligencen op på donkrafte og får igen hjulene monteret. T.h. Ved vognen er en trappe placeret, så publikum kan træde op og kigge indenfor i kabinen. På det ene vindue ses rejselandskaber. Fotos: Post & Tele Museum.