VEJLEDNING I REGISTRERING MED BORINGSFIKS- OG PEJLEPUNKTER

Relaterede dokumenter
Vejledning i indberetning af pejledata

HVAD BETYDER EN LOKALISERING FOR BRUGEN AF BOREDATA?

Indtagsbegrebet. Eks. på boring i kalk.

Vejledning til Pejling af en boring

GEUS-NOTAT Side 1 af 5

Efter 1/ vil alle data vedrørende kommunernes forvaltning på grundvandsområdet findes i PC Jupiter XL samt på Danmarks Miljøportal.

Indledning Temadag 16. dec Procedurer og anbefalinger ved udarbejdelse af potentialekort udarbejdelse af potentialekort - Ny Geovejledning

Web-indberetning af indvundne vandmængder og pejlinger

Danske koordinatsystemr (referencesystemer) MicroStation V8i. Begreber

Tutorial 2: Indlæsning af nye rapporter

Boringsregistrering og synkronpejling OSD Samsø Syd

Titel: Datateknisk anvisning for pejlinger. Dokumenttype: Teknisk anvisning

21. OKTOBER 2014 TRYK OG TRYKKOTER. En kort forklaring om begreberne meter vandsøjle og meter over havet. Lejre Vandråd

WELLPLOT ARCGIS BRUGERMANUAL I G I S A P S

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand

Krav til DanDas xml-filer for levering af filer til Vejle Spildevand

Fejl, faldgruber og datavask

2. OKTOBER Kontrolopmåling og regulativkontrol Vandløb: Tuse Å - Amt. AGROHYDROLOGERNE APS CVR nr Markstien 2 DK-4640 Faxe

Anbefaling om sikring og overdragelse af analoge og supplerende digitale data på miljøområdet

KONTROLOPMÅLING BØSTRUP Å

Figur 1. Virtuel tværprofil med boringer fra Jupiter og Geo's database. Her også vist med aktivt slicetool i 10 meter dybde.

Vejledning SC Per Dahl Johansen GEOTEAM A/S.

DTU Campus Service DTU - BYGHERRERÅDGIVNING IKT Beskrivelse af DTU LOK koordinatsystemet. Den oprindelige definition af DTU-LOK er desværre gået tabt.

Anmodning om tilbud på gennemførelse af boringsregistrering og synkronpejling i kortlægningsområde

Titel: Datateknisk anvisning for pejlinger

Vandforsyningen Brovst & Omegn

Integration med Jupiter

Titel: Pejlinger af grundvandsstanden i felten

GEOGIS UDVEKSLING AF DATA MELLEM REGIONER OG RÅDGIVERE. Beregnet for GeoGIS Brugere. Dokument type Brugervejledning.

Introduktion til deljordstykker

H Ø R INGSSVAR PÅ HØRING AF U D K A ST TIL VEJLEDNING OM B O R INGER PÅ LAND

Følgende er en detaljeret beskrivelse af webapplikationen Valdemar, hvordan den er bygget op og hvordan den bruges.

Næstved. Omfartsvej Nord. Sorøvej Permanent tørholdelse af Bro nr Prøvepumpning. GEO projekt nr Rapport 15,

Bemærkninger til mail fra Carsten Søborg vedrørende vandføringsevnen

Registreringsvejledning for nyanlæg Opmålingsdata. Ver April 2017

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag

BoringsNæreBeskyttelsesOmråder

Renovering af kaj i Rudkøbing Havn

Anvendelse af dobbelthistorik i GD2

NOTAT Revision 3: Forslag til alarmniveauer af grundvandsstand i overvågningsboringer for Fællesskoven

Renovering af kaj i Ristinge Havn

Opmåling og vandspejlsberegninger på Kalvemose Å (st st ) Vurdering af gydebankers vandspejlspåvirkning 19.

ad 1. Opfølgning på omlægningen af databasen tidligere i år. Har vi fået det hele med?

Manual til administration af online booking

Databasekonvertering fra GeoGIS2005 til GeoGIS2020

Ørum Djurs Vandværk KUV - Ledelsessystem 2014

Tilslutning af vestlige ramper til Jyllingevej

Access version 1.5 Totalstation Opstilling Opmåling Afsætning

8. JULI Kontrolopmåling og regulativkontrol Vandløb: Tuse Å - Amt. AGROHYDROLOGERNE APS CVR nr Markstien 2 DK-4640 Faxe

Notat. DTU CAS DTU FIKSPUNKTER Beskrivelse af fikspunkter INDHOLD. 1 Baggrund Etablering af de fysiske fikspunkter... 4

STITUNNEL RIBE INDHOLD. 1 Indledning og formål. 2 Datagrundlag. 1 Indledning og formål 1. 2 Datagrundlag 1

Kursus i Landmåling, Cad og GIS (LCG) Vej og Trafik, 5. semester og Byggeri og Anlæg, 1. semester, 2012

11. JULI Kontrolopmåling og regulativkontrol Vandløb: Tysinge Å Amt. AGROHYDROLOGENRNE APS CVR nr Markstien 2 DK-4640 Faxe

Vejledning til digital indberetning af oppumpede vandmængder og pejlinger. Markvandere mv.

Radarhoved Skagen - Udskiftning fyringsolietanke

Vejledning i opdatering af vandindvindingsanlægsoplysninger

Måling af turbulent strømning

Notat M I L J Ø M I N I S T E R I E T. Eksempler på håndtering af strandbeskyttelseslinien i matrikulære sager. Til praktiserende landinspektører

Manual til Kundekartotek

BBR OIOXML. Vejledning til OIOXML snitflade for Bygninger og boliger BuildingDwelling.wsdl. Tillæg til BuildingDwellingV5. BuildingDwellingV6

Registreringsvejledning for afløb opmåling af nyanlæg og renovering

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

B1.1Forretningsobjekter beskrivelse og relationer B1.2 Forretningsspørgsmål B-Boringer

Vejledning til digital indberetning af oppumpede og distribuerede vandmængder. Vandværker

GERDA, Faglig følgegruppe, møde 28. aug 2008

Geofysik og geologisk kortlægning.

VEJLEDNING TIL REGISTRERING AF INDMÅLINGSDATA FOR VEJUDSTYR, ITS OG SIGNALANLÆG

Opmålingsrapport Ågårdsløbet Ringsted Kommune maj Ringsted Kommune. Ågårdsløbet - opmålingsrapport

Vejledning til digital indberetning af oppumpede og distribuerede vandmængder. Vandværker

Opmålingsrapport Kværkeby Bæk Ringsted Kommune juni Ringsted Kommune. Kværkeby Bæk opmålingsrapport og hydrauliske beregninger

8. JULI Kontrolopmåling og regulativkontrol Vandløb: Kobbel Å Kommune. AGROHYDROLOGERNE APS CVR nr Markstien 2 DK-4640 Faxe

PROJEKT JUPITER ONLINE

Borearkivet har 75 års jubilæum "Vejenbælt" Et ældgammelt sund på tværs af Jylland Fra boringsdatabasen "JUPITER" til DK-grundvandsmodellen

28. FEBRUAR Kontrolopmåling og regulativkontrol Vandløb: Brændemølle Å. AGROHYDROLOGERNE APS CVR nr Markstien 2 DK-4640 Faxe

27. JUNI Kontrolopmåling og regulativkontrol Vandløb: Dønnerbækken. AGROHYDROLOGERNE APS CVR nr Markstien 2 DK-4640 Faxe

DANBRO+ Nyhedsbrev, maj 2011 Side 1

1 GeoAtlas Live - Virtuel boreprofil

Vandforsyning brugermanual: Indhold

Septimas høringssvar vedrørende dokumenteterne FKG datamodellen - Version Fysisk implementering.pdf og FKG_2_3_1_mssql.sql

Stormflodsmodellering vestlig Limfjord

RENTES REGNING SIMULATION LANDMÅLING MÅLSCORE I HÅNDBO . K R I S T I A N S E N KUGLE G Y L D E N D A L

GEOTEKNISK UNDERSØGELSE NR. 2

REFERAT AF MØDE I FAGLIG FØLGEGRUPPE FOR GERDA

Umiddelbart nord for Grydebanke, er der et lavtliggende område hvor Studsdal Vig går ind. Et mindre vandløb afvander til Studsdal Vig.

Vejledning til gennemsynsdatabasen i Geokoderen

GEOFYSIKSAMARBEJDET Årsprogram for GeoFysikSamarbejdet 2011

3 Forslag til afrapportering 5 VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT

11. JULI Kontrolopmåling og regulativkontrol Vandløb: Svinninge Å. AGROHYDROLOGERNE APS CVR nr Markstien 2 DK-4640 Faxe

GEOTEKNISK UNDERSØGELSE NR. 1

Sådan læser du din statusmeddelelse. Mindre selskaber

Oversigt over opdatering

Grafdage Feltregistrering

Notat. 1. Formål. Allingvej rørbassin - forundersøgelser. : Bo Bonnerup. Til. : Jacob Goth, Charlotte Krohn

Anvisning i aflevering af bitemporale data

Opmålingsrapport øvre Kværkeby Bæk Ringsted Kommune august Ringsted Kommune. Øvre Kværkeby Bæk opmålingsrapport

Den nationale grundvandskortlægning GIS i grundvandskortlægningen

Råstofkortlægning fase 2

Transkript:

VEJLEDNING I REGISTRERING MED BORINGSFIKS- OG PEJLEPUNKTER Formål Denne vejledning har til formål at beskrive, hvordan boringsfikspunkter, terrænkoter, pejlepunkter og andre afledede højdedata registreres og rettes i en boringsdatabase, når der indsamles nye data. Vejledningen har desuden til formål at beskrive, hvordan boringsfikspunktet oprettes for alle nuværende databasemodeller og boringer, som ikke tidligere har fået oprettet et boringsfikspunkt: Appendiks A indeholder en vejledning i justering af datamodellen, og Appendiks B indeholder en vejledning i implementeringen af selve boringsfikspunktfeltet og de afledede data. Motivering Med indgangen til 2005 vil boringernes kote blive relateret til et boringsfikspunkt, som er punkt hvortil alle boringens højdereferencer tilknyttes. Boringsfikspunktet er indført for at sikre en entydig sammenhæng mellem indsamlede højdereferencer. Denne vejledning er udarbejdet, fordi der ved indførelsen af denne reference vil være behov for at sikre, at alle data oprettes korrekt og efter fælles vedtagne retningslinier. Det er ligeledes vigtigt, at der alle steder bliver en ens datahåndtering, når der fremover arbejdes med lokaliserings- og pejledataene. For at sikre entydighed vil der kun være eet gældende boringsfikspunkt for hver boring. Dette boringsfikspunkt vil være tilgængeligt sammen med øvrige lokaliseringsdata hos GEUS. De lokale databaser får tilsendt sidste boringsfikspunkt som en del af opdateringen via PC Jupiter. GEUS vil desuden lagre og gøre historikken bag boringernes boringsfikspunkter tilgængelig via GEUS hjemmeside. Vejledning Vejledningen tager udgangspunkt i de hændelser i en borings liv, som den typisk kan komme ud for, og det angives, hvordan data i den givne situation skal korrigeres, for hver gang, der indløber ny information. Nedenfor er vist et uddrag af lokaliseringsvejledningen til at illustrere beregningsmetodikken. 1

Det bemærkes at Litra a, b, d, e, og g altid er målte/indlæste værdier, mens de sidste Litra c, f, h og i er beregnede værdier og derfor aldrig skal rettes i databasen. Figur til illustration af indmålte værdier Figur til illustration af beregnede værdier Fed skrift markerer i den efterfølgende indlæsning/rettelse af nye data, mens kursiv angiver afledet værdi, som altså beregnes automatisk ud fra de øvrige værdier. Husk, at der skal altid angives dato for rettelsen, således at gyldighedsperioden kendes. 2

1. hændelse: Boringen etableres Boringfikspunktskote a 50 Boringfikspunkt beskrivelse tekst Terræn Terræn meter under boringsfikspunkt b 0 Terrænkote c = a-b 50 Pejlepunkt meter under Boringsfikspunkt e -1 Pejlepunktskote f = a-e 51 Vandspejlskote h = f-g 43 Ved oprettelsen, af en boring, oprettes både et nyt boringsfikspunkt og et pejlepunkt. Som oftest vil gamle lokaliseringsskemaer være relateret til terræn, mens nyere vil være relateret til top forerør. 2. hændelse: Boringsfikspunktet omdefineres fra fx terræn til brøndkarm Boringfikspunktskote a 51 Boringfikspunkt beskrivelse tekst Brøndkarm Terræn meter under boringsfikspunkt b 1 Terrænkote c = a-b 50 Pejlepunktskote f = a-e 51 Vandspejlskote h = f-g 43 Denne situation afspejler at man har ønsket at etablere et mere præcist boringsfikspunkt end terræn. Det bemærkes, at hvis boringsfikspunktet omdefineres, så skal afstand terræn og afstand pejlepunkt også ændres i forhold til den nye beliggenhed, og det gælder i øvrigt for alle pejlepunkter. Der rettes i det eksisterende Boringsfikspunkt og Pejlepunkt(er). 3. hændelse: Boringen indmåles, fx ved lokaliseringen, hvor fikspunktet bevares Boringfikspunktskote a 51,43 Boringfikspunkt beskrivelse tekst Brøndkarm Terræn meter under boringsfikspunkt b 1 Terrænkote c = a-b 50,43 Pejlepunktskote f = a-e 51,43 Vandspejlskote h = f-g 43,43 Der ændres kun i den eksisterende fikspunktskotes kvalitet og værdi. 3

4. hændelse: Boringen lokaliseres på ny og fikspunktet flyttes (terrænkoten er den samme) Boringfikspunktskote a 50,53 Boringfikspunkt beskrivelse tekst Indmålingsmærke Terræn meter under boringsfikspunkt b 0,1 Terrænkote c = a-b 50,43 Pejlepunkt meter under Boringsfikspunkt e -0,9 Pejlepunktskote f = a-e 51,43 Vandspejlskote h = f-g 43,43 Hvis der kommer en ny lokalisering, så er det som hændelse 2. Der ændres i det eksisterende fikspunkt og pejlepunkt(er). 5. hændelse: Der etableres et nyt pejlepunkt for en pejling (vandspejlskoten er den samme) Boringfikspunktskote a 50,53 Boringfikspunkt beskrivelse tekst Indmålingsmærke Terræn meter under boringsfikspunkt b 0,1 Terrænkote c = a-b 50,43 Pejlepunktsbeskrivelse tekst Pejlestuds Pejlepunkt meter under Boringsfikspunkt e -0,5 Pejlepunktskote f = a-e 51,03 Pejling af vandspejl under pejlepunkt g 7,6 Vandspejlskote h = f-g 43,43 Hvis der kommer et nyt pejlepunkt, oprettes der kun et nyt pejlepunkt i databasen. Det bemærkes, at man normalt ikke vil skulle rette i g (pejling af vandspejl under pejlepunkt) med mindre tallet g er tastet forkert i første runde. Hvis der tilvejebringes en bedre indmåling af et pejlepunkt, så skal alle tidligere målinger, der referer til pejlepunktet korrigeres tilsvarende, således at alle formler fortsat stemmer overens. 4

APPENDIKS A OPRETTELSE AF BORINGSFIKSPUNKTET FOR ALLE NUVÆRENDE DATABASEMODELLER, SOM IKKE FØR HAR FÅET OPRETTET ET BORINGSFIKSPUNKT Indledning Dette appendiks beskriver, hvorledes boringsfikspunktet implementeres i en eksisterende databasemodel, som ikke tidligere har fået oprettet et boringsfikspunkt. Vejledning i justering af databasemodellen Der etableres en ny tabel ved GEUS til håndtering af boringsfikspunkterne, og der tilføjes ekstra felter i forbindelse med boringstabel og pejlepunkterne der beskriver, hvad hhv relationen til terræn og pejlepunkter, hvad de er indmålt i forhold til, og hvilket vertikalt reference system der er brugt. Tabel til håndtering af boringsfikspunkter Der skal oprettes en tabel til lagring af boringsfikspunkter (også historiske oplysninger). Tabellen skal kunne lagre og håndtere følgende oplysninger: 1. Kote (x,y, z), herunder datum og vertikalt reference system 2. Beskrivelse af Boringsfikspunkt med kodeliste (terræn, vinkel, brøndkarm, top forerør etc) 3. Evt. Beskrivelse af boringsfikspunktsgrundlag med kodeliste, se nedenfor 4. Usikkerhed på z koordinat 5. Datoer for oprettelse og nedtagning 6. Indmålt af med kodeliste (Brøndborer, amt, kommune, vandværk, rådgiver) Boringsfikspunktstabellen bliver fremover en del af Jupiter-databasen, og data skal derfra overføres til lokale databaser. Det er GEUS alene, der har ansvaret for at vedligeholde den historiske del af Boringsfikspunktstabellen, således at der ikke kan opstå tvivl om en borings korrekte kotesætning. Følgende Nye Felter er oprettet i PC Jupiter til at beskrive boringsfikspunktet og det relation til pejlepunktet: Tabel Langt navn, Dansk Feltnavn, PCJupiter Datatype Koder Borehole Boringsfikspunktskote CtrPLevel NUMBER(7,2) Borehole Terræn i m.u. boringsfikspunkt CtrPHeight NUMBER(4,2) Borehole Fikspunktsbeskrivelse CtrPDescr VARCHAR(2) terræn, vinkel, brøndkarm, top forerør Borehole Fikspunktsusikkerhed i meter CtrPPrecis NUMBER(5,3) DNN, DVR90, Borehole Kotesystem VerticaRef VARCHAR(5) Havoverfladen WatLevMp Usikkerhed i meter LevPrecis NUMBER(5,3) DNN, DVR90, WatLevMp Kotesystem VerticaRef VARCHAR(5) Boringsfikspunkt WatLevMp Pejlepunkt i meter under boringsfikspunkt munderctrp NUMBER(4,2) Findes disse felter ikke i de lokale database skal de oprettes der. 5

APPENDIKS B IMPLEMENTERING AF BORINGSFIKSPUNKTET FOR ALLE NUVÆRENDE BORINGER, SOM IKKE FØR HAR FÅET OPRETTET ET BORINGSFIKSPUNKT Indledning Ved en implementering af feltet med boringsfikspunkt ud fra de eksisterende databaser vil der være behov for at sikre at alle eksisterende oplysninger om målepunkter og terrænkote håndteres korrekt og efter et fælles vedtaget koncept, således at der alle steder kan blive en fælles måde at håndtere data på. Dette appendiks beskriver, hvorledes boringsfikspunktet beregnes for alle nuværende boringer ud fra kendskab til oplysningerne om terrænkote og målepunkt. Samtidig angives, hvordan afledede data som terrænkoter, pejlepunkter og andre afledede højdedata skal justeres, for at de bliver korrekte. Vejledning i implementering af data Der findes følgende tre typiske situationer. Nedenstående vejledning gennemgår for hver situation de rettelser, der er nødvendige for at sikre ensartethed i justeringen af de eksisterende data. Nedenfor er vist et uddrag af lokaliseringsskemaet til at illustrere beregningsmetodikken. Det skal som tidligere bemærkes at Litra a, b, d, e, og g altid er målte/indlæste værdier, mens de sidste Litra c, f, h og I er beregnede værdier og derfor aldrig skal rettes i databasen. Fed skrift markerer i den efterfølgende indlæsning/rettelse af nye data, mens kursiv angiver afledet værdi, som altså beregnes automatisk ud fra de øvrige indlæste værdier. 1. Boringen er relateret til terræn i databasen Disse boringer har typisk ikke nogen målepunktskote i databasen. Derfor er vandspejl også refereret til terræn. 6

Boringfikspunktskote a 50 Boringfikspunkt beskrivelse tekst Terræn Terræn meter under boringsfikspunkt b 0 Terrænkote c = a-b 50 Pejlepunktsbeskrivelse tekst Terræn Pejlepunktskote f = a-e 50 Pejling af vandspejl under pejlepunkt g 7 Vandspejlskote h = f-g 43 2. Boringen er relateret til et målepunkt og der er kendt afstand til terræn i databasen Ved disse boringer kendes terrænkoten, der er en indnivelleret målepunktskote, målt afstande boringsfikspunkt terræn og kendt afstand til vandspejl i databasen. Derfor kan Boringsfikspunktet blive refereret til målepunktet. Boringfikspunktskote a 51,53 Boringfikspunkt beskrivelse tekst Målepunkt (=pejlepunkt) Terræn meter under boringsfikspunkt b -0,5 Terrænkote c = a-b 52,03 Pejlepunktsbeskrivelse tekst Målepunkt (=pejlepunkt) Pejlepunktskote f = a-e 51,53 Pejling af vandspejl under pejlepunkt g 7 Vandspejlskote h = f-g 44,53,5 3. Boringen er relateret til et målepunkt men afstanden til terræn er ukendt i databasen Ved disse boringer kendes terrænkote, der er en indnivelleret målepunktskote og kendt afstand til vandspejl, men der er ukendt afstand til mellem terræn og pejlepunkt (eller også passer afstanden ikke). Boringfikspunktskote a 52 Boringfikspunkt beskrivelse tekst Terræn Terræn meter under boringsfikspunkt b 0 Terrænkote c = a-b 52 Pejlepunktsbeskrivelse tekst Målepunkt (=pejlepunkt),47 Pejlepunktskote f = a-e 51,53 Pejling af vandspejl under pejlepunkt g 7 Vandspejlskote h = f-g 44,53,47 Man kan således se, at boringsfikspunktet er unøjagtigt ved at boringsfikspunktet er angivet til at være = terræn, mens vandspejlskoten bibeholder sin nøjagtighed. Denne vejledning er udarbejdet af ERFA-gruppen om lokaliserings- og pejledata, nedsat af amterne og GEUS, januar 2005. 7