KIKHAVN DIGE - TILSTANDSVURDERING

SEPTEMBER 2014 KIKHAVN DIGE - TILSTANDSVURDERING TEKNISK NOTAT

ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk SEPTEMBER 2014 KIKHAVN DIGE - TILSTANDSVURDERING TEKNISK NOTAT PROJEKTNR. A059578 DOKUMENTNR. TN01 VERSION 0.3 UDGIVELSESDATO 16.09.2014 UDARBEJDET OJJ/JBUN KONTROLLERET CEL GODKENDT AOEL

3 INDHOLD 1 Indledning 4 2 Beskrivelse af projektstrækning 5 2.1 Totalstrækningen 5 2.2 Den Vestlige strækning fra Linesvej til Vesterstræde 6 2.3 Den midterste strækning fra Vesterstræde til og med Knuden 8 2.4 Den østligste strækning fra Knuden til Gråstensvej 9 3 Hydrografiske forhold 15 3.1 Vind 15 3.2 Vandstand 16 3.3 Bølger 19 4 Vurdering af sikkerhed mod digebrud, oversvømmelse og skader fra bølgepåvirkning generelt 21 4.1 Beregning af bølgepåvirkning på dige 21 4.2 Svar på de stillede spørgsmål 24 5 Appendix 1, Prisoverslag 27 6 Appendix 2, Udsnit af koteopmåling 28

4 1 Indledning Kikhavn Digelag har indgået aftale med COWI A/S vedrørende udarbejdelse af en uafhængig vurdering af kystbeskyttelseskonstruktionerne indenfor Kikhavn Digelags 1,4 km strækning, der går fra Linesvej til Gråstensvej, Kikhavn, Halsnæs Kommune. Kysten blev besigtiget d. 21. august 2014 Denne rapport præsenterer resultaterne af den uafhængige vurdering af kystbeskyttelsen på lagets strækning. Laget ønsker en kortfattet redegørelse, der adresserer følgende forhold: 1. En vurdering af kystsikringens (dige og skræntsikring) tilstand, herunder af de siden stormen Bodil i december 2013 udførte reparationer og valg af materialer. 2. En kortlægning af eventuelle svage punkter i østdiget, som kræver en indsats straks inklusiv for at sikre diget mod storme i efteråret. Forslag til foranstaltninger, der vil eliminere de identificerede svage punkter, herunder økonomi for gennemførelsen af foranstaltningerne. 3. Skitsere forskellige løsningsmodeller, herunder økonomi, der kan indgå i en langsigtet plan for udbygning af digets robusthed i lyset af den forventede udvikling i klimaet i de kommende årtier. Punkt 1 bedes foretaget for både den vestlige og østlige side af Kikhavn Dige- og Kystsikringslags område. Punkt 2 og 3 bedes kun foretaget for østdiget fra Knuden til digets afgrænsning ved Gråstensvej. Den samlede redegørelse ønskes præsenteret for lagets bestyrelse medio september 2014.

5 2 Beskrivelse af projektstrækning 2.1 Totalstrækningen Lagets strækning har en længde på ca. 1,4 km fra Linesvej til Gråstensvej. Hele strækningen vises på Fig. 1. For en nærmere analyse af strækningen er denne i det følgende opdelt i tre delstrækninger. Figur 1 Lagets kyststrækning fra Linesvej til Gråstensvej

6 2.2 Den Vestlige strækning fra Linesvej til Vesterstræde Den vestlige delstrækning er vist på Figur 2. Her er der højt bagland i den vestlige ende, som bliver lavere ned mod landsbyen ved Vesterstræde. På det sidste stykke inden Vesterstræde er landet lavt og der er et jorddige med stenbeskyttelse på forsiden ud mod stranden, og der var, ifølge gamle målebordsblade, engang et mindre vandløb som løb ud her. Der skete nogen skade på forsiden af diget under stormen, Bodil og disse skader er blevet repareret. Det er forventeligt, og acceptabelt med skader på kystbeskyttelsen for en storm som Bodil, der havde en vandstand svarende til 350 års returperiode på Nordkysten. Figur 2 Den vestlige del af lagets strækning med først tre større bølgebrydere og der efter tre mindre frem til Vesterstræde i Kikhavn gamle landsby.

7 Figur 3 Foto af vestlig del af lagets strækning. Bemærk, at terrænet er højt bag stranden, og at der meget lidt sand på stranden Figur 4 De tre bølgebrydere på den vestligste strækning

8 Figur 5 Den sidste del af den vestlige strækning ned mod landsbyen og Vesterstræde med stenkastning på ydersiden af diget 2.3 Den midterste strækning fra Vesterstræde til og med Knuden Den midterste strækning er vist på Figur 6 og er karakteriseret ved at landet bag kysten er relativt højt, og kysten er udbygget med mindre bølgebrydere og skræntfodsbeskyttelse. Der er stort set ingen sand på stranden i dette område. Også i dette område skete der nogen skader på skræntfodsbeskyttelsen og bølgeerosion i terrænet over denne. Dette er forventeligt og acceptabelt, når man tager stormens styrke og den meget høje vandstand i regning. Figur 6 Den midterste strækning fra Vesterstræde til Knuden. Bemærk at her er baglandet også højt og beskyttet med relativt små bølgebrydere. Der er en meget begrænset mængde af sand på stranden.

9 Figur 7 Stien mellem Vesterstræde og Knuden under stormen, Bodil 06.12.2013 Figur 8 Den midterste delstrækning set mod vest 2.4 Den østligste strækning fra Knuden til Gråstensvej Den østligste strækning, se Figur 9 er anderledes end de to første strækninger ved at landet bagved er lavt i kote +0,5 til 1,0 m, og der er et jorddige mellem stranden

10 og baglandet til beskyttelse af dette mod oversvømmelse. Der er en række bølgebrydere af vekslende størrelse, og der er en bred sandstrand på denne strækning. Diget er på forsiden beskyttet med en stensætning på den vestlige del af denne delstrækning, mens der ikke er nogen beskyttelse af digets forside i den østligste ende af delstrækningen. Under stormen, Bodil skete der en del skade på digets forside, især i den østligste ende, hvor der ikke er en stenkastning på forsiden til beskyttelse. På denne delstrækning, hvor digekronen kun er i kote + 3,0 m eller lidt derover, var der stort bølgeoverskyl. En opmåling af koten af diget er foretaget, og et udsnit for diget øst for Knuden kan ses i Appendix 2. Skaderne var dog begrænset til en kraftig erosion ind i digets forside. Efter stormen blev disse erosionshuller udfyldt med en blanding af sand og ral, se Figur 14 og 16. Figur 9 Den østligste strækning fra Knuden til Gråstensvej

11 Figur 10 Midt på den østligste strækning, hvor stenkastningen på forsiden ophører Figur 11 Midt på den østligste strækning med bred strand og diget med stenbeskyttelse til venstre.

12 Figur 12 Den østlige strækning under stormen, Bodil, under direkte bølgeangreb da stranden er fuldstændig oversvømmet ved den meget høje vandstand, 06.12.2014. Figur 13 Midt på den østlige delstrækning, hvor stenkastningen på digets forside ophører.

13 Figur 14 Den østliste delstrækning, hvor der ikke er stenbeskyttelse på forsiden. Efter stormen Bodil er digets forside repareret med en blanding af sand og ral Figur 15 Den østligste delstrækning, hvor der ikke er stenbeskyttelse på digets forside. Bemærk, at diget er meget bredt og dige-toppen/kronen er bevokset.

14 Figur 16 Den aller yderste del af den østligste delstrækning hvor der ikke er stenbeskyttelse på digets forside. Bemærk forsiden af diget er repareret med en blanding af sand og ral. Diget er her meget lavt, ca. kote +3,0 m og meget smalt, kun få meter.

15 3 Hydrografiske forhold 3.1 Vind Vinddata fra DMIs vejrstation på Anholt er benyttet som udgangspunkt for de kysttekniske beregninger i forbindelse med projektet. Dataene vurderes at være et godt grundlag for vurdering af vindforholdene i den sydlige del af Kattegat. Vinddataene er bestemt som 10-min middelvind målt hver time i 10 m's højde over terræn i perioden 20/05-1993 til 07/07-2008. På basis af DMI's data er der blevet udarbejdet en vindrose for vindklimaet på Anholt. Vindrosen viser, at vinden oftest er fra retning SSV til VNV. Det er også fra disse retninger de kraftigste vinde optræder. Figur 17 Vindrose for Anholt, baseret på data fra DMI Vandstanden ved Kikhavn påvirkes af en række faktorer, herunder astronomisk tidevand, variationer på grund af ændringer i det barometriske lufttryk og vindstuvning.

16 3.2 Vandstand Tabel 1 viser Kystdirektoratets højvandsstatistik for Hundested Havn og de højeste målte vandstande fra 1986 til 2010. Det fremgår, at en 100 års storm vurderes til + 1,60 m, og en 50 års storm til + 1,53 m DVR90. Under stormen Bodil måltes den højeste vandstand nogensinde, ca. + 1,75 m, som ses at svare til en 350 års hændelse. Desuden forekommer der bølgestuvning helt inde ved kysten på ca. 7 til 12 % af dybvandbølgehøjden. Der er i det følgende regnet forsigtigt med 0,3 m ekstra vandstand inde ved diget.

17 Tabel 1 Kystdirektoratets højvandsstatistik for Hundested Havn og de højeste målte vandstande fra 1986 til 2010 3.2.1 Vandstandsstigning Ved fastlæggelse af en passende designvandstand skal der tages højde for den forventede vandstandsstigning som følge af den globale opvarmning. De forventede vandstandsstigninger er fastlagt ud fra Kystdirektoratets anbefalinger, som baserer sig på Regeringens klimatilpasningsstrategi, IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change) og Instituts anbefalinger. Kystdirektoratet har tolket fire mulige scenarier for stormvandstandsudviklingen fra 2010 frem til år 2200. Disse benævnes et lavt, et middel, et højt og et meget højt scenarium og er vist i Figur 18 for de Indre danske Farvande. Med en forventet levetid på 50 år kan vandstandsstigningen for projektområdet omkring Hundested estimeres til mellem 0-70 cm i år 2065. COWI anbefaler på denne baggrund, at projektere for en vandstandsstigning på +0,45 m, hvilket svarer til et mellemhøjt scenario.

18 Figur 18 Vandstandsstigning i de indre Danske farvande udgivet af Kystdirektoratet. 3.2.2 Landhævning Figur 6 viser, at Danmark generelt hæver sig. Dette forhold skal også medregnes i forbindelse med bestemmelse af den vandstand projektet skal projekteres for. Figuren viser, at landet ved Kikhavn hæver sig 1,6 mm/år, hvilket svarer til 8 cm på 50 år Figur 19 Landhævning i Danmark (Geodatastyrelsen, DTU-space, KDI og DMI)

19 3.2.3 Dimensionsgivende vandstand på dybt vand Den dimensionsgivende vandstand på dybt vand for projektområdet ved Kikhavn defineres som tidligere nævnt, som kombinationen af en 50 års stormhændelse og den forventede vandstandsstigning i år 2065. Den anbefalede dimensionsgivende vandstand på dybt vand bliver således: 50 års ekstrem vandstand: +1,53 m Vandstandsstigning i år 2065: +0,45 m Landhævning i år 2065: -0,08 m Dimensionsgivende højvandsvandstand: +1,90 m DVR90 Det er vigtigt at fremføre, at de højeste vandstande optræder i forbindelse med storme fra NV til N-lig retning, og der er en god korrelation mellem kraftig vind og bølger fra disse retninger. 3.3 Bølger Kysten ved Kikhavn ligger frit eksponeret og er således direkte udsat for bølger fra Kattegat. Under kraftige storme kan bølgerne på dybt vand i Kattegat opnå en størrelse på ca. Hs= 4 m med en peak-bølgeperiode på ca. Tp= 8,5 til 9 s. Tabel 1 viser en oversigt over typiske dimensionsgivende bølgeforhold på dybere vand ud for Nordkysten af Sjælland. Retur Periode år 1 10 50 Hs m 2,8 3,4 3,8 Tabel 2 Dimensionsgivende bølgehøjder på dybt vand. På dette grundlag er der valgt en bølgehøjde på, Hs= 4,0 m på dybt vand til de videre vurderinger.

20 Figur 20 Udsnit af søkortet af området ud for Kikhavn Målestok: Der er 1000 mellem Kikhavn og Galgebjerg Søkortet viser, at 5 m kurven er ca. 250 m fra land, hvilket svarer til en bundhældning på 1:50. Bølgerne fra dybt vand bryder allerede fra ca. 8 m vanddybde, og er således reducerede, når de rammer kystbeskyttelsen. Med en gennemsnitslig hældning af strandplanet på 1: 50, må man regne med at bølgerne, Hs, vil være mellem ca. 90 og 120 % af den aktuelle vanddybde, når de rammer diget, se Tabel. 3. Med den ovennævnte 50 års vandstand på +1,53 m, vil bølgerne der rammer diget være kraftigt reduceret. Hvis man antager, at koten er ca. + 1,0 m ved det østlige diges forside, er bølgehøjden ca. Hs= 0,53 m. Under Bodil med en vandstand på +1,75 m må man regne med at bølgehøjden har været ca. Hs= 0,70 m. Tilsvarende om 50 år hvor 50 års vandstanden er vokset til +1,9 m vil bølgehøjden tilsvarende være ca. Hs=0,85 m. Hvis en storm tilsvarende Bodil forekommer om 50 år, vil vandstanden være ca. +2,27 m.

21 4 Vurdering af sikkerhed mod digebrud, oversvømmelse og skader fra bølgepåvirkning generelt 4.1 Beregning af bølgepåvirkning på dige Ved hjælp af GODAs metode er bølgerne, der rammer diget i den østlige ende vurderet for forskellige aktuelle vanddybder (inklusive højvande) foran diget. Resultaterne vises i Tabel 3. Der er regnet med en hældning af havbunden og stranden på 1:50. 2 1,5 Bølgehøjder [m] 1 0,5 0 0 0,5 1 1,5 2 2,5 Vanddybde [m] Hs Hmax Tabel 3 Vurdering af Hs og Hmax på begrænset vanddybde foran diget Af betydning for digets stabilitet er specielt to forhold: Først om beskyttelsen på forsiden kan modstå påvirkningen, og derefter om bølge-op og overskyllet bliver så stort, at der sker skade på digets top og bagside.

22 Bølgeopskyllet, R (run-up) er beregnet på digets forside. Beregningen er fortaget ved brug af Shore Protection Manual, Figur 7-11, som er vist i Figur 21. Figur 21 Figur 7-11 fra Shore Protection Manual 1984 Figur 22 Figur 7-20 fra Shore Protection Manual 1984

23 Figuren er gældende for en glat impermeabel overflade, og en situation med en storm som Bodil om 50 år. Digets profil antages at have en hældning på 1:2. Vandstand, VS: +242m Max-bølge, H0 = 1,39m H0/(gT^2) = 0,001748 Fra figur 7-10 fås: R/H0 = 3,15 R = 3,15*1,39 = 4,38mDen teoretiske bølgeopskyl er derfor: VS+R = 6,80 m Dette vil betyde at bølgerne vil skylle over diget, hvis en storm tilsvarende Bodil forekommer om 50 år. Benyttes en stenkastning, vil beregningen udføres med udgangspunkt i en stenskråning. Hvor figur 7-20 fra SPM 84 benyttes til at beregne bølgeopskyllet. Figur 7-20 findes i Figur 22. Vandstand, VS: +2,42m Max-bølge, H0 = 1,39m H0/(gT^2) = 0,001748 Fra figur 7-10 fås: R/H0 = 1,11 Dette er for en konstruktion med stor porøsitet, for diget er denne dog mindre og der tillægges derfor 10% ekstra opskylningshøjde. R = 1,1*1,1*1,39 = 1,68 m Den teoretiske bølgeopskyl er derfor: VS+R = 4,10 m Det teoretiske bølgeopskyl er højere end digekronen, og det forventes at bølgerne vil skylle hen over diget. Øges koten for digekronen vil det kunne undgås at bølger skyller over diget. Ovennævnte beregninger viser således en enorm forskel på bølge-op og overskyl med en glat skråning og en stenkastning. For en 50 års storm kan der ligeledes beregnes bølgeopskyllet på digets forside, både hvis stormen skulle forekomme i dag. Beregningen er igen fortaget ved brug af Shore Protection Manual, Figur 7-11 og 7-20 som er vist på Figur 21 og 22. Figurerne er gældende for en impermeabel overflade og stensætning. Digets profil antages at have en hældning på 1:2. Beregning for 50 års storm, i dag: Impermeabel overflade: Vandstand, VS: +1,83m Max-bølge, H0 = 1,39m H0/(gT^2) = 0,001748 Fra figur 7-10 fås: R/H0 = 3,15 R = 3,15*1,39 = 4,38 m Den teoretiske bølgeopskyl er derfor: VS+R = 6,21 m Dette betyder, at bølgerne vil skylle over diget, hvis en 50 års storm forekommer i dag. Stenkastning: Vandstand, VS: +1,83m Max-bølge, H0 = 1,39m H0/(gT^2) = 0,001748

24 Fra figur 7-10 fås: R/H0 = 1,1 Dette er for en konstruktion med stor porøsitet, for diget er denne dog mindre og der tillægges derfor 10% ekstra opskylningshøjde. R = 1,1*1,1*1,39 = 1,68 m Den teoretiske bølgeopskyl er derfor: VS+R = 3,51 m Dette indikerer igen, at bølgerne vil skylle op på kronen og måske over diget, hvis en 50 års storm forekommer i dag. Beregning for 50 års storm, om 50 år: Impermeabel overflade: Vandstand, VS: +2,2m Max-bølge, H0 = 1,39m H0/(gT^2) = 0,001748 Fra figur 7-10 fås: R/H0 = 3,15 R = 3,15*1,39 = 4,37 m Den teoretiske bølgeopskyl er derfor: VS+R = 6,57 m Dette betyder, at bølgerne vil skylle over diget, hvis en 50 års storm forekommer om 50 år. Stenkastning: Vandstand, VS: +2,2m Max-bølge, H0 = 1,39m H0/(gT^2) = 0,001748 Fra figur 7-10 fås: R/H0 = 1,1 Dette er for en konstruktion med stor porøsitet, for diget er denne dog mindre og der tillægges derfor 10% ekstra opskylningshøjde. R = 1,1*1,1*1,7= 1,68 m Den teoretiske bølgeopskyl er derfor: VS+R = 3,88 m Dette indikerer igen, at bølgerne vil skylle over diget, hvis en 50 års storm forekommer om 50 år. 4.2 Svar på de stillede spørgsmål Stormen, Bodil 06.12.2013 havde en vandstand svarende til en ca. 350 års hændelse, kraftig vind ca. 28 m/s fra NNV og meget store bølger samtidigt med højvandet. Det er således den kraftigste storm, der har ramt Sjællands nordkyst "i mand minde" dvs. i ca. 150 år eller siden ca. 1860, hvor man begyndte med at bygge havne på denne kyst. Den næst værste storm forekom i oktober 1921. Her var vandstanden ca. 10 cm mindre end under Bodil, og der var også mange beskadigelser på havne og kystanlæg. Man kan således sige, at kystbeskyttelsen indenfor lagets område er blevet testet for en situation, som er kraftigere end man normalt vil benytte ved dimensionering. Der skete en del skade på konstruktionerne, men heldigvis ingen digebrud. Kikhavns dige og kystbeskyttelse bestod denne "belastningsprøve"; men med skader mange steder. Der er siden stormen udført reparationer, som generelt har ført til, at konstruktionerne i dag er tilsvarende eller stærkere end før Bodil. Disse reparationer er udført med materialer af god kvalitet af en professionel entreprenør.

25 Dog er der i den aller østligste ende af lagets strækning, hvor der ikke er stensætning på jorddigets forside, udført en opfyldning af de opståede huller med en blanding af sand og ral. Det vides ikke hvad diget bestod af før stormen; så det har ikke været muligt at reparere diget med de samme materialer, som før. Det vurderes, at det benyttede materiale ikke kan modstå kraftig bølgepåvirkning under ekstremt højvande, og man må forvente at det vil blive eroderet bort, hvis kraftige storme forekommer. På denne østlige strækning er der i dag en situation hvor der kyst-og digebeskyttelsen sikres ved et samspil mellem bølgebryderne, sandstranden og diget selv. Bølgebryderne forårsager, at der er sand på stranden, som her er i et relativt højt niveau. Dette sikrer, at bølgerne bliver reduceret inden de rammer diget. Bølgebryderne er så lave, at de overskylles kraftigt under storme, og især for en storm af Bodils styrke og højvande. Så det er primært sandstrandens niveau, der er af betydning. Hvis man forhøjer bølgebryderne væsentligt ville man selvfølgelig kunne reducere bølgerne, der rammer diget lige bagved, men mellem bølgebryderne kan bølgerne stadig forplante sig ind og ramme diget. Man kan, ved selvsyn, se dette fænomen lige vest for lagets strækning ved Linesvej, hvor bølgerne under Bodil forplantede sig ind mellem to bølgebrydere, og forårsagede erosion i jordskrænten. På strækningen hvor der er stenkastning og en bred digekrone, vurderes en kronekote på + 3,5 m, som tilstrækkelig for diget i sin nuværende situation. Diget vurderes som sikkert mod brud for de næste 25 år. Derefter kan det komme på tale at forhøje digetopkoten til + 3,8 m - 4,0 m DVR90 for at sikre digets sikkerhed i de næste 50 år. Med hensyn til bølgebryderne anbefales det, at disse vedligeholdes så de er i god stand, og at de forhøjes senere når vandstanden i havet er steget signifikant, eller hvis det skulle vise sig, at der kommer mindre sand på standen. Hvis dette sker er strandniveauet foran diget lavere, og som anført ovenfor bliver bølgerne der kan ramme diget derfor højere. Med hensyn til den østligste sektion af diget, hvor diget har en kronekote på ca. + 3,0 m DVR90, en smal krone og desuden ikke har en stenkastning på forsiden, vurderes den nødvendige sikkerhed ikke at være til stede, og der er risiko for gennembrud, i forbindelse med kraftige storme med ekstremt højvande. Figur 24 viser hvor stort et område der vil blive oversvømmet ved digebrud og en vandstand i havet på +2,05 m. Denne vandstand er summen af højvande og bølgestuvning inde under land på grund af bølgebrydning. Det er faktisk overraskende, at diget ikke blev gennembudt i denne den svageste sektion i forbindelse med Stormen Bodil. Dette må tilskrives, at der er meget sand på stranden, og at dette har et relativt højt niveau foran diget i denne sektion. Men det er vigtigt her at påpege, at man ikke kan være sikker på, at der altid i fremtiden vil være så meget sand foran diget. Med stigende vandstand i havet vil de eksisterende bølgebrydere og stranden blive relativt lavere og have mindre effekt, så alt andet lige, må man påregne, at der fremover vil være mindre sand på stranden. Det kan derfor konkluderes, at kystbeskyttelsen på lagets strækning nu generelt er i

26 en god tilstand, og kan vurderes som havende god sikkerhed for de næste 25 år på nær situationen i den yderste ende mod øst, hvor en forstrækning af diget klart er påkrævet. Det vil være naturligt, at dette sker ved at diget også her beskyttes med en stenkastning på digets forside, og at digets kronekote forøges til ca. +3,5m DVR90 og digets bredde øges lidt også, så kronen er minimum ca. 5 m bred. Hvis det antages, at der er tale om en strækning på 150 m, der skal beskyttes, er der i Appendiks 1 vist et overslag over mængder og pris for udførelse af stenkastningen. Vurderingen viser, at anlægsarbejdet vil koste ca. 1,7 mill. DKK. Denne pris er behæftet med stor usikkerhed, da der er tale om et meget overslagsmæssigt skøn, dels over strækningens længde, men også over hvor mange materialer der bliver behov for. Prisen er efter alt at dømme på den høje side. En nærmere vurdering vil kræve udarbejdelse af et projekt for forstærkelsen. Hvis det ikke er muligt snarest at gennemføre dette projekt som kan fremtidssikre diget og kystbeskyttelsen, kunne man foretage en opretning af diget på den strækning ved pumpestationen hvor dets topkote lige når ned under kote 3,0 m, og hvor diget er smalt. Denne forstærkning eller opretning kunne omfatte forhøjelse og større bredde af selve jorddiget og forbedring af forsidebeskyttelsen af diget på dette sted, som i dag vurderes som det svageste sted på hele lagets strækning, og hvor der er størst risiko for digegennembrud. Men det skal også anføres, at denne begrænsede forstærkning på ingen måde erstatter ovennævnte helhedsprojekt for de ca. 150 m uden sten på forsiden af diget. Prisen for et sådant mindre projekt afhænger selvfølgelig af dets omfang, men man bør kunne oprette selve jorddiget for et beløb i størrelsesordenen 200 til 250.000 DKK. Der har i en del år været talt om, og foretaget undersøgelser vedr. et storstilet sandfodringsprojekt på Nordsjællands kyst, og de tre kommuner er nu gået sammen om at fremme dette projekt. Hvis det gennemføres, og der løbende bliver sandfodret ved Kikhavn eller vest herfor, og der foretages de nødvendige vedligeholdelsesfodringer, vil det kunne være af stor betydning for laget strækning, og dette må så tages i regning. Diget anbefales dog under alle omstændigheder beskyttet af en sammenhængende stenkastning langs forsiden for at kunne modstå ekstreme storme.

27 5 Appendix 1, Prisoverslag Forstærkning af Kikhavn dige, østende Længde af strækning: 150 Udstrækning af stenkastning: + 0,5 til + 3,5m Hældning stenkastning: 01:02 Stabilitetskoefficient, KD: 2 Bredde af stenkastning: 6,7 m Stenstørrelse; DN50: 0,5 Lagtykkelse dæklag: 1 Materialemængder: m3/m Enhedspris Total (kr/m) Dæksten: 6,7 830 5561 Filter: 3,3 450 1485 Jordfyld: 12 180 2160 Geotextil: 7 35 245 Total (kr/m) 9451 Total for hele strækning: 1417650 Anstilling mm. 20 % 283530 TOTAL 1.701.180

28 6 Appendix 2, Udsnit af koteopmåling Figur 23 Udsnit af koteopmåling ved diget øst for knuden

29 Figur 24 Kort visende vandstand ved kote +2,05m