Kikhavn Dige- og kystsikringslag KIKHAVN KYSTBESKYTTELSE Teknisk vurdering af kystanlæg. Opgaveformuleringen er følgende:
|
|
- Jeppe Berg
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Notat Kikhavn Dige- og kystsikringslag KIKHAVN KYSTBESKYTTELSE Teknisk vurdering af kystanlæg 19. september 2014 NIRAS: Projekt nr Dokument nr Version 1 Udarbejdet af PFKL Kontrolleret af KBO Godkendt af 1 INDLEDNING Kikhavn dige- og kystsikringslag har indgået rådgiveraftale med NIRAS om vurdering af kystbeskyttelsesanlæggets tilstand efter Bodil-stormen 5-6 december Opgaveformuleringen er følgende: Fase 1: Digestyrkevurdering Vurdering af dige og skræntsikrings tilstand, herunder nyligt udførte reparationer og valgte materialer, for både den vestlige og den østlige side af Kikhavn Dige- og Kystsikringslags område. Fase 2: Retablering og optimering af Østdiget fra Knuden til digets afgrænsning ved Gråstensvej: A. Retablering Kortlægning af svage punkter, der kræver straks digestyrke retablering for at sikre diget mod fremtidige storme. Forslag til foranstaltninger, der vil eliminere identificerede svaghedszoner, herunder økonomi for gennemførelsen af foranstaltningerne. B. Optimering Skitsering af forskellige løsningsmodeller, herunder økonomi, der kan indgå i en langsigtet plan for udbygning og optimering af digets robusthed i lyset af den forventede udvikling i klimaet i de kommende årtier. Denne rapport omhandler Fase 1 og Fase 2A der er mulighed for at supplere med Fase 2B på et senere tidspunkt, hvis det har interesse for Kikhavn dige og kystsikringslag. 2 KONKLUSION OG ANBEFALINGER Kystbeskyttelsesanlægget bestod sammenlagt Bodil-stormen Skadesudbedringen efter Bodil er ikke udført optimalt, men er af midlertidig for noget af strækningen. Der kan med fordel optimeres på de fleste strukturer Diget og kystbeskyttelsen fremstår i dag i en sådan stand efter reparationer efter efterårets storme i 2013, at det kan modstå moderate til kraftige storme i den kommende efterårs-/vinter sæson. NIRAS A/S CVR-nr T: D: Sortemosevej 19 Tilsluttet FRI F: M: Allerød E: niras@niras.dk E: kbo@niras.dk
2 For udbygning af den samlede beskyttelse til opfyldelse af designkriterier er foreslået et samlet dige- og skråningsanlæg for Østdiget samt en optimering af Knuden med omlejring af eksisterende skråningsbeskyttelse. Spodsbjergstien kan også optimeres, så Vestdiget har højere sikkerhed. 3 DET EKSISTERENDE ANLÆG 3.1 Beskrivelse Kikhavn dige- og kystsikringslag har et kystbeskyttelsesanlæg, der er kombination af erosionsbeskyttelse i form af bølgebrydere, høfder, glacis, ralfodring og skråningsbeskyttelse samt højvandsbeskyttelse i form af jorddiger i både den østlige og den vestlige del af kystområdet. Østdiget forløber fra Gråstensvej i øst til Knuden i vest og er opbygget som jorddige med vegetation og den havværts side er mange steder beskyttet mod bølgeerosion af skråningsbeskyttelse af uens karakter. Overordnet har den en hældning omkring 1:3, med en kronekote omkring 3,5 m DVR90. Digekronen er oprindeligt omkring 2 meter bred, men er nu uens i kronen. Skåningsbeskyttelse er udført dels op ad Østdiget på dele af strækningen og ellers som den primære passive kystbeskyttelse fra Knuden til lagets grænse ved bølgebryder 22. Denne skråningsbeskyttelse er meget uens i både anlæg og i stenenes størrelse og kornstørrelsesfordeling samt i opbygning langs strækningen. Udenfor kystlinjen er der etableret i alt 22 bølgebrydere med varierende afstand fra kystlinjen til bølgebryderne og varierende længde og højde samt i varierende orientering i forhold til kystlinjen. Disse bølgebrydere har derved uens funktion, hvilket også kan ses af den store variation mellem lokal erosion og lokal aflejring af sand. 3.2 Besigtigelse og dataanalyse Strækningen blev besigtiget den med Leif Christensen, formand for Kikhavn Dige- og kystsikringslag. Besigtigelsen startede ved adgangsstien ved Linesvej, vest for bølgebryder 22 og strækningen mod øst langs kysten blev gennemgået for kendte svaghedszoner og erosion under Bodil-stormen. De nyetablerede beskyttelsesanlæg og de ændringer på kysten, som er etableret umiddelbart efter Bodil, har medført, at denne besigtigelse primært skal vurdere de anlæg, der forefindes på tidspunktet for besigtigelsen. For at følge numrene på bølgebryderne, vil observationer og fotorækkefølge gå fra øst ved Bølgebryder 1 mod vest til efter Bølgebryder 22 (herefter BB22). De 2
3 ortofoto som droneopmålingen fra Tvilum 2014 leverede for den østlige del, er det primære baggrundsbillede. Den vestlige del er baggrundsfoto NIRAS 2013 ortofoto. Fotos fra besigtigelsen er georefereret med gul femkant og har fortløbende numre fra 1 i øst til 235 i vest, se Bilag 1. Tvilum har leveret drone-opmålinger, der er behandlet til højdedata, som danner baggrund for en række analyser af området. Ved at se på ændringerne mellem droneopmålingerne fra 2014 og Geodatastyrelsens digitale terræn model, som NIRAS har LiDAR-scannet i 2005, fremtræder differensplanen således, at erosionsområder er røde og aflejringsområder er grønne. Højdedata er også benyttet til at beregne både lokale og overordnede hældninger, lavninger, højder og bredder af det målte område. For at forstå Bodil-stormens størrelse, er vandstandsmålinger fra Hornbæk Havn vist på figur 1. Den bagvedliggende højvandsstatistik for samme havn viser, at de 1,96 m DVR90 statistisk svarer til en 1000 år hændelse. Hornbæk Havn er valgt fordi den repræsenterer nordkystens vandstand bedre end fx den tættere beliggende Hundested havn. Figur 1 Vandstandsudvikling under Bodil-stormen Kystdirektoratet målte samstemmende med bagvedliggende højvandsstatistik for Hornbæk Havn informationer på deres bølgemåler ud for Heatherhill 20 Km NØ for Kikhavn, der har ensartet frit stræk mod Norge som Kikhavn og derved er disse målinger sandsynligvis de mest retvisende målinger af bølger og vandstande på Nordkysten under Bodilstormen, se figur 2. Figur 2 Bølgemålerdata under Bodil-stormen. Kilde: Kystdirektoratet Følgende observationer blev gjort: Østdiget har generelt modstået Bodils hærgen, men dens forside vidner om erosion og svækkelse, så den nyetablerede beskyttelse har karakter af midlertidig beskyttelse indtil et egentligt kystbeskyttelsesanlæg bliver etableret. 3
4 På den havværts side af Østdiget fra bølgebryder 1 til bølgebryder 7 er beskyttelsen meget uens med områder næsten uden eller helt uden skråningsbeskyttelse og områder med ral-lag som erstatning for den lokale erosion under Bodilstormen, se figur 3. Figur 3 Nyetableret ral-bænk i erosions-ramt skrænt mellem BB1 og BB2 Der er stier, der virker som lokal erosionsfremmende struktur og hvor der har været erosion under Bodil-stormen, se figur 4. Figur 4 Sti med erosionspræg På figur 5 har forskellen mellem højdedata før og efter Bodil-stormen tydeliggjort, at der har været erosion af skrænten særligt mellem BB1 og BB2 samt bag høfdedelen af BB2, hvor overskydende vand har etableret erosionsrender. Figur 5 Erosion og aflejring på strækning BB1-BB3. Særlig tydelig erosion mellem BB1 og BB2 samt lokal tilvækst bag BB2 - sandsynligvis vækst af vegetation Området bag BB4 kræver særlig bevågenhed. De tidligere højdemålinger fra 2005 viser, at digets lokale laveste kronekote er lokaliseret her, se figur 6. Da diget er bygget over det forhenværende åudløb, med etablering af pumpe og rørføring, kan de bløde aflejringer ved åen have medvirket til lokal sætning af diget. Højdemålingerne fra 2005 viser således også, at diget ikke bærer præg af sætninger som følge af Bodil-stormen, men er af tidligere karakter. 4
5 Figur 6 Højdedata af Østdiget med lokal digekrone minima mellem BB3 og BB5 Bag BB4 er der iagttaget den kraftigste skrænt-erosion, se figur 7 og 8. Det nyetablerede ral-lag er her ikke tilstrækkeligt til at modsvare erosionen under Bodil-stormen, se de røde differenskurver på digets havværts side på figur 8. Figur 7 Skrænterosion bag BB4 Figur 8 Diget med skrænterosion bag BB4 og BB5, men uden sætning af digekrone På kronen kan identificeres overskylstunger af tilbagebleven havskarn og sand fra Bodil-stormen, der indikerer, at der har været bølgeoverskyl op til og henover digets kronekote, se figur 9. Figur 9 Overskylstunge på digekrone bag BB4 5
6 Efter bølgebryder 7 bliver skråningsbeskyttelsen mere ensartet, men også dominerende og den går helt ud til kystlinjen de fleste steder, herfra og indtil efter landingen ved Vestre Stræde, se figur 10. Hældningen på visse strækninger af skråningsbeskyttelsen, er her så stejl målt anlæg op til 1:1,25, at det ikke er optimalt, da erosion eller flytning af de nederste sten vil medføre kollaps af hele strukturen, eftersom de øvre sten primært hviler på de nedre sten og på det underliggende glacis, der er revnet og ødelagt mange steder. Der er stor variation af stenenes størrelse og de ligger ofte kun i et lag mod beton-glacisset, se figur 11. Figur 10 Skråningsbeskyttelse ved BB7 Der er lokale erosionsområder ovenfor Figur 11 Stor variation i stenstørrelse, her ved skråningsbeskyttelsen, som skyldes bølgeoverskyl, hvor returvandet har svært ved at BB10 - målepinds længde 1 m komme tilbage og derved laver lokale erosionsskår, se figur 12. Efter landingen er der igen forstrand med sand og ral-lag foran skråningsbeskyttelsen, der har lavere hældning og er mere ensartet i stenstørrelserne. Denne skråningsbeskyttelse fortsætter næsten ubrudt til Linesvej, se figur 13. Figur 12 Erosionsskår ovenfor skråningsbeskyttelse Spodsbjergstien fra landingen til Linesvej virker også som dige og er lokalt lavtliggende med laveste kronekote omkring + 3,30 m DVR90 mellem landingen og BB 18, se figur 14. Figur 13 Vestlige kystbeskyttelsesanlæg med bølgebrydere, ral og sand strand, skråningsbeskyttelse og stedvist dige 6
7 Figur 14 Højdekort af Vestdiget med lavtliggende områder Skråningsbeskyttelsen bag BB20 er ikke ensartet og har ikke vandret krone eller optimalt filterlag, se figur 15. Ved BB20 er der lokalt relativt lavtliggende terræn, hvor opskyl fra bølger i storme kan medføre lokal erosion af Spodsbjergstien, se højdekort på figur 16. Figur 15 Uensartet skråningsbeskyttelse bag BB20 Figur 16 Højdekort af spodsbjergstien bag BB20 med lokal lavning i forhaven til nr. 25 7
8 3.3 Forslag til udbedringer Følgende bør udføres på den korte bane for forbedring af dige og kystbeskyttelse med henblik på nedsættelse af skadesniveauet ved væsentlig hydraulisk påvirkning: Østdigets beskyttelse mod bølger bør opprioriteres, da skaderne under Bodil på forskråningerne viste svaghedszoner. En ensartet skråningsbeskyttelse med ensartet kronekote er den optimale konstruktion mod bølgepåvirkning af diget. Østdiget bør forstærkes ved at fjerne nuværende vegetation, øge kronekoten og ensrette kronebredden med muldlag, der kompakteres. Derefter burde man i foråret så græs med højt indhold af græsarten Rød Svingel, der er kendetegnet ved at have mange udløbere og et tæppedannende overdække. Denne græsart er særligt benyttet på vadehavsdiger i Sønderjylland og i Holland, da det giver optimalt beskyttelse mod høj vandstand og til vis grad også værn mod erosion af digeforland. I mange plænegræsfrøs-blandinger i byggemarkeder er andelen af Rød Svingel høj, eftersom den opfylder mange haveejeres ønsker til plænegræs. Vedligeholdelse af græsdiger foregår ved, at lade nogle får eller evt. kommunens folk slå græsset henover vækstperioden og derved styrke diget fremadrettet. Den del af spodsbjergstien, der udgør et dige bør hæves ved at tilkøre stabilgrus på vejen og kompakteres, til den har en ensartet kronekote over kote + 3,8 m DVR90. Ved efterfølgende bilkørsel vil digekronen styrkes. Denne lokale hævning af Spodsbjergvejen kan også med fordel benyttes bag BB20, da der er lokal lavning her som vist på figur 16. Hele kystbeskyttelsesanlægget burde optimeres med ensartet skråningsbeskyttelse, optimalt beliggende bølgebrydere og ensartet græsklædt dige de fleste materialer forefindes allerede på strækningen. 8
9 4 DIGEVURDERING 4.1 Designkriterier for diger Diger dimensioners sædvanligvis med en levetid på mindst 50 år for en 100 års MT-hændelse af sammenfaldende højvande og bølgepåvirkning. Tillige bør ændringer grundet klimaforandringer indregnes. Dog bestemmes kronekoten fra overskylskriterier ved en 100-års MT-hændelse af de hydrauliske påvirkninger. På denne lokalitet anbefales følgende kriterier: Vandstand: Som vist i afsnit 3.2 er Hornbæk en mere pålidelig vandstandsstation end Hundested for vandstande i storme. Højvandsstatistikken for Hornbæk viser at en 50 års hændelse er på +1,64 m og en 100 års hændelse +1,68 m, se figur 17. Figur 17 Højvandsstatistik nu og i år 2050 for Nordkysten Global havvandspejlstigninger: Ifølge DMI s seneste bidrag til IPCC s 5. hovedrapport er havvandsstigningerne i år 2050 i intervallet cm. For at minimere usikkerheder, er der valgt 30 cm for Nordkysten, se figur 17 og 18. Figur 18 Forventet global havvandsstigning Kilde: DMI 9
10 Bølger: DHI har beregnet bølgehøjder for Nordkysten på baggrund af MIKE 21 SW Numerisk bølgeberegningsmodel for en periode på 18 år, se figur 19. Her er det tydeligt at hverdags-vestenvinden driver langstransporten af sand fra vest til øst, mens stormene rammer kysten hårdt, når de kommer fra nord. NIRAS har modelleret de komplekse bølge- og strøm mønstre for Kikhavn, for at kunne give så rigtige bud som muligt på bl.a. bølgehøjder, bølgeperioder og strømme for hvert Figur 19 Bølgerose for Lokalitet 36 Kilde: DHI sted på strækningen både foran og bag bølgebrydere, se Bilag 2. Bølgeoverskyl: Udfra de modellerede bølgehøjder og perioder samt de hældninger og kotehøjder, der er fremkommet i dataindsamlingen, er bølgeoverskyl beregnet med EurOtop-beregningsværktøjet fra HR Wallingford. Der er initial digebrudserosion, når bølgeoverskyllet er på mere end 0,1 L/s/lbm. For en 100 års hændelse med nuværende kronekotehøjde er bølgeoverskyllet over denne tærskelværdi. Hvis digets kronekote øges til + 3,8 m DVR90, så vil der ikke komme bølgeoverskyl over tærskelværdien, selv med en havvandsstigning på 30 cm i år Dimensionering Dige Østdiget har overlevet Bodil-stormen uden gennembrud, men det er ikke optimeret til fremtidige storme. For at få et overblik over digets struktur, er der målt 15 digetværsnit ud fra drone-data fra 2014, se lokalisering på figur 20. På figur 21 viser de 15 tværsnit, at der er meget stor variation mellem profilerne. Da det tilstræbes, at have så ensartet digeprofiler som muligt, vil en optimering af Østdiget være anbefalelsesværdig som vist på figur
11 Figur 20 Digetværsnit målt fra Dronemåling 2014 Figur 21 Tværsnit af de 15 digeprofiler med stor variation af kotehøjde og hældninger 11
12 Figur 22 Forslag til optimering af østdiget ovenpå tværsnit nr. 2 (blå linje) Skråningsbeskyttelse Da østdiget har haft erosion i digefoden, anbefales det, at etablere ensartet skråningsbeskyttelse foran østdiget. På figur 23 er et bud på teknisk stabilt skråningsbeskyttelse for henholdsvis strækningen foran Østdiget og for Knuden med det nuværende knækkede betonglacis og en række sten. Figur 23 Anbefalet skråningsbeskyttelse foran Østdiget og Knudens glacis 12
13 4.2.3 Bølgebrydere Bølgebryderne har meget varierende virkning og vil med fordel kunne optimeres i afstand fra kysten, længder og højder. Der skal dog modelleres og beregnes før NIRAS har en fuldt optimeret bølgbryder-plan Kystforring I dag er det udbredt og oftest et krav fra Kystdirektoratet af der skal tilføres sand til konstruktionerne svarende til deres kumulative effekt. De tre Nordkystkommuner arbejder nu på at få kystfodring på Nordkysten. Hvis det sker, vil Kikhavn dige- og kystsikringslag kunne spare mange penge fremadrettet, da kystfodringens primære funktion er, at tage energien ud af bølgerne inden den påvirker kysten i form af erosion. 5 MÆNGDER OG ENHEDSPRISER. De nedenstående mængder er pr. løbende meter, se figur 24. Hvis Østdiget f.eks. skal optimeres på en 150 m s strækning, multipliceres mængderne for græsfrø og muldjord med 150. Dog er det et meget groft skøn ud fra en droneopmåling med vegetationsdække, så der skal yderligere detailprojektering til. Figur 24 Mængder til optimering af kystbeskyttelse De mængder af sten, der er noteret under skråningsbeskyttelse er bruttomængder. Mange at de sten som allerede nu er på strækningen vil kunne indgå i optimeringen af kystbeskyttelse og nyetablering af kystbeskyttelse foran Østdiget. De priser som VG har i deres slutregning fra , ligger indenfor de intervaller som er gældende på Nordkysten. Derfor henvises til dem. Derudover er der indhentet priser på materialer til diget. 13
14 Råjord med stort indhold af ler uden sten ca. 120 Kr/m³ Såning af græs incl. græsfrø ca. 8 kr/m² Det er op til Kikhavn dige- og kystsikringslag at vælge, hvor meget optimering, der skal etableres på nuværende tidspunkt. Men en optimering på f.eks. 150 m af Østdiget uden skråningsbeskyttelse er i størrelsesorden: 150 m Østdige: 150 m * 10 m³ * 120 kr/m³ = kr excl moms. 150 m Græs på diget: 150 m * 14 m² * 8 kr/m² = kr ekcl moms. Optimering af østdiget vil således koste ca kr. for 150 m. 14
15 15
16 Bilag 1. Fotos fra inspektion 22. august 2014 fra øst mod vest. 16
17 17
18 18
19 19
20 20
21 Bilag 2. Modellerede vandstande, signifikante bølgehøjder og peakperioder samt vektorer for strømretning for 100 års hændelse: 21
22 22
23 23
Nordkystens Fremtid. Forundersøgelser. Registrering af eksisterende konstruktioner GRIBSKOV KOMMUNE
Nordkystens Fremtid Forundersøgelser Registrering af eksisterende konstruktioner GRIBSKOV KOMMUNE 19. FEBRUAR 2018 Indhold 0 Indledning 3 1 Inspektion 4 1.1 Inspektionsdagene og overordnede observationer
Læs mere1 Skråningsbeskyttelse langs Gl. Strandvej
27. august 2018 Notat Fredensborg Kommune Kystbeskyttelse, Gl Strandvej. Forslag til bidragsfordeling Projekt nr.:230145 230145 Dokument nr.: 1229469966 Version 1 Revision 1 Udarbejdet af SSC Kontrolleret
Læs mereStevns Kommune STEVNS KOMMUNE, EROSION AF KYSTSTRÆKNINGER Kysterosion. Figur 2-1 Besigtiget området, inddelt i 3 indsatszoner, rød, orange og grøn.
Notat Stevns Kommune STEVNS KOMMUNE, EROSION AF KYSTSTRÆKNINGER Kysterosion 21. april 2016 Projekt nr. 223601 Dokument nr. 1219322745 Version 3 Udarbejdet af MRI Kontrolleret af PFKL Godkendt af PFKL 1
Læs mereKystprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn
Kystprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn Fredensborg Kommune Forslag til kystbeskyttelse langs eroderet Gl. Strandvej Notat 6. februar 2014 PROJEKT Kystprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn Projekt
Læs mereKikhavn Dige- og kystsikringslag KIKHAVN EROSIONS- OG HØJVANDSBESKYTTELSE Rådgivning om vedligehold af kystbeskyttelse T:
Notat Kikhavn Dige- og kystsikringslag KIKHAVN EROSIONS- OG HØJVANDSBESKYTTELSE Rådgivning om vedligehold af kystbeskyttelse 6. august 2015 Projekt nr. 218163 Udarbejdet af PFKL Kontrolleret af JAD Godkendt
Læs mereGrundejerforeningen Ølsted Nordstrand
Grundejerforeningen Ølsted Nordstrand April 2017 ØLSTED NORDSTRAND Ideer til renovering af stranden UDKAST PROJEKT Ølsted Nordstrand, Renovering af strand Ideer til renovering af stranden Grundejerforeningen
Læs mereHØJVANDSBESKYTTELSE AF HALSSKOV BYDEL. OMRÅDE 3. SKITSEPROJEKT OG PARTSFORDELING
05. november 2015, opdateret 30. november 2015, opdateret 4. december 2015, opdateret 7-12-2015, 8-12-2015, 14-01-2016. HØJVANDSBESKYTTELSE AF HALSSKOV BYDEL. OMRÅDE 3. SKITSEPROJEKT OG PARTSFORDELING
Læs mereFredensborg Kommune Kystbeskyttelse, Gl. Strandvej. Fredensborg Kommune Bidragsfordeling. Notat
16. januar 2019 Notat Fredensborg Kommune Kystbeskyttelse, Gl. Strandvej. Fredensborg Kommune Bidragsfordeling Projekt nr.:230145 230145 Dokument nr.: 1229492403 Version 2 Revision 1 Udarbejdet af SSC
Læs mereHEJLSMINDE KYSTBESKYTTELSE
Kolding Kommune Marts 2017,opdateret 7. april 2017, 5. maj 2017 og 16. maj 2017 HEJLSMINDE KYSTBESKYTTELSE Drifts- og vedligeholdelsesplan PROJEKT Hejlsminde kystbeskyttelse Drifts- og vedligeholdelsesplan
Læs mereAPRIL 2013 LANGELAND KOMMUNE HOU NORDSTRAND DIGE FORUNDERSØGELSE OG SKITSEPROJEKT
APRIL 2013 LANGELAND KOMMUNE HOU NORDSTRAND DIGE FORUNDERSØGELSE OG SKITSEPROJEKT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk APRIL 2013 LANGELAND
Læs mereKYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 FAXE LADEPLADS INDHOLD. 1 Indledning 2
ROSENDAL OG MARGRETHELUND GODSER A/S KYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk KYSTTEKNISK NOTAT TIL KDI INDHOLD
Læs mereKystbeskyttelse ved Agger og Flade Sø
NOTAT Ref. JBC Den 11. december. 2017 Kystbeskyttelse ved Agger og Flade Sø Baggrunden for ny kystbeskyttelse Kystdirektoratet har i september 2017 færdiggjort en ny kystbeskyttelsesløsning ved etablering
Læs mereChristian Helledie Projektleder og kystspecialist CEL@cowi.dk
Christian Helledie Projektleder og kystspecialist CEL@cowi.dk Evaluering af sandfodring på Nordfyn Status efter 20 år (1995-2014) Evalueringsrapport udarbejdet af COWI for KDI 2011 (COADAPT) Agenda: Kystteknisk
Læs mereHanne L. Svendsen, Seniorprojektleder, Kyster og Havne
Hanne L. Svendsen, Seniorprojektleder, Kyster og Havne 1 Baggrund Historik Hydrauliske forhold Tilstandsvurdering af kystkonstruktioner Forbedringer af kystbeskyttelsen Anbefalinger 2 Baggrund Vurdering
Læs mereRÅGELEJE GENERALFORSAMLING
RÅGELEJE GENERALFORSAMLING NORDKYSTENS FREMTID Præsentation af Forundersøgelser og Myndighedsprojekt JULI 2018 - PETER F. KLAGENBERG (NIRAS) MEDFORFATTER CHRISTIAN HELLEDIE Foto: Christian Helledie Nordkysten
Læs mereWORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND
WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND Status Udarbejdelse af skitseprojekt Formøde, Borgermøde og Projektmøde Planlægning og gennemførelse af geoteknisk boring
Læs mereVeje fra Seden til Seden Strandby vil også oversvømmes allerede ved en vandstand på ca. + 1,50 m.
NOTAT Projekt Risikostyringsplan for Odense Fjord Kunde Odense Kommune Notat nr. 05 Dato 2014-11-07 Til Fra Kopi til Carsten E. Jespersen Henrik Mørup-Petersen STVH 1. Vurdering af stormflodsrisiko for
Læs mereNordkystens fremtid. Rådgiver: Kystteknisk skitseprojekt COWI. i samarbejde med: NIRAS DHI HASLØV & KJÆRSGAARD. PROJEKTLEDER: Christian Helledie, COWI
Helenekilde mod øst 1902 Rådgiver: COWI i samarbejde med: Helenekilde mod vest NIRAS DHI HASLØV & KJÆRSGAARD PROJEKTLEDER: Christian Helledie, COWI PROJEKTDIREKTØR: Ole Juul Jensen, COWI 1 Skitseprojektet
Læs mereFredensborg Kommune. oktober 2014 NIVÅ HAVN. Kystbeskyttelse
Fredensborg Kommune oktober 2014 NIVÅ HAVN Kystbeskyttelse PROJEKT Kystbeskyttelse Fredensborg Kommune Projekt nr. 213629 Dokument nr. 1213055809 Version 2 Udarbejdet af JOS Kontrolleret af JAD Godkendt
Læs mereNORDKYSTENS FREMTID. Præsentation af Forundersøgelser og Myndighedsprojekt Borgermøder
NORDKYSTENS FREMTID Præsentation af Forundersøgelser og Borgermøder JUNI 2018 - CHRISTIAN HELLEDIE (NIRAS) OG PETER F. KLAGENBERG (NIRAS) Nordkysten er en erosionskyst Kronisk erosion Nettotransport langs
Læs mereKystplanlægning. Belysning af behov for beskyttelse STEVNS KOMMUNE
Kystplanlægning Belysning af behov for beskyttelse STEVNS KOMMUNE 9. OKTOBER 2018 Indhold 1 Indledning 3 2 Gennemgang af sikringsniveau 4 2.1 Global havspejlsstigning 5 2.2 Isostatisk landhævning 6 2.3
Læs mereFællesaftalestrækningen Lønstrup
Fællesaftalestrækningen Lønstrup Bilag til fællesaftale mellem staten og Hjørring Kommune om kystbeskyttelsen for perioden 2014-18 Foto: Hunderup Luftfoto, Hjørring. Lønstrup 2008 September 2013 Højbovej
Læs mereNordkystens fremtid. Rådgiver: Kystteknisk skitseprojekt COWI. i samarbejde med: NIRAS DHI HASLØV & KJÆRSGAARD. PROJEKTLEDER: Christian Helledie, COWI
Rådgiver: COWI i samarbejde med: NIRAS DHI HASLØV & KJÆRSGAARD PROJEKTLEDER: Christian Helledie, COWI PROJEKTDIREKTØR: Ole Juul Jensen, COWI 1 Skitseprojektet skal overordnet svare på: Hvilken kysttekniske
Læs mereTIL MIT BIDRAG TIL DAGENS EMNE
DN s ØNSKER TIL MIT BIDRAG TIL DAGENS EMNE Hvorfor har den eksisterende kystbeskyttelse ikke virket? Skader som følge af den individuelle kystbeskyttelse på kystens udvikling og æstetik? Erfaringer med
Læs mere1 Skråningsbeskyttelse langs Gl. Strandvej
27. februar 2019 Notat Fredensborg Kommune Kystbeskyttelse, Gl. Strandvej. Fredensborg Kommune Bidragsfordeling Projekt nr.:230145 230145 Dokument nr.: 1229492403 Version 4 Revision 1 Udarbejdet af SSC
Læs mereEtablering af spunsvæg ved høfdedepot på Harboøre Tange
Ringkjøbing Amt, Teknik og Miljø Etablering af spunsvæg ved høfdedepot på Harboøre Tange Vurdering af Stenbeskyttelse Marts 2005 Udkast 16 marts 2005 Ringkjøbing Amt, Teknik og Miljø Etablering af spunsvæg
Læs mereNordkystens fremtid. Rådgiver: Kystteknisk skitseprojekt COWI. i samarbejde med: NIRAS DHI HASLØV & KJÆRSGAARD. PROJEKTLEDER: Christian Helledie, COWI
Helenekilde mod øst 1902 Rådgiver: COWI i samarbejde med: NIRAS Helenekilde mod vest i dag DHI HASLØV & KJÆRSGAARD PROJEKTLEDER: Christian Helledie, COWI PROJEKTDIREKTØR: Ole Juul Jensen, COWI 1 Strandbakkerne
Læs mereKystbeskyttelse i Juelsminde. Kommentering af højvandsklap i Juelsminde. i sydlige del af Juelsminde HEDENSTED KOMMUNE
Kystbeskyttelse i Juelsminde Kommentering af højvandsklap i Juelsminde Havn og erosionsbeskyttelse i sydlige del af Juelsminde HEDENSTED KOMMUNE 15. JUNI 2018 Indhold 1 Indledning 3 2 Juelsminde Havn 3
Læs mereKIKHAVN DIGE - TILSTANDSVURDERING
SEPTEMBER 2014 KIKHAVN DIGE - TILSTANDSVURDERING TEKNISK NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk SEPTEMBER 2014 KIKHAVN DIGE - TILSTANDSVURDERING
Læs mereDer meddeles samtidig påbud om, at stenkastningen, som allerede er etableret, fjernes senest fredag den
Den Danske Diakonissestiftelse Kystdirektoratet J.nr. 14/00961-14 Ref. Marianne Jakobsen 30-01-2015 Afslag på ansøgning om lovliggørelse af etableret kystbeskyttelse på matr.nr. 87z Gilleleje By, Gilleleje
Læs mereNORDKYSTENS FREMTID. Regionally Coordinated Large-Scale Beach Nourishment at the North Coast of Sealand
NORDKYSTENS FREMTID Regionally Coordinated Large-Scale Beach Nourishment at the North Coast of Sealand Præsentation af forundersøgelser, GIS-værktøj og målsætning DANCORE 25. MAJ 2018 CHRISTIAN HELLEDIE
Læs mereSkråningsbeskyttelse. Bilag 3. 1 Strækninger. 2 Påvirkning
Skråningsbeskyttelse 1 Strækninger Nedenfor gives en oversigt over udbygningen af skråningsbeskyttelsen på de forskellige strækninger på Vestkysten. Tabel 1 Skråningsbeskyttelse Lokalitet Linjenr. Længde
Læs mereKikhavn Dige- og Kystsikringslag
Kikhavn Dige- og Kystsikringslag Beskrivelse af kystsikringsanlæg 1. Bølgebrydere og stenhøfter: Id: Sted: Anlagt: Beskrivelse: Andet: Kilde: B1 Gråstenvej 1986 okt. Bølgebryder opført M. nr. 9fu Ref.
Læs mereOffentlig høring om Kystbeskyttelse
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 124 Offentligt Offentlig høring om Kystbeskyttelse Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Landstingssalen d. 23. nov. 2016 Erosion og oversvømmelse valg
Læs mereFAXE LADEPLADS, KYSTBESKYTTELSE
MARTS 2014 FAXE KOMMUNE FAXE LADEPLADS, KYSTBESKYTTELSE SKITSEPROJEKT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MARTS 2014 FAXE KOMMUNE FAXE
Læs mereSlagelse Kommune HØJVANDSSIKRING I KORSØR Digegruppe 2 Bearbejdning af valgt løsning 3 T: D: Sortemosevej 19 F:
Notat Slagelse Kommune HØJVANDSSIKRING I KORSØR Digegruppe 2 Bearbejdning af valgt løsning 3 INDHOLD 6. september 2016 Rev.: 9. september 2016 Rev.: 17. november 2016 Projekt nr. 210916 Dokument nr. 1220862328
Læs mereSlagelse Kommune HØJVANDSBESKYTTELSE AF HALSSKOV BYDEL. OMRÅDE 3 PROJEKT OG PARTSFORDELING Maj 2018
Slagelse Kommune HØJVANDSBESKYTTELSE AF HALSSKOV BYDEL. OMRÅDE 3 PROJEKT OG PARTSFORDELING Maj 2018 PROJEKT Projekt nr. 210916 Dokument nr. 1221280007 Version 2 Udarbejdet af JAD Kontrolleret af KBO Godkendt
Læs mereStevns Kommune STEVNS KOMMUNE STORMFLODSSIKRING Skitsedesign af Tryggevælde Åudløb
Notat Stevns Kommune STEVNS KOMMUNE STORMFLODSSIKRING Skitsedesign af Tryggevælde Åudløb 1 INDLEDNING April 2016 Projekt nr. 223601 Dokument nr. 1219246015 Version 2 Udarbejdet af MML Kontrolleret af MRI,
Læs mereVurdering af sikkerheden af digerne på Fanø
Vurdering af sikkerheden af digerne på Fanø Notat af 7. august 2012 1 Indledning Fanø Kommune har rettet henvendelse til Kystdirektoratet, hvor man anmoder om en aktuel styrkevurdering af øens diger, her
Læs mereHØRSHOLM KYSTBESKYTTELSE BUKKEBALLEVEJ TIL MIKKELBORG
HØRSHOLM KYSTBESKYTTELSE BUKKEBALLEVEJ TIL MIKKELBORG BILAG 1 PROJEKT INTRODUKTION HASLØV & KJÆRSGAARD Sag nr. HØR 37.5 25. oktober 2017 INDHOLD 1.0 Projekt Introduktion 1.1 Projektets formål 1.2 Eksisterende
Læs mereAnsøgning om tilladelse til kystbeskyttelse
Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse Dette ansøgningsskema benyttes ved ansøgning om tilladelse til etablering eller renovering af kystbeskyttelse. Husk at læse vejledningen på side 7, før skemaet
Læs mereKystdirektoratets brug af DMI VS-prognoser i stormflodsberedskabet på Vestkysten
Kystdirektoratets brug af DMI VS-prognoser i stormflodsberedskabet på Vestkysten DMI-brugermøde om varsling af forhøjet vandstand, Karup 6.9.2017 Michael Rasmussen Mig selv uddannet jernbaneingeniør i
Læs mere«Ejers_navn» «Ejers_CO_navn» «Ejers_adresse» «Ejers_udvidede_adresse» «Postdistrikt» Den 7. november 2016
«Ejers_navn» «Ejers_CO_navn» «Ejers_adresse» «Ejers_udvidede_adresse» «Postdistrikt» Den 7. november 2016 Notat om ralfodring kystbeskyttelse ved Dybesø I tillæg til det tidligere fremsendte materiale
Læs mereHøjvandsbeskyttelse af Halsskov. Område 1: Område 2: Område 3: Granskoven. Jægersvej-Søvænget- Værftet. Strandvejen
Højvandsbeskyttelse af Halsskov Område 1: Granskoven Område 3: Strandvejen Område 2: Jægersvej-Søvænget- Værftet 06. Februar 2014 Af Jan Dietrich, NIRAS 08/01/2014 Halsskov 1 Inddeling i oversvømmelsesområder
Læs mereNotat 01. Allerød Kommune STØJVOLD VED RUTE 16, ETAPE 2. Geoteknisk vurdering af stabilitetsforhold. 19. maj 2010
Notat 01 NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Allerød Kommune STØJVOLD VED RUTE 16, ETAPE 2 Telefon 4810 4200 Fax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I Geoteknisk vurdering
Læs mereTekst fra ansøgning på mail sendt til Naturstyrelse som har videre sendt mailen til Kystdirektoratet. Den 26. juli 2015 Digelaget for Havnebydiget, i den sydlige ende af Rømø, ønsker at forstærke diget
Læs mereREERSØ PUMPELAG DIGE OG KYSTBESKYTTELSE
Reersø Pumpelag Juli 2014, opdateret version 14. april 2015. REERSØ PUMPELAG DIGE OG KYSTBESKYTTELSE Endelig samlet rapport PROJEKT Opdateret rapport Reersø Pumpelag Projekt nr. 207922 Dokument nr. 1215422797
Læs mereAnsøgning om tilladelse til kystbeskyttelse
Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse Dette ansøgningsskema benyttes ved ansøgning om tilladelse til etablering eller ændring af kystbeskyttelse. A. Oplysninger om ansøger Ansøger er den, som ønsker
Læs mereAnsøgning om kystbeskyttelse
Ansøgning om kystbeskyttelse A. Oplysninger om ansøger Ansøger er den, der ønsker at etablere kystbeskyttelsen. Ansøger er ikke nødvendigvis ejer af ejendommen, hvor kysbeskyttelsen placeres. Er der tale
Læs mereAnsøgning om tilladelse til kystbeskyttelse
Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse Dette ansøgningsskema benyttes ved ansøgning om tilladelse til etablering eller renovering af kystbeskyttelse. Husk at læse vejledningen på side 7, før skemaet
Læs mereKYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 FAXE LADEPLADS INDHOLD. 1 Indledning 2
ROSENDAL OG MARGRETHELUND GODSER A/S KYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk KYSTTEKNISK NOTAT TIL KDI INDHOLD
Læs mereD. Projektets indvirkning på miljøet. Postnr. By Kommune 4000 Roskilde Kommune Roskilde Kommune. Himmelev By, Himmelev
C. Projektets placering Hvis projektet strækker sig over flere matrikler, skal disse nævnes under punkt O Andre oplysninger Hvis ejendommen, hvorpå projektet ønskes etableret, ikke udelukkende ejes af
Læs mereAnsøgning om tilladelse til kystbeskyttelse
Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse Dette ansøgningsskema benyttes ved ansøgning om tilladelse til etablering eller renovering af kystbeskyttelse. Husk at læse vejledningen på side 7, før skemaet
Læs mereKikhavn Dige- og kystsikringslag
April 2017 HELHEDSPLAN FOR FREMTIDSSIKRING AF KIKHAVN KYSTBESKYTTELSE Vedligeholdelses- og budgetplan på kort og langt sigt PROJEKT Helhedsplan for fremtidssikring af Kikhavn Kystbeskyttelse Udarbejdelse
Læs mereHØRSHOLM KYSTBESKYTTELSE BUKKEBALLEVEJ TIL MIKKELBORG
HØRSHOLM KYSTBESKYTTELSE BUKKEBALLEVEJ TIL MIKKELBORG BILAG 4 REDEGØRELSE FOR ANLÆGGETS DIMENSIONERING OG VURDERING AF KYSTBE- SKYTTELSENS EFFEKT OVER EN LÆNGERE ÅRRÆKKE. DETTE BILAG ER EN SAMMENKLIPNING
Læs mereEr ansøger ejer af ejendommen, hvor kystbeskyttelsen placeres? Ja Nej. Oplysninger om ejer fremgår af samtykkeerklæring vedlagt ansøgningen
Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse Dette ansøgningsskema benyttes ved ansøgning om tilladelse til etablering eller ændring af kystbeskyttelse. A. Oplysninger om ansøger Ansøger er den, som ønsker
Læs mereSTORMFLODSBESKYTTELSE KØGE KOMMUNE
Køge Kommune April 2016 STORMFLODSBESKYTTELSE KØGE KOMMUNE PROJEKT Stormflodsbeskyttelse Køge Kommune Projekt nr. 224506 Dokument nr. 1219155874 Version 1 Udarbejdet af PFKL Kontrolleret af MML Godkendt
Læs mereNordkystens Fremtid. Forundersøgelser. Geologisk og geoteknisk desk study GRIBSKOV KOMMUNE
Nordkystens Fremtid Forundersøgelser Geologisk og geoteknisk desk study GRIBSKOV KOMMUNE 23. FEBRUAR 2018 Indhold 1 Indledning 3 2 Generelle geologiske forhold 3 2.1 Delstrækningerne 5 3 Estimeret sedimentvolumen
Læs mereOversvømmelsesbeskyttelse. Før 1945
C. Anlæggets placering Hvis anlægget strækker sig over flere ejendomme kan disse nævnes under punkt K Andre oplysninger Hvis ejendommen, hvorpå anlægget ønskes etableret, ikke udelukkende ejes af ejeren
Læs mereKystdirektoratet J.nr. 17/ Ref. Ilse Gräber
Notat Kystdirektoratet J.nr. 17/00296-7 Ref. Ilse Gräber 13-06-2017 2 udtalelse - højvandsbeskyttelse, Kulhuse Frederiksund Kommune har igangsat en kapitel 1a-sag efter kystbeskyttelsesloven og har i den
Læs mereKystdirektoratets udtalelse vedr. etablering af højvandsbeskyttelse ved Kobæk Strand
Grundejerforeningen Kobæk Sønderstrand Att. Kent Martinussen Kystdirektoratet J.nr. 16/06326-19 Ref. Britt Gadsbølle Larsen 31-05-2017 Kystdirektoratets udtalelse vedr. etablering af højvandsbeskyttelse
Læs mereBekendtgørelse om krav til ansøgning om tilladelse til udførelse af kystbeskyttelsesforanstaltninger 1)
BEK nr 1060 af 21/08/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 1. oktober 2018 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Kystdirektoratet, j.nr. 18/01714 Senere ændringer til
Læs mereMash Holding v/ Mads Koch Jensen Frederiksborgvej Roskilde. Kystdirektoratet J.nr. 16/ Ref. Lone Dupont
Mash Holding v/ Mads Koch Jensen Frederiksborgvej 201 4000 Roskilde Kystdirektoratet J.nr. 16/02406-5 Ref. Lone Dupont 17-10-2016 Afslag på ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse på matrikel nr. 5ch
Læs mereFredensborg Kommune BIDRAGSFORDELING TIL KYSTBESKYTTELSE
Fredensborg Kommune BIDRAGSFORDELING TIL KYSTBESKYTTELSE Dagsorden: 1. Velkommen og formål med mødet 2. Gennemgang af oplæg til ny bidragsfordeling og justeringer af projektet ved Niras 3. Orientering
Læs mereHelhedsorienteret kystplanlægning
Helhedsorienteret kystplanlægning Højvandsbeskyttelse af Korsør og Halskov bydel 18/03/2014 PRÆSENTATION AF HØJVANDSSIKRING I KORSØR 1 Planlægning og gennemførelse af Klimatilpasset kyst- og højvandbeskyttelse
Læs mereKystplan Nivå Havn og Sletten Havn
Kystprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn Fredensborg Kommune Kystplan Nivå Havn og Sletten Havn Rapport 7. august 2013 PROJEKT Kystprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn Projekt nr. 213629 Dokument
Læs mereKystsikring af Plantagevej 112. Myndighedsprojekt HELENE MOTH-POULSEN
Kystsikring af Plantagevej 112 Myndighedsprojekt HELENE MOTH-POULSEN 12. JUNI 2019 Forsvarets Ejendomsstyrelse 12. juni 2019 www.niras.dk Indhold 1 Indledning 4 2 Historik 4 3 Design af kystbeskyttelse
Læs mereStevns Helhedskystplan. Inspektionsrapport STEVNS KOMMUNE
Stevns Helhedskystplan Inspektionsrapport STEVNS KOMMUNE 14. AUGUST 2018 Indhold 1 Indledning 5 2 Kystspecifikke termer 6 2.1 Kystdynamik 6 2.1.1 Akut erosion 6 2.1.2 Kronisk erosion 7 2.1.3 Vurdering
Læs mereIntroduktion til metoder /teknologier til klimatilpasning af danske kyster Miljøteknisk Konference 2. oktober 2013 Jan Dietrich, NIRAS.
Introduktion til metoder /teknologier til klimatilpasning af danske kyster Miljøteknisk Konference 2. oktober 2013 Jan Dietrich, NIRAS. 03/10/2013 PRÆSENTATION AF HØJVANDSSIKRING I KORSØR 1 Enestående
Læs mere5 Kombinationer af højvande og stor afstrømning 7 VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT
MIDDELFART KOMMUNE VARBJERG STRAND: VALG AF BESKYTTELSESNIVEAU FOR KLIMATILPASNING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk NOTAT OM HØJVANDE, AFSTRØMNING
Læs mereJørgen Lembke Gl. Strandvej Humlebæk. Kystdirektoratet J.nr. 16/ Ref. Sanne Fanøe Zimmer
Jørgen Lembke Gl. Strandvej 165 3050 Humlebæk Kystdirektoratet J.nr. 16/00027-8 Ref. Sanne Fanøe Zimmer 14-03-2016 Afslag på ansøgning om tilladelse til reetablering af kystbeskyttelse i form af skråningsbeskyttelse
Læs mereRisikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt
Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.
Læs mereSlagelse Kommune HØJVANDSSIKRING I KORSØR Forslag til skitseprojekt Digeområde 1, Digegruppen s valgte løsning
Notat Slagelse Kommune HØJVANDSSIKRING I KORSØR Forslag til skitseprojekt Digeområde 1, Digegruppen s valgte løsning 23. januar 2017 Rev. 3. februar 2017 Rev. 20. marts 2017 Projekt nr. 210916 Dokument
Læs mereKystbeskyttelse på Enø og Lungshave
Kystbeskyttelse på Enø og Lungshave Referat af møde 27. januar 2018. Smålandshavet, Karrebæksminde. Dagsorden 1. Velkomst 2. Processen for kystbeskyttelsesprojektet. 3. Det tekniske projekt, herunder linjeføring
Læs mereDigebesigtigelse/digevandring Søndag den 4/11 2007
Digebesigtigelse/digevandring Søndag den 4/11 2007 Besigtigelsen påbegyndt klokken 09.30 og afsluttet klokken 11.30. Vejret: Særdeles godt, højt solskinsvejr, svag vind N-NØ, vandstand i besigtigelsesperioden
Læs mereGRUNDEJERFORENINGEN NØRLEV STRAND
GRUNDEJERFORENINGEN NØRLEV STRAND NOTAT OM KYSTENS TILBAGERYKNING VED NØRLEV STRAND OG VED NABOAREALER AUGUST 2015 Sag 1100018185 NOTAT Projekt Kysterosionen ved Nørlev strand Kunde Grundejerforeningen
Læs mereRambøll Danmark A/S v. Henrik Mørup-Petersen Englandsgade 25 5000 Odense C. Kystdirektoratet J.nr. 14/00128-9 Ref. Marianne Jakobsen 06-11-2014
Rambøll Danmark A/S v. Henrik Mørup-Petersen Englandsgade 25 5000 Odense C Kystdirektoratet J.nr. 14/00128-9 Ref. Marianne Jakobsen 06-11-2014 Afslag på ansøgning om kystbeskyttelse ud for Fløjelsgræsset
Læs mereDer meddeles samtidig påbud om, at kystbeskyttelsen, som allerede er etableret i form af udlagte sten, fjernes senest fredag den 16. oktober 2015.
Kystdirektoratet J.nr. 15/00574-15 Ref. Heidi Søgaard Madsen 23-09-2015 Afslag på ansøgning om lovliggørelse og påbud om fjernelse af sten ud for matr. nr. 14m, 14b, 14c, 14d, 14e, 14f Dalby By, Kirke-Helsinge,
Læs mereAnsøgning om tilladelse til kystbeskyttelse
Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse Dette ansøgningsskema benyttes ved ansøgning om tilladelse til etablering eller ændring af kystbeskyttelse. A. Oplysninger om ansøger Ansøger er den, som ønsker
Læs mereKYSTEN MELLEM NIVÅ OG SLETTEN HAVN 1. NUVÆRENDE SITUATION - EN FØRSTE VURDERING
1. NUVÆRENDE SITUATION - EN FØRSTE VURDERING Uddybning fra havn Skala 1:4000 NORD 0 m 50 m 100 m 200 m Kysten rykker tilbage Strandprofilet næsten væk Erosion i skråningsbeskyttelse ved vej Materialetransport
Læs mereInformation Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten.
2015 Information Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten. Dige udvalget. Rev.2 Indledning: Dige udvalget er i samarbejde med bestyrelsen for grundejerforeningen blevet enige om, at udsende denne
Læs mereMøde om den danske kystbeskyttelsesindsats d. 16. nov. 2015, Aalborg
Møde om den danske kystbeskyttelsesindsats d. 16. nov. 2015, Aalborg Teknisk begrundelse for helhedsorienterede løsninger Præsenteret af: Karsten Mangor, chefingeniør i DHI s kystafdeling Udfordringer
Læs mere1.1 Vivaldihullet, Kanalen og Lystbådehavnen
1.1 Vivaldihullet, Kanalen og Lystbådehavnen På denne strækning skal etableres en højvandsmur/-væg/-spuns. I denne fase arbejdes med en topkote på denne mur, på 2,5 m DVR90 ud til havsiden (Vivaldihullet)
Læs mereSolrød Kommune RådhusetSolrød Center Solrød Strand. Kystdirektoratet J.nr. 17/ Ref. Nikolaj Michelsen
Solrød Kommune RådhusetSolrød Center 1 2680 Solrød Strand Kystdirektoratet J.nr. 17/01242-13 Ref. Nikolaj Michelsen 13-06-2018-2 udtalelse Kystdirektoratets udtalelse til stormflodssikring af Solrød Kommune
Læs mereUdgave Betegnelse/ Revision Dato Udført Kontrol Godkendt
Frederikshavn Kommune Gl. Skagen, Kystsikring Tilstandsvurdering af eksisterende høfder Oktober 2014 0 Tilstandsvurdering af høfder 2014.11.18 TUH JJ UJ Udgave Betegnelse/ Revision Dato Udført Kontrol
Læs mereVisuel inspektion af skader på kystsikringsanlæg
Bogense Kommune Visuel inspektion af skader på kystsikringsanlæg Skadesrapport Stormen 1. november 2006 Dato for inspektion: 14. november 2006 Udarbejdet af: Jan Larsen, HEV. Revision: 0 Indholdsfortegnelse:
Læs mereKystbeskyttelse Lild Strand. Forslag til bidragsfordeling THISTED KOMMUNE
Kystbeskyttelse Lild Strand Forslag til bidragsfordeling THISTED KOMMUNE 1. OKTOBER 2018 Indhold 1 Indledning 4 2 Anlægsoverslag 4 3 Forslag til bidragsfordeling 6 3.1 Skråningsbeskyttelse 6 3.2 Strandfodring
Læs mereKystdirektoratet J.nr. 14/00483-31 Ref. Ilse Gräber 19-04-2016
Notat Kystdirektoratet J.nr. 14/00483-31 Ref. Ilse Gräber 19-04-2016 2 udtalelse - Højvandsdige Lungshave og Enø Næstved Kommune har igangsat en kapitel 1a-sag efter kystbeskyttelsesloven og har i den
Læs mereBilag 1 140m kystbeskyttelse ud for Morgenvej, Nørlev Strand
Kystbeskyttelse dimensionering Kystdirektoratets administrative praksis ved tildækkede skråningsbeskyttelse af 28. april 2016 danner basis for dimensioneringen af kystbeskyttelsen, se side 12. Maksimal
Læs mereNaturstyrelsen Søhøjlandet og Odder Kommune. Juni 2016 DISPOSITIONSFORSLAG TIL RENOVERING AF SKRÅNINGSBESKYTTELSE UD FOR VILLAVEJ VED HOV
Naturstyrelsen Søhøjlandet og Odder Kommune Juni 2016 DISPOSITIONSFORSLAG TIL RENOVERING AF SKRÅNINGSBESKYTTELSE UD FOR VILLAVEJ VED HOV PROJEKT Projekt nr. 224363 Dokument nr. 1219340079 Udarbejdet af
Læs mereHøjvandsdige ved Lungshave og Enø. Oplæg til højvandssikring
Højvandsdige ved Lungshave og Enø Oplæg til højvandssikring April 2014 1 INDLEDNING Lodsejere på den højvandstruede Lungshave og vestlige del af Enø ønsker at sikre deres ejendomme mod oversvømmelser fra
Læs mereKystbeskyttelse på Enø og Lungshave. Teknisk Udvalg, 14. marts 2018
Kystbeskyttelse på Enø og Lungshave Teknisk Udvalg, 14. marts 2018 Rød: Oprindelige projektområde Grøn: Sydlig udvidelse. Gul: Nordlige udvidelse. Tegningen af projektområde og oversvømmelse er vejledende
Læs mereMødereferat. Baggrund. Sted og tid: Snekkersten Havn d. 5.2.2014
Mødereferat Sted og tid: Snekkersten Havn d. 5.2.2014 Anledning til mødet: Deltagere: Referent: Erling Skipper Hansen havde indkaldt til mødet for at få klarlagt årsagerne til tangansamlingerne samt for
Læs mereEnø Stormflodssikring
Enø Stormflodssikring Fællesudvalgsmøde 27-01-2018 Præsentation af Jan Dietrich og Mette Lundov, NIRAS 27. Januar 2018 Proces iflg. kystbeskyttelsesloven Sikringsniveau og dimensionering Stormfloder i
Læs mereDer meddeles samtidig påbud om, at sten samt slæbested som allerede er udlagt, fjerens senest torsdag den 22. september 2016.
Søren Reeh Langelinie 41 5230 Odense M Kystdirektoratet J.nr. 16/02095-17 Ref. Sanne Fanøe Zimmer 28-07-2016 Afslag på ansøgning om lovliggørelse af eksisterende kystbeskyttelse samt slæbested ud for matr.
Læs mereBent Reimers Gartnerstræde 1 2791 Dragør. Kystdirektoratet J.nr. 15/00040-14 Ref. Marianne Jakobsen 05-03-2015
Bent Reimers Gartnerstræde 1 2791 Dragør Kystdirektoratet J.nr. 15/00040-14 Ref. Marianne Jakobsen 05-03-2015 Fornyet vurdering - Afslag på ansøgning om kystbeskyttelse ud for matr.nr. 11ad Kelstrup By,
Læs mereDialogmøde e,er Bodil 29. januar 2014
Dialogmøde e,er Bodil 29. januar 2014 Indlæg fra Samvirket af Nordsjællandske Dige- og Kystsikringsanlæg v/ Nils Viebjerg medlem af forretningsudvalget Agenda Hvad og hvem er Samvirket Konsekvenser af
Læs mereKøbenhavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen NYT AFLØB FRA KASTRUP FORT SØ Eksisterende afvanding fra Kastrup Fort Sø
Memo Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen NYT AFLØB FRA KASTRUP FORT SØ Eksisterende afvanding fra Kastrup Fort Sø 24. februar 2016 Projekt nr. 222931 Version 1 Dokument nr. 1218198083 Version
Læs mereKirsten og Erik Rosendahl Langelinie Allé 3,5.,-2 2100 København Ø. Kystdirektoratet J.nr. 14/00376-12 Ref. Marianne Jakobsen 22-01-2015
Kirsten og Erik Rosendahl Langelinie Allé 3,5.,-2 2100 København Ø Kystdirektoratet J.nr. 14/00376-12 Ref. Marianne Jakobsen 22-01-2015 Afslag på ansøgning om skråningsbeskyttelse på matr.nre. 3f og 3b
Læs mereAnsøgning om kystbeskyttelse
Ansøgning om kystbeskyttelse A. Oplysninger om ansøger Ansøger er den, der ønsker at etablere kystbeskyttelsen. Ansøger er ikke nødvendigvis ejer af ejendommen, hvor kysbeskyttelsen placeres. Er der tale
Læs mere