December 2014 RAPPORT CONCITOs klimabarometer har siden 2010 afdækket danskernes viden og meninger om en lang række klimaspørgsmål. Dette års undersøgelse viser blandt andet, at et stadigt større flertal af danskerne opfatter klimaforandringerne som en realitet og mener, at vi mennesker er en del af årsagen. 83 % af respondenterne er enige i, at den globale gennemsnitstemperatur er stigende, 83 % mener, at klimaforandringerne i høj eller nogen grad er menneskeskabte, og 71 % er bekymrede for de ændringer, der bliver stadig mere tydelige. På tværs af politiske tilhørsforhold er der fortsat store forventninger om, at politikerne gør mere på klimaområdet. 52 % af respondenterne mener, at politikerne bør gøre mere for at bremse klimaforandringerne. 44 % svarer, at politikernes indsats får betydning for, hvor de sætter deres kryds ved næste folketingsvalg. Endelig viser undersøgelsen, at mange danskere gerne gennemfører klimavenlige tiltag i deres bolig samt transporterer sig og forbruger mere klimavenligt. 58 % svarer dog, at den primære årsag til klimavenlige tiltag er økonomiske hensyn. Forfattere: Michael Minter Mikael Bellers Madsen Anders Bødker Rapporten er støttet af: VELUX FONDEN Tel: +45 29 89 67 00 info@concito.dk www.concito.dk
Indhold Indledning... 3 Sammenfatning... 4 1. Hvad mener og ved danskerne om klimaet?... 9 1.1. Er den gennemsnitlige temperatur på jorden stigende?... 9 1.2. Er klimaforandringerne menneskeskabte?... 9 1.3. I hvilken grad er du bekymret for klimaforandringerne?... 10 1.4. Hvilke konsekvenser tror du, at klimaforandringerne vil få i din levetid?... 10 1.5. Hvor stor er Danmarks CO2-udledning per indbygger i forhold til andre EU-landes?... 11 2. Hvad forventer danskerne af politikerne?... 11 2.1. Er klimaforandringer et vigtigt tema ved næste folketingsvalg?... 11 2.2. I hvilken grad udviser partierne handlekraft i forhold til klimaudfordringen?... 14 2.3. Ønsker vælgerne, at deres parti gør mere for klimaet?... 16 2.4. Bør politikere fremme forbruget af ikke-materielle goder?... 17 2.5. Bør politikere fremme tiltag, der begrænser klimapåvirkningen fra madforbruget?... 17 2.6. Hvilke virkemidler er effektive til at få borgerne til at handle mere klimavenligt?... 18 2.7. Hvilke virkemidler er effektive til at få virksomheder og institutioner til at handle klimavenligt?... 18 3. Hvad kan og vil den enkelte dansker selv gøre?... 19 3.1. Er det til at gennemskue hvilke varer, der er mest klimavenlige?... 19 3.2. I hvor høj grad forbinder du forbruget af nye materielle goder med livskvalitet?... 19 3.3. Hvad er motivationen bag klimavenlige handlinger?... 20 3.4. Hvad har du gjort for at mindske udslippet af drivhusgasser?... 21 3.5. Hvilke tiltag tror du betyder mest for danskernes personlige udslip af drivhusgasser?... 22 2
Indledning Klimabarometeret er CONCITOs løbende måling af den danske befolknings viden om og holdning til klimaudfordringen. Den første udgave af Klimabarometeret blev udgivet i februar 2010. Denne rapport sammenfatter resultaterne af målingen gennemført i november 2014 sammenlignet med målingen fra november 2013. Ligesom sidste år fokuserer denne udgave af Klimabarometeret på den overordnede udvikling i danskernes viden og meninger om klimaudfordringen. Siden sidst er FNs klimapanel (IPCC) kommet med sin femte hovedrapport, der bekræfter og uddyber de meget store klimaudfordringer, verden står overfor samt styrker den videnskabelige sikkerhed på området. Derudover er EUlandene blevet enige om en fælles 2030-ramme for klima- og energipolitikken, og de internationale klimaforhandlinger fik yderligere fremdrift da USA og Kina i november spillede ud med nye klimamålsætninger og erklærede, at de vil arbejde for en retligt bindende aftale på COP21-topmødet i Paris i 2015. Ved gennemførelsen af denne undersøgelse så 2014 ud til at blive det varmeste år nogensinde og ifølge Verdens Meteorologiske Organisation (WMO) ligger 14 af de 15 varmeste år, som nogensinde er observeret, i det 21. århundrede. Danmark blev i december 2013 ramt af stormen Bodil, der gav stormflod i store dele af landet samt skybruddet i august 2014, hvor der faldt over 100 millimeter regn i København og Nordsjælland. Meteorologer og klimaforskere er tilbageholdende med at kæde vejrmæssige enkelthændelser direkte sammen med klimaforandringerne, men påpeger, at den globale opvarmning vil skabe mere ekstremt vejr, og at storme og orkaner synes at være taget til i styrke og hyppighed. Disse politiske og klimatiske begivenheder og den løbende klimadebat er med til at fastholde og styrke befolkningens bevidsthed om klimaforandringerne. Dette års klimabarometer viser i lighed med sidste år, at det er de nære trusler som ekstreme storme og skybrud samt stigende vandstand, der fylder meget i befolkningens bevidsthed. Denne klimabarometermåling er foretaget blandt 1.966 repræsentativt udvalgte danskere af analysebureauet Analyse Danmark A/S, mens denne afrapportering er udarbejdet af Michael Minter, Mikael Bellers Madsen og Anders Bødker fra CONCITOs sekretariat. Dataindsamlingen foregik fra 14. november 2014 til 28. november 2014 og er baseret på web-baseret spørgeskema. Stikprøven er udtrukket tilfældigt og stratificeret på køn, alder og geografi (region), så den afspejler befolkningssammensætningen på disse parametre. Data er vægtet på køn, alder og region 3
iht. Danmarks Statistiks fordelinger og seneste folketingsvalg jf. Indenrigsministeriets fordelinger. Klimabarometeret måler udviklingen på tre områder: 1. Hvor stor er bevidstheden om den globale opvarmning hos den danske befolkning? 2. Hvilke forventninger og ønsker har den danske befolkning til politikerne i forhold til klimaet? 3. Hvilke tiltag er den enkelte borger selv parat til at foretage for at forebygge den globale opvarmning? I princippet stilles der hver gang de samme grundspørgsmål inden for disse tre områder, så eventuelle ændringer i holdningen hos befolkningen kan følges over tid. På den måde er Klimabarometeret den eneste danske analyse, der over flere år afdækker udviklingen i befolkningens holdning til klimaudfordringen, dens konsekvenser og løsninger. Som udgangspunkt bør der naturligvis tages det generelle forbehold ved enhver form for repræsentativ spørgeskemaundersøgelse, at der altid vil være en usikkerhed knyttet til besvarelserne. Det er ikke desto mindre håbet, at Klimabarometeret kan være med til at øge bevidstheden hos både politikere, erhvervsliv og befolkning om danskernes holdninger til og viden på klimaområdet og dermed inspirere til yderligere handling. Sammenfatning Stadig flere overbeviste om og bekymrede over klimaforandringer Klimabarometeret 2014 viser, at et stadigt større flertal af danskerne er overbeviste om, at klimaforandringerne er reelle, at de er menneskeskabte, og at vi mennesker kan gøre noget for at mindske dem. Andelen af borgere, som i høj grad er bekymrede for klimaforandringerne, er også steget siden 2013- målingen. På udsagnet Den gennemsnitlige temperatur på jorden er stigende erklærer 83 % sig enige og 5 % uenige. Andelen af respondenter, der erklærer sig enige er steget fra 75 % i 2013 og 65 % i 2012. Andelen, der erklærer sig uenige, er faldet fra 13 % i 2012 til 9 % i 2013 og 5 % i 2014 (figur 1.1.). 83 % er enige i, at den globale opvarmning i nogen eller høj grad er menneskeskabt (figur 1.2.), og 25 % er i høj grad bekymret for klimaforandringerne, hvilket er en stigning på 5 % siden 2013 (figur 1.3.). 4
I dette klimabarometer har vi endnu engang målt danskernes fornemmelse af, hvor stor vores CO2-udledning per indbygger er i forhold til andre lande, og her har svarfordelingen ikke ændret sig væsentligt siden 2013-målingen. På spørgsmålet om, hvor stor Danmarks CO2-udledning per indbygger er i forhold til andre EU-lande svarer kun 7 %, at den er meget mindre, mens 30 % svarer, at den er mindre og 36 % svarer, at den er gennemsnitlig. 18 % svarer, at udledningen er større og 2 %, at den er meget større end gennemsnittet. Det overordnede billede af danskernes holdning til klimaforandringerne ser ud som følger: 83 % erklærer sig enige i, at den gennemsnitlige temperatur på jorden er stigende, mens 5 % er uenige. 83 % mener, at den globale opvarmning i høj grad eller i nogen grad er menneskeskabt. 71 % er i høj grad eller i nogen grad bekymrede over klimaforandringerne, heraf 25 % i høj grad. Af udfordringer ved klimaforandringerne er det de nære trusler som ekstreme storme og skybrud samt stigende vandstand, der fylder mest i befolkningens bevidsthed. Klimaforandringer er et vigtigt politisk tema 2014-udgaven af Klimabarometeret viser, at knap halvdelen af vælgerne ser klimaet som et vigtigt tema ved næste folketingsvalg. 44 % svarer således, at politikernes og partiernes indsats for at bremse klimaforandringerne i nogen grad eller i høj grad får betydning for, hvor de sætter krydset ved næste folketingsvalg, heraf 10 % i høj grad (figur 2.1.). Fordeling af besvarelserne efter køn og alder viser mindre udsving i besvarelserne om klimaforandringers betydning som valgtema. Mest afvigende fra den samlede befolkning er gruppen af 40-49-årige, hvor kun 33 % svarer, at klimaet i nogen grad eller i høj grad er et vigtigt tema (figur 2.1.1.). Fordelt efter stemmeafgivelse ved sidste folketingsvalg, er det tydeligt, at partierne i rød blok (ABFØ) har de mest klimainteresserede vælgere. I blå blok (CIKOV) er det dog mellem hver fjerde og hver tredje vælger, der tillægger klimapolitikken nogen eller høj betydning ved stemmeafgivelsen (figur 2.1.2.). Vælgernes tiltro til den klimapolitiske handlekraft i rød blok er fortsat større end tiltroen til partierne i blå blok. Mens omkring hver anden respondent mener, at partierne i rød blok i nogen grad eller i høj grad udviser handlekraft på klimaområdet, er det under en tredjedel af respondenterne, der mener det samme om partierne i blå blok (figur 2.2.). Med undtagelse af Venstre og Libe- 5
ral Alliance får alle partier en bedre vurdering på dette spørgsmål end i 2013- undersøgelsen (figur 2.2.1.). Det er også meget tydeligt, at alle partier får en betydeligt bedre vurdering af deres egne vælgere (figur 2.2.2.). 52 % af vælgerne ønsker, at det parti, de stemte på ved sidste valg gør mere for klimaet, mens 25 % er uafklarede, og 23 % ikke ønsker en mere ambitiøs klimapolitik. Ønsket er stærkere blandt den røde bloks vælgere end blandt blå bloks vælgere. I blå blok udskiller Det Konservative Folkeparti sig, som det eneste parti hvor over halvdelen af vælgerne ønsker mere handling på klimaområdet (figur 2.3.). En stor del af befolkningen mener, at politikerne bør medvirke til at skabe mere klimavenlige forbrugsmønstre. 39 % af respondenterne mener, at politikerne bør gøre en indsats for at fremme forbruget af ikke-materielle goder såsom kultur, oplevelser og service for at få forbruget af nye materielle forbrugsgoder til at falde (figur 2.4.), og 53 % mener, at politikerne bør indføre tiltag, der kan reducere klimapåvirkningen fra vores madforbrug, fx i form af afgifter, mærkning eller oplysningskampagner (figur 2.5.). 34 % peger på økonomiske incitamenter som det mest effektive virkemiddel til at få borgerne til at handle mere klimavenligt, mens 28 % peger på mere information, og 26 % peger på lovgivning. I forhold til 2013-målingen har økonomiske incitamenter og lovgivning dog tabt terræn i forhold til mere information (figur 2.6.). 41 % vurderer, at økonomiske incitamenter er mest effektivt for at få virksomheder og institutioner til at handle mere klimavenligt, mens 38 % peger på lovgivning og kun 12 % peger på information som de mest effektive virkemidler i denne sammenhæng (figur 2.7.). Danskernes forventninger til politikerne ser ud som følger: 44 % svarer, at politikernes indsats for at bremse klimaforandringerne i nogen grad eller i høj grad har betydning for, hvor de sætter krydset ved næste folketingsvalg. Mens omkring hver anden respondent mener, at partierne i rød blok (AB- FØ) i nogen grad eller i høj grad udviser handlekraft på klimaområdet, er det kun under en tredjedel af respondenterne, der mener det samme om partierne i blå blok (CIKOV). 52 % mener, at det parti de stemte på ved sidste folketingsvalg bør gøre mere for at bremse klimaforandringerne. 39 % er delvist enige eller helt enige i, at politikerne bør gøre en indsats for at fremme forbruget af ikke-materielle goder såsom kultur, oplevelser og services for at få forbruget af nye materielle forbrugsgoder til at falde. 53 % mener, at politikerne bør indføre tiltag, der kan reducere klimapåvirkningen fra vores madforbrug, fx i form af afgifter, mærkning eller oplysningskampagner. 6
Mange handler gerne klimavenligt, særligt hvis det kan betale sig Klimabarometeret 2014 viser, at mange danskere gerne vil gøre mere for at mindske deres personlige bidrag til udledningen af drivhusgasser, og at der fortsat er potentiale for at fremme denne indsats gennem oplysning, økonomiske incitamenter, regulering og en generelt bedre forståelse af forbrugsmønstre og disses indvirkning på klimaet. Mange danskere gennemfører klimavenlige tiltag i deres bolig samt transporterer sig og forbruger mere klimavenligt. Et stort flertal på 70 % svarer imidlertid, at det er svært eller meget svært at gennemskue, hvilke dagligvarer, der er mest klimavenlige (figur 3.1.). 61 % af danskerne forbinder i nogen grad eller i høj grad forbruget af nye materielle goder med livskvalitet, hvilket er en stigning i forhold til 2013-målingen. 37 % forbinder i mindre grad eller slet ikke materielt forbrug med livskvalitet (figur 3.2.). 42 % svarer, at de inden for de seneste tre år har gjort noget med det primære formål at reducere sit eget bidrag til den globale udledning af drivhusgasser (figur 3.3.1.), og hele 58 % svarer, at økonomiske hensyn er den primære årsag til deres klimavenlige tiltag (figur 3.3.2.). De fem mest populære tiltag blandt de respondenter, som har gjort noget med det primære formål at mindske drivhusgasudledningen, er: Udskiftet glødepærer med sparepærer (83 %); sorteret affald (67 %); købt A-mærkede hårde hvidevarer (67 %); slukker altid for computer og/eller tv (58 %); haft mindre madspild (57 %) (figur 3.4.). De fem tiltag som efter respondenternes opfattelse betyder mest for danskernes personlige udslip af drivhusgasser er at spare på elforbruget i hjemmet (42 %), at tage cyklen og bruge kollektiv transport (39 %), at energirenovere boligen (39 %), at skifte bilen ud med en klimavenlig model (38 %) og at smide mindre mad ud (33 %). Til gengæld figurerer meget effektive tiltag som at flyve mindre og spise mindre kød stadig relativt lavt (med 29 % og 19 %) (figur 3.5.). Det overordnede billede af, hvad danskerne gør for at mindske deres drivhusgasudledning ser ud som følger: 70 % svarer, at de i høj grad eller i nogen grad har svært ved at gennemskue hvilke dagligvarer, der er mest klimavenlige. 37 % svarer, at de i mindre grad eller slet ikke forbinder forbruget af nye materielle goder som tøj, elektronik og boligudstyr med livskvalitet, mens 61 % svarer, at de i nogen grad eller i høj grad forbinder disse to ting. 42 % svarer, at de inden for de seneste tre år har gjort noget med det primære formål at reducere sit eget bidrag til den globale udledning af drivhusgasser. 7
58 % svarer, at den primære årsag til klimavenlige tiltag, som efterisolering af boligen, køb af lavenergi hvidevarer og mere klimavenlige biler, er økonomiske hensyn. Kun 17 % svarer, at miljøhensyn er den primære årsag. De mest populære klimatiltag er at udskifte glødepærer med sparepærer, at sortere affald, at købe A-mærkede hvidevarer, altid at slukke for computer og tv og at mindske madspild De klimatiltag som vurderes at have størst effekt er at spare på elforbruget i hjemmet, at tage cyklen og bruge kollektiv transport, at energirenovere boligen, at skifte bilen ud med en klimavenlig model og at smide mindre mad ud. 8
1. Hvad mener og ved danskerne om klimaet? 1.1. Er den gennemsnitlige temperatur på jorden stigende? 83% 7 13% 9% 17% Enig Uenig Ved ikke Figur 1.1: Svarfordeling på spørgsmålet: Hvor enig er du i følgende udsagn?: Den gennemsnitlige temperatur på jorden er stigende. 1.2. Er klimaforandringerne menneskeskabte? 48% 41% 42% 34% 13% 2% 3% 3% 3% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Figur 1.2: Svarfordelingen på spørgsmålet: I hvilken grad mener du, at klimaforandringerne er menneskeskabte? 9
1.3. I hvilken grad er du bekymret for klimaforandringerne? 46% 48% 2 23% 20% 6% 1% 1% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Figur 1.3: Svarfordelingen på spørgsmålet: I hvilken grad er du bekymret for klimaforandringerne? 1.4. Hvilke konsekvenser tror du, at klimaforandringerne vil få i din levetid? Mere ekstreme storme og skybrud 79% 70% Stigende vandstand 57% 70% Øget udryddelse af dyre- og plantearter 43% 38% Flere og større tørkeområder 39% 39% Øget mangel på rent drikkevand 37% 32% Øget hungersnød 31% 30% Øget antal klimaflygtninge 29% 33% Øget forekomst af sygdomme 21% Øget fattigdom 28% Flere krige 1 13% Ingen af ovenstående 3% 7% Ved ikke 9% Figur 1.4: Svarfordelingen på spørgsmålet: Hvilke konsekvenser tror du, at klimaforandringerne vil få i din levetid?. Her kan afgives flere svar. 10
1.5. Hvor stor er Danmarks CO2-udledning per indbygger i forhold til andre EU-landes? Meget større 2% 3% Større 18% 17% Gennemsnitlig Mindre 30% 36% 33% 34% Meget mindre Ved ikke 7% 8% 9% Figur 1.5: Svarfordelingen på spørgsmålet: Hvor stor tror du Danmarks CO2-udledning per indbygger er i forhold til andre EU-landes CO2-udledning per indbygger? 2. Hvad forventer danskerne af politikerne? 2.1. Er klimaforandringer et vigtigt tema ved næste folketingsvalg? 34% 21% 8% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Figur 2.1: Svarfordelingen på spørgsmålet: I hvilken grad får politikerens/partiets indsats for at bremse klimaforandringer betydning for, hvor du sætter dit kryds ved næste folketingsvalg? 11
Total 8% 21% 34% Mand 4% 31% Kvinde 11% 16% 36% 18-29 16% 2 37% 30-39 9% 18% 28% 3 40-49 7% 23% 28% 37% 50-59 24% 22% 33% 60+ 11% 24% 24% 3 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Figur 2.1.1: Svarfordelingen på spørgsmålet: I hvilken grad får politikerens/partiets indsats for at bremse klimaforandringer betydning for, hvor du sætter dit kryds ved næste folketingsvalg? fordelt på køn og alder. 12
Total 8% 21% 34% A 17% 40% B 11% 14% 28% 4 C 4% 20% 31% 32% F 9% 18% 22% 46% I 4% 21% 32% 39% K 0% 42% O 6% 22% 36% V 4% 7% 32% 30% Ø 1% 8% 46% Andet 14% 17% 24% 3 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Figur 2.1.2: Svarfordelingen på spørgsmålet: I hvilken grad får politikerens/partiets indsats for at bremse klimaforandringer betydning for, hvor du sætter dit kryds ved næste folketingsvalg? fordelt efter stemmeafgivelse ved sidste folketingsvalg i september 2011. 13
2.2. I hvilken grad udviser partierne handlekraft i forhold til klimaudfordringen? A 8% 2 42% B 7% 11% 28% 36% C 2% 14% 20% 30% 3 F 6% 14% 34% I 1% 1 2 32% O 3% 22% 20% 28% V 3% 16% 24% 29% Ø 6% 11% 30% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Figur 2.2.: Svarfordelingen på spørgsmålet: I hvilken grad udviser partierne, efter din mening, handlekraft i forhold til at gøre noget ved klimaforandringerne? 14
A B C F I O V Ø 22% 21% 16% 17% 2 20% 29% 50% 42% 47% 39% 53% 44% 57% 52% Figur 2.2.1: Andele der svarer i høj grad eller i nogen grad på spørgsmålet: I hvilken grad udviser partierne, efter din mening, handlekraft i forhold til at gøre noget ved klimaudfordringerne? A B C F I O V Ø 56% 52% 42% 31% 3 47% 50% 53% 54% 71% 71% 70% 77% 64% 83% 80% Figur 2.2.2: Andele af partiernes egne vælgere, der svarer i høj grad eller i nogen grad på spørgsmålet: I hvilken grad udviser partierne, efter din mening, handlekraft i forhold til at gøre noget ved klimaudfordringerne? fordelt efter stemmeafgivelse ved sidste folketingsvalg i september 2011. 15
2.3. Ønsker vælgerne, at deres parti gør mere for klimaet? Total 23% 2 52% A 16% 18% 66% B 62% C 2 24% 51% F 14% 1 70% I 18% 33% 49% K 34% 36% 30% O 31% 28% 41% V 33% 41% Ø 1 73% Andre 13% 3 52% Ja Nej Ved ikke Figur 2.3: Svarfordelingen på spørgsmålet: Mener du, at det parti, du stemte på ved sidste folketingsvalg, bør gøre mere for at bremse klimaforandringerne? fordelt efter stemmeafgivelse ved sidste folketingsvalg i september 2011. 16
2.4. Bør politikere fremme forbruget af ikke-materielle goder? 2 14% 9% 13% Helt enig Delvist enig Hverken/eller Delvist uenig Helt uenig Ved ikke Figur 2.4: Svarfordelingen på spørgsmålet: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn?: Politikerne bør gøre en indsats for at fremme forbruget af ikke-materielle goder såsom kultur, oplevelser og service for at få forbruget af nye materielle forbrugsgoder til at falde. 2.5. Bør politikere fremme tiltag, der begrænser klimapåvirkningen fra madforbruget? 32% 21% 18% 8% 11% Helt enig Delvist enig Hverken/eller Delvist enig Helt uenig Ved ikke Figur 2.5: Svarfordelingen på spørgsmålet: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn?: Politikerne bør indføre tiltag, der kan reducere klimapåvirkningen fra vores madforbrug, fx i form af afgifter, mærkning eller oplysningskampagner. 17
2.6. Hvilke virkemidler er mest effektive til at få borgerne til at handle mere klimavenligt? Økonomiske incitamenter 34% 41% Mere information 17% 28% Lovgivning 31% Ved ikke Figur 2.6: Svarfordeling på spørgsmålet: Hvilket af de tre følgende virkemidler, mener du er mest effektivt i forhold til at få dig til at agere mere klimavenligt? 1) Økonomiske incitamenter i form af skatter, afgifter og tilskud. 2) Mere information og flere oplysningskampagner. 3) Lovgivning om fx effektivitetskrav for biler og bygninger samt forbud mod oliefyr. 2.7. Hvilke virkemidler er mest effektive til at få virksomheder og institutioner til at handle mere klimavenligt? Økonomiske incitamenter 41% 41% Lovgivning 31% 38% Mere information Ved ikke 17% 9% Figur 2.7: Svarfordeling på spørgsmålet: Hvilket af de tre følgende virkemidler, mener du er mest effektivt i forhold til at få virksomheder og institutioner til at agere mere klimavenligt? 1) Økonomiske incitamenter i form af skatter, afgifter og tilskud. 2) Lovgivning om fx energieffektivitet, energirenoveringer og CO2-reduktioner i transportsektoren. 3) Mere information og flere oplysningskampagner. 18
3. Hvad kan og vil den enkelte dansker selv gøre? 3.1. Er det til at gennemskue hvilke varer, der er mest klimavenlige? 4 2 1% Meget let Let Hverken/eller Svært Meget svært Ved ikke Figur 3.1: Svarfordeling på spørgsmålet: Hvor let eller svært synes du, det er at gennemskue hvilke dagligvarer, der er mest klimavenlige? 3.2. I hvor høj grad forbinder du forbruget af nye materielle goder med livskvalitet? 48% 32% 38% 36% 13% 2% 9% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad Ved ikke Figur 3.2: Svarfordeling på spørgsmålet: I hvilken grad forbinder du forbruget af nye materielle goder som tøj, elektronik og boligudstyr med livskvalitet? 19
3.3. Hvad er motivationen bag klimavenlige handlinger? Ja 42% 43% Nej 39% 42% Ved ikke 16% 18% Figur 3.3.1: Svarfordelingen på spørgsmålet: Har du inden for de seneste tre år gjort noget med det primære formål at reducere dit eget bidrag til den globale udledning af drivhusgasser? Primært økonomiske hensyn 58% 63% Primært miljøhensyn 17% Ingen af disse 18% 2 Figur 3.3.2: Svarfordelingen på spørgsmålet: Hvis du har efterisoleret din bolig, købt lavenergi hvidevarer, brugt mere kollektiv transport, købt en mere klimavenlig bil, undgået brug af standby strøm m.v., hvad er da den primære årsag? 20
3.4. Hvad har du gjort for at mindske udslippet af drivhusgasser? Udskiftet glødepærer med sparepærer Sorteret affald Købt A-mærkede hårde hvidevarer Altid slukket for computer og/eller tv Haft mindre madspild Taget cyklen og den kollektive trafik Taget kortere bade Købt færre materielle goder Udskiftet vinduer i boligen Brugt varige forbrugsgoder længere inden kassering Købt flere genbrugsvarer Forsøgt at købe klimavenlige varer i hverdagen Efterisoleret boligen Skiftet bilen ud med klimavenlig model Skåret markant ned i forbruget af kød Fløjet mindre Brugt flere penge på kultur, oplevelser og service Udskiftet oliefyret med klimavenlig opvarmning Investeret i klimavenlige projekter Købt og destrueret klimakvoter Ingen af ovenstående 14% 13% 7% 9% 0% 1% 0% 1% 39% 39% 37% 37% 30% 30% 30% 30% 29% 28% 24% 2 28% 22% 21% 67% 6 67% 68% 58% 66% 57% 62% 83% 8 Figur 3.4: Svarfordeling på spørgsmålet Hvilke af følgende ting har du inden for de seneste tre år gjort for at mindske dit eget bidrag til den globale udledning af drivhusgasser? (Gerne flere svar). Kun besvaret af de 824 personer, der har svaret ja i figur 3.3.1. 21
3.5. Hvilke tiltag tror du betyder mest for danskernes personlige udslip af drivhusgasser? Spare på elforbruget i hjemmet Tage cyklen og bruge kollektiv transport Energirenovere boligen Skifte bilen ud med klimavenlig model 42% 39% 41% 39% 44% 38% 39% 51% Smide mindre mad ud Sortere affaldet Flyve mindre Bruge ting længere Investere i klimavenlige projekter 13% 33% 31% 30% 33% 29% 24% 24% 21% Spise mindre kød Købe miljømærkede varer Bruge klimavenlige byggematerialer Købe færre materialle forbrugsgoder Bruge mindre vand Købe flere genbrugsvarer 1 17% 17% 16% 14% 14% 11% 13% 1 13% 11% Bruge flere penge på kultur, oplevelser og service Købe og destruere klimakvoter Ingen af ovenstående 2% 3% 1% 1% 2% 2% Ved ikke 8% Figur 3.5: Svarfordeling på spørgsmålet Hvilke af følgende tiltag tror du ville betyde den største reduktion af danskernes udledning af drivhusgasser? (Max. fem svar) 22