DANSK ARBEJDER IDRÆTSFORBUND

DANSK ARBEJDER IDRÆTSFORBUND 1

Udgiver: Dansk Arbejder Idrætsforbund Copyright Forfatter: Mikkel Bock Bonnesen, DAI Layout: Tina Skaaning, DAI Dansk Arbejder Idrætsforbund Idrættens Hus Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby Hjemmeside: www.dai-sport.dk E-mail: dai@dai-sport.dk Kontakt: Idrætskonsulent Lisbeth Crafack Mobil: 2045 9169 E-mail: lisbeth@dai-sport.dk Idrætskonsulent Kirsten Holmer Mobil: 2924 2126 E-mail: kirsten@dai-sport.dk Indhold Forord... 03 Hvad kan idrætten?... 04 Hvorfor en IFS-forening?... 06 Hvordan arbejder DAI?... 08 Det siger KL, Sundhedsstyrelsen og Psykiatriudvalget... 10 Abonnementsordning... 12 Det tilbyder DAI (herunder uddannelser)... 14 Hvordan fungerer det konkret?... 17 Slagelse Kommune... 18 Frederikshavn Kommune... 20 Frederikssund Kommune... 22 2

Forord Idræt kan noget helt unikt, det ved alle, som har dyrket det og alle, som har forsket i det. Siden 1996 har Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Dansk Arbejder Idrætsforbund (DAI) hjulpet kommuner og borgere med psykiske vanskeligheder med at starte idrætsforeninger i hele Danmark. Idrætsforeninger der er drevet af borgere med psykiske vanskeligheder, og som tilbyder et fællesskab omkring idræt, som både styrker sundheden og livskvaliteten. Det handler så at sige, om at hjælpe mennesker til at hjælpe sig selv. Siden opstarten er der nu 43 af landets kommuner, som har etableret en idrætsforening under DAI - Idræt for Sindslidende (IFS), og der er stadig plads til mange flere. Idrætsforeningerne får mennesker med psykiske vanskeligheder ind fra sidelinjen og tættere på det samfund, som alle ønsker at være en del af. DIF og DAI har altid lagt vægt på, at netop idrætsforeningerne er det sted, hvor alle på tværs af sociale skel og psykiske udfordringer kan mødes i øjenhøjde, og hvor barrierer nedbrydes, og netværk skabes. Der er nu nagelfast dokumentation for, at mennesker med psykiske vanskeligheder dør 15-20 år tidligere end den gennemsnitlige dansker. Det skyldes blandt andet følgevirkninger af en dårlig livsstil, hvor inaktivitet spiller en stor rolle. Set i et alvorligt og ansvarsbevidst samfundsperspektiv bør alle kræfter lægges i at få tendensen ændret og sætte ind der, hvor alle ved, det hjælper. Din kommune kan modtage faglig bistand fra DAI s idrætskonsulenter til etablering og udvikling af idrætsforeninger for mennesker med psykiske vanskeligheder. Indsatsen, DAI s idrætskonsulenter har ydet siden 1996, har for de enkelte kommuner været udgiftsneutral, men med nye udfordringer og en strammere økonomi er tiden nu moden til at ændre på det. I dette hæfte får du en konkret viden om hvilken indsats, DAI byder ind med i din kommune, og hvilke resultater idrætsforeninger vil skabe. Vi håber, at du vil tage godt imod budskabet i hæftet! Niels Nygaard / Jan F. Ludvigsen Formand, DIF Formand, DAI 3

Hvad kan idrætten? Hvis en del af målet med indsatsen i socialpsykiatrien er recovery, så kan idrætten med fordel tænkes ind som en ressource, der udvikler borgerne. Idrætsdeltagelse øger livskvaliteten og giver den enkelte borger overskud til at tage mere styring og ansvar for eget liv. Idrætten er et frirum, hvor borgeren kan opleve andre sider af sig selv og kan få en anden rolle en anden identitet. I stedet for at være psykisk sårbar eller sindslidende bliver borgeren nu til idrætsudøveren som er badmintonspiller eller løber. Udøverens håndtering af de fysiske udfoldelser fører til anerkendelse, både fra omgivelserne men også fra udøveren selv. Det at blive anerkendt for noget alment øger selvtilliden og ændrer selvopfattelsen begge dele en stor gevinst for den enkeltes identitet og dermed recovery. Med sit kropslige udgangspunkt skal idrætten ses som en ressource i rehabiliteringen og skal tages lige så alvorligt som andre indsatser i socialpsykiatrien. Det betyder, at fagligheden skal være på et højt niveau, så instruktørerne kan motivere til og gennemføre kvalificerede, tilpassede idrætstilbud. Hvis foreningen ikke allerede har kvalificerede personer, så tilbyder DAI en række uddannelser for medlemmer og medarbejdere. Uddannelse til og arbejde som instruktør kan sammen med idrætsdeltagelsen give en række personlige og faglige kompetencer - altså realkompetencer. Idrætsdeltagelse kan for mange borgere være den ramme, hvor man genopdager en masse glemte kompetencer fra før sin sygdoms begyndelse. På den måde kan idrætten altså være et skridt på vej mod recovery. En stor undersøgelse lavet af DAM- VID viser, at foreningerne under Danmarks Idrætsforbund hvert år sparer samfundet for et sted mellem 3,1 milliarder og 10,8 milliarder kroner i sundhedsudgifter og tabt produktivitet. Når det samtidigt ikke er nogen hemmelighed, at mennesker med psykiske vanskeligheder har en væsentligt dårligere sundhedstilstand end resten af befolkningen, så er der altså noget at hente her. Den dårlige sundhedstilstand koster både på livskvaliteten i form af et dårligt selvbillede, selvkritik og manglende energi og 4

samtidigt øger den risikoen for at få livsstilssygdomme betydeligt. Sidstnævnte ses ved en større overdødelighed, som gør, at mennesker med psykiske vanskeligheder har 15 til 20 år færre at leve i end gennemsnittet i befolkningen. Heldigvis ved vi også, at det ikke behøver at være sådan. En større undersøgelse fra SDU offentliggjort i 2013 viser, at blandt unge voksne med psykiske vanskeligheder er det kun 6 %, som ingen interesse har i at dyrke idræt. Interessen er der altså, hvis man kan motivere til og få planlagt tilpassede idrætstilbud i den enkelte kommune. Det er netop her IFS-foreningerne har deres klare berettigelse, ikke bare som en ressource, der giver målgruppen et bedre liv, men også et længere og sundere liv. Idrætten har en række sundhedsmæssige effekter, som mange borgere kan have glæde af. Fysisk aktivitet er søvnregulerende, da kroppen helt naturligt har brug for søvn i perioder, hvor borgeren er meget aktiv, ligesom fællesskabet omkring idrætten giver den enkelte noget at stå op til om morgenen, og på den måde skabes en god døgnrytme for borgeren. En god døgnrytme er altså én af fordelene ved at dyrke fysisk aktivitet, og kan hjælpe udøverne med ikke at sove om dagen og være vågne om natten. Samtidigt vil borgeren ofte vælge guleroden frem for kagen efter et træningspas, fordi idrætten motiverer til det sunde valg. En evaluering af IFS-foreninger fra 2011 viser, at de ansatte oplever, at mange medlemmer taber sig og generelt bliver sundere. Disse positive sideeffekter af idrætten er mindst ligeså vigtige som den forbedrede fysiske form. Fordelene bakkes op af en landsdækkende undersøgelse fra 2013 af Socialstyrelsen, hvor både ledere og medarbejdere i socialpsykiatrien giver udtryk for, at fysisk aktivitet mindsker medicin-indtaget og antallet af indlæggelser samt giver større overskud. 5

Hvorfor en IFS-forening? Kan man ikke bare selv lunte en kort tur i ny og næ? Det er et oplagt spørgsmål, hvis man udelukkende tænker idræt som noget, der skal give sved på panden. Men idræt er meget mere end høj puls og jagten på resultater. Faktisk er det i nogle henseender nærmere et middel til at skabe social kapital gennem sociale netværk, recovery, kompetenceudvikling, afstigmatisering og inklusion. Idrætsforeninger bygger på forpligtende fællesskaber, som signalerer gensidig respekt, frihed, ligeværd og behandlingsfri zone. Fordele som ikke opnås ved at dyrke idræt alene. Medlemmerne drager omsorg for hinanden, bliver bedre til at trække på hinandens kompetencer og udvikler større tillid til hinanden. Når medlemmer engagerer sig i hinandens liv i en idrætsforening, giver det en stor gevinst i form af social kapital. En IFS-forening fungerer på linje med de ordinære idrætsforeninger med den vigtige undtagelse, at der er brug for medarbejderressourcer fra kommunen for at få foreningen til at fungere. I en IFS-forening har medlemmerne selv et hovedansvar for at opbygge og drive foreningen gennem bestyrelsesarbejde. Medlemmerne inddrages ofte selv som instruktører, og i det hele taget eksisterer foreningerne på medlemmernes præmisser. Borgerne får altså her mulighed for at tage ansvar og træffe selvstændige beslutninger, og erfaringen viser, at det øger engagementet og tilslutningen til foreningerne, at medlemmerne føler dette ejerskab. Men samtidigt skal foreningsarbejdet også ses som en lille uddannelse i at tage ansvar, at omgås andre, at udvise empati og at vise lederskab. Foreningslivet støtter altså medlemmerne i at mestre deres eget liv og hjælper dem med recovery. 6

Når jeg kommer til et bestyrelsesmøde og kan byde ind med noget, så ser folk i socialpsykiatrien på mig på en anden måde. Jeg kommer ud af den kasse, der hedder sindslidende, og det giver en kæmpe selvtilfredshed. Det giver mig lyst til at kæmpe videre mod min diagnose. - Medlem af bestyrelsen i IF Trelleborg i Slagelse 7

Hvordan arbejder DAI? I DAI arbejder vi ud fra IFS - en udviklingsmodel, som beskriver de mulige organiseringsformer, vi ser i idrætten for denne målgruppe. Modellen viser samtidig den udvikling, borgeren vil gennemgå som medlem af en idrætsforening. Modellen rummer den mangfoldighed, der skal til for at udvikle og tilpasse IFStilbud, alt efter hvilke ressourcer og ideer de enkelte kommuner har på området. Det skal også bemærkes, at medlemmerne kan træde ind på de forskellige udviklingstrin alt efter kompetencer og fysisk formåen og altså ikke slavisk behøver at gennemgå alle trin i modellen. 1. For overhovedet at komme i gang med fysisk aktivitet kan borgerne have brug for støtte til struktureret hverdagsmotion. Det kræver, at der findes motiveret personale i fx botilbud eller væresteder, som kan og får mulighed for at hjælpe den enkelte borger med at komme i gang. 2. Mennesker med psykiske vanskeligheder har brug for at møde idrætskulturen i trygge rammer, og det er netop den mulighed, som IFS-foreninger giver. Her er den enkelte selv med til at sætte rammerne for foreningen, møder ligestillede og vil altid have mulighed for at trække på en professionel. 3. IFS-foreningen kan indgå partnerskabsaftaler med ordinære idrætsforeninger, så IFS-foreningen og dens medlemmer forlader reservatet. Partnerskabsaftaler kan eksempelvis bestå i at låne fysiske rammer og instruktører fra ordinære foreninger eller at deltage i kampe og stævner med ordinære hold. 4. På sigt kan en del af medlemmerne inkluderes i det ordinære foreningsliv og indgå i de sociale netværk, på lige fod med øvrige medlemmer. Den afstigmatiserende udligning sker, når medlemmerne i de ordinære idrætsforeninger oplever, at mennesker med psykiske vanskeligheder også kan være almindelige idrætsudøvere og næppe meget anderledes end dem selv. 5. Her er borgeren kommet så langt i sin recoveryproces at vedkommende har overskud til selv at yde en frivillig indsats i samfundet. 8

IFS-foreningerne må ikke kun ses som et springbræt til at komme videre ud i samfundet. Erfaringerne viser, at langt fra alle bliver parate til at indgå i ordinære foreninger, og her kan IFS-foreningen stadig være en kæmpe gevinst, som garanterer både fysisk aktivitet, et socialt netværk og udviklingsmuligheder for den enkelte. En del af de IFS-medlemmer som søger over i ordinære idrætsforeninger oplever, at de alligevel ikke magter udfordringen eller modsat, at foreningen ikke kan rumme dem. Her er IFS-foreningerne det sikkerhedsnet, som de altid kan vende tilbage til. Dermed kan man fastholde borgere, som ellers ville være forsvundet fra idrætslivet. 9

Det siger KL, Sundhedsstyrelsen og Psykiatriudvalget Idrætsforeninger er et afgørende område at prioritere i socialpsykiatrien. Det er ikke kun DAI og DIF, som mener dette - det mener de førende aktører på området også. Både Kommunernes Landsforening (KL), Sundhedsstyrelsen og senest regeringens psykiatriudvalg anbefaler fysisk aktivitet og samarbejde med frivillige foreninger som elementer i en velfungerende socialpsykiatri. I 2012 udgav KL Strategiske pejlemærker for den kommunale socialpsykiatri, hvor de kom med konkrete anbefalinger til, hvordan kommunerne bedst muligt kan støtte borgerne i at mestre deres liv. Her lyder en af anbefalingerne: Fokus på samarbejdet mellem socialpsykiatrien og sundhedsområdet skærpes for at sikre, at borgere med psykiske lidelser inddrages aktivt i sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter. I tilrettelæggelsen af sundhedsfremmende aktiviteter kan kommunen med fordel overveje, hvordan civilsamfundet inddrages. Sundhedsstyrelsen udgav i 2012 deres forebyggelsespakker, herunder én specifikt om fysisk aktivitet. Her anbefaler Sundhedsstyrelsen: Kommunen tilbyder fysisk aktivitet rettet mod borgere med særlige forudsætninger og behov (fx overvægtige, ældre med nedsat fysisk formåen og svage sociale relationer, psykisk syge, handikappede, personer uden for arbejdsmarkedet og socialt udsatte). Tilbuddene kan udvikles og gennemføres i et partnerskab mellem kommunen og frivillige foreninger, oplysningsforbund, interesseorganisationer, eller private aktører, fx fitnesscentre. Styrelsen argumenterede også for, hvorfor netop samarbejdet med frivillige organisationer er en god idé. Et tættere samarbejde mellem det 10

frivillige foreningsliv, interesseorganisationer og sundhedsområdet kan muligvis bidrage til udvikling af tilbud, som appellerer til grupper, der ikke normalt gør brug af tilbuddene i idrætsforeninger, fx socialt udsatte og børn, unge og ældre med særlige behov, herunder psykisk syge borgere. Senest har regeringens psykiatriudvalg i oktober 2013 også specifikt peget på området med to anbefalinger: Øget opmærksomhed i regioner og kommuner på at forebygge udvikling og undgå underbehandling og underdiagnosticering af somatisk sygdom hos mennesker med psykiske lidelser med henblik på reduktion af ulighed i sundhed og levetid. Herunder anbefales Tilbud om fysisk aktivitet. Derudover råder udvalget helt specifikt til samarbejde med foreninger, herunder sportsforeninger: Civilsamfundet og frivillige indsatser udmærker sig ved at kunne noget andet end det offentlige, herunder i forhold til at skabe myndighedsfri sociale relationer mellem borgere, rummelighed i forhold til sårbare grupper, netværksskabelse og etablering af fællesskaber på tværs af baggrund, område og tema. Regioner og kommuner opfordres til at styrke samarbejdet med civilsamfundet f.eks. i form af samarbejdsaftaler og partnerskaber i forhold til indsatsen for mennesker med psykiske lidelser. Det er altså hverken anbefalinger eller argumenter, der mangler for at satse på fysisk aktivitet som en del af socialpsykiatrien. 11

Abonnementsordning DAI tilbyder en række ydelser til de enkelte kommuner og deres foreninger. Vi har valgt at dele vores ydelser op, så prisen for den enkelte kommune står mål med den indsats, som DAI yder. Vi tilbyder basispakken, der er obligatorisk, hvis kommunen og foreningen vil trække på DAI. Herudover er der mulighed for at opgradere med kom-i-gang-pakken, hvis kommunen endnu ikke har nogen IFS-forening og skal til at gå i gang. Kom-videre-pakken er tiltænkt de kommuner, som allerede har en IFS-forening, der enten er lidt i dvale eller ikke fungerer optimalt. Det er ikke muligt at købe kom-igang - eller kom-videre-pakkerne uden også at have basispakken. Basispakken (til kommuner der gerne vil gøre brug af IFS-tilbuddene) Pr. år 10.000 kr. Sparring og vejledning fra idrætskonsulenterne Landsdækkende netværksgruppe for idrætskoordinatorer og idrætsmedarbejdere DAI kan indgå som medarrangør af lokale idrætsstævner med fx rekvisitter, setup, trykning af PR-foldere m.v. DAI kan indgå som medafvikler af temadage med fokus på idræt og folkesundhed i socialpsykiatrien, tværfagligt samarbejde samt hvad der skal til lokalt for at styrke indsatsen omkring idræt for mennesker med psykiske vanskeligheder Vejledning om Folkeoplysningsloven og ansøgning til paragraf 18 om frivilligt socialt arbejde Abonnenter kan købe nedenstående aktiviteter til medlemspris: Kurser og uddannelsestilbud til mennesker med psykiske vanskeligheder, ansatte, instruktører og frivillige ledere. Vejle Idrætsfestival (Idrætsfestival for sindslidende) Sund By Løbet i Storkøbenhavn Friluftsuge i Danmark Sports- og træningscamps til udlandet Andre lignende arrangementer i DAI 12

Kom-i-gang-pakken (til kommuner der gerne vil i gang på området) Pr. år 25.000 kr. inkl. Basispakken Støtte til etablering af træningsgrupper Støtte til opstart af forening og aktiviteter, herunder motivationsdage for borgere og medarbejdere Hjælp til udformning af ansøgning om finansiel støtte via puljer og fonde m.v. DAI kan stille udstyr til rådighed for og indgå som sparringspartner ved lokale idrætsdage Kom-videre-pakken Pr. år 20.000 kr. inkl. Basispakken (til kommuner der er i gang, men gerne vil styrke indsatsen) Konsulentbistand til foreningsudviklingsforløb, fastholdelse og rekruttering af ledere, frivillige og medlemmer DAI kan stille udstyr til rådighed for og indgå som sparringspartner af lokale idrætsdage Hjælp til udformning af ansøgning om finansiel støtte via puljer og fonde m.v. Opstart og deltagelse i styre-/følgegrupper 13

Det tilbyder DAI Sparring DAI stiller to engagerede og rutinerede idrætskonsulenter til rådighed for IFS-foreningerne, som kan sparre og vejlede omkring de udfordringer, der er ved at starte og drive en idrætsforening med mennesker med psykiske vanskeligheder. Lisbeth Crafack Er en af pionererne på området og har arbejdet med psykiatri og fysisk aktivitet siden 1991. Har arbejdet i DAI de seneste 13 år som idrætskonsulent og før det ti år som projektleder i Aarhus Kommune. Lisbeth har en årelang erfaring med frivilligt foreningsarbejde og har været træner for børn, unge og voksne, herunder mennesker med psykiske vanskeligheder. Derudover har hun stor erfaring i tilpasset idræt og bevægelse og er medforfatter til Sundhedsstyrelsens idrætsog aktivitetskatalog Fysisk aktivitet i psykiatrien. Uddannelse: Idrætspædagog og Master i idræt og Velfærd. Herudover en række disciplintræner-uddannelser fra DIF og friluftsvejlederuddannelsen. Kirsten Holmer Har i mere end ti år arbejdet med 14 fysisk aktivitet i psykiatrien, både som idrætskonsulent, idrætskoordinator og projektleder. Hun har arbejdet i DAI og DSI Nettet. Kirsten har erfaring med frivilligt foreningsarbejde og derigennem bestyrelsesarbejde. Hun har trænet børn, unge og voksne, herunder mennesker med fysisk handicap. Uddannelse: Bachelor i Idræt og fysioterapeut. Uddannelser Fysisk aktivitetskonsulentuddannelsen (FAK) Her har kommuner og regioner mulighed for at få efteruddannet personale, så de opkvalificeres til at lede forankringsprocessen, når idræt skal implementeres i medarbejdergruppen. FAK-konsulenterne er ambassadører for både idræt og for en målrettet indsats for et holdningsskifte fra inaktivitet til en mere aktiv socialpsykiatri. Hjørnestenen er, at forandringen skal drives af personalet de steder, hvor man satser på fysisk aktivitet. Kurset varer 2 x 2 dage, har op til 24 deltagere og undervisningen gennemføres af lektor og ph.d. i idræt Nikolai Norsborg og cand.scient. og ph.d. i idræt Jan Svensson samt af DAI s idrætskonsulenter.

Dynamikken mellem deltagere og undervisere omkring opgaverne og undervisningsmaterialet var god, og jeg oplevede, at alle fik redskaber til implementering af fysisk aktivitet med sig hjem. Jeg vil anbefale alle medarbejdere med fokus på idræt til at tage denne uddannelse. - Idrætskoordinator der har gennemført uddannelsen til fysisk aktivitetskonsulent IFS instruktøruddannelse (Trin 1 og 2) Både ansatte og brugere i socialpsykiatrien har mulighed for at deltage på denne uddannelse, hvor man får faglig ballast til at varetage jobbet som instruktør i en IFS-forening. Indtil videre har over 200 mennesker gennemført uddannelsen, som strækker sig over 2x3 dage for trin 1 og 1x3 dage for trin 2 og gennemføres af velkvalificerede idrætsinstruktører tilknyttet DAI. Det er vildt fedt at skulle undervise andre. Jeg får sådan en indre glæde af det, når jeg kan se, at jeg har noget at byde på, som andre kan bruge. Jeg fik rigtig meget ud af at få redskaber til at motivere folk, der ofte har svært ved at komme ud af sengen. - IFS-medlem der har gennemført instruktøruddannelsen trin 1 Fritidsguideuddannelse DAI har netop taget det første skridt i udviklingen af en fritidsguideuddannelse i samarbejde med Socialstyrelsen, hvor medarbejdere og frivillige uddannes til at ledsage borgere med psykiske vanskeligheder til generel foreningsdeltagelse. Aktiviteter Sund By Løbet Hvert år i maj afholdes Sund By Løbet i Storkøbenhavn. Her kan både brugere og ansatte deltage, og der er podiepladser til de hurtigste brugere. Cirka 500 stiller hvert år til start. Idrætsfestival for sindslidende Idrætsfestivalen afholdes hvert år på Vejle Idrætshøjskole, hvor 250 deltagere samles i tre dage. Der kommer udøvere fra hele landet og dyrker forskellige idrætsgrene og lærer hinanden at kende på kryds og tværs af kommunegrænserne. Friluftsugen Hvert efterår afholdes friluftsugen et sted i Danmark i samarbejde med den lokale IFS-forening. Her mødes op til 90 deltagere for at prøve alle de former for fysisk aktivitet, som naturen tillader. 15

IFS-foreningen har gjort mig parat til at dyrke idræt i en normal idrætsforening. Det giver bare noget mere, når man går derfra og har gjort noget på et hold, hvor ikke-syge mennesker går så har jeg det godt med mig selv. - Medlem af IF Vikingerne som spiller golf på et IFS-hold i en ordinær forening 16

Hvordan fungerer det konkret? På de næste sider er der samlet tre eksempler på, hvordan idræt i socialpsykiatrien kan gribes an, og hvilke resultater idræt giver. Fælles for alle tre kommuner er, at de prioriterer at have en medarbejder, som har viden om idræt og har afsat arbejdstid til området. De tre eksempler understreger samtidigt, hvor forskelligt området kan gribes an. Gennem de forskellige abonnementspakker stiller DAI sig gerne til rådighed med sparring om, hvordan netop jeres kommune bedst griber idrætten an i socialpsykiatrien. Man kan mærke sin krop. Før jeg begyndte at træne var det hele lidt lige meget. - Ungt medlem af Mob Din Krop i Frederikshavn 17

Slagelse kommune - satser på inklusion I maj 2012 begyndte Slagelse Kommune at satse intensivt på fysisk aktivitet i socialpsykiatrien som rehabilitering. Til dels fordi overdødeligheden på området er markant, men også fordi idrætten kan støtte den enkeltes recovery. Projektet Bevægelse, krop og sind blev startet, og en idrætskoordinator blev ansat til at sikre en sammenhængende indsats i kommunen og støtte IFS-foreningen IF Trelleborg. Slagelse Kommune tænker meget i inklusion og har derfor i tillæg til IFS-foreningen fået samarbejder op at stå med både den lokale bordtennisklub og den lokale skydeklub. Derudover samarbejdes der med en fritidsordning, hvor foreningen afholder deres klubaftener. Hensigten er, at civilsamfundet så vidt muligt bliver inddraget i alle de aktiviteter, hvor det er muligt, for at undgå at socialpsykiatrien bliver et reservat. Udover IF Trelleborg har Slagelse også forskellige andre tilbud om fysisk aktivitet til mennesker med psykiske vanskeligheder. Socialpsykiatrien har blandt andet indkøbt, hvad der svarer til 42 fitnessmedlemskaber til en række centre. Her er erfaringerne, at især de unge gerne vil dyrke fitness, og at de ofte aftaler at træne sammen og på den måde får et netværk. Ordningen bliver brugt meget, og det har været nødvendigt at købe flere medlemsskaber for at alle kunne være med. Bevægelsesambassadører trækker borgere til Projekt Bevægelse, krop og sind er et samarbejde mellem Slagelse, Ringsted og Sorø kommune samt Region Sjælland. En del af projektets mål var at få kickstartet fysisk aktivitet i socialpsykiatrien i kommunen. En af de største barrierer for dette var, at der var begrænset kendskab til idrætstilbuddene i kommunen, og derfor har idrætskoordinatoren arbejdet meget med det område. Kommunen har derudover sikret, at en række medarbejdere i socialpsykiatrien er blevet uddannet som såkaldte bevægelsesambassadører en uddannelse på seks hele dage. Medarbejdere har her fået redskaber til at motivere borgerne til fysisk aktivitet. Derud- 18

over bakker ledelsen aktivt op om idrætskoordinatoren, som har fået ressourcer og meget frie rammer til at tage initiativer og til at inddrage andre medarbejdere i aktiviteter. Idrætskoordinatoren har været med til at arrangere inspirationsdage og fælles aktivitetsdage. Noget som alt sammen har været med til at FAKTABOKS FORENING IF Trelleborg har eksisteret i en del år, men havde ved satsningens start kun otte betalende medlemmer. Her små to år senere er foreningen nået op på mere end 50 medlemmer. Der dyrkes blandt andet badminton, yoga og skydning. Idrætskoordinatoren, medlemmerne og ansatte i socialpsykiatrien varetager instruktørrollerne på de forskellige hold. ORGANISERING OG ØKONOMI Der er ansat en idrætskoordinator cirka 32 timer om ugen i socialpsykiatrien. Dem bruger hun dels til at hjælpe IFS-foreningen, hvor hun er instruktør og dels til at understøtte andre former for fysisk aktivitet i socialpsykiatrien. Idrætskoordinatoren koster cirka 370.000 kr. om året, mens der afholdes aktiviteter for 200.000 kr. få budskabet om idrætsforeningen ud, at skabe fokus omkring bevægelse og understøtte processen omkring at forankre fysisk aktivitet i socialpsykiatrien. I kommunen anses fysisk aktivitet nu for at være en kerneydelse i socialpsykiatrien og tages lige så seriøst som andre indsatser. Personalet i socialpsykiatrien får timer til at hjælpe med idrætten til et beløb, som cirka svarer til 630.000 kr. Derudover koster projektlederen i Krop, sind og bevægelse cirka 670.000 kr. om året, som betales af projektet. RESULTATER Der har været massiv medlemsfremgang i IFS-foreningen. Foreningen har oplevet medlemmer komme over i ordinære tilbud som den lokale løbeklub, badmintonklub og fitnesscenter. Samtidigt er det lykkes at etablere samarbejder, så en del af træningen i IF Trelleborg foregår i ordinære foreninger. Udover foreningen er der generelt kommet mere fokus på bevægelse i socialpsykiatrien, bl.a. gennem fitnessmedlemskaberne, som er populære, men også ude i de enkelte socialpsykiatriske tilbud. 19

Frederikshavn kommune - har fået fat i de unge I Frederikshavn Kommune blev det i 2007 besluttet at satse på fysisk aktivitet som en integreret del af socialpsykiatrien. Det gjorde kommunen, fordi socialpsykiatrien var udfordret på sundheden, og fordi forskning viste, at fysisk aktivitet kan hjælpe borgerne til generelt at få det bedre. Der blev derfor ansat en idrætskoordinator i 2008 i Projekt Idræt for sindslidende, hvor én af opgaverne var at understøtte IFS-foreningen Mob Din Krop. Et af de områder, hvor Frederikshavn Kommune især har haft succes er i forhold til unge mennesker, som ofte er en svær målgruppe at få ind i IFS-foreningerne. Ved slutningen af 2013 var der 18 unge, som brugte foreningen, selvom ikke alle kom hver gang. Opskriften på at nå de unge har været: Et lukket hold kun for unge En sportsgren (boksetræning), som ikke kræver de store tekniske kompetencer, så alle kan være med Et ungeteam i kommunen har hjulpet med markedsføring og transport En indsats på tværs af kommunens forvaltninger Et godt samarbejde med et lokalt sportscenter En dygtig instruktør, som selv har psykiske vanskeligheder, og som de unge ser op til En aktiv idrætskoordinator I Frederikshavn slås de med store afstande i kommunen, som let kan blive en uoverkommelig barriere for idrætsforeningens medlemmer. Det har de taget højde for ved at have aktiviteter i de tre byer, hvor der også er psykiatriske tilbud. Derudover er der et godt samarbejde med en ny mentorordning i kommunen, hvor mentorerne hjælper med transporten frem og tilbage fra idrætstilbuddene. Samarbejder om borgerne i kommunen En af idrætskoordinatorens vigtigste opgaver er at skabe kendskab til og opmærksomhed om de tilbud, der er i socialpsykiatrien. I Frederikshavn har koordinatoren fået skabt et stort netværk, som han 20

hele tiden holder opdateret på mail og telefon om muligheder og nye initiativer på området. Idrætskoordinatoren har rent praktisk kontorplads i et af kommunens sundhedscentre. På den måde hjælper idrætskoordinatoren og de øvrige ansatte hinanden med at få kunder i butikken. Hvis idrætskoordinatoren bliver opmærksom på borgere, som fx har fået KOL eller diabetes, så guider han dem videre til sine kollegaer. Og omvendt så sender de andre ansatte også folk over til idrætsforeningen, hvis de møder borgere med psykiske vanskeligheder. FAKTABOKS FORENING Mob Din Krop har 45 medlemmer og fem institutionsmedlemsskaber, som fx bosteder kan bruge, når der kommer nye borgere ind. Foreningen udbyder blandt andet fodbold, mountainbike, svømning, badminton, floorball og indendørs curling, og har aktiviteter i de tre største byer i kommunen. ORGANISERING OG ØKONOMI Der er ansat en idrætskoordinator i Sundhedsfremme og Forebyggelse, som deler sin tid mellem socialpsykiatrien og handicapområdet. Stillingen koster cirka 450.000 kr. om året. Herudover deltager personale fra eksempelvis bosteder som instruktører i foreningen, ligesom 10 medlemmer, der har været på instruktørkursus i DAI, også selv står for en del af aktiviteterne. Personalet kan ligeledes bruge deres arbejdstid på at følge brugere til større arrangementer, eksempelvis Idrætsfestivalen i Vejle men timeantallet er ikke umiddelbart muligt at opgøre i kroner og ører. Kommunen har oprettet et Handicappens fællesråd, som i 2013 gav cirka 55.000 kr. til foreningen til indkøb af bl.a. rekvisitter m.m., og endelig kan idrætskoordinatoren frit gøre brug af sundhedscentrenes træningsfaciliteter i sit arbejde. RESULTATER En række medlemmer er begyndt at dyrke fodbold, ishockey, floorball og fitness i ordinære foreninger. Et par medlemmer har været nødt til at stoppe helt som instruktører i foreningen, fordi de har fået et 37 timers arbejde, godt hjulpet på vej af de kompetencer, som de har erhvervet i idrætten. 21

Frederikssund kommune - én selvstændig kasse I Frederikssund Kommune besluttede det politiske sundhedsudvalg i 2009 en handicap- og psykiatriplan, der prioriterer fysisk aktivitet som et indsatsområde. Det blev gjort med fokus på det gode liv gennem idrætten, og fordi idrættens aktiviteter kunne anvendes som forebyggende og sundhedsfremmende initiativer i den socialpsykiatriske indsats. En idrætskonsulent, som deles med handicapområdet, er omdrejningspunktet i indsatsen. Medarbejdertimerne er finansieret gennem Undervisningscenter Frederikssund, der har et selvstændigt budget. Centret blev etableret i 2009 som et led i kommunens psykiatriplan. Området har haft glæde af kommunalpolitikernes opmærksomhed på idrætten, og det kan helt konkret ses i stor søgning til idrættens aktiviteter og tilfredse borgere. Idrætskonsulenten har sikret partnerskabsaftaler med en række lokale foreninger som golfklubben, floorballklubben og håndboldklubben og er i det hele taget meget positivt overrasket over, hvor godt der bliver taget mod initiativerne ude i de ordinære foreninger. Kommunen har en ordning, hvor de betaler ordinære idrætsforeninger op til kr. 25.000 kr. pr. år for at tilrettelægge og koordinere idrætstilbud til IFSmedlemmerne. Derudover arbejder idrætskonsulenten også løbende på at gøre kommunens andre idrætslige tilbud attraktive for mennesker med psykiske vanskeligheder. Fokus på idræt i ansættelserne Et andet helt centralt element er, at motivere medarbejderne i socialpsykiatrien til at motivere brugerne. Idrætskonsulenten kan ikke selv nå rundt til alle ca. 500 brugere, så derfor er det helt centralt at få de medarbejdere, der er tættest på borgerne til også at engagere sig i idrætten. I Frederikssund har man gjort det ved at udpege medarbejdere som nøglepersoner for idrætten, temadage og ved at introducere nye medarbejdere for mulighederne i kommunen. I ansættelsessamtalerne i socialpsykiatrien tænker man idræt ind. Ikke at ansøgerne skal løbe 5 km 22

på tid, men der bliver spurgt ind til ens egen idrætsstatus ved samtalerne. Det er med til at sikre, at der ansættes medarbejdere, der er engagerede og kan se værdi i idrætten. Erfaringen viser, at hvis medarbejderne også selv finder glæde og inspiration i idrætten, er det langt nemmere at motivere andre til idræt. FAKTABOKS FORENING IF Vikingerne er grundlagt i 1998, har knap 140 medlemmer og udbyder blandt andet golf, svømning, floorball, boldspil og sejlads. Der tilbydes idræt alle ugens dage. Der deltages i både nationale og internationale idrætsarrangementer, samt idrætsevents i både ind og udland. ORGANISERING OG ØKONOMI Foreningen får støtte gennem medarbejdertimer fra Undervisningscenter Frederikssund, hvorfra én idrætskonsulent og tre instruktører deltager i og hjælper med at organisere foreningens aktiviteter. Idrætskonsulenten fungerer som bindeled mellem de forskellige forvaltningsenheders involvering med målgruppen (dagtilbud, boformer, beskæftigelsestilbud, støttecentre og specialundervisning) og IFSforeningen. Budgettet for Undervisningscenter Frederikssund er på 1,8 millioner kroner, hvoraf idræt til socialpsykiatrien udgør kr. 650.000 (lønudgift til konsulent, instruktører, aktivitets-, kursus- og uddannelsesbudget samt befordringsgodtgørelse). IFS-foreningen trækker kun på en del af centrets ressourcer, som ellers går til idræt for udviklingshandicap (udviklingshæmmede), kompenserende og hensyntagende specialundervisning samt undervisningstilbud til socialpsykiatriens målgruppe. RESULTATER En stor stigning i medlemstallet siden 2009. Medlemstallet er gået fra cirka 60 til nu knap 140 medlemmer. En række borgere, som ellers var inaktive er kommet i klar bedring gennem fysisk aktivitet ligesom en del medlemmer af idrætsforeningen er kommet videre og ud på arbejdsmarkedet, herudover ses et markant fald i indlæggelser på psykiatrisk afd. og besparelser for færdigbehandlede patienter (ventepenge). 23

Det eneste sted, jeg ikke bliver opfattet som psykisk syg er i idrætsforeningen. Idræt giver mig status. - IFS-medlem DANSK ARBEJDER IDRÆTSFORBUND Kontakt Idrætskonsulent Lisbeth Crafack Mobil: 2045 9169 E-mail: lisbeth@dai-sport.dk Idrætskonsulent Kirsten Holmer Mobil: 2924 2126 E-mail: kirsten@dai-sport.dk 24