Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015 NOTAT 16. maj 2015 Journal nr. Indhold Indledning... 2 Styring af området... 3 Udviklingen i Frederikssund Kommune... 5 Status i forhold til øvrige kommuner... 6 Opsummering... 8 Sagsbehandler MICHJ
Indledning Vederlagsfri fysioterapi giver borgeren adgang til fysioterapi for at forbedre, vedligeholde funktioner eller forhale forringelse af funktioner hos voksne og børn med et varigt, svært fysisk handicap eller en funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom. For at få vederlagsfri fysioterapi, skal man have en henvisning fra egen læge eller en speciallæge. Henvisningen skal indeholde en beskrivelse af det aktuelle sygdomsbillede samt den funktionsnedsættelse, som fysioterapien skal rettes mod. I 2008 overtog kommunerne myndighedsansvaret for den vederlagsfri fysioterapi. Samtidig blev det aftalt, at regionerne fortsat administrerer ordningen med hensyn til bl.a. udbetaling af honorarer, yderadministration, løbende rådgivning og udarbejdelse af statistik. Dette har afstedkommet nye udfordringer for de involverede parter. Den enkelte patient er som hidtil sikret frit valg i forhold til behandling i kommunalt regi eller hos praktiserende fysioterapeut. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet retningslinjer for den vederlagsfri fysioterapi hos praktiserende fysioterapeut til personer med svært fysisk handicap. Når en patient opfylder kravene for vederlagsfri fysioterapi udskriver den praktiserende læge en henvisning. Denne henvisning giver ret til fysioterapeutisk behandling på hold eller til individuel behandling. Såfremt patienten har behov for mere end 20 individuelle behandlinger inden for et år, skal der udstedes en undtagelsesredegørelse, som underskrives af patienten, fysioterapeuten samt henvisende læge. Patientgruppen af personer med fysisk funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom skal som udgangspunkt tilbydes vederlagsfri fysioterapi på hold. Individuel behandling er dog ikke udelukket, men fysioterapeuten skal udfærdige en undtagelsesredegørelse med faglige begrundelser for, hvorfor individuel behandling er nødvendig. Denne gruppe patienter er ikke berettiget til ridefysioterapi. Sideløbende hermed kendes den enkelte fysisk handicappede ofte i det kommunale regi og modtager tilbud herfra. Med sådanne to parallelle systemer er der en potentiel risiko for, at behandlingen af den enkelte patient sker ukoordineret mellem den behandlende fysioterapeut og kommunen, samtidig med at der er risiko for unødige dobbelttilbud. Frederikssund Kommune har den seneste årrække oplevet en stigning i udgiften til vederlagsfri fysioterapi. Dette notat skal forsøge at give et overblik over styringsmulighederne og udgiften til den vederlagsfri fysioterapi. 2/8
Styring af området Visitation og serviceniveau Det er den praktiserende læge, der visiterer til vederlagsfri fysioterapi hos de privatpraktiserende fysioterapeuter eller kommunale tilbud. Henvisningen foregår i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning om adgang til servicen. Der er udarbejdet en detaljeret diagnoseliste, som beskriver, hvilke diagnoser der giver adgang til vederlagsfri fysioterapi 1. Det er den enkelte fysioterapeut der på baggrund af lægehenvisningen fastlægger den konkrete service (indhold og omfang) indenfor rammerne af overenskomsten mellem regionerne og danske fysioterapeuter. Behandlingen kan foregå som individuel behandling eller holdtræning. Som udgangspunkt skal den vederlagsfri fysioterapi for de progressive lidelser ske som holdtræning, men der kan undtagelsesvis gives individuel behandling, hvis læge og fysioterapeut vurderer det. Ridefysioterapi kan kun foregå som holdtræning. For de svært fysisk handicappede gælder det, at hvis den individuelle behandling overstiger 20 gange pr. år, skal behovet dokumenteres og underskrives af både fysioterapeut og læge og fremsendes til det regionale samarbejdsudvalg. Kommunerne har mulighed for selv at udbyde vederlagsfri fysioterapi og etablere hold ved egne eller private institutioner. Borgerne er dog frit stillet i forhold til, hvilket tilbud de vil vælge, da området er omfattet af frit valg. Overordnet regional styring De overordnede rammer for styring af området fastlægges i de overenskomster, der indgås mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Danske Fysioterapeuter. Af overenskomsten fremgår, hvem der er berettiget til ydelsen, og under hvilke betingelser ydelsen skal leveres af de praktiserende fysioterapeuter. Honorarer for ydelserne fastlægges ligeledes i overenskomsten. Der er nedsat et regionalt samarbejdsudvalg som bl.a. varetager praksisplanlægning, klagesager m.m. Samarbejdsudvalget består af 8 medlemmer, hvoraf 2 er udpeget af regionsrådet, 2 medlemmer er udpeget af kommunerne i regionen og 4 medlemmer er udpeget af Danske Fysioterapeuter. Det er kun fysioterapeuter som har indgået aftale med regionerne som kan udføre vederlagsfri fysioterapi. Herudover kan kommunerne som tidligere nævnt etablere egne tilbud. Det er samarbejdsudvalget, der bestemmer, hvor og hvor mange fysioterapeuter der kan praktisere i regionen. Det fastlægges i den 4-årige praksisplan. Den overordnede styring af økonomien sker ved, at de samlede udgifterne til den vederlagsfri fysioterapi ikke må overstige en på landsplan fastlagt økonomisk ramme. Baggrunden for beregningen er et givet antal patienter 1 http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2008/plan/fysio/vejlvederlagsfrifysioterapi_4jul08.pdf 3/8
på landsplan. Den overordnede økonomiske ramme er således fastlagt på landsplan. Regionerne styrer området ved at den enkelte fysioterapeuts gennemsnitlige udgift pr. patient følges og måles i forhold til både et regions- og landsgennemsnit. Det er regionerne, der igangsætter konkrete initiativer ift. den enkelte yder, såfremt udgiften pr. patient overstiger en vis procentdel. For den enkelte kommune betyder styringen på regionalt niveau, at man som enkeltstående kommune godt kan have et højt udgiftsniveau uden at det betyder noget for den samlede ramme. Derfor er det vigtigt, at den enkelte kommune har fokus på egen udvikling og rapporterer til regionen, hvis man ser en særlig udvikling. For at sikre serviceniveau, faglighed og økonomistyring fremgår det endvidere af overenskomsten, at kommunerne har til opgave at fremme, at der etableres en dialog på kommuneniveau med de praktiserende fysioterapeuter om indholdet og omfanget af den vederlagsfri fysioterapi samt at fremme koordination og samarbejde mellem de praktiserende fysioterapeuter og de praktiserende læger. Rigsrevisionen har tidligere peget på netop styringen af praksissektoren som et problem for regionernes mulighed for at styre aktivitet og udgifter. Og man anbefaler, at de overordnede rammer ændres for at give bedre styringsmuligheder. Rigsrevisionen fremhævede bl.a. behov for at forbedre mulighederne for at kontrollere og følge op på de ydelser, som leveres. I dag baseres kontrolsystemet på tillid til at yderne indberetter de ydelser patienterne har modtaget. Administration og datagrundlag Regionerne varetager på vegne af kommunerne en række administrative opgaver som yderadministration, afregning og generering af statistik, årlige opgørelser mv. Kommunerne betaler et fast beløb for opgavevaretagelsen. Det er regionen, som udbetaler honorar til de praktiserede fysioterapeuter, og fører kontrol med den enkelte fysioterapeut. Honorarudgiften videresendes til kommunen en gang pr. måned. Kommunen modtager i forbindelse med afregningen oplysninger om bl.a. yder, ydelser og honorarer pr. cpr. nr. Herudover modtager kommunen kvartalsvise og årlige statistikker over udgifter, antal patienter, antal ydelser, diagnoser m.m. på kommuneniveau men ikke på yderniveau. Statistikken kan især bruges til at forklare udviklingen i aktivitet og økonomi. Statistikken er mindre anvendelig til den konkrete styring, idet der er behov for mere detaljerede oplysninger på yderniveau. Dette er ikke muligt på nuværende tidspunkt, medmindre der foretages et større manuelt arbejde med at sammentælle oplysninger. 4/8
Udviklingen i Frederikssund Kommune Totalforbrug Vederlagsfri fysioterapi i Frederikssund Kommune Speciale 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Speciale 58 Genoptræning 63.109 143.747 58.988 41.880 4.953 7.704 Teddy Øfeldt Speciale 62 1.663.842 4.196.025 4.584.875 4.733.203 5.575.839 6.242.816 Vederlagsfri fysioterapi Speciale 65 251.832 641.201 909.696 1.179.246 1.322.171 1.345.256 Vederlagsfri ridefysioterapi TOTAL 1.978.783 4.980.973 5.553.558 5.954.330 6.902.962 7.595.777 Kilde: Notus Kommunal Den største procentvise stigning er sket på ridefysioterapiområdet i forhold til perioden fra 2009-2013. Dog er speciale 62 også haft en stor stigning, og er klart den største udgift i forhold til den vederlagsfri fysioterapi. Årsagen til det lave forbrug i 2008 er begrundet i at kommuner overtog opgaven august 2008. I 2012 stoppede ordningen for vederlagsfri fysioterapi i forhold til Speciale 58 Teddy Øfeldt da de overgik til at være specialsygehus pr. 1.1.2012. Den procentvise stigning i udgift i årene 2009-2013 Årstal 2009-2010 2010-2011 2011-2012 2012-2013 Stigning i samlet udgift 11,5 % 7,2 % 15,9 % 10,0 % Kilde: Notus Kommunal Som det ses er den procentvise stigning meget varierende fra år til år. Dog er det bemærkelsesværdigt at der er en stigning for hvert år. 5/8
Status i forhold til øvrige kommuner Det er relevant at sammenholde udviklingen i Frederikssund med øvrige kommuner, da dette vil belyse hvorvidt udviklingen er generel gældende. Vederlagsfri fysioterapi Speciale 62 Kommune Udgift (2012- priser, opgjort i 1.000 kr.) 2011 2012 2013 Allerød Kommune 3.628 4.060 4.237 Fredensborg Kommune 6.168 6.308 5.972 Frederikssund Kommune 4.802 5.576 6.180 Gribskov Kommune 5.488 5.946 6.230 Halsnæs Kommune 4.484 5.101 5.304 Helsingør Kommune 9.773 10.519 10.791 Hillerød Kommune 7.162 7.907 8.304 Hørsholm Kommune 3.930 4.386 4.434 Region Hovedstaden 188.711 202.601 207.037 Kilde: Det fælleskommunale sekretariat for vederlagsfri fysioterapi Frederikssund Kommune har med sammenligning med øvrige kommuner, den største stigning i udgifter til speciale 62 fra 2011-2013. Fra 2011-2013 har Frederikssund Kommune en stigning på 28,7 %. Til sammenligning var stigning i Region Hovedstaden 9,7 %. Frederikssund Kommune har i perioden 2011-2013 haft en stigning på 17,96 % i antallet af patienter i ordningen. Stigningen i antallet af patienter kan dog ikke forklare hele stigningen i perioden på 28,7 %, hvilket således må findes i stigning i udgiften pr. patient. Stigningen i udgift pr. patient kan ses i nedenstående tabel. Vederlagsfri fysioterapi Speciale 62 (Udgift pr. patient) Kommune Udgift pr. patient (2012- priser) Udvikling 2011 2012 2013 11-12 12-13 11-13 Allerød 13.434 12.989 13.074-3,31% 0,66% -2,67% Fredensborg 14.722 14.501 13.604-1,50% -6,18% -7,59% Frederikssund 11.974 12.701 13.066 6,07% 2,87% 9,12% Gribskov 12.762 13.097 12.561 2,63% -4,09% -1,57% Halsnæs 13.227 13.936 14.033 5,36% 0,69% 6,10% Helsingør 12.545 12.843 12.636 2,38% -1,61% 0,72% Hillerød 13.880 13.267 13.286-4,41% 0,14% -4,28% Hørsholm 13.056 13.014 12.315-0,33% -5,36% -5,67% Region Hovedstaden 13.004 12.977 12.572-0,20% -3,12% -3,32% Kilde: Det fælleskommunale sekretariat for vederlagsfri fysioterapi 6/8
De næste tabeller ser nærmere på udviklingen for ridefysioterapi, sammenlignet med øvrige kommuner i planområde Nord. Vederlagsfri fysioterapi Speciale 65 (Ridefysioterapi) Kommune Udgift (2012- priser, opgjort i 1.000 kr.) 2011 2012 2013 Allerød Kommune 82.251 116.969 148.749 Fredensborg Kommune 179.911 186.435 258.282 Frederikssund Kommune 1.196.483 1.322.171 1.356.616 Gribskov Kommune 108.764 137.100 92.819 Halsnæs Kommune 441.739 508.888 482.553 Helsingør Kommune 347.158 373.863 327.669 Hillerød Kommune 357.086 401.395 441.203 Hørsholm Kommune 108.290 99.683 86.580 Region Hovedstaden 8.662.626 9.505.394 10.032.495 Kilde: Det fælleskommunale sekretariat for vederlagsfri fysioterapi Frederikssund Kommune har klart den største udgift til vederlagsfri fysioterapi i forhold til ridefysioterapi. Frederikssund har siden 2011 haft en markant større udgift end øvrige kommuner, dog er udviklingen forholdsvis stabil. Vederlagsfri fysioterapi Speciale 65 (Antal patienter) Kommune Antal patienter fordelt på kommuner 2011 2012 2013 Allerød Kommune 8 9 9 Fredensborg Kommune 15 17 18 Frederikssund Kommune 65 70 70 Gribskov Kommune 10 12 8 Halsnæs Kommune 26 28 32 Helsingør Kommune 31 30 32 Hillerød Kommune 24 27 28 Hørsholm Kommune 8 8 6 Region Hovedstaden 629 630 656 Kilde: Det fælleskommunale sekretariat for vederlagsfri fysioterapi Frederikssund Kommune har klart flest patienter der modtager ridefysioterapi, dog er udgiften pr. patient også højere i Frederikssund Kommune end i de øvrige kommuner. 7/8
Opsummering Følgende er en kort opsummering over dette notat. Frederikssund Kommune har oplevet en stigende tendens i forhold til udgiften til vederlagsfri fysioterapi. Udgiften til Teddy Øfeldt er stoppet, ved omlægningen af Teddy Øfeldt til specialsygehus i 2012. Gældende for de to tilbageværende specialer for vederlagsfri fysioterapi er: Speciale 62 Frederikssund Kommune har en stigning i udgiften til vederlagsfri fysioterapi speciale 62, en stigning der er større end de øvrige kommuner i planområde Nord i perioden 2011-2013. Stigningen kan primært forklares ved stigning i antal patienter, men også ved en stigning i ydelse(r) pr. patient. Speciale 65 Frederikssund Kommune har klart den største udgift til ridefysioterapi speciale 65 i planområde Nord. Frederikssund Kommune har klart flest patienter der modtager ridefysioterapi speciale 65 i planområde Nord Frederikssund Kommune har den største udgift pr. patient til ridefysioterapi speciale 65 i planområde Nord Udviklingen for ridefysioterapi speciale 65 er nogenlunde stabil for Frederikssund Kommune. 8/8