Dato: 24. juni 2015 23. juli 2015 Sagsnummer: 15-379-000040 Kontrolinstruks for undersøgelseszone 2015 i forbindelse med afgrænsning af udbruddet af kartoffelbrok
Kolofon Kontrolinstruks til undersøgelseszone Kontrol af marker i den udpegede undersøgelseszone Denne vejledning er udarbejdet af Center for Planter & Landbrugslov NaturErhvervstyrelsen Bidragydere: Center for Planter & Landbrugslov og Center for Jordbrugskontrol Foto: SkyFish Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 2015 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyrupsgade 30 1780 København V Tlf.: 3395 8000 mail@naturerhverv.dk www.naturerhverv.dk ISBN 978-87-7120-704-0 Side 2/16
Introduktion Kontrolinstruksen er skrevet til de kontrollører, der udfører kontrollen. Da instruksen er skrevet til NaturErhvervstyrelsens kontrollører, kan internt sprogbrug stedvist forekomme, og der er henvisninger til data og markkort, som personer udenfor NaturErhvervstyrelsen ikke har adgang til. Der vil være en revision af kontrolinstruksen årligt eller efter behov. Der kan forekomme rettelser/ændringer af instruksen. Disse vil blive offentliggjort i form af en revideret kontrolinstruks på hjemmesiden samtidigt med, at kontrollørerne modtager ændringerne. Side 3/16
Indhold Indholdsfortegnelse Formål... 5 Hjemmel for kontrollen... 5 Kontrol... 6 Inden kontrol... 6 Prøvetagning visuel kontrol... 7 Timereregistering... 10 Bilag A: Oversigt over kartoffelbrok udbruddet 2014 og båndlæggelsesperioder af smittede marker Bilag B: Kort over bevægelsesmønsteret der skal følges i marken Bilag D. Registreringsark til indsendelse af jordprøver Bilag C. Registreringsark til indsendelse af kartoffelknolde Bilag til kontrolinstruksen 1: Skema for de enkelte bedrifter med de marker, der skal kontrolleres for, om der er kartoffelbrok Bilag til kontrolinstruksen 2: Kort over de marker, der skal kontrolleres på de enkelte bedrifter Side 4/16
Instruks til kontrol af undersøgelseszone i forbindelse med udbrud af kartoffelbrok Formål For at afgrænse udbruddet af kartoffelbrok har NaturErhvervstyrelsen i 2015 oprettet en undersøgelseszone omkring smittede marker. Undersøgelseszonen omfatter marker inden for en radius på 500 meter fra smittede marker. Marker i undersøgelseszonen, hvor der er sat kartofler, vil blive undersøgt for kartoffelbrok. Undersøgelsesmetoden er visuel kontrol af knolde. Hvis kartoflerne er taget op, vil der blive taget jordprøver. Denne instruks angiver, hvordan kontrollen skal udføres på marker i undersøgelseszonen.. De bedrifter, der har fået konstateret kartoffelbrok, har fået pålagt en række restriktioner. NaturErhvervstyrelsen foretager sideløbende med kontrollen af undersøgelseszonen en kontrol af om disse restriktioner bliver overholdt. I bilag A kan du læse om kartoffelbrok og udbruddet i 2014 Hjemmel for kontrollen Kartoffelbrok er en karantæneskadegører 1, der skal bekæmpes. Kartoffelbrok udgør ingen sundhedsmæssig risiko for mennesker eller dyr. Kartoffelmarker, der er angrebet af kartoffelbrok, kan give et mindre udbytte, og de inficerede kartoffelknolde er misdannede. Bekæmpelse af kartoffelbrok, reguleres af Bekendtgørelserne: nr. 1179 af 6. november 2014 om planteskadegørere. nr. 9 af 11. januar 1985 om bekæmpelse af kartoffelbrok, nr. 195 af 12. marts 2009 om frø, kartofler og planter. nr. 198 af 12. marts 2009 af lov om planteskadegørere, 1 Rådets direktiv nr. 69/464 af 8. december 1969 om bekæmpelse af kartoffelbrok og Bekendtgørelse nr. 9 af 11. januar 1985 om bekæmpelse af kartoffelbrok samt plantesundhedsdirektivet Rådsdirektiv 2000/29 bilag 1 Side 5/16
Jævnfør lov om planteskadegørere 5 stk. 1 kan NaturErhvervstyrelsen udtage prøver af planter, planteprodukter, jord med mere til undersøgelses af for forekomst af planteskadegørere. Dyrkningsrestriktioner og marker i undersøgelseszone Marker smittet med kartoffelbrok. Der er forbud mod at dyrke kartofler i mellem 5 til 15 år Bufferzone. Der må ikke dyrkes kartofler på marker i bufferzonen, bortset fra kartoffelsorter, som er resistente mod typen af kartoffelbrok, der findes på den nærliggende smittede mark. Der må ikke dyrkes læggekartofler i bufferzonen Marker i undersøgelseszone. Marker med kartofler i 2015, vil blive undersøgt for kartoffelbrok Smittede marker må ikke sammendyrkes med marker i bufferzone. De skal adskilles af fysiske barrier/bræmmer Kontrol Inden kontrol Avlerne skal varsels inden kontrollen. Dette gøres telefonisk af kontrolløren, der skal udføre kontrollen. Inden kontrollen vil Center for Planter & Landbrugslov sende en kontrolmeddelelse vedlagt nedenstående bilag: Bilag A er en oversigt over kartoffelbrok udbruddet i 2014 og båndlæggelsesperioder af smittede marker Bilag B Kort over bevægelsesmønsteret der skal følges i marken Bilag D er et registreringsark til indsendelse af jordprøver Bilag C er et registreringsark til indsendelse af kartoffelknolde Bilag 1 er et skema, der viser de marker, der skal kontrolleres. I skemaet står hver enkelt mark på sin egen linje. Ud for hver mark står CVR nummer for avler, markbloknummer og marknummer, anmeldt kartoffeltype, markens indtegnede areal fra avlernes indtegning i IMK samt antal kartoffelplanter, der skal tages op pr. mark. Side 6/16
Bilag 2 til kontrolmeddelelse er oversigtkort over de marker, der skal gennemgås i den visuelle kontrol. Af bilaget fremgår CVR nummer for avler, markbloknummer, marknummer. Ud for de marker, der skal kontrolleres, fremgår, at der dyrkes kartofler. Sikkerhedsforskrifter Inden påbegyndelsen af kontrollen på en bedrift, rengøres og desinficeres støvler, stok, bukser og andre hjælpemidler med et anerkendt desinfektionsmiddel, for eksempel Virkon S. For at undgå at eventuel smittespredning, skal støvler, stok, bukser og diverse hjælpemidler for jord og planterester, og støvler, stok, bukser og andre hjælpemidler rengøres for jord og desinficeres igen når kontrolløren træder ud af en mark og ind i en anden. NaturErhvervstyrelsens generelle sikkerhedsforskrifter for lokalafdelingen følges. Forskrifterne er udarbejdet af sikkerhedsudvalget og findes på intranettet under Personale og i Den genelle Kontrolinstruks. Husk at spørge om seneste pesticidspøjtning af marken, før du påbegynder kontrollen og udsæt kontrollen, hvis marken lige er sprøjtet. Prøvetagning visuel kontrol Kontrolmetoden i undersøgelseszonen er som udgangspunkt visuel kontrol af opgravede knolde. Kartoffelplanter skal graves op, og hver enkelt kartoffelknold fra planten kontrolleres visuelt for synlige symptomer på kartoffelbrok. Der skal opgraves 180 kartoffelplanter pr. ha.; Prøvetagning visuel kontrol samt i bilag 3. Bevæge-mønster i marken: Prøve lokalisering For at kunne finde tilbage til et sted med en positiv prøve, skal kontrolløren: 1. Noterer startpunktet i marken på markkortet, hvis muligt med GPS koordinater 2. Notere bevægelser og prøvemønster på markkort, i hver enkelt mark så præcist som overhovedet muligt 3. Notere evt. uregelmæssigheder, observationer og pejlepunkter 4. Noterer punktet, hvor der er fundet en kartoffelplante med symptomer på kartoffelbrok, hvis muligt med GPS koordinater. Det er vigtigt ikke at opdele marken i mindre delmarker på markkortet. Side 7/16
Bevægemønster I bilag B kan du se bevægemønster i marken. Opgravning af kartoffelplanter bør starte i et hjørne af marken, som hvis muligt lokaliseres med GPS koordinater. Kontrolløren går på langs af dyrkningsretningen i marken. For hver 8 meter graves en hel kartoffelplante op, og de enkelte kartoffelknolde fra planten, undersøges for, om der er synlige symptomer på er smittet med kartoffelbrok. Når kontrolløren har nået enden af marken, går kontrolløren 7 meter på tværs af dyrkningsretningen og starter igen med at grave kartoffelplanter op for 8 meter i dyrkningsretningen. Hver gang at kontrolløren når enden af marken, og gå i marken igen. forskydes prøvetagningen med ½ langs-længde (ca. 4 meter) for at øge prøvetagningens effektivitet statistiske sikkerhed. I tilfælde af fund af kartoffelknolde med symptomer på kartoffelbrok Hvis en opgravet kartoffelknold har symptomer på kartoffelbrok, skal denne sendes til analyse. Derefter forlades marken med det samme, og resten af marken kontrolleres ikke. Efter at kartoffelknoldene er pakket ned i bøtterne, skal udstyret rengøres inden kontrollen af den næste mark starter. Det er vigtigt at kontrolløren har engang plastik handsker på under håndtering af kartoffelknolde der skal sendes til laboratoriet. Resten af bedriftens marker i undersøgelseszonen skal fortsat undersøges for, om der er kartoffelbrok. Hvis der konstateres kartoffelbrok i en mark i undersøgelseszonen, skal resten af den pågældende bedrifts resterende marker hvor der er sat kartofler i 2015, undersøges for om der er kartoffelbrok. Kontrollører skal ikke selv tage initiativ til at påbegynde denne undersøgelse, der vil blive planlagt af Planter & Landbrugslov i samarbejde med kontrolafdelingerne, hvis der er fund. Mærkning og forsendelse af kartoffelknolde til laboratorium De opgravede kartoffelknolde, der har synlige symptomer på kartoffelbrok, skal hurtigst muligt sendes til laboratoriet til videre undersøgelse. Knoldene skal i en tætsluttende plastikbøtter, og der sættes en stregkode på posen og den anden stregkode sættes på registreringsarket. Prøverne afsendes med kopi af registreringsarkene vedlagt, hurtigst muligt efter afslutning af prøver i en enkelt mark. Side 8/16
Undersøgelsesmetode ved jordprøve Redskab Der anvendes de samme rene jordspyd som til jordprøvetagning for kartoffelcystenematoder. Dybde Jordspyddet skal stikkes godt ned, - helst ned til ca. 20 cm. dybde, hvilket især er vigtigt i jordlag, der ikke er nypløjede eller hvor der er foretaget anden jordbearbejdning. Stikintensitet og undersøgelsesmønster Der tages 3 prøver pr. ha. Hver prøve består af 60 stik. Dvs. i alt skal der tages 180 stik pr. ha. Kontrolløren går på langs af dyrkningsretningen/pløjeretningen i marken. For hver 8 meter tages der et stik. Når kontrolløren når enden af marken, skal han gå 7 meter på tværs af dyrkningsretningen/pløjeretningen og går. Det svare til et stik pr. 56 m2. Mærkning og forsendelse af jordprøver til laboratorium Hver bøtte med jordprøver mærkes med en prøvelabel på siden af bøtten, ikke på låget, og den anden stregkode klæbes på registreringsarket. Prøverne afsendes med kopi af registreringsarkene vedlagt hurtigst muligt efter afslutning af prøver i en enkelt mark. Prøver fra et marknummer samles så vidt muligt i én kasse og ellers nummereres kasserne, og marknummer anføres samtidig. Bevægemønster i marken Jordprøvetagningen skal foregår efter det samme bevægelsesmønster som der benyttes ved visuel kontrol. 60 stik samles i én prøve. Der skal tages 180 stik per ha. Dvs. 3 prøver per ha. Der rundes op. Dvs. er marken 1,2 ha, tages der 4 prøver. Prøve lokalisering For at kunne finde tilbage til et sted med en positiv prøve, skal kontrolløren: 1. Noterer startpunktet i marken på markkortet. Hvis muligt tages der et GPS punkt i startpunktet 2. Notere bevægelser og prøvemønster på markkort, i hver enkelt mark så præcist som overhovedet muligt. Det skal om muligt noteres GPS-punkter for opstart af hver ny LAB-prøve (dvs. efter hvert 60. stik) 3. Indtegner prøvenumre undervejs i marken, hvor der er pejlemærker m.v. 4. Notere evt. uregelmæssigheder, observationer og pejlepunkter. Side 9/16
Det er vigtigt ikke at opdele marken i mindre delmarker, på markkortet. Mærkning og forsendelse af jordprøver til laboratorium Hver bøtte mærkes med en prøvelabel med stregkode på siden af bøtten, ikke på låget, og den anden stregkode klæbes på registreringsarket. Prøverne afsendes med kopi af registreringsarkene vedlagt, hurtigst muligt efter afslutning af prøver i en enkelt mark. Prøver fra et marknummer samles så vidt muligt i én kasse og ellers nummereres kasserne, og marknummer anføres samtidig. Fælles for både jordprøver og kartoffelknolde Plastikbøtter til jordprøver og labels Hvis der skal rekvireres nye labels, gøres dette direkte hos Lotte Hougs fra Fødevarestyrelsen laboratorium, hou@fvst.dk. Registreringsark Alle prøver for en enkelt mark noteres på samme registreringsark (bilag C og D), (hvis der er brug for flere sider, så skriv sidenummer på hver side og anfør, hvilken side ud af det samlede sidetal, f.eks. side 2 af 4). Der klæbes en stregkode på for hver prøve, der udtages. GPS koordinaterne for hver prøvestart skrives på arket sammen med evt. bemærkninger. Registeringsarket kopieres og der vedlægges en kopi i kassen. Registreringsarket skal desuden scannes og sendes pr. mail til: hou@fvst.dk og xkar@naturerhverv.dk (til xkar@naturerhverv.dk scannes også kortskitser med oplysninger på) før eller samme dag, som prøverne afsendes. Husk at skrive Kartoffelbrok i e-mailens emnefelt. Analyseresultater sendes til NaturErhvervstyrelsen i Nyrupsgade 30 1780 København V per mail, som orienterer avler og kontrollører om resultatet. Prøvekasserne sendes til: Fødevarestyrelsen Sektion for Plantediagnostik Søndervang 4 4100 Ringsted Timereregistering Timerne skal registreres under 53202 Side 10/16
Symptomer på kartoffelbrok Kartoffelbrok er en plantesygdom, der angriber kartofler og vilde arter af natskyggefamilien, men ikke andre arter. Kartoffelknolde der er smittet med Kartoffelbrok, udviser symptomer i form af at kartoffelknolden udvikler blomkålslignende svulster. Ved angreb kan overdelens vækst være hæmmet. Ved stærkt angrebet, kan der små grønlige vorter på stænglens knopper eller på bladene. Kartoffelbrok spredes via sporangier, der kan og hvile i jorden i op til 30 år. Kartoffelknold smittet med kartoffelbrok Kartoffelplanter angrebet af kartoffelbrok Opgravet kartoffelplante smittet med kartoffelbrok Smittet plantedel af kartoffelplante En gennemskåret sund kartoffelknold En smittet række af kartoffelplanter Side 11/16
Bilag A. Oversigt over kartoffelbrok udbruddet 2014 og båndlæggelsesperioder af smittede marker I efteråret 2014 blev der i Midtjylland konstateret fund af svampen (Synchytrium endobioticum), som forårsager kartoffelbrok. Svampens hvilesporer kan overleve i jorden i op til 30 år, og de transporteres med jord og kartoffelknolde. Sporerne kan opformeres hurtigt ved dyrkning af kartofler. Kartoffelbrok er en karantæneskadegører, hvis bekæmpelse er reguleret af EU og dansk lovgivning. Kartoffelbrok er en skadegører, der angriber natskyggefamilien. Vi har som plantesundhedsmyndighed pligt til at identificere udbruddets omfang og forebygge spredning. Marker smittet med kartoffelbrok bliver pålagt forbud mod kartoffelavl i en periode. Der oprettes en bufferzone omkring de smittede marker for at forebygge spredning af smitte. I bufferzonen er det ikke tilladt at dyrke kartofler, medmindre det er en sort, der er resistent overfor den specifikke type af kartoffelbrok (patotype), der findes på den nærliggende smittede mark. Patotypen skal være bestemt ved undersøgelser i et laboratorium, og der skal være resistente sorter i forhold til den identificerede patotype. Restriktionernes varighed for smittede marker og marker i bufferzone er i nogle tilfælde bestemt af smittetrykket i de enkelte smittede marker, som angivet nedenfor: Ved fund i en mark af mindst én prøve i form af sporangier og/eller fund af kartoffelknold inficeret med kartoffelbrok Inficeret knold eller sporangie-antal >= 5 pr. g jord (NAER karakteristik: Højt infektionsniveau) 0,05 pr. g jord <= sporangie-antal < 5 pr. g jord (NAER karakteristik: Middel infektionsniveau) sporangie-antal < 0,05 pr. g jord (NAER karakteristik: Lavt infektionsniveau) Karenstid for smittet mark 15 år 10 år uden avl af kartofler og planter-tiludplantning 5 år uden avl af kartofler og planter-tiludplantning, fulgt af 5 år uden avl af ikkeresistente kartofler, læggekartofler uanset sort og planter-til-udplantning. Vi anser hele marken for at være smittet, når der fundet bare en levende svampespore (sporangie) i markens jord, og/eller der er fundet en kartoffelknold, der er synligt smittet med kartoffelbrok. Hvis der er levende smitte i en mark, opformeres smitten, hvis der dyrkes kartofler. Dyrkningsrestriktioner, der lægges på en smittet mark, har til formål at hindre opformering og spredning af smitten. Smitten spredes typisk med kartofler, jord på kartofler, maskiner og lignende. Efter karenstiden, tager NaturErhvervstyrelsen jordprøver, for at undersøgen om marken er fri for smitte. Side 12/16
Bilag B. Kort over bevægelsesmønsteret der skal følges i marken Der er det samme bevægelsesmønstreret ved visuel kontrol og jordprøvetagning. Bevægelsesretningen er langt med pløjeretningen/dyrkningsretningen. For hver 8 meter graves en hel kartoffelplante op. Når kontrollen har nået enden af marken, går kontrolløren 7 meter på tværs af dyrkningsretningen og går tilbage i marken. Hver gang at kontrolløren når enden af marken, og gå i marken igen. forskydes prøvetagningen med ½ langs-længde (ca. 4 meter) for at øge prøvetagningens effektivitet statistiske sikkerhed. Side 13/16
Bilag D. Registreringsark til indsendelse af jordprøver Registreringsark for jordprøver for kartoffelbrok (produkt nr. 53202) Avler navn: Avler cvr nr: Kontrollør: Dato: Mark nr: Prøver i alt fra marken: Markblok nr: Prøveintensitet: Stregkode Bemærkninger Stregkode Bemærkninger Blanket(ter) scannes og sendes pr. mail til hou@fvst.dk, edgaw@fvst.dk og xkar@naturerhverv.dk med Kartoffelbrok skrevet i emnefeltet Side 14/16
Bilag C. Registreringsark til indsendelse af kartoffelknolde Registreringsark for kartoffelknolde for kartoffelbrok (produkt nr. 53202) Avler navn: Avler cvr nr: Kontrollør: Dato: Mark nr: Kartoffelknolde i alt fra marken: Markblok nr: Prøveintensitet: Stregkode Bemærkninger Stregkode Bemærkninger Blanket(ter) scannes og sendes pr. mail til hou@fvst.dk, edgaw@fvst.dk og xkar@naturerhverv.dk med Kartoffelbrok skrevet i emnefeltet Side 15/16
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyrupsgade 30 1780 København V Tlf.: 3395 8000 mail@naturerhverv.dk www.naturerhverv.dk Side 16/16