Kommuneplan 2013-25. Resumé af. for Holbæk Kommune

Kommuneplan 2013-25 Resumé af for Holbæk Kommune

Indledning 2 3 Udgivet i 2014 af Holbæk Kommune By og Landskab, Plan Kanalstræde 2 4300 Holbæk Telefon: 72 36 36 30 E-mail: plan@holb.dk Foto Alle fotos er fra Holbæk Kommune Ophavsret: Holbæk Kommune Marts 2012 Byrådet inviterer med Debatoplæg om Holbæk Kommuneplan 2013 kommunens kommuneplan. et foto af Min by, mit sted. Okt. 2012 Dialogmøde om byudvikling i Holbæk by. Byrådet inviterer kommunens borgere, og principperne for en ny helhedsplan for Holbæk by. Juni-aug. Holbæk Byråd har den 18. december 2013 vedtaget sumeet indeholder de overordnede værdier, mål og principper for udviklingen i Holbæk Kommune i de kommende 12 år. Holbæk Kommune har valgt, at Kommuneplan 2013- Den digitale kommuneplan tager udgangspunkt i den gældende planlov og indeholder en hovedstruktur, - råder). riteringer for den fysiske udvikling. For uddybende beskrivelser af værdier og mål for udviklingen eller - også læse om de statslige interesser i planlægningen - ger afsæt i Holbæk Udviklingsstrategi 2012, hvor der bymønster, byudvikling, erhverv, uddannelse, sundhed, klima og energi. Endvidere tager planen afsæt i kommunens overord- Opfølgning på høring - - - lige høringssvar fra borgere og andre interesserede. Alle høringsbidragene er samlet i en Hvidbog som kan ses på den digitale kommuneplan. På baggrund af høringsbidragene har byrådet vedta- forslaget i forbindelse med den endelige vedtagelse Nyheder i Kommuneplan 2013 for kommunens tre største byer, udpegning fulde landbrugsområder samt en række nye naturudpegninger.

Kommuneplanens indhold Udgangspunktet 4 5 web, kommuneplanforslaget indeholder også en række nye emner som biogas, landbrugsudpegninger - baseret på landskabskaraktermetoden samt helhedsplaner for kommunens tre største byer. skabe et robust grundlag for en dynamisk og foranderlig planlægning. Planlægningen skal bygges på en forståelse for stedets kvaliteter og udviklingspoten- - mune. Kommuneplanforslaget bygger desuden videre på visionen i Kommuneplan 2007-18 om, at planlægningen skal ske i et udviklingsorienteret fællesskab, hvor borgere deltager i dialogen omkring den lokale udvikling og forandringer skabes på grundlag af frivilligt lokalt engagement. Hovedstrukturen - ne. Hovedstrukturen indeholder de overordnede mål for kommunens udvikling og arealanvendelsen. Her kan du også læse om planens forudsætninger, herun- for kommuneplanen. De 8 temaer rende arealudpegninger, der fastlægger, hvilke regler - der bestemmelser for anvendelse af det åbne land og planlægning af byudvikling, infrastruktur samt klima der har oplysende eller forklarende karakter og danner baggrund for forståelsen af kommuneplanens bestemmelser. Lokalområder indeholder beskrivelser af de enkelte lokalområder og lokalområdebyer, herunder byrådets mål for de enkelte lokalområdebyer samt de lokale værdier. Under rammer bestemmelser for blandt andet anvendelse, bebyg- råder. Der kan ikke lokalplanlægges for emner eller kalplanlægningen og kommuneplanens rammedel. KOMMUNEPLAN 2013-25 HOVEDSTRUKTUR DE 5 VÆRDIER 8 TEMAER RAMMER 18 LOKALOMRÅDER - - - et regionalt knudepunkt og forbindelsesled mellem Holbæk Kommune indgår sammen med det øvrige - sundsregionen mulighed for at kunne klare sig i den - - bymønster udenfor og i tæt samspil med Storkøbenhavn sammen med de øvrige større byer som Roskilde, Ringsted, Slagelse, Frederikssund og Hillerød. - - Holbæk Kommune består af et stærkt netværk af forskellige byer og landsbyer, der er omkranset af land- lingen skal foregå, mens udviklingen af det åbne land kontakt med naturen. Udviklingen mod oplevelses- og vidensamfundet er kring de større byer. Holbæk by er kommunens ho- vedby og center for handel og oplevelser. Byen skal udbud af erhvervsarealer. Holbæk by fungerer som mune med skov, natur og landskaber, som indgår i en sammenhængende struktur. Forskellige interesser interesser. Anvendelsen af det åbne land skal ske i et samspil, Velfungerende infrastruktur er en forudsætning - - - at kommunen kan udvikle sig i den retning, vi gerne - -

6 7 bæk Udviklingsstrategi 2012 kan blive virkelighed ved - lingsstrategiens mål inden for blandt andet bymønster, byudvikling, erhvervsudvikling, uddannelse, - UDVIKLINGS- STRATEGI 2012 Udviklingsstrategi 2012 er Holbæk Byråds svar strategiske spørgsmål om kommunens langsigtede udvikling, herunder hvordan byrådet statslige og regionale målsætninger. KOMMUNE- PLAN 2013 Kommuneplan 2013-25 lingsstrategiens mål kan rammer for den fysiske planlægning. byerne som det åbne land. indfri en række statslige krav og regionale målsætninger. De statslige krav er samlet og beskrevet i Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægnin- de regionale udviklingsplaner. LOKAL- PLANER Kommuneplanen udgør lokalplaner, og er grundlag for behandling af en række sager, herunder den kon- åbne land og ansøgninger Med afsæt i udviklingsstrategiens mål samt de statslige krav og regionale mål fokuserer Kommuneplan gen af kommunens byer og det åbne land. De fem værdier kobler udviklingsstrategiens mål og indsatser de statslige krav og regionale målsætninger. De fem værdier er: En samlet stærk kommune med by og land, hvor resurserne i by- og landområderne udvikles som grundlaget for vækst og velfærd. Planlægningen skal under- Kommunens byer skal være levende og dynamiske og danne rammen om det moderne liv, vi lever. Planlægningen skal bygge videre på de styrker og tryghed, mangfoldighed, byrum, arkitektur og gode mune at bo i. Bevaret og styrket natur og landskab og landskabsområder. Planlægningen af kommunens landområder skal bygge på en samlet landskabelig vurdering, og enhver forandring i det åbne land skal ske i respekt for de enkelte områders karakter, kvali- ligheden for fysisk udfoldelse i såvel byerne som det åbne land indgår som væsentlige parametre i plan- - kommunes borgere, besøgende og turismeøkonomien. Nye synergier mellem kultur, natur, sundhed og turisme skal udforskes. hed alle indgår i planlægningen. Vi skal planlægge for - Vi skal forebygge og forberede os på klimaforandrin- CO 2 -udledningen ved at satse på vedvarende energi.

8 Tema 1: Bymønster & byudvikling Vi skal dyrke forskelligheden og fokusere indsatsen ƉĊ Ăƚ ƐŬĂďĞ ĞŶ ƐƚčƌŬ ŚŽǀĞĚďLJ ĚĞƌ ŬĂŶ ůɔōğ ƵĚǀŝŬlingen i hele kommunen. Holbæk Kommune består af 17 lokalområder og Holbæk by. Holbæk by er kommunens hovedby og center for handel, kultur, erhverv og service. Jyderup og Tølløse er de næststørste byer og centre for henholdsvis den vestlige og den sydlige del af kommunens opland. Jyderup og Tølløse skal udvikles som ƚž ƐƚčƌŬĞ ŵğůůğŵɛƚžƌğ ďljğƌ ĚĞƌ ƌƶŵŵğƌ ŽīĞŶƚůŝŐ ŽŐ privat service samt et bredt udbud af boliger og arďğũěɛɖůăěɛğƌ BYBJERG &Žƌ Ăƚ ƵŶĚĞƌƐƚƆƩĞ ĚĞƚ ŶLJĞ ďljŵɔŷɛƚğƌ Ğƌ ĚĞƌ ŵğě <ŽŵŵƵŶĞƉůĂŶ ϮϬϭϯͲϮϱ ƐŬĞƚ ĞŶ ŽŵĨŽƌĚĞůŝŶŐ ĂĨ ĂƌĞĂůĞƌ Ɵů ďžůŝőƶěďljőŷŝŷő Ğƌ ĂƌďĞũĚĞƐ ŵğě ĞŶ ĨŽƌĚĞůŝŶŐ ĂĨ ďžůŝőɵůǀčŭɛƚğŷ ŵğě ŐŽĚƚ ϱϭ й ŝ,žůďčŭ ďlj ŽŐ ŐŽĚƚ ϭϲ й ŝ ĚĞ ƚž ŶčƐƚƐƚƆƌƐƚĞ ďljğƌ ŵğŷɛ ĚĞŶ ƌğɛƚğƌğŷěğ vækst fordeles på de øvrige områdebyer. Der er dog fortsat boligudbygningsmuligheder i alle lokalområder. I forlængelse heraf planlægges der for ny byudvikling primært i Holbæk og i kommunens to øvrige ƐƚƆƌƐƚĞ ďljğƌ Ŷ ƟůƐǀĂƌĞŶĚĞ ŽŵĨŽƌĚĞůŝŶŐ ĨŽƌĞƚĂŐĞƐ ĨŽƌ erhvervsområderne, hvor der udtages erhvervsareaůğƌ ŝ ĚĞ ŵŝŷěƌğ ďljğƌ ŽŐ ŽŵĨŽƌĚĞůĞƐ Ɵů,ŽůďčŬ ŽŐ dɔůløse. UDBY HAGESTED HØRBY SVINNINGE TUSE &ƌă ďčƌğěljőɵőğ ŚǀĞƌ ŝɛčƌ Ɵů ďčƌğěljőɵőğ ƐĂŵŵĞŶ <ŽŵŵƵŶĞƉůĂŶ ϮϬϭϯͲϮϱ ŐƆƌ ŽƉ ŵğě ƚăŷŭğőăŷőğŷ Žŵ Ăƚ ŬŽŵŵƵŶĞŶƐ ůžŭăůžŵƌċěğƌ ƐŬĂů ǀčƌĞ ďčƌğěljőɵőğ hver især. I stedet skal lokalområderne og de enkelte delområdebyer ses som dele af en samlet bæredygɵő ŬŽŵŵƵŶĞ ŵğě ďlj ŽŐ ůăŷě ŚǀŽƌ ŽŵƌĊĚĞďLJĞƌŶĞ ŚǀĞƌ ŝɛčƌ ŚĂƌ ĚĞƌĞƐ ƐčƌůŝŐĞ ŬǀĂůŝƚĞƚĞƌ ŽŐ ƟůďƵĚ ƐŽŵ ƐƵƉƉůĞƌĞƌ ŚŝŶĂŶĚĞŶ ŵğŷ ŝŭŭğ ĂůůĞ ƟůďLJĚĞƌ Ăůƚ Ŷ ŚŽǀĞĚďLJ Ğƚ ǀčŬƐƚůŽŬŽŵŽƟǀ DĞĚ <ŽŵŵƵŶĞƉůĂŶ ϮϬϭϯͲϮϱ ĨŽŬƵƐĞƌĞƐ ƵĚǀŝŬůŝŶŐƐŝŶĚsatsen på Holbæk som hovedby og på de næststørste byer, frem for at fordele indsatser og vækst ud over ŚĞůĞ ŬŽŵŵƵŶĞŶ ŐĞŽŐƌĂĮƐŬ Ğƚ ďğƚljěğƌ ŝŭŭğ Ăƚ ĚĞƌ ikke fortsat vil være udviklingsmuligheder i de mindre byer. Nye byudviklingsområder <ŽŵŵƵŶĞƉůĂŶ ϮϬϬϳͲϭϴ ďůğǀ Ɵů ĚĂ ďžůŝőƶěďljőŷŝŷőğŷ ŶĊĞĚĞ Ɛŝƚ ŚƆũĞƐƚĞ ^ŝěğŷ ŚĂƌ ĚĞŶ ĮŶĂŶƐŝĞůůĞ ŬƌŝƐĞ ůăőƚ ĞŶ ĚčŵƉĞƌ ƉĊ ďžůŝőďljőőğƌŝğƚ ŽŐ ĚĞŶ ĨĂŬƟƐŬĞ ďžůŝőƶěďljőŷŝŷő ŶĊĞĚĞ ĂůĚƌŝŐ ĚĞ ŚƆũĚĞƌ ŵăŷ ƉůĂŶůĂŐĚĞ ĨŽƌ ĞƌĨŽƌ Ğƌ ĚĞƌ ĨŽƌƚƐĂƚ ďğƚljěğůŝőğ ĂƌĞĂůƌĞƐĞƌǀĞƌ Ɵů ŶLJ byudvikling inden for de allerede udlagte rammer. <ŽŵŵƵŶĞƉůĂŶ ϮϬϭϯͲϮϱ ůčőőğƌ ƐĊůĞĚĞƐ ŬƵŶ ŝ ŵğőğƚ ďğőƌčŷɛğƚ ŽŵĨĂŶŐ ŶLJĞ ĂƌĞĂůĞƌ ƵĚ Ɵů ďljǀčŭɛƚ <ŽŵŵƵŶĞƉůĂŶ ϮϬϭϯͲϮϱ ďăɛğƌğɛ ƉĊ ĨŽƌǀĞŶƚŶŝŶŐĞŶ om, at der igen kommer vækst i Holbæk Kommune. Ğ ĨƆƌƐƚĞ ϰ Ċƌ ŵğě ĞŶ ŵŝŷěƌğ ďžůŝőɵůǀčŭɛƚ ƐƟŐĞŶĚĞ ĨƌĂ ĐĂ ϭϳϭ ďžůŝőğƌ ĊƌůŝŐƚ ŽŐ ŽƉ Ɵů ŐŽĚƚ ϱϭϭ ďžůŝőğƌ Ċƌligt for den resterende 8 årige del af perioden. Samlet ŐŝǀĞƐ ĞŶ ďžůŝőɵůǀčŭɛƚ ĨƌĂ ŽŐ ŵğě ϮϬϭϯ Ɵů ϮϬϮϱ ƉĊ ĐĂ ϰ ϳϱϳ ďžůŝőğƌ Samlet set er der sket en omfordeling af ca. 648 boliger, hvoraf hovedparten placeres i Holbæk by ved Holbæk Have og Jernstøberiet. HOLBÆK KUNDBY SØSTRUP REGSTRUP/NR. JERNLØSE STIGS BJERGBY Ğ ƆǀƌŝŐĞ ůžŭăůžŵƌċěğďljğƌ Ğƌ LJďũĞƌŐ hěďlj,ăgested, Tuse, Gislinge, Kundby, Svinninge, Mørkøv, Knabstrup, Regstrup, Undløse, Ugerløse, St. Merløse, Kr. Eskilstrup og Vipperød. MÅRSØ GISLINGE VIPPERØD ARNAKKE KNABSTRUP JYDERUP SDR. JERNLØSE KVANLØSE MØRKØV GL. TØLLØSE TØLLØSE UNDLØSE UGERLØSE KR. ESKILSTRUP HOVEDBY ST. MERLØSE STØRRE CENTERBY MINDRE CENTERBY LOKALCENTERBY MINDRE BY

10 re kommuneplans principper om, at planlægningen de lokale kvaliteter og muligheder samt retningslin- vidt muligt bevares ved planlægningen af nye byom- skabelige træk. Gode byer at leve i Det er byrådets mål, at planlægningen for kom- levende og varierede bymidter med blandet area- der skal fortsat være en klar grænse mellem by og land. Det er en målsætning, i videst muligt omfang, forlængelse heraf planlægges for ny byudvikling primært i Holbæk samt i Jyderup og Tølløse. - herunder bestemmelser om, at bebyggelsen i nye boligområder skal opføres som lavenergibebyggelse eller bedre, og at det ved renoveringer, ombygninger stræbes at nedbringe energiforbruget. Fortætning og byomdannelse Fortætning af de eksisterende bysamfund skal med- - for friholdelse af det åbne land og de bynære grønne områder for ny bymæssig bebyggelse. Tomme byg- nye byområder skal fastlægges ud fra beliggenheden Tidligere erhvervs- og havnearealer er vurderet i for- deholder udpegninger af en stribe byomdannelsesområder. Du kan læse mere om kommuneplanens behandling af temaet Bymønster & Byudvikling på

12 Tema 2: Erhverv & detailhandel Planlægningen skal sikre gode rammer for erhvervs- seret detailhandelsstruktur. Holbæk Kommune har et bredt erhvervsliv med mange små og mellemstore virksomheder inden for industri, bygge og anlæg, service og handel. for den enkelte og for samfundet. Derfor vil Holbæk Kommune ved at skabe bedre rammer for erhvervsli- udefra. mende 12 år, men der er foretaget omfordeling af steret. bedre rammer for erhvervslivet blandt andet ved at sikre et bredt og varieret udbud af erhvervsarealer - småerhverv i landdistrikterne. Som noget nyt indeholder kommuneplanen også udpegninger af områder, hvor landbruget kan udvikle sig. bæk by. For den enkelte betyder uddannelse mulig- Du kan læse mere om kommuneplanens behandling af temaet Erhverv & Detailhandel på fællesskaber. For kommunen betyder det grundlaget for et stærkere erhvervsliv og en solid økonomi. Derfor vil byrådet blandt andet fokusere på gode uddan- - nelsesområder, således at der fremover kan placeres om dør. Endvidere giver kommuneplanen mulighed for at etablere en helt ny uddannelsescampus i Holbæk by. lig dagligvareforsyning i alle lokalområder og bydele samt at sikre det bredest mulige udbud af udvalgsva- de bymønster. Holbæk by skal forsat udvikles som et spændende sted at besøge for både turister og indbyggere i kommunen. Det er byrådets mål, at der skal ske en modernisering af detailhandlen i Holbæk by, så byen får samme mulighed for at udvikle sit handelsliv som f.eks. Roskilde og Slagelse, der i dag har langt større muligheder for - handelscenter med bymidten, bilbyen, Megacenter I -

14 dğŵă ϯ dƌăįŭ Et velfungerende vej- og jernbanenet samt kollekɵǀ ƚƌăįŭ Ğƌ ĞŶ ĂĨ ĚĞ ǀŝŐƟŐƐƚĞ ĨŽƌƵĚƐčƚŶŝŶŐĞƌ ĨŽƌ Ăƚ kommunen kan udvikle sig i den retning, vi gerne vil. dƌăįŭŭğŷ ŚĂƌ ŝ ŵăŷőğ Ċƌ ǀčƌĞƚ ǀŽŬƐĞŶĚĞ ŽŐ ǀŝů ĨŽƌƚƐĂƚ ǀŽŬƐĞ ŝ ĨƌĞŵƟĚĞŶ Ğƚ ŚčŶŐĞƌ ďůăŷěƚ ĂŶĚĞƚ ƐĂŵŵĞŶ ŵğě ĚĞŶ ŵċěğ ǀŝ ďžƌ ĂƌďĞũĚĞƌ ŽŐ ůğǀğƌ ƉĊ Ğƌ ƚğőŷğƌ ƐŝŐ Ğƚ ďŝůůğěğ ĂĨ Ăƚ ƵĚǀŝŬůŝŶŐĞŶ ŝɛčƌ ŬŽŵŵĞƌ Ɵů Ăƚ foregå i byerne og særligt i de større byer med gode ƚƌăįŭĩžƌďŝŷěğůɛğƌ ĞƌĨŽƌ Ğƌ ŐŽĚĞ ďljğƌ ŵğě ŐŽĚĞ ƚƌăįŭĩžƌďŝŷěğůɛğƌ ǀŝŐƟŐĞ ŚǀŝƐ,ŽůďčŬ <ŽŵŵƵŶĞ ĨŽƌƚƐĂƚ ƐŬĂů ǀčƌĞ ŝ ƐƚĂŶĚ Ɵů Ăƚ ƟůƚƌčŬŬĞ ŶLJĞ ďžƌőğƌğ ŽŐ ĨĂƐƚholde dem, som allerede bor her. Placering af ny byǀčŭɛƚ ƐŬĂů ĚĞƌĨŽƌ ƐŬĞ ŚǀŽƌ ĚĞŶ ƚƌăįŭăůğ ŝŷĩƌăɛƚƌƶŭƚƶƌ ďğěɛƚ ŵƶůŝőƚ ƵŶĚĞƌƐƚƆƩĞƌ ŐŽĚĞ ƚƌăįŭĩžƌďŝŷěğůɛğƌ ƐĊ ĚĞƚ ďůŝǀğƌ ůğʃğƌğ ŽŐ ŚƵƌƟŐĞƌĞ Ăƚ ƉĞŶĚůĞ BYBJERG Ŷ ďčƌğěljőɵő ŝŷĩƌăɛƚƌƶŭƚƶƌ / ŬŽŵŵƵŶĞƉůĂŶĞŶ ŝŷěőċƌ ƚƌăįŭɖůăŷůčőŷŝŷő ƐŽŵ Ğƚ ǀčƐĞŶƚůŝŐƚ ĞůĞŵĞŶƚ ŝ ĨŽƌŚŽůĚ Ɵů Ăƚ ƐŝŬƌĞ ĞŶ ďčƌğěljőɵő ƵĚǀŝŬůŝŶŐ sŝ ƐŬĂů ŐĞŶŶĞŵ ƉůĂŶůčŐŶŝŶŐĞŶ ŐƆƌĞ ĚĞƚ ŶĞŵŵĞƌĞ ŽŐ ŵğƌğ ĂƩƌĂŬƟǀƚ Ăƚ ďğŷljʃğ ĚĞŶ ŬŽůůĞŬƟǀĞ ƚƌăŷɛɖžƌƚ ƐĂŵƟĚŝŐ ŵğě Ăƚ ǀŝ ƐŬĂů ĂƌďĞũĚĞ ĨŽƌ ĞŶ ƐƚƆƌƌĞ ĨƌĞŵŬŽŵŵĞůŝŐŚĞĚ ƉĊ ǀĞũĞŶĞ ŽŐ ďğěƌğ ƟůŐčŶŐĞůŝŐŚĞĚ ĨŽƌ ĚĞ ďůɔěğ ƚƌăįŭăŷƚğƌ UDBY HAGESTED 3 GISLINGE SVINNINGE HOLBÆK TUSE KUNDBY 1 KNABSTRUP REGSTRUP/NR. JERNLØSE JYDERUP VIPPERØD 2 MØRKØV ĞĚƌĞ ƚƌăįŭĩžƌďŝŷěğůɛğƌ Ɵů ŽŵǀĞƌĚĞŶĞŶ WůĂĐĞƌŝŶŐĞŶ ĂĨ ŶLJĞ ŬŽŵŵƵŶĂůĞ ƚƌăįŭăŷůčő ďɔƌ ďċěğ ƐĞƐ ŝ Ğƚ ůžŭăůƚ ƉĞƌƐƉĞŬƟǀ ŽŐ ƐĂŵƟĚŝŐ ŵğěǀŝƌŭğ Ɵů Ăƚ ĨŽƌďĞĚƌĞ ĚĞ ƚƌăįŭăůğ ĨŽƌďŝŶĚĞůƐĞƌ Ɵů ŽŵǀĞƌĚĞŶĞŶ ŝɛčƌ ŚŽǀĞĚƐƚĂĚĞŶ ĨŽƌ Ăƚ ƆŐĞ ĞīĞŬƟǀŝƚĞƚĞŶ ŽŐ ŵŝŷěɛŭğ ƚƌčőśğě ǀĞŶƚĞƟĚ ŽŐ ƐƉŝůĚ ŝ ƚƌăŷɛɖžƌƚͳ ŽŐ ŝŷĩžƌŵăɵžŷɛƶěǀğŭɛůŝŷő ƌďğũěğƚ ŵğě Ăƚ ĨŽƌďĞĚƌĞ ƚƌăįŭĩžƌďŝŷěğůɛğƌŷğ Ɵů især hovedstadsområdet gennem statslige investeƌŝŷőğƌ ŝ ŝŷĩƌăɛƚƌƶŭƚƶƌ ŽŐ ƚžőěƌŝō Ğƌ ŝőăŷőɛăƚ ŝ ŽǀĞƌĞŶƐstemmelse med de statslige beslutninger herom. 2 Ŷ ǀĞůĨƵŶŐĞƌĞŶĚĞ ƚƌăįŭďğƚũğŷŝŷő Ğƌ ǀŝŐƟŐ ĨŽƌ ŬŽŵŵƵŶĞŶƐ ŶƵǀčƌĞŶĚĞ ŽŐ ĨƌĞŵƟĚŝŐĞ ďžƌőğƌğ <ŽŵŵƵŶĞƉůĂŶ ϮϬϭϯͲϮϱ ĂƌďĞũĚĞƌ ĨŽƌ Ăƚ ŵŝŷěɛŭğ energi- og resurseforbruget ved at give mulighed for Ăƚ ďljőőğ ŚƆũĞƌĞ ŽŐ ƚčʃğƌğ ǀĞĚ ƐƚĂƟŽŶĞƌŶĞ ŚǀŽƌ ĚĞƌ Ğƌ ĂĚŐĂŶŐ Ɵů ŬŽůůĞŬƟǀ ƚƌăįŭ hěďljőŷŝŷő ĂĨ ĚĞŶ ƚƌăįkale infrastruktur er koordineret med det overordneěğ ďljŵɔŷɛƚğƌ ŽŐ ĞŶ ĨŽƌŶƵŌŝŐ ƚƌăįŭďğƚũğŷŝŷő ŝŷěőċƌ som et væsentligt element i byernes udvikling. PlaceƌŝŶŐ ĂĨ ǀĞũĂŶůčŐ ĐLJŬĞůƐƟĞƌ ŵ ǀ ƐŬĂů ƵŶĚĞƌƐƚƆƩĞ ĞŶ ǀĞůĨƵŶŐĞƌĞŶĚĞ ŬŽůůĞŬƟǀ ƚƌăįŭďğƚũğŷŝŷő ŝ ŬŽŵŵƵŶĞŶ Ƶ ŬĂŶ ůčɛğ ŵğƌğ Žŵ ŬŽŵŵƵŶĞƉůĂŶĞŶƐ ďğśăŷěůŝŷő ĂĨ ƚğŵăğƚ dƌăįŭ ƉĊ ŚƩƉ ŬŽŵŵƵŶĞƉůĂŶ ŚŽůďĂĞŬ ĚŬ ĚŬ ŬŽŵŵƵŶĞƉůĂŶͺϮϬϭϯ ƚğŵăğƌ ƚƌăįŭ 1 4 5 TØLLØSE UNDLØSE UGERLØSEE 6 KR. ESKILSTRUP AREALRESERVATIONER 1 DOBBELTSPOR PÅ NORDVESTBANEN 2 UDBYGNING AF SKOVVEJEN 3 FORLÆNGELSE AF HOLBÆKMOTORVEJEN TIL VIG 4 AREALUDLÆG TIL FORLÆGNING AF RUTE 57 VED KVANLØSE 5 OMFARTSVEJ TØLLØSE 6 OMFARTSVEJ UGERLØSE ST. MERLØSE

16 Tema 4: Natur & Landskab Anvendelsen af det åbne land skal ske i et samspil, - Det er kommunens ansvar, at der sker en bevaring og forbedring af de naturmæssige og landskabelige indholdet i det åbne land, dels skal der i forbindelse med fysisk planlægning tages de nødvendige hensyn Holbæk Kommune er kendetegnet ved sit blå-grønne natur- og landskabsområder. Disse herlighedsvær- En helhedsorienteret planlægning af det åbne land af. landskabskaraktermetoden. Det har resulteret i et mere nuanceret og dokumenteret billede af kommunens landskaber, som er beskrevet i Landskabsplanen. Planen indeholder også en beskrivelse af, hvad overfor. grund for en revision af udpegningerne af kommunens landskabs- og naturområder. Det er et statsligt krav, at planlægningen skal bidrage res, forbedres og genskabes, og at sammenhængen mellem de enkelte natur- og landskabsområder sikres. Ligeledes skal landets kyster friholdes for bebyg- ring tæt på kysten. Udpegningen af værdifulde landskaber er revideret kvalitet, som f.eks. ådale, kystområder og større uforstyrrede landskaber. fornyet gennemgang af naturområderne og udpeget økologiske forbindelser. I den naturmæssige udpegning indgår også Natura 2000-områder og større sammenhængende naturområder. I forbindelse med byudvikling og indpasning af tekniske anlæg og infrastrukturanlæg, skal der tages af landskabelig eller naturmæssig værdi ikke forrin- undgås, skal der tages udformningsmæssige hensyn, Geologiske interesser lige udpegninger af områder af særlig geologisk inte- skades ved hel eller delvis bortgravning. Oplevelsen

18 af disse lokaliteter må ikke sløres ved beplantning eller lignende eller forstyrres af dominerende byggeri. På samme måde skal værdifulde geologiske kystpro- en del af det samlede naturnetværk og skal bidrage mellem naturområderne og forhindre oversvømmel- - - andringerne bereder os på klimaforandringerne. res byer, så vi nedbringer CO 2 -udledningen. Forbe- - - Det er et statsligt mål, at landets kommuner inden udgangen af 2013 har lavet en plan for, hvordan kommunen påtænker, at håndtere voldsomme regnskyl og et deraf øget pres på kloakkerne. Udpegede områder kan udtages af udpegningen, hvis Du kan læse mere om kommuneplanens behandling af temaet Natur & Landskab på

20 Tema 5: Landsbyer & Kulturmiljøer Værdifulde kulturmiljøer og landsbyer i det åbne land skal bevares og videreudvikles. Kulturværdierne er alle de spor, som mennesker gennem historien har skabt i landskabet, lige fra store værdige bygninger og diger. Kulturværdierne og landsbyer i det åbne land skal - gennem nye anvendelser. Kulturmiljøer i det åbne land - holder et bredere spektrum af bebyggelser, tekniske nye bygninger og anlæg, med mindre det kan ske uden at forringe oplevelsen og forståelsen af kultur- Planlægningen skal på den ene side sikre, at der ta- - ler på anden måde forringes, og på den anden side kan udvikles. Nye landsbyafgrænsninger nemgang af kommunens landsbyer med henblik på at sikre en ensartet udpegning i hele kommunen. Gennemgangen har resulteret i, at nye landsbyer er blevet udpeget. Andre har fået ændret afgrænsningen for at skabe overensstemmelse mellem udpegningen og virkeligheden. Nogle har ændret status i er helt udgået. Det er byrådets mål, at der fortsat skal være en klar overgang mellem by og land. Der kan i et begrænset liger inden for afgrænsede landsbyer. keomgivelser reført fra Kommuneplan 2007-18. Kommunen er underlagt love og bestemmelser om- minder. Det er kommunens opgave at foretage en udpegning og forvaltning, som sikrer og udbygger de værdier, som beskrives. -

22 Tema 6: Skov & Landbrug Livet på landet skal styrkes, og der skal være plads det åbne land. landskabet og det åbne land. Jordbrugserhvervene - i det åbne land. - Nye udpegninger af værdifulde landbrugsjorder særligt værdifulde landbrugsområder. Udpegnin- - skabsinteresser. Målet med udpegningerne er at reservere en række interesser, herunder at de særligt værdifulde landbrugsområder i videst mulig omfang friholdes for ak- Nye udpegninger større husdyrbrug Udpegningen af større husdyrbrug er et nyt statsligt krav. Det er et mål, at udpegningen sikrer investe- - - varealer. Udpegningen er sket ud fra en vurdering af landskabets robusthed overfor store bygninger og ter som lugtgener. Der kan fortsat ske udvidelser og etablering af husdyrbrug på eksisterende landbrugs- Mere skovrejsning Det er regeringens mål, at landets skovareal skal øges, areal. I Holbæk Kommune udgør skovarealet i dag ca. kevandsresurser, forbedre dyre- og plantelivet og øge - mende boligområde, tekniske anlæg og større sammenhængende landskabs- og naturområder, som - Du kan læse mere om kommuneplanens behandling af temaet Skov & Landbrug på Det er hensigten at gennemføre en dynamisk skov- udvikles i dialog med ansøgere.

24 indgå som en væsentlig dimension i byudviklingen og planlægningen i Holbæk Kommune. - hos den enkelte fremmes. som et nyt tværgående tema. Byerne og det åbne - fremmes. - - Holbæk, som vil samle alle idrætsfaciliteter i Holbæk by. at turismeerhvervet i Holbæk Kommune kan udvik- fortsat skal være kommunens center for byturisme, og det er som udgangspunkt her, placering af større - viteter i havneområdet som restauranter, hotelskibe - ner uden for hovedbyen både i form af naturoplevelser og besøgsområder som Åmosen, Brorfeldeområ- og udbygges, så længe det sker under hensynstagen kulturhistoriske værdier.

Tema 8: Forsyning & Tekniske anlæg 26 27 - om grøn vækst. Planlægningen skal bidrage at CO 2 -udledningen nedbringes og ske på en måde, så resurseforbruget mini- vandforsyning, håndtering af spildevand samt mu- - Vi skal frigøre os fra olie og gas og i stedet satse på ring af et stort solfangeranlæg ved St. Merløse og solfangeranlæg i erhvervsområder. Ligeledes åbner kommuneplanen op for muligheden for at etablere - - muligheden for at anlægget fortsat kan udvide sig. - del af lavenergibebyggelse. Derfor indeholder Kom- i nye boligområder skal opføres som lavenergibebyggelse eller bedre. Ligesom planlægningen for eksiste- - områder for store vindmøller. Det er fortsat muligt, at Genanvendelse af regnvand For at imødegå klimaforandringerne og den forventede øgede nedbørsmængde, skal spildevandshåndteringen ved etablering af nye boligområder og sanering af eksisterende kloaker så vidt muligt ske ud være muligt at anlægge vådområder i det åbne land, der kan fungere som forsinkelsesbassiner ved store områder. Højspænding og naturgas skal kabellægges inden udgangen af 2030. Der er i naturgas videreføres. hvervsområder, hvor de ikke er synlige, eller udformes så de på en harmonisk måde kan indgå i landskabet eller bybilledet. Du kan læse mere om kommuneplanens behandling af temaet Forsyning & Tekniske anlæg på -

28 29 Lokalområder og rammer Holbæk Kommune er opdelt i 17 lokalområder og Holbæk by. Lokalområderne er ikke alene udtryk for også rammen om et fællesskab. Serviceniveauet i nes størrelser og beliggenhed. Det er byrådets mål, at planlægningen skal sikre bolig- og erhvervsudbygningsmuligheder i alle lokalområder samt en lokal forsyning af dagligvarer. re kommuneplans principper om, at planlægningen snit herom. Det kan være alt fra en sportsplads eller en bevaringsværdig bygning; kort sagt det vi skal vær- - - De bynære naturområder - på Holbæk havn. Endvidere er der i forbindelse med på bynær skov. Et nyt bymønster - I stedet skal lokalområderne og de enkelte delområ- mune med by og land, hvor områdebyerne hver især Helhedsplaner og byudviklingsskitser serne for alle kommunens lokalområdebyer opda- for kommunen tre største byer, Holbæk, Jyderup og Tølløse. Formålet med helhedsplanerne er at skabe en del af helheden. Holbæk by skal forsat være hele kommunens hovedby og vækstmotor, mens Jyderup og Tølløse er centre for henholdsvis den vestlige og den sydlige del af kommunens opland. Hermed er grundlaget lagt for et nyt bymønster. Som konsekvens heraf er - bymønsteret. Fortætning og byomdannelse Fortætning af de eksisterende bysamfund skal med- - for friholdelse af det åbne land og de bynære grønne områder for ny bymæssig bebyggelse. Fortætning gi- - -

30 31 En digital kommuneplan - Hvis du vil printe kommuneplanen eller dele af den, kan du gøre det under fanen Kom godt i gang. Vær opmærksom på, at ressourcerne er brugt på udvikling af den digitale udgave af planen og ikke på den printvenlige version. Fordelene ved en digital kommuneplan - planen så snart de vedtages. ke i den blå boks Hvad gælder for mig? under fanerne Hovedstruktur, Temaer og Rammer. Du kan også søge bredt i hele planen ved at bruge Med en digital kommuneplan undgås papirspild. Hovedstruktur Hovedstrukturen beskriver de overordnede mål for kommunens udvikling. Her kan du læse om planens forudsætninger, herunder om øvrige plandokumen- Temaer temaer samt dynamiske kort over hvilke udpegninger der er foretaget inden for de enkelte temaer. Forsiden af den digitale kommuneplan Den blå boks: Hvad gælder for mig? Rammer Tillæg nen læses samt overordnede dokumenter som Mil- planer for kommunens tre største byer. fanerne Hovedstruktur, Temaer og Rammer. Her kan fra. Her kan du læse om visionerne for dit lokalområde -

Holbæk Kommune By og Landskab, Plan Kanalstræde 2 4300 Holbæk Telefon: 72 36 36 30 E-mail: plan@holb.dk