Fremmødet var stort, ca. 40 beboere havde fundet vej til Kløverparkens

Relaterede dokumenter
REFERAT. 1. Borgermøde i Menighedssalen den Velkomst ved Jonas Bejer Paludan

Afrunding af test Af Anette Sejersen, Affald og Genbrug

DIN NYE AFFALDSORDNING

Nye affaldsordninger i Køge Kommune

Kommunikationsmateriale under forsøg

Svendborg Uden Affald

Din nye affaldsordning. Etageejendomme og rækkehuse med fælles beholdere

Godkendelse af container til restaffald og madaffald

Forvaltningen ønskede at teste den fremtidige affaldsordning hos tre forskellige brugergrupper forud for implementering.

Indhold. Formål, metode og fordeling Side 3. Opsummering af nøgleresultater Side 6. Tilfredshed Side 8. Affaldssortering Side 27. Konklusion Side 39

DIN NYE AFFALDSORDNING

Idéen i forsøget er at udnytte de eksisterende beholdere til haveaffald til indsamling

Læringsmiljø i etagebyggeri og kollegier fornuft og følelse. Af Anette Sejersen, Affald og Genbrug, Roskilde Kommune

NYT FRA PILOTFORSØGET

Beskrivelse af pilotforsøg i Ishøj og Vallensbæk Kommuner - Indsamling af genanvendeligt affald i flerkammerbeholdere

Affaldsanalyse Thisted Kommune 2018

Nye beholdere til det genanvendelige affald

Svendborg uden affald. Gode råd til udlejere og andre med fælles affaldsløsninger i forbindelse med nye affaldsordninger for hele Svendborg Kommune

Mødesagsfremstilling

Baggrundsnotat for valg af poser til indsamling af madaffald.

Status på nye affaldsordninger for villaer i Furesø Kommune samt information til borgerne.

Nye affaldsordninger 2016

Forslag til nye affaldsordninger v/sara Rosendal, Affald & Genbrug

Mission mulig Da ordbogen blev udvidet

Resultater fra Hørsholm Kommunes borgerevaluering

Status projekt Vejen til 50 % genanvendelse

NOTAT. Bilag 1 til indstilling til Teknik- og Miljøudvalget 6. april Forudsætninger og sammenhænge m.v.

Affaldsselskabernes praksis i forhold til indendørs affaldssortering i private husstande Evaluering af spørgeskemaundersøgelse

Affaldsplanlægning - Aalborg uden affald (1. behandling)

NOTAT (PTU) Affald i Stevns Kommune. Maj Affald i Stevns Kommune

Københavns Miljøregnskab

Dit affald Ny ordning i Viborg midtby

Albertslund Kommunes nye affaldsordninger. Høringsmateriale 16. december februar 2015

Referat af møde den

Sådan bliver I bedre til at sortere virksomhedens affald

Anbefaling: Aalborg uden affald

VELKOMMNEN TIL POLITISK TEMAMØDE OM AFFALD D. 6. JUNI 2017

Referat Ekskursion til Biovækst den 29. September 2015

Svendborg Uden Affald. Nye affaldsordninger i Svendborg Kommune

Sådan bliver I bedre til at sortere virksomhedens affald

KOMMUNI- KATIONS- PLAN

KATZEN- MARK. Kommunikationsplan. Udrulning af madaffaldsordning i Hvidovre. 1. Overvejelse om indhold og målgrupper. København den 5.

Galgebakken Genbruger

Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre

Forslag til nye affaldsordninger for private husstande i Albertslund Kommune

Handleplan 2014 for Affald

Dorte, Rambøll gennemgår pilotforsøget og de opnåede resultater.

1. JUNI 20. Brøndby Kommune

Sortering af dagrenovation. Præsenteret af ingeniør Jytte Søgaard

NOTAT OM BIOAFFALD DRAGØR KOMMUNE NOTAT. Parallelvej Kongens Lyngby A juli 2017 Notat TLHA, LEKD MENO TLHA ADRESSE COWI A/S

Udvalg for natur, miljø og grøn omstilling

Byd velkommen til Madam Skrald

Brug pæren også når den er gået

Bilag 1. Forslag til indsamlingsordning for madaffald

gladsaxe.dk/affald Hit med dit MADAFFALD ren så får du energi MADAFFALD

Regnskab for genanvendelse og affald

Ny affaldsbeholder. med to rum. Bio. Rest. Sortér din dagrenovation i bioaffald og restaffald

Workshop Bioaffald, plast & metal

Nye affaldsbeholdere. på vej til dig!

AFFALD OG GENBRUG 2016

Oktober Forsøget Sorter Mere i Odense Kommune

Borgernes råd til kommende affaldsløsning. Opsamling på fokusgrupper med borgere fra en-familieboliger i Køge kommune

Rapport på projekt SAGA madaffald

REFERAT. Vedrørende: Dialogmøde om ny ordning med genbrugsbeholdere for haveboliger. Dato: 20. juni 2012

Brevdato Afsender

HAR I EN GOD IDÉ OM AFFALD?

Referat af Informationsmøde for TestPiloter

Projekt SAGA II tekstiler, drikkekarton og plastaffald

Forvaltningen har udarbejdet forslag til ny gebyrstruktur og nye gebyrer for husholdningernes deltagelse i de kommunale affaldsordninger 2017.

Analyse af restaffald. Domus Vista Park 3

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien

DIN sortering af affald fortsætter

Ny affaldsordning fra 1. oktober 2016 HVER FOR SIG HVER SIN VEJ

I den følgende gengives essensen af høringssvarene, som kommenteres af Teknik- og Forsyningsafdelingen.

BORGERNE OG AFFALDET I KAVO. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen

EVALUERING AF DECENTRAL INDSAMLING AF HUSHOLDNINGSAFFALD I SOMMERHUSOMRÅDER

KOMMENDE TØMNINGER. Beholder 2 til papir og plast tømmes hver 3. uge: 18. december 8. januar 29. januar 19. februar 12. marts

Plads til 2 ugers affald

NOTAT. Sammendrag fra fokusgruppemøder samt borgermøde. Bilag 1 til indstilling til TMU 2. marts

Udenlandske erfaringer med bedre sortering af husholdningsaffald. Sagsnr Dokumentnr

GIV DIT AFFALD NYT LIV I JAMMERBUGT SMIDER VI RIGTIGT UD NY GENBRUGS- CONTAINER PÅ VEJ

Indledning. Byrådet. Baggrund for ny affaldsordning i Roskilde Kommune

STATUS PÅ INITIATIVER I AFFALDSPLAN KORTLÆGNING & PROGNOSE. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund BILAG 4

Resultater fra Rudersdal Kommunes borgerevaluering

Vi har brug for DIN hjælp til at sortere affald

NOTAT. De 3 løsningsmodeller for énfamilieboliger, herunder forudsætninger, sammenhænge og afhængigheder m.v.

Evaluering af pilotprojekt i Sløjfen, Stiager 2, Værløse

Vigtigt nyt om dit affald

AFFALDSPLAN. Fra affald til ressource. Kom med dine idéer til den nye affaldsplan

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej Silkeborg Telefon: mail@silkeborgforsyning.dk

Dette notat er bilag til temadrøftelse om ny affaldsordning i Roskilde Kommune til Klima- og Miljøudvalgets møde den 18. august 2015.

Bilag 2 Borgerevaluering i Rønneholtparken

BIOAFFALD FORSØG I MADAFFALD OG GRØNT HAVEAFFALD FOR VILLAER VILLALEJLIGHEDER OG RÆKKEHUSE

Ny af dit køkkenaffald

BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen

Nye indsamlingsordninger for affald fra husstande Baggrund Overordnede målsætninger i forhold til arbejdet med nye ordninger

1. april 2013 indførte Gladsaxe Kommune husstandsindsamling af genbrugsfraktioner. Ordningen fik stor succes fra begyndelsen.

Udvalg for natur, miljø og grøn omstilling

277 Nye affaldsordninger pr. 1. maj 2020

Kære beboer i Herstedøster

Transkript:

REFERAT Projekt Test af ny affaldsordning i Roskilde Kommune Emne Evalueringsmøde Dato 2016-10-26 Sted Kløverparkens Forsamlingshus, Roskilde Dagsorden 1. Velkomst 2. Hvad har vi lært/resultater? 3. Resultater vedr. kommunikation - oplæg til gruppearbejde 4. Gruppearbejde og sandwich 5. Opsamling/hvem vandt 6. Hvad skal der ske nu? 7. Tak for i dag Dato 2016-10-25 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S 1. Borgermøde i Kløverparkens Forsamlingshus den 26.10.2016 Gennem de sidste 5 måneder er den nye affaldsordning blevet testet i Kløverparken, Nordgården og Eppedalen, og det er gået rigtig godt! Formålet med borgermødet for beboere i Kløverparken var at skabe en god dialog, og dele erfaringer mellem kommunen og testens eksperter beboerne. T +45 5161 1000 F +45 5161 1001 www.ramboll.dk Fremmødet var stort, ca. 40 beboere havde fundet vej til Kløverparkens Forsamlingshus. Dette referat har til formål at viderebringe og opsummere information fra borgermødet til både de fremmødte beboere samt de beboere, som ikke havde mulighed for at deltage i mødet. Undervejs i mødet, blev der stillet og besvaret en række spørgsmål, som vil blive listet i referatet under afsnit 6. 2. Velkomst ved Anette Sejersen Affaldsplanlægger Anette Sejersen bød de fremmødte beboere velkommen, og indledte mødet med at sige tak for den aktive deltagelse gennem hele forsøgsperioden - uden jer, havde det ikke været muligt! Den nye affaldsordning er forankret i Roskilde Kommunes Affalds- Rambøll Danmark A/S CVR NR. 35128417 1/9 Medlem af FRI

og Ressourceplan, som blev politisk vedtaget i Roskildes Byråd i oktober 2015. I denne affalds- og ressourceplan er det blevet besluttet, at Roskilde Kommune skal implementere en ny affaldsordning, som skal være med til at bringe kommunen tættere på det nationale genanvendelses mål på 50 %. Testen har således været en måde for kommunen at afprøve den nye affaldsordning, så alle fodfejl så vidt muligt elimineres inden maj 2017, hvor implementeringen af den nye affaldsordning vil blive påbegyndt, således at resten af kommunen også kan blive en del af den nye affaldsordning, og komme i gang med at sortere. Desværre var der ikke mulighed for, at politikere fra Roskilde Kommunes Klima- og Miljøudvalg kunne deltage i borgermødet, da der var byrådsmøde samme aften, men vi skulle hilse. 3. Hvad har vi lært? Resultater på forsøget ved Anette Sejersen Kommunen har gennem de sidste 6 måneder hentet en masse erfaringer, som er guld værd, når den nye affaldsordning skal implementeres i resten af Roskilde. Kommunen har samlet tekniske, administrative og kommunikative erfaringer undervejs i testperioden. Hver gang beboerne har rettet henvendelse, eks. via mail, telefon eller via dialog med kommunens tilsynsførende, er erfaringerne blevet skrevet ned. På denne måde er det muligt at have disse erfaringer med, når affaldsordningen skal implementeres i resten af Roskilde Kommune. Anette fortalt om forskellige aspekter af resultaterne på forsøget, som vil blive præsenteret i det følgende. Sortering og mængder Under testperioden er kvaliteten af sorteringen blevet fulgt nøje af kommunens tilsynsførende samt af skraldemændene. Sorteringen er virkelig god! Erfaringen viser, at jo længere tid sorteringsordningen har været i gang, jo bedre bliver kvaliteten af sorteringen, og der er færre fejlsorteringer. Det kan I godt være stolte af! Forud for igangsættelsen af testen, udregnede kommunen mulige mængder for indsamling af de forskellige affaldstyper. Disse potentialer er udregnet på baggrund af erfaringstal fra Miljøstyrelsen, og er sammenlignet med faktiske vejninger på de indsamlede affaldstyper. Forventede mængder kg/6mdr/husstand Indsamlede mængder kg/6mdr/husstand Papir/karton Metal Glas Organisk Restaffald 62,4 4,5 19,4 69,8 172,7 30,1 2,9 18,1 62,9 188,5 Papir: De indsamlede mængder af papir er væsentligt mindre end kommunens forventning før forsøget gik i gang. Den forventede mængde er udregnet på baggrund af gennemsnitlige erfaringstal, og det er ikke medregnet, at over 50 % af Roskilde 2/9

Kommunes borgere har sagt nej tak til reklamer. Dette mindsker naturligvis mængden af papir til affald, hvilket er godt, da første prioritet er at mindske affaldet. Metal: Sorteringen af metal er virkelig gået godt! Det er meget imponerende, at der er blevet indsamlet så store mængder efter 6 måneder. Glas: Tallene for glas er rigtig gode! Det viser også, at vi i Danmark i over 30 år har vænnet os til at sortere glas. Organisk: Sorteringen af organisk affald er gået virkelig godt! Rent miljømæssigt er frasorteringen af organisk affald, det der virkelig betyder meget. Restaffald: Tallene for restaffaldet bærer præg af, at selvom sorteringen går godt, kan det sagtens blive bedre. En del af de fremmødte beboere, undrede sig over, hvorfor affaldsordningen ikke inkluderede sortering af plastaffald, da en stor del af restaffaldet består af plast. Kommunen har valgt at udskyde indsamlingen af plast, da der på nuværende tidspunkt ikke er en ordentlig behandlingsløsning, som sikrer, at plasten bliver genanvendt tilfredsstillende. I øjeblikket arbejder mange danske kommuner på at finde en løsning for genanvendelse af plastaffaldet, og disse erfaringer vil Roskilde Kommune vente på før en plastindsamling igangsættes. Forventningen er, at der vil blive igangsat indsamling af plast i 2019. Ind til da, har alle borgere i Roskilde Kommune mulighed for selv at frasortere plasten og aflevere den på kommunens genbrugspladser. Tømning Erfaringerne fra testperioden viser, at affaldssorteringen bliver dårligere, når der indsamles rest- og bioaffald ugentligt fremfor hver 14. dag. Når den nye affaldsordning implementeres i resten af Roskilde Kommune, vil der være ugetømning af rest- og bioaffald i juni, juli og august, så lugtgener og tilfælde af maddiker mindskes mest muligt. Behandling af bioaffald Når bioaffaldet er indsamlet, bliver det lige nu kørt til anlægget Biovækst i Audebo, hvor det bioforgasses og efterfølgende komposteres. Fra maj 2017 når den nye affaldsordning implementeres i resten af Roskilde Kommune, vil det indsamlede bioaffald blive kørt til bioforgasning på et anlæg i Holsted. Bioaffaldet skal således ud på en længere køretur end pt., men miljøgevinsten ved at benytte anlægget i Holsted, er langt større end ved at benytte anlægget i Audebo. Dette skyldes, at anlægget i Holsted er mere moderne og effektivt, hvormed der produceres mere gas end ved at forgasse bioaffaldet på anlægget i Audebo. På den måde er den samlede miljøgevinst større ved at fragte bioaffaldet til bioforgasning i Holsted, end ved at fragte bioaffaldet til Audebo også selvom transportafstanden er større. Rent praktisk vil der blive etableret en omlastestation på KARA/NOVEREN i Roskilde, hvor skraldebilerne aflæsser det indsamlede bioaffald. Herefter bliver bioaffaldet læsset på en stor lastbil, som kører til anlægget i Holsted. På den måde transporteres store mængder bioaffald på én gang, fremfor at små skraldebiler skal transportere bioaffaldet, og således 3/9

køre flere gange. Når bioaffaldet er aflæsset på anlægget i Holsted og lastbilen kører tilbage til Roskilde, vil det blive planlagt således, at lastbilen så vidt muligt vil fragte en vare retur. Nye poser til bioaffald I testen har beboerne afprøvet papirsposer og bionedbrydelige poser til sortering af bioaffald. Erfaringerne viste, at der var størst tilfredshed med bionedbrydelige poser, men at poserne skulle være større og kraftigere. Af den årsag, har kommunen valgt, at der fremadrettet vil blive udleveret bionedbrydelige poser og poserne vil fremadrettet være større og kraftigere i kvaliteten. På den måde har beboerne mulighed for at binde en ordentlig knude på poserne, så de værste lugtgener og maddiker forebygges. De nye poser vil blive leveret omkring 7.-8. november. Kommunen har anbefalet, at der bruges 1 pose dagligt. Dette er naturligvis vejledende, da nogle familier er større end andre, og således har et behov for at bruge flere poser. Fremover vil beboerne modtage flere poser end tidligere, men det anbefales stadig at minimere brugen af poserne, da dette er en udgift, som skal dækkes af affaldsgebyret. Det var muligt for de fremmødte beboere at få en rulle bionedbrydelige poser eller papirsposer med hjem efter mødet. Beholderne Der vil naturligvis altid være familier med andre behov end det gennemsnitlige, og kommunen vil gerne i dialog med de beboere, som har pladsproblemer. I mange tilfælde handler det om, at der skal ske en bedre sortering, så affaldet fordeler sig i de forskellige beholdere. Kommunens tilsynsførende vil gerne hjælpe og tage en snak om sorteringen. Kommunen udleverer større eller mindre beholdere, hvis det skulle være nødvendigt. 4/9

4. Resultater vedr. kommunikation ved Mona Jensen I testperioden har kommunen haft mulighed for at afprøve forskellige typer kommunikationsmaterialer og kommunikationskanaler. Formålet med at afprøve dette, er at mindske tvetydigheder og indforstået sprog, for således at være klar til at sende kort og konkret information om affaldssortering ud til resten af borgerne i Roskilde Kommune når den nye affaldsordning implementeres fra maj 2017. Erfaringer fra testen viser at brug af sociale medier som kommunikationskanal, ikke er blevet brugt. Da testen startede i april 2016, oprettede kommunen en gruppe på Facebook, hvor beboerne i Nordgården, Eppedalen og Kløverparken kunne tilmelde sig, og derigennem modtage information om sortering. Denne Facebook-gruppe har pt. kun 2 medlemmer, så erfaringen er, at dette medie skal udvikles fremadrettet. Gennem online spørgeskema og 22 telefoninterviews med tilfældige beboere, har kommunen erfaret, at informationsmaterialet, sorteringsvejledningen osv. har fungeret udmærket. Kommunen vil derfor fremover arbejde videre med denne type informationsmateriale, dog med følgende ændringer og tilføjelser: Klistermærkerne på indersiden af beholderne, skal være af bedre kvalitet Der skal bruges større skrift på informationsmaterialerne Der skal tilføjes flere eksempler på affaldstyper Der skal laves flere korte film om sortering, som skal lægges på kommunens hjemmeside. Telefoninterviewene viste, at næsten 80 % har svaret, at de har lært at sortere sit affald inden for en uge. Sådan! 5. Gruppearbejde Efter præsentationerne fra Anette Sejersen og Mona Jensen, blev beboerne bedt om, at diskutere 5 emner i grupper. Emnerne var: 5/9

Er det godt eller skidt at bruge grundejer- eller boligforeninger som informationsled? Hvordan sikrer man information til tilflyttere om reglerne for sortering? Hvordan kan kommunen inspirere til placering af materiel både inde og ude? Er det attraktivt for jer som beboere at få rollen som affaldsambassadør? Andre emner? Til gruppearbejdet blev der serveret sandwich og drikkevarer. Da beboerne havde diskuteret i 25 min., præsenterede hver gruppe deres diskussioner for resten af forsamlingen. Disse er listet i det følgende: Er det godt eller skidt at bruge grundejer- eller boligforeninger som informationsled? Hvis man bor i hus ville man formentlig først tage kontakt til kommunen, hvorimod hvis man bor i lejlighed, er det formentlig boligforeningen man ville tage kontakt til. Hvordan sikrer man information til tilflyttere om reglerne for sortering? Boligselskabet har en tilflyttermappe, som bliver udleveret til alle tilflyttere. Sorteringsmateriale etc. bør være en del af tilflyttermappen, så man er opmærksom på sorteringen fra start. Kommunen bør samarbejde med boligselskabet om at levere information til tilflyttere. De må koordinere det. Gårdmændene bør tage del i ansvaret. Hvordan kan kommunen inspirere til placering af materiel både inde og ude? Placering af affaldsbeholdere udendørs, er noget som Roskilde Kommune bør ordne med boligselskabet. Inspiration til indendørs sortering må kommunen meget gerne give eks. i form af pjecer med billeder og eksempler. Nogle af beboerne syntes, det var uoverskueligt at finde ud af, hvordan de skulle indrette sig, men efter at have set billeder til borgermødet, virkede det mere overskueligt. Er det attraktivt for jer som beboere at få rollen som affaldsambassadør? Affaldsambassadører vil være gavnligt og hjælpe i forbindelse med med udrulningen af affaldsordningen i resten af kommunen. Det er godt at lære af andre. Andre emner? Flere beboere gjorde opmærksom på, at der mangler lys ved skraldespandene. Som løsning på problematikken med sortering i forsamlingshuset, kunne man lave opslag, stille affaldsbeholderne tættere på og sige det til personerne, der lejer forsamlingshuset. Klistermærkerne på beholderne bør være en blanding af tekst, piktogrammer og billeder. Kan også afhjælpe i forhold til sprogbarrierer, at der er billeder på beholderne. Der skal større skrift på sorteringsvejledningen. Affaldsbeholderne flytter pladser efter tømning, hvilket skaber forvirring. For at affaldssortering skal kunne blive en vane, er det vigtigt, at beholderne er placeret samme sted hver gang. 6/9

Skraldemændene skal huske at låse beholderne efter tømning, da kraftig vind får dem til at køre rundt. Det kunne være en idé at sætte informationsmaterialer, sorteringsinformation etc. på opslagstavler. De fleste boligselskaber har disse, og de fleste beboere læser hvad der står. På den måde kommunikerer man også til dem, som ikke har Facebook eller adgang til internet. Der skal mere fokus på, at unge og børnefamilier bliver involveret i affaldssorteringen. 6. Spørgsmål og svar Undervejs i mødet blev der stillet en række spørgsmål, som vil blive præsenteret og besvaret i det følgende. Hvor havner bioaffaldet henne? Svar: Bioaffaldet bliver kørt til bioforgasning og efterfølgende kompostering på anlægget Biovækst, som ligger i Audebo. Efter processen bliver det afgassede kompost kørt ud på landmændenes marker, hvor det kan erstatte kunstgødning fordi det har et højt indhold af næringsstoffer. Har Boligselskabet Sjælland eller Roskilde Kommune fundet en løsning for alle de beboere, der ikke læser og taler dansk? Svar: Det er i øjeblikket noget Roskilde Kommune arbejder på at lægge en strategi for, da det naturligvis er vigtigt, at alle beboere har samme forudsætning for at kunne deltage i sorteringen. Boligselskabet og kommunen skal afstemme hvad der skal gøres konkret ved implementeringen af affaldsordningen til resten af kommunen. I Æblehaven/Rønnebærparken har Roskilde Kommune arbejdet med at oversætte sorteringsinformation til arabisk, tyrkisk og engelsk, og det vælger man måske at arbejde videre med. Boligselskabet Sjælland, som var til stede ved mødet, meddelte, at de som udgangspunkt kommunikerer på dansk. Hvordan får man en startpakke med information, biospand og poser når man flytter ind i en lejlighed? 7/9

Svar: Boligselskabet Sjælland, som var til stede under mødet, svarede, at det er fraflytters ansvar at efterlade information, biospand og poser. Det hører til den enkelte lejlighed. Er det ambitiøst, at vi kun skal forsøge at genanvende 50 % af vores affald? Hvorfor ikke det hele? Svar: Det bedste ville naturligvis være, hvis vi kunne genanvende langt mere end de 50 % og gerne alt det affald vi producerer. Målet om de 50 % genanvendelse af husholdningsaffald, er allerede ved at blive erstattet af et mål om 65 % genanvendelse af EU Kommissionen. Det vil sige, at målet om de 50 % udelukkende er første milepæl, og derefter vil genanvendelsesprocenten gradvist blive hævet. Det er vigtigt at bemærke, at første prioritet ikke er genanvendelse af affald, men forebyggelse af affald. Vi skal undgå at producere så meget affald, og brugte effekter skal så vigt muligt genbruges direkte eller repareres, så det kan genbruges. Desværre var der ingen politikere til stede til at uddybe den politiske dagsorden. Kunne det være en idé at sætte QR koder på affaldsbeholderne ved siden af klistermærkerne? Svar: QR koder bliver anvendt i nogle kommuner, og Roskilde Kommune overvejer det som en del af informationsindsatsen. På den måde kan beboerne scanne QR koden med deres smartphone, når de smider deres affald ud, og blive linket direkte til en side, hvor der vises film og billeder af affaldstyperne, information om sortering etc. Hvad med rengøring af beholderne? Vil det blive dyrere for os? Svar: Omkostninger i forbindelse med rengøring af beholdere, er endnu ikke besluttet politisk. Gebyrerne vil blive marginalt billigere for 2017. Beboerne har oplevet en stigning i affaldsgebyret, og Boligselskabet Sjælland forklarede, at stigningen skyldtes ombygning af affaldsøerne, og vil således ikke være en permanent stigning. Vores beholder til metal er alt for stor. Kunne vi ikke få en mindre og så få mere plads ved affaldsøerne? Svar: Enten skal beholderen gøres mindre eller også skal den tømmes med en lavere frekvens. Vi har et forsamlingshus, som kan lejes af beboere og andre ude fra. Der bliver aldrig sorteret affald, når forsamlingshuset er i brug. Der er hverken biospand eller bioposer, så det er jo svært for dem, der låner huset. Svar: Det er noget kommunen og især boligselskabet skal have i tankerne. Der skal naturligvis være både biospand og poser, så der er mulighed for at sortere. Vi kunne overveje at få trykt nogle store sorteringsvejledninger, som kan hænges i køkkenet i forsamlingshuse, så der bliver informeret om det. Boligselskabet kan ligeledes overveje at udlevere et lille standardskriv eller en standard vejledning, som udleveres til alle, der lejer forsamlingshuset. 7. Tip en 13 er Undervejs i mødet havde beboerne mulighed for at deltage i en konkurrence, hvor de skulle afkrydse hvilken beholder, eks. en mælkekarton skulle smides ud i. På introduktionsmødet til den nye affaldsordning, som blev afholdt i marts 2016, havde bebeboerne mulighed for at deltage i nøjagtig samme konkurrence. Dengang havde ikke én svaret rigtigt på alle 13 spørgsmål, men nu 6 måneder efter, var der mange, som havde 8/9

svaret rigtigt. Det vidner om, hvor meget beboerne i Nordgården og Eppedalen har lært om affaldssortering. Flot! Aftenens vinder blev udtrukket, og det blev Henny, som fik overrakt en fin præmie. 8. Hvad skal der ske nu? Selvom testen officielt er slut, skal I fortsætte med at sortere jeres affald. Kommunen vil ligeledes fortsætte med at drage erfaringer fra jeres sortering, og ser frem til den læring, som den kommende vinterperiode med garanti vil medføre. På den måde er kommunen bedre rustet til at implementere affaldsordningen i resten af kommunen fra 2017. Vi vil meget gerne høre om jeres sorteringsløsninger indendørs og udendørs, så tag et billede og send det til kommunen på mail. Jeres gode idéer kan være med til at hjælpe andre borgere i Roskilde Kommune, med at komme godt i gang med affaldssorteringen. 9. Tak for i dag! Anette Sejersen rundede mødet af, og sagde tak til de fremmødte beboere, og tak for den aktive deltagelse under hele mødet. Erfaringer spredes bedst via dialog, så I må meget gerne viderebringe historien om affaldssortering, og dele ud af jeres viden og erfaringer til andre borgere i Roskilde Kommune, så de med tiden kan blive lige så gode til at sortere affald som jer. 9/9