Vejledning om informationskrav og kemikaliesikkerhedsvurdering Del B: Farevurdering

Vejledning om informationskrav og kemikaliesikkerhedsvurdering Del B: Farevurdering Version 2.1 December 2011 1

JURIDISK MEDDELELSE Dette dokument indeholder vejledning om REACH og forklarer forpligtelserne under REACH og hvordan de opfyldes. Opmærksomheden henledes dog på, at teksten i REACH-forordningen er det eneste autentiske retsgrundlag, og at oplysningerne i dette dokument ikke udgør nogen form for juridisk rådgivning. Det Europæiske Kemikalieagentur påtager sig intet ansvar for indholdet af dette dokument. ANSVARSFRASKRIVELSE Dette er en oversættelse til arbejdsbrug af et dokument, som oprindeligt blev offentliggjort på engelsk. Det originale dokument findes på ECHA's hjemmeside. Vejledning om informationskrav og kemikaliesikkerhedsvurdering Del B: Farevurdering Reference: ECHA-11-G-09-DA Dato for offentliggørelse: December 2011 Sprog: DA Det Europæiske Kemikalieagentur, 2011 Forside Det Europæiske Kemikalieagentur Gengivelse er tilladt, hvis kilden angives i følgende form "Kilde: Det Europæiske Kemikalieagentur, http://echa.europa.eu/", og det meddeles skriftligt til ECHA s kommunikationsafdeling (publications@echa.europa.eu). Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til dette dokument, er du velkommen til at sende dem (med angivelse af dokumentreference, udstedelsesdato, kapitel og/eller side i det dokument, som din kommentar henviser til) via vejledningens feedback-formular. Der er adgang til feedbackformularen via ECHA's websted med vejledninger eller direkte via det følgende link: https://comments.echa.europa.eu/comments/feedbackguidance.aspx Det Europæiske Kemikalieagentur Postadresse: P.O. Box 400, FI-00121 Helsingfors, Finland Besøgsadresse: Annankatu 18, Helsingfors, Finland 2

FORORD Dette dokument indeholder en beskrivelse af REACH-informationskravene med hensyn til et stofs egenskaber, eksponering, anvendelse, risikohåndteringsforanstaltninger og kemikaliesikkerhedsvurdering. Det er et led i en række vejledende dokumenter, der har til formål at hjælpe alle aktører med at opfylde deres forpligtelser i henhold til REACH-forordningen. Dokumenterne giver detaljeret vejledning i en række centrale REACH-processer og i anvendelsen af visse særlige videnskabelige og tekniske metoder, som industri eller myndigheder skal benytte i forbindelse med REACH. Disse vejledninger er udarbejdet og drøftet i forbindelse med REACH-gennemførelsesprojekterne (RIP) under ledelse af Kommissionens tjenestegrene og med deltagelse af aktører fra medlemsstater, industri og ngo'er. Efter at være godkendt af medlemsstaternes kompetente myndigheder er vejledningerne overgivet til ECHA til offentliggørelse og videre vedligeholdelse. Udkast til opdateringer af vejledningerne udarbejdes af ECHA og gennemgår derefter en konsultationsprocedure med deltagelse af aktører fra medlemsstater, industri og ngo'er. En nærmere beskrivelse af denne konsultationsprocedure er givet i dokumentet: http://echa.europa.eu/doc/about/organisation/mb/mb_14_2011_consultation_procedure_guidance. pdf Vejledningsdokumenterne findes på Det Europæiske Kemikalieagenturs websted: http://echa.europa.eu/reach_en.asp Flere vejledninger vil blive lagt ud på webstedet, efterhånden som de bliver færdigredigeret eller opdateret. Dette dokument vedrører Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 1 om REACH. 1 Berigtigelse til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT L 396 af 30.12.2006), som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1354/2007 af 15. november 2007 om tilpasning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) som følge af Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse, Kommissionens forordning (EF) nr. 987/2008 af 8. oktober 2008 for så vidt angår bilag IV og V; Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger; Kommissionens forordning (EU) nr. 453/2010 af 20. maj 2010 for så vidt angår bilag II; Kommissionens forordning (EU) nr. 252/2011 af 15. marts 2011 for så vidt angår bilag I; Kommissionens forordning (EU) nr. 366/2011 af 14. april 2011 for så vidt angår bilag XVII (acrylamid), og Kommissionens forordning (EU) nr. 494/2011 af 20. maj 2011 for så vidt angår bilag XVII (cadmium). 3

Revisioner Version Bemærkninger Dato Version 1 Første udgave Maj 2008 Version 1.1 Korrekt henvisning til punkt R.7.12 er tilføjet i sidste afsnit i B.6.2.1 Oktober 2008 Version 2 Kapitel B.8 er tilføjet August 2011 Version 2.1 CLP-berigtigelse og redaktionelle ændringer December 2011 4

Konvention for citater fra REACH-forordningen Direkte citater fra REACH-forordningen er skrevet med kursiv i anførselstegn. Begreber og forkortelser Se kapitel R.20. Stifinder Nedenstående figur viser, hvor kapitel B.8 befinder sig i det vejledende dokument. Information: tilgængelig påkrævet/nødvendig Farevurdering (HA) B Eksponeringsvurdering (EA) Stop n Kriterier iht. art. 14, stk. 4? j Risikokarakterisering (RC) Dokumentere i CSR j Risiko - kontrolleret? n Gentagelse Formidle ES via SDS 5

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 3 B.1 INDLEDNING... 9 B.1.1 Formål med modulet... 9 B.1.2 Trin i farevurderingen... 9 B.2 PROCES TIL INDSAMLING OG VURDERING AF OPLYSNINGER... 10 B.2.1 Informationskrav i henhold til REACH... 10 B.2.2 Indsamling og vurdering af oplysninger... 10 B.3 INDSAMLING AF OPLYSNINGER PRAKTISKE ASPEKTER... 13 B.3.1 Informationskilder... 13 B.3.2 Registrering af søgestrategien (punkt R.3.2)... 14 B.3.3 Datadeling... 14 B.4 EVALUERING AF TILGÆNGELIGE OPLYSNINGER... 15 B.4.1 Relevans... 15 B.4.2 Pålidelighed... 15 B.4.3 Tilstrækkelighed... 15 B.4.3.1 Forsøgsdata... 15 B.4.3.2 Andre oplysninger end forsøgsdata... 16 B.4.3.3 Oplysninger om virkninger på mennesker... 17 B.4.4 Evaluering og integrering af alle tilgængelige oplysninger herunder "weight of evidence"... 18 B.5 SÆRLIGE FAKTORER, SOM PÅVIRKER INFORMATIONSKRAV OG TESTSTRATEGIER... 19 B.5.1 Tilpasninger i henhold til bilag XI... 19 B.5.2 Andre faktorer, som har indflydelse på behovet for yderligere oplysninger... 20 B.6 EFFEKTPARAMETERSPECIFIK VEJLEDNING... 21 B.6.1 Fysisk-kemiske egenskaber... 21 B.6.1.1 Brændbarhed... 22 B.6.1.2 Eksplosivitet... 23 B.6.1.3 Oxiderende egenskaber... 23 B.6.1.4 Andre fysisk-kemiske egenskaber... 24 B.6.2 Effektparametre for menneskers sundhed... 25 B.6.2.1 Vejledning om toksikokinetik... 26 B.6.2.2 Irritation og ætsning... 26 B.6.2.3 Hud- og luftvejssensibilisering... 27 B.6.2.4 Akut toksicitet... 28 6

B.6.2.5 Toksicitet ved gentagen dosering... 29 B.6.2.6 Reproduktions- og udviklingstoksicitet... 29 B.6.2.7 Mutagenicitet... 30 B.6.2.8 Carcinogenicitet... 31 B.6.3 Miljømæssige effektparametre... 32 B.6.3.1 Akvatisk toksicitet... 32 B.6.3.2 Sedimenttoksicitet... 33 B.6.3.3 Toksicitet for mikroorganismer i spildevandsrensningsanlæg... 33 B.6.3.4 Nedbrydning/biologisk nedbrydning... 34 B.6.3.5 Akvatisk biokoncentration og bioakkumulering... 35 B.6.3.6 Terrestrisk bioakkumulering... 35 B.6.3.7 Langtidstoksicitet for fugle... 36 B.6.3.8 Terrestrisk toksicitet... 36 B.7 FASTSÆTTELSE AF TÆRSKEL- OG IKKE-TÆRSKELEFFEKTNIVEAUER... 37 B.7.1 Karakterisering af dosis-/koncentrationsrespons for menneskers sundhed... 37 B.7.1.1 Formål og nøgleområder... 37 B.7.1.2 Lovgivningskrav til fastlæggelse af DNEL-værdier... 39 B.7.1.2.1 Beregning af DNEL...39 B.7.1.2.2 Hvis DNEL ikke kan beregnes... 39 B.7.1.3 Oversigt over aspekter, der skal overvejes ved beregning af DNEL-værdi(er)/DMEL-værdi(er)... 40 B.7.1.4 Sådan beregnes DNEL-værdi(er)... 41 B.7.1.4.1 Identifikation af dosisdeskriptører og beslutning om virkemåde... 41 B.7.1.4.2 Modificering af relevante dosisdeskriptør(er) for hver effektparameter til et korrekt udgangspunkt... 42 B.7.1.4.3 Anvendelse af vurderingsfaktorer på det korrigerede udgangspunkt for at opnå effektparameterspecifik(ke) DNEL-værdi(er) for det relevante eksponeringsmønster... 42 B.7.1.5 Beregning af DMEL-værdi(er) for-effektparametre uden tærskelværdier... 43 B.7.1.5.1 Den lineariserede tilgang... 43 B.7.1.5.2 Høj vurderingsfaktor -tilgangen ( EFSA -tilgangen)... 44 B.7.1.6 Den kvalitative tilgang, når der ikke foreligger nogen dosisdeskriptør for en effektparameter... 44 B.7.1.7 Udvælg de(n) primære virkning(er) på sundheden for relevante eksponeringsmønstre... 44 B.7.2 Beregnet nuleffektkoncentration (PNEC) for miljøet... 46 B.7.2.1 Generelle principper for beregning af PNEC-værdier... 46 B.7.2.2 Beregning af PNEC for ferskvand... 48 B.7.2.3 Beregning af PNEC for havvand... 49 B.7.2.4 Beregning af PNEC for sediment og jord... 49 B.7.2.5 Beregning af PNEC for spildevandsrensningsanlæg... 50 B.7.2.6 Beregning af PNEC-værdier for luft... 50 B.7.2.7 Beregning af PNEC-værdier for rovdyr og de øverste rovdyr... 50 B.8 EKSPONERINGSVURDERINGENS OMFANG... 53 B.8.1 Baggrund for og formål med kapitlet... 53 B.8.2 Generelle principper... 54 7

B.8.3 Fastslåelse af, om der er behov for eksponeringsvurdering... 55 B.8.4 Eksponeringsvurderingens omfang... 57 B.8.4.1 Omfang af eksponeringsvurdering i relation til toksikologisk farlighed for menneskers sundhed... 58 B.8.4.1.1 Klassificerede akutte farer... 60 B. 8.4.1.2 Klassificerede langsigtede farer... 60 B.8.4.1.3 Ikke-klassificerede farer... 60 B.8.4.2 Omfang af eksponeringsvurdering i relation til miljøfarer... 61 B.8.4.2.1 Klassificerede farer... 63 B.8.4.2.2 Ikke-klassificerede farer... 63 B.8.5 Typer af eksponeringsvurdering og risikokarakterisering... 64 B.8.5.1 Menneskers sundhed... 64 B.8.5.2 Miljøet... 66 Bilag 1 Fareklasser i bilag I til forordning (EF) nr. 1272/2008... 67 Bilag 2 Klassificering i relation til virkninger på menneskers sundhed efter kortvarig eksponering... 68 Bilag 3 Klassificering i relation til virkninger på menneskers sundhed efter langvarig eksponering... 69 Bilag 4 Klassificering i relation til virkninger på miljøet... 70 TABELLER Tabel B-7-1: Risikofaktorer for ekstrapolering fra høj til lav dosis med hen blik på beregning af en DMEL-værdi...43 Tabel B-7-2: Opsummering af beregningen af en effektparameterspecifik DNEL/DMEL-værdi...46 Tabel B-8-1: Eksponeringsvurdering overblik...57 Tabel B-8-2: Typer af eksponeringsvurdering og risikokarakterisering i relation til virkninger på menneskers sundhed64 FIGURER Figur B-7-1: Illustration af de forskellige trin i en kvantitativ sundhedsrisikovurdering for effektparametre med tærskelværdier...38 Figur B-8-1: Overblik over beslutningsprocessen vedrørende fastlæggelse af behovet for en eksponeringsvurdering i relation til menneskers sundhed og miljøet...56 Figur B-8-2: Overblik over den beslutningsproces, som bestemmer omfanget af eksponeringsvurderingen i relation til menneskers sundhed...59 Figur B-8-3: Overblik over den beslutningsproces, som bestemmer omfanget af eksponeringsvurderingen i relation til miljøet...62 8

B.1 INDLEDNING B.1.1 Formål med modulet Del R, som primært henvender sig til erfarne toksikologer, økotoksikologer og risikovurderingsansvarlige personer, indeholder detaljerede oplysninger og omfattende vejledning om indsamling og vurdering af alle relevante og tilgængelige oplysninger om de iboende egenskaber ved stoffer, der skal registreres i henhold til REACH, om de i forordningen fastsatte informationskrav, om afdækning af datamangler og om fremskaffelse af de yderligere oplysninger, som kræves for at opfylde kravene i forordningen. Del R indeholder vejledning om mange af de mere komplekse emner i REACH, herunder kravene om testning i bilag VII-X, de integrerede teststrategier (ITS) for hver effektparameter og tilpasningerne af standardtestprogrammet ifølge kolonne 2 i bilag VII-X og bilag XI. Modulet giver en mere kortfattet oversigt over informationskravene i henhold til REACH, de integrerede teststrategier for hver effektparameter og mulighederne for at tilpasse disse. Det henvender sig til ikke-eksperter, som kan have behov for at forstå testtilgangen for at kunne samarbejde med eksperter om udarbejdelse af registreringsdossierer, og henviser brugeren til de relevante afsnit i den mere detaljerede del R, idet det giver indledende vejledning med hensyn til: 1. De informationskrav, som er fastsat i REACH 2. Processen med indsamling og vurdering af alle tilgængelige data for tilstrækkelighed, pålidelighed og fuldstændighed 3. Anvendelse af alle data, inklusive dem fra alternative testtilgange og -metoder 4. Vejledning om strategierne for fremskaffelse af yderligere data, som der er behov for til farevurdering og klassificering og mærkning B.1.2 Trin i farevurderingen I dette modul begynder vejledningen som i dets modstykke del R med en beskrivelse af, hvordan standardinformationskravene i REACH varierer som funktion af mængden af et stof. Desuden beskrives den overordnede proces, der skal følges for at opfylde kravene i forordningen (kapitel B.2). Derefter beskrives trinene i processen mere detaljeret. Først gennemgås indsamling af alle relevante og tilgængelige oplysninger (kapitel B.3) og derefter farevurderingen af de tilgængelige oplysninger, en proces, der omfatter tre elementer, som modsvarer følgende afsnit i kemikaliesikkerhedsrapporten: Trin 1. Vurdering og integrering af de tilgængelige oplysninger (kapitel B.4 til B.6) Trin 2. Klassificering og mærkning Trin 3. Fastsættelse af tærskelværdierne for farligheden for menneskers sundhed og miljøet (kapitel B.7) Klassificering og mærkning (trin 2) er ikke yderligere beskrevet i del B, men i kapitel R.7 er der vejledning om, hvilke oplysninger, det er relevant at tage med i betragtning ved klassificering og mærkning af stoffer. Klassificerings- og mærkningskriterierne for stoffer og blandinger findes i bilag I til forordning (EF) nr. 1272/2008 (CLP-forordningen). 9

B.2 PROCES TIL INDSAMLING OG VURDERING AF OPLYSNINGER B.2.1 Informationskrav i henhold til REACH Standardinformationskrav Artikel 10 i REACH beskriver de minimumsoplysninger, som skal indsendes som del af en registrering. Generelt øges informationskravene i takt med øget fremstillet eller importeret mængde som anført i artikel 12 i REACH. Bilag VI-XI til forordningen giver en detaljeret beskrivelse af informationskravene for hvert mængdeinterval (se også punkt R.2.1). Artikel 12, stk. 1, og bilag VI kræver udtrykkeligt, at alle fysisk-kemiske, toksikologiske og økotoksikologiske oplysninger, som er relevante og tilgængelige for registranten, skal medtages i registreringsdossieret. Det gælder som minimum de oplysninger, som er angivet i bilag VII-X under hensyntagen til de generelle regler for tilpasning af standardtestprogrammerne som defineret i bilag XI. Standardinformationskravene for registrering og vurdering af et stof er angivet i kolonne 1 i bilag VII for stoffer, der registreres i mængder 1 t/år, bilag VIII for 10 t/år, bilag IX for 100 t/år og bilag X for 1000 t/år. Hver gang, der nås et nyt mængdeinterval, skal kravene i det tilsvarende bilag opfyldes. Dette betyder, at oplysninger om et stof, der f.eks. registreres i intervallet 100 t/år, både skal opfylde kravene i bilag VII, VIII og IX. De præcise informationskrav for det enkelte stof er forskellige afhængigt af mængde, anvendelse og eksponering. Bilagene skal således betragtes som en helhed og i sammenhæng med de overordnede krav om registrering, vurdering og diligenspligt. Tilpasninger af standardinformationskravene Kolonne 2 i bilag VII-X indeholder særlige regler, ifølge hvilke standardinformationskravene kan udelades, erstattes af andre oplysninger, indsendes på et andet tidspunkt eller under et andet mængdeinterval eller tilpasses på anden måde. Standardinformationskravene kan desuden tilpasses i henhold til bestemmelserne i bilag XI. Alle tilpasninger af standardinformationskravene skal begrundes i registreringen og CSR'en (når en sådan skal udarbejdes), og årsagerne til hver tilpasning skal angives klart. Der findes mere detaljeret vejledning om informationskravene og passende tilpasninger i del R, kapitel R.1 til R.6, som omhandler de generelle aspekter, og kapitel R.7, hvor vejledningen specifikt vedrører de enkelte fysisk-kemiske parametre og de sundhedsmæssige og miljømæssige effektparametre. B.2.2 Indsamling og vurdering af oplysninger Bilag VI beskriver fire trin, som skal følges af registranten, for at informationskravene for et stof kan opfyldes: (se også punkt R.2.2) Trin 1 Trin 1: Trin 2: Trin 3: Trin 4: Indsamling og deling af eksisterende oplysninger Overvejelse af behov for oplysninger Afdækning af datamangler Fremskaffelse af nye oplysninger/forslag til teststrategi I trin 1 skal registranten indsamle alle relevante og tilgængelige oplysninger om fysisk-kemiske, toksikologiske og økotoksikologiske egenskaber, uanset om oplysningerne om en given effektparameter er påkrævede eller ej for det specifikke mængdeinterval. Dette omfatter 10

tilgængelige, eksisterende forsøgsdata som krævet i henhold til bilag VII-X, data fra andre in vivoeller in vitro-forsøg, data, som er genereret ved ikke-forsøgsmetoder (f.eks. fra (Q)SAR'er, gruppering, analogislutning, "weight of evidence" [vurdering af oplysningernes vægt]), epidemiologiske data og eventuelle yderligere data, som kan lette identifikation af forekomst eller fravær af farlige egenskaber ved stoffet. Sådanne oplysninger kan fremskaffes fra en lang række forskellige kilder, som f.eks. in-house data fra virksomheder, andre producenter og importører af stoffet via et SIEF (forum for informationsudveksling om stoffer) (REACH artikel 29), fra agenturet på anmodning (REACH artikel 26) eller fra databaser eller andre kilder, som er tilgængelige i litteratur eller på internettet. Denne indsamling af oplysninger kan også omfatte fastslåelse af stoffets tilhørsforhold til en passende kemikaliekategori (jf. bilag XI, 1.5) og de oplysninger, dette giver (inkl. analogislutninger ud fra andre stoffer), samt de oplysninger, som kan hentes fra it-værktøjer, dvs. (Q)SAR-modeller. (punkt R.4.3.2 og R.6) På dette stadie skal registranten vurdere alle relevante og tilgængelige oplysninger om stoffets fysisk-kemiske egenskaber og skæbne i miljøet, toksicitet og økotoksicitet med hensyn til pålidelighed, relevans, tilstrækkelighed og fuldstændighed. Selv om pålidelighedskriterierne er af generel art, er beslutningen om, hvorvidt en enkelt oplysning er pålidelig (dvs. hvordan den tildeles et specifikt pålidelighedsniveau, f.eks. ved anvendelse af Klimisch-skalaen), effektparameterspecifik. (punkt R.4.2) Registranten skal desuden indsamle oplysninger om eksponering, anvendelse og risikohåndteringsforanstaltninger. Dette kan kræve mere detaljerede oplysninger om f.eks. fremstilling (ved fremstilling i EU), anvendelse, håndtering og bortskaffelse af stoffet eller artikler, der indeholder stoffet (dvs. i hele stoffets livscyklus), samt eksponeringsarten, dvs. eksponeringsveje, -hyppighed og -varighed. Ved at betragte alle disse oplysninger under ét kan registranten fastslå, om der er behov for at fremskaffe yderligere oplysninger. Alle dataindsamlingsaktiviteter skal være veldokumenterede for at muliggøre korrekt vurdering af registreringsdossierets fuldstændighed og for at undgå gentagelse på et senere stadie, eftersom hver producent eller importør (og downstream-bruger og distributør) skal samle alle de oplysninger, som han har behov for at kunne opfylde sine forpligtelser i henhold til REACH, og have dem tilgængelige i ti år efter det tidspunkt, hvor han sidst fremstillede eller importerede stoffet. Trin 2 I trin 2 skal registranten ud fra bilag VII til X fastlægge standardinformationskravene i henhold til den mængde, han fremstiller eller importerer. Disse standardkrav skal eventuelt tilpasses i henhold til særlige kriterier for den pågældende effektparameter som beskrevet i kolonne 2 i bilagene eller i henhold til de generelle kriterier for tilpasning af informationskrav, som er angivet i bilag XI (punkt R.2.1 og R.5.1). For specifikke effektparametre er der i kolonne 2 beskrevet regler, ifølge hvilke standardinformationskravene kan udelades eller er nødvendige. I mange tilfælde henviser disse regler til oplysninger om andre egenskaber eller effektparametre for det pågældende stof, og sådanne oplysninger skal også være pålidelige, dvs. have gennemgået vurderingen i trin 1 (kapitel R.7). Når registranten gør brug af kriterierne i henhold til bilag XI (dvs. om oplysningernes videnskabelige nødvendighed, hvorvidt testning er teknisk mulig og eksponeringsbaseret udeladelse) for at tilpasse standardinformationskravene, skal han basere dette på pålidelige og tilstrækkelige oplysninger som beskrevet i bilag XI og dokumentere det i henhold til den angivne vejledning (punkt R.5.1). Der gælder særlige regler for indfasningsstoffer, som fremstilles eller importeres i en mængde på 1 t/år eller derover, men under 10 t/år, hvis de ikke opfylder kriterierne i bilag III. I så fald begrænses standardinformationskravene til alle fysisk-kemiske, toksikologiske og økotoksikologiske oplysninger, som er relevante og tilgængelige for registranten, og som minimum de fysisk-kemiske 11

effektparametre i bilag VII. Registranten skal grundigt dokumentere, at kriterierne i bilag III ikke er opfyldt, dvs. ved at indsende tilgængelige og pålidelige oplysninger i passende omfang om egenskaber med relevans for klassificeringskriterierne og/eller om anvendelser. Der findes mere detaljeret vejledning om tilpasning af informationskravene for stoffer omfattet af bilag VII i del R. (punkt R.2.1 og R.2.3) Trin 3 I trin 3 sammenligner registranten informationsbehovene for det stof, der identificeres i trin 2, med de pålidelige og relevante oplysninger, der allerede foreligger som identificeret i trin 1. I forbindelse med effektparametre, hvor de juridiske krav i henhold til REACH ikke kan opfyldes med de relevante og tilgængelige oplysninger, skal dataene opnås i overensstemmelse med procedurerne i trin 4. Trin 4 Når der er afdækket en datamangel i trin 3 for informationskrav i bilag VII eller VIII, skal registranten udføre et forsøg ifølge artikel 13. Når der er afdækket en datamangel i trin 3 for informationskrav i bilag IX eller X, skal registranten udarbejde et forslag til udførelse af forsøg og medtage det i registreringsdossieret i henhold til artikel 10, litra a), punkt (ix). Mens registranten venter på forsøgsresultaterne, skal han gennemføre og/eller anbefale midlertidige risikohåndteringsforanstaltninger og medtage dem i sine eksponeringsscenarier og sin kemikaliesikkerhedsrapport som dokumentation for risikokontrol (jf. REACH, bilag I, 0.5). For hver effektparameter i kolonne 1 i bilag VII-X er der udarbejdet en integreret teststrategi (ITS) for at give effektparameterspecifik vejledning om indsamling og vurdering af tilgængelige oplysninger og vurdering af behovet for nye data og teststrategier. Der er et overblik over disse teststrategier i kapitel B.6 og en mere detaljeret beskrivelse i punkt R.7.1 til R.7.11. 12

B.3 INDSAMLING AF OPLYSNINGER PRAKTISKE ASPEKTER I kapitel R.3 er der detaljeret vejledning om strategier for informationssøgning og informationskilder, som man kan anvende i det kritiske første trin med indsamling af al tilgængelig information om et stof eller information, der kan give nyttige oplysninger om det pågældende stofs egenskaber. Nedenstående punkter i dette dokument giver kun en kort oversigt over anvisningerne og rådgivningen i de angivne kapitler i del R. B.3.1 Informationskilder I henhold til REACH er registranter forpligtet til at indsamle og indsende alle relevante og tilgængelige oplysninger om et stofs iboende egenskaber, uanset mængden, der fremstilles eller importeres, herunder: (se også punkt R.3.1) stoffets identitet fysisk-kemiske egenskaber eksponering/anvendelser/forekomst og anvendelsesbetingelser pattedyrstoksicitet toksikokinetik (punkt R.7.12) kemikaliekategorier (punkt R.6.2) økotoksicitet skæbne i miljøet, herunder kemisk og biotisk nedbrydelighed Et kritisk første trin er at indsamle alle de tilgængelige oplysninger om et stof og alle relevante oplysninger, der kan klarlægge stoffets egenskaber. Disse nødvendige oplysninger kan fremskaffes fra en lang række kilder, som omfatter, men ikke er begrænset til: virksomheders og brancheorganisationers interne registre (herunder forsøgsdata) databanker og databaser med indsamlede data vedtagne datasæt, såsom OECD's HPV-kemikalieprogram publiceret litteratur søgemaskiner på internettet og relevante websteder (Q)SAR-modeller (punkt R.6.1) datadeling i forummet for informationsudveksling om stoffer (SIEF) Der kan findes flere oplysninger og vejledning om typen af data, som kan være nyttige, en liste over artikler, som kan lette søgning efter sundheds- og fareinformation, og en vejledende liste over en række store tilgængelige databaser og databanker i punkt R.3.1 til R.3.4. Der kan desuden ses en liste over (Q)SAR-modeller på ECB's websted (http://ecb.jrc.it/qsar) 13

B.3.2 Registrering af søgestrategien (punkt R.3.2) Den præcise søgestrategi for et givet stof afhænger i høj grad af, hvilket stof der er tale om. Uanset hvilken strategi der anvendes, er det vigtigt at sørge for at registrere de foretagne antagelser, hvad der er gjort og hvornår, samt det opnåede resultat. B.3.3 Datadeling i henhold til artikel 29 i REACH oprettes der et forum for informationsudveksling om stoffer (SIEF) for alle indfasningsstoffer, når der er mere end én potentiel registrant. Formålet med dette SIEF er at lette deling af oplysninger i forbindelse med registrering og undgå gentagne undersøgelser. For at opnå dette skal der indgås aftale om adgangsrettigheder til undersøgelser med dyreforsøg i overensstemmelse med de obligatoriske betingelser for datadeling i det pågældende SIEF. Generelt skal deltagerne i SIEF'et nå til enighed om og sammen indsende oplysninger udledt ved anvendelse af bilagene om testning, VII til XI, samt oplysninger om klassificering og mærkning af stoffet og eventuelle forslag til yderligere testning. Der findes yderligere detaljeret vejledning om dette aspekt i Vejledning om datadeling. 14

B.4 EVALUERING AF TILGÆNGELIGE OPLYSNINGER Alle tilgængelige oplysninger, der er indsamlet om et stof, skal vurderes for tilstrækkelighed til klassificering og mærkning, bestemmelse af PBT- eller vpvb-status og fastsættelse af en dosisdeskriptør til brug i kemikaliesikkerhedsvurderingen (CSA). Oplysningerne skal evalueres for fuldstændighed (dvs. om de tilgængelige oplysninger opfylder informationskravene i henhold til REACH) og kvalitet (relevans, pålidelighed og tilstrækkelighed). B.4.1 Relevans Relevans dækker det omfang, i hvilket data og forsøg er hensigtsmæssige med henblik på en bestemt fareidentifikation eller risikokarakterisering. B.4.2 Pålidelighed Pålidelighed er den inhærente kvalitet af en forsøgsrapport eller publikation, som fortrinsvis vedrører standardiseret metodik og den måde, hvorpå eksperimentproceduren og resultaterne er beskrevet med henblik på at give evidens for resultaternes klarhed og troværdighed. Det er vigtigt at skelne mellem pålidelige metoder og pålidelige oplysninger. Klimisch-koden (punkt R.4.2) er en skala til bedømmelse af datapålidelighed. Skalaen omfatter 4 pålidelighedskategorier: 1. Pålidelig uden begrænsninger 2. Pålidelig med begrænsninger 3. Ikke pålidelig 4. Kan ikke tildeles. Denne og andre tilsvarende bedømmelsesskalaer muliggør prioritering og organisering af oplysningerne med henblik på yderligere vurdering. Der skal udføres nye toksikologiske og økotoksikologiske forsøg i overensstemmelse med GLPprincipperne og fortrinsvis ved anvendelse af en myndighedsgodkendt protokol (såsom EU- og OECD-protokoller). Eksisterende data er måske fremskaffet inden vedtagelsen af GLP-krav og standardisering af metoder. Derfor skal eksisterende undersøgelsers pålidelighed evalueres omhyggeligt. B.4.3 Tilstrækkelighed Tilstrækkelighed er egnetheden af dataene til fare- og risikovurderingsformål. B.4.3.1 Forsøgsdata Anvendelse af forsøgsdata, som er udledt ved anvendelse af standardiserede EU-metoder eller internationale metoder I henhold til REACH, artikel 13, stk. 3, skal forsøg, som er påkrævet til fremskaffelse af oplysninger om stoffers iboende egenskaber, udføres i henhold til de forsøgsmetoder, der er fastlagt i en kommissionsforordning, eller i henhold til andre internationale forsøgsmetoder, som Kommissionen eller agenturet har anerkendt som hensigtsmæssige. Toksikologiske og økotoksikologiske forsøg skal udføres i overensstemmelse med principperne for god laboratoriepraksis (GLP). Den nye forordning om forsøgsmetoder (Kommissionens forordning (EF) nr. 440/2008) indeholder alle de forsøgsmetoder, som tidligere var inkluderet i bilag V til direktiv 67/548/EØF. Data, som 15

fremskaffes ved en eller flere af disse metoder, betragtes i sig selv som tilstrækkelige til anvendelse i forbindelse med regulering. Andre internationalt standardiserede forsøgsmetoder kan på et senere tidspunkt blive anerkendt af Kommissionen eller agenturet som tilstrækkelige til fremskaffelse af data til anvendelse i forbindelse med regulering. Det er Kommissionens intention, at forordningen om forsøgsmetoder tilpasses til den tekniske udvikling, hver gang der er udviklet en ny forsøgsmetode, som er videnskabeligt valideret og godkendt til regulatoriske formål af medlemsstaternes nationale koordinatorer. Anvendelse af forsøgsdata, som er udledt ved anvendelse af andre metoder Forsøgsdata, som hidrører fra andre forsøgstyper og/eller ikke er i overensstemmelse med GLPprincipperne, kan også betragtes som tilstrækkelige til anvendelse i henhold til REACH, forudsat at betingelserne i bilag XI (1.1) til REACH, opfyldes. Anvendelse af in vitro-data inden for REACH Der skal tages særlige hensyn ved evaluering af in vitro-datas tilstrækkelighed. Der skal skelnes mellem metodikkens egnethed og tilstrækkeligheden af de data, som fremskaffes ved en given metode. Der henvises aktuelt til to kategorier af in vitro-metoder inden for REACH som egnede: Validerede metoder. Eksempler omfatter in vitro-forsøg vedrørende hudætsning og in vitrogenotoksicitetsforsøg, såsom Ames-mutagenicitetsforsøget med Salmonella typhimurium. In vitro-forsøg, der opfylder internationalt aftalte prævalideringskriterier fra f.eks. ECVAM. Kriterierne for komplet validering og godkendelse af en forsøgsmetode (herunder in vitro-assays) findes i OECD GD 34 (punkt R.4.3.1, tabel R.4.-1). Anvendelse af tilstrækkelige oplysninger, som er udledt ved anvendelse af in vitro-metoder Tilstrækkelige oplysninger fra in vitro-undersøgelser kan anvendes på følgende måder: Oplysninger fra videnskabeligt validerede in vitro-forsøg, som er godkendt til regulatoriske formål, kan anvendes helt eller delvist i stedet for dyreforsøg afhængigt af det formål, forsøgsmetoden er valideret til. Et hovedkriterium for godkendelse til regulatoriske formål er, at de oplysninger, som fremskaffes i et sådant in vitro-assay, er tilstrækkelige til brug for klassificering og mærkning og/eller risikovurdering. Oplysninger, som er udledt ved anvendelse af egnede in vitro-metoder, kan benyttes til tilpasning af standardtestprogrammet som anført i bilag XI. Der findes yderligere oplysninger herom i punkt R.4.3.1. B.4.3.2 Andre oplysninger end forsøgsdata Andre oplysninger end forsøgsdata består af data, som fremskaffes ved anvendelse af (Q)SARmodeller og ekspertsystemer og data, som fremskaffes ved anvendelse af grupperingstilgange (analogtilgang og kemikaliekategoritilgang). (Q)SAR-data (Q)SAR-data kan understøtte udeladelse af testning eller udløse yderligere testning. Ifølge bilag XI til REACH kan (Q)SAR-resultater anvendes i stedet for testning, når alle nedenstående betingelser er opfyldt: Resultaterne er udledt ved anvendelse af en (Q)SAR-model, hvis videnskabelige validitet er godtgjort. Stoffet hører under (Q)SAR-modellens anvendelsesdomæne. Resultaterne er tilstrækkelige til brug for klassificering, mærkning og/eller risikovurdering. Der gives tilstrækkelig og pålidelig dokumentation for den anvendte metode. 16

Er en eller flere af disse betingelser ikke opfyldt, kan (Q)SAR-resultaterne ikke anvendes i stedet for testning, men de kan anvendes som del af en "weight of evidence"-tilgang. Der findes en vejledning om (Q)SAR-modeller i REACH-vejledningen, kapitel R.6: (Q)SARs and grouping of chemicals (QSAR'er og kategorisering af kemikalier) (http://guidance.echa.europa.eu/docs/guidance_document/information_requirements_r6_en.pdf?ve rs=20_08_08), og oplysninger om, hvordan deres gyldighed vurderes, findes på OECD's websted (www.oecd.org/env/existingchemicals/qsar).. (Q)SAR-modeller skal dokumenteres ved hjælp af rapporteringsformatet for (Q)SAR-modellen (QMRF), og hver enkelt modelforudsigelse skal dokumenteres ved hjælp af rapporteringsformatet for (Q)SAR-forudsigelsen (QPRF). Vurderingen af (Q)SAR s gyldighed og (Q)SAR s estimatets pålidelighed skal suppleres med en vurdering af relevansen af forudsigelsen for det regulatoriske formål, hvilket omfatter en fuldstændighedsvurdering. Der findes omfattende vejledning om (Q)SAR-modeller og ekspertsystemer i punkt R.6.1, som især har fokus på: hvordan en (Q)SAR-models gyldighed fastslås, hvordan en (Q)SAR-models resultat fastslås som værende tilstrækkelighed til regulatoriske formål, hvordan den regulatoriske anvendelse af en (Q)SAR-model dokumenteres og begrundes, og hvor der kan findes oplysninger om (Q)SAR-modeller. Data, som er opnået ved analogislutnings- og grupperingstilgange Analogislutning og gruppering kan anvendes til at opfylde informationskrav i henhold til REACH. En registrant, der anvender sådanne metoder, skal give en videnskabelig begrundelse og påvise, at den anvendte tilgang er tilstrækkelig til det regulatoriske formål (klassificering og mærkning og/eller risikovurdering). Tilgangens tilstrækkelighed skal vurderes for de enkelte stoffer af interesse. Der findes omfattende vejledning om grupperingstilgange i punkt R.6.2, som især har fokus på: kategorikonceptet, dets mekanistiske grundlag og forholdet mellem kategorier og QSAR'er, de væsentligste tilgange til afhjælpning af datamangler, såsom analogislutning, trendanalyse og QSAR'er, de trinvise procedurer ved analogislutning og kemikaliekategorier, særlige forhold, som skal overvejes for særlige kategorityper, og praktiske aspekter af udadarbejdelse og dokumentering af kategorisering. B.4.3.3 Oplysninger om virkninger på mennesker Der findes fire væsentlige typer af oplysninger om virkninger på mennesker, som kan indsendes og anvendes til forskellige formål: 1. Analytiske epidemiologiske undersøgelser af eksponerede befolkningsgrupper (casekontrolundersøgelser, kohorte-undersøgelser og tværgående undersøgelser) er nyttige til at identificere forholdet mellem eksponering og virkninger for mennesker og kan give de bedste data til risikovurdering. 2. Deskriptive eller korrelative epidemiologiske undersøgelser er nyttige til at identificere områder, hvor der skal foretages yderligere forskning, men er ikke særlig velegnede til risikovurdering, eftersom de ofte kun kan identificere mønstre eller tendenser, men ikke kan fastslå årsagsfaktoren eller eksponeringsgraden for mennesker. 3. Case-rapporter kan påvise virkninger, som ikke kan observeres hos forsøgsdyr. Grundig vurdering af case-rapporters pålidelighed og relevans er nødvendig, fordi de ofte ikke 17

indeholder kritiske oplysninger om f.eks. stofrenhed og eksponering og virkninger for mennesker. 4. Kontrollerede undersøgelser af frivillige kan i meget sjældne tilfælde accepteres. Testning med frivillige frarådes kraftigt. Foreligger der allerede data af god kvalitet, skal de imidlertid anvendes efter behov, når det er velbegrundet. B.4.4 Evaluering og integrering af alle tilgængelige oplysninger herunder "weight of evidence" "Weight of evidence" (WoE)-tilgangen er hverken en videnskabeligt veldefineret term eller et vedtaget formaliseret koncept. Den indebærer at vurdere relevansen, pålideligheden og tilstrækkeligheden af alle foreliggende oplysninger, sammenholde de forskellige oplysninger og nå frem til en konklusion om faren. Der indgår altid ekspertvurdering i denne proces. Det er vigtigt at dokumentere og kommunikere på en pålidelig, fyldestgørende og gennemsigtig måde, hvordan den evidensbaserede tilgang blev anvendt. 18

B.5 SÆRLIGE FAKTORER, SOM PÅVIRKER INFORMATIONSKRAV OG TESTSTRATEGIER B.5.1 Tilpasninger i henhold til bilag XI Som anført i punkt B.2.2 er det under visse omstændigheder muligt at tilpasse standardinformationskravene i henhold til REACH. Ud over effektparameterspecifikke overvejelser, som findes i kolonne 2 i bilag VII-X, definerer bilag XI tre områder, hvor der kan ske tilpasning: 1. Testning synes ikke videnskabeligt nødvendig: Eksisterende data, "weight of evidence"-tilgange, ikke-forsøgsmetoder og in vitro-metoder kan give oplysninger, der kan vurderes gyldige, pålidelige, relevante og tilstrækkelige til det tilsigtede formål (klassificering og mærkning, PBT-vurdering og/eller risikovurdering). Der findes mere detaljeret vejledning i punkt R.5.2.1. 2. Testning er ikke teknisk mulig: I bilag XI, punkt 2, til REACH angives det, at testning for en specifik effektparameter kan udelades, hvis det ikke er teknisk muligt at udføre undersøgelsen som følge af stoffets egenskaber: - Testning kan udelades begrundet i et stofs fysisk-kemiske egenskaber, såsom lav vandopløselighed, damptryk, reaktivitet osv., som udelukker anvendelse af visse forsøgsmetoder. - Administration af præcise og konstante doser af et stof kan være umulig som følge af dets fysisk-kemiske egenskaber. Det gælder f.eks. testning af ikke-vandopløselige forbindelser for toksicitet for fisk og i nedsænkede cellekulturer. Der findes mere detaljeret vejledning om disse aspekter i punkt R.5.2.2. 3. Stofspecifik eksponeringsbaseret udeladelse eller testning: I visse situationer kan eksponeringsmønsteret for det stof, der skal registreres, berettige tilpasning af teststrategien, som fører til udeladelse, udløsning, erstatning eller modifikation af de undersøgelser, der kræves for at overholde REACH. Der findes flere oplysninger og vejledning om eksponeringsbaseret udeladelse og udløsning af behov for oplysninger i bilag VIII (punkt 8.6 og 8.7), bilag IX, bilag X og bilag XI til REACH samt i kapitel R.5.1 og R.7 i denne vejledning. Enhver tilpasning skal begrundes og dokumenteres behørigt ud fra enten en kvalitativ eller semikvantitativ "weight of evidence"-tilgang (ud fra valgmuligheder i henhold til kolonne 2) eller en kvantitativ eksponeringsvurdering i henhold til bilag I, som omfatter opstilling af eksponeringsscenarier (ud fra valgmuligheder i bilag XI). 19

B.5.2 Andre faktorer, som har indflydelse på behovet for yderligere oplysninger Toksikokinetik Oplysninger om et stofs toksikokinetik kan identificere den optimale undersøgelsestype og -udformning inklusive dosisvalg eller kan endog overflødiggøre yderligere testning. Der kan findes flere oplysninger om toksikokinetik i punkt R.7.12. Stoffer, som kræver særlige hensyn under testning De relevante oplysninger og metoder for stoffer med betegnelsen ikke-standardstof, komplekst stof eller stoffer med ukendt eller variabel sammensætning, komplekse reaktionsprodukter eller biologisk materiale (UVCB-stoffer) skal vurderes fra sag til sag. Der findes yderligere vejledning herom i punkt R.7.13. 20

B.6 EFFEKTPARAMETERSPECIFIK VEJLEDNING Kapitel R.7 indeholder detaljeret specifik vejledning om indsamling, vurdering og, hvis der er behov herfor, generering af oplysninger om de fysisk-kemiske egenskaber og de forskellige effektparametre for menneskers sundhed og miljøet med det formål at gøre det lettere for registranterne at samle tilstrækkelige og relevante oplysninger til registrering i henhold til REACH. En afgørende komponent i disse effektparameterspecifikke afsnit er den integrerede teststrategi (ITS), som vejleder om, hvordan man definerer og fremskaffer relevante stofoplysninger med henblik på at opfylde kravene i REACH. Dette dokument indeholder grundprincipperne fra vejledningen om hver enkelt effektparameter i punkt R, som der henvises til for mere detaljerede anbefalinger og oplysninger. Følgende generelle overvejelser om den effektparameterspecifikke vejledning skal tages med i betragtning: - Effektparametrene i farevurderingen er indbyrdes forbundne: Oplysninger indsamlet for én effektparameter kan påvirke fare-/risikovurderingen af en anden effektparameter og kan være anvendelige for mere end én effektparameter. - Metoderne til fremskaffelse af yderligere oplysninger skal være pålidelige: Nye forsøg skal udføres i overensstemmelse med forsøgsmetoder, som er beskrevet i en kommissionsforordning, eller ved anvendelse af metoder, som Kommissionen eller agenturet anerkender som passende. Nye (øko)toksikologiske forsøg skal være i overensstemmelse med GLP eller andre sammenlignelige standarder. - Nedbrydningsprodukter og metabolitter skal tages i betragtning: Der kan være behov for yderligere undersøgelse af nedbrydningsprodukter og metabolitter, hvis det anses for relevant for kemikaliesikkerhedsvurderingen, PBT-vurderingen eller klassificering og mærkning. - Der skal udvælges en hensigtsmæssig eksponeringsvej til toksicitetstestning: Ved valg af eksponeringsvej skal der tages højde for alle tilgængelige oplysninger, såsom stoffets fysisk-kemiske egenskaber og den eller de relevante eksponeringsvej(e) for mennesker. Ekstrapolering mellem eksponeringsveje kan være muligt. Det afgøres fra sag til sag. For hver effektparameter, som der foreligger eller kræves oplysninger for, skal der udfyldes et fyldestgørende undersøgelsesresumé i IUCLID 5. Hvis der foreligger mere end én undersøgelse for en given effektparameter (f.eks. mere end ét forsøg eller både forsøgsdata og andre oplysninger end forsøgsdata), skal den primære undersøgelse identificeres. Generelt er den primære undersøgelse den undersøgelse, der giver anledning til størst bekymring, medmindre det kan begrundes, at denne undersøgelse er ugyldig eller utilstrækkelig. I så fald skal der også udfyldes et fyldestgørende undersøgelsesresumé for den undersøgelse, der giver anledning til større bekymring end den primære undersøgelse, selv hvis der ikke tages hensyn til den ved farevurderingen. B.6.1 Fysisk-kemiske egenskaber Allerede for et lavt mængdeinterval omfatter registreringsdossieret for stoffet data om de fleste af de almindelige fysisk-kemiske egenskaber (der er links til de relevante punkter i kapitel R.7 i listen herunder): Fremstilling/import af 1 ton/år eller derover - Stoffets tilstand ved 20 o C og 101,3 kpa - Smelte-/frysepunkt (punkt R.7.1.2) 21

- Kogepunkt (punkt R.7.1.3) - Relativ massefylde (punkt R.7.1.4) - Damptryk (punkt R.7.1.5) - Overfladespænding (punkt R.7.1.6) - Vandopløselighed (punkt R.7.1.7) - Fordelingskoefficient for n-octanol/vand (punkt R.7.1.8) - Brændbarhed (punkt R.7.1.10) - Eksplosive egenskaber (punkt R.7.1.11) - Selvantændelsestemperatur (punkt R.7.1.12) - Oxiderende egenskaber (punkt R.7.1.13) - Kornstørrelsesfordeling (punkt R.7.1.14) Fremstilling/import af 100 tons/år eller derover - Stabilitet i organiske opløsningsmidler og relevante nedbrydningsprodukters identitet (kun påkrævet, hvis stoffets stabilitet betragtes som kritisk) (punkt R.7.1.16) - Dissociationskonstant (punkt R.7.1.17) - Viskositet (punkt R.7.1.18) I kemikaliesikkerhedsrapporten skal de potentielle indvirkninger på menneskers sundhed vurderes for mindst tre fysisk-kemiske egenskaber: eksplosivitet, brændbarhed og oxiderende potentiale. Vurderingen af de potentielle indvirkninger som følge af farlige kemikaliers evne til at forårsage ulykker, navnlig brande, eksplosioner eller andre farlige kemiske reaktioner, dækker: farer, som forårsages af de kemiske agensers fysisk-kemiske natur, risikofaktorer med relation til deres opbevaring, transport og anvendelse og det skønnede omfang i tilfælde af forekomst. Formålet med farevurderingen i relation til fysisk-kemiske egenskaber er at fastlægge et stofs klassificering og mærkning i henhold til CLP-forordningen. Hvis dataene er utilstrækkelige til at afgøre, om et stof skal klassificeres med hensyn til en bestemt effektparameter, skal registranten angive og begrunde de foranstaltninger eller afgørelser, han har truffet som følge heraf. Der findes flere oplysninger om den specifikke fysisk-kemiske farevurdering i kapitel R.9. B.6.1.1 Brændbarhed Et stofs brændbarhed er et væsentligt sikkerhedsaspekt. Der skal træffes særlige forholdsregler under håndtering, anvendelse og opbevaring af brændbare stoffer for at undgå brande og eksplosioner. Brændbarhed opfattes sædvanligvis som den lethed, hvormed et stof kan brænde eller antændes. I sjældne tilfælde kan et stof være spontant brændbart (pyrofort) eller antændeligt ved kontakt med vand. På grundlag af de indsamlede oplysninger kan der ved klassificering og mærkning foretages en sondring mellem brændbare stoffer og deres potentielle antændelseskilde (f.eks. kontakt med vand, elektrostatiske gnister, svejsning/lodning), som - sammen - kan have alvorlige indvirkninger på menneskers sundhed. 22

Den respektive fareklasse er afgørende for, hvilke tekniske foranstaltninger der skal træffes for at undgå farlige hændelser, og kan sammen med andre effektparametre som i) eksplosionsgrænser, ii) flammepunkter (gælder kun for væsker) eller iii) selvantændelsestemperatur føre til klare begrænsninger i anvendelsesbetingelserne. Gasser: En brændbar gas er en gas, som antænder i luft ved 20 C og standardtryk (101,3 kpa). Den nedre eksplosionsgrænse (LEL, Lower Explosive Limit) og den øvre eksplosionsgrænse (UEL, Upper Explosive Limit) skal fastlægges og dokumenteres i CSR'en, eller der skal afgives en erklæring om, at gassen er ikke-brændbar. LEL og UEL udtrykkes sædvanligvis som volumenprocent gas i luft. Væsker: Flammepunktet er et væsentligt mål for en væskes brændbarhed. Det er den laveste temperatur, hvor damp/luft-blandingen over væsken kan antændes. Dette giver en vis indikation af, hvor let det er at antænde stoffet. Faste stoffer: Et brændbart fast stof er et fast stof, som er let antændeligt. Det er særligt vanskeligt at slukke en brand i metalpulvere. Det er nyttigt at kende eventuelle eksplosive egenskaber inden udførelse af forsøg. Forsøgsstoffets højeste brændehastighed, dets renhed, fysiske tilstand og fugtindhold skal registreres. B.6.1.2 Eksplosivitet Eksplosivitet defineres som et stofs tendens til under passende betingelser at gennemgå voldsom og hurtig nedbrydning med deraf følgende varme- og/eller gasproduktion. Der er flere faktorer, som er afgørende for, om et stof med eksplosive egenskaber kan forårsage en eksplosion. For at komme uden om problemet med disse variabler er der udviklet standardforsøg med faste parametre. For de fleste stoffer udgør eksplosivitet ikke en bekymring, og testning kan udelades på grundlag af en vurdering af strukturen. Det er ikke nødvendigt at teste gasser, og det er ikke nødvendigt at teste væsker for følsomhed over for friktion. De screeningsprocedurer, som er beskrevet i punkt R.7.1.11, repræsenterer en teststrategi for eksplosive egenskaber. Europa-Kommissionen har udfærdiget en vejledning om god praksis for at vurdere og forebygge dannelse af eksplosive atmosfærer på arbejdspladsen, undgå antændelse af eksplosive atmosfærer og bekæmpe begrænsning af virkningerne af eksplosion 2. Andre forpligtelser til at vurdere eksplosive stoffer og anvende dem sikkert behandles i direktiv 96/82/EF om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer (se punkt R.9.1). B.6.1.3 Oxiderende egenskaber Stoffer med oxiderende egenskaber kan forårsage en meget eksoterm reaktion ved kontakt med andre stoffer, navnlig med brændbare stoffer (se ovenfor og i punkt R.7.1.10). De kan give hudirritation, øjenirritation og irritation af luftvejene, eftersom de kan reagere med humant væv under kraftig varmeudvikling, hvorved temperaturen kan blive så høj, at biologisk materiale nedbrydes. 2 Meddelelse fra Kommissionen om den ikke-bindende vejledning om god praksis for gennemførelse af Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 1999/92/EF af 16. december 1999 om minimumsforskrifter vedrørende forbedring af sikkerhed og sundhedsbeskyttelse for arbejdstagere, der kan blive udsat for fare hidrørende fra eksplosiv atmosfære, som kan findes på http://eurlex.europa.eu/lexuriserv/lexuriserv.do?uri=com:2003:0515:fin:en:pdf. Der kan findes yderligere oplysninger i http://ec.europa.eu/employment_social/emplweb/publications/publication_en.cfm?id=56 23

For de fleste stoffer udgør oxiderende egenskaber ikke en bekymring, og testning kan udelades på grundlag af en vurdering af strukturen. Eksplosive eller meget brændbare faste stoffer skal ikke testes. Organiske peroxider udgør en separat klasse af stoffer, som altid er oxiderende. Der findes vejledning om indsamling og vurdering af tilgængelige oplysninger i punkt R.7.1.13. De beskrevne screeningsprocedurer repræsenterer en integreret teststrategi for oxiderende egenskaber. Hvis de anvendes korrekt, er det kun stoffer, som formodes at ville give et positivt resultat i en af testene af oxiderende egenskaber, der skal testes. Det er ikke alle stoffer med oxiderende egenskaber, som faktisk er farlige; nogle er kun mildt oxiderende og er meget lidt farlige. For at skelne farlige stoffer fra de øvrige stoffer sammenlignes et stofs oxiderende egenskaber med dem for standardreferencestoffer. B.6.1.4 Andre fysisk-kemiske egenskaber En række andre fysisk-kemiske egenskaber er også væsentlige i forbindelse med kemikaliesikkerhedsvurdering. Kogepunktet er en af de mest nyttige egenskaber i forbindelse med karakterisering af organiske forbindelser. Ud over at angive et stofs fysiske tilstand (væske eller gas) ved omgivende temperatur eller rumtemperatur, fungerer kogepunktet selv for lægfolk som en indikator for flygtighed, idet højere kogepunkter er en indikation for lavere flygtighed. Kogepunktet er et væsentligt input til ligninger, der estimerer et kemikalies damptryk som funktion af temperaturen. Kogepunktsværdien er også nyttig til identifikation af rene stoffer og, sammen med smeltepunkt og brydningsindeks, som kriterier for renhed. De resultater, som opnås for blandinger eller urene prøver, skal fortolkes med forsigtighed. Kogepunktet er et af de kriterier, som anvendes ved tildeling af et stof til en passende brændbarhedskategori (se ovenfor). Damptryk er en primær parameter ved bestemmelse af et stofs skæbne og opførsel og efterfølgende eksponering af arbejdstagere, forbrugere og miljøet. Et kemikalies damptryk giver en betydelig indsigt i et kemikalies transport og fordeling i miljøet og kommercielle omgivelser. Et rent kemikalies flygtighed afhænger af damptrykket, og fordampningen fra vand afhænger af damptrykket og vandopløseligheden. Formen, hvori et kemikalie findes i atmosfæren, afhænger af damptrykket. Vandoverfladeforhold og vindhastighed har væsentlig indflydelse på enhver fordampning af kemikalier. Damptryksdata er en nødvendig forudsætning for undersøgelser med dyr og miljømæssige undersøgelser. De giver oplysninger om, hvorvidt et stof kan være tilgængeligt for inhalation som damp, og om der er behov for okklusive betingelser til dermale undersøgelser (for at begrænse fordampning fra huden). Vandopløselighed er en væsentlig parameter, især i forbindelse med miljømæssige vurderinger, eftersom mobiliteten af et teststof i høj grad afhænger af dets vandopløselighed. Vandopløseligheden kan også påvirke adsorption og desorption på jorder og flygtighed fra vandsystemer. Viden om vandopløseligheden er en forudsætning for opstilling af forsøgsbetingelser for f.eks. akvatisk toksicitet, bioakkumulering. Det er ikke nødvendigt at bestemme vandopløseligheden, hvis stoffet er hydrolytisk ustabilt ved ph 4, 7 eller 9 med en halveringstid på mindre end 12 timer, let oxiderbart i vand eller antændeligt ved kontakt med vand. Vandopløselighed, hydrolytisk stabilitet og syredissociationskonstant er indbyrdes forbundne, og det er ikke muligt at måle nogen af disse uden en vis viden om de andre to. Fordelingskoefficienten for n-octanol/vand (K ow ) er en af de primære fysisk-kemiske parametre, og den anvendes i talrige beregningsmodeller og algoritmer for miljømæssig fordeling, sorption, biotilgængelighed, biokoncentration, bioakkumulering og også toksicitet for mennesker og økotoksicitet. K ow er som sådan en kritisk parameter for kemikaliesikkerhedsvurdering (CSA), 24