Boligseminar Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Laust Løgstrup Direktør for Økonomi, Teknik og Miljø Qeqqata Kommunia
Dagsorden 1. Huslejeniveau 2. Ventelister 3. Byggepriser, konkurrence og salgspriser 4. Behov for ældreboliger, handicapboliger og kollegier 5. Boligbyggeri/-renovering/-sanering som vækstdriver 6. Anbefalinger
Statistik
INI huslejeniveau
INI Selvstyrets boliger Huslejen pr. m² Stigning i % Nr. Illoqarfik / By Antal lejemål i 2014 2010-2014 1 Nuuk 16 1.154 115 2 Qaqortoq 471 772 48 3 Paamiut 443 766 21 4 Uummannaq 10 752 5 5 Narsaq 216 702 5 6 Qasigiannguit 195 694 8 7 Maniitsoq 603 676 10 8 Tasiilaq 8 668 9 Sisimiut 674 662 5 10 Nanortalik 136 646 15 11 Ilulissat 623 641 13 12 Qeqertarsuaq 31 640 6 13 Aasiaat 524 639 7 14 Nuuk 807 634 7 15 Nuuk 584 634 9 16 Tasiilaq 30 625 2 17 Nuuk 675 612 4
INI huslejeniveau Kommunerne Nr. Illoqarfik / By Antal lejemål Areal Hulejen pr. m² i 2014 1 Narsaq 53 3.111,56 896 2 Narsaq 144 9.528,20 809 3 Qaqortoq 375 23.744,26 767 4 Maniitsoq 196 11.507,72 767 5 Qasigiannguit 52 3.222,16 766 6 Qaqortoq 10 549,30 749 7 Maniitsoq 28 1.776,60 744 8 Nanortalik 112 7.370,20 740 9 Sisimiut 607 41.380,04 725 10 Sisimiut 43 3.637,20 695 11 Qaqortoq 71 4.513,50 680 12 Ilulissat 27 1.577,20 678 13 Kangaatsiaq 98 6.722,98 663 14 Qaqortoq 40 2.372,40 633 15 Qaanaaq 115 6.828,60 613 16 Aasiaat 118 7.272,20 610 17 Qeqertarsuaq 90 5.511,50 607 18 Ilulissat 291 19.578,50 598 19 Upernavik 138 9.023,90 577 20 Uummannaq 190 11.680,70 573 21 Nanortalik 122 8.306,50 564 22 Aasiaat 156 11.069,60 537
Huslejeniveau Qeqqata Kommunia kr/m2 i kr/m2 i Stigning Illoqarfik / By Type Antal m2 2010 2014 i % Maniitsoq Fler familie 196 11.507 727 767 5 Maniitsoq Enfam. & dobb.huse 28 1.776 740 744 1 Sisimiut Fler familie 607 41.380 651 725 11 Sisimiut Enfam. & dobb.huse 43 3.637 539 695 29
Ventelister Venteliste pr. 31.10.2013: Nanor. Qaqor. Narsaq Ivittuut Paa Nuuk Man Ansøgere til Selvstyrets boliger 48 112 62 0 115 1.387 79 149 Ansøgere til Kommunale boliger 72 239 33 0 64 1.944 129 587 I alt 120 351 95 0 179 3.331 208 736 Venteliste pr. 31.10.2013: Kang. Aas Qasig Ilulissat Sisimiut Qeqer. Uum Upv Qaa Tasiilaq Ansøgere til Selvstyrets boliger 0 80 27 94 10 2 0 0 28 0 Ansøgere til Kommunale boliger 26 216 24 425 22 88 79 54 364 24 I alt 26 296 51 519 32 90 79 54 392 24 Ittoq
Ventelister Landets laveste huslejer + Landets højeste serviceniveau = Landets største venteliste -> Det er logik! Befolkningens aldersfordeling i kommunerne pr. 1. januar 2013 0-17 18-64 65- år år år Kommune Kujalleq 22% 67% 10% Kommuneqarfik Sermersooq 23% 72% 5% Qeqqata Kommunia 23% 69% 8% Qaasuitsup Kommunia 24% 68% 8% I alt 23% 69% 7% Indtægter pr. borger i kommunerne i 2010 og 2011 Beløb i kr. Kujalleq Sermers ooq Qeqqa ta Qaasuit sup 2010 53.724 63.590 55.713 55.486 2011 60.184 66.345 60.553 61.507
Byggepriser, konkurrence og salgspriser Qeqqata Kommunia erfaringer Byggepriser i kommunalt byggerier varierer med byens aktivitetsniveau, men generelt høje i bygder. Privat boligbyggeri giver bedre boliger, lavere priser og bedre konkurrence end ved kommunalt fagentreprise byggerier Salgspriser ved kommunale boliger er generelt lave, men boligerne er også nedslidte.
Ældreboliger
Ældreboliger
50 40 42 Utoqqarnut inissiaqarnikkut atugassarititaasut Boligforhold for ældre før 2013 44 30 32 20 10 14 8 6 2 5 4 0 Utoqqaat illuini inissat / Alderdomshjemspladser Utoqqarnut inissiat / Ældreboliger
kr./indbygger 12.000 47 UTOQQARNIK ISUMAGINNINNEQ ÆLDREFORSORG 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 0
Kr/indbygger 47 UTOQQARNIK ISUMAGINNINNEQ ÆLDREFORSORG 10.000 9.000 8.000 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 Tidl. Sisimiut Kommune Tidl. Maniitsoq Kommune
Kr/+65 47 UTOQQARNIK ISUMAGINNINNEQ ÆLDREFORSORG 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 0 Tidl. Sisimiut Kommune Tidl. Maniitsoq Kommune
Ældreboliger 1. Giver ældre valgmuligheder 2. Betyder mere selvstændige ældre 3. Giver billigere kommunal drift 4. Frigiver familieboliger til familier 5. Giver en mere optimal boligstruktur
Ældreboliger 1. Giver ældre valgmuligheder 2. Betyder mere selvstændige ældre 3. Giver billigere kommunal drift 4. Frigiver familieboliger til familier 5. Giver en mere optimal boligstruktur Ditto med handicapboliger og kollegieboliger
Finanslov 2014: konto 89-72-12
Finanslov 2014: konto 89-72-12
Finanslov 2014 m2 I alt pr bolig I alt 2014 2015 2016 2017 By/bygd Antal Boliger kr. mio. kr. Maniitsoq 16handicapvenlige 58,0 562.500 9,0 4,5 4,5 Sisimiut 16handicapvenlige 58,0 562.500 9,0 4,5 4,5 Maniitsoq 12ældreboliger 58,4 566.667 6,8 3,4 3,4 Sisimiut 12ældreboliger 58,4 566.667 6,8 3,4 3,4 Tasiilaq 30boliger 96,9 890.000 26,7 8,9 8,9 8,9 Nuuk 45fleksible boliger 93,2 860.000 38,7 12,9 12,9 12,9 Qaanaaq 8boliger?? 1.100.000 8,8 2,2 2,2 2,2 2,2 Aasiaat 12boliger?? 1.083.333 13,0 6,5 6,5 Ilulissat 24boliger 79,8 750.000 18,0 9 9 Max 994.500
Boligbyggeri, -renovering og -sanering som vækstdriver Mia. kr Grønland Danmark BNP (2012) 13,8 1825 Selvstyre/stat 6,7 697 Heraf anlæg 0,78 44 Heraf boliger 0,33 2 i % Grønland Danmark BNP (2012) 100,0% 100,0% Stat/selvstyre 48,6% 38,2% Heraf anlæg 5,7% 2,4% Heraf boliger 2,4% 0,1%
Hvor tjenes valutaen ind til landet
Hvor tjenes valutaen ind til landet
Hvor tjenes valutaen ind til landet 14000 Udenlandske hotelgæster i 2013 12000 10000 8000 6000 4000 2000 0
Finanslov 2014 - anlægsfordeling Gl. kommune / mio. kr. 2014 2015 2016 2017 I alt I alt i % Nanortalik 0,0 0,0 0,0 0,0 0 0 Qaqortoq 63,4 20,0 0,0 0,0 83,4 8 Narsaq 28,6 10,7 1,5 0,0 40,8 4 Paamiut 10,0 8,0 0,0 0,0 18,0 2 Nuuk 190,5 159,9 116,9 122,0 589,3 58 Maniitsoq 9,4 7,9 0,0 0,0 17,3 2 Sisimiut 48,1 7,9 0,0 0,0 56,0 5 Kangaatsiaq 0,0 0,0 0,0 0,0 0 0 Aasiaat 33,5 7,2 0,0 0,0 40,7 4 Qasigiannguit 0,0 0,0 0,0 0,0 0 0 Ilulissat 10,0 74,0 59,0 0,0 143,0 14 Qeqertarsuaq 0,0 0,0 0,0 0,0 0 0 Uummannaq 0,0 0,0 0,0 0,0 0 0 Upernavik 0,0 0,0 0,0 0,0 0 0 Qaanaaq 2,2 2,2 2,2 2,2 8,8 1 Ammassalik 8,9 8,9 8,9 0,0 26,7 3 Ittoqqortoormiit 0,0 0,0 0,0 0,0 0 0 I alt 404,6 306,7 188,5 124,2 1.024 100%
Finansloven - anlægsfordeling 90% Finanslovens anlægsbudget i Nuuk i % af samlet 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Nuuk inkl. vandkraft Nuuk ekskl. vandkraft
Finansloven - anlægsfordeling Antal gl. kommuner uden anlægsmidler på Finansloven 12 10 8 6 4 2 0 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
Finanslov 2014 - boligfordeling Gl. kommune / mio. kr. 2014 2015 2016 2017 I alt I alt i % Nanortalik 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0 Qaqortoq 4,0 0,0 0,0 0,0 4,0 1 Narsaq 4,0 0,0 0,0 0,0 4,0 1 Paamiut 10,0 8,0 0,0 0,0 18,0 3 Nuuk 138,7 81,9 89,9 95,0 405,5 71 Maniitsoq 9,4 7,9 0,0 0,0 17,3 3 Sisimiut 15,4 7,9 0,0 0,0 23,3 4 Kangaatsiaq 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0 Aasiaat 6,5 6,5 0,0 0,0 13,0 2 Qasigiannguit 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0 Ilulissat 5,0 34,0 9,0 0,0 48,0 8 Qeqertarsuaq 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0 Uummannaq 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0 Upernavik 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0 Qaanaaq 2,2 2,2 2,2 2,2 8,8 2 Ammassalik 8,9 8,9 8,9 0,0 26,7 5 Ittoqqortoormiit 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0 I alt 204,1 157,3 110,0 97,2 568,6 100
Finansloven anlæg og boliger Gl. kommune / mio. kr. Anlæg Bolig Anlæg i % Bolig i % Nanortalik 0 0,0 0 0 Qaqortoq 83,4 4,0 8 1 Narsaq 40,8 4,0 4 1 Paamiut 18,0 18,0 2 3 Nuuk 589,3 405,5 58 71 Maniitsoq 17,3 17,3 2 3 Sisimiut 56,0 23,3 5 4 Kangaatsiaq 0 0,0 0 0 Aasiaat 40,7 13,0 4 2 Qasigiannguit 0 0,0 0 0 Ilulissat 143,0 48,0 14 8 Qeqertarsuaq 0 0,0 0 0 Uummannaq 0 0,0 0 0 Upernavik 0 0,0 0 0 Qaanaaq 8,8 8,8 1 2 Ammassalik 26,7 26,7 3 5 Ittoqqortoormiit 0 0,0 0 0 I alt 1.024 568,6 100 100
Finansloven over 10 år Gl. kommune i % FL 2004 FL 2009 FL 2014 Nanortalik 0 0 0 Qaqortoq 2 0 1 Narsaq 5 0 1 Paamiut 0 0 3 Nuuk 20 98 71 Maniitsoq 6 0 3 Sisimiut 37 0 4 Kangaatsiaq 0 0 0 Aasiaat 6 2 2 Qasigiannguit 4 0 0 Ilulissat 16 0 8 Qeqertarsuaq 0 0 0 Uummannaq 0 0 0 Upernavik 1 0 0 Qaanaaq 0 0 2 Ammassalik 2 0 5 Ittoqqortoormiit 0 0 0 I alt 100 100 100
Finansloven over 10 år Gl. kommune i % FL 2004 FL 2009 FL 2014 Nanortalik 0 0 0 Qaqortoq 2 0 1 Narsaq 5 0 1 Paamiut 0 0 3 Nuuk 20 98 71 Maniitsoq 6 0 3 Sisimiut 37 0 4 Kangaatsiaq 0 0 0 Aasiaat 6 2 2 Qasigiannguit 4 0 0 Ilulissat 16 0 8 Qeqertarsuaq 0 0 0 Uummannaq 0 0 0 Upernavik 1 0 0 Qaanaaq 0 0 2 Ammassalik 2 0 5 Ældreboliger og kollegieboliger Ittoqqortoormiit 0 0 0 I alt 100 100 100
Finansloven over 10 år Gl. kommune i % FL 2004 FL 2009 FL 2014 FFL 2014 Nanortalik 0 0 0 0 Qaqortoq 2 0 1 0 Narsaq 5 0 1 0 Paamiut 0 0 3 4 Nuuk 20 98 71 89 Maniitsoq 6 0 3 0 Sisimiut 37 0 4 0 Kangaatsiaq 0 0 0 0 Aasiaat 6 2 2 0 Qasigiannguit 4 0 0 0 Ilulissat 16 0 8 7 Qeqertarsuaq 0 0 0 0 Uummannaq 0 0 0 0 Upernavik 1 0 0 0 Qaanaaq 0 0 2 0 Ammassalik 2 0 5 0 Ittoqqortoormiit 0 0 0 0 I alt 100 100 100 100
Finansloven over 10 år Gl. kommune i % FL 2004 FL 2009 FL 2014 FFL 2014 Nanortalik 0 0 0 0 Qaqortoq 2 0 1 0 Narsaq 5 0 1 0 Paamiut 0 0 3 4 Nuuk 20 98 71 89 Maniitsoq 6 0 3 0 Sisimiut 37 0 4 0 Kangaatsiaq 0 0 0 0 Aasiaat 6 2 2 0 Qasigiannguit 4 0 0 0 Ilulissat 16 0 8 7 Qeqertarsuaq 0 0 0 0 Uummannaq 0 0 0 0 Upernavik 1 0 0 0 Qaanaaq 0 0 2 0 Ammassalik 2 0 5 0 Ittoqqortoormiit 0 0 0 0 I alt 100 100 100 100
Saneringsmodne
Saneringsmodne
Vækstdriver
Qinngorput 2000-2010 Privat bygherre 2010-> Selvstyre bygherre
Vækstdriver 2000-2010 Privat bygherre Troen på markedskræfter Privatisering af Pisiffik 2010-> Selvstyre bygherre Troen på planøkonomi Oprettelse af Selvstyreaktieselskaber i Nuuk (Illuut, Oil Spill Responce, Sikuki)
Illuut A/S
Grønlands Arbejdsgiver forening har allerede været ude og kritiserer planerne, hvor de siger, at boligsalget vil være uansvarlig eksperiment, fordi det vil gå ud over de nuværende boligejere og at den pludselige salg af så mange boliger på engang vil presse priserne ned.
Boligbyggeri, -renovering og -sanering som vækstdriver 1. Flytning af offentlige arbejdspladser til Nuuk 1. Greenland Venture fra Maniitsoq 2. Tolkeuddannelse fra Sisimiut 3. Navi Air fra Kangerlussuaq 4. Arktisk Kommando 2. Oprettelse af nye statslige arbejdspladser i Nuuk 1. Arktisk Kommando 2. Lukket fængsel
Prognoser 1. Befolkningsfremskrivninger a) Grønlands Statistik laver fremskrivninger og ikke prognoser -> der tages ikke hensyn til boligboblen i Nuuk -> selvforstærkende at planlægning sker på baggrund af fremskrivninger b) Vi har brug for prognoser på baggrund af bl.a. reel erhvervsudviklingsmuligheder 2. Fragtudvikling a) RAL og Transportkommissionen -> der tages ikke hensyn til at væksten er baseret på kortsigtet offentlig boliglånoptagning -> årlige stigninger på 2,6% b) Vi oplever fald i mængder -> Fx Nuuk Havn analysen er forældet og samfundsøkonomisk urentabel
Anbefalinger 1. Få styr på boligstatistikken 2. Få fokus på boliger til personer med særlige behov (ældre, handicappede, kollegier) 3. Få byggeri og valutaindtjenende erhvervsudvikling til at spille sammen 4. Få spredt byggeriet 5. Få saneret de tomme boliger alle steder 6. Få reformeret eller nedlagt Illuut A/S 7. Få lavet en langtidsholdbar boligpolitik