Morsø Kommunes høringssvar til Forslag til Natura 2000 plan for Dråby Vig Natura 2000-område nr. 29 1 Generelle bemærkninger Tilbagemelding på høringssvar Kommunen vil på baggrund af dette høringssvar gerne have en tilbagemelding på, hvordan det er indarbejdet i naturplanen. Herunder vil kommunen helt konkret gerne have en tilbagemelding på, hvordan man har forholdt sig til de enkelte punkter. Kommunen er af den opfattelse at den har krav på et svar der tydeligt viser, at man har forholdt sig til høringssvaret. Kommunen vil gerne undgå, at Miljøcenteret ikke forholder sig til kommunens indspil, som det er sket i idéfasen. Forbehold for fejl og mangler Kommunen tager et generelt forbehold for fejl og mangler i Natura 2000 planen. Således at planen ikke er bindende, hvor der er fejl i planerne eller de naturgivne forhold forhindrer opfyldelsen af målsætningen. En høringsperiode på 8 uger er ikke nok til at finde alle fejl og mangler på grund af den store mængde data, der ligger til grund for planen. Brug af historiske data Generelt er det en mangel, at naturplanerne bygger på historiske data. Der er i dette høringssvar flere eksempler på, at planerne burde have medtaget nyere data, som har været tilgængelige i forbindelse med planens udarbejdelse. Naturplanerne bør efter kommunens opfattelse afspejle nyeste viden på plantidspunktet, da de skal være et brugbart redskab i forhold til administrationen af områderne. Herunder er det et lovkrav, at kommunerne foretager konsekvensvurderinger på baggrund af nyeste viden. Derfor skal planerne ikke refererer til historiske data, hvilket indirekte vil undergrave planerne som et seriøst og brugbart redskab i den daglige administration. Såfremt staten vil fastholde, at bruge historiske data bør dette fremgå mere tydeligt af planerne. Se bilag 1 som eksempel for bevaringsstatus for fugle. Manglende myndighed i forhold til indsatsplan Generelt er der en del af indsatsplanen, der lægger op til en indsats, som kommunen i dag ikke har myndighed til. Enten må det forventes at der bliver ændret på en lang række lovgivninger eller også er der langt flere indsatser, der skal fastlægges til at være en administrativ retningslinie, hvor miljøcenteret/staten selv laver en indsats sammen med relevante myndigheder. Er våde habitatnaturtyper tilstrækkeligt sikret gennem Vandplanerne? Generelt forventes det, at de våde naturtyper vil komme til at leve op til naturplanens målsætning ved tiltage der sker gennem vandplanen. Kommunen stiller spørgsmål ved, at den generelle regulering tager hensyn til den lokale belastning af området. Herunder om de lokale marine naturtyper er sikret tilstrækkeligt via den generelle indsats for Limfjorden. Og er strandsøer og rigkær ligeledes sikret fra lokal belastning via dræn og grøfter gennem Vandplanerne? Således 1
indikerer vandplanens indsats i forhold til fosfor kun, at der skal ske en indsats i forhold til de målsatte søer over 5 ha. På Mors drejer det sig om 3 indsatsområder. Er vandplansindsatsen tilstrækkelig til at sikre eksempelvis et rigkær eller en kortlagt habitatsø under 5 ha, der IKKE har tilknytning til oplande til de målsatte søer over 5 ha og hvor der kommer drænvand til fra konventionelt dyrkede marker? Målsætninger og retningslinier Kommunen kan ikke finde det datagrundlag i materialet til forhøringen, der underbygger målsætninger og retningsliner for eksempelvis ynglefugle og udvidelse af arealet for enkelte naturtyper. Kommunen tager derfor et generelt forbehold for målsætningen, så længe der ikke findes en form for dokumentation der kan underbygge disse. Ingen indsats i 1. planperiode? I målsætningen fremgår det, at naturtyper og arter uden tilstandsvurderingssystem og ukendt prognose skal have gunstig bevaringsstatus. I indsatsprogrammet der omhandler 1. planperiode fremgår det at terrestiske naturtyper skal sikres ekstensiv drift og pleje og der skal være den mest hensigtsmæssige hydrologi for naturtyper og arter, herunder ynglefugle. Denne indsats stemmer ikke overens med, at man for eksempel for naturtypen 1150 - Kystlaguner og strandsøer (En af EU prioriteret naturtype) har fastsat, at der ikke skal ske en indsats i første planperiode. Derudover skal invasive arter bekæmpes og deres spredning forebygges. Dette er bestem relevant i forhold til bekæmpelse af rynket rose på naturtyperne 1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde og 1220 Flerårig vegetation på stenede strande, for hvilke det også fremgår, at der ikke skal ske nogen indsats i 1. planperiode. Løbende naturpleje versus finansiering via projektmidler Generelt lægger naturplanerne op til, at der skal ske en løbende pleje af naturtyperne. Herunder vil der være generelt tilsyn med den indsats man har foretaget, desuden vil der, med mellemrum eller løbende, være behov for rydninger/bekæmpelse af træer og buske. Herunder rynket rose. Kommunen har ved flere lejligheder fået oplyst, at finansieringen til realisering af naturplanerne skal ske gennem projektansøgninger. Kommunen mener ikke, at der vil ske en hensigtsmæssig naturpleje, hvis der skal søges projektmidler hjem, hver gang der skal laves en indsats. Naturgenopretning og naturpleje på arealer udenfor Natura 2000 Planen lægger generelt op til en indsats udenfor natura 2000 området. Kommunen håber, at puljerne med projektmidler tager hensyn til dette, så der kan ansøges om midler til projekter til gavn for naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget udenfor området men i tilknytning hertil. Konsekvensvurdering af indsatsprogrammet Kommunen mener, at for at realisere indsatsprogrammet skal der i tilknytning hertil ske en konsekvensvurdering jfr. lovgivningen om administration af internationale naturbeskyttelsesområder. Kommunen vil på den baggrund opfordre til, at der sker en konsekvensvurdering af indsatsprogrammet, som tillader de projekter, som indsatsprogrammet kræver. Hermed undgås det, at en realisering af indsatsprogrammet bliver særdeles administrativt tungt, idet kommunen undgår at skulle lave et utal af konsekvensvurderinger for hvert enkelt projekt i en i forvejen tidspresset proces. 2
Anmeldeordningen Staten bør, på Miljøcenterets foranledning, forholde sig til, om realisering af indsatsprogrammet kræver, at kommunen skal behandle projekter i henhold til anmeldeordningen. Eller om realisering af indsatsprogrammet giver hjemmel til projekterne, så der ikke skal bruges yderligere tid på sagsbehandling/administration i en i forvejen tidspresset proces. 1.1 Områdeafgrænsning Overdrev Kommunen betragter det som en fejl at områdeafgrænsningen er i uoverensstemmelse med udpegningsgrundlagt og den naturlige afgrænsning af området. Afgrænsningen følger i den sydlige del foden af de gamle littorina kystskrænter. Afgrænsningen medtager således ikke kystskrænterne hvor der findes artsrige overdrev. Dette må være en fejl når overdrev (kalk- og surt overdrev) er en del af udpegningsgrundlaget. Stavsild Såfremt der skal gøres en seriøs indsats for stavsild i området kræver det, at afgrænsningen medtager et større vandløbssystem. Jfr. DMU rapporten Kriterier for gunstig bevaringsstatus kræver det, at antallet af vandløbssystemer med forekomst af stavsild eller med potentiale som gydevandløb, skal være stabilt eller stigende. Dette indebærer, at de fysiske forhold og vandkvalitet skal forbedres til gavn for arten. Kommunen mener ikke, at den med den nuværende afgrænsning, kan gennemføres tiltag til gavn for arten, som en del af naturplanen. Såfremt man i naturplanen ønsker en aktiv indsats i forhold til stavsilden, bør afgrænsningen medtage Skarum Å systemet, hvilket også vil gavne odderen og naturtypen rigkær. 1.2 Områdebeskrivelse 1.2.1 Udpegningsgrundlag 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand I planens GIS-data er naturtypen kortlagt i den marine kortlægning. Naturtypen er ikke en del af udpegningsgrundlaget, hvilket den bør være, specielt når den overordnede målsætning har særlig fokus på de marine naturtyper. Arealet er opgjort til 520 ha. 3150 - Næringsrige søer og vandhuller Planen har kortlagt og tilstandsvurderet denne naturtype. Den bør derfor indgå som en del af udpegningsgrundlaget. Stavsild Arten er ikke kortlagt og der er ingen oplysninger i basisanalysen om artens forekomst i Dråby Vig. Findes der en begrundelse for at stavsild er en del af udpegningsgrundlaget? 1.3 Trusler mod områdets naturværdier Kvælstof-deposition 3
Prognosen for rigkær og kalkoverdrev er vurderet ugunstig fordi den laveste tålegrænse for N- deposition er overskredet. Kommunen går ud fra at prognosen er lavet ud fra de nye Tillæg om ny viden til Natura 2000- basisanalyse, hvor baggrundsdepositionen for kvælstof er angivet til at være 15 kg N/ha/år. Dette er tal fra 2006. Den nyeste tilgængelige kommunevise baggrundsdeposition fra DMU er målinger fra 2007. Her er baggrundsdepositionen angivet til 13 kgn/ha/år. Endvidere har DMU mere præcise data i form af kvælstofdeposition fordelt på kvadrater (grids) på 1x1 km. Kommunen mener generelt, at planen og basisanalyser bør have opdaterede data, der afspejler forholdende på plantidspunktet, samt bør bruge de mest præcise data, frem for mere grove gennemsnitsberegninger i form af kommunevise gennemsnit. Tillæggene har ingen publiceringsdato og kommunerne blev ikke orienteret i forbindelse med at Miljøcentrene offentliggjorde dem. Så vidt vides blev tillæggene lagt på hjemmesiden vandognatur.dk i sensommeren/efteråret 2009. DMU s data for 2007 blev offentliggjort i foråret 2009, og det er derfor kommunens opfattelse, at tillæggene burde medtage de nyeste kommunevise baggrundsbelastninger. Naturplanerne er endnu redigerbare og bør således bygge på nyeste tilgængelige viden fra DMU. Af naturplanerne fremgår ikke, hvilke data og hvilken model, der er anvendt i jeres vurdering af, om naturtyperne er overbelastet med kvælstof. Disse oplysninger, samt et kort over de overbelastede arealer, vil være relevant at medtage aht. anvendeligheden af naturplanerne for kommunerne. Såfremt der er anvendt en baggrundsbelastning på 15 kgn/ha/år i naturplanernes vurdering af naturtypernes prognose/tilstand, mener kommunen at dette er en fejl. Med en baggrundsbelastning på 13 kgn/ha/år skal prognosen for kalkoverdrev være gunstig (tålegrænse 15-25 kgn/ha/år) Forstyrrelser Det fremgår at trafikdrab er en trussel mod odder. Kommunen er overordnet set ikke uenig i denne betragtning, men mener ikke den har sin relevans i dette Natura 2000 område, idet der ikke er nogen betydelige veje i området. Ellers skal det beskrives, at truslen vedrører vejpunkter udenfor området. Det skal dog nævnes, at der hvor der er størst risiko for trafikdrab (udenfor området), hvor Feggesundvej krydser Skarum Å, findes der allerede i dag en odderpassage. Udledning af okker Vurderes at være en trussel for stavsild. Kommunen er ikke uenig i, at dette overordnet set er et problem i vandløbene. Kommunen vurderer, at denne trussel kun er aktuel i vandløb, hvor der er gyde-muligheder for stavsild. I dette område er der indenfor afgrænsningen kun mindre strækninger i form af to udløb af højt målsatte vandløb. Disse strækninger findes på det marine forland og udgør tilsammen en længde på ca. 250 m. Ingen af disse strækninger, egner sig som gydeområde for stavsild. 1.4 Igangværende pleje og naturgenopretning Det er en mangel at afsnittet om MVJ aftalerne ikke er udspecificeret. Herunder en oversigt over aftalerne med kortbilag. Herunder bør planen dokumentere hvilken driftsform der er givet tilskud til (afgræsning og/eller høslæt) samt aftalernes varighed, da det er af stor relevans for handleplanerne om aftalerne gælder for hele eller kun en del af planperioden. Kommunen er af den opfattelse, at det er staten der skal tilvejebringe disse oplysninger. MVJ 4
aftalerne er en del af statens myndighedsområde, da ordningen bliver varetaget af Fødevareministeriet i Tønder. Det fremgår ikke at området er vildtreservat Dråby Vig Vildtreservat. Dette kunne også tages med i områdebeskrivelsen. 1.5 Tilstand og bevaringsstatus/prognose 1170 Rev Naturtypen er vurderet til ugunstig bevaringsstatus pga. fiskeri med bundskrabende redskaber. Har man på den baggrund kendskab til fiskeriets omfang i Dråby Vig? Og har man på den baggrund kendskab til forekomsten, selvom naturtypen er ikke kortlagt. 7220 Kildevæld I forbindelse med revisionen af udpegningsgrundlaget blev kildevæld tilføjet det oprindelige udpegningsgrundlag jfr. Tillæg om ny viden til basisanalysen. I planen fremgår det, at naturtypen ikke er fundet i forbindelse med kortlægningen. Hvad er baggrunden for dette? Bør naturtypen dermed tages af udpegningsgrundlaget? Hvad var baggrunden for at tilføje naturtypen i Tillægget? 7230 - Rigkær Det bør nævnes at dræning/grøftning er en del af årsagerne til ugunstig bevaringsstatus. Spættet sæl Spættet sæl er gennem en længere årrække blevet overvåget i Limfjorden af Skov- og Naturstyrelsen, Thy. Denne overvågning bør sammenholdes med DMU rapporten Kriterier for gunstig bevaringsstatus, hvor prognosen er fastsat til at være gunstig. Der bør derfor være tilstrækkelig viden til, at kunne lave en prognose for spættet sæl. Endvidere kan yderligere oplysninger findes i Forvaltningsplan for spættet sæl, SNS.2005. 1.6 Konkret målsætning Stavsild For naturtyper og arter med ukendt prognose er målsætningen gunstig bevaringssatus. For arterne betyder det, at deres levesteder skal kunne danne grundlag for en ynglebestand. Arternes levesteder skal kunne danne grundlag for opretholdelse af levedygtige bestande. Kommunen finder det ikke muligt, at realisere denne målsætning via Naturplanen for stavsild, da afgrænsningen ikke har medtaget et vandløbssystem, hvor den kan sikres gydemuligheder. Endvidere mener kommunen ikke, at gydemuligheder sikres via Vandplanen for første planperiode. Enten bør målsætningen ændres, så Dråby Vig skal kunne fungere som fourageringsområde for stavsild (Og spættet sæl) eller hvis målsætningen opretholdes, skal stavsild fjernes fra udpegningsgrundlaget eller området udvides med vandløbssystemet Skarum Å. 5
Lysbuget knortegås For at målsætningen kan indfries kræver det, at der løbende sker en kortlægning/overvågning af ålegræsbæltet. Ålegræs er den primære og vigtigste fødekilde for ansvarsarten lysbuget knortegås. Således er det vigtigt at dokumentere, at indsatsen via Vandplanen har den ønskede virkning på udbredelsen af ålegræs. Ynglefugle; Havterne og Klyde Målsætningen vurderes til at bygge på gamle observationer fra Dansk Ornitologisk Forening fra henholdsvis 1970 for klyde (50 par) og 1980 for havterne (75 par). Det ses at man har valgt det højeste antal ynglefugle fra det år, hvor der har været flest. Kommunen er indforstået med at sikre potentielle yngleområder for klyde og havterne, men er af den opfattelse, at målsætningen (potentialet) bør være bedre underbygget end med én enkelt observation for henholdsvis 40 og 30 år siden. Der findes ingen observationer, der sidenhen har kunne bekræfte potentialet. 1.7 Indsatsprogram/Generelle retningslinjer Reducering af næringsstoffer Der er fremsat tre områder, hvor der skal ske en reduktion af næringsstoffer. Det fremgår af naturplanen at (1) kvælstof deposition skal reguleres via husdyrloven og at (2) marine naturtyper, søer og vandløb reguleres via vandplanen. Men det fremgår ikke på hvilken måde tilførsel af næringsstoffer fra dræntilløb, dyrkede marker, overfladevand mm. til øvrige habitatnaturtyper reduceres (3). Kommunen ønsker dette udspecificeret. Hensigtsmæssig hydrologi for naturtypen 1310- Enårig strandengsvegetation. Naturtypen er ikke kortlagt jfr. bevaringsstatus/prognosen, hvorved det er svært at lave en indsats. På baggrund af naturtypebeskrivelsen vurderes det, at det er pionersamfund på sand og mudderflader, som har direkte tilknytning til fjorden. Det vurderes, at det er vandstanden i fjorden, der er den afgørende faktor for de hydrologiske forhold - en faktor som kommunen ikke har indflydelse på! Stavsild; sikre egnede gydeområder Retningslinien lægger op til en indsats, som skal ske udenfor Natura 2000 området, da der ikke er potentielle gydeområder indenfor afgrænsningen. Ansvarsarten Lysbuget knortegås Det fremgår, at der skal sikres tilstrækkelig bundvegetation, men der er intet i planen der foreskriver, at ålegræsbæltet skal være stabilt eller i fremgang. Da ålegræs er den vigtigste fødekilde for knortegåsen, er det vigtigt, at planen forholder sig mere konkret til ålegræsbæltet. Klyde og havterne - Redeplacering i sikkerhed for ræv Kommunen ved ikke om øerne i lagunesøerne ved stabil vandstand er tilstrækkelig sikre i forhold til ræv. Kommunen forventer på baggrund af målsætningen, at Miljøcenteret har dokumenteret, at der er et naturligt potentiale for rævesikre øer på strandengene. Kommunen forventer ikke, at målsætningen lægger op til, at der skal laves kunstige fugleøer i området og dermed blandt andet ændres på arealernes autencitet og kontinuitet. 6
Sikring af stavsild og marine naturtyper for væsentlig påvirkning Det skal sikres at projekter og aktiviteter ikke påvirker stavsild væsentligt samt skader lokaliteten. Kommunen er umiddelbart af den opfattelse, at alle projekter og aktiviteter skal vurderes i henhold til bekendtgørelse nr. 408 af 01/05 2007 Om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter eller 19b (anmeldeordningen) i Naturbeskyttelsesloven.. Såfremt projekter eller aktiviteter kan påvirke området væsentligt, kan de ikke tillades. Derfor bør det tydeligt fremgå, at alle naturtyper og arter i Natura 2000 er beskyttet mod væsentlige påvirkninger eller at naturplanen fastsætter strengere beskyttelseskrav for de nævnte naturtyper og arter end den eksisterende lovgivning? Omvendt kan der argumenteres for, at det ikke er nødvendigt at have formuleringen med i planen, da det er implicit heri. Det er set ud fra den betragtning, at konsekvensvurderingen er implementeret i lovgivningen der underbygger naturplanen. 1.8 Indsatsprogram/Konkrete retningslinjer Surt overdrev og rigkær søges udvidet hvor de naturgivne forhold er tilstede Kommunen har ikke set datagrundlaget/dokumentation for hvor de naturgivne forhold er tilstede. Dette kunne eksempelvis dokumenteres i form af en kortlægning. Ligeledes bør det klarlægges, om konventionelle landbrugsarealer kan inddrages og godkendes selvom udsigten til god naturtilstand på arealet kan tage årtier på grund af blandt andet økologisk inerti. Naturtyper og levesteder som ikke er beskyttet skal sikres Konstaterede forekomster af habitatnaturtyper skal sikres mod ødelæggelse. Kommunen vil gerne have klarlagt om det gælder habitatnaturtyper på udpegningsgrundlaget eller habitatnaturtyper generelt. Endvidere kræver det, at det i planen klarlægges, hvilke naturtyper der ikke allerede er omfattet af lovgivningen. Herudover kræver det en oversigt og kortlægning af de konstaterede naturtyper. Ellers bliver det meget svært at realisere denne konkrete retningslinje i handleplanen, når kommunen ikke ved hvilke naturtyper det drejer sig om og hvor de er konstateret. Og hvordan forestiller man sig at de bliver sikret, når de netop ikke er beskyttet i henhold til gældende lovgivning, og der lægges op til, at kommunens virkemiddel er frivillige aftaler? 1.9 Indsatsprogram/Forslag til mulige virkemidler Stavsild Fiskeri med stående redskaber er for første gang i planen nævnt som en trussel! Indsatsen bør endvidere stå som en administrativ retningslinje. Der står intet om den indsats, som er med i retningslinjen på baggrund af målsætningen. Rigkær En indsats i forhold til ophør af dræning bør medtages som virkemiddel. Ynglefugle Det er en mangel, at de foreslåede mulige virkemidler vedrørende prædation udelukkende går på siddetræer for rovfugle, i form af rydning af træer og buske. Der er en ensidig løsning på 7
prædationsproblemet for ynglefuglene. I afsnittet om trusler mod områdets naturværdier fremgår det at bl.a. også ræv er et problem. Kommunen forslår, at jagt på ræv ved anvendelse af kunstgrave tages med som et muligt virkemiddel. Skov- og Naturstyrelsen har med succes i projektet LIFE Engfugle etableret kunstgrave til dette formål: http://www.skovognatur.dk/naturprojekter/projekter/vestjylland/engfugle/. Planen bør forholde sig til om mink er et problem i området. Hermed kan en indsats i forhold til denne problemart medtages i planen. 1150 - Kystlaguner og strandsøer Naturtypen fremstår som ikke kortlagt i planen selvom den er kortlagt i GIS materialet. Hermed er konklusionen, at der ingen indsats skal ske i første planperiode. Både i målsætningerne for området og i indsatsplanen fremgår det, at der skal ske en indsats i forhold til at sikre stabil hydrologi til gavn for naturtyper og ynglefugle. Kommunen går ud fra, at den primære indsats med at sikre stabil vandstand, specielt i forhold til kolonirugende fugle, netop skal ske i tilknytning til kystlaguner og strandsøer. Kommunen går ikke ud fra, at den skal sikre stabil vandstand ved øer og holme ude i fjorden, som er er et andet potentielt ynglested. 1.10 Sammenhæng og synergi med vandplan Naturplanen stiller krav om reducering af udledningen af næringsstoffer via udvaskning gennem grøfter, dræn og overfladevand til habitatnaturtyper. Kommunen forudsætter dermed, at dette er indarbejdet i Vandplanens nitrat-og fosforkortlægning. Såfremt dette ikke er tilfældet forventer kommunen at få en redegørelse for, hvorledes denne reducering vil blive implementeret. Naturplanens målsætning om gunstig bevaringsstatus for flere af arterne på udpegningsgrundlaget er i mere eller mindre grad afhængigt af tilstedeværelsen af et veludviklet ålegræsbælte. I naturplanen lægges der op til at vandplanen er tilstrækkeligt til at sikre naturkvaliteten i de marine områder. Er dette behov for synergi mellem vandplan og naturplaner indarbejdet i vandplanen for Limfjorden? 2 Opdatering af pleje og naturgenopretning Skov- og Naturstyrelsen ejer en stor del af Buksør Odde for hvilken der findes en driftsplan: http://www.skovognatur.dk/nr/rdonlyres/ceaf583b-573c-4d73-bef6-8292210100a9/26418/028_buksoerodde_areal.pdf 3 Langsigtede målsætninger Det fremgår af afsnittet Overordnet målsætning for Natura 2000 området, at der bl.a. er specielt fokus på de marine naturtyper. I den marine (GIS) kortlægning, er der kortlagt 2,5 ha af naturtypen 1150 - Kystlaguner og strandsøer, men det fremgår at prognosen herfor er ukendt, da naturtypen ikke er kortlagt. Det må være en fejl. Det beskrives, at der er potentiale for udvidelse af arealet med strandeng og surt overdrev og i mindre grad rigkær. Kommunen ser gerne, at denne påstand dokumenteres i form af en kortlægning af potentielle arealer hvor de naturgivne forhold er tilstede. 8
I første afsnit Overordnet målsætning for Natura 2000-området fremgår det, at der er specielt fokus på blandt andet sure overdrev. I afsnittet det overordnede mål for området er fremgår det, at målet er at genskabe artsrige overdrev. Menes der her alle habitatoverdrev eller kun sure overdrev? Målet kan f.eks. behæftes med habitatnaturtype-numre. 4 Modsatrettede naturinteresser Prioritering af naturtyper Generelt mangler der et afsnit om, hvordan man bør prioritere de forskellige naturtyper. Herunder om man giver kommunerne fuldmagt til at foretage prioriteringen. Eksempelvis er der modsatrettede naturinteresser ved rigkær og strandeng. Begge naturtyper er vurderet til at være i ugunstig bevaringsstatus og for begge er der en målsætning om at udvide arealet. Når handleplanerne skal realiseres vil etablering af rigkær typisk ske på bekostning af kortlagte strandengsarealer. Herunder skal man også tage stilling til, om det er et krav, at der i det konkrete tilfælde skal etableres erstatningsnatur. Samt om det i den forbindelse er legitimt at bruge et konverteret landbrugsareal som erstatningsbiotop. På en del af strandengsarealet findes et gammelt sommerdige, der opdeler det marine forland i strandeng og fersk eng. Her ville det være fint at få klarlagt, om man prioriterer strandengsarealet højere end en beskyttet naturtype i henhold til 3 i naturbeskyttelsesloven. I den forbindelse skal det tages med, at der har ynglet brushane i området og der er registreret mange rastende fugle. Brushanen er meget følsom overfor for høj salinitet. Odder versus ugræsset strandeng/rigkær med tagrør/krat I Forvaltningsplan for odder (Lutra lutra) i Danmark, SNS 1996, fremgår det, at levesteder for odder er søer og moser med større områder med rørskov, samt at træer og buske langs bredden skal bevares. Kommunen mener derfor, at planforslaget bør sikre mulighed for, at der bevares områder med den karakter der benævnes som odderfristeder. Fristeder er også nævnt i indsatsprogrammets generelle retningslinier. Derfor bør der være mulighed for, at der langs vandløb og strandsøer findes større områder med krat og rørskov, som kan fungere som både yngle-, fouragerings- og tilflugtssted, uden at naturtilstanden hermed skal kategoriseres som værende i moderat tilstand eller ringere. Omvendt skal man i planen prioritere, at fugle i ugunstig bevaringsstatus er højere prioriteret end odder, som har gunstig bevaringsstatus. Højere og stabil vandstand versus hensigtsmæssig afgræsning af rigkær En højere vandstand i rigkærene kan bevirke, at afgræsningen bliver forringet, idet arealerne bliver så våde at dyrene ikke vil gå ud i området. Hermed vil rigkærene over tid gro til og være afhængig af, at der med jævne mellemrum sker en rydningsindsats. Højere og stabil vandstand versus naturlig dynamik Strandenge og strandsøer har en naturlig dynamik, hvor vandstanden er styret af fjordens vandstand og indtrængende saltvand til pander og loer. Der er i planen ingen afklaring på om der i disse områder skal ske kunstige indgreb for at sikre stabil vandstand eller der er tænkt i andre baner? 9
Desuden har eksempelvis vadefugle forskellige krav til den naturlige dynamik i vandstand. Herunder kræver nogle vadefugle, at pander og loer udtørrer i slutningen af maj-juni, ligesom bilag IV arten strandtudse fortrækker temporære søer for at få ynglesucces. 10
Bilag I Art Trækfugle Lysbuget knortegås (T) Toppet skallesluger (T) Fuglebeskyttelsesområde Naturplan i forhøring DMU rapport* 25, 26, 27 Ugunstig Ugunstig Ja 12, 27 Ugunstig/Ukendt Gunstig Nej Overensstemmelse Hjejle (T) 25, 26, 27 Gunstig Gunstig Ja Sangsvane (T) 12 Gunstig Gunstig Ja Kortnæbbet gås 12 Gunstig Gunstig Ja (T) Pibeand (T) 12 Ugunstig Gunstig Nej Hvinand (T) 12, 27 Ugunstig/Ukendt Gunstig Nej Ynglefugle Havterne (Y) 25, 26, 27 Ugunstig Gunstig Nej Dværgterne (Y) 12, 25, Ugunstig Ugunstig Ja Klyde (Y) 25, 26, 27 Ugunstig Gunstig Nej * DMU rapport: Kriterier for gunstig bevaringsstatus nr. 457, 2003. http://skjern.dmu.dk/1_viden/2_publikationer/3_fagrapporter/rapporter/fr457_2udg_www.pdf 11
Bilag II Botanisk registrering fra overdrev ved Alsted 12