France Ellegaard. Chopin:

DACOCD 442 CDI Johanne Stockmarr Wolfgang Amadeus Mozart ( 1756-9 I ): Sonata E flat major K 282 9:01 lll Adagio 1:52 [2]Menuetto2i28 [3]Allegrol:39 HMV DB 526212 CS 2038-1, 2039-1 Recorded 1942 Ludvig van Beethoven (1770-1827): [ 4 ] Fiir Elise 2;38 [ 5 ] Menuetto from Sonata Op 10, No 3 J:0J HMV DA 5241/OCS 20361,203',7-l Recorded 1942 Sonata E flat major Op 8 la ("Les Adieux") 16:06 [ 6 ] Les Adieux: Adagio - Allegro 6:48 [ 7 ] L Absence: Andante espressivo 4i42 [ 8 ] Le Retour: Vivacissimmente 4:JZ HMV DB 5272'.13/2CS 21'12-t,2t'13-1. 2r74-1, 2l'75-1. Recorded 1942 Frederic Chopin (1810-49): [ 9 ] Noctume E flat major Op 9 No 2 4:20 [10] Valse C sharp minor Op 64 No 2 3;18 HMV DB 5261/2CS 2035-1, 2034-1 Recorded 1942 [11] Berceuse Op 57 4.'05 Columbia I 1779^VAX 4799 Recorded around 1930 Domenico Scarlatti ( 1685- I 757) arr. Carl Tausig (1841-71): ft21pastorale 2:34 HMV DA 5248/OCS 2179-l Recorded 1942 Ernii von Dohnrinyi (1877-1960): [13] Rlapsody C major Op I I 5:25 HMV DA 5247/OCS 2t',l6-1,2117 1 Recorded 1942 Edvard Grieg (l 843-1907): [14] Norwegian Bridal Procession Jr02 Lyric Pieces Op 19 No 2 yl84/db,'7920 1 Recorded 1926 France Ellegaard Chopin: [15] Polonaise A major Op 40 3:12 Polyphon HM80022/AHDKE 1132 Recorded 1947 [6] Valse C sharp minor Op 64 No 2.1:11 Polyphon HM 80022/AHDKE 107-2 Recorded 1947 [7] Fantasie-Impromptu Op 56 5i24 Polyphon HM80024/AHDKE I 1 I -1, I l2-l Recorded 1947 Franz Liszt (18 I 1-1886): [18] Hungrian Rhapsody No 2 9:22 Polyphon HM 80021/AHDKI 104-1/105-l Recorded 1947 Manuel de Falla (1876-1946): [9] Danse rituelle dufet 3:26 Siemens/Deutsche Grammophon 67919/2157 HDK Recorded 1943

DACOCD 443 CDz France Ellegaard Liszt: [ 1 ] Liebestraum No 3 4;28 [ 2 ] La Campanella 4:28 Decca LW 505 I/TRL 130 lb Recorded 1953 C6sar Franck (1822-90): [ 3 ] Prelude, Chorale et Fugue 7/;24 Polyphon HM80019 20/AHDKE 992, 100-2. 1012, 102-l Recorded 1947 Galina Werschenska Chopin: Sonata B t'lat minor Op 35 22:17 [ 4 ] Grave. Doppio movimento 5:41 [5]ScherzoT:00 [ 6 ] Marche funebre 8;33 [ 7 ] Finale. Presto 1:J0 Polyphon HM 8003032IHDKE 8-2. 9 2. lo'2. ll-2,12 2, Recorded 1946 [ 8 ] Valse C sharp minor Op 6,1 No 2 J:16 Polyphon testpressing AHDK 2810-2 Recorded 1950 Beethoven: [ 9 ] Ecossaises E flat major 2:28 Polyphon HA70014/HDKE 18-2 Recorded 1946 Johan Nepomuk Hummel (1778-1837): [0] Rondo Favori E flat major 4:31 Polyphon HM80053/DAHDKE 22,12 Recorded 1948 Richard Wagner (1813-83) arr. Liszt: [1] Spinning Chorus from "The Flying Dutchman" 5i54 Polyphon HM80061,4{DK 282,1-2. 21125 I Recorded 1950 Johannes Brahms (1833-97): [12] Rhapsody C minor Op 79 No 24i35 Polydor 68130/68130 Recorded 1942 Alexandr Scriabin (1872-1915): [13] Prelude C sharp minor Op I I No 101;J0 Polyphon HM80029/HDKE 7-2 Recorded 19,16 Sergei Prokofiev (189 I - 1953): [14] Prelude C major op 12 No I 1:45 Polyphon HM80029.tIDKE 16 3 Recorded 1946 Sergei Rakhmaninov ( 1873-1943): [5] Prelude C minor Op 231:09 Polyphon HM80003/HDKE l4-2 Recorded 19,16 Prokofiev: [16] March from "The Love for Three Oranges'' I:31 Polyphon HM80029./HDr'E I 6-3 Recofded 1946 Compilation & transfers: Claus Byrith Digital sound restoration: Andrew Walther, Abbey Road Studios, London. Executive producer: Jesper Buhl

De indspilninger, De nu hr for Dem, stammer alle fra fgr 1953 og er med undtagelse af Liszt's Liebestraum og La Campanella bevaret pi shellakplade, der drejer 78 omgange pr. minut. Bendteknikken var endnu i sin vorden, si musikken blev graveret direkte pi de lakplader, der danner grundlaget for matricerne. som grammofonpladerne blev presset med. En indspillet lakplade, som skal vere grundlag for en matrice, er meget sirbar, og tiler ikke at afspilles mere end allerhojest een gang. Pianisteme har altsi knap nok kunnet fa deres egne fortolkninger at hore, for de e8enllige grammolonplader forell. Hver pladeside rummer 3-;l l/2 minut. Chopins sonate fylder siledes 6 pladesider! Og hver pladeside skal indspilles i eet strek. Sker der uacceptable fejl, mi hele pladen laves om. Da hver pladeside foruden et matricenummer ogsi har et take-nummer, kan vi i dag se, hvor mange forsog der har vreret til hver side, og vi kan konstatere, at det er yderst sjaldent, at der er indspillet mere end 2 takes af samme side. Almindeligvis foriangte man 2 fejlfrie takes, fordi det kan ske, at en lakplade gdelegges ved matdceringen, og si skal man have en i reserve. Disse forhold adskiller sig fundamentalt fra de betingelser. som musik i dag indspilles under. Nu er det intet problem at hore bindene si mange gange, man har lyst, og alle fejl og unojagtigheder kan nemt redigeres ud og erstattes med tilsvarende fejlfrie passager. Det er ingenlunde ualmindeligt, men gudskelov heller ikke altid tilfeldet, at en CD med 70 minutters musik er syet sammen af mere end 200 stumper. Dvs. at gennemsnjtslangden fbr en passage er under 20 sek.! Dette muliggor, at de indspillede varker bliver klinisk fejlfri, og at de i eet og alt til mindste detalje afspejler komponistens nodebillede. Men i en vis forstand kan man fole, at fortolkeren fralegger sig sin del af ansvaret for resultatet. Dertbr s1 nes jeg. at man af og til fomemmer en tendens mod det sterile i moderne indspilninger. Med teknikken. som den vr i det f-prste halve rhundrede af grammofonpladens historie, vu alt dette umuligt, ja utenkeligt, og nir nan lytter til de gamle indspilninger som de her foreliggende, mi man konstatere, at nok er der smi fejl og unojagtigheder ind imellem. men til gengeld kommer fortolkningeme til at bere et "her og nu"- preg, som, selv om teknikken langt fra er perfekt, alligevel rammer lytteren med fuld styrke og giver optagel\emc megen inlensilel. ligesom jeg synes. man tydeligt fornemmer, at her ma kunstneren tage sin del af ansvaret fbr optagelsen. At dette ogsa er noget lytteren af i dag skonner pi, selv om han miske ikke har gjort sig klart hvorfor, ses ogsi af det faktum, at interessen for live indspilninger er i stot strgmng. Jeg vil geme takke for rid og hjalp med fremskaffelsen af materiale til denne udgivelse. Igor Plesner har stillet alle Galina Werschenskas optagelser til ridighed samt velvilligt udlint billedmateriale. Niels Ravn har lint mig 2 af Johanne Stockmans plader. Docent (nud E. S6rensen linte mig den eneste LP plade, der er med her, nemlig France Ellegaards Liszt. Endvidere har Inge Bruland modtaget vrerdifulde oplysninger og andet materiale fra pianistinden Gerda Harbom samt museumsdirekt@r Bengt von Bonsdorff og fra Amos Andersons Konstmuseum i Helsinki.

Sidst, men ikke mindst, hr France Ellegaard selv bidraget med oplysninger under et interview med Inge Bruland. Jeg vil gerne sige alle hjertelig tak fbr deres medvirken, og det skal heller ikke vare nogen hemmelighed, at uden Danacords entusiastiske interesse for sagen var udgivelsen nreppe blevet til noget. Claus Blrith TRE STORE DANSKE PIANISTINDER Kvindelige klaveramatorer har veret talrige, siden klaveret for alvor vandt indpas som den borgerlige families sociale instrument i lobet af forste halvdel af I 8Oo-tallet. Den unge, giftefardige pige spillede og sang sig ind i hjertet pe sine bejlere, den karlige moder gav bpmene musikken ind med modermalken, og den gamle tante kunne samle de unge om sig i skumringstimen og spille til opbyggelse eller dans. Og pe et tidspunkt, hvor det ellers ikke horte til god tone, at kvinder forte sig frem I det ofl'entlige og erhvervslivet, og hvor den kvindelige professionelle bassist eller trompetist fra kaf6- og underholdningsmiljoet i publikums Ojne ofie stod som representant for usedeligheden, da var konceftpianistinden omgerdet af respekt og beundring. De forste store danske prof'essionelle koncefipianistinder kom frem i slutningen af det 19. irhundrede, og blandt dem vr de to mest fremtradende Agnes Adler ( 1 865- I 935) og Johanne Stockmffi. De var ne sten jevnaldrende, og de hk begge en lang kmiere, bdde som udgvende og pedagoger. Agnes Adler optredte som vidunderbarn fra 8-irs alderen og fik sin voksendebut som 16-eilg. Hun satte sit mrkante prreg pi det danske musikliv helt frem til 1932, hvor hun fik en hiemeblgdning og trak sig tilbage fra det offentlige musikliv og kun beholdt nogle fi privatelever. Hun virkede bide som solist og akkompagnator, men det var forst og fremmest som kammemusiker i den berpmte Agnes Adler-trio med violinisten Peder Mpller og cellisten Louis Jensen, at hun beftstede sit ry. Mens vi, se vidt vides, ikke har nogen grammofonoptagelser af Agnes Adlers spil, si kan vi i dag fi et indtryk af Johanne Stockmms pianistiske stil gennem en rakke optagelser fra 1930'erne og 1940'erne, som de foreligger i et udvalg pi denne CD. De to andre pianistinder, der er representeret pi pladen, er indbyrdes nesten javnaldrende og mere end en generation, ca. 40 ir, yngre end Johanne Stockman. Det er den russiskfpdte og russisk uddannede Galina Werschenska, der kom til Danmark og lagde det meste af sin gerning her, og den danskfgdte France Ellegaard, der bdde blev uddannet i udlandet og ogsi for en stor del kom til at virke uden for Danmarks gtenser.

Johanne Amalie Stockmarr, 2ll4 1869-2121944

Johanne Stockmm var som ogsi Agnes Adler fodt i en musikerfamilie. De to brodre, Carl (1823-95) og Ferdinand (l 835-8,1) Stockmmr var begge medlemmer af Det kongelige Kapel, Cul som klarinettist og Ferdinand som violinist, og de havde begge musikalske bgm. Anna vtr datter af Carl, og hun var I 2 ir eldre end sin kusine Johanne, der var datter af Ferdinand; bcgge blev pianistinder. Men nens Anna Stockmtrr efter sin i ovdgt meget vellykkede debut i Musikforeningen kun koncerlerede en korlere enekke og derefter virkede som en meget anerkendt pedagog, bl.a. fungerede hun i 1920'erne som censor ved musikkonservatoriets eksaminer, si 1ik Johanne Stockmarr en lang karriere, bide som koncert pianistinde og som prdagog. I Johannes hjem var det faderen, der var den professionelle musiker, men som i si mange andre borgerlige hjem fra tiden spillede moderen klaver, og Johanne Stockmaff har i et interylew grvet et billede af en skumingsstemning: "Nogle af mine bedste Timer i Hjemmet var, naar Mor i Morkningen spillede for mine Soskende og mig. saa sang vi til. Mor vil meget musikalsk. men hun holdt sig altid beskedent i Baggrunden, hun var jo kun Amat6r." Fra Johanne Stockmarr var lille, elskede hun at sidde under flyglet og lytte til sin fars undervisning. Selv fik hun ogsi nogle timer pi violinen, men da hendes bror gav udtryk tbr, at han ville vare pimist, skred faderen ind: "Klaver er kun noget tbr TOse". og si fik broderen violinen og senere en cello, mens lohanne holdt sig til klaveret. En af hendes forste lerere var kusinen Anna, og mens hun gik pi konservatoriet i I 885-87, var det Edvard Helsted, der tog sig af hendes klaveruddannelse. Koryfeeme Gade og Haftmann underviste hende i henholdsvis musikhistorie og musikteori. F6rste gang, hun spillede fbr publikum, var ved en kapelsoir6 i 1889 i Casino i Analiegade. Her spillede hun sammen med fire musikere fia Det kongelige Kapel en klaverkvintet af Anton Rubinstein, og derudover havde hun en soloafdeling med Chopins Impromptu op. 36 og Polonaise i As-dur. Hun fik en fin modtagelse og fik deretier legater nok, til at hun kunne studere et lr hos A. H. Fissot i Paris. Da hun kom hjem igen, forlsatte hun sine studier hos professor Franz Neruda, som ganske vist ikke forst og liemmest var pianist, men cellist, dirigent og komponist. Alligevel vu han en meget anerkendt klaverlerer Han kom fra Mdhren, men blev dansk gift og koin til at spille en stor rolle i det kobenhavnske musikliv. bl.a. med sin navnkundige strygekvartet, Nerudakvartetten, ved stiftelsen af Kammemusikforeningen og overtagelsen af dirigentposten i Musikforeningen efter Gade. Neruda havde fire sostre, der vil musikere, to pianistinder og to violinistinder. Heraf var den ene. Wilhelmine Neruda, senere gift i England og kendt som Lady Halld, \,erdensberpmt. Miljpet i Nerudas hjem var serdeles stimulerende fbr Johanne Stockmmr, og tia o. 1900 kom hun til at koncertere med Lady Ha116, der var ca. 30 ir eldre end hende selv, i Skandinavien, England og Tyskland. Tidligere spillede hun ogsi en del med sin brndomsveninde. violinistinden Frida Schytte. der senere giftede sig med en tysk maler og bosatte sig i Miinchen. En tredie violinistinde, hun gav mange koncerter med, vr kgl. kapelmusika og dirigent for amatprorkestret Euphrosyne (begge dele fra 1926), hofviolinistinden Gunna Breuning Storm. Johanne Stockmans konceftvirksomhed varede til hendes d1ad, og ud over i Danmark og England spillede hun, forst og fiemmest som solopianistinde, i hele Skandinavien og Tyskland. Johanne Stockman havde kontakt med det

danske hof og fik i 1909 titel af kgl. hofpianistinde. Hun vm ofte solist, nir den senere kong Frederik IX hk lejiighed til at dirigere enten Radiosymfoniorkestret eller Det kongelige Kapel. Sammen med Lady Hall6 spillede hun for kongefamilien pi Bemstorff Slot, hvor den engelske dronning Alexandra h6rte hende og inviterede hende til London, fbr at hun kunne spille ved hoftet d6r Selv var dronningen en dygtig pianistinde og en stor musikelsker. og Johanne Stockman kom til at spille firehandigt med hende, hver gang hun kom til London. Dronning Alexandra oververede hendes fprste offentlige koncert i London, og det vtr med til hurtigt at cementere Johanne Stockmans position hos det britiske publikum. FOrste gang Johanne Stockman spillede med orkester i London, 17l5 1906 i Queen's Hall, spillede hun under Griegs ledelse, og Grieg omtaler hende i sine dagbgger med stor veneration. Senere havde hun mange koncerter derovre bl.a. under Sir Henry Wood. I Danmark spillede hun ofte med dirigenteme Johan Svendsen, Georg Hgeberg og Franz Neruda. I 1914 tog hun imod en stilling pi konservatoriet, og hendes padagogiske kmiere blev nr:ten Iige si omfattende som hendes koncertvirksomied. Allerede i 1899 havde hun i en kort periode overtaget klavertimeme ved professor August Windings dgd; men pi det tidspunkt mitte hun opgive at forene den faste undervisningsvirksomhed med sine hyppige koncefirejser, og Agnes Adler tridte ind i stedet. Johanne Stockmm underviste pi konseruatoriet fra l914 til sin dpd, og hun havde ogsi mange privatelever. En af hendes elever har fortalt om den enesteende interesse og hjelpsomhed, der blev hende og andre af Johanne Stockmans yndlingselever til del, mens den beromte larerinde nok kunne vere mere utilmodig over for mindre talentfulde studerende. og en replik til en af dem, "Det eneste, De ikke skulle have beskeftiget Dem med, er musik", stir endnu i elevens erindring. Johanne Stockmar vu pracis i sin vurdering af talent, og lige si klar og precis var hun i sin undervisning. Hun startede altid sine timer med skala- og kadencespil, og hendes gennemgang af musikken var praget af orden og grundighed. Hun holdt sammenkomster i sit hjem, hvor eleveme optridte for hinanden, og hun lavede elevkoncerter i Hornung og Mpllers sal i Bredgade. Mange af de pianister, hun uddannede, blev professionelle, bl.a. Marie Haller Lrsen, Gerda Harbom, Bodil Gjodvad og Ame Skjold Rasmussen. Johanne Stockmans eget spil vtr iser beromt for dets klangskonhed og perlende teknik. Berlingske Tidendes anmelder, Kai Flor, taler om hendes vidunderligt blgde piano, det legende lgb og festlige spil med den tindrende lyse klang samt hendes faste anslag. Endvidere havde hun et hojt udviklet rubatospil, der dog undertiden pa nogle lyttere kunne virke overdrevent. i tbrbindelse med sin 50-6.rs jubilreumskoncert i 1939 udtalte Johanne Stockmtrr - utvivlsomt med et glimt i Ojet - at hendes hpjeste jubileumsonske var at komme til at spille i radioen. At denne feterede pianistinde endnu ikke havde spillet i dansk radio, bundede i en strid i 1928-29 mellem to sterke viljer, radioens chef, kgl. kammersanger Emil Holm, og kgl. hofpianrstinde Johanne Stockman. Johanne Stockmm ville kun spille pi et Hornung og MOIlerflygel, mens kammersangeren stod fast pe, at radioens Steinway var det flygel, der bedst egnede sig til radiotransmission. Johanne Stockmm kom til at spille i radioen pi et Hornung og Mpller flygel, men da var Emil Holm ftaradt som radiochef! Johanne Stockman fik livet igennem som den

bcr6mthed. hun var. mange optbrdringer til at indgil i administrttivc sammenhengc. og blandt dc fbreninger. hun bakkede op ved sit medlcmsskab. cr Dansk Musikprdagogisk Forening. som hun var nrcdlcnr uf tia dens start i I 898. Dansk Mttsikselskab (Musikologisk Samfund) og Dansk Tonekunstnertbrening. hvor hun cn overgang ogsi l'ar bestyrelsesmedlenr. [ovrigt blev Johanne Stockntar dekoreret med ordnerne ingenio et arti. den kgl. belgnningsnedalje 1. kl. med krone og den mecklenburgskc fbrtjenstntedalje i guld. Etier samtidcns udsagn gik Johanne Stocknrans musikalske udvikling aldrig i sti. Hun dpde som 74-irig den 2. f'ebruar 1944. i januar havde hun spillet Beethovcnsonater fbr ct udsolgt hus i Odd Fellow Palreetil protessor Erik Abrahamsens tbredrag. og den 12. ttbruar sklrlle hun have spillet en konccrt med Beethovens Les Adieux-sonate. Brahms l:nrol sonate. Chopins h-mol sonate og et pfteludiun af Neruda. Hendes musikalske repertoire var stort. men af-eransetil perioden tia wienerklassikkcn til og med dcn romantiske nusik. og omlattede bl.a. klaverkoncertcrne af Beethoven. Schumann. Saint-Saens. Grieg og Tjajkovsky. I rtvrigt var dct hende. der i 898 ved to koncerter i Musikfbreningcn tegnede sig fbr den danske forste opf-orclse af Tjajkovskys 2. klaverkoncert i G-dur. Johanne Stocknran var religios og it'olge mmclderen August Felsing havde hun fbr vane at siettc sig ved klaveret hjemme og spillc et vers af salmen Alt stir i Guds Faderhind'. inden hun gik hen og spillede sin koncert. Si folte hun sig tryg. Gaf ina Werschenska, 2lll2 1906-2lr2 1994

Galina Werschenska kom til Danmark og blev dansk i en alder af 23 ir Hun kom som en fremmed fugl med russiske familietraditioner og en russisk pianistisk uddannelse i bagagen. Sit andet eftemavn, Plesner, fik hun ved gifiemilet med den danske telegrafist og senere Okonom, Karl Plesner. Hendes familie tilhgrte St. Petersburgs hgjere borgerskab, og i sin barndom niede hun bide at opleve faderens ftaver under fgrste verdenskrig - han gjorde som lage krigstjeneste ved tionten i Warszawa og angrebene pt familiens sociale \tatu\ med konfiskation af den' ejendom og efterf@lgende nod og pengeknaphed efter kommunismens indforelse. Imidlefiid er det f@rst og fremmest varme og karlighed samt familiens kreative hendtering af dagliglivets problemer, der kan lases ud af Galina Werschenskas erindringsbog, Mit russiske fordr, fra 1970. Bogen er bygget op over notater fra de dagbgger, hun torte, da hun var bam og ung. Efter at Galina Werschenska som lille pige ligesom sine sostre havde fiet klaverundenisning af en lokal spillelarerinde ("Vores spillelarerinde er en meget smuk og elegilt dame, men hun parfumerer sig si strrkt, atjeg bliver svimmel, hver gang jeg er til spil"), opsogte hun som 12-irig pi eget initiativ Sil6tis Musikskole og blev indskrevet ddr. Som lerer fik hun Nad6sjda Golub6wskaja, en sardeles dygtig pianist og pedagog, som vtr udgiet fra P6trograds Konsenatorium. Hun tog eksamen samme ir som Sergej Prokofiev og fik andenprisen efter Prokofiev. Da Nad6sjda Golub6w skaja fik tilbud om at undervise pe Leningrads KonseNatorium, hvor hun hurtigt avancerede til professor, vr Galina 14 ilr, og hendes lrerer opfordrede hende til at soge ind pe konservatoriet. Her studerede hun i fire Ar, stadig med Golub6wskaja som larer, samtidig med at hun de to forste 1r gjorde sin skole fardig. Hun bestod sin konservatode eksamen med udmarkelse. Galina havde stor respekt for og kerlighed til sin lerer, og selv efter at hun var flyttet til Danmark, stottede Golub6wskaja hende gennem breve med musikalske vejledninger Galina citerer hende i sin bog, Brcgede Akkorder, fra 1982: "Jeg taler ogsi om differentieringen af hvert eneste 'ord' i det musikalske sprog, at selv den mindste detaille er blevet inkluderet i dette sprog, og at det ikke bliver smukt og godt spillet blot ved at benytte nodemes tegn pa en ekspressiv mide... " Sammen med den dybtgiende foftolkning af musikken krmpede Nad6sjda Golub6wskaja if6lge Galina ogst for den 'rene' musik musik uden manerer, sentimentalitet eller udvendige effekter" Galina Werschenska niede kun at tage hul pi sin koncerlkaniere i Sovjetunionen i 1929, fbr hun kom til Danmark. I sit forsog pl at komme ind i musikerkredse i Kpbenhavn kontaktede hun forst Agnes Adler og Johmne Stockmm. Begge modtog hende meget venligt. Agnes Adler inviterede hende til en koncert med sin trio. der skulle vise sig at blive hendes sidste, og Johanne Stockman diskuterede kollegiale sporgsmal med hende. Stor hjalp og personlig opbakning fik hun ogsi fra konservatoriedirektgr Anton Svendsen og violinisten og komponisten Fini Henriques. Hendes tbrste danske koncert, som Anton Svendsen oververede, fandt sted i Homung og Mpllers sal ca. et ir efter hendes ankomst, og allerede efter endnu godt et irs forlpb tredte hun, efter at cellisten Louis Jensen havde hort hende spille, ind som Agnes Adlers efterfplger i trioen

med Peder Moller og Louis Jensen, svervagteren r det danske kammermusikliv. PA trods af den forhindsskepsis, som publikum og anmeldere nesten nodvendigvis mitte fole, nir en endnu ikke sarligt etableret pianistinde skulle efterfplge Agnes Adler, der var elsket og beundret som en gudinde, sd satte hun sig i respckt og blev hilst velkommen som en vardig og fintmcrkende an'tager efter Agnes Adler' Ikke mindst blev hendes smukke klang i plalaspil rost, og hendes evne til fra t'orste ferd at gi ind og sette sit personlige preg pi trioen blev understreget Pi det kammemusikalske omrade gav hun ud over med klavertrioen ogsi en lang rtkke koncerter i duo med Louis Jensen, i trio med Louis Jensen og klarinettisten Aage Oxenvad samt i klaverkvintet med fire strygere fra Det kongelige Kapel. Kammermusikfbreningeme blomstrede, og ensembleme rejsle rundl og.pilled"e i Soro. Srendborg. Oden.e. Fredericia. Hohen\. Arhus. Aalborg. Hobro. Randers. Viborg. Silkeborg. Abenri o.r. Efterhinden kom hendes solistvirksomhed til at trade mere i forgrunden, og hun kom ogse til at spille i radioen, ikke bare i Danmark, Norge og Sverige, men ogsi i Berlin og Warszawa. Flere udenlandske radioengagementer var pi vej, men anden verdenskrig satte en stopper for rejseme. Under krigen var der stor koncertaktivitet I Danmark, og Galina Werschenska bidrog til den, forst og tiemmest som solist. I 1937-38 havde hun spillet Tjuikovskys forste kla\erkoncen i H:ilsingborg, norsk radio og ved en torsdagskoncert i Kobenhavn under Nicolai Malko. I 1940'eme kom hun til at spille klaverkoncerler af Mozafi, Beethoven, Mendelssohn, Tjaikovsky og Grieg under danske og udenlandske dirigenter, bl.a Svend Christian Felumb, Thomas Jensen, Johan Hye-Knudsen, Egisto Tango og Paul van Kempen. Hun fik som regel gode anmeldelser, men kom ogsi. ud for flere reaktioner, der mdske kan ses som udtryk for en modvilje mod en udefra konmende kunstners succes. For eksempel blev hun udsat for sterk kritik. lbrdi hun i god tid havde lejet Paleets store sal til en Chopinkoncert pi I 00-irs dagen for komponistens dpd l7110 1949. Mange mente, at den serlige ere at spille i Paltets store sal pii selve dgdsdagen burde have veret forbeholdt en anden uden namere pracisering. At hun optridte i hvid kjole og havde sat levende lys pi flyglet distraherede endvidere i den grad anmeldeme, at de efter Galina Werschenskas mening var ude af stand til at lytte til selve musikken. I 1950 blev hendes mand drabt ved en trafikulykke, og det meget lykl(elige lamilieliv. som Galina og Karl Plesner havde fofi samtidig med deres luldtidsarbejde, ophgrte brat. Ved at deltage i husholdning og bprneopdragelse samt ved at fungere som supplerende, opmuntrende impressario havde Karl Plesner i hgj grad bidraget til, at hans kone med deres tre born (fodt 1930, 1932 og 1935) havde kunnet gennemfore sin kariere. I kolvandet pi hans dgd tulgte sygdom, en alvorlig neruebetendelse, som invaliderede hendes hander og medfprle et afbrek i koncertvirksomheden. Hun blev dog rask og kom i gang igen med at spille. I tilleg til hendes solokoncefter i traditionelt koncefiregi kom en rrekke SORU-koncerter (Syges og Rekonvalescenters Underholdning), der foregik pi institutj.oner som hospitaler, frngsler, indsvagemstalter, sanatoder og sindssygehospitaler' Ogsi nogle koncerter i Holland samt optraden i folkeoplysningsregi kom til at ligge i den senere del af hendes kaniere. Galina Werschenska har indspillet en lang rckke

78-plader. Hendes sidste stpne indspilning foregik i 1946 fbr Nordisk Polyphon i Decca-studieme i London. Her lavede hun 3,1 pladesider og ligesi mange reserveeksemplarer pi 6 dage. Da prgvepladerne kom ca. 4 mineder senere, viste det sig, at knapt halvdelen af dem matte laves om. Imidlertid gik der neste to ir, fpr pladeforsendelsen fra London endelig ankom til Kgbenhavn, og da vu 78-plademes Era ved at vere slut. Longplayingpladerne holdt deres indtog. Galina Werschenska befandt sig godt ved at spille ved ovenfor nevnte SORU-koncerter Ogsi i 1930'eme havde hun - sammen med magister Gunnar Heerup taget initiativ til et malrettet musikfomidlingsprojekt, nemlig gymnasiekonceft el Hun kunne godt lide at spille for bgm og unge og fglte, at hun kommunikerede godt med dem. Nir det Rlaldt formidling i form af undervisning, foretrak hun at have fe. hpjst 3-4 om dagen, og helst viderekomne elever. Galina Werschenska fik en musikuddannelse af h6j kvalitet, der startede, allerede da hun var 12 Ar gammel, og hun vu koncertklar, da hun som 23- irig kom til Danmark. Selv om hun 'lrrte' at spille Bach i sit sammenspil med Louis Jensen, og selv om hun spillede enkelte nyere kompositioner af f.eks. Prokofiev og Sjostakovitsj, si lil hendes hjerte i den wienerklassiske og romantiske musik. Hun spillede med stor sensitivitet uden at henfalde til sentimentalitet, og hendes holdning ved klaveret og hele spillemide var rolig og harmonisk. Hun var spontan, men samtidig uhyre bevidst om sit fortolkningsvalg. France Ellegaard blev fgdt i Pris og har det meste af sit liv boet uden for Danmarks gransel Men begge hendes foreldre var danske, og hun optridte mange gange lige fra sin debut i 1927 til begyndelsen af 1960'erne sivel i Kpbenhavn som i resten af Danmark. Fra 1949 har France Ellesaard haft finsk statsborgerskab. Hendes forcldre kom fra Fyn, hendes mor var husmor, t'odt Thitty Nicolaisen, og hendes tar var den verdensberomte cykelrytter, Thorvald Ellegard. Han blev professionel kort tid for irhundredskiftet og fik sin fgrste VM-titel i sprint i 1901. Ialt vandt han 6 verdensmesterskaber, 3 europamesterskaber, 4 VM-solvmedaljer og talrige grand prix-sejre. Hans karriere varede til 1926, og siden var han i en Anekke sportschef pe Ordrupbanen og vinterbanen i Forum. Han kgfie cykellpb over hele verden, bl.a. i Australien, hvor familiens f@rste bam, Victor, som knapt toerig omkom ved en ulykke. Fra o. 1912 tog familien fast bopel i Puis. Da France blev fodt, vr hendes storespster Randy 7 ir. Randy blev senere gift med en lranslmand og bosatte sig i Pris. Det var lille France, der tiltrak sig en stor del af opmarksomheden i hjemmet i Pris. Det viste sig hurtigt, at hun var usedvanligt musikalsk, og allerede som 5 irig optridte hun ved en velgorenhedskoncert i Ptris. Da hun vr 9 ir, blev hun optaget pe Ecole de Musique N6rini, senere foftsatte hun pe selve konservatoriet, Conservatoire Nationale de Musique et de D6clamation de Pris. De franske konservatoriers system af medaljer og diplomer spillede en stor rolle for en fransk musikers karrierestart, og France indledte sin medaljehost i I q23 med at fi forstepramien i sin solfegeklasse, og siden frk hun yderligere 1 I priser i klaver, klaverakkompagnement, harmonilare,

fuga og musikhistorie. Hun vtr dygtig til musikteori og gik pi et tidspunkt i konservatoriets komponistklasse, men det blev klaveret, hun valgte. Hendes opbakning i hjemmet var overueldende Hendes mor konftollerede dagligt hendes Ovning, og en tungtvejende grund, til at den danske familie fastholdt dens bopal i Paris, ogsi efter slutningen af Thonald Ellegaards kmiere, var hensynet til France's musikalske opdragelse. Hendes klaverlerer pi konservatoriet var spanieren Santiago Ri6ra, der selv havde varet elev af Georges Amad6e Mathias, en af Chopins elever France Ellegards senere sd roste Chopinspil ligger siledes inden for en tradition, der i lige linie kan fgres tilbage til komponisten. Debuten fandt sted i Kobenhavn den 22. september 1927; da var France altse endnu ikke fyldt 15 ir I forhold til hendes konservatodestudier (hun afsluttede klaver i 1928 og de teoretiske fag i 1932) var der tale om en tyvstilt, og hendes parisiske debut fandt sted i 1929 med Lamoureux-orkesffet, dirigeret af Albert Wolff. Da spillede hun bl a Rimsky-Korsakovs klaverkoncert. Med den begejstrede modtagelse, hun fik ved begge koncerter, vtr grunden lagt for det omfattende tum6liv. hun kom til at fgre de neste 30-40 er. I de fgrste mange ir rejste Frances mor med som chaperone. Det franske tidsskift Guide Musicale skrev om hende: "Frmce er nemlig opdraget som franske piger og er derfor ikke selvstendig som de skandinaviske", udtalte moderen i et intewiew i Finland i 1933. Ud over Skmdinavien 16 Finland og de baltiske lande pi ruten for hendes nordeuropeiske koncert rejser, Holland og Belgien, Tysklmd, Polen, Tjekkoslovakiet, Schweiz og @strig for de mellemeuropeiske og Frankrig, Spanien, Portugal og Italien for de sydeuropaiske. Ogsi i Irlmd og England spillede hun. Overalt var modtagelsen af hende entusiastisk. Hendes klaverteklik var fra stilten af kanieren noget nrer det fuldendte, og udviklingen i hendes musikalske fortolkning blev fulgt af publikum og kritikere ir for ir pi hendes tilbage vendende koncerter. Af eresbevisninger fik hun i 1933 den franske medalje Arts, Sciences et Lettres og i 1936 det danske Tagea Brandts rejselegat. Det tianske tidsskrift Guide Musicale skrev om hende: "France Ellegaard var en ibenbaring. Hun har alle de egenskaber, en pianist kan Onske sig, ynde, en fuld og rig tone, sans for rytme, en stor folelse fbr nuancer og endelig en fuldkommen teknik." I begyndelsen af anden verdenskrig si hendes turndplan siledes ud: I Danmark og Finland gav hun flere velgorenhedskoncerter for Finland (1939-40), hun koncerterede i Finland (1940), turnerede t den danske provins og spillede i Kpbenhavn i l9'+l i dansk{ysk forening, i hvis bestyrelse der sad fremtredende danske kulturpersonligheder. Hun ftemfofie Saint-Saens'klaverkoncert i g-mol i Oslo under Odd Grtiner Hegge i 1941, Iavede pladeindspil-ninger i Berlin og en koncerttume i Tyskland samt en koncert i Wien i 1942. Hun fejrede sit I 5 irs jubileum tbr debuten i Kgbenhavr22/9 1942 med representanter for kongehuset blandt publikum. Ved hendes koncert i Berlin samme ir gav ambassaden en stor f'est til ere for hende. Man mi siledes slutte, at hun pe ffods af sin optrreden i Tyskland og dansk-tysk forening npd fuld anerkendelse fra det otficielle Danmark i sin koncertvirksomhed i begyndelsen af krigen. Den forste oktober 19,+3 fik hun besettelsesmagtens tilladelse til at rejse til Sverige i 6n mened. Pe det tidspunkt gik det m6ske op for France Ellegaud, at det var problematisk for hende ukritisk at spille i enhver sammenheng under de herskende politiske forhold. Hun undlod i hvert fald at rejse tilbage til Danmark som forudsat og blev istedet i Sverige under resten af krigen som

politisk flygtning, mens hendes foreldre stadig boede i Kpbenhavn i perioden. Imidlertid var baggrunden blevet skabt fbr en optattelse af, at hun skulle have veret tyskvenlig under kigen, og ved en torsdagskonceft i Kgbenhavn i december 1946 blev hun 'frosset ud' af musikeme. Herefter aftioldt hun sig fra at spille i Danmark i ca. et er. I de sidste halvandet ir af krigen vr hendes rejseaktivitet saledes begranset til Sverige, som hun til gengeld rejste tyndt, fra nord til syd. Blandt de andre store pianister, der var 'strandet'i Sverige under krigen, vr den ungarske Annie Fischer. France Ellegaard og Annie Fischer gav flere duokoncerter med verker af Bach, Mozart, Schumann og Brahms. Ogse pe det private plan havde de kontakt; Annie Fischer havde en lejlighed i Saltsjcibadeni ddr besggte France Ellegaard hende og npd bl.a. godt af hendes fremagende ungarske kogekunst. France Ellegaard havde en drgm om at rejse til USA efter krigen og gpre kariere derovre. Drommen holdt sig en del ir, ogsi efter at hun i 1948 havde truffet den finske maler Birger Carlstedt, som hun giftede sig med i 1949. Drommen blev udvidet til at omfatte dem beggei han skulle udstille, hun skulle spille, men den blev aldrig realiseret. France Ellegaard bosatte sig i Finland, i Birger Carlstedts hjem i Mattby lidt uden for Helsinki. Hendes mmd var en fremtradende skikkelse i flnsk malerkunst, og han blev en af pionererne inden for den finske nonfigurative udtryksfom. Ogsi han havde studeret i Pris, se panet havde interessen for fransk kultur generelt og fransk kulinarisk kultur specielt tilfelles. Som kunstnerptr vtr de meget beundrede, og de havde en fom for samrbejde. Han trivedes ved at male, mens hun Ovede sig, si hendes Gaveauflygel stod i hans store atelier i villaen i Mattby, og et kendt billede af Birger Carlstedt, "La Cath6drale engloutie", er inspireret af France Ellegauds udf6relse af Debussys prreludium. Birger Culstedt opmuntrede sin kone til at inddrage ny musik i repertoiret, og det fgfte med sig, at hun fra begyndelse af 1960'erne kom til at spille Messiaens "Vingt regards sur I'enf'ant J6sus". France Ellegaards centrale repefioire var sterkt pivirket af hendes franske musikalske opdragelse og spendte tia de ftanske clavecinister til den nyere slaviske musik af bl.a. Prokofiev, Rimsky- Korsakov, Skrjabin, Stravinsky og Bart6k. For eksempel var Brahms fremmed for hende, indtil didgenten Fdtz Busch opfordrede hende til at spille hans 2. klaverkoncert (Stockholm 1939). France Ellegaard var Chopinfortolkeren par excellence, men ifglge anmeldeme var hendes stilfomemmelse ogsi pi alle andre oruider sikler: Hendes Bach- Tausig var af en forblpffende magt og myndighed med pragtfuld dynamik, Mozaft fortolkede hun stilfuldt, levende i tone og frase, gennemmusikalsk vamt, Beethoven spillede hun med kraft og klarhed og Brahms udfprte hun med blomstrende lyrik, teutonisk kraft og patetisk skonhed. Kort sagt, anmelderne fandt altid de store superlativer fiem, nir de skulle beskrive hendes koncefier. France Ellegaard spillede ogsi Carl Nielsen uden for Danmarks granser, og f.eks. blev hendes fortolkning af "Tema med variationer" modtaget meget positivt i Frankrig. For at fe et indtryk af France Ellegaards repertoiremassige og lysiske kapacitet kan man opremse de 6 forskellige klaverkoncener, hun spillede ved koncerter i Norge og Sverige i perioden l5/2 - l./3 1951: Chopins e-mol, Mozarts nr. 18 i c-mol, Ravels venstrehindskonceft, Schumanns og Griegs koncerter samt Brahms' klaverkoncert nr. 2. Hertil kom i samme l4-dages

periode ind imellem orkesterkoncerteme to solokoncertprogrammer, det ene et rent Chopinprogram, det andet et program med verket af Beethoyen (Appassionata), Chopin, Ravel (Gaspard de la nuit), Rimskij Korsakov, Skrjabin og Stravinsky (danse russe). I 1962 fejrede hun sit 35-rs kunstnerjubileum, og herefter ebbede hendes koncertvirksomhed ud. Hun fik et treerigt finsk statsstipendium i 1965 og underviste demest pi Sibeliusakademiet i 6 ir frem til 1975. Samme ir dgde hendes mand, og France Ellegaards sidste offentlige optreden fandt sted i 1982 i forbindelse med effektueringen af panets testamenttriske overdragelse af deres malerisamling til Amos Andersons Konstmuseum. MuseumsdirektOren husker, hvordan France Ellegaard ved den lejlighed bare spillede og spillede. Hun havde svert ved at holde op. Disse tre store danske pianistinder vu virksomme samtidig fra 1929-1944, men deres konceftaktiviteter dekker tilsammen en periode pi ca. 75 m Dette medfgrte dog ikke, at deres koncertrepertoirer vtr vrsensforskellige. Alle havde de deres base i den wienerklassiske og romantiske klavermusik, selv om de to yngste, Galina Werschenska og France Ellegaard, ogsi spillede nyere musik, f.eks. af Prokofiev, Sjostakovitsj, Bart6k og Messiadn. Deres personlige livslpb vu hpjst forskellige. Som noget typisk for den generation kvindelige musikere. som Johanne Stockman tilhorte, var hun ugift. Hvis borgerlige kvinder af hendes generation giftede sig, betod det sedvanligvis et fnel til den udadvendte kariere. Bide Galina Werschenska og France Ellegaard giftede sig, men kun Galina Werschenska fik b6m. Ved en overordentlig indsats lykkedes det hende og hendes mand at forene familie- og arbejdsliv. Som barnlps kunne France Ellegaud fortsette sit intense tum6liv, til hendes kariere sluttede. Alle tre kvinder viste deres musikalske evner som ganske smil, men mens de nok alle voksede op i miljoer, hvor deres evner blev stimuleret, vil det specielt France Ellegaard, der, fra hun var ganske lille, fik en meget melrettet og kontrolleret musikalsk opdragelse. Hun losrev sig ogsi temmelig sent fra sin mors indflydelse og var 36 er, for hun besluttede at gifte sig og bosette sig fjemt fra Frankrig og Danmark. Med hensyn til dansk nationalitet var deres situation ogsi forskellig. Kun Johanne Stockmm var fgdt i Danmark og boede her hele liyet. Galina Werschenska var russisk fodt, gjorde sig selv dansk i en alder af 23 ir og blev dernast boende i Danmrk. France Ellegamd vtr meget pevirket af, at hun var fpdt og opdraget i Frankrig, og selv om begge hendes foreldre vu danske og senere flyttede tilbage til Danmark, blev hendes eget nordiske tilhgrsforhold fordelt mellem Danmark, Sverige og Finland. Hendes sprog er i dag ud over fransk en blanding af svensk og dansk. Forskellighederne til trods er det ktrakteristisk for de tre pianistinder, at de alle i betydelig grad kom til at s8tte deres preg pi dansk musikliv. @Inge Bruland Forsidemaleri: Birger Jill Carlsredt (1907-75): "La Cathddrale engloutie" Billedet ejes afamos Andersons Konstmuseum, Helsinki Gengivet med tilladelse fra museumsdirektgr Bengl von Bonsdorff

France Marguerite Ellegaard, f. 10/10 l9l2 (& Birger Carlstedt)

All of the recordings presented here date from before 1953, and. with the exception ofliszt's Liebestraum and La Campanella, are presened on shellac 78-rpm records. The tape-recording technique was still in its infancy, so the music was cut directly into the lacquer discs that fomed the basis of the matrices with which the records were pressed. A recorded lacquer disc meant to be used as the basis of a matrix is extremely fragile, and cannot stand being played more than once, at the very utmost. Cledy enough, the pianists have brely had the possibility to hear their own interpretations before the proper records were finished. Each side contains 3-4 l/2 minute. Thus, Chopin's sonata fills up six sides! Also, each side has to be recorded in one take. Should any unacceptable blunders occur, the entire record has to be done all over again. Since each side has a matrix number as well as take number, today we can see how many attempts were necessary to make each side. We may conclude that more than two takes of the same side were extremely rare. Usually, two enor-free takes were needed, as one disc might be damaged during the processing, why a spue was required. These conditions differ fundamentally from present-day recording conditions. Today, you can hear the tapes as many times as you please, and all blemishes and inaccuracies are easily edited out and replaced by conesponding slip-free passages. It is by no means extraordinary, but fortunately neither always the case, that a CD with 70 minutes of music is stringed together by more than 200 little bits. That is. lhe a\ erage length of one passage is 20 seconds! This makes possible clinically enor-free recorded pieces which in every respect minor the composer's score. But you may end up feeling, to some extent, that the interpreter declines his responsibility for the result. Theretbre, I think that you sometimes feel a tendency towards banenness in modem recordings. With the technique available in the hrst half century of the grammophone record, all of this was inpossible, even inconceivable, and when you listen to the old recordings like the ones on this CD, it seems that in spite of the little slips and inaccuracies here and there, the interpretations have a "here-mdnow" quality which, although the technique is fm from perfect, still gets totally under the listener's skin and gives these recordings much intensity. I also think that one cletrly senses that here, the artist has to take her pafi of the responsibility fbr the recording. That this is also something a listener of today appreciates, even though he or she may not have fully realized why, may also be deducted from the fact that the interest in live recordings is steadily increasing. I would like to thank for advice and help in providing material for this release: Igor Plesner has made all of Galina Werschenska's recordings available, and most kindly lent us pictorial material. Niels Ravn has lent me two of Johanne Stockman's records and lecturer Knud E. Sorensen lent me the sole LP record included on this CD: France Ellegaud's Liszt. Fufihermore, Inge Bruland has received valuable infomation and other matedals ftom the pimist Gerda Harbom, from curator Bengt von Bonsdorff, and from the Amos Andersen Art Gallery in Helsinki.

Last, but not least, France Ellegaard herself has contdbuted with infomation in an inteniew with Inge Bruland. I would like to thank all of them for their pafiicipation, and I will make no secret of the fact that without the enthusiastic interest Danacord took in this cause, the release of this album would probably have come to nothing. Claus Byrith Three great Danish woman piano players Woman amateur piano players have been numerous ever since the piano became extremely popular as the social instrument of the middle-class family dudng the first half of the 19th century. The young girl of mmiageable age would play and sing, and thus win the hearls of her wooers; the loving mother's children would drink in music with their mother's milk, and the old aunt could gather the youth around herself in the twilight and play for their edification or strike up a dance. Also, at a time when it was not regarded as good form that women drew attention to themselves in the public sector and the business world, and when the female professional bass or trumpet player was often seen as a representative of loose morals in the eyes of the audience, the woman concert piano player was sunounded by respect and admiration. The fust Danish professional woman concert piano players emerged at the end of the 19th century, and among these the two most prominent were Agnes Adler (1865-1935) and Johanne Stockman They were almost exact contemporaries, and both had a long career as practising musicians as well as teachers. Agnes Adler perforned as a child prodigy from the age of 8, and made her adult d6but when she was 16. She left her significant mark on Danish musical life right until 1932, when she suffered a stroke and retired fiom public musical life, keeping only a few private pupils. She was a soloist as well as an accompmist, but it was primarily as a chamber musician in the famous Agnes Adler Trio with the violinist Peder Moller and the cellist Louis Jensen that she consolidated her reputation. To our knowledge, no recording ofagnes Adler's playing exists today, but we can still get an impression of Johanne Stockman's pianistic style through a number of recordings fiom the 1930s and 1940s, a selection of which re on this CD. The two other woman piano players represented on this record re mutually almost contemporaries and more than a generation - about 40 yetrs - younger than Johmne Stockman. They are Galina Werschenska, who was bom and educated in Russia but came to Denmilk. where she lived most of her active life; and the Dane France Ellegaard, who apart from being educated abroad also to a great extent worked there.

Johanne Amalie Stockmarr, 21.4.1869-2.2,1944 Johanne Stockman was like Agnes Adler bom into a family of musicians. The two brothers, Carl (1823-95) and Ferdinand (1835-84) Stockman were members of the Royal Danish Orchestra; Carl as a clrinettist and Ferdinand as a violinist, and their children were musically gifted, too. Anna, Carl's daughter, was 12 yeils older than her cousin Johanne, who was Ferdinand's daughter; both of them became pianists. But while Anna Stockmm afier her highly successful d6but itr Musikforeningen (the Society of Music) only gave recitals tbr a few yeus, whereupon she worked as a highly esteemed teacher (tbr example, in the 1920s she was an extemal examiner at the Royal Academy of Music's exams), Johanne Stockman had a long career as a concert pianist and a teacher. In Johanne's home it was her father who was the prolessional musician. but. as u as custom in many other middle-class homes in those days, her mother played the piano, and in an interview Johanne Stockman gives a picture of a twilight atmosphere: "Some of my best moments at home were when Mother would play to my brothers and I in the nightfall, to which we would sing. Mother was very musical, but she always modestly kept in the background; she was, after all, just an amateur" Ever since Johanne Stockman was a little girl she loved to sit under the piano and listen to her father teaching. She had a few violin lessons herself, but when her brother expressed his wish to become a pianist, his father put his foot down: "The piano is for girls". Thus, her brother was given the violin and later on a cello, while Johanne stuck to the piano. One of her first tutors was her cousin Anna, and while she attended the Royal Academy of Music from I 885 to 1887. Edvard Helsted took care of her piano education. The musical bigwigs Niels W. Gade and J.PE. Hartmann taught her history and theory of music, respectively. The first time she played to an audience was at a soir6e with the Royal Danish Orchestra in 1889 at the Casino in Amaliegade. Here, together with four musicians ftom the Orchestra. she played a piano quintet by Anton Rubinstein, and furthemore a solo recital consisting of Chopin's Impromptu, Opus 36 and Polonaise in A flat major. She was well received, and upon this event was awarded enough grants to allow her to study with A.H. Fissot in Paris for a year. When she retumed, she continued her studies with Prot-essor Franz Neruda, who was indeed not primaily a pianist but a cellist, conductor, and com poser. Nevertheless, he was a highly respected piano teacher. He was from Moravia but maffied to a Dane, and eventually played a large role in the musical life of Copenhagen, for instance by mems of his renowned string quafiet Nerudakvartetten; by founding Kammermusikforeningen (the Chamber Music Society); and by taking over the post of conductor of Musikforeningen after Gade. Neruda had four sisters, all of whom were musicians: two of them were pianists and the others played the violin. Of these, one of them, Wilhelmine Neruda, who eventually would milry in England and become known as Lady Hall6, was world famous. Johanne Stockmm found the environment in Neruda's home highly stimulating. and from ilound 1900 she made a concert tou with Lady Hall6, who was 30 years her senior, in Scandinavia. England, and Germany. Fornerly she also played a great deal with her childhood friend. the violinist Frida Schytte, who later on manied a German artist and settled in Munich. A third violinist with whom she gave many recitals was a member of the orchestra of the Royal Theatre and the conductor of the

mateur orchestm Euphrosyne (both fron 1926), the Court violinist Gunna Breuning-Stom. Johanne Stockman continued her conceft activities until the day she died. and besides Denmrk and England she played, mostly as a solo pianist, throughout all of Scandinavia and Gemany. Johilne Stockmatr was in contact with the Danish Court, and in 1909 was granted the title of Royal Court pianist. She would often be the soloist when Crown Prince Frederik, Iater to become King Frederik IX, got the oppofiunity to conduct either the Danish Radio Symphony Orchestra or the Royal Danish Orchestra. Together with Lady Hall6 she played before the Royal family at Bernstorff Castle, at which the English Queen Alexandra heard her play and invited her to London in order to play at Court there. The Queen was a talented piano player herself and a great lover of music. and Johanne Stockmm would play piano duets with her every time she was in London. Queen Alexandra attended her flrst public recital in London, which quickly helped cement Johanne Stockman's position among the British audience. The first time she played together with an orchestra in London, on May 17, 1906 at Queens's Hall, she was conducted by Grieg, and he mentions her in his diaries with great venefation. Later on she gave many concerts over there, conducted by i.a. Sir Henry Wood. In Denmark she often played together with the conductors Johan Svendsen. Georg Hoeberg, and Franz Neruda. In 19121 she accepted a position at the Royal Academy of Music, and her teaching career turned out to be almost as extensive as her perfbming career. As early as 1899 she had taken over the piano lessons when Professor August Winding died, but at that point she had to abandon trying to unite regular teaching with her frequent concefi tours, and so Agnes Adler took her place instead. Johanne Stockman taught at the Academy from 1914 until her death, and she also had many private pupils. One of her pupils told about the unique interest and helpfulness which fell to her lot as well as other of Johanne Stockman's favourite pupils. On the other hand, the famous teacher could get impatient with less talented pupils, one of whom still remembers hearing a remark directed at her fellow pupil: "The only thing you should not have mything lo do wilh is music. Johrnne Stockman ua\ preci\e when estimating talent, and her teaching was just as accurate and cler. She would always begin a lesson with scales and cadences. and she went thrcugh the music systematically and thoroughly. She used to have social gatherings at her house, at which the pupils would perform to each other, and she ananged pupils' concefts at the Homung & Mpller Hall in Bredgade, Copenhagen. Many of the pianists whom she educated tumed professio nal, i.a. Marie Haller Larsen, Gerda Harbom, Bodil Gjgdvad, and Arne Skjold Rasmussen. Johanne Stockman's playing was especially renowned for its beauty of sound and sparkling technique. A critic of the Danish newspaper Berlingske Tidende, Kai Flor. speaks of her wonderfully soft piano, the effortless run, and gay playing with its sparkling, bright sound together with her fim touch. Furthemore she had a highly developed rubato. which some listeners, however, found somewhat exaggerated. In connerion u ith her 50th annirer.rr) concen in 1939 Johanne Stockmar decltred no doubt with a twinkle - that her biggest anniversary wish was to play on the radio. That this celebrated pianist had not yet played on Danish radio was due to a dispute in I 928-29 between two iron wills, the