39. ÅRGANG. DECEMBER 2016, JANUAR OG FEBRUAR 2017

Relaterede dokumenter
Hjerk-Harre Kirkeblad December 2017-Februar 2018

Bryndum og Vester Nebel kirker

Sædder Sogns Kirkeblad

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

KirKe 40. årgang Nr December 2012 Januar-Februar 2013 Kullerup og Vindinge Sogne

Papirkristne Julefred Nytårsjazz

Kirkenyt for Tingsted kirke december 2015 samt januar og februar Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det. (Joh.

udfordrer kristne fællesskaber

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn september til november

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på

KIRKEBLAD Enderslev-Vråby-Himlingøje

Prædiken m.v. fra Familie-høstgudstjenesten 18.s. efter trinitatis 2016

Lysglimt Himmelev gl Præstegård

VESTER HASSING KIRKE. til tro, håb og kærlighed

Julen 2016 i Holbøl kirke

Kirkenyt for Tingsted kirke december 2018 januar 2019

Kom og lyt Kirkeblad for Egernsund sogn juni til august 2006

Tro og ritualer i Folkekirken

På stjernetæpper lyseblå skal glade vi til kirke gå. Halleluja, halleluja!

Hjerk-Harre Kirkeblad December 2018 Februar 2019

GUD BLEV MENNESKE KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

KIRKEBLAD. Julebasar i Enderslev præstegård 1. søndag i advent kl Enderslev-Vråby-Himlingøje

A STAR IS BORN OTTE TIMER TIL 2016

Kirke & Sogn. aunslev bovense

GRUPPE 1: BØNNER GRUPPE 2: SALMER

KLOKKEBJERGS TLF. NR E.mail:

KORS PÅ KRYBBeSPIl nytårsjazz FAStelAvn. 35. årgang. december, januar og februar 2012/2013 Besøg din kirke på internettet:

ASKOV SOGN k i r k e b l a d d e c e m b e r f e b ru a r

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn

17. søndag efter Trinitatis

Så blev det jul igen, og vi samles i kirkerne og senere omkring juletræerne og synger med på julens kendte og fine salmer. Jo, det er sandelig jul.

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

ASKOV SOGN k i r k e b l a d

HUSBY SDR. NISSUM THORSMINDE KIRKEBLAD

K I R K E S I D E R N E

1. Juledag. Salmevalg

Kirkebladet Nr årg. Septemper Oktober November 2015 Øsløs Vesløs Arup Sogne

Prædiken Juleaften d. 24. december Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Lukas 2,1-20. Gennembrud

Hjerk-Harre Kirkeblad Juni August 2019

CRD: Carl Rosenberg-Desroses PS: Poul Steenberg AS: Asser Skude JF: Jóannis Fonsdal LCR:Lise Christina Rasmussen

Kirkehilsen Egense og Øster Skerninge sogne. December 2015 Januar - Februar 2016

PRÆDIKEN JULEDAG 2018 VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL Tekster: Es. 9,1-6a; Hebr. 1,1-5; Luk. 2,1-14 Salmer: 99,100,123,114,112

15. søndag efter Trinitatis

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af.

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14.

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

Asserballe sogns kirkeblad

Ja, jeg ved du siger sandt Frelseren stod op af døde Det er hver langfredags pant på en påskemorgenrøde

nyt Velsignede juleønsker 43. årgang Nr December Januar Februar

SKT. KNUDS KIRKE. Velkommen i Domkirken

Lindvig Enok Juul Osmundsen Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1. Prædiken til Julesøndag Prædiketekst.

KIRKEBLAD Enderslev-Vråby-Himlingøje

Forår 2019 Arrangeret af Bramming Sogns Menighedsråd

Alle mine kilder skal være hos dig! Det var Guds-ordet i tidens fylde, da han fødtes, som engle hylde, da Jomfru Marie ham bar hos sig.

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32.

nyt Glædelig jul 46. årgang Nr December Januar Februar

36. årgang Nr. 11 September - oktober - november Goddag og farvel

SORG OG GLÆDE NYTÅRSJAZZ PAW FILM ÆBLER. 36. årgang. December, januar og februar 2013/14 Hold øje med Vejlø nye website:

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Juni - Juli - August - September Oktober - November

KIRKENYT PADESØ KIRKEDISTRIKT. Jul i Padesø Kirke. 11. årgang Vinteren 2008/2009 Nr. 1

K I R K E B L A D E T S C T. M O R T E N S S O G N

BREDSTRUP - PJEDSTED SEPTEMBER - OKTOBER - NOVEMBER

Prædiken til Juledag 2015 Tekster: 1. Mosebog 1, Johannes Brev 4, Johannesevangeliet 1,1-14

juli august september

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

KIRKEBLAD Enderslev-Vråby-Himlingøje

KIRKENYT PADESØ SOGN. Padesø Kirke i december. 17. årgang Vinteren 2014/2015 Nr. 1

Vig sogns nye menighedsråd fra og med 1. søndag i advent d. 2. december 2012

Kirkebladet Thyregod og Vester Sogne Årgang 76 nr. 3 september - oktober - november 2015

December Så er vi i Tivoli og se juleudstillingen.

SOGNEBLADET. Karrebæk * Fodby Kirker

Kirkenyt for Tingsted kirke december januar - februar 2014

Sdr. Nærå. Juni Juli August Valgmenighed

KIRKENYT PADESØ SOGN. Påske i Padesø Kirke. 15. årgang Foråret 2013 Nr. 2

Og det skete i de dage...

Nu er jeg der, hvor det hele foregår. Jeg er tilbage i første række.

19. trin. II Begyndergudstjeneste + velkomst for konfirmander 2. oktober 2016 Sundkirken 10

Referat fra Menighedsrådsmøde. Dato Tirsdag den 19 November 2013 kl. 17:00 til 21:00. Konfirmandstuen, Rødding Præstegård

KIRKEBLADET ØSTER VELLING-HELSTRUP-GRENSTEN SOGNE. Juni, Juli, August 2011

Tro og helbred Velkommen efterår De tre musketerer

Nyhedsbrev. august september oktober

januar / februar 2013

Kirkebladet Nr årg. Sept. - Okt. - Nov Øsløs Vesløs Arup Sogne

SOGNEBLADET. Karrebæk * Fodby Kirker

Nr. 3. August årgang. S O G N E T. Meddelelsesblad for Vigerslev Sogn

Sognebladet. Juni - Juli - August Konfirmander på tur.

nyt God sommer! 40. årgang Nr Juni - Juli - August

Kirkebladet. Hér finder du os. Lundforlund Gerlev Slots Bjergby Sludstrup Pastorat. September December 2014

Helligtrekongers søndag II Salmer: 392, 362, 136, 108, nadversalme 98 (sidste vers), 101

Kirkeblad for Bårse og Beldringe sogne

14. søndag efter Trinitatis

ASKOV SOGN k i r k e b l a d D e c e m b e r F e b ru a r

Kirkeblad for Hjerm Sogn

Kirkenyt for Tingsted sogn september oktober november 2014

Frivillig ved Zions Kirke. Din mulighed for at deltage i det frivillige arbejde i din Kirke

Prædiken Alle Helgens søndag

Marts i Tagensbo Kirke

Orø Kirkeblad Nr. 3 Juli - august årg.

Mariæ bebudelses dag II. Sct. Pauls kirke 6. april 2014 kl Salmer: 441/10/102/71//73/439/72/420

Vær velkommen, du min fred, Dig ske tak i evighed! Drag, o Jesus, ind itl mig, Vejen selv du bane dig!

Transkript:

39. ÅRGANG. DECEMBER 2016, JANUAR OG FEBRUAR 2017

BEGYNDELSER Hvornår begyndte vores liv? På fødestuen, da vi kom til verden? Da vore forældre fik øje på hinanden? Da Gud fik tanken? Og hvad med Jesus? Hvornår begyndte det med ham? De fire evangelister i Bibelen giver forskellige svar. Matthæus åbner sit evangelium med Jesu stamtavle og fører den tilbage til Adam. Markus begynder med Jesu dåb, som om Gud først adopterer ham, da han er voksen. Lukas fortæller om englen Gabriels besøg hos Maria i Nazaret, det var der, siger han, at det begyndte. Johannes går helt tilbage til begyndelsen, til Guds skabelse af verden, og hævder, at Jesus var med allerede der. Som det ord, der blev kød i ham. De mange bud sætter os på sporet af, at der i virkeligheden er mange begyndelser i et liv og ikke bare én. Der er dag 1 i verden, den første skoledag, det første kys, det første sted, man boede, da man flyttede hjemmefra, det første ægteskab, det første tab og så videre. Ser vi tilbage på vores liv og husker vi på de gange, vi tænkte, at det var slut, og der ikke var mere af livet til os, så kan i bakspejlet vi se, at vi hver gang fik en ny begyndelse. Vi blev hentet ud af vores mismod og løftet op af det sorte hul, vi sad i, og noget nyt blev til. Sådan er tilværelsen fuld af overraskelser. Det er som om, at livets og kærlighedens kildested er uudtømmeligt. Min grafikerbrors utrættelige bidrag til kirkebladet er forsiderne. Denne gang bliver I mødt af en engel på en baggrund af himmelblåt og ansigtsrødt. Det indvarsler julen, hvor Gud bliver far til en søn, og hans lange historie med os får en ny begyndelse. Helle Poulsen TO GANGE NYTÅR I VEJLØ Nytårsaftensdag i kirken 31. december kl. 16, otte timer før året rinder ud, er der en kort gudstjeneste til hoved og hjerte og et glas i præstegården, hvor gode ønsker for det nye år står i kø. Velkommen, det er også for dig! Nytårsjazz i sognegården 7. januar kl. 16 byder på gensyn med vennerne, klassisk New Orleans jazz med Goosetown Jazzband. Dørene åbner kl. 15, kom i god tid! Vin og vand kan købes. Entre: 100 kr. for siddeplads i salen, 50 kr. for siddeplads i konfirmandstuen med storskærm. 2

NYE ANSIGTER Sådan ser det nye menighedsråd ud! Seks passionerede mennesker, som står klar til at lægge kræfter i kirken. Her sætter de ord på deres lyst til at gå ind i arbejdet. Anders Lidsmoes: Jeg tror på Gud og har igennem min opvækst haft kristendommen tæt inde på livet; primært via mit medlemskab af FDF. At være med i en lokal forening betyder, at jeg kommer i kontakt med de mennesker, som bor i og omkring Vejlø. Jeg kan bidrage med mine faglige kompetencer inden for økonomi og regnskab, og dermed føler jeg, at jeg kan udfylde en brugbar rolle i menighedsrådet. Bonnie Ludvigsen: Jeg har altid anset mig for at være et kristent menneske. Med årene har jeg fået lyst og nysgerrighed på at vide mere og være en del af miljøet omkring kirken. Jeg er også nået et punkt i mit liv, hvor jeg har tid og overskud til at yde en frivillig indsats og det i Vejlø sogn, hvor jeg har boet i 35 år. Da jeg sad i kirken allehelgen søndag følte jeg mig på flere måder som en del af et større fællesskab. Carl Johan Kaalund: Kirken er symbol på tryghed og ro i en utryg verden, hvor alting er i opløsning, og vores kristne livsgrundlag er truet inde- og ude fra. Det giver mening for mig at understøtte arbejdet for de kristne kulturværdier, som det har været i snart 1000 år. I et trygt og glad fællesskab omkring Vejlø Kirke glæder jeg mig til yderligere 4 år i menighedsrådet sammen med spændende og engagerede mennesker. Connie Overgaard Hansen: Jeg holder meget af vores sogn, livet i og omkring kirken og alle de dejlige sognebørn (et fantastisk ord), som jeg møder i og uden for kirken. At gå til gudstjeneste giver mig ro og holder mig fast på at være en del af noget, der er større end mig. Jeg vil derfor gerne være med til at arbejde for og påvirke aktiviteterne i sognet og være med til at sikre, at Vejlø er et levende og aktivt sogn. Leif Mortensen: Jeg har været meget glad for at være kontaktperson i det forrige menighedsråd. Personalet og jeg har haft mange gode timer sammen. Jeg synes, det er vigtigt at støtte op om vores præst og kirke her i vores lille sogn. Mette Hansen: Jeg holder meget af at komme i kirken og vil gerne være med til at fastholde og udvikle de fine tiltag, som er i vores fælleskab. At vi er fælles også om det, som kan være svært at tale om. At vi passer på de historiske rammer vi er i, at vi tilpasser disse nutiden og tager ansvar for et godt arbejdsmiljø. Jeg glæder mig meget til samarbejdet, men det er også med ydmyghed over for opgaven. 3

Lige nu er der lys i kirken fra seneftermiddag til sengetid. I decembers mørke lyser kirken inde fra. Den husker os på den store historie, også når det er jul. ADVENT Vi varmer op til julen med fire søndage, der har hver deres farve. 1. søndag begynder et spritnyt kirkeår. Jens Hartmann er med på saxofon, der er kaffe efter kirken med pigeonæbler fra præstegårdshaven til at tage med hjem. 2. søndag er der krybbespil med konfirmanderne og deres mindre søskende som får og lam. Englene i år er jer på bænkene. Gå ikke glip af denne søndag for hele familien! 3. søndag er til eftertanken. Livet indhenter os til jul, det vi ikke nåede, det, der gik i stykker for os, og det, vi ikke kan løbe fra. 4. søndag er saxofonen med igen. Det er en cool dag, hvor ni ikke præster fra sognet læser op fra den store bog, vekslende med sang og saxofon. Til slut et glas portvin! Maria med julebarnet. Figuren er skåret i oliventræ fra Galilæa. Her gror de bedste træer, fordi de får både sol og væde. Man kan se årerne i kjolefolderne og spor af sort i træet ved ærmet. Maria-figuren stod på værkstedet i Christmas House i Milk Grotto Street i Betlehem i foråret 2014, da jeg havde studieorlov og boede i Jerusalem. Billedskæreren hedder Jack Giacaman. Han er kristen og har lært håndværket af sin bedstefar, der også skar i perlemor. Familien har boet i Bethlehem i generationer. Det er også Jack, der har lavet julekrybben, der står fremme i våbenhuset i Vejlø kirke fra advent til helligtrekonger. JUL Julen varer til helligtrekonger, som fejres første søndag i januar. Juleaften Her er der to chancer for at komme i kirke. Der er mest run på 1 eren, så vælg nummer to, hvis det kan passe. Juledag Så er det Jesu fødselsdag! Der er en stilhed af en anden verden. Som på fødestuen, når et barn er født, og vi voksne bliver stille og rørte. 2. juledag En dag, der krasser. Det svære går ikke væk, selvom det er jul, og Guds barn er kommet til verden. Skal vi skrotte troen eller holde fast? 4

BABYSALMESANG Organist Lisbet Birk samler babyerne i kirken og fører dem ind i et univers af sang, sæbebobler, en paraply med stjerner på og cymbaler, der lyder som kirkeklokker. Et nyt hold begynder torsdag 26. januar kl. 10. Palæstinensisk pige i dialyse på Augusta Victoria i Jerusalem. Igen i år går alt, hvad vi lægger i kirkebøssen fra jul til helligtrekonger til hospitalet, der drives af Det Lutherske Verdensforbund. Husk at have penge eller mobilepay med i kirke! ONSDAGSCAFEER Det er anden onsdag i måneden kl. 14-16. Kaffen og kagen (20 kr.) er god. Der er lødig underholdning, gode samtaler og rart samvær. 14. december. Før jul med de tre musketerer. Hans-Jørgen Færk og Niels Schou fortæller om deres yndlingssalme, Ole Holmbech har indbudt Den grønne butik til at lave juledekoration. Lisbet Birk på flygel. Husk pakke (20-30 kr.). 11. januar. Birte Fabricius Nielsen, fortæller om sin 12 år lange lærergerning i Grønland i 1960'erne og 70'erne og om slæderejser, hun år senere foretog i det store Uummanaq distrikt. 8. februar. Vi skal se Herman Bangs Ved vejen fra 1988. Klaus Rifbjerg skrev filmmanuskriptet, Sven Nykvist, Ingmar Bergmans fotograf, stod for billederne. Hans-Jørgen Færk indleder. MINIKONFIRMANDER Kirkesanger med guitar Joachim Rønnow begynder et nyt hold minikonfirmander lørdag 21. januar kl. 10-12. Seks lørdage i alt minus lørdag i vinterferien. FASTELAVN Der er kæmpe lang tid til fastelavn, men det bliver det. Sæt kryds i kalenderen søndag 26. februar kl. 10.30! FOREDRAG Torsdag 23. februar kl. 19.30 fortæller Palle Birk Hansen om kulturlandskabet omkring Karrebæk og Dybsø Fjord, hvor der har levet mennesker i 12-15.000 år. Landskabet er en billedbog, hvor man fornemmer historien under sine fødder. Appenæs Bylaug og Vejlø kirke er værter. NY KIRKETJENER Afholdte Birgitte Frederiksen har fået fuldtidsjob i Skt. Peders Kirke. Roy Douglas Jørgensen er oplært af hende. Han har en fortid inden for fængselsvæsnet, har været selvstændig og går til opgaven med stor ildhu. Velkommen til Roy! FILMKLUB ASTA forårsprogram med fire forunderlige og frapperende film er på trapperne. Hent programmet først i januar i Vejlø Sognegård eller BIO i Næstved. 5

Foto: Helle Poulsen Hans Adolph Brorson malet 1756 af Johan Hörner. Maleriet, her vist i et udsnit, hænger på Frederiksborgmuseet. Brorson var biskop i Ribe fra 1741 og til sin død 1764. JULEMEDITATION Til jul skal vi synge alle de smukke julesalmer, og vi skal synge Brorson, der om nogen er blevet julens digter. Det er tekster, der nu er 2-300 år gamle og for længst kunne have været skrottet. Nogle af ordene er svære at forstå, og den verden, de er skrevet ind i, var helt anderledes end vores i dag. I dag må vi leve med også når vi går i kirke at Bibelen, der før var Guds uforfalskede ord, tilsyneladende i mangt og meget er menneskers forsøg på at finde en forklaring på universet og en forklaring på, hvorfor vi er her på jorden. Lettere er det ikke blevet af, at Darwin efter at have studeret teologi og naturvidenskab i 1859 kunne vise, at mennesket er et biologisk væsen, et pattedyr, der er opstået ved naturlig udvælgelse. H. A. Brorsons salme Mit hjerte altid vanker er en meditation, en dyb betragtning og overvejelse om at tage imod noget, der er større end én selv. At bringe sig selv dertil, hvor tingene kommer til én udefra, uden at man selv har gjort noget. Vandringsmanden kender det fra sine lange ture uden telefon og aftaler, ture hvor man, hvis man kan lade dagligdagens gøremål og bekymringer blive derhjemme, lader tingene komme én i møde og bliver modtagelig: Lyset og den høje himmel, vind og vejr i alle former, fra sol til rusk og regn; en enlig fugl eller et gåsetræk, en hare, der pludselig springer op; duften af forår eller visne blade. Digteren vil oplukke sit hjerte og tage imod Jesusbarnet. Han vil mærke, at det bliver jul inden i. Når noget bliver givet til os som når vi selv får børn oplever vi, at noget kalder på os udefra, ja, måske kalder noget nyt frem i os. At fejre jul er at blive genforenet med barnet i os selv. Det barn, der glad og fro tog imod den store fortælling uden at stille spørgsmål. Lidt på samme måde som vandringsmanden, der ikke selv er herre over det, der kommer til ham. Brorson skrev sin salme i 1732. Han var da en mand på 38 og præst for den danske menighed i Tønder. Salmen står som det tredje digt i et julehæfte, der indeholder flere af de salmer, vi synger til jul. Det blev hans debut som digter. Med stor og simpel poesi er disse salmer nogle af dansk litteraturs smukkeste digte. Glædelig jul! museumsmanden 6

NYT FRA MENIGHEDSRÅDET I november var der valg til menighedsrådet. Vi får to nye medlemmer, og to stopper. Jeg blev valgt i 2004 og blev formand i 2006. Det er mange år. Martin Bagge kom ind i 2012. Vi træder begge ud efter eget ønske og siger tak for tillid og glade stunder. Heldet, at der er brug for frivillige i Vejlø. Vi kan fortsætte arbejdet på andre poster. Ansvaret for personale, kirke, kirkegård, præstegård, sognegård, økonomi mm. går videre til det nye menighedsråd. Det er stort at blive valgt og vigtigt og vemodigt at stoppe. Det gør mig glad at være i kirke en søndag formiddag og opleve sangen, stilheden og samværet med så mange mennesker fra sognet. Vi har store forventninger og bliver aldrig skuffede. Salmerne synger vi med på, og når vores sognepræst Helle giver os dagens ord i sin velforberedte prædiken, lytter vi og går hjem med noget at tænke over. Jeg holder meget af de søndage, hvor der er dåb. Hvor er det fantastisk at opleve forældre, søskende, bedsteforældre, onkler, tanter og mange flere med stolthed bære barnet ind og ud, og vi hilser på hinanden i våbenhuset. Jeg holder lige så meget af de søndage, hvor vi sidder stille og lader gudstjenesten gå sin gang. Hen over tiden er fredshilsnen og den stående og gående nadver kommet til. Ikke alle synes, det er fantastisk, men de små ændringer er udtryk for kirken som en levende organisme i vores nutid. Det er juletid og så må vi ønske. Jeg ønsker, at Vejlø Kirke fortsætter med at være et sted, hvor vi kan lide at komme, føler os trygge og trøstede. Jeg ønsker det nye menighedsråd rigtig god arbejdslyst, held og lykke med de opgaver I sætter jer for at løse. Tak til ALLE for samarbejde og opbakning! Ulla Jensen, afgående formand VEJLØ KIRKE Formand: Se hjemmeside 27. november Kasserer: Anders Lidsmoes, 61 20 40 17 Kirkeværge: Carl Johan Kaalund, 46 32 70 60 Organist: Lisbet Birk, 55 54 70 75 Kirkesanger: Joachim Rønnow, 21 44 93 32 Kirketjener: Roy Douglas Jørgensen, 24 20 99 50 Graver: Jane Pallesen, 21 30 88 76 Driftsleder: Jakob Ågård, 24 27 50 60 vejloe-kirkegaard@pc.dk DØBTE Sofie Louise Stub Sørensen, Maja Bang Brix, Josefine Baagø Madsen, Saga Jacobsen Eið, Emil Kjærsgaard Hansen, Ella Kjærsgaard Hansen, Lea Bøjesen, Conrad Bjørk Møller, Marcus Lu Eskelund, Lucia Ellen Drejser Reumert, Marius Peter Skyldal Rasmussen, Sirius Exaudi Sommer VIEDE & VELSIGNEDE Peter Vilhelm Andersen og Liv Nanna Olsen, Steen og Lene Hadsbjerg, Flemming Ove Nielsen og Kimie Patricia Nygaard Berg Rasmussen DØDE David Gregory Skinner, Karen Lambrecht, Jørgen Flemming Willert, Mary Tove Hansen, Gunner Alexius Petersen, Tove Boesgaard Bonde, Anne Marie Jørgensen, Peter Wøldike Schmidt, Kurt Osvald Kjærulff Petersen, Bente Christiansen, Jytte Anni Jensen KIRKEBLAD Forside og idé: Steen Bundgaard Redaktion: Præsten DTP, tryk: Lars Schneekloth Nielsen, eurographic Omdeling: Søren og Karen Terkelsen, Marianne Christensen, Dagny Nielsen og flere frivillige - STOR TAK! 7

GUDSTJENESTER OG ARRANGEMENTER Sø 27.11 Gudstjeneste Advent med saxofon, kirkekaffe kl. 10.30 Lø 03.12 Generalprøve krybbespil kl. 10.00 Sø 04.12 Gudstjeneste Krybbespil kl. 10.30 Sø 11.12 Gudstjeneste kl. 10.30 On 14.12 Onsdagscafé Før-jul, husk pakke! kl. 14.00 Sø 18.12 Gudstjeneste De ni læsninger, med saxofon kl. 16.00 Ti 20.12 Julegudstjeneste Svenstrup Efterskole kl. 16.00 Lø 24.12 Gudstjeneste Juleaften med bratsch kl. 14.30 og 16.00 Sø 25.12 Gudstjeneste Juledag kl. 10.30 Ma 26.12 Gudstjeneste Anden juledag kl. 10.30 Lø 31.12 Gudstjeneste Nytårsaften, vin i præstegården kl. 16.00 Lø 07.01 Nytårsjazz Goosetown Jazzband kl. 16.00 Sø 08.01 Gudstjeneste Kirkekaffe med hellig3kongerkage kl. 10.30 On 11.01 Onsdagscafé Birte Fabricius Nielsen, Grønland kl. 14.00 To 12.01 Konfirmandforældreaften Kirke og spisning kl. 18.00 Sø 15.01 Gudstjeneste kl. 10.30 Lø 21.01 Minikonfirmander begynder kl. 10.00 Sø 22.01 Gudstjeneste Christine Pihl kl. 09.00 On 25.01 Menighedsrådsmøde kl. 18.30 To 26.01 Babysalmesang begynder Lisbet Birk kl. 10.00 Sø 29.01 Ingen Gudstjeneste i Rønnebæk, Christine Pihl kl. 10.00 Sø 05.02 Gudstjeneste Kirkekaffe kl. 10.30 On 08.02 Onsdagscafé Ved vejen, film kl. 14.00 To 09.02 Konfirmandtræf Roskilde Afgang fra kirken kl. 17.30 Sø 12.02 Gudstjeneste kl. 10.30 Sø 19.02 Gudstjeneste kl. 10.30 On 22.02 Menighedsrådsmøde kl. 18.30 To 23.02 Foredrag Palle Birk Hansen, Kulturlandskaber kl. 19.30 Sø 26.02 Gudstjeneste Fastelavn med tøndeslagning kl. 10.30 Sø 05.03 Gudstjeneste Kirkekaffe kl. 10.30 KIRKEBIL: Bestil Næstved Taxa til alle slags gudstjenester og til arrangementerne i kanten af kirken (onsdagscaféer, nytårsjazz og foredrag). Kirkebilen er gratis for sognets beboere og sognebåndløsere i Næstved området. Telefon 55 77 72 72. PRÆST: Helle Poulsen, Vejlø præstegård. Mails er velkomne på hpo@km.dk. Mandag er fridag. Ring gerne om samtaler og besøg: Telefon 55 70 00 31.