De nye IKT-bekendtgørelser for alment og offentligt byggeri 1 Oplægsholdere Morten Steffensen, fuldmægtig, civilingeniør, Bygningsstyrelsen (Klima-. Energi og Bygningsministeriet) Karsten Gullach, chefkonsulent, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. 2 1
Indhold 1. Den gennemførte proces indtil nu. 2. Baggrund for revidering/udbredelse af gældende IKTbekendtgørelse. 3. Baggrund for ønsket om IKT-almen. 4. Gennemgang af de enkelte paragraffer. 5. Oversigt over udkast til ændringer mellem gældende og ny IKT-bekendtgørelse. 6. Lidt om den fremadrettede proces. 3 Den gennemførte proces indtil nu Faglig høring gennemført i perioden 7.-27. juni. Mange og fyldige høringsvar. Høringssvar peger i forskellige retninger. Endnu ikke endelig afklaret, hvilke justeringer den faglige høring giver anledning til. 4 2
Blandt andet høringssvar fra: Bips/Cuneco BL-Danmarks Almene Boliger BUNK (Byggeriets Udviklingsnetværk) Byggeskadefonden Bygherreforeningen Dansk Byggeri DANSKE ARK DR Datatilsynet DI Byggematerialer Digital Konvergens DTU Byg DTU Campus Service Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste FRI Kaj A. Jørgensen (AAU) og diverse KL Konstruktørforeningen Københavns Ejendomme MT Højgaard SBi Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (SLKE) TEKNIQ 5 Baggrund for revidering af gældende IKT-bkg. Folketingets vedtagelse af Lov om offentlig byggevirksomhed (LOB) den 1. juli 2011 (tidligere Statsbyggelov). LOB giver Klima-, Energi- og Bygningsministeren mulighed for at udstede bekendtgørelser med hjemmel i LOB. Lade kommuner og regioner omfatte af de samme produktivitets- og effektivitetsfremmende værktøjer, som det statslige byggeri indtil nu har været omfattet af. Omfatter bl.a. gældende IKT-bkg., Kvalitetssikrings-bkg. og OPP-bkg. Eksempelvis ikke Kunstcirkulæret, da dette ikke er direkte produktivitetsfremmende, omkostningsbesparende m.v. Skal kun gælde for kommunale og regionale byggerier med en anslået entreprisesum over 20 mio. kr., ekskl. moms. 6 3
Baggrund for IKT-almen Med IKT-almen implementeres initiativ i den Byggepolitiske handlingsplan fra 2007 om, at de digitale bygherrekrav skal udbredes til alment byggeri. Digitalisering ses som et vigtigt element i bestræbelserne på at fremme produktivitet og kvalitet i det almene byggeri. IKT-krav til nybyggeri og renovering af almene boliger vil understøtte denne proces, og supplere den digitalisering af driften, som implementeringen af Forvaltnings Klassifikation understøtter. IKT-krav skal passe til det almene byggeri s setup og digitale stade. Uformel forhøring af udvalgte aktører i efteråret 2011. 7 Hensyn bag bekendtgørelserne 1 Udbredelse til nye bygherregrupper - kommuner, regioner og almene boligorganisationer. Sikre kontinuitet mellem gældende bkg. og nye bkg. Skubbe (nænsomt) på hæve overliggeren (lidt). Sammenhæng mellem digitalisering af projektering, udførelse og drift. 8 4
Hensyn bag bekendtgørelserne 2 Uhensigtsmæssigt med forskellige krav fra det offentlige overfor byggeriets aktører. Eks.: Ældreboliger i kommune omfattet af IKT-almen, mens skoler i samme vil være omfattet af IKT-offentlig. Fælles krav til alle bygherregrupper. = lettelse af administrative byrder over kommuner og regioner og byggeerhvervet. 3-12 i IKT-offentlig og IKT-almen er enslydende. 9 1 Anvendelsesområde IKT-offentlig Gældende IKT-bekendtgørelse: Byggeri med Staten som bygherre med en anslået entreprisesum over 5 mio. kr., ekskl. moms. Byggeri der helt eller delvist finansieres ved lån eller tilskud fra Staten, hvor lånet eller tilskuddet udgør mindst 50 pct. af den anslåede entreprisesum, ekskl. moms (eks.: Regionalt hospitalsbyggerier, 43 mia. kr.). Byggeri med en anslået entreprisesum over 5 mio. kr., ekskl. moms til brug for institutioner, hvis drift betales helt eller delvist af Staten, når tilskuddet udgør mindst 50 pct. af driften. Nyt anvendelsesområde (i tilgift til gældende): Byggeri med region eller kommune som bygherre med en anslået entreprisesum på 20 mio. kr., ekskl. moms. Byggeri med en anslået entreprisesum over 20 mio. kr., eksklusiv moms, der helt eller delvist finansieres ved lån eller tilskud fra region eller kommune, hvor lånet eller tilskuddet udgør mindst 50 pct. af den anslåede entreprisesum, ekskl. moms. Byggeri med en anslået entreprisesum over 20 mio. kr., eksklusiv moms til brug for institutioner, hvis drift betales helt eller delvist af region eller kommune, når tilskuddet udgør mindst 50 pct. af driften. 10 5
2 Undtagelsesbestemmelse IKT-offentlig Gældende ( 3) Bygherren kan fravige ét eller flere krav, hvis opfyldelse udgør en uforholdsmæssig stor økonomisk byrde. Forudsætning for fravigelse: Skriftlig begrundelse (til gamle EBST). Nyt ( 2) Bygherren kan fravige i byggesager vedr. renovering og vedligeholdelse med en anslået entreprisesum på mellem 5 og 20 mio. kr., ekskl. moms., hvis opfyldelse udgør en uforholdsmæssig stor økonomisk byrde. Ellers ingen muligheder for fravigelse! 11 1 og 2 Anvendelsesområde IKT-almen Nybyggerier og renoveringer af almene boliger samt idé- og projektkonkurrencer med en anslået entreprisesum på over 20 mio. kr. ekskl. moms. Almene ældreboliger, hvor kommunen er bygherre, er omfattet af IKT-almen. For idé- og projektkonkurrencer gælder alene reglerne i bekendtgørelsens 6 og 7. Ingen undtagelsesbestemmelser! 12 6
3 IKT-ledelse - nyt kravområde! Formål: Specifik part med ansvar for at koordinere det digitale samarbejde mellem opgavens parter mhp. optimal proces omkring IKT-krav. Kan være placeret hos bygherren, hos en af projektets rådgivere eller hos en tredjepart, der alene varetager denne opgave. Samler gældende krav om: Ansvarlig part for udarbejdelse af retningslinjer for brug af DBK, organisering, support, kontrol m.v. (bilag krav 1) Projektwebansvarlig (ansvarsforhold, organisering, løbende kontrol m.v.) (bilag krav 2) Part, der er ansvarlig for fællesmodellen og løbende koordinering og konsistenskontrol (bilag krav 3). Ansvarlig for overdragelse af digitale projektinformationer til byg- og driftsherre samt kvalitetssikring af de afleverede projektinformationer og at overdragelse finder sted (bilag krav 5) Harmonerer desuden med Ydelsesbeskrivelse 2012, DANSKE ARK og FRI. 13 4 - Klassifikation Formål: Sikre brug af fælles sprog gennem hele byggesagen, og at der også klassificeres mhp. de efterfølgende FM-faser. Også sammenhæng mellem objekter udenfor bygningsmodellen. Arbejdsbeskrivelser/beskrivelse af bygningskomponenter Bygningskomponent i BIM 14 7
4 - Klassifikation Krav om brug af DBK i gældende IKT-bekendtgørelse Forvaltnings Klassifikation gældende i driften af alment byggeri. Nu blot krav om entydig klassificering gennem hele byggesagen. Byggeobjekter skal forsynes med informationer, der vurderes som relevante for den efterfølgende drift. accept af forskellige behov for klassifikation i hhv. alment og det offentlige byggeri. Klassifikation skal være entydig, fuldt dokumenteret og (offentlig) tilgængelig for alle relevante parter. 15 5 Digital kommunikation (projektweb) Formål: At effektivisere og dokumentere den digitale kommunikation. Systemet skal udgøre projektets centrale dokumentarkiv. Lette overgangen mellem byggeri og efterfølgende drift. I store træk samme kravformulering som gældende IKTbekendtgørelse. Ikke længere krav (ift. gældende IKT-bkg.), om at tegningssæt skal opbygges, så de kan udskrives i læsbart A3-format, men blot at der kan produceres tegninger i passende format Ikke længere krav (ift. gældende IKT-bkg.), om at projektweb skal være tilgængeligt på byggepladsen 16 8
6, 7 og 8 Anvendelse af digitale bygningsmodeller i idéog projektkonkurrencer samt under projektering og udførelse Formål: Bedre beslutningsgrundlag for bygherre/dommerkomité (visualiseringer, tjek af overholdelse af rumprogram, energisimuleringer, indpasning i omgivelser m.v.) Bedre formidling af forslag overfor brugere, borgere m.v. Bedre mulighed for kvalitetssikring af modelmateriale (tegningsmateriale) via kollisionstjek, energisimulering, tilgængelighedstjek, m.v. 17 6, 7 og 8 Anvendelse af digitale bygningsmodeller i idéog projektkonkurrencer samt under projektering og udførelse Forskel mellem gældende og nye krav: Opsplitning/understregning af gældende krav 3 (bilag). Ellers i store træk de samme kravformuleringer. Der stilles nu krav om objektbaseret bygningsmodellering i forbindelse med projektering og udførelse ( 8). Bygningsmodellerne skal stadigvæk gøres tilgængelige/afleveres i IFCformat. 18 9
9 og 10 Digitalt udbud og tilbud Formål: Effektivisering af udbuds- og tilbudsprocessen Udnyttelse af muligheden for udtagelse af mængder fra modellen spare bydende for omfattende opmålingsarbejde Ensartethed og dermed større sammenlignelighed af de indkomne tilbud. Hvis bygherren vælger at gennemføre digitalt udbud med mængder, skal der gøres en række ting, bl.a.: At udbudsmaterialet for den enkelte entreprise omfatter relevante modeller med egenskabsdata for bygningsdele med 3D-geometri. At digitale modeller afleveres i IFC- og originalformat At det fremgår, på hvilket grundlag mængderne er beregnet, herunder hvilke opmålingsregler og/eller opmålingsmetoder der er anvendt. 19 9 og 10 Digitalt udbud og tilbud Udbud med mængder: Hvis bygherren vælger at gennemføre digitalt udbud med mængder, skal der gøres en række ting, bl.a.: At udbudsmaterialet for den enkelte entreprise omfatter relevante modeller med egenskabsdata for bygningsdele med 3D-geometri. At digitale modeller afleveres i IFC- og originalformat At det fremgår, på hvilket grundlag mængderne er beregnet, herunder hvilke opmålingsregler og/eller opmålingsmetoder der er anvendt. 20 10
11 Digital aflevering ved byggeriets aflevering Formål: Dokumentation af byggeriet og processen samt nyttiggørelse af byggeprocesdata i efterfølgende FMprocesser. I store træk de samme krav der skal stadigvæk afleveres: Dokumentation af byggesagen (procesdokumentation) og Dokumentation af det afleverede byggeri (produktinformation) Byggesagsmateriale som vurderes relevant for den fremadrettede ejendomsforvaltning, drift og vedligehold. Gældende krav om, at data kun kan afleveres i en digital bygningsmodel, baseret på DBK og IFC, efter 1. januar 2014, er fjernet, bl.a. fordi IT-systemer generelt vurderes til endnu ikke at kunne modtage/håndtere BIM. 21 12 Digital mangelinformation Formål: Systematisk identifikation og udbedring af fejl og mangler. I dag del af krav nr. 5 om digital aflevering. Bips har udgivet publikationen U104 (kun for abonnenter) og C207 (2005), som kan danne udgangspunkt for den digitale mangelgennemgang. Digital Konvergens har i 2006 udarbejdet et regnearksværktøj til digitale mangellister iht. bips-standard (www.digitalkonvergens.dk). Byggeskadefonden/Landsbyggefonden forventes af publicere Mangel-info ultimo 2012. 22 11
Ændringsoversigt Gældende IKT-bekendtgørelse Udkast til ny IKT-bekendtgørelse Hovedtekst + bilag > Én samlet hovedtekst 1 og 2 anvendelsesområde (hvem og hvilke projekttyper er omfattet?) > 1 anvendelsesområde (+ kommuner og regioner) 3 undtagelsesbestemmelse (økonomisk ufordelagtigt) > 2 undtagelsesbestemmelse (kun renovering og vedligehold 5-20 mio. kr.) 4 - dokumentation > Ingen dokumentationskrav (det forventes at det offentlige overholder egne krav!) 5 ikrafttræden og overgangsbestemmelser > 13 ikrafttræden og overgangsbestemmelser Bilag Krav nr. 1 Dansk Bygge Klassifikation > 4 Klassifikation (ingen specifik klassifikation) Krav nr. 2 Projektweb > 5 Digital Kommunikation Krav nr. 3 Digitale bygningsmodeller > 6 og 7 Anvendelse af digital bygningsmodeller og visualiseringer i idé- og projektkonkurrencer 8 Anvendelse af digital bygningsmodel under projektering og udførelse Krav nr. 4 Digitalt udbud > 9 Digitalt udbud og tilbud 10 (eventuelt) udbud med mængder Krav nr. 5 Digital aflevering > 11 Digital aflevering ved byggeriets aflevering 12 Digital mangelinformation (del af gældende krav nr. 5, pkt. 5 vedr. digital aflevering) NYT! 3 IKT-ledelse 23 Den fremadrettede proces DUT-høringsproces udestår med KL og DR Bekendtgørelserne forventes at træde i kraft den? Der vil efterfølgende blive udarbejdet to selvstændige vejledninger for hhv. alment og offentligt byggeri, som også vil blive sendt i høring, som vil blive suppleret med eksempler på bedste-praksis. 24 12
? 25 13