I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder. Vi har ikke valgt den helt samme tilgang som i Kildekritikkens ABC, men valgt at fokusere på nogle områder, der er særligt vigtige at tage stilling til, når det kommer til billeder som kilde. Nogle steder skriver vi billedet i stedet for kilden. Når vi skriver billedet dækker det ofte over alt fra malerier, tegninger, postkort, plakater og andet. Derfor skriver vi også kunstneren, når vi taler om malere, fotografer og lignende. Kan billedet bruges som kilde? Alle artiklerne på Historiefaget.dk er illustreret med forskellige former for billeder. Billederne har vi valgt, fordi vi mener, de kan fortælle noget om artiklernes indhold. I den forbindelse har vi tænkt meget over, om de pågældende billeder overhovedet kan bruges som kilder til historien? Mange af billederne er skabt længe efter de begivenheder, som de beskriver. Andre illustrationer er fx fotografier, der er taget netop i situationen, men hvorfor har fotografen valgt netop det motiv og den beskæring? De brugbare billeder er ofte dem, der fremstiller begivenhederne, "som de virkelig fandt sted". Fx kan et fotografi af en demonstration være så ægte et billede af situationen, som man i eftertiden kan forlange. Et maleri af fx et søslag kan også være brugbart, men her skal man tage hensyn til følgende: Er maleriet realistisk? Hvor mange år er der mellem motivet og maleren (tidspunktet, hvor maleriet er malet)? Maler man fx Slaget på Københavns Red, der foregik i 1801, i 2010, er der 209 år mellem motivet og maleren. Er der langt mellem motivet og maleren, er billedet både brugbart og ubrugeligt. Det er brugbart, hvis man benytter det som kilde til maleren og dennes tidsperiodes syn på fx Slaget på Københavns Red. Det er derimod ubrugeligt, hvis man bruger det som en kilde til at forstå den afbillede begivenhed. Ubrugelige billeder er ofte baseret på et utroværdigt eller forkert kildegrundlag. Der kan måske ligefrem være tale om historieforfalskning (se også under objektivitet/subjektivitet). Eksempel: Arkæologisk udgravning og kildekritik. Objektivitet og subjektivitet Når vi ser på forskellige kilder, er vi mest interesserede i de kilder, der skildrer begivenhederne så objektivt som muligt; "Som de virkelig fandt sted". Derfor må vi være sikre på, hvilke forudsætninger kunstneren har haft. Er billedet fortroligt fra fx en et fotoalbum med familiebilleder, eller skulle det offentliggøres i en avis eller bog? Hvis kilderne skal offentliggøres, er de nogle gange subjektive. Fx kan billeder af den samme begivenhed bruges meget forskelligt alt efter, hvad avisens holdning er til en bestemt sag. Kunstnerne bag historiske kilder skildrer ofte begivenheder subjektivt. Dvs. at kunstnerne ofte udelader vigtige oplysninger, direkte lyver eller på anden måde pynter på sandheden. De subjektive kunstnere beskriver ikke begivenhederne "som de virkelig fandt sted", men som de mener, den fandt sted. Dog kan en del af en kilde godt være objektiv, mens en anden del er præget af subjektivitet. Prøv med det, du nu har læst at kigge på billederne på disse sider: Man kan snyde meget med billeder. Enten ved at klippe eller redigere i dem, men også ved at klæde sig ud og tage [...] Clio Online 2010 Fakta Objektive kilder: Fortæller om begivenhederne så tæt på virkeligheden, som det er muligt. Subjektive kilder: Fortæller om begivenhederne med det formål at fremhæve noget eller fortælle historien på en anden måde, end den i virkeligheden foregik. Side 1 af 5
Eksempel: World Trade Center Eksempel: Arkæologisk udgravning og kildekritik Kunstnerens formål med billedet Hvis kunstneren bag billedet ikke var øjenvidne til den viste begivenhed, er billedet en beretning. Fx er Otto Baches De sammensvorne rider fra Finderup efter mordet på Erik Klipping malet i 1882. Otto Bache blev født i 1839, og mordet i Finderup Lade foregik i 1286. Billedet kan derfor mest bruges til at tale om, hvordan Bache i 1839 opfattede historien om mordet i Finderup Lade i perioden omkring 1839. Når vi benytter et billede som kilde, er det vigtigt at spørge til kunstnerens baggrund: 1. Hvad var kunstnerens mening og formål med kilden? Skal vi fx stemme på et bestemt parti, synes bedre om en bestemt befolkningsgruppe eller hade en udenlandsk konge? 2. Hvordan var kunstneren placeret ift. begivenhederne? Er hun tæt på eller langt fra begivenhederne? Eller med andre ord er hun førstehånds- eller andenhåndsvidne til begivenhederne? 3. Hvornår blev kilden til ift. begivenhederne? Samtidig eller langt senere? Fotografier skildrer fx de samtidige begivenheder, mens malerier ofte først bliver malet længe efter. 4. Og hvem er kilden rettet til? Er der tale om en tegning i en dagbog, et maleri til et museum eller en valgplakat? Fakta De fem spørgsmål til billedet: Hvem er kunstneren? Hvornår er billedet lavet? Hvor er kilden opstået? Hvorfor er denne kilde lavet? Hvad er kildens tendens? Se billedet "De sammensvorne rider fra Finderup efter mordet på Erik Klipping". Hvornår er billedet fra? Som med andre kilder kan billeder også være både levn og beretninger. Et billede kan kaldes et levn, hvis det fx er et fotografi taget under 2. verdenskrig, en tegning af et hus eller et maleri, malet kort tid efter begivenheden. I tegningen og maleriets tilfælde er det vigtigt, at kunstneren var øjenvidne til begivenheden. Når vi benytter et levn som kilde, er det vigtig at se på kildens ophavssituation: 1. Hvilke normer, idealer eller politiske tanker i samfundet afspejler kilden? 2. Hvilke handlinger er denne kilde et resultat af? Vidneværdi - De fem spørgsmål Når vi sidder med billedet, skal vi forestille os, at det skal fungere som vidne i en retssag. Derfor må vi spørge os selv: Hvad er billedets vidneværdi? Dvs. kan vi bruge et billede, eller kan vi ikke? Vi må derfor vurdere kunstnerens muligheder for at sige noget sandt om de begivenheder, hun beskriver. Vi er dermed interesserede i billedets ophavssituation og må altid stille fem følgende spørgsmål: 1. Hvem er kunstneren? Kunstneren kan være øjenvidne til de begivenheder, som hun beskriver. Dermed er kunstneren det, vi kalder et førstehåndsvidne. Hvis kunstneren kun har hørt begivenhederne omtalt af andre og ud fra dette forfattet en kilde, er hun et andenhåndsvidne. Hvis kunstneren beskriver samfundet, er det relevant at spørge til hendes egen sociale stilling. Er hun rig eller fattig? Er hun embedsmand eller Side 2 af 5
forretningsmand? Osv. Derudover må vi også vurdere kunstnerens psyke. 2. Hvornår er billedet lavet? Billedet kan være blevet til samtidig med begivenhederne eller på et senere tidspunkt. Vi skelner dermed mellem samtidige og ikkesamtidige kilder. 3. Hvor er kilden opstået? Dermed må vi spørge til kunstnerens person. Hvor befinder hun sig geografisk ift. begivenhederne? 4. Hvorfor er denne kilde lavet? Har kunstneren taget billedet for at illustrere krigens rædsler og for at vise offentligheden slagmarkens virkelighed? Er billedet en bestillingsopgave fra en person eller gruppe, fx en plakat om kvinders rettigheder, et portræt af Christian 4. eller et maleri af et større slag? Er kilden lavet for at sætte andre mennesker i et dårligt lys eller påvirke befolkningens holdninger, fx en valgplakat eller et propagandabillede? 5. Hvad er kildens tendens? Her er vi interesseret i, om kunstneren er objektiv eller subjektiv i sine beskrivelser. Når vi har undersøgt disse forhold, kan vi sige noget om kildens vidneværdi. Den allerbedste kilde for os er ofte den kilde, hvor kunstneren var øjenvidne til begivenhederne og vælger at beskrive den kort efter og så objektivt som muligt. Dermed er det også bedst, hvis kilden er skabt af en person, der forstår de forhold, som hun beskriver. Fx en kørelærer, der er øjenvidne til et færdselsuheld. Nogle gange sker det, at den eneste kilde, der findes til en begivenhed, har svag vidneværdi. Dette kan skyldes, at kilden er en senere skabt fordomsfuld eller glorificerende beskrivelse, der er sekundær ift. en tabt primær kilde. Det betyder dog ikke, at kilden er ubrugelig, men den må bruges med forbehold. Prøv at stille de fem spørgsmål til følgende billeder: Eksempel: Battle of Copenhagen Eksempel: Afstemningsplakater Eksempel: Værn hvad der er vort Af Anders Peter Nielsen Opdateret 13. juni 2013 Ordforklaring kilder - En kilde er alt fra fortid eller nutid, som kan give os viden om fortiden. Kilder kan være tekster, men også billeder, bygninger, landskabet etc. kildekritik - Kildekritik er evnen til at vurdere kildernes værdi i forhold til de spørgsmål, vi stiller til det emne, vi interesserer os for. Side 3 af 5
overhovedet - Den, der bestemmer. Manden er ofte blevet forstået som familiens overhoved. Det betyder, at han bestemmer over resten af familien. længe - En bygning som en del af fx en gård. Ofte er længerne bygget sammen til fx en trelænget gård, der har form som en hestesko. objektivitet - Når noget er objektivt, bygger det kun på sandheden. En objektiv kilde tager fx ikke personlige hensyn, men fortæller tingene, som de er. subjektivitet - Når fx en skriflig kilde er subjektiv, vil det sige, at den bygger på den bestemt persons syn på sagen. Det er altså ikke sandheden, men forfatterens version af sagen, vi læser. World Trade Center - World Trade Center var et kæmpe kompleks, som indeholdt flere bygninger, bygget på Central Plaza i New York. Tre af bygningerne styrtede sammen som følge af et terrorangreb 11. september 2001. Det bestod af syv bygninger, men de mest kendte var de to tårne, Tvillinge-tårnene, som begge kollapsede som følge af terrorangrebet. På hverdage arbejdede der omkring 50.000 mennesker i tårnene. formål - Det man ønsker at opnå som resultat af en handling eller længerevarende indsats = hensigt, målsætning, sigte, øjemed og plan. normer - En norm er en alment anerkendt regel, der ikke er nedskrevet. idealer - Et ideal er tanken eller drømmen om en fuldkommen/perfekt situation. portræt - Et portræt er et maleri, tegning eller fotografi af en person eller flere personer. Ofte er det kun billedet af ansigtet. Værn - Værn kan betyde flere ting: Side 4 af 5
1. En afdeling af Forsvaret. I Danmark er Forsvaret delt op i tre værn: Hæren, hvor soldaterne arbejder. Søværnet, der har med flåden at gøre. Og Flyvevåbnet, der har krigsfly og helikoptere. 2. Noget som skal beskytte eller give læ. Eksemplarfremstilling Eksemplarfremstilling af papirkopier/prints fra denne webportal til undervisningsbrug på uddannelsesinstitutioner og intern brug er tilladt efter aftale med Copydan Tekst & Node. Eksemplarfremstillingen skal ske inden for aftalens begrænsninger Side 5 af 5