Hvad er samfundsfag? Hvad er samfundsfag? Hvem er vi? Om selve forløbet. Problemstillinger. August. Side 1 af i alt 15 sider.

Transkript

1 Side 1 af i alt 15 sider August Uge Uge Uge Hvad er samfundsfag? Uge Hvad er samfundsfag? Uge Hvem er vi? Meningen med dette forløb er, at eleverne først skal arbejde med, hvem de selv er, og hvad identitet generelt er og betyder for individet. Derefter skal de arbejde med samspillet i familien og i forskellige former for grupper. Undervejs i forløbet skal eleverne arbejde med egne holdninger og meninger om identitet/-er, og der vil være en del diskussion og oplægsøvelser, som træner deres kommunikative færdigheder. Forløbet går fra det helt nære, eleven selv, til en samfundsfaglig diskussion og forståelse gruppedynamik og familieliv. Eleverne trænes således i at forstå sig selv, såvel som andre som en del af samfundet. Forløb er estimeret til at vare omkring 6-8 lektioner. Hvem er jeg? Findes der et fælles "vi"? Hvordan påvirker mennesker hinanden? Hvordan påvirker familier de enkelte medlemmer? Hvad ville mennesket være uden gruppe- og tilhørsforhold?

2 Side 2 af i alt 15 sider September Uge Hvem er vi? Meningen med dette forløb er, at eleverne først skal arbejde med, hvem de selv er, og hvad identitet generelt er og betyder for individet. Derefter skal de arbejde med samspillet i familien og i forskellige former for grupper. Undervejs i forløbet skal eleverne arbejde med egne holdninger og meninger om identitet/-er, og der vil være en del diskussion og oplægsøvelser, som træner deres kommunikative færdigheder. Forløbet går fra det helt nære, eleven selv, til en samfundsfaglig diskussion og forståelse gruppedynamik og familieliv. Eleverne trænes således i at forstå sig selv, såvel som andre som en del af samfundet. Forløb er estimeret til at vare omkring 6-8 lektioner. Hvem er jeg? Findes der et fælles "vi"? Hvordan påvirker mennesker hinanden? Hvordan påvirker familier de enkelte medlemmer? Hvad ville mennesket være uden gruppe- og tilhørsforhold? Uge Uge Uge Uge 40 AP: Sådan virker medierne Dette gratis undervisningsmateriale er blevet til i samarbejde mellem Clio Online og Foreningen Ansvarlig Presse med økonomisk støttet fra Ministeriet for Børn og Undervisning og tips- og lottomidlerne. Du kan læse mere om forløbet her. AP: Sådan virker medierne Dette gratis undervisningsmateriale er blevet til i samarbejde mellem Clio Online og Foreningen Ansvarlig Presse med økonomisk støttet fra Ministeriet for Børn og Undervisning og tips- og lottomidlerne. Du kan læse mere om forløbet her. AP: Sådan virker medierne Dette gratis undervisningsmateriale er blevet til i samarbejde mellem Clio Online og Foreningen Ansvarlig Presse med økonomisk støttet fra Ministeriet for Børn og Undervisning og tips- og lottomidlerne. Du kan læse mere om forløbet her. AP: Sådan virker medierne

3 Side 3 af i alt 15 sider Dette gratis undervisningsmateriale er blevet til i samarbejde mellem Clio Online og Foreningen Ansvarlig Presse med økonomisk støttet fra Ministeriet for Børn og Undervisning og tips- og lottomidlerne. Du kan læse mere om forløbet her. Oktober Uge A-uge Uge Efterårsferie Uge Ideologier og partipolitik Eleverne skal gennem dette forløb tilegne sig en forståelse for de store politiske ideologier og lære de danske partier og deres politik at kende. Forløbet er et tungt fagligt forløb, hvor elevernes egne holdninger og meninger ikke vil komme så meget til udtryk. De vil i stedet blive trænet i faktisk viden og færdigheder i forhold til ideologier og partipolitik. Der vil være fokus på kritisk analyse og refleksion over de forskellige partiers partiprogrammer og kommunikation af deres politik. Forløbet begynder med ideologierne og afslutter i de hjemlige politiske partier. Den udvikling i forløbet skal give eleverne indblik i partiernes ideologiske udgangspunkter. Eleverne skal i denne del af forløbet både læse om ideologierne, men også gennem gruppearbejde skabe deres "egne" ideologier. Derefter skal klassen samlet læse om de forskellige danske partier og deres mærkesager, sammenligne politikken på en række områder samt løse dertilhørende opgaver. Alle eleverne skal arbejde med hvert enkelt parti for at skabe størst mulig refleksion og forståelse omkring partiets holdninger og værdier. Det vil gøre det lettere for eleverne at sammenligne forskellige partier samt forholde sig kritisk og analyserende til de politiske beslutninger. Hvad er en ideologi? Hvilken betydning har ideologierne i dag for de enkelte partier? Hvad er et politisk parti? Hvordan har de politiske partier udviklet sig? Hvilke politiske partier står i modsætning til hinanden? Uge 44 Ideologier og partipolitik

4 Side 4 af i alt 15 sider Eleverne skal gennem dette forløb tilegne sig en forståelse for de store politiske ideologier og lære de danske partier og deres politik at kende. Forløbet er et tungt fagligt forløb, hvor elevernes egne holdninger og meninger ikke vil komme så meget til udtryk. De vil i stedet blive trænet i faktisk viden og færdigheder i forhold til ideologier og partipolitik. Der vil være fokus på kritisk analyse og refleksion over de forskellige partiers partiprogrammer og kommunikation af deres politik. Forløbet begynder med ideologierne og afslutter i de hjemlige politiske partier. Den udvikling i forløbet skal give eleverne indblik i partiernes ideologiske udgangspunkter. Eleverne skal i denne del af forløbet både læse om ideologierne, men også gennem gruppearbejde skabe deres "egne" ideologier. Derefter skal klassen samlet læse om de forskellige danske partier og deres mærkesager, sammenligne politikken på en række områder samt løse dertilhørende opgaver. Alle eleverne skal arbejde med hvert enkelt parti for at skabe størst mulig refleksion og forståelse omkring partiets holdninger og værdier. Det vil gøre det lettere for eleverne at sammenligne forskellige partier samt forholde sig kritisk og analyserende til de politiske beslutninger. Hvad er en ideologi? Hvilken betydning har ideologierne i dag for de enkelte partier? Hvad er et politisk parti? Hvordan har de politiske partier udviklet sig? Hvilke politiske partier står i modsætning til hinanden? November Uge Ideologier og partipolitik Eleverne skal gennem dette forløb tilegne sig en forståelse for de store politiske ideologier og lære de danske partier og deres politik at kende. Forløbet er et tungt fagligt forløb, hvor elevernes egne holdninger og meninger ikke vil komme så meget til udtryk. De vil i stedet blive trænet i faktisk viden og færdigheder i forhold til ideologier og partipolitik. Der vil være fokus på kritisk analyse og refleksion over de forskellige partiers partiprogrammer og kommunikation af deres politik. Forløbet begynder med ideologierne og afslutter i de hjemlige politiske partier. Den udvikling i forløbet skal give eleverne indblik i partiernes ideologiske udgangspunkter. Eleverne skal i denne del af forløbet både læse om ideologierne, men også gennem gruppearbejde skabe deres "egne" ideologier. Derefter skal klassen samlet læse om de forskellige danske partier og deres mærkesager,

5 Side 5 af i alt 15 sider sammenligne politikken på en række områder samt løse dertilhørende opgaver. Alle eleverne skal arbejde med hvert enkelt parti for at skabe størst mulig refleksion og forståelse omkring partiets holdninger og værdier. Det vil gøre det lettere for eleverne at sammenligne forskellige partier samt forholde sig kritisk og analyserende til de politiske beslutninger. Hvad er en ideologi? Hvilken betydning har ideologierne i dag for de enkelte partier? Hvad er et politisk parti? Hvordan har de politiske partier udviklet sig? Hvilke politiske partier står i modsætning til hinanden? Uge Kommuner og regioner Meningen med dette forløb er, at eleverne opnår viden om og forståelse for demokratiet - fra det nære til det mere fjerne. Med udgangspunkt i det nære, kommunerne, kommer eleverne til at arbejde med offentlig opgavestyring, kommunal- og regionsvalg og meget mere. I forløbet vil eleverne både skulle reflektere over og argumentere for egne holdninger til tunge begreber såsom besparelser på skoleområdet kontra ældreplejen og kommunalpolitikeres appeal til unge. Forløbet er bygget progressivt op. Eleverne tager udgangspunkt i eget erfarings- og vidensgrundlag. Derefter vil eleverne tilegne sig faglig viden og færdigheder om kommunerne, regionerne og deres egen relation til de to instanser. Undervejs skal eleverne i en skriftlig øvelse anvende den tillærte viden i grupper og lave valgtaler. Forløbet er bygget op omkring meget kommunikative øvelser, hvor eleverne hele tiden skal forholde sig reflekterende til den tillærte viden, således at de optager og forstår det læste stof. Derudover er forløbets afsluttende skriftlige opgaver tænkt som anvendelig i relation til elevernes individuelle lærings- og tilegnelsesproces. Forløbet er estimeret til at vare omkring 4-6 lektioner. Hvilke opgaver har kommunen? Hvilke opgaver har regionerne? Hvordan finansierer kommuner og regioner deres opgaver?

6 Side 6 af i alt 15 sider Hvordan er en kommune bygget op? Hvorfor fik vi kommunalreformen i 2007? Hvilke fordele og ulemper er der ved at have et nærdemokrati? Hvad ville du gennemføre i din kommune, hvis du blev valgt til byrådet? Bør kommuner og regioner have mere indflydelse og løse flere velfærdsopgaver? Hvilke fordele og ulemper er der ved den ordning, der udligner indkomstforskelle mellem rige og fattige kommuner? Hvad er statens rolle i det hele taget? Uge Kommuner og regioner Meningen med dette forløb er, at eleverne opnår viden om og forståelse for demokratiet - fra det nære til det mere fjerne. Med udgangspunkt i det nære, kommunerne, kommer eleverne til at arbejde med offentlig opgavestyring, kommunal- og regionsvalg og meget mere. I forløbet vil eleverne både skulle reflektere over og argumentere for egne holdninger til tunge begreber såsom besparelser på skoleområdet kontra ældreplejen og kommunalpolitikeres appeal til unge. Forløbet er bygget progressivt op. Eleverne tager udgangspunkt i eget erfarings- og vidensgrundlag. Derefter vil eleverne tilegne sig faglig viden og færdigheder om kommunerne, regionerne og deres egen relation til de to instanser. Undervejs skal eleverne i en skriftlig øvelse anvende den tillærte viden i grupper og lave valgtaler. Forløbet er bygget op omkring meget kommunikative øvelser, hvor eleverne hele tiden skal forholde sig reflekterende til den tillærte viden, således at de optager og forstår det læste stof. Derudover er forløbets afsluttende skriftlige opgaver tænkt som anvendelig i relation til elevernes individuelle lærings- og tilegnelsesproces. Forløbet er estimeret til at vare omkring 4-6 lektioner. Hvilke opgaver har kommunen? Hvilke opgaver har regionerne? Hvordan finansierer kommuner og regioner deres opgaver? Hvordan er en kommune bygget op? Hvorfor fik vi kommunalreformen i 2007? Hvilke fordele og ulemper er der ved at have et nærdemokrati? Hvad ville du gennemføre i din kommune, hvis du blev valgt til byrådet?

7 Side 7 af i alt 15 sider Bør kommuner og regioner have mere indflydelse og løse flere velfærdsopgaver? Hvilke fordele og ulemper er der ved den ordning, der udligner indkomstforskelle mellem rige og fattige kommuner? Hvad er statens rolle i det hele taget? Uge A-uge December Uge Forbrydelse og straf Meningen med dette forløb er, at eleverne skal lære det danske retssystem at kende. Forløbet er et tværfagligt forløb, hvor elevernes vil komme til at beskæftige sig med både Samfundsfaget.dk og Religionsfaget.dk. Undervejs i forløbet skal eleverne arbejde med egne og andres holdninger og meninger til kriminalitet og straf. I den forbindelse vil der bl.a. være en del diskussion og oplægsøvelser, som træner deres kommunikative færdigheder. Forløbet er estimeret til at vare omkring 4-6 lektioner. Er nogle mennesker onde? Hvorfor bliver man kriminel? Hvordan stopper man kriminalitet - forebyggelse eller straf? Bør vi indføre dødsstraf i Danmark? Kan man straffe for lidt? Uge Forbrydelse og straf Meningen med dette forløb er, at eleverne skal lære det danske retssystem at kende. Forløbet er et tværfagligt forløb, hvor elevernes vil komme til at beskæftige sig med både Samfundsfaget.dk og Religionsfaget.dk.

8 Side 8 af i alt 15 sider Undervejs i forløbet skal eleverne arbejde med egne og andres holdninger og meninger til kriminalitet og straf. I den forbindelse vil der bl.a. være en del diskussion og oplægsøvelser, som træner deres kommunikative færdigheder. Forløbet er estimeret til at vare omkring 4-6 lektioner. Er nogle mennesker onde? Hvorfor bliver man kriminel? Hvordan stopper man kriminalitet - forebyggelse eller straf? Bør vi indføre dødsstraf i Danmark? Kan man straffe for lidt? Uge Uge Ingen samfundsfag pga. sidste dag inden juleferie Juleferie Uge Januar Uge Uge Projektuge Uge Uge

9 Side 9 af i alt 15 sider Februar Uge Uge Tværfaglig uge (dansk, historie og samfundsfag): Ugesex A-uge Uge Vinterferie Uge Økonomi for begyndere Meningen med dette forløb er at introducere eleverne til en del af de økonomiske begreber, der går igen i hele samfundsfagsundervisningen og i den sammenhæng vil kunne inddrages i mange af elevernes kommende diskussioner, hvor det økonomiske aspekt kan spille ind. I forløbet tilegner eleverne sig en faglig viden i forhold til det mest basale omkring økonomi. På den måde skabes en indsigt i finansverdenen og de økonomiske værktøjer, det offentlige kan benytte sig af for at få penge til velfærden eller regulere borgernes adfærd. Samtidig får eleverne indblik i privatpersoners muligheder og udfordringer, når det kommer til økonomi. I den forbindelse vil eleverne senere på året møde forløbet "Privatøkonomi", hvor de bl.a. med disse begreber går i dybden med privatøkonomiens mange udfordringer, glæder og ikke mindst sorger. Der er undervejs i forløbet indlagt en del gruppearbejde. Her skal eleverne diskutere deres egne holdninger og meninger om økonomi og dertilhørende problemstillinger, hvilket er med til at træne elevernes kommunikative færdigheder. Elevernes kreative kompetencer vil ligeledes blive trænet i forløbet, hvor de bl.a. skal lave en BINO og en glog, der illustrerer de forskellige elementer i forløbet. Dette forløb varer omkring 6-8 lektioner. Hvad er penge? Hvad er prisen på penge? Hvorfor er det vigtigt med en god konkurrenceevne? Hvordan kan man forbedre den danske konkurrenceevne? Hvad er årsagerne til, at man handler med andre lande? Hvordan ser den danske udenrigshandel ud?

10 Side 10 af i alt 15 sider Hvad er forskellen på fri konkurrence og monopol? Hvordan bliver prisen på en vare fastsat? Hvad kan forklare, at boligpriserne er faldet siden 2008? Marts Uge Økonomi for begyndere Meningen med dette forløb er at introducere eleverne til en del af de økonomiske begreber, der går igen i hele samfundsfagsundervisningen og i den sammenhæng vil kunne inddrages i mange af elevernes kommende diskussioner, hvor det økonomiske aspekt kan spille ind. I forløbet tilegner eleverne sig en faglig viden i forhold til det mest basale omkring økonomi. På den måde skabes en indsigt i finansverdenen og de økonomiske værktøjer, det offentlige kan benytte sig af for at få penge til velfærden eller regulere borgernes adfærd. Samtidig får eleverne indblik i privatpersoners muligheder og udfordringer, når det kommer til økonomi. I den forbindelse vil eleverne senere på året møde forløbet "Privatøkonomi", hvor de bl.a. med disse begreber går i dybden med privatøkonomiens mange udfordringer, glæder og ikke mindst sorger. Der er undervejs i forløbet indlagt en del gruppearbejde. Her skal eleverne diskutere deres egne holdninger og meninger om økonomi og dertilhørende problemstillinger, hvilket er med til at træne elevernes kommunikative færdigheder. Elevernes kreative kompetencer vil ligeledes blive trænet i forløbet, hvor de bl.a. skal lave en BINO og en glog, der illustrerer de forskellige elementer i forløbet. Dette forløb varer omkring 6-8 lektioner. Hvad er penge? Hvad er prisen på penge? Hvorfor er det vigtigt med en god konkurrenceevne? Hvordan kan man forbedre den danske konkurrenceevne? Hvad er årsagerne til, at man handler med andre lande? Hvordan ser den danske udenrigshandel ud? Hvad er forskellen på fri konkurrence og monopol? Hvordan bliver prisen på en vare fastsat? Hvad kan forklare, at boligpriserne er faldet siden 2008? Uge 11 Økonomi for begyndere

11 Side 11 af i alt 15 sider Meningen med dette forløb er at introducere eleverne til en del af de økonomiske begreber, der går igen i hele samfundsfagsundervisningen og i den sammenhæng vil kunne inddrages i mange af elevernes kommende diskussioner, hvor det økonomiske aspekt kan spille ind. I forløbet tilegner eleverne sig en faglig viden i forhold til det mest basale omkring økonomi. På den måde skabes en indsigt i finansverdenen og de økonomiske værktøjer, det offentlige kan benytte sig af for at få penge til velfærden eller regulere borgernes adfærd. Samtidig får eleverne indblik i privatpersoners muligheder og udfordringer, når det kommer til økonomi. I den forbindelse vil eleverne senere på året møde forløbet "Privatøkonomi", hvor de bl.a. med disse begreber går i dybden med privatøkonomiens mange udfordringer, glæder og ikke mindst sorger. Der er undervejs i forløbet indlagt en del gruppearbejde. Her skal eleverne diskutere deres egne holdninger og meninger om økonomi og dertilhørende problemstillinger, hvilket er med til at træne elevernes kommunikative færdigheder. Elevernes kreative kompetencer vil ligeledes blive trænet i forløbet, hvor de bl.a. skal lave en BINO og en glog, der illustrerer de forskellige elementer i forløbet. Dette forløb varer omkring 6-8 lektioner. Hvad er penge? Hvad er prisen på penge? Hvorfor er det vigtigt med en god konkurrenceevne? Hvordan kan man forbedre den danske konkurrenceevne? Hvad er årsagerne til, at man handler med andre lande? Hvordan ser den danske udenrigshandel ud? Hvad er forskellen på fri konkurrence og monopol? Hvordan bliver prisen på en vare fastsat? Hvad kan forklare, at boligpriserne er faldet siden 2008? Uge Introkursus Uge Uge

12 Side 12 af i alt 15 sider April Uge A-uge Uge Påskeferie Uge Kultur og integration Eleverne skal først arbejde med, hvad dansk kultur er, og hvad det betyder for dem. Derefter skal de arbejde med integration og nutidens danske integrationspolitik og diskutere, hvad det vil sige at være indvandrer. Undervejs i forløbet skal eleverne arbejde med og inddrage deres egne holdninger og idéer til kultur og integration. Der vil også være en del diskussions- og oplægsøvelser, som træner elevernes evne til at kommunikere, samtale og diskutere. Forløbet går fra det helt nære - eleven selv - til en samfundsfaglig diskussion og forståelse af kultur og integration. Sidst i forløbet skal eleverne igen sætte sig selv og egne holdninger i centrum og fremsætte velbegrundede løsningsforslag til en god integrationspolitik. Eleverne trænes således i at forstå både sig selv og andre som en del af samfundet, hvilket også indgår i fagets Fælles Mål, stk. 2. Forløbet er estimeret til at vare omkring 8-10 lektioner. Hvad betyder kultur? Hvad vil det sige at være dansk? Hvad er en dansker? Hvordan opnås der god integration? Hvilke bud på god integration har de forskellige partier? Hvilken integrationspolitik gør sig gældende i dag? Uge Kultur og integration

13 Side 13 af i alt 15 sider Eleverne skal først arbejde med, hvad dansk kultur er, og hvad det betyder for dem. Derefter skal de arbejde med integration og nutidens danske integrationspolitik og diskutere, hvad det vil sige at være indvandrer. Undervejs i forløbet skal eleverne arbejde med og inddrage deres egne holdninger og idéer til kultur og integration. Der vil også være en del diskussions- og oplægsøvelser, som træner elevernes evne til at kommunikere, samtale og diskutere. Forløbet går fra det helt nære - eleven selv - til en samfundsfaglig diskussion og forståelse af kultur og integration. Sidst i forløbet skal eleverne igen sætte sig selv og egne holdninger i centrum og fremsætte velbegrundede løsningsforslag til en god integrationspolitik. Eleverne trænes således i at forstå både sig selv og andre som en del af samfundet, hvilket også indgår i fagets Fælles Mål, stk. 2. Forløbet er estimeret til at vare omkring 8-10 lektioner. Hvad betyder kultur? Hvad vil det sige at være dansk? Hvad er en dansker? Hvordan opnås der god integration? Hvilke bud på god integration har de forskellige partier? Hvilken integrationspolitik gør sig gældende i dag? Maj Uge Kultur og integration Eleverne skal først arbejde med, hvad dansk kultur er, og hvad det betyder for dem. Derefter skal de arbejde med integration og nutidens danske integrationspolitik og diskutere, hvad det vil sige at være indvandrer. Undervejs i forløbet skal eleverne arbejde med og inddrage deres egne holdninger og idéer til kultur og integration. Der vil også være en del diskussions- og oplægsøvelser, som træner elevernes evne til at kommunikere, samtale og diskutere. Forløbet går fra det helt nære - eleven selv - til en samfundsfaglig diskussion og forståelse af kultur og integration. Sidst i forløbet skal eleverne igen sætte sig selv og egne holdninger i centrum og fremsætte velbegrundede løsningsforslag til en god integrationspolitik. Eleverne trænes således i at forstå både sig selv og andre som en del af samfundet, hvilket også indgår i fagets Fælles Mål, stk. 2.

14 Side 14 af i alt 15 sider Forløbet er estimeret til at vare omkring 8-10 lektioner. Hvad betyder kultur? Hvad vil det sige at være dansk? Hvad er en dansker? Hvordan opnås der god integration? Hvilke bud på god integration har de forskellige partier? Hvilken integrationspolitik gør sig gældende i dag? Uge Mini-projektopgave tværfagligt med historie Uge Mini-projektopgave tværfagligt med historie Uge Mini-projektopgave tværfagligt med historie Juni Uge Mini-projektopgave tværfagligt med historie Uge Mini-projektopgave tværfagligt med historie Uge Mini-projektopgave tværfagligt med historie Uge A-uge herunder projektfremlæggelser Uge

15 Side 15 af i alt 15 sider Eksemplarfremstilling Eksemplarfremstilling af papirkopier/prints fra denne webportal til undervisningsbrug på uddannelsesinstitutioner og intern brug er tilladt efter aftale med Copydan Tekst & Node. Eksemplarfremstillingen skal ske inden for aftalens begrænsninger