Nordjyllandsværket grønt regnskab 2012
Nordjyllandsværket Grønt regnskab 2012 Indhold Vattenfall i 2012 3 Basisoplysninger 5 Ledelsens redegørelse 12 Oplysninger om miljøforhold 19 Miljødata 22 Myndighedsudtalelse 30 Virksomhedens navn : Vattenfall A/S Støberigade 14 2450 København SV Telefon : 88 27 50 00 www.vattenfall.dk Værkets navn : Nordjyllandsværket Nefovej 50 9310 Vodskov Telefon : 99 54 54 54 Kontaktperson : Jørgen Jensen Jorgen.jensen@vattenfall.com CVR-nr. : 21-31-13-32 P-nr. : 1.016.798.785 Jævnfør Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 210 (3. marts 2010) påhviler det Vattenfall at indsende miljøoplysninger om virksomhedens kraftvarmeværker i Danmark til myndighederne. Det drejer sig om følgende værker : Fynsværket, Odense Kraftvarmeværk, Nordjyllandsværket og Amagerværket. Yderligere er depotet ved Nordjyllandsværket omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse om visse listevirksomheders pligt til at afgive miljøoplysninger. Køge Biopillefabrik og I/S Ensted Transit Havn er ikke omfattet af bekendtgørelsen, men Vattenfall har alligevel valgt, som hidtil, at udarbejde grønt regnskab for Køge Biopillefabrik. I henhold til bekendtgørelsen skal Vattenfall rapportere værkernes miljødata til Miljøstyrelsen en gang årligt, men kan nøjes med at udarbejde et grønt regnskab hvert tredje år. Vattenfall har imidlertid valgt at fortsætte med at udarbejde og offentliggøre et grønt regnskab hvert år ud fra den betragtning, at det er til fordel for både virksomheden og offentligheden med en status over, hvad der er gået godt i årets løb, og hvor der er plads til forbedringer. 2
Vattenfall i 2012 Vattenfall er et europæisk energiselskab med omkring 33.000 medarbejdere i Danmark, Finland, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Holland og Sverige. Heraf er der cirka 650 medarbejdere i Danmark. Vattenfall ejer tre kul- og biomassefyrede kraft varmeværker og et affaldsfyret kraftvarmeanlæg i Danmark, halmlinjen på Køge Biopillefabrik, halvdelen af Ensted Transit Havn (kulterminal) samt halvdelen af salgsselskabet Emineral, som afsætter kraftværkernes mineralprodukter. Derudover ejer Vattenfall også en lang række land- og havvindmøller. De danske kraftvarmeværker er en del af Vattenfalls største forretningsdivision, Business Division Production, der omfatter både kernekraft, vandkraft, brunkulsanlæg og termiske anlæg. Den danske organisation er placeret i forretningsenheden for termiske anlæg, Business Unit Thermal, der har gas-, kul- og biomassefyrede kraftvarmeanlæg placeret i Tyskland, Holland og Danmark. Vattenfall oplever fortsat pressede markedsforhold og har hovedfokus på økonomisk konsolidering. Men al energiproduktion påvirker miljøet, og som en af Europas største virksomheder i branchen har vi et stort ansvar at leve op til. Virksomheden fik i 2012 nye bæredygtighedsmål for de kommende år. Bæredygtighedsmålene består af tre områder : Vattenfall skal inden 2020 have reduceret CO 2 - udledningerne fra ca. 90 til 65 mio. tons årligt, vokse hurtigere end markedet inden for vedvarende energi i Nord- og Nordvesteuropa samt satse mere på energieffektivisering. Det er ambitiøse mål, og der er store udfordringer forbundet med at nå dem. Men det er nødvendigt, hvis Vattenfall skal følge den strategiske retning, der er udstukket, og leve op til visionen om at være blandt de førende i udviklingen af en miljømæssigt bæredygtig energiproduktion. 3
Nordjyllandsværket Grønt regnskab 2012 Nordjyllandsværket i 2012 Produktionen på Nordjyllandsværkets primære blok, NJV3, var i 2012 væsentlig lavere end tidligere år og langt under prognosen for året. To væsentlige årsager hertil var et større havari på blokkens højtryksturbine samt en forlænget revision. Nordjyllandsværkets ældste blok, NJV2, havde ingen driftstimer i 2012, men lå hele året i reserve med et opstartsvarsel på 48 timer efter aftale med den systemansvarlige, Energinet.dk. Der var i 2012 stort fokus på at optimere miljøanlæggene. Der blev anvendt mange ressourcer på at gøre afsvovlingsanlægget på NJV3 i stand til at producere gips med den krævede kvalitet til afsætning i cement og gipspladeindustrien. Den del af gipsproduktionen, der ikke i første omgang opfyldte kvalitetskravene, kunne efter en recirkulation i processen også afsættes til nyttiggørelse. Derudover blev der iværksat tiltag for at optimere deno x anlægget, og i løbet af året er der sket en gradvis reduktion af NO x udledningen fra NJV3. Der arbejdes fortsat hen imod en 40 % tilsatsfyring med biomasse på den kulfyrede NJV3, og i 2012 fik Nordjyllandsværket en ny miljøgodkendelse til projektet. Godkendelsen er en forudsætning for at kunne fortsætte dette arbejde og dermed et stort skridt på vejen til at nå målet om at reducere CO 2 udledningen. På arbejdsmiljøområdet har 2012 været et særdeles godt år. Det er lykkedes at nedbringe ulykkesstatistikken fra tidligere år, og der var således ingen ulykker med fravær i år. Det gode resultat kan tilskrives et sikkerhedsprogram, der blev sat i gang i 2012, og som er gældende for alle de danske kraftværker. Her er formålet at øge sikkerheden for både interne og eksterne medarbejdere gennem adskillige initiativer, der forbedrer arbejdsprocesserne og øger opmærk somheden på adfærd og kultur. marts 2013 Henrik klitgaard-jensen kraftværkschef 4
Basisoplysninger Virksomhedstype Nordjyllandsværket er et kraft- og varmeproducerende anlæg med en samlet indfyret effekt på mere end 50 MW. Værket er derfor underlagt pligten til at afgive miljøoplysninger i form af miljøberetning og -data i henhold til gældende bekendtgørelse på området. For 2012 er det således listepunkt G101 : Kraftværker, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og gasmotoranlæg med en samlet indfyret effekt på mere end 50 MW. Hovedaktiviteter : El- og fjernvarmeproduktion Biaktiviteter : Fremstilling og salg af afsaltet spædevand (Deionat). Inddampning af spildevand og efterfølgende deponering i Norge. Drift af restproduktdepot (Separat grønt regnskab) Beskrivelse af værket Nordjyllandsværket består af to uafhængige anlæg, der begge kan producere el og varme. Den største produktionsenhed, NJV3, har en elektrisk effekt på 383 MW (netto) og en maksimal fjernvarmeydelse på 420 MJ/s. NJV3 har verdensrekord i udnyttelse af brændslet for kulfyrede blokke. Med en virkningsgrad på op mod 91 % ved kombineret produktion og 47 % ved ren elproduktion udnytter blokken brændslet omkring 20 % bedre end ældre kulfyrede anlæg. NJV3 blev idriftsat i 1998. Det primære brændsel er kul, men der anvendes fuelolie til opstart af kedlerne og som alternativt brændsel. NJV3 er stort set i konstant drift med undtagelse af det årlige vedligeholdelsesstop. NJV3 har sit eget vandbehandlingsanlæg og neutralisationsbassin. Den er endvidere udstyret med effektive røggasrensningsanlæg, der renser røgen for kvælstofoxider, støv og svovldioxid. I afsvovlingsanlægget vaskes røgen med kalk og TASP *, som reagerer med svovl i røggassen og derved danner gips. Gipsen anvendes i industrien. I deno x -anlægget på NJV3 reagerer kvælstofoxiderne i røgen med ammoniak, og der dannes frit kvælstof og vand. I elfiltrene opsamles flyveasken, der anvendes i cement- og betonindustrien. Nordjyllandsværkets anlæg NJV2 blev idriftsat i 1977 og har en elektrisk effekt på 275 MW (netto) og en maksimal fjernvarmeydelse på 42 MJ/s. NJV2 har sit eget vandbehandlingsanlæg og neutralisationsbassin og er udstyret med et SNO x -anlæg, der renser røgen for kvælstofoxider og svovldioxid. Der er indbygget en low-dust deno x -katalysator for fjernelse af kvælstofoxider, og i en katalytisk proces omdannes svovldioxiden til svovlsyre. I elfiltrene opsamles flyveasken, der anvendes i cement- og betonindustrien. NJV2 ligger som reserveanlæg, og der har ikke været behov for drift på anlægget i 2012. * Tørt afsvovlingsprodukt 5
Nordjyllandsværket Grønt regnskab 2012 6
Hoveddata NJV2 NJV3 Kapacitet el, maks. netto (MW) * 275 383 Ydelse ved samproduktion : Kapacitet el, maks. (MW) * 269 327 Kapacitet varme, maks. (MJ/s) 42 420 Idriftsat 1977 1998 Brændselsforbrug, maks. (ton/time) : Kul 105 118 Olie - - Lav-NO x Ja Ja Afsvovlingsanlæg Ja Ja DeNO x -anlæg Ja Ja Flyveaskeproduktion Ca. 10 % af kulforbruget Syreproduktion 0 6.000 ton/år - Gipsproduktion - 25.000 40.000 ton/år Kullager Olielager Ca. 50.000 m 2 med en oplagskapacitet på ca. 600.000 ton 4 x 55.000 m 3 fueltanke, 1x 204 m 3 letolietank Skorstene 3 Antal ansatte ultimo 2012 Ca. 95 ansatte * Ved 10 C kølevand. 7
Nordjyllandsværket Grønt regnskab 2012 Væsentlige miljøforhold Produktion af el og varme er en fundamental del af samfundets infrastruktur. Produktionen indebærer et stort ressourceforbrug og medfører udledninger af miljøbelastende stoffer til luft, vand og jord. Som eksempel på ressourceforbrug kan nævnes brugen af fossile brændsler, vand til procesformål, hjælpestoffer og kemikalier til vandbehandling. Ved forbrændingen af kul og olie udledes der kuldioxid (CO 2 ), svovldioxid (SO 2 ), kvælstofoxider (NO x ), støv og en række sporstoffer. Miljøeffekterne heraf er blandt andet drivhuseffekt og forsuring. På Nordjyllandsværket er NJV2 og NJV3 udstyret med deno x -anlæg, elfilter og afsvovlingsanlæg. Produktionsprocessen stiller store krav til anvendelse af vand. For at nå de rette vandkvaliteter er NJV2 og NJV3 udstyret med separate vandbehandlingsanlæg. Spildevandsproduktionen fra vandbehandlingsanlæggene afledes til et neutralisationsbassin, hvor der sker en justering til neutral ph. Herefter pumpes vandet til et sedimentationsbassin og bliver efterfølgende brugt som procesvand på afsvovlingsanlægget til NJV3. I forbindelse med afsvovlingsprocessen på NJV3 sker der en oparbejdning af det anvendte processpildevand. Oparbejdningen sker i form af inddampning af spildevandet. Processen fungerer tilfredsstillende, og det inddampede pulverprodukt bortskaffes til deponering i Norge. Ovennævnte spildevandsproduktion har tidligere været forsøgt nyttiggjort. Dette er ikke lykkedes, og vandet er derfor pt. mellemlagret på værket. Den mellemlagrede mængde vil blive recirkuleret i miljøanlægget og inddampningsanlægget og forventes helt nedbragt ved udgangen af 2013. Fra Nordjyllandsværket sker der således kun afledning af sanitært spildevand til kommunalt rensningsanlæg. Med henblik på at fastlægge de væsentligste miljøforhold, der er knyttet til Nordjyllandsværkets produktion og aktiviteter, er der udført en kortlægning af Nordjyllandsværkets miljøpåvirkninger. Nordjyllandsværkets arbejdsmiljø- og miljøorganisation følger løbende op på værkets væsentligste miljøpåvirkninger og har i det daglige arbejde fokus på disse. De målsætninger, som Vattenfall opstiller, og som værket følger op på, relaterer sig direkte til en reduktion af de væsentligste miljøbelastninger. Alle disse forhold er reguleret i den lokale tilsynsmyndigheds miljøgodkendelse af kraftværket. Det grønne regnskab inkluderer de miljøpåvirkninger, der er betydelige i mængde, og de miljøpåvirkninger, der af andre årsager har miljømæssig bevågenhed, herunder synliggørelse af udledninger af forurenende stoffer til vand, jord og luft, der er reguleret med grænseværdier, vilkår eller eventuelle påbud. Generelt er regnskabets data kontrolleret og verificeret grundigt internt, og deres indbyrdes sammenhæng er vurderet i forhold til alle løbende rapporteringer og indberetninger samt øvrige til gængelige kilder og erfaringer. Sikringen af dataværdiernes gyldighed og sporbarhed er en integreret del af kravene i Nordjyllandsværkets DS/ EN ISO 14001-certificerede miljøstyringssystem. Samtidig kontrolleres alle miljømålere og -målinger løbende i henhold til gældende nationale og internationale standarder på området i henhold til Nordjyllandsværkets kvalitetshåndbog for miljømålere. 8
9
Nordjyllandsværket Grønt regnskab 2012 Gældende miljøgodkendelser Gyldighedsdato Vandindvindingstilladelse 7. december 2000 Spildevandsafledningstilladelse 7. marts 2005 Revideret miljøgodkendelse gældende for Nordjyllandsværket 6. januar 2006 Tilladelse til etablering af yderligere en B-vandsboring 22. juni 2006 Miljøstyrelsens afgørelse om fremsendelse af ny ansøgning vedrørende 19. december 2006 medforbrænding af affald Tilladelse til indvinding af drænvand 29. april 2009 Aalborg kommunes tilladelse til bortskaffelse af inddampet spildevandsprodukt til Norsk Affaldshåndtering 8. september 2009 Sikkerhedsdokument for ammoniaklager 30. august 2010 Miljøgodkendelse til udlejning af olietanklager 28. august 2012 Miljøgodkendelse til tilsatsfyring med op til 50 % biopiller på Nordjyllandsværkets blok 3 og etablering af tilhørende anlæg 26. november 2012 Miljøtilsynsmyndighed Miljøstyrelsen Århus Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Aalborg Kommune Stigsborg Brygge 5 9400 Nr. Sundby Behandling af Nordjyllandsværkets miljøansøgning for etablering af biomassefyring (i forbindelse med Vattenfalls såkaldte MaxBio-projekt) på NJV3 er afsluttet, og godkendelsen er givet den 26. november 2012. Nordjyllandsværket har i 2012 ansøgt om tilladelse til udlejning af værkets fire olietanke til oplag af heavy fuel. Tilladelse hertil er givet den 28. august 2012. Ud over ovennævnte er en byggesagsbehandling omkring etablering af yderligere sprinklingssystemer (vandgardin) på Nordjyllandsværkets ammoniaklager afsluttet. Vandgardinet er idriftsat ultimo oktober og efterfølgende besigtiget og godkendt af risikomyndighederne. Anlægget er ligeledes blevet besigtiget af Aalborg Kommunes Beredskabskommission den 18. december 2012. 10
Oversigt over miljøpåvirkninger Data for oplysningerne findes bagest i regnskabet Brændselsforbrug Den forbrugte (indfyrede) mængde brændsel og energiindholdet heri. Luftemission Udledning af CO 2, SO 2, NO x, CO, HF, HCl, støv og spor stoffer. Vandforbrug Vandforbruget opdelt på typer: Vandværksvand (drikkevandskvalitet), sekundavand, havvand mv. Forbrug af stoffer og materialer Stoffer, der anvendes i hovedprocessen eller hjælpeprocesserne. Produktion El og varme samt deionat (totalafsaltet vand) til salg og spædning af fjernvarmenettet. Mineralprodukter Mængder af flyveaske, slagge og gips. Egetforbrug af el og varme Forbrug til egne processer, belysning og opvarmning. Affald Sorteres og sendes til genanvendelse, forbrænding, specialbehandling eller deponering. Indfyrede affaldsprodukter Mængder af affaldsprodukter. Spildevand Til kommunalt rensningsanlæg. Termisk udledning / Havvand til køling Energiindhold (varme) i kølevandet. 11
Nordjyllandsværket Grønt regnskab 2012 Ledelsens redegørelse Vattenfalls miljø- og arbejdsmiljøpolitik afspejler, at vi fortsat ønsker at være blandt de førende i udviklingen af en miljømæssigt bæredygtig energiproduktion, hvor et sikkert arbejdsmiljø samtidig er prioriteret højt. Vattenfalls ambitioner ses bl.a. i, at Vattenfallkoncernen frem til 2020 har som mål at reducere de absolutte udledninger af CO 2 fra 90 mio. tons til 65 mio. tons. For Vattenfall i Danmark vil dette i første række ske ved en øget anvendelse af biomasse i stedet for kul. Vattenfalls miljøpolitik En vigtig del af Vattenfalls vision er at være blandt de førende, når det gælder udvikling af miljømæssig bæredygtig energiproduktion. Det betyder, at : Vi bestræber os på at være blandt de bedste inden for den enkelte energikilde og teknologi. Sikkerhed, resultater og samarbejde er det fælles grundlag for vores arbejde. Vi gør vores yderste for at vælge moderne, effektive og miljøeffektive teknologier, mens vi på samme tid foretager fornuftige vurderinger og skaber balance mellem miljø og økonomi, når vi investerer. Vi bestræber os på at øge brugen af energikilder og teknologier med lav udledning af CO 2 og andre udledninger. Vi investerer i forskning og udvikling for at forbedre energieffektiviteten på vores anlæg, at forbedre konkurrenceevnen for vores vedvarende energikilder med lav udledning samt at reducere CO 2 -udledningen fra vores kraftværker. Vi har en struktureret og systematisk tilgang til inddragelsen af miljømæssige og andre væsentlige bæredygtighedsaspekter, og vi stiller krav, fastsætter mål og følger op. Vi fokuserer på dette som en integreret del af virksomhedens ledelsessystem og har regelmæssige strategiske diskussioner i topledelsen. Vi specificerer og vurderer miljømæssig, social og etisk indsats, når vi udvælger vores leverandører, entreprenører og forretningspartnere. Vores indsats på miljøområdet er grundlaget for sund forretningsudvikling og forbedring af vores konkurrenceevne. Vi overholder gældende lovgivning, regler og tilladelser. Ved hjælp af løbende forbedringer er det vores ambition at have en førende position og være et godt eksempel på de markeder, hvor vi driver virksomhed. Inden for vores aktivitetsområde fokuserer vi på miljøbeskyttelse, forureningsforebyggelse og sundhed. Vores handlinger er karakteriseret ved respekt for kulturen i de regioner, hvor vi opererer. Vi forpligter os til at fastholde en åben dialog om miljømæssige forhold vedrørende vores ledelse, aktiviteter og produkter. Vi bestræber os på at finde energiløsninger, der understøtter en bæredygtig udvikling i samfundet. Vattenfalls arbejdsmiljøpolitik Hos Vattenfall mener vi, at alle arbejdsskader, arbejdsbetingede lidelser og ulykker kan forebygges. Det er vores mål, at alle medarbejdere arbejder i et sikkert, sundt og motiverende miljø. Målet er at have nul ulykker og ingen arbejdsbetingede lidelser. Sikkerhed er en af vores tre kerneværdier, fordi det er vores ansvar, at ingen bliver syge eller kommer til skade på grund af vores aktiviteter. Intet arbejde er så vigtigt, at vi kan tillade, at det ikke udføres på en sikker eller sund måde. Når en situation ikke er sikker, kræves det af os alle, at vi stopper arbejdet omgående. Vi går ikke på kompromis til fordel for forretningsmæssige resultater. Vi arbejder på at øge opmærksomhed, kompetencer og viden om sikkerhed og sundhed samt at udvikle vores sikkerheds- og sundhedskultur. Alle i Vattenfall skal fungere som rollemodel og tage personligt ansvar for at sikre et beskyttet, sikkert og sundt arbejdsmiljø for sig selv, sine kolleger og dem, der arbejder for os. Som ledere viser vi engagement, synligt lederskab og sørger for de nødvendige midler og ressourcer. Vores arbejdsmiljøledelsessystem har en systematisk og proaktiv tilgang til alle vores aktiviteter. Vi implementerer den bedste praksis og skaber løbende forbedringer ved at gøre alt for at undgå ulykker og arbejdsbetingede lidelser for derigennem at skabe sikre og sunde arbejdspladser. Vi fremmer kundernes effektive energianvendelse som et middel til at reducere miljøbelastningen. 12
det omfatter : identifikation af risici, risikovurdering og risikostyring substitution og minimering af brugen af farlige stoffer og materialer indførelse af sunde rammebetingelser på arbejdspladsen med henblik på at fjerne sygdomsfremkaldende faktorer og samtidigt fremme medarbejdernes sundhedsmæssige kompetencer fastsættelse og opfølgning på relevante kompetencer og forståelse for sikre og sunde arbejdsrutiner hos dem, der arbejder for os overholdelse af relevante lovkrav og branchestandarder planlægning af og opfølgning på sikkerheds og sundhedsaktiviteter for at muliggøre løbende forbedring af vores arbejdsmiljøledelsessystem, sikkerheds og sundhedskultur samt resultaterne heraf sikring af fortsat læring ved at levere de nødvendige ressourcer til undersøgelse af ulykker og analyse af andres erfaringer med henblik på at træffe de nødvendige forebyggende foranstaltninger En høj processikkerhed er en forudsætning for sikre arbejdspladser på vores værker og anlæg. Set fra et proces og arbejdsmæssigt synspunkt skal risici reduceres mest muligt fra design til drift for at forhindre hændelser og ulykker. Vi opstiller minimumskrav for alle dem, der arbejder for og sammen med os, samt sikrer at de opfylder dem. indsatsområder for 2012 i operations denmark De overordnede mål, fokusområder og nøgleindikatorer (KPI) for forretningsenhederne Business Division Production og Business Unit Thermal nedbrydes til forretningsmål for Operations Denmark, som er den organisation, der indbefatter den danske kraftvarmevirksomhed. Der fastsættes derpå årlige mål for indsatsen på de enkelte produktionssteder. Herunder ses de forretningsmål for Operations Denmark, der relaterer sig til miljø eller arbejdsmiljø. 13
Nordjyllandsværket Grønt regnskab 2012 forretningsmål for operations denmark sikkerhed : Vi vil være blandt de bedste på sikkerhedsområdet. Målet for 2012 er 0 interne ulykker (LTIF * = 0). effektivitet og miljø : Med løbende forbedringer, reduktion af det interne energiforbrug, høj kvalitet af mineralprodukter samt fastholdelse af en lav udledning af NO x, SO 2 og CO 2 vil vi sikre en effektiv daglig drift, og vi vil følge den tæt i løbet af året. Vi vil sikre en stabil produktion på AMV1 og FYV8 for at kunne anvende 580.000 ton biomasse og forberede organisationen på den kommende overtagelse af de to MaxBio projekter. * Lost Time Incidence Frequency (Ulykkesfrekvens) = Arbejdsulykker med mere end 1 dags fravær pr. 1 mio. arbejdstimer. Nedenfor er vist, hvordan Nordjyllandsværket har levet op til sine mål for 2012. miljømål og -indsats på NordJyllaNdsVærket miljø- og arbejdsmiljømål 2012 reelt opnået i 2012 Maks. 2 % afvigelse på elvirkningsgraden på NJV3. (M) Målet er nået. Afvigelsen for 2012 lå på 1,05 %. NO x emission på maks. 30 g/gj på NJV3. (M) SO 2 emission på maks. 15 g/gj på NJV3. (M) Målet er nået. NO x emission for 2012 ligger på 12 g/gj. Målet er nået. SO 2 emission for 2012 ligger på 1,7 g/gj. Min. 95 % af mineralprodukterne overholder kvalitetskrav. (K) Målet er nået. Overholdelse af kvalitetsgraden blev 100 %. Reduktion af egetforbruget på min. 1.500 MWh. (M) Målet er ikke nået. 0 alvorlige ulykker. (A) Målet er nået. Ulykkesfrekvens på maks. 6,5. (A) Ingen klager ved håndtering af bulkskibe. (K) Målet er nået. Der er ikke registreret interne ulykker med fravær på Nordjyllandsværket. Den samlede ulykkesfrekvens blev således på 0. Målet er nået. Note : (M) betegner miljømål, (A) arbejdsmiljømål og (K) kvalitetsmål 14
Løbende miljøteknologiske forbedringer Løbende miljøteknologiske forbedringer (bedre kendt som BAT Best Available Technique) omfatter alle ændringer, systemer og miljøteknologiske forbedringer, der nedbringer miljøbelastningen fra vores produktion. Med vedtagelse af ny lovgivning i EU (IE-direktivet) vil der fremover komme endnu mere fokus på denne del af miljøarbejdet. Nordjyllandsværket forholder sig derfor løbende til anvendelse af BAT i form af deltagelse i forskellige projekter, teknologigrupper og udvalg samt ikke mindst i forbindelse med det daglige arbejde. I forbindelse med projektering af et kommende biomassetilsatsfyringsanlæg på Nordjyllandsværket har der været megen fokus på BAT i hele projekteringsfasen, dels i forhold til de drifts- og miljømæssige forhold, dels i forhold til de arbejdsmiljømæssige forhold. Der er i 2012 etableret og idriftsat et vandgardin på ammoniaklageret på Nordjyllandsværket, hvilket reducerer spredningen af ammoniak kraftigt ved et muligt udslip. Leverandørkrav Ved bestilling af varer og tjenesteydelser benytter Nordjyllandsværket så vidt muligt de leverandører, der er blevet godkendt som samhandelspartnere. Hvor lokale og specielle forhold gør det nødvendigt og formålstjenligt, indgås dog også separate leverandøraftaler for Nordjyllandsværket. De lokale krav til sådanne leverandører er beskrevet i Nordjyllandsværkets miljø- og arbejdsmiljøstyringssystem. Kravene giver fortrin til leverandører, der ved besvarelsen af et spørgeskema svarer bekræftende på, at de : Er miljøcertificerede Har en miljø- og arbejdsmiljøpolitik med tilhørende målsætninger og handlingsplaner Løbende følger op på handlingsplaner med henblik på at mindske egne påvirkninger Bruger miljømærkede produkter Leverandører, der gennem de seneste tre år har haft en meget høj ulykkesfrekvens, eller som er blevet placeret som en niveau 3-virksomhed i forbindelse med et tilpasset tilsyn af Arbejdstilsynet, har meget svært ved at komme i betragtning. Leverandører er forpligtede til at overholde alle gældende og vedtagne miljølove og -regulativer, nationale som internationale. Leverandøren skal desuden overholde alle sikkerhedsregler og -procedurer og udføre arbejdet på Nordjyllandsværket i henhold til miljø- og arbejdsmiljøstandarderne ISO 14001 og OHSAS 18001. I 2012 er der blevet arbejdet med et nyt evalueringskoncept for leverandører, som skal sikre en bedre præstation på miljø- og arbejdsmiljøområdet. Konceptet forventes at være implementeret i løbet af 2013. I forbindelse med arbejde, der udføres på værket, må leverandøren benytte medbragte stoffer og materialer. Leverandører skal fjerne al overskydende materiale og emballage, der ikke er godkendt til brug på Nordjyllandsværket, senest ved arbejdets ophør. Ved indkøb af mærkningspligtige stoffer og materialer stiller Nordjyllandsværket krav om, at der altid skal foreligge en dansksproget brugsanvisning fra leverandørerne. I forbindelse med opfølgning på overholdelse af kravene til modtagelse, forsendelse og transport af farligt gods har Nordjyllandsværket tilknyttet en ekstern sikkerhedsrådgiver, som en til to gange årligt følger op på Nordjyllandsværkets modtagelse og forsendelse af farligt gods. Transportører, der kører med farligt gods eller farligt affald til og fra Nordjyllandsværket, tjekkes stikprøvevis for kontrol af nødvendige tilladelser, uddannelse, udstyr og korrekt mærkning af køretøj. Arbejdsmiljø Nordjyllandsværkets miljø- og arbejdsmiljøstyringssystem er certificeret efter henholdsvis ISO 14001 og OHSAS 18001. Nordjyllandsværket har specielt haft fokus på indarbejdelsen af elementerne i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 87 af den 31. januar 2005, hvorefter OHSAS 18001 ligestilles med et arbejdsmiljøcertifikat efter lov nr. 442 af den 7. juni 2001 samt lov nr. 436 af den 10. juni 2002. 15
Nordjyllandsværket Grønt regnskab 2012 16
Bekendtgørelse nr. 87 af den 31. januar 2005 omhandler de betingelser, der skal være opfyldt, for at Arbejdstilsynet uden særskilte kontrolbesøg kan anerkende, at en virksomhed har et godt arbejdsmiljø. Ovennævnte certificering har medført, at Nordjyllandsværket ikke længere er forpligtiget til at være medlem af et BST-center og ikke mere er omfattet af Arbejdstilsynets screeningsbesøg. Arbejdstilsynet har i den forbindelse tildelt Nordjyllandsværket en grøn smiley. Nordjyllandsværkets miljø- og arbejdsmiljøstyringssystem er i 2012 blevet auditeret af eksternt certificeringsbureau med et tilfredsstillende resultat. Arbejdsmiljøpåvirkningerne på Nordjyllandsværket kortlægges på arbejdsmiljøgennemgange med fastholdelse af resultaterne i det elektroniske observationssystem. Arbejdsmiljøgennemgange foretages fælles af de sikkerhedsgrupper, der har deres daglige gang i et givet område, og omhandler fysiske, ergonomiske og psykiske forhold samt ulykkesfarer. For at kunne kortlægge de væsentligste arbejdsmiljøpåvirkninger er bilag 1 i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 87 et vigtigt element og er således indarbejdet i Nordjyllandsværkets miljø- og arbejdsmiljøstyringssystem. På Nordjyllandsværket håndteres og anvendes en række stoffer, der indebærer en arbejdsmiljømæssig risiko ved forkert håndtering eller anvendelse. Overalt, hvor der anvendes produkter, der indeholder sådanne stoffer, er der udarbejdet arbejdspladsbrugsanvisninger for produkterne. Arten og omfanget af forbruget fremgår af dataskemaet under overskrifterne Uønskede stoffer i anvendte produkter og Arbejdsmiljømæssige risikostoffer. Arbejdsmiljø- og miljøudvalget har behandlet syv arbejdsulykker på Nordjyllandsværket i 2012, hvoraf fem er registreret blandt eksterne firmaer og to blandt egne medarbejdere. Begge interne ulykker var uden fravær. Herudover har udvalget behandlet 170 tilfælde af tæt-på-ulykker. Alle ulykker og tæt-påulykker er blevet analyseret og bearbejdet i henhold til gældende procedurer i arbejdsmiljøstyringssystemet. Ulykkesfrekvensen for Nordjyllandsværket, beregnet som arbejdsulykker med mere end 1 dags fravær pr. 1 mio. arbejdstimer, blev i 2012 på 0. Den tilsvarende fraværspromille for 2012, beregnet som antallet af ulykkesbetingede, tabte arbejdstimer pr. 1.000 præsterede arbejdstimer, blev således også på 0. Indsatsområder Der har også i 2012 været fokus på holdning og adfærd i forbindelse med ordentlighed og ryddelighed på arbejdspladsen. I forbindelse med de store årlige eftersyn på produktionsanlæggene er der også i 2012 udarbejdet en detaljeret sikkerheds- og miljøplan for afviklingen af disse. Sikkerheds- og miljøplanerne sikrer en større inddragelse af dels egne reparatører, dels de medarbejdere fra de mange eksterne leverandører, som deltager i de årlige eftersyn. Der har i 2012 fortsat været stort fokus på arbejdsmiljøindsatsen. Der er igangsat flere projekter, som skal højne den enkelte medarbejders arbejdsmiljøadfærd. Dette arbejde er en løbende proces for hele tiden at holde det rette fokus på korrekt holdning og adfærd. I 2012 er der igangsat et videoinstruktionsprojekt, hvor såvel interne som eksterne medarbejdere skal se videoinstruktionsmateriale og gennemføre en afsluttende test. Dette system forventes at være fuldt implementeret i foråret 2013. Arbejdsmiljøorganisationen Nordjyllandsværkets miljø- og arbejdsmiljøorganisation er en samlet organisation. Arbejdsmiljø- og miljøarbejdet er således en integreret del af dagligdagen på Nordjyllandsværket og er organiseret med arbejdsmiljø- og miljøgrupper for hver afdeling, et arbejdsmiljø- og miljøudvalg, en sikkerhedsleder og en miljøkoordinator. De i alt ni arbejdsmiljø- og miljøgrupper, bestående af en medarbejderrepræsentant, en miljørepræsentant og en arbejdsleder, varetager arbejdsmiljø- og miljøarbejdet i dagligdagen, mens den overordnede planlægning og koordinering udføres af arbejdsmiljø- og miljøudvalg. Dette udvalg består af kraftværkschefen som formand, samt to repræsentanter fra de ni arbejdsmiljø- og miljøgrupper. Til daglig varetages udvalgets opgaver af to sikkerheds- og miljøkoordinatorer. 17
Nordjyllandsværket Grønt regnskab 2012 Uddannelse Der har i 2012 været ekstra fokus på ATEX-områder (områder med eksplosive atmosfærer) og områder, hvor der foretages varmt arbejde. I den forbindelse har samtlige medarbejdere været på et en dagskursus vedrørende de grundlæggende ATEX-forhold. Medarbejdere i værksteder og drift har deltaget i et dagskursus omhandlende varmt arbejde. Arbejdsmiljøforhold Farlige stoffer og materialer forefindes så vidt muligt kun i lukkede procesanlæg. Ved arbejde inde i beholdere og kedelanlæg, hvor det ikke er muligt at undgå kontakt med skadelige stoffer, støv og kemikalier, udstyres personalet med de fornødne værnemidler til opgaven. Der er således udarbejdet Funktions- APV er (arbejdspladsbrugsanvisninger) over forskellige arbejdsprocesser set i relation til forskellige arbejdsområder. Miljøuheld, vilkårsoverskridelser og egenkontrol For at forebygge og sikre mod uheld både internt og eksternt, foretages der i de enkelte afdelinger den nødvendige rundering i og uden for anlæggene, også på olietankanlæggene. Ved unormale observationer registreres disse, og der foretages de nødvendige forebyggende eller korrigerende handlinger. Den daglige opfølgning på udskrifter fra kontrolanlæggets kontinuerlige målinger viser, at der i 2012 ikke har været overskridelse af gældende emissionsgrænseværdi. Støvmålerne på NJV 3 er blevet udskiftet, da arbejdet med vedligeholdelsen af de gamle var blevet for stort. Egenkontrol Grønt regnskab indeholder ikke gennemgang af alle miljøgod kendelsers vilkår med tilhørende oversigt over resultaterne af de kontrolmålinger, hvor alle grænseværdier og vilkår er overholdt. Vurderingen er, at en sådan gennemgang vil begrænse læsbarheden kraftigt på grund af den overvældende datamængde. Nordjyllandsværket rapporterer hver måned til Miljøstyrelsen Århus om værkets miljøforhold, inklusive overholdelse af miljøvilkår. Rapporterne indeholder en fuldstændig redegørelse for samtlige resultater af årets mange kontrolmålinger. Der er ikke afledt processpildevand i 2012, og der foreligger således ikke nogen analyseresultater på processpildevand i henhold til kravværdierne i afledningstilladelsen. Indsamling og afrapportering af miljødata har ikke givet anledning til yderligere bemærkninger. Henvendelser og klager Alle henvendelser og klager vedrørende miljø og arbejdsmiljø registreres i henhold til gældende procedure. Nordjyllandsværket har ikke modtaget nogen klager i 2012. Afvigelser i forhold til tidligere års grønt regnskab Dette års grønne regnskab for Vattenfall A/S, Nordjyllandsværket er dækkende for hele 2012 og indeholder generelt de samme datatyper og opgørelsesmetoder som grønt regnskab 2011. Ud over ovennævnte er der registreret et uheld på Nordjyllandsværkets havn, hvor der i forbindelse med udskiftning af en hydraulikslange på en kulpram blev udledt 5-10 liter hydraulikolie til fjorden. Hændelsen er indmeldt til Miljøstyrelsen Århus. Instruktioner og procedurer vedr. reparation og vedligehold på kulpramme og skibe er efterfølgende opdateret, så det sikres, at der anvendes opsamlingsbeholdere. 18
Oplysninger om miljøforhold Produktion Elproduktionen var ca. 23,4 % lavere, og fjernvarmeproduktionen er steget 14,7 % i 2012 i forhold til 2011. Dette skyldes dels den lange revisionsperiode på NJV3, dels et lidt køligere efterår sammenlignet med 2011. MWh 4.000.000 3.500.000 3.000.000 2.500.000 2.000.000 1.500.000 1.000.000 500.000 Produktion GJ 9.000.000 8.000.000 7.000.000 6.000.000 5.000.000 4.000.000 3.000.000 2.000.000 1.000.000 0 2008 2009 2010 2011 2012 0 Netto elproduktion i MWh Fjernvarmeproduktion i GJ Luftudledning Den totale CO 2 -udledning var ca. 22 % mindre i 2012 end i 2011. Dette knyttes til den lange revisionsperiode på NJV3. Den specifikke CO 2 -udledning, dvs. udledningen pr. produceret energienhed, er faldet ca. 13 %. Den totale NO x -udledning i 2012 er faldet med 58,6 %. Den specifikke NO x -udledning er faldet ca. 64 % i forhold til 2011. Den totale SO 2 -udledning er faldet med 51,9 % i forhold til 2011, og den specifikke SO 2 -udledning er faldet med ca. 50 %. Den væsentligste årsag til ovennævnte samlede reduktion knyttes til det øgede fokus på optimering af miljøanlæggene og den lange revisionsperiode på NJV3. g/kwh 700 600 500 400 300 200 100 - g/kwh Specifik CO 2 -udledning Total CO 2 -udledning 2008 2009 2010 2011 2012 Total CO 2 i ton Specifik CO 2 i g/kwh Specifik SO 2 - og NO x -udledning Total SO 2 - og NO x -udledning Ton 3.500.000 2.500.000 1.500.000 500.000-500.000 Ton 0,25 1.000 0,20 800 0,15 600 0,10 400 0,05 200-2008 2009 2010 2011 2012 0 Specifik NO x i g/kwh Specifik SO 2 i g/kwh Total NO x i ton Total SO 2 i ton 19
Nordjyllandsværket Grønt regnskab 2012 Støv, støj og lugt Der kan forekomme støvemission fra flere af værkets aktiviteter særligt i forbindelse med uheld, eller hvis elfiltrene ikke fungerer optimalt. Ved kullosning begrænses støvgenerne ved at minimere faldhøjderne fra kranerne og fra afkasterbåndet til kulpladsen. Ved stærk blæst (15-20 m/s) vurderes det, om losning er forsvarlig. Der er ikke i 2012 registreret påvirkninger afledt af støv eller lugt. Støj fra værket kommer primært fra hjælpeanlæggene, ventilatorerne, havneanlæg og kultransportsystemerne. Værket fik i 2003 gennemført en støjkortlægning, der blev udført af et DANAK-akkrediteret firma. Der er i forbindelse med behandlingen af det såkaldte MaxBio-projekt samt olietankudlejningsprojektet foretaget en ny støjkortlægning af Nordjyllandsværkets aktiviteter. Kortlægningsrapporten dateret juni 2012 efterviser, at Nordjyllandsværket også kan overholde støjvilkårene i forbindelse med MaxBio- og olietankudlejningsprojekterne. Vandforbrug Det samlede vandforbrug er faldet ca. 17 % i 2012, hvilket primært skyldes den lange revisionsperiode på NJV3. Indvindingen af overfladevand er faldet med 5,4 % i forhold til 2011. Forbruget af drikkevand er faldet med ca. 9 %. Faldet i drikkevandsforbruget skyldes blandt andet øget opsamling af overfladevand. Forbruget af sekundavand er faldet med 25,4 % i forhold til 2011, hvilket skyldes den lange revisionsperiode på NJV3. m 3 600.000 500.000 400.000 300.000 200.000 100.000 0 Vandforbrug 2008 2009 2010 2011 2012 Råvand (drikkevandskvalitet) Sekundavand (A+B-vand) Overfladevand (regnvand + drænvand fra bassin) Spildevand Procesvand fra vandbehandlingsanlæggenes neutralisationstanke ledes til sedimentationsbassinet for efterfølgende genanvendelse som procesvand i afsvovlingsanlægget. Processpildevandet inddampes. Det inddampede spildevandsprodukt afsættes efterfølgende i Big bags til Norsk Affaldshåndtering. Der er sedimentations- og neutralisationsbassiner for fældning og neutralisation af processpildevand, inden det genbruges i afsvovlingsanlægget. Det sedimenterede materiale bortskaffes i henhold til miljøgodkendelsens vilkår. Forbrug af stoffer og materialer Forbruget af stoffer og materialer på Nordjyllandsværket i 2012 adskiller sig ikke væsentligt fra det foregående år. Forbruget af ammoniak til deno x - anlæg er dog faldet med ca. 24 % på grund af den lange revisionsperiode på NJV3. Kridtforbruget er ca. 65 % mindre end i det foregående år. I 2012 blev der omsat ca. 18.800 ton TASP i anlægget, hvilket er 17 % mere end i 2011. TASP erstatter kridt som absorbent i afsvovlingsprocessen på NJV3. 20
Affald Der er indrettet en central affaldsø med kildesortering. Derudover er der på strategisk udvalgte positioner opsat mindre kildesorteringsbeholdere, således at der foregår en løbende sortering af affaldet på arbejdsstedet. Den centrale affaldsø er indrettet med et nødvendigt antal containere. Disse er beregnet til følgende affaldstyper : Pap Kontorpapir Ikke-forbrændingsegnet til losseplads/deponering Dagrenovationslignende affald Forbrændingsegnet affald Elkabler såvel jernarmerede som PVC-kabler Isoleringsmateriale Beton og tegl Jern og metal Lysstofrør/sparepærer Elektronikaffald Udover ovennævnte er der indrettet et specielt depot til kemikalieaffald. Her er der opsamlingsbeholdere til : Malerprodukter Spraydåser Olieprodukter Oliefiltre Spildolie Akkumulatorer Rensevæske Diverse opløsningsmidler Laboratorieaffald Dagrenovation og brændbart affald sendes til RENO Nord. Kemikalier og laboratorieaffald sendes til MOKANA/Kommunekemi A/S og ikke-forbrændingsegnet affald til genbrugspladsen i Aalborg eller til Aalborg Kommunes kontrollerede losseplads i Rærup. Metalskrot og tomme olietønder sendes til UNI SCRAP i Aalborg, og kabelskrot sendes til Hals Metal. Pap og papir sendes til Marius Pedersen A/S til genbrug. Cirkeldiagrammet er et udtræk af de registrerede affaldsmængder, som er afleveret i 2012. I forbindelse med inddampningen af processpildevand er der i 2012 afsat 1.273 ton til Norsk Affaldshåndterings deponeringsanlæg i Norge, hvilket er ca. 200 ton mindre end den afsatte mængde i 2011. 4% 9.980 2% 3.668 Affald i kg 7% 17.300 87% 201.220 Ikke-farligt affald til bortskaffelse Ikke-farligt affald til nyttiggørelse Farligt affald til bortskaffelse Farligt affald til nyttiggørelse Oversigt over grænseværdier og de gennemsnitlige emissioner i forhold til grænseværdierne NJV2 har ikke været i drift i 2012. Oversigt over grænseværdier og gennemsnitlige emissioner for NJV3 Oversigt over grænseværdier og gennemsnitlige emissioner for NJV2 mg/nm 3 mg/nm 3 500 400 300 400 700 600 500 400 300 600 400 200 100 0 200 4,45 32,91 50 16,23 SO 2 NO x Støv 200 100 0 0 0 0 SO 2 NO x Støv Gennemsnitlig emission Grænseværdier NJV2 150 Gennemsnitlig emission Grænseværdier NJV3 21
Nordjyllandsværket Grønt regnskab 2012 Miljødata for Nordjyllandsværket PRODUKTION 2008 2009 2010 2011 2012 Opgørelsesmetode Konkret opgørelsesmetode Netto elproduktion MWh 2.319.787 2.843.342 3.105.213 2.102.967 1.610.414 Målt Fjernvarmeproduktion GJ 3.341.712 4.137.720 5.268.677 3.852.112 4.416.925 Målt Samlet produktion MWh 3.248.040 3.992.709 4.568.734 3.172.998 2.837.338 Deionat til fjernvarmenet (spædevand) m 3 6.103 4.724 5.490 6.032 3.612 Målt Permeat til fjernvarme (spædevand) m 3 116.196 113.082 110.795 113.880 104.554 Målt Driftstimer : Gasturbinen (fuldlasttimer) timer 125 40 75 45 42 Beregnet NJV2 timer 2.023 866 3.083 49 0 Målt NJV3 timer 6.874 8.348 8.242 6.817 5.861 Målt BRÆNDSELSFORBRUG 2008 2009 2010 2011 2012 Opgørelsesmetode Konkret opgørelsesmetode Mængder : Kul ton 874.618 1.033.800 1.173.339 769.958 610.918 Målt Fuelolie ton 7.846 2.487 3.708 2.632 3.143 Målt Gasolie ton 1.693 399 632 612 521 Målt Propan ton 12 6 12 1 1 Målt Energiindhold : Kul GJ 21.272.220 25.506.720 28.811.380 19.044.590 14.970.220 Målt Fuelolie GJ 318.740 100.610 150.650 106.970 128.520 Målt Gasolie GJ 68.780 17.080 27.018 26.172 22.272 Målt Propan GJ 553 256 577 65 31 Målt Indfyret energi i alt GJ 21.660.293 25.624.666 28.989.625 19.177.797 15.121.043 22
Miljødata for Nordjyllandsværket VANDFORBRUG : 2008 2009 2010 2011 2012 (Inkl. vand til spædning) Opgørelsesmetode Konkret opgørelsesmetode Råvand (drikkevandskvalitet) m 3 96.750 168.659 234.340 138.379 125.580 Målt Sekundavand (A+B-vand) m 3 503.742 464.535 404.432 366.324 273.318 Målt Overfladevand (regnvand + drænvand fra bassin) m 3 179.490 175.400 105.630 135.631 128.250 Målt Vandforbrug i alt m 3 779.982 808.594 744.402 640.334 527.148 Specifik grundvandsforbrug m 3 /MWh 0,240 0,203 0,163 0,202 0,186 Målt FORBRUG AF STOFFER OG MATERIALER (PROCES) 2008 2009 2010 2011 2012 Opgørelsesmetode Konkret opgørelsesmetode Ammoniak (100 %) ton 1.638 1.814 2.142 1.293 982 Målt Dieselolie (til dozer) ton 47 68 94 78 50 Målt Hydratkalk ton 77 38 174 101 0 Målt Kalk til afsvovling (CaCO 3 tør) * ton 4.028 7.746 10.666 7.380 2.529 Målt Maleinsyre-anhydrid ton 27 27 72 47 0 Målt Natriumhydroxid (100 %) ton 177 175 130 76 116 Målt Saltsyre (100 %) ton 118 89 101 59 55 Målt TASP til afsvovling ton 19.337 16.797 16.288 16.096 18.800 Målt Adipinsyre kg 3.000 0 0 0 0 Målt Brint kg 915 899 953 680 892 Målt Ilt tilsat fødevand kg 1.845 1.344 1.859 3.850 1.258 Målt Jernklorid kg 5.166 5.760 5.760 720 0 Målt Jernsulfat kg 0 0 0 0 0 Målt Natriumsulfid kg 882 1.575 1.449 2.100 700 Målt Propangas (værksted) kg 50 55 11 407 50 Målt Styreolie til turbiner kg 800 320 832 800 208 Målt Svovlsyrekatalysator kg 0 0 0 0 0 Målt Dieselolie (til køretøjer) ton 21 20 20 8 6 Målt Benzin (til køretøjer) liter 570 1.066 142 177 116 Målt 23
Nordjyllandsværket Grønt regnskab 2012 Fortsat Arbejdsmiljømæssige risikostoffer (ekskl. stoffer til proces) Kemikalier mærket brandfarlige kg 1.895 650 8.967 8.935 6.525 Målt Kemikalier mærket miljøfarlige kg 828 311 1.314 532 698 Målt Kemikalier mærket sundhedsskadelige eller giftige Kemikalier mærket ætsende og lokalirriterende kg 1.993 2.079 1.628 1.594 705 Målt kg 1.117 1.031 953 1.447 1.345 Målt Anvendte stoffer fra Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer TDI (1,3-diisocyanatomethylbenzen (uspecificeret)) kg 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Beregnet 2,6-Ditertbutylpcresol kg 0,0 0,0 0,0 0,0 1,0 Beregnet Benzylalkohol kg 4,2 2,8 2.51 0,7 0,0 Beregnet Bisphenol-A(4,4 -sopropylidendiphenol) kg 1,8 0,0 0,7 0,2 0,0 Beregnet Borax kg 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Beregnet Butanonoxim (2-butanonomix) kg 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 Beregnet C9-12-Isoalkaner kg 1,6 1,4 3,3 1,8 4,1 Beregnet Cyclohexan kg 0,3 0,0 0,3 0,0 0,0 Beregnet Heptan kg 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Beregnet Diethanolamin kg 0,0 0,0 0,4 0,4 0,8 Beregnet Natriumhypochlorit kg 0,3 0,0 0,0 0,6 0,0 Beregnet Nikkel kg 3,3 1,8 0,0 0,1 0,0 Beregnet Solventnaphtha (råolie), middeltung aliphatisk kg 28,6 11,7 11,3 21,2 8,9 Beregnet Trichorethylen (TCE) kg 0,6 0,0 0,6 0,0 0,0 Beregnet * Omregnet til 100 % tørstof EGETFORBRUG AF EL OG VARME 2008 2009 2010 2011 2012 Opgørelsesmetode Konkret opgørelsesmetode El (blok) MWh 208.566 245.153 261.765 186.741 143.616 Målt Varme GJ 6.356 7.417 8.517 6.422 7.486 Målt 24
TERMISK UDLEDNING 2008 2009 2010 2011 2012 Opgørelsesmetode Konkret opgørelsesmetode Energiindhold GJ 5.660.246 6.983.829 9.403.946 4.660.993 2.767.351 Beregnet Mængde m 3 254.415.165 309.708.197 388.554.040 270.528.679 200.489.451 Beregnet LUFTUDLEDNING 2008 2009 2010 2011 2012 Opgørelsesmetode Konkret opgørelsesmetode Kuldioxid, CO 2 kg 2.013.260.000 2.376.013.000 2.692.188.000 1.788.308.000 1.399.557.000 Beregnet ALT Svovldioxid, SO 2 kg 191.293 126.370 257.645 51.850 24.950 Målt PER Kvælstofoxider, NO x kg 680.120 684.140 814.771 438.612 181.469 Målt PER Støv kg 123.100 121.830 82.725 92.043 106.350 Målt PER Klorbrinte, HCl kg 22.000 12.000 67.200 3.420 1.010 Beregnet MAB CH 4 kg 32.968 38.588 43.710 28.927 22.874 Beregnet MAB CO kg 218.535 256.833 290.779 192.443 151.964 Beregnet MAB N 2 O kg 17.793 20.641 23.404 15.502 12.278 Beregnet MAB NMVOC kg 32.968 38.588 43.710 28.927 22.874 Beregnet MAB Fluor og uorganiske fluorforbindelser (HF) kg 16.300 7.600 21.900 1.300 410 Beregnet MAB Røggasmængde mio. Nm 3 5.415 9.176 10.969 6.904 5.290 Beregnet Pr. produceret mængde el og varme : Kuldioxid, CO 2 g/kwh 620 595 589 564 493 Beregnet Svovldioxid, SO 2 g/kwh 0,06 0,03 0,06 0,02 0,01 Målt Kvælstofoxider, NO x g/kwh 0,21 0,17 0,18 0,14 0,06 Målt Støv g/kwh 0,04 0,03 0,02 0,03 0,04 Målt Sporstoffer : Arsen, As kg 11,2 8,0 8,0 23,1 5,2 Beregnet MAB Beryllium, Be kg 6,6 4,9 2,1 3,2 1,1 Beregnet MAB Cadmium, Cd kg 5,3 4,4 1,1 1,7 0,9 Beregnet MAB Krom, Cr kg 46,4 31,4 29,6 34,9 12,3 Beregnet MAB Kobber, Cu kg 24,5 18,2 12,7 19,2 6,4 Beregnet MAB Kviksølv, Hg kg 39,7 36,6 30,4 20,3 11,0 Beregnet MAB Nikkel, Ni kg 44,3 31,5 29,6 43,8 13,4 Beregnet MAB Bly, Pb kg 24,8 16,3 22,4 29,5 6,4 Beregnet MAB Selen, Se kg 94,9 126,1 157,2 60,2 97,0 Beregnet MAB Zink, Zn kg 103,6 86,4 48,9 88,5 32,9 Beregnet MAB 25
Nordjyllandsværket Grønt regnskab 2012 Opgørelsesmetode Konkret opgørelsesmetode SPILDEVAND 2008 2009 2010 2011 2012 Til kommunalt rensningsanlæg m 3 11.008 11.008 13.337 19.467 20.069 Målt - heraf fra afsvovlingsanlæg m 3 0 0 0 0 0 Målt Til recipient : m 3 0 0 0 0 0 Indholdsstoffer i spildevand fra afsvovlingsanlæg Indhold af total-nitrogen kg - - - - - Beregnet Indhold af chlorider kg - - - - - Beregnet Indhold af arsen kg - - - - - Beregnet Indhold af cadmium kg - - - - - Beregnet Indhold af krom kg - - - - - Beregnet Indhold af kobber kg - - - - - Beregnet Indhold af kviksølv kg - - - - - Beregnet Indhold af nikkel kg - - - - - Beregnet Indhold af bly kg - - - - - Beregnet Indhold af zink kg - - - - - Beregnet Indhold af suspenderende stoffer kg - - - - - Beregnet Sulfat kg - - - - - Beregnet Nitrat-N kg - - - - - Beregnet Målt iltindhold, organisk nedbrydning (Bl 5 ) Målt iltforbrug, kemisk nedbrydning (COD) kg - - - - - Beregnet kg - - - - - Beregnet 26
Opgørelsesmetode Konkret opgørelsesmetode MINERALPRODUKTER 2008 2009 2010 2011 2012 Bundaske : Produceret ton 7.740 6.482 11.574 7.034 5.284 Målt Nyttiggjort (genanvendt i industrien, tør) ton 7.740 6.482 11.264 7.034 5.284 Målt Deponeret ton 0 0 310 0 0 Målt Gips : Produceret (afsvovlingsprodukt, tør gips) Nyttiggjort (afsvovlingsprodukt anvendt) ton 33.621 35.459 38.859 34.419 29.862 Målt ton 33.621 35.459 38.859 34.419 29.862 Målt Deponeret ton 0 0 0 0 0 Målt Kulflyveaske : Produceret (tør) ton 95.944 104.661 122.474 83.046 58.716 Målt Nyttiggjort (genanvendt i industrien, tør) ton 84.500 81.895 103.222 66.374 58.716 Målt Deponeret ton 11.444 22.766 19.252 16.672 0 Målt Svovlsyre : Svovlsyre produceret ton 1.753 657 2.405 33 0 Målt Svovlsyre, anvendt ton 1.753 657 2.405 33 0 Målt Opgørelsesmetode Konkret opgørelsesmetode INDFYRET AFFALD 2008 2009 2010 2011 2012 Aktivt kul (farligt affald) ton 0 0 0 0 0 Målt 27
Nordjyllandsværket Grønt regnskab 2012 Miljødata for Nordjyllandsværket AFFALD 2008 2009 2010 2011 2012 Opgørelsesmetode Konkret opgørelsesmetode Deponering : Blandet bygningsaffald (inkl. Rockwool) kg 125.930 253.880 199.720 247.898 17.300 Målt CRM Asbest kg 80 0 0 0 0 Målt CRM Inddampet spildevandstørstof kg 0 0 1.407.860 1.400.500 1.273.420 Målt CRM I alt kg 126.010 253.880 1.607.580 1.648.398 1.290.720 Forbrænding : Hovedsagelig dagrenovation kg 96.584 91.175 68.259 102.821 86.696 Målt CRM Genanvendelse : Beton og murværk kg 0 26.160 14.100 6.570 17.180 Målt CRM Elektronikaffald (inkl. lysrør) kg 4.098 2.207 1.819 1.740 3.700 Målt CRM Flasker og glas kg 0 0 0 0 0 Målt CRM Jern og metal kg 60.260 50.580 100.630 985.212 46.584 Målt CRM Kabelskrot kg 16.140 0 1.580 2.385 9.250 Målt CRM Muslinger, tang og havnesediment kg 25.700 302.780 350.400 194.200 40.770 Målt CRM Pap kg 1.340 0 0 1.310 0 Målt CRM Papir kg 1.700 1.240 580 820 740 Målt CRM Plast kg 0 2.280 0 0 0 Målt CRM Spildolie kg 0 13.060 30.500 33.140 6.280 Målt CRM I alt kg 109.238 398.307 499.609 1.225.377 124.504 Specialbehandling : Affaldsgruppe A-B-C-H-K-O-T-X-Z kg 3.567 4.023 1.390 6.469 3.668 Målt CRM Ikke-farligt affald Total affaldsmængde til bortskaffelse kg 125.930 253.880 199.720 247.898 17.300 Målt CRM Total affaldsmængde til nyttiggørelse kg 205.822 474.215 535.549 1.293.318 201.220 Målt CRM Farligt affald Total affaldsmængde til bortskaffelse kg 3.647 4.023 1.390 6.469 3.668 Målt CRM Total affaldsmængde til nyttiggørelse kg 0 15.267 32.319 34.880 9.980 Målt CRM Affald i alt kg 335.399 747.385 2.176.838 2.983.065 1.505.588 28
Miljødata for Nordjyllandsværket ARBEJDSMILJØ 2008 2009 2010 2011 2012 Opgørelsesmetode Konkret opgørelsesmetode Arbejdsulykker med fravær antal 2 6 3 3 0 Målt Antal fraværsdage ved ulykker dage 8 13 15 16 0 Målt Ulykkesfrekvens 1 ) 11 31 17 17 0 Beregnet Fraværspromille ved ulykke 2) 0,3 0,5 0,6 0,7 0,0 Beregnet 1) Ulykkesfrekvensen er arbejdsulykker med mere end 1 dags fravær pr. 1 mio. arbejdstimer 2) Fraværspromillen er antallet af ulykkesbetingede, tabte arbejdstimer pr. 1.000 arbejdstimer 29
Nordjyllandsværket Grønt regnskab 2012 Myndighedsudtalelse Vurderingen fra Miljøstyrelsen Århus Tilsynsmyndighed Miljøstyrelsen Århus har modtaget et grønt regnskab fra virksomheden Nordjyllandsværket. Jævnfør 17 i bekendtgørelsen om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger har tilsynsmyndigheden pligt til at udarbejde en kvalitetsvurdering af det grønne regnskabs miljødata. Miljøstyrelsen Århus har vurderet kvaliteten af miljødata på grundlag af Miljøstyrelsen Århus kendskab til virksomheden, herunder oplysninger modtaget ved godkendelses- og tilsynsarbejde, herunder Nordjyllandsværkets egenkontrol og/eller Nordjyllandsværkets miljøledelsesarbejde. Miljøstyrelsen Århus har ikke foretaget en egentlig revision af datagrundlaget, men vurderet, at de fremsendte miljødata er fuldstændige og konsistente og afspejler virksomhedens miljøforhold. Miljøstyrelsen - Århus Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg 30