Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed

16. december 2010 Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed Mangfoldighed inden for køn, etnicitet og uddannelse øger virksomhedernes innovationskraft markant. Dette har været dokumenteret i dansk sammenhæng siden 2007 1. I en netop gennemført undersøgelse blandt 500 små- og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland fremgår det imidlertid, at halvdelen af de adspurgte direktører foretrækker at ansætte personer, der minder om virksomhedens nuværende ansatte. Mangfoldighed er især knyttet til bestemte brancher og større virksomheder. Mangfoldighed og etnicitet Tabel 1 nedenfor viser hvor mange virksomheder, opdelt på branche og virksomhedsstørrelse, der har ansat en medarbejder, som oprindeligt kommer fra et andet land end Danmark. Tabel 1 Virksomheder med ansatte fra andre lande end Danmark Har virksomheden ansat medarbejdere, som oprindeligt kommer fra et andet land end Danmark? Ja Nej Antal Alle 39% 61% 500/496 Primære erhverv og forsyning 64% 36% 25 Industri 44% 56% 99 Bygge- og anlæg 36% 64% 112 Handel med motorkøretøjer 24% 76% 29 Engroshandel og agentur 34% 66% 53 Detailhandel 36% 65% 31 Transport og post 26% 74% 35 Hotel og restauration 87% 13% 15 Videnservice 35% 65% 58 Anden service 40% 60% 43 Virksomhedsstørrelse 5-9 medarbejdere 31% 69% 255 10-19 medarbejdere 39% 61% 132 20-39 medarbejdere 51% 49% 65 40+ medarbejdere 68% 32% 44 Kilde: Det midtjyske Vækstlag, november 2010. 500 gyldige svar vedr. brancher. 496 gyldige svar vedr. virksomhedsstørrelse. 1 Forsknings- og Innovationsstyrelsen (FI) (2007): Innovation og mangfoldighed Ny viden og erfaringer med medarbejderdreven innovation. 1

39 procent af samtlige virksomheder angiver at have medarbejdere ansat, som oprindeligt kommer fra et andet land end Danmark. Andelen varierer dog markant fra branche til branche. Særligt hotel og restaurationsbranchen markerer sig ved at have mange ansat fra et andet oprindelsesland end Danmark. Også de primære erhverv og forsyning ligger med en andel på 64 procent i den øvre ende. Tallene for sidstnævnte dækker bl.a. over landbrugsmedhjælpere, hvoraf en stor andel kommer fra Østeuropa 2. Det er bemærkelsesværdigt, at kun 35 procent af virksomhederne inden for videnservice angiver at have medarbejdere ansat, der oprindelig kommer fra et andet land end Danmark. Ifølge rapporten Innovation og mangfoldighed Ny viden og erfaringer med medarbejderdreven innovation fra 2007 (FI 2007) øger virksomheder, der ansætter udenlandske medarbejdere, deres sandsynlighed for at være innovative med 30 procent, hvilket ikke mindst gælder for virksomheder, der lever af viden. Der er, som det fremgår af tabel 1, ligeledes en klar sammenhæng mellem virksomhedsstørrelse og ansatte, som har et andet oprindelsesland end Danmark. Således angiver 68 procent af de adspurgte virksomheder med mere end 40 medarbejdere at have ansatte, der oprindeligt kommer fra et andet land end Danmark. Den tilsvarende andel for mikrovirksomheder med mindre end 10 medarbejdere er 31 procent. Der er en tæt sammenhæng mellem, hvorvidt virksomheden har ansat medarbejdere, som oprindeligt kommer fra et andet land end Danmark, og hvorvidt der tales forskellige sprog på arbejdspladsen. 25 procent af samtlige adspurgte virksomheder svarer bekræftende på, at der tales forskellige sprog på arbejdspladsen. Inden for hotel- og restaurationsbranchen samt de primære erhverv og forsyning er andelen imidlertid henholdsvis 56 og 43 procent. Begge er, som tidligere vist, brancher, hvor mange virksomheder har ansatte med andet oprindelsesland end Danmark. Ligeledes tales der i større udstrækning forskellige sprog på arbejdspladsen i større virksomheder sammenholdt med især mikrovirksomhederne med mindre end 10 ansatte. En mandeverden Betragtes mangfoldighed som et middel til innovation i virksomheden, er den mest udslagsgivende enkeltfaktor en balance mellem mænd og kvinder i medarbejderstaben (FI 2007). Den gennemsnitlige private danske virksomhed har ca. 25 procent kvindelige ansatte. Dette billede genfindes blandt de adspurgte virksomheder i region Midtjylland. Som Tabel 2 nedenfor viser, angiver 65 procent af samtlige adspurgte virksomheder at have flest mænd ansat. Kun 14 procent har flest kvinder ansat, mens den resterende andel angiver at have ca. lige mange mænd og kvinder ansat. Mere end 8 ud af 10 af de adspurgte virksomheder inden for de primære erhverv og forsyning; industrien; bygge- og anlægsbranchen; handel med motorkøretøjer samt 2 Ifølge Arbejdsmarkedsstyrelsen havde ca. 3.500 udenlandske borgere fra de nye EU-lande opholdsgrundlag og lønindkomst i Danmark inden for landbrug, skovbrug og fiskeri i 2009. 2

transport og post angiver, at de har flest mænd ansat. Omvendt er detailhandelen og anden servicevirksomhed domineret af kvinder. Tabel 2 Kønsfordelingen i virksomhederne I hvilken grad har virksomheden ansat både mænd og kvinder? Ca. lige mange mænd og kvinder Flest mænd Flest kvinder Antal Alle 20% 65% 14% 504 Primære erhverv og forsyning 16% 72% 12% 25 Industri 10% 81% 9% 99 Bygge- og anlæg 5% 89% 5% 111 Handel med motorkøretøjer 10% 90% 0% 30 Engroshandel og agentur 29% 64% 7% 55 Detailhandel 50% 7% 43% 30 Transport og post 14% 87% 0% 37 Hotel og restauration 73% 7% 20% 15 Videnservice 32% 42% 25% 59 Anden service 33% 23% 44% 43 Kilde: Det midtjyske Vækstlag, november 2010. (504 svar). Hver 3. virksomhed har en klar overvægt af en eller flere aldersgrupper På spørgsmålet om, hvorvidt virksomheden har ansat medarbejdere i forskellige aldersgrupper, angiver 67 procent af virksomhederne, at medarbejderstaben har sammen aldersspredning som i resten af samfundet, mens de resterende 33 procent vurderer, at der er en klar overvægt af en eller flere aldersgrupper blandt virksomhedens medarbejdere. Fordelingen er umiddelbart uafhængig af virksomhedsstørrelse, men varierer mellem de enkelte brancher. Tabel 3 nedenfor viser fordelingen. Det er især de primære erhverv og forsyning samt hotel og restauration, der har en skæv aldersfordeling sammenholdt med resten af samfundet. Undersøgelsen giver ikke mulighed for at gå i dybden med hvilke aldersgrupper, der er tale om. I den anden ende af skalaen angiver flest virksomheder inden for bygge- og anlægsbranchen at have en aldersspredning som i resten af samfundet. 3

Tabel 3 Aldersspredning i virksomhederne I hvilken grad har virksomhederne ansat medarbejdere i forskellige aldersgrupper? Aldersmæssig spredning som i resten af samfundet En klar overvægt af en eller flere aldersgrupper Antal Alle 67% 33% 498 Primære erhverv og forsyning 46% 54% 24 Industri 71% 29% 98 Bygge- og anlæg 80% 20% 108 Handel med motorkøretøjer 62% 38% 29 Engroshandel og agentur 56% 44% 55 Detailhandel 68% 32% 31 Transport og post 62% 38% 38 Hotel og restauration 47% 53% 15 Videnservice 62% 38% 58 Anden service 72% 28% 43 Kilde: Det midtjyske Vækstlag, november 2010. (504 svar). 6 ved ikke svar udeladt. Det rummelige arbejdsmarked At have medarbejdere ansat i virksomheden med nedsat arbejdsevne kan betragtes som en indikator på rummelighed en mangfoldighed, som retter sig mod social inklusion og virksomhedens samfundsansvar. Nedsat arbejdsevne kan f.eks. være ansatte med fysiske eller psykiske handicaps, hvoraf nogle ansættes i skånejob eller flexjob. I alt angiver 40 procent af de adspurgte virksomheder, at de har medarbejdere ansat, som ikke har fuld arbejdsevne. Hvorvidt virksomheden har ansatte med nedsat arbejdsevne afhænger, som tabel 4 nedenfor viser, i høj grad af branche. Derimod har virksomhedsstørrelse ikke umiddelbart en signifikant betydning. 4

Tabel 4 Virksomheder med ansatte, som ikke har fuld arbejdsevne Andel af virksomheder, der angiver at have følgende medarbejderkategorier ansat: Ansatte med fysiske handicaps Ansatte med psykiske handicaps Ansatte i skånejobs Ansatte i flexjob Antal Alle 18% 10% 13% 29% 502/503 Primære erhverv og forsyning 8% 12% 12% 32% 24/25 Industri 20% 6% 14% 35% 99 Bygge- og anlæg 11% 5% 11% 15% 111 Handel med motorkøretøjer 17% 7% 17% 21% 29 Engroshandel og agentur 22% 15% 18% 31% 55 Detailhandel 25% 16% 13% 39% 32 Transport og post 19% 5% 11% 35% 37 Hotel og restauration 21% 7% 7% 29% 14 Videnservice 17% 19% 9% 28% 58 Anden service 23% 16% 21% 47% 43 Kilde: Det midtjyske Vækstlag, november 2010. 502 gyldige svar for ansatte med fysiske handicaps. 503 gyldige svar for øvrige kategorier. r, hvor jobindholdet er fysisk betonet, eksempelvis de primære erhverv og forsyning samt bygge- og anlægsbranchen, er mindre tilbøjelige til at ansætte medarbejdere med fysiske handicaps sammenholdt med de øvrige brancher. Modsat angiver 25 procent af de adspurgte virksomheder inden for detailhandelen, at de har ansatte med fysiske handicaps. Generelt er virksomhederne mere tilbøjelige til at ansætte medarbejdere med fysiske handicaps end medarbejdere med psykiske handicaps, idet kun 10 procent af virksomhederne har sådanne medarbejdere ansat. Den branche, hvor flest virksomheder har medarbejdere med psykiske handicaps ansat, er videnservice. Hvilken rolle disse medarbejdere spiller i virksomheden giver tallene os desværre ikke svar på. Næsten hver 3. virksomhed angiver at have folk ansat under flexjob-ordningen dvs. et job på nedsat tid eller med skånehensyn for folk, der skønnes for arbejdsduelige til at modtage førtidspension. Inden for anden service er det knap hver anden virksomhed, der angiver at have ansatte i flexjob. Det er også denne branche, som med 21 % har flest ansatte i skånejobs dvs. jobs til førtidspensionister med løntilskud til arbejdsgiveren. Teknologisk Institut har i øvrigt beregnet, at virksomheder, der har medarbejdere ansat med nedsat arbejdsevne, i 60 procent af tilfældene har medarbejdere ansat med flere forskellige årsager til den nedsatte arbejdsevne. 5

Mangfoldighed og uddannelse Den sidste indikator på mangfoldighed, som er medtaget i undersøgelsen, er uddannelse. Igen er virksomhedens størrelse og branche afgørende for, hvorvidt virksomheden har ansatte med mange forskellige uddannelser. Tabel 5 nedenfor viser fordelingen. Tabel 5 Virksomheder med ansatte med mange forskellige uddannelser Har virksomhedens ansatte mange forskellige uddannelser? Ja Nej Antal Alle 52% 48% 500/502 Primære erhverv og forsyning 67% 33% 24 Industri 65% 35% 99 Bygge- og anlæg 25% 75% 111 Handel med motorkøretøjer 45% 55% 29 Engroshandel og agentur 78% 22% 54 Detailhandel 39% 61% 31 Transport og post 44% 56% 36 Hotel og restauration 53% 47% 15 Videnservice 60% 40% 58 Anden service 65% 35% 43 Virksomhedsstørrelse 5-9 medarbejdere 44% 56% 260 10-19 medarbejdere 50% 50% 132 20-39 medarbejdere 68% 32% 66 40+ medarbejdere 86% 14% 44 Kilde: Det midtjyske Vækstlag, november 2010. 500 gyldige svar vedr. brancher. 502 gyldige svar vedr. virksomhedsstørrelse. Ved ikke svar og ikke oplyst udeladt. 52 procent af samtlige virksomheder angiver at have ansatte med mange forskellige uddannelser. Dette dækker dog over et spænd fra 78 procent af virksomhederne inden for engroshandel og agentur, der angiver at have ansatte med mange forskellige uddannelser, til 25 procent inden for bygge- og anlægsbranchen. Betragtes svarfordelingen på virksomhedsstørrelser, angiver 86 procent af virksomhederne med mere end 40 medarbejdere, at de har ansatte med mange forskellige uddannelser. Dette er næsten en dobbelt så stor andel som hos mikrovirksomhederne med under 10 ansatte. Kontrolleres for brancher kan sammenhængen til virksomhedsstørrelse fortsat genfindes. Inden for bygge- og anlægsbranchen er andelen af mikrovirksomheder, som samtidig angiver at have ansatte med mange forskellige uddannelser på 19 procent. 6

Blandt de mellemstore virksomheder inden for samme branche er den tilsvarende andel 67 procent. Samme mønster genfindes også i de øvrige brancher. Mangfoldighed, vækst og innovation hænger sammen Virksomhedspanelet er blevet stillet i alt 11 spørgsmål om mangfoldighed i virksomheden. De 11 spørgsmål danner et indeks, der udtrykker mangfoldigheden i virksomheden. Jo flere spørgsmål virksomheden svarer ja til, des mere mangfoldig kan virksomheden siges at være. Virksomhederne svarer i gennemsnit ja til 2,9 spørgsmål. Tabel 6 Mangfoldighed, vækst og innovation Virksomhederne er blevet stillet i alt 11 spørgsmål, der indikerer mangfoldighed på arbejdspladsen. I gennemsnit svarer virksomhederne ja til 2,9 spørgsmål. I tabellerne nedenfor angives, hvor mange ja svar der i gennemsnit er givet fra forskellige typer af virksomheder. Innovation og mangfoldighed Virksomhedstype Ja svar Innovative virksomheder 3,4 Ikke innovative virksomheder 2,6 Vækst og mangfoldighed Virksomhedstype Ønsker højere vækst end andre i branchen Ja svar 3,2 Ønsker ikke vækst 2,6 Forventning til antal ansatte i næste kvartal Virksomhedstype Ja svar Forventer flere ansatte 3,5 Forventer færre ansatte 2,6 Har virksomheden en forretningsplan? Virksomhedstype Ja svar Ja 3,4 Nej 2,4 Kilde: Det midtjyske Vækstlag, november 2010. 504 svar. Alle forskelle statistisk signifikante. Innovative virksomheder i denne undersøgelse er de 41 procent af virksomhederne, som har udviklet nye produkter eller services inden for des sidste to år. De innovative virksomheder svarer i gennemsnit ja til 3,4 mangfoldighedsspørgsmål. De øvrige virksomheder svarer i gennemsnit ja til 2,6 spørgsmål. Tilsvarende svarer virksomheder, der ønsker højere vækst end andre i branchen, i gennemsnit ja til 3,2 spørgsmål, hvorimod virksomheder, der ikke ønsker vækst svarer ja til 2,4 spørgsmål. Det er i god overensstemmelse med, at virksomheder, der forventer højere vækst i antal ansatte i det kommende kvartal svarer ja oftere. Virksomheder med en nedskrevet forretningsplan svarer ligeledes oftere ja end andre virksomheder. Med andre ord er der en klar positiv sammenhæng mellem mangfoldighed i virksomheden på den ene side og på den anden side innovative, vækstorienterede og målrettede virksomheder. 7

Sammenhængen mellem innovation og mangfoldighed blev i øvrigt også konstateret i undersøgelsen Innovation og mangfoldighed Ny viden og erfaringer med medarbejderdreven innovation fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen (FI) (2007). Rip, Rap og Rup-effekten Rip, Rap og Rup-effekten er et udtryk for det fænomen, at virksomheder ansætter medarbejdere, som ligner dem, de har i forvejen eksempelvis hvad angår køn, uddannelse, alder og oprindelse. Som det blev nævnt indledningsvist, antyder vores undersøgelse, at Rip, Rap og Rup-effekten lever i bedste velgående i mange virksomheder i Region Midtjylland. Vi har derfor spurgt direkte til virksomhedens holdning til at ansætte medarbejdere med en anderledes profil, givet at de rette faglige kompetencer er til stede. Svarene fremgår af Figur 1 nedenfor: Figur 1 Rip, Rap og Rup-effekten i ansættelse af medarbejdere Hvis virksomheden skal besætte en stilling, og der er flere ansøgere, som har de rigtige kompetencer, vil I så foretrække en medarbejder, som adskiller sig fra de medarbejdere, I har i forvejen med hensyn til alder, etnicitet, social baggrund, uddannelse osv.? 2% 15% 33% En der adskiller sig En der minder om Ingen prioritering Ved ikke 50% Kilde: Det midtjyske Vækstlag, november 2010. 504 svar. Halvdelen af de adspurgte virksomheder foretrækker at besætte en ledig stilling med en ansøger, som minder om de medarbejdere, virksomheden har i forvejen såfremt ansøgeren har de rigtige kompetencer. 33 procent har ingen prioritering, mens kun 15 procent foretrækker at ansætte en ansøger, som adskiller sig fra virksomhedens øvrige medarbejdere. Det er især branchen, som har betydning for udbredelsen af Rip, Rap og Rupeffekten. Inden for bygge- og anlægsbranchen foretrækker 64 procent således at ansætte en ansøger, der minder om virksomhedens nuværende medarbejdere. Den tilsvarende andel inden for hotel og restauration er 21 procent. Virksomhedens stør- 8

relse har også en signifikant betydning for fænomenet. Større virksomheder er mere tilbøjelige til at forsøge sig med anderledes profiler end mindre virksomheder. Endelig skal det bemærkes, at virksomheder, der ingen prioritering har, svarer ja til signifikant flere mangfoldighedsparametre jvf ovenstående afsnit. De svarer ja til 3,2 ud af de 11 mulige mangfoldighedsspørgsmål mens virksomheder, der vælger folk, der adskiller sig, svarer ja til 2,9. Virksomheder, der foretrækker medarbejdere, der minder om, svarer ja til 2,7 spørgsmål. FAKTA OM DET MIDTJYSKE VÆKSTLAG Det midtjyske Vækstlag er et repræsentativt panel af omkring 500 direktører for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland. Virksomhederne har mellem 5 og 250 ansatte. Region Midtjylland gennemfører undersøgelsen i samarbejde med Teknologisk Institut og Jysk Analyse. Spørgsmålene er stillet i november 2010. Svarene er vægtet i forhold til branchefordelingen i Region Midtjylland. Det betyder, at der kan være små forskelle i procenter og antal på tværs af tabeller og figurer. Region Midtjylland stiller hvert kvartal spørgsmål til panelet om regionale erhvervspolitiske problemstillinger. Spørgsmål om panelet kan rettes til: Søren Tranberg Regional Udvikling Region Midtjylland Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tlf.: +45 8728 5089 E-mail: Soeren.Tranberg@ru.rm.dk 9