Uddannelsesprram for hoveduddannelse til speciallæge i Patolisk Anatomi Cytoli ved Afdeling for Klinisk Patoli Odense Universitetshospital Patolisk Institut Svendborg Sygehus 2008
1. Indledning Patolisk Anatomi Cytoli er et diagnostisk speciale, der betjener hospitalsafdelinger praktiserende læger med diagnoser baseret på morfoliske i organer, væv celler. Viden om patofysioli patenese samt prnostiske prædiktive faktorer indgår i specialet. Diagnoser stilles ved makroskopisk undersøgelse konventionel lysmikroskopiundersøgelse suppleret med fx immunhisto-/cytokemi, flowcytometri, andre molekylærbioliske cytenetiske teknikker, som karyotypering, FISH (fluorescens in situ hybridisering) PCR (polymerase kædereaktion) samt elektronmikroskopi. Specialets diagnostiske udsagn danner basis for kliniske beslutninger om operative indgreb medicinske behandlinger, herunder behandlingseffekt, sygdommens udbredning prnose. Et andet af specialets opgaver er obduktioner. Patolisk Anatomi Cytoli er overvejende et hospitalsspeciale med 19 afdelinger i Danmark. I Region Syd er der 5 afdelinger, som alle deltager i speciallægeuddannelsen: Patolisk Institut, Sygehus Sønderjylland Sønderborg Klinik for Patolisk Anatomi, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Klinisk Patoli, Vejle Sygehus Patolisk Institut, Svendborg Sygehus Afdeling for Klinisk Patoli, Odense Universitetshopital. 2. Generelt om speciallægeuddannelsen Formålet med speciallægeuddannelsen i patolisk anatomi cytoli er, at lægen efter endt uddannelse skal kunne fungere som selvstændig diagnostiker omhandlende almindeligt forekommende patoanatomiske fungere relevant i organisationen, herunder kende handle i overensstemmelse med egne organisationens muligheder Forløb Introduktionsuddannelsen varer 1 år giver indblik i specialet dets metoder omfatter de mere basale kompetencer. I introduktionsuddannelsen indgår generelle kurser interne kurser. Hoveduddannelsen forløber over 4 år på to patoliafdelinger henholdsvis med hovedfunktion med højt specialiseret funktion. Dertil kommer generelle specialespecifikke kurser, interne kurser forskningstræning. Vurdering af den uddannelsessøgende læges kompetencer inklusiv egnethed i specialet foretages løbende. Portefølje Porteføljen sammensætter den uddannelsessøgende læge selv indeholder dokumenter til brug i uddannelsen, inkl. de obligatoriske elementer til dokumentation af uddannelsen. Målbeskrivelsen for Patolisk Anatomi Cytoli 2007 beskriver alle forhold vedr. uddannelsen inkl. kompetencer, læringsstrategier evalueringsmetoder. Uddannelsesprrammet (dette dokument) beskriver rammerne for uddannelsesforløbet på basis af målbeskrivelsen. Tjeklisten er en specifikation af kompetencerne som medicinsk ekspert i hoveduddannelsen. 2
Uddannelsesplanen er den konkrete individuelle beskrivelse af et uddannelsesforløb på basis af uddannelsesprrammet, den udarbejdes i et samarbejde mellem den uddannelsessøgende dennes vejleder ved starten af forløbet. Lben indeholder uddannelsesprrammets kompetencer, som godkendes ved underskrift er dokumentationen for gennemført uddannelse. Kursusdokumentation er bevis for deltagelse i generelle specialespecifikke kurser. Forskningstræningens kurser projekt skal dokumenteres. Attestation af tidsmæssigt gennemført uddannelseselement i speciallægeuddannelsen Andre dokumenter, fx dokumentation for deltagelse i møder, kongresser, andre kurser Alle uddannelsesrelaterede dokumenter er samlede på hjemmesiden for Dansk Selskab for Patolisk Anatomi Cytoli (DSPAC) (www.dspac.org). Nøglepersoner i uddannelsen Uddannelsesansvarlig overlæge tager sig af de overordnede rammer for uddannelsen på afdelingen står til rådighed for både de uddannelsessøgende læger vejledere. Hovedvejleder den uddannelsessøgende læge laver uddannelsesplanen sammen mødes regelmæssigt for at gøre status over forløbet, minimum hvert ½ år. Daglig klinisk vejleder er den eller de speciallæger, som har ansvaret for uddannelsen i det ekspertområde/team, som den uddannelsessøgende læge er placeret i. Forskningstræningsleder godkender projektplan gennemført forskningstræning Uddannelseskoordinerende yngre læge bidrager til udvikling af uddannelsesmiljøet i samarbejde med den uddannelsesansvarlige overlæge. Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse har det overordnede ansvar for speciallægeuddannelsen i Region Syd. Hjemmeside: www.videreuddannelsen-syd.dk/wm101858 3. Hoveduddannelse Odense - Svendborg Uddannelsesforløbet på 4 år fordeler sig med 3 år på Afdeling for Klinisk Patoli,, et afsluttende år på Patolisk Institut, Svendborg Sygehus. Afdeling for Klinisk Patoli, Odense Universitetshospital, betjener, sammen med de andre patoliafdelinger i Region Syd, sygehuse, praktiserende læger speciallæger i Region Syddanmark med patoanatomiske diagnostiske ydelser. Afdeling for Klinisk Patoli,, fungerer i Region Syddanmark med hovedfunktion højt specialiseret funktion, mens de øvrige institutter fungerer med hovedfunktion. På Afdeling for Klinisk Patoli,, er der i 2008 17 speciallægestillinger, fordelt på 14 overlæger, 2 afdelingslægestillinger 1 vakant stilling. Der er 7 hoveduddannelseslægestillinger 2 introduktionsreservelægestillinger i patoliuddannelsen. Der forventes at tilkomme introduktions- hoveduddannelsesstillinger i Retsmedicin. Afdelingen har 2 molekylærbioler 63 bioanalytikere, heraf 2 bioananalytikerundervisere. Desuden er der 12 lægesekretærer 3 kapelassistenter. I 2007 udførte afdelingen 39 000 histoliske undersøgelser, 8 000 cytoliske undersøgelser 33 000 undersøgelser i Folkeundersøgelsen for livmoderhalskræft. Der blev udført 245 obduktioner, hvoraf 48 var fostre børn, derudover udførtes 41 var neuropatoliske obduktioner. 3
Afdelingen er organiseret i 8 ekspertområder med tilknyttede subspecialiserede speciallæger. Læger i uddannelsesstillinger roterer efter skema mellem de forskellige ekspertområder tilegner sig erfaring med generelle subspecialiserede undersøgelser. Før ansættelsens start fremsendes velkomstbrev med anvisning af mødested tid navn på vejleder prram for introduktion til afdelingen, inkl. tjekliste plan for rotation i forskellige ekspertområder uddannelsesprram Patolisk Institut, Svendborg Sygehus, betjener matriklerne i Svendborg, Fåborg, Nyborg Ærøskøbing med patoanatomiske diagnostiske undersøgelser. På Instituttet er der i 2008 to overlæger, en 1. reservelæge, 4,8 bioanalytikere 2,3 lægesekretærer. Desuden er der en kapelassistent en rengøringsassistent. I 2007 udførte afdelingen histoliske undersøgelser svarende til 1253 rekvisitioner. Der blev udført 213 obduktioner. Instituttet har ingen subspecialisering. Overlæger 1. reservelæge deltager på lige fod i afdelingens rutinearbejde. 4. Kompetencer, læringsstrategier evalueringsmetoder 4. 1 Kompetencerne i uddannelsesprrammet opnås ved at udføre rutinearbejde ved rotation i alle ekspertområder, samt ved eksterne interne kurser forskningstræning. I forløbet indenfor kompetencen som medicinsk ekspert vil den yngre læge 1. 3. år: opnå systematisk viden om de hyppigste sygdomme kunne besvare ukomplicerede undersøgelser selvstændigt kunne besvare komplicerede undersøgelser efter supervision opnå systematisk viden om så sjældnere sygdomme kunne iværksætte undersøgelser efter generelle principper 4. år: opnå stigende kompetence med selvstændig af enkle komplicerede undersøgelser opnå en arbejdskapacitet som forventes af en afdelingslæge Læringsstategien i patoli er overvejende mesterlæreprincippet med tæt vejledning supervision af alle opgaver, hvorved der løbende opnås stigende rutine selvstændighed i udførelsen. Kurser De obligatoriske kurser fremgår af oversigten i bilag 1. Desuden opfordres de uddannelsessøgende læger til at deltage i DSPAC s efteruddannelseskurser, aktivt bidrage ved Jysk-fynske patolmøder, DSPAC s årsmøde andre videnskabelige møder kongresser, hvortil der kan søges økonomisk tilskud på lige fod med afdelingens speciallæger. 4
4. 2 Evalueringsmetoderne er angivet i prrammet er ligesom læringsstrategierne nærmere beskrevet i målbeskrivelsen. Foruden de nævnte metoder anvendes SWOTdiagrammet som udgangspunkt for evalueringssamtaler. (SWOT: Strenght, Weakness, Opportunities, Threats) Evaluering af afdelingerne som uddannelsessteder ved afslutningen af en ansættelse gøres elektronisk på www.evaluer.dk (med pass word fra uddannelsessekretariatet). 5
4. 3 Hoveduddannelse, medicinsk ekspert Efter endt hoveduddannelse skal lægen kunne: Nr. Mål Læringsstrategi Evalueringsstrategi Uddannelsesprram Uddannelsesplan PRÆDIAGNOSTISKE FORUDSÆTNINGER SAMT KLINISKE KOMPETENCER 4.3.1 Indhente vurdere kliniske parakliniske data, som er nødvendige for endelig patoanatomisk diagnostik evt. Fokuserede kliniske ophold 4.3.2 Redegøre for multidisciplinær diagnostik, fx triplediagnostik i mamma evt. Fokuserede kliniske ophold : særlige forhold i hvert ekspertområde PRÆPARATBESKRIVELSE OG UDSKÆRING 4.3.3 Foretage udskæring af komplicerede operationspræparater i henhold til gældende rekommandationer Struktureret observation Audit af beskrivelser : hvert ekspertområde. af colo-rectalresektater.
Nr. Mål Læringsstrategi Evalueringsstrategi Uddannelsesprram Uddannelsesplan 4.3.4 Udtage væv til tumor- /biobank Struktureret observation 4.3.5 Håndtere sentinel node Struktureret observation : flere ekspertområder FRYSESNITSUNDERSØGELSE 4.3.6 Modtage, beskrive udtage snit fra komplicerede operationspræparater/biopsier til frysesnitsundersøgelse Struktureret observation : hvert ekspertområde 4.3.7 Mikroskopere frysesnit afgive frysesnitsvar Struktureret observation DIAGNOSTISKE METODER OG LABORATORIETEKNIK 4.3.8 Vurdere egnethed repræsentativitet af histolisk cytolisk materiale 7
Nr. Mål Læringsstrategi Evalueringsstrategi Uddannelsesprram Uddannelsesplan 4.3.9 Redegøre for cytoliske teknikker : internt cyt.kursus 4.3.10 Anvende teoretisk viden om principperne bag immunhisto- cytokemi til vurdering af immunreaktioner, inkl. immunfluorescens 4.3.11 Anvende immunhisto- cytokemiske reaktioner paneler i det diagnostiske arbejde 4.3.12 Redegøre for principperne bag indikationerne for brugen af elektronmikroskopi - 4.3.13 Redegøre for principperne bag indikationerne for brugen af flowcytometri /eller Internt kursus 4.3.14 Redegøre for principperne bag indikationerne for brugen af molekylærbioliske cytenetiske teknikker /eller Internt kursus 8
Nr. Mål Læringsstrategi Evalueringsstrategi Uddannelsesprram Uddannelsesplan 4.3.15 Anvende makroskopisk mikroskopisk fotrafering KLINISK-PATOLOGISK SAMARBEJDE 4.3.16 Fremlægge egne præparater samt præparater diagnosticeret af anden patol ved kliniskpatolisk konference Undervisning af andre Struktureret observation / eller 360-graders evaluering Jydsk-fynske patolmøder Svendborg: selvsstændig 4.3.17 Vejlede klinikere ud fra patoanatomiske fund med henblik på videre patientbehandling kontrol Undervisning af andre evt. Fokuserede kliniske ophold Struktureret observation /eller 360-graders evaluering SVARUDFÆRDIGELSE OG DATABASEREGISTRERING 4.3.18 Udfærdige fyldestgørende patolibesvarelser/- beskrivelser Audit af beskrivelser 9
Nr. Mål Læringsstrategi Evalueringsstrategi Uddannelsesprram Uddannelsesplan 4.3.19 Indberette til databaser, hvortil patoliafdelinger rapporterer Struktureret observation 4.3.20 Foretage SNOMEDkodning efter gældende retningslinier Audit af beskrivelser HUD 4.3.21 Diagnosticere ikkeneoplastiske Forandringer 4.3.22 Diagnosticere benigne neoplasier 4.3.23 Diagnosticere, herunder stadieinddele, præmaligne maligne Audit af beskrivelser 10
Nr. Mål Læringsstrategi Evalueringsstrategi Uddannelsesprram Uddannelsesplan MAMMA 4.3.24 Diagnosticere på materiale fra histolisk grovnålsbiopsi cytolisk finnåls-aspiration Audit af beskrivelser 4.3.25 Diagnosticere ikkeneoplastiske 4.3.26 Diagnosticere benigne neoplasier 4.3.27 Diagnosticere, herunder stadieinddele, præmaligne maligne Audit af beskrivelser BLOD OG KNOGLEMARV 4.3.28 Diagnosticere ikkeneoplastiske i perifert blod 11
Nr. Mål Læringsstrategi Evalueringsstrategi Uddannelsesprram Uddannelsesplan 4.3.29 Angive mistanke om leukæmi ved undersøgelse af perifert blod 4.3.30 Diagnosticere ikkeneoplastiske i knlemarv 4.3.31 Diagnosticere præmaligne maligne i knlemarv LYMFEKNUDER, EKSTRANODALT LYMFATISK VÆV OG MILT 4.3.32 Diagnosticere ikkeneoplastiske : flere ekspertområder 4.3.33 Diagnosticere malignitetssuspekte/maligne celler på cytolisk materiale : flere ekspertområder 4.3.34 Diagnosticere maligne i lymfeknuder ekstranodalt lymfatisk væv 12
Nr. Mål Læringsstrategi Evalueringsstrategi Uddannelsesprram Uddannelsesplan KNOGLE, LED OG BLØDDELE 4.3.35 Diagnosticere ikkeneoplastiske 4.3.36 Diagnosticere benigne neoplasier 4.3.37 Angive mistanke om malignitet HJERTE OG KAR 4.3.38 Diagnosticere ikkeneoplastiske : opbygge erfaring i almindelige tilstande. af almindelige tilstande 4.3.39 Diagnosticere neoplasier 13
Nr. Mål Læringsstrategi Evalueringsstrategi Uddannelsesprram Uddannelsesplan NEDRE LUFTVEJE 4.3.40 Diagnosticere ikkeneoplastiske 4.3.41 Diagnosticere, herunder stadieinddele, præmaligne maligne Audit af beskrivelser 4.3.42 Diagnosticere malignitetssuspekte/ maligne celler på cytolisk materiale : internt kursus opbygge erfaring. MUNDHULE, TAND, PARODONTALT VÆV, SPYTKIRTEL, NÆSE, BIHULE, PHARYNX, LARYNX OG ØRE 4.3.43 Diagnosticere ikkeneoplastiske 4.3.44 Diagnosticere benigne neoplasier 14
Nr. Mål Læringsstrategi Evalueringsstrategi Uddannelsesprram Uddannelsesplan 4.3.45 Diagnosticere præmaligne maligne 4.3.46 Angive mistanke om malignitet på cytolisk materiale THYROIDEA 4.3.47 Diagnosticere ikkeneoplastiske 4.3.48 Diagnosticere benigne neoplasier 4.3.49 Angive mistanke om malignitet på cytolisk materiale 4.3.50 Diagnosticere maligne 15
Nr. Mål Læringsstrategi Evalueringsstrategi Uddannelsesprram Uddannelsesplan GASTROINTESTINALKANALEN 4.3.51 Diagnosticere ikkeneoplastiske i esophagus 4.3.52 Diagnosticere præmaligne maligne i esophagus 4.3.53 Diagnosticere ikkeneoplastiske i ventriklen 4.3.54 Diagnosticere præmaligne maligne i ventriklen 4.3.55 Diagnosticere ikkeneoplastiske i duodenum tyndtarm 4.3.56 Diagnosticere benigne neoplasier i duodenum tyndtarm 16
Nr. Mål Læringsstrategi Evalueringsstrategi Uddannelsesprram Uddannelsesplan 4.3.57 Diagnosticere præmaligne maligne i duodenum tyndtarm 4.3.58 Diagnosticere ikkeneoplastiske i appendix 4.3.59 Diagnosticere benigne neoplasier i appendix 4.3.60 Diagnosticere præmaligne maligne i appendix 4.3.61 Diagnosticere ikkeneoplastiske i colon rectum 4.3.62 Diagnosticere benigne neoplasier i colon rectum 17
Nr. Mål Læringsstrategi Evalueringsstrategi Uddannelsesprram Uddannelsesplan 4.3.63 Diagnosticere, herunder stadieinddele, præmaligne maligne i colon rectum Audit af beskrivelser 4.3.64 Diagnosticere ikkeneoplatiske i analkanalen 4.3.65 Diagnosticere præmaligne maligne i analkanalen LEVER OG INTRAHEPATISKE GALDEVEJE 4.3.66 Diagnosticere ikkeneoplastiske 4.3.67 Diagnosticere maligne 18
Nr. Mål Læringsstrategi Evalueringsstrategi Uddannelsesprram Uddannelsesplan GALDEBLÆRE OG EKSTRAHEPATISKE GALDEVEJE 4.3.68 Diagnosticere ikkeneoplastiske 4.3.69 Diagnosticere præmaligne maligne PANCREAS 4.3.70 Diagnosticere ikkeneoplastiske 4.3.71 Diagnosticere benigne neoplasier 4.3.72 Diagnosticere præmaligne maligne 19
Nr. Mål Læringsstrategi Evalueringsstrategi Uddannelsesprram Uddannelsesplan BINYRE 4.3.73 Diagnosticere ikkeneoplastiske 4.3.74 Diagnosticere neoplastiske NYRE OG URINVEJE 4.3.75 Diagnosticere ikkeneoplastiske i nyren 4.3.76 Diagnosticere benigne neoplasier i nyren 4.3.77 Diagnosticere, herunder stadieinddele, maligne i nyren Audit af beskrivelser 4.3.78 Diagnosticere ikkeneoplastiske i nyrepelvis, ureter urethra 20
Nr. Mål Læringsstrategi Evalueringsstrategi Uddannelsesprram Uddannelsesplan 4.3.79 Diagnosticere benigne neoplasier i nyrepelvis, ureter urethra 4.3.80 Diagnosticere præmaligne maligne i nyrepelvis, ureter ure-thra 4.3.81 Diagnosticere ikkeneoplastiske i blæren 4.3.82 Diagnosticere benigne neoplasier i blæren 4.3.83 Diagnosticere, herunder stadieinddele, præmaligne maligne i blæren Audit af beskrivelser 4.3.84 Diagnosticere malignitetssuspekte/ maligne celler på urinvejscytolisk materiale 21
Nr. Mål Læringsstrategi Evalueringsstrategi Uddannelsesprram Uddannelsesplan MANDLIGE GENITALIA 4.3.85 Diagnosticere ikkeneoplastiske i prostata 4.3.86 Diagnosticere, herunder stadieinddele, præmaligne maligne i prostata Audit af beskrivelser 4.3.87 Diagnosticere ikkeneoplastiske i testis, epididymis, funiculus spermaticus scrotum 4.3.88 Diagnosticere benigne neoplasier i testis 4.3.89 Diagnosticere præmaligne maligne i testis 4.3.90 Diagnosticere ikkeneoplastiske i penis 22
Nr. Mål Læringsstrategi Evalueringsstrategi Uddannelsesprram Uddannelsesplan 4.3.91 Diagnosticere præmaligne maligne i penis KVINDELIGE GENITALIA 4.3.92 Diagnosticere ikkeneoplastiske, præmaligne maligne på cervixcytolisk materiale 4.3.93 Diagnosticere ikkeneoplastiske i vulva vagina 4.3.94 Diagnosticere præmaligne maligne i vulva vagina 4.3.95 Diagnosticere ikkeneoplastiske i cervix uteri 4.3.96 Diagnosticere, herunder stadieinddele, præmaligne maligne i cervix uteri Audit af beskrivelser 23
Nr. Mål Læringsstrategi Evalueringsstrategi Uddannelsesprram Uddannelsesplan 4.3.97 Diagnosticere ikkeneoplastiske i corpus uteri 4.3.98 Diagnosticere benigne neoplasier i corpus uteri 4.3.99 Diagnosticere, herunder stadieinddele, præmaligne maligne i corpus uteri Audit af beskrivelser 4.3.100 Diagnosticere ikkeneoplastiske i tuba uterina 4.3.101 Diagnosticere maligne i tuba uterina 4.3.102 Diagnosticere ikkeneoplastiske i ovariet 24
Nr. Mål Læringsstrategi Evalueringsstrategi Uddannelsesprram Uddannelsesplan 4.3.103 Diagnosticere benigne neoplasier i ovariet 4.3.104 Diagnosticere, herunder stadieinddele, præmaligne maligne i ovariet Audit af beskrivelser PLACENTA, FOSTERHINDER OG NAVLESTRENG 4.3.105 Diagnosticere ikkeneoplastiske i placenta, fosterhinder navlestreng 4.3.106 Diagnosticere neoplastiske i placentavæv SERØSE FLADER (PERITONEUM, PLEURA OG PERICARDIUM) 4.3.107 Diagnosticere ikkeneoplastiske i cytolisk histolisk materiale 25
Nr. Mål Læringsstrategi Evalueringsstrategi Uddannelsesprram Uddannelsesplan 4.3.108 Diagnosticere maligne i cytolisk histolisk materiale DET CENTRALE OG PERIFERE NERVESYSTEM 4.3.109 Diagnosticere ikkeneoplastiske i det centrale nervesystem 4.3.110 Diagnosticere benigne neoplasier i det centrale nervesystem 4.3.111 Diagnosticere maligne i det centrale nervesystem 4.3.112 Diagnosticere neoplastiske i det perifere nervesystem OBDUKTION 4.3.113 Foretage en kompliceret voksenobduktion Struktureret observation 26
Nr. Mål Læringsstrategi Evalueringsstrategi Uddannelsesprram Uddannelsesplan 4.3.114 Udføre specielle obduktionsprocedurer Struktureret observation 4.3.115 Vejlede supervisere yngre kollegers arbejde med obduktion Undervisning af andre Struktureret observation 27
4.4 Hoveduddannelsen, andre ekspertområder Efter endt hoveduddannelse skal lægen kunne: Nr. Mål Læringsstrategi Evalueringsstrategi Uddannelsesprram Uddannelsesplan KOMMUNIKATOR 4.4.1 Vurdere modtaget information give tydelig fyldestgørende information såvel skriftligt som mundtligt til samarbejdspartnere på egen andre afdelinger Generelle kurser /eller 360-graders evaluering 4.4.2 Fungere som daglig klinisk vejleder eller hovedvejleder for uddannelsessøgende på lavere niveau SAMARBEJDER 4.4.3 Samarbejde med andre afdelinger rekvirenter, herunder indgå i teams Generelle kurser 360-graders evaluering /eller 4.4.4 Give samarbejdspartnere konstruktiv kritik Generelle kurser 360-graders evaluering /eller 28
Nr. Mål Læringsstrategi Evalueringsstrategi Uddannelsesprram Uddannelsesplan LEDER / ADMINISTRATOR 4.4.5 Redegøre for egen patoliafdelings ledelsesmæssige administrative struktur Generelle kurser 4.4.6 Redegøre for opbygningen af det danske sundhedsvæsen Generelle kurser (LAS 3) - 4.4.7 Redegøre for love, bekendtgørelser, aftaler overenskomster af betydning for det danske sundhedsvæsens funktion Generelle kurser (LAS 3) - 4.4.8 Redegøre for medicinsk teknolivurdering 4.4.9 Udføre en konkret ledelsesmæssig/administrativ opgave Generelle kurser /eller Svendborg 4.4.10 Forestå ledelsen af kolleger eller andre samarbejdspartnere, fx sekretærer eller bioanalytikere /eller 360-graders evaluering 29
Nr. Mål Læringsstrategi Evalueringsstrategi Uddannelsesprram Uddannelsesplan SUNDHEDSFREMMER 4.4.11 Anmelde arbejdsskader erhvervsbetingede lidelser Svendborg 4.4.12 Anvende viden om laboratoriemæssige risici 4.4.13 Redegøre for principperne for screeningsundersøgelser, herunder fordele ulemper 4.4.14 Redegøre for de screeningsundersøgelser, der findes på de sygehuse, hvor man er ansat under hoveduddannelsen, hvor patoliafdelingen er involveret Svendborg AKADEMIKER 4.4.15 Opsøge kritisk vurdere forskningsresultater inden for eget speciale Forskningstræning Forskningstræningsevaluering 30
Nr. Mål Læringsstrategi Evalueringsstrategi Uddannelsesprram Uddannelsesplan 4.4.16 Formulere en problemstilling for et forskningsprojekt med udgangspunkt i en aktuel praksis inden for eget speciale påvise tilstedeværende manglende viden Forskningstræning Forskningstræningsevaluering 4.4.17 Gennemføre en systematisk gennemgang af den videnskabelige litteratur Forskningstræning Forskningstræningsevaluering 4.4.18 Fortolke litteraturens resultater kritisk anvende resultaterne til en kritisk vurdering af etableret praksis Forskningstræning Forskningstræningsevaluering 4.4.19 Vurdere eventuelle organisatoriske, økonomiske etiske konsekvenser af at ændre praksis gennem udnyttelse af viden erhvervet ved litteraturgennemgang Forskningstræning Forskningstræningsevaluering 4.4.20 Formidle resultater af litteraturgennemgang samt eventuelle øvrige overvejelser Forskningstræning /eller 360-graders evaluering Forskningstræningsevaluering 31
Nr. Mål Læringsstrategi Evalueringsstrategi Uddannelsesprram Uddannelsesplan 4.4.21 Formidle resultatet af et videnskabeligt projekt skriftligt mundtligt Forskningstræning /eller 360-graders evaluering Forskningstræningsevaluering 4.4.22 Deltage i uddannelsen af kolleger andet personale Undervisning af andre Struktureret observation /eller 360-graders evaluering PROFESSIONEL 4.4.23 Arbejde i henhold til love andre forordninger, der gælder for patolers arbejde med obduktioner øvrig diagnostik 4.4.24 Udvise omhu ansvarlighed i det diagnostiske arbejde /eller 360-graders evaluering 4.4.25 Udføre arbejdsopgaver rettidigt effektivt /eller 360-graders evaluering 32
Nr. Mål Læringsstrategi Evalueringsstrategi Uddannelsesprram Uddannelsesplan 4.4.26 Evaluere egne evner kende egne begrænsninger i det diagnostiske arbejde /eller 360-graders evaluering 33