LVU Seniorernes blad Udgives af Landssammenslutningen af Voksen og Ungdomsundervisernes Seniorer

Efterår 2015 Nr. 2. årgang nr. 7 2 0 1 5

LVU Seniorernes blad Udgives af Landssammenslutningen af Voksen og Ungdomsundervisernes Seniorer Fra den afgående formands bord... side 3 Region Nord... side 5 Region Midt... side 7 Region Syd... side 8 Hovedstadsregionen og Region Sjælland... side 11 Dus med Digitalen... side 14 Seniorerne i tænkeboks forfremtiden... side 16 Lidt om bestyrelsen (CV)... side 18 Hovedbrud ved Poul Foersom... side 21 Billeder fra Seniortræf 2015... side 23 Dette nummer af bladet er redigeret af Leif Hammelev, artiklerne er skrevet af medlemmer af bestyrelserne i de fire regioner, som har en regional bestyrelse. Foto og illustrationer er af Joan Møller, Finn Noring-Agerskov og redaktøren. Artikler, gode ideer og kommentarer er meget velkomne og kan sendes til Leif Hammelev, Hedehusvej 15, 3300 Frederiksværk, eller på mail til: leifhammelev@hotmail.com eller som SMS til 61 50 68 27. Vi er meget interesseret i at vores medlemsoplysninger er opdaterede giv os derfor venligst besked når der sker ændringer. Efter at portoen på breve er steget, vil vi meget gerne kende din e-mail adresse. Vi vil gerne bruge den til at kommunikere hurtigt og billigt til alle medlemmer. Du kan blot sende os en mail med dit navn, eventuelle rettelser og teksten: Info fra LVU medlem til: leifhammelev@ hotmail.com 2

Fra den afgående formands bord Så kom solen, det har vi så sandelig også ventet på, så nu skal sommeren nydes. - LVU seniorer vil gøre hvad vi kan, med dejlige udflugter og lidt læsestof til liggestolen. For at gøre det let, har vi samlet det hele i dette lille skrift. Både nyt fra regionerne, fra landsbestyrelsen, landsgeneralforsamlingen og ikke mindst de mange gode udflugts tilbud, sammen med gamle kollegaer. Forårets, ja årets helt store begivenheder, nemlig årstræf og landsgeneralforsamlingen, er vel overstået. I år var det Region Midt der stod for arrangementet. Det var perfekt tilrettelagt. Pejsegården var som sædvanlig et dejligt sted, alle blev godt indkvarteret og med en styrkende kop kaffe og et stykke kage i maven, var vi nu rustet til et oplysende foredrag af kulturdirektør Hanne Damgård der fortalte om forandringen af Horsens, fra fængselsby til kulturby som hun havde stået i spidsen for. Næste foredragsholder var filosof mm. John Engelbrecht, og det var godt at få rørt lattermusklerne, han kan virkelig underholde en forsamling. Således opstemt var vi klar til aftenens festmiddag og dejlige samvær. Selv om vi er seniorer skal vi ikke ligge på den lade side, så tidligt op næste morgen og af sted til Horsens, for at se fængslet. Vi blev delt i to hold, turene var tidsmæsigt lige lange, det ene hold skulle klare 4 etager og det andet kun stueetagen, så nogle skulle gå meget og andre skulle stå meget men det var meget spændende. Hjem til frokost på Pejsegården, Pakke sammen på værelset og derefter til landsgeneralforsamling. Jeg bød som formand velkommen og foreslog Finn Noring-Agerskov fra Region Midt til ordstyrer. Generalforsamlingen forløb i god ro og orden - som det hedder - med få opklarende spørgsmål fra salen. Jeg var ked af at måtte meddele forsamlingen at jeg ikke kunne genopstille

til formandsposten, på grund af helbredsproblemer, som netop nu, heldigvis har vist sig ikke at være sygdom, men fejlmedicinering. Til gengæld var jeg rigtig glad over at kunne foreslå Joan Møller fra region nord til ny landsformand. Joan blev efterfølgende valgt med akklamation. Efterfølgende valg var genvalg - tillykke til alle - og tak for godt samarbejde. Tak til Finn for god ledelse af generalforsamlingen og tak til region midt for et dejligt og fint tilrettelagt seniortræf. Mannge venlige hilsener Kirsten Grove PS Formandsskiftet! I det år vi i landsbestyrelsen har samarbejdet med Joan, har vi lært hende at kende som en dygtig og samvittighedsfuld formand for sin region, derfor er det med den største tiltro vi betror hende landsformandsposten og glæder os til det videre samarbejde. Jeg siger tak for det år, der er gået, for den støtte I har vist mig som formand. - Jeg regner med at genvinde mit helbred. Problemerne opstod da jeg skulle have fornyet kørekort p.g.a. 70 års reglen. I atten år havde jeg fået den samme medicin og kørt bil uden uheld af nogen art. Nu skulle mine tabletter udskiftes med depotpiller, det burde, der ikke være problemer i, men det var der, og derfor er jeg blevet mere og mere syg som året er gået. Nu er jeg forsøgsvis gået tilbage til min gamle medicin og har fået det godt, men må altså ikke røre bilen. Jeg håber og går ud fra at der findes en løsning. Som det er nu, må jeg ikke føre bil når jeg har det godt - men godt køre bil når jeg har det dårligt. Det er ikke nogens skyld, det er bare et problem, der skal løses. Men ærgerligt for mig og eventuelle andre, der rammes af lignende problemer. K. G. 4

Sommertur til Læsø. Vi kørte tidligt om morgenen fra Aalborg til Frederikshavn for at sejle til Læsø. Vejret var godt, om bord på Læsøfærgen fik vi kaffe og rundstykker, og derefter var vi oppe på dækket og nyde udsigten. Da vi ankom til Læsø holdt der en bus, som skulle køre os rundt på øen, det gjorde den også. Vi havde en chauffør der fortalte om øen, han vidste alt om hvem der boede hvor, og hvem der var gift med hvem. Det viser sig at de fleste af dem, som bor på Læsø er i familie med hinanden. Og de fleste af dem, der bor på øen, har to job. Vi kører til Vesterø Kirke, som er en lille kirke med en flot udsmykning. På turen så vi Læsø Saltsyderi, hvor saltsyderen fortalte om, hvordan man laver salt på Læsø, og om hvordan saltet bruges i mange produkter og bade. På turen kom vi også til Læsø Uldstue, hvor vi så alt hvad de laver af uld, der var tøj til alle 5

aldre, et meget flot håndværk, som de solgte i butikken. I Byrum var der en pause, hvor vi købte mad i den lokale Brugs. Maden indtog vi i det fri, mens vi nød det dejlige vejr. Vi var også på besøg på Museumsgården, hvor alt fra gammel tid var gemt. Generelt er de fleste tage på gårdene på Læsø lavet af tang. Tagene er flotte og meget kraftige, og man prøver at lappepå dem, når de går i stykker eller slides, der er bare ikke så meget tang tilbage så det erblevet dyrt både at lave nye tangtage og reparere de gamle. Efterårstur til Rebild onsdag den 16. 09. 2015. Vi mødes ved banegården i Aalborg kl. 13.00 og kører til Rebild for at besøge Spillemandsmuseret. Der kan vi drikke en kop kaffe. Tilmelding senest den 09. 09. 2015. Julefrokost onsdag den 02. 12. 2015. Vi holder julefrokost hos Jutta Bang igen i år i hendes smukke hjem. Vi får dejligt hjemmelavet mad, så gå ikke glip af det, for det smager rigtigt godt. I skal huske at have en ting med til pakkespillet, helst en ting I gerne selv vil vinde. Vi i bestyrelsen ønsker jer alle en glædelig og et godt nytår. Pris: 70,00 kr. for julefrokost, en snaps og en øl. Jutta bor Mosebrinken 26, Gug. - Tilmelding senest den 25. 11. 2015 Joan Møller tlf. 29 60 76 78. Jutta Bang tlf. 98 14 91 16.

I det tidlige forår arrangerede Århus-gruppen et spændende besøg på Moesgaard Museum hvor en yderst kompetent og vidende rundviser guidede os rundt i det smukke, nyetablerede bygningsværk med interessant møde med kulturhistoriske museumsoplevelser. Umiddelbart forinden indtog vi, samtidig med afviklingen af vores generalforsamling i Region Midt, friskbrygget kaffe med veltilberedt hjemmebagt brød, serveret i museets cafe i den meget flotte ankomsthal. Interiør fra cafeen på Moesgaard Hvad der venter os fremadrettet. Brikkerne til vores nært forestående sommer tur til Hjerl Hede skulle være fuldstændig på plads. Der er arrangeret kaffe med en bid brød fra lokal bager. En lille skarp til ganen, hvorefter vi guides rundt i hestevogn af en lokal guide med en fortid som underviser, skarp på egnen og dens særkende (Jens Langkniv, Natmænd og Rakkere med flere). I skrivende stund har op imod 20 deltagere tilmeldt sig turen. Der er tale om samkørsel, hvor deltagerne støder til på vejen mod vest. Der venter os en forhåbentlig indholdsrig dag, med indtryk fra en svunden tid. 7

Vi har sørget for proviant til formiddagskaffen med sædvanligt tilbehør. Der er medbragt frokost, der nydes i overbygget Madpakkehuset Senere på året går turen til Viborg-området med rundvisning i domkirken. Herefter begiver vi os 4 km mod Rindsholm Kro og Hotel, hvor kroens indehaver beretter om etablering af mindelund for samtlige udsendte fra alle værn der under tjenesten har repræsenteret FN, NATO, OSCE og EU. Midt i november arrangeres vores vintertræf i Randers. Et spændende møde med en pensioneret politiassistent, der i 4 år drog til søs i sin egen sejlbåd, som via Randers Fjord førte ham gennem Nordsøen, Atlanten og Biscayen med Middelhavet som mål. Som altid bliver der plads til en sang eller 2 af dem, vi holder af. Vi afslutter dagen med en veltilberedt frokost og en kaffetår til at ta` hjem på efter en god dag i vores fællesskab. Torsdag den 11. juni mødtes en lille flok LVU ere ved hovedindgangen til Den fynske Landsby i Odense De fleste havde ikke været der i mange år, og det var et glædeligt gensyn. - For mit eget vedkommende havde jeg ikke været der siden omkring 1970, hvor jeg derude havde mit daglige arbejde i sommermånederne, som kostumier på Claus Paghs nystartede HCA festspil. - Festspillene lever i bedste velgående den dag i dag, omend i en moderniseret form. Tilbage i halvfjerdserne var det den berømte Freddy Albeck der læste eventyrene og børnene mimede til. Man kan undres over at en verdens-berømthed som Freddy Albeck hver sommer kom til Odense for at optræde i en børneforestilling, men alt har sin forklaring, han var Claus Paghs onkel. 8

Det var et glædeligt gensyn. Landsbyen, der blev opbygget under 2. verdenskrig, var nu tilgroet, træerne var blevet store, man kunne se at byen, ligesom var faldet til i landskabet. Tommerup præstegård havde fået åbnet mange flere stuer og rum, og man fornemmede, hvor mange mennesker, der skulle til, for at få dagligdagen til at fungere på sådan en stor gård. Efter godt et par timers traven rundt, kørte vi til det nærliggende Carlslund, et ca.130 år gammelt traktørsted, der ligger i Fruens Bøge, odenseanernes dejlig skov. Stedet er kendt for sine æggekager og dem skulle vi selvfølgelig smage, og de var ligeså gode som forventet, vi havde en virkelig skøn dag i den forårsgrønne skov. Vi skal glæde os over, at vi var der, for det varer længe, inden de næste æggekager bliver serveret på Carlslund. 10 dage senere brændte traktørstedet ned til grunden, brandårsagen er stadig uopklaret, men Carlslund skal genopbygges det er der enighed om. Man kan dog stadig smage fynsk æggekage i Odense, nemlig hos Jytte og Susanne på Boulevard kroen, de er begge uddannede på Carlslund og hvert sted har sine tilhængere, nu holder de æggekagerne varme, indtil Carlslund igen kan levere. 9

Som omtalt i forrige nummer går næste udflugt til Frøbjerg festspil for at se fore-stillingen BYENS BEDSTE HOREHUS. Men bare rolig, arrangørerne har lovet at fore-stillingen er så ærbar, at alle kan deltage, så jeg håber vi ses. Foreløbig er datoen sat til 5 august, men den kan blive flyttet en eller to dage. Vi mødes ved den store flagstang kl. 17.30 medbring madkurv, så spiser vi sammen inden foretillingen. - Adr. er Frøbjerg Bavnehøj Frøbjergvej, 556o Aarup. - Tilmeldingsfristen er udløbet, men ring bare alligevel, på 64791661 eller mail storevistorp@gmail.com så klarer vi den sikkert alligevel. LVU giver 100 kr. til billetten, gæster betaler selv, ca. 2oo kr. Sommerens sidste udflugt går til Manø - Heldagstur incl. middag på Manø. - Vi mødes ved Vadehavscentret kl. 9.30 Adressen er Okholmvej 5, Vester Vedsted, 6760 Ribe Tilmelding senest 15. august til Per Friis tlf. 74584673 Mail per@friis-online.dk LVU betaler for medlemmer - gæster ca. 200 kr. God sommer og på gensyn Kirsten Grove 10

Vores besøg på Flynderupgaard havde vi optimistisk valgt at lægge midt i april i den tro, at de tidligere års milde vintre og tidlige forår var noget der var kommet for at blive, som man siger, men det kom altså ikke helt til at passe i år. Da dagen oprandt, var det faktisk både vådt og koldt, så i stedet for at starte med at gå på museum og bagefter spise frokost, valgte vi at starte med at spise tidlig frokost. Om Flynderupgård Flynderupgård har navn efter en lille forsvunden landsby, der hørte under Esrum Kloster og navnet kendes helt tilbage fra 1200-tallet. Under reformationen 1536 overgik gården til kongen, som ca. 30 år senere afgav gården til Helsingør Almindelige Hospital. Hospitalet solgte ud af sine jordbesiddelser i 1803 og en konsul, Simon Borserondo, blev den første private ejer af Flnderupgård. Senere fulgte flere private ejere, men i 1915 overtog kaffegrosserer Rasmussen gården og der skete store forandringer. De store avlsbygninger med stalde og den store hejselade blev opført og hovedbygningen fik ny hovedtrappe og terrasse mod haven. Desuden indlagdes centralvarme og indrettet flere værelser på 1. sal. Årstallet 1915 står stadig over hovedindgangsdøren. I 1929 købte direktøren for Palladium Film Flynderupgård, som blev anvendt som kulisse i flere af hans film. Under 2. verdenskrig blev Palladiums råfilm gemt i stengrotten på en udsigtshøj vest for hovedbygningen. 11

I 1978 solgtes Flynderupgård til Helsingør Kommune, der indrettede den som egnshistorisk museum. Museet Den Museale del kom til Flynderupgaard fra Espergærde skole, hvor en tidligere lærer, Arne Meyling, havde opbygget en stor historisk samling, der omfattede såvel en betragtelig oldsagssam ling, som en samling af nyere etnografisk materiale. Hans samling blev hurtigt så stor, at sognerådet oprettede et lille museum på skolen, som blev statsanerkendt. Denne udstilling blev siden hen udviklet til Egnsmuseet Flynderupgård. Meylings udstilling blev en blanding af traditionel genstandspræsentation og større og mindre panoramaer. Blandt museets udstillinger var en komplet bondestue og en komplet fiskerstue et sidestykke til Nationalmuseets tilsvarende udstilling. Da museet flyttede fra skolen til Flynderupgård, blev udstillingen udvidet med genstande indsamlet fra Øresundskystens fiskerlejer. Udover selve Udstillingen rummer Flynderupgaard også et historisk landbrug der tager udgangspunkt i livet på landet i 1930 erne. De gamle stalde, hejseladen, høstmaskinerne og landbrugsredskaberne er ikke kun udstilling. Her drives et landbrug, som forsøger at tilnærme sig tiden for næsten 100 år siden, og ud over maskiner og redskaber findes der jyske heste, røde danske malkekøer, bacongrise, får, høns og ænder. Alt, der bliver dyrket, og alt, der bliver slagtet, bliver anvendt på gården eller i det historiske spisehus, der i dag 12

er en del af museet. Det gælder også frugt og bær samt grøntsager og blomster fra køkkenhaven. I Spisestuen, der i dag er en del af museet, bliver der serveret mad fra 1930 ernes landkøkken: sulevælling, ærtegrød med flæsk, bollemælk, forloren hare, skipperlabskovs og meget andet. Der er en ny varm ret hver uge, og det er altid muligt at få en skål varm grød. Og her i Spisestuen startede vores besøg. Vi indledte måltidet med grød, rigtig byggrød med kanelsukker og smørklat og herefter 3 små hapser med godt hjemmebagt brød til. Jeg husker en dejlig hjemmelavet leverpostej og syltede rødbeder men også et lille stykke mørt kød i en dejlig brun sovs. Kokken præsenterede maden og fortalte, at alt til måltidet var fremstillet af råvarer, som man fik fra deres egen gård, som lå lige uden for vinduet. Nogle af os valgte at drikke en Wibro Porter fra det gamle bryggeri i Helsingør til, ikke noget dårlig valg! Bagefter skulle vi så se udstillingerne, men jeg må med skam melde, at snakken gik så hyggeligt omkring bordet, at det kun blev til en kort rundgang. Men en god oplevelse var det i hvert fald og en dejlig dag. Efterårets program kan ses på de 4 midtersider, der kan tages ud og gemmes! 13

Dus med digitalen... Så blev vi digitale alle sammen. November 2014 blev regeringens mål opfyldt, sådan da. Jeg mangler, jeg har nemlig valgt det fra. Det er der flere tusinde andre, der har gjort i Assens kommune, det er min hjemkommune, så det er der, jeg kender tallene fra. Rundt om i landet er resultatet det samme, efter hvad jeg har fået oplyst. Det er de tal der er tilgået handicap rådene. Hvor jeg som medlem I Assens kommune, har adgang til. Det lyder jo besnærende og nemt at modtage alt post på computeren. Desværre har myndighederne oplyst mere om fordelene end konsekvenserne. Det kan bedst beskrives ved en morsom historie, jeg hørte i fjernsynet forleden. Det var et interview med en pilot, der var blevet omskolet til et nyt fly, reporteren spurgte: Er det rigtigt at piloterne faktisk er overflødige, og at flyets computere kan starte, flyve og lande selv Ja, svarede piloten. Reporteren udbyggede spørgsmålet: Når jeg tænker på alle de mange gange, min PC driller og går ned, sker det aldrig på et fly? Hvortil piloten svarede: Det vil du virkelig ikke bryde dig om at få at vide. Nej så sandt, så sandt, der er oplysninger, man helst er foruden. Hvad har det så med det digitale Danmark at gøre? Desværre meget, myndighederne har, gennem en hel del oplysningsmateriale, fortalt om alle fordelene. Om friheden til selv at bestemme, hvornår man vil ordne sine forretninger med banken, kommunekontoret, lægen, bilsyn, sygehuset o.s.v. Bagsiden er - at man fra myndighedernes side har lagt alt ansvar over på borgeren, og at det er borgerens problem at anskaffe en computer for egen regning. Det kan godt rive lidt i folkepensionen, og det er jo desværre ikke alle, heller ikke blandt vore medlemmer, der har ekstra selvpensionering. 14

Men det er dog nogle af de ting, man med god vilje kan få til at fungere. Man kan altid gå på borgerservice eller på biblioteket og få hjælp. Det kræver bare at man kan gå eller køre, somme tider op til 20 km væk og er parat til at udlevere sine mest personlige oplysninger til vildt fremmede det åbner en ladeport for misbrug og identitetstyveri. Der er desværre en hel del problemer, som borgeren ikke har indflydelse på, som alene skyldes at myndighederne ikke har gjort deres forberedelser ordentligt. Der er eksempler på ægtefæller eller børn, der har oprettet digitale postkasser for pårørende, der ikke selv kan betjene dem. Det kan give store problemer, i tilfælde af at vedkommende dør. Så lukker alt ned, undtagen den digitale postkasse, og kommunen vedbliver at skrive til en postkasse, der ikke kan åbnes, af de efterladte, der skal ordne det praktiske omkring boet. Eller langvarig sygdom hvor vedkommende er i koma, eller på anden måde ikke er i stand til at betjene eller give tilladelse til at andre,der kan tage sig af problemerne. Der er desværre mange situationer, der ikke er tænkt igennem fra myndighedernes side. Men det er jo også lige meget, for fra 1. november 2014 var det jo borgerens pligt selv at finde ud af det hele. Ja jeg lyder måske lidt bagstræberisk og maskinstormeragtig, men jeg vil gerne stadig have en pilot til at gribe ind hvis systemet går ned, eller andre skal hjælpe. Det er lettere at dampe et vigtigt brev op end at hacke sig ind på en digital postkasse. Begge dele er ulovligt, og begge dele kan være nødvendige for at samfundet kan fungere, men det har det nye system ikke taget højde for. Og så er der lige den med kørekort-fornyelsen, når du fylder 70 år. Før tog det ca. 3 uger, men nu har man centraliseret og effektiviseret og nu tager det ca. tre måneder. Det burde ikke betyde så meget for den enkelte. Man får jo en køreseddel, der er bare den lille hage ved en køreseddel at den ikke kan bruges uden for landets grænser. Så husk at bestille kørekort i god tid, hvis du skal syd på til sommer. 15

Den næste i rækken af kommunale rådgivere, bliver sikkert en hvad -gør vi hvis -person - ligesom vi allerede kan få en hjemme hosser, hvis man ikke kan klare det selv God fornøjelse på digitalen Kirsten Grove LVU - seniorerne i tænkeboks for fremtiden. I valgkampen har vi fulgt partiernes bestræbelser på at visualisere og konkretisere deres parti og valgprogrammer. - med større og mindre held. Samtlige partiledere har efter tur været i stolen for at svare på mediejournalisternes nærgående spørgsmål. Der arbejdes altså intenst på at fremstå så klart og begavet som muligt. I LVU - seniorer bliver vi ret beset mindre og mindre synlige, og vore medlemmer kan have svært ved at udtrykke, hvad foreningen egentlig står for. Det kan vi faktisk ikke være bekendt, og derfor kalder jeg til samling. Lad os sammen finde ud af, hvordan vores profil skal være. I det følgende har jeg konstrueret et eksempel, som udtrykker det modsatte af, hvad jeg kunne ønske mig. En mediejournalist stiller spørgsmålene, som besvares af foreningens fiktive formand. 16

Her kommer så spørgsmål og svar: LVU profil i nyt lys: Hvad er så opgaverne? Vi kender ganske vist ikke opgaverne, men vi yder det dobbelte. Hvad kan det så blive til? Hos os kan enhver blive, hvad han vil, om han vil det eller ej. Hvad vil I så? Vi ved ganske vist ikke, hvad vi vil - men det vil vi for fuld kraft. Hvad lykkes så? Hvor vi er lykkes intet. Men vi kan ikke være overalt. Hvad gør I så nu? Enhver gør, hvad han vil,- ingen gør, hvad han skal, - men alle går med. Hvad præger så arbejdet? Hektiske gøremål erstatter åndelig vindstille. Hvad så med samarbejdet? Hos os arbejdes der hånd i hånd,-hvad der ikke lykkes for den ene - lader de andre ligge. 17

Hvor står din forening så? Mennesket står i centrum - og er så i vejen for alle. Hvilken vej går det så? Det er hovedsagen, at det går fremad, - retningen er ligegyldig. Har I brug for alle i foreningen? Hos os er ingen unyttig. Man kan altid tjene som et dårligt eksempel. Kære LVU - seniorer! Hvis du blev provokeret eller inspireret til handling, så vil vi gerne have dine forslag til formuleringer. Send dem snarest muligt til foersom@ fritid.tele.dk Lidt om bestyrelsen... På bagsiden af bladet finder du bestyrelsen med navn, adresse og billede, men flere af vore medlemmer har ønsket også at vide lidt mere om personerne. Derfor har redaktøren bedt om et CV...det kommer her: 18

Kirsten Grove: Hvilke veje har ført mig til LVU seniorer. Det kan blive svært at klemme 70 indholdsrige år ind i en lille præsentation, men jeg skal prøve. Jeg er født i Faaborg, forlod skolen med en god gammeldags realeksamen, dernæst uddannet faglærer i beklædnings fremstilling fra Odense Fagskole, endnu en uddannelse som driftleder i konfektionsindustri. Med disse to uddannelser der supplerer hinanden, har jeg prøvet næsten alt inden for beklædning. Jeg har undervist alle, fra ungdomsskoleelever til håndarbejds- og seminarielærere Udviklet nyt mønstersystem til hobbysyersker. Arbejdet med teaterkostumer. Været konsulent for de største konfektionsfirmaer i Danmark Været aktiv først i DAUF dernæst i LVU, jeg tror jeg begyndte i1968 Det eneste jeg ikke rigtig har prøvet er at have tid NOK til at dyrke og nyde min have. Poul Foersom: Født 1930. Læreuddannelsen fra Th. Langs Seminarium i 1953. Lærer i Randers 1953-62. Samtidig leder af Randers Ungdomsskole fra 1956 til 1962. Amtskonsulent for ungdomsundervisningen i Randers Amt 1962-1970. Amtskonsulent for Fritidsundervisningen i det nye Århus Amt fra 1970 til 1991. Herefter pensionist. Medlem af LVU-Seniorer siden 1991. Formand 2001-2003. Formand for Region Midt i vekslende perioder. 19

Leif Hammelev: Født 1938. Læreruddannelsen fra Hellerup Seminarium 1963. Lærer i Tårnby kommune 1963 70. Skolekonsulent for Uddannelses og Erhvervsorientering i Albertslund kommune og deltidsansat erhvervsvejleder ved Arbejdsformidlingen i København 1970 77. Ansat som skoleleder ved kursusskolen Holmen og konsulent for forsvarets civil uddannelse i Danmark ved FCU (Forsvarets Civil Uddannelse) 1977-81. Erhvervsvejleder ved Arbejdsformidlingen i Storkøbenhavn 1981 2002. I perioden 1990-97 udlånt 2 dag om ugen til RUE (Rådet for Uddannelses- og Erhvervsvejledning) og i perioden 1997-2002 til Arbejdsmarkedsstyrelsen 3 dage om ugen. Herefter pensionist. Formand for LVU-Seniorer 2007-2014. Joan Møller: Jeg er en Aalborg pige, årgang 1950, der har lavet mange forskellige ting. Det der er relevant nu, er vejen til det, jeg kan i dag. Ansættelse og frivilligt arbejde på TV Aalborg og Aalborg Nærradio, hvor jeg var i flere år. Firma i eget hjem, gjorde at jeg tog en kontoruddannelse, derfra har jeg arbejdet ved AOF i Aalborg, hvor jeg både var kontorassistent og vejleder. Dernæst var jeg ansat ved Dansk Bilglas som Blæksprutte. Videre til AOF igen som vejleder og underviser på jobcenter i Års. Jeg har bestridt flere formandsposter igennem mit liv. Leif Søborg: Født i Fredericia og student fra Fredericia Gymnasium 1958. Læreruddannelsen fra Skive Seminarium i 1965. Lærer på Dagnæs Skole 1965-1967. Lærer på Vemb Skole 1967-1996. Dernæst ansat på Herning HF og VUC 1996-2002, hvorefter jeg gik på pension. 20

Hvad står disse mærkelige gamle ord for? 1. HØRKRÆMMERGÅS a: Et gammelt ord for en flaske brændevin købt i løs vægt hos hørkræmmeren b: Et øgenavn for en spegesild også købt hos hørkræmmeren eller c: En julegås af den slags der ikke havde meget sul på kroppen 2. GLIP? a: Et fiskeredskab man brugte, når man fangede ål på lavt vand i fjordene, b: Et lukketøj med hægter og maller i visse folkedragter eller c: Et af fortidens gode gamle kortspil 3. BÆNDESNUDE? a: En gammel dansk egnsret, der skulle serveres brændende varm, b: Et udtryk for at stikke sin næse i noget og slippe skidt fra det eller c: Et kælenavn for en bestemt økse, som skovhuggerne brugte 4. SALOPPE? a: En hunderace, der stammer fra Persien, b: Et gammelt udtryk for det fartøj, der i dag kendes under navnet Chalup eller c: Navnet på et ærmeløst klædningsstykke, der hører de gamle folkedragter til 5. SKOMAGERKUGLE? a: Lollandsk udtryk for regnvejrssky, der regner skomagerdrenge ned, b: Jysk udtryk for tunge æbleskiver eller c: Glaskugle med vand, der som et brændeglas samlede tællepråsens lys, når skomageren skulle slå pløkke i 6. FUTHARK? a: Navnet på vores første urnordiske runealfabet, b: En betegnelse for den første mekaniske roehakker eller c: Et gammelt jysk udtryk for det man i dag forstår ved en skruebrækker 7. HABERDUDAS? a: Et vrøvleord på linie med dippedutter og himstergimser, b: Et udtryk for en kæmpe lussing eller et andet meget voldsomt slag eller c: Det samme som en gøgler og en bajads 21

8. KINUSKI? a: Et grønlandsk ord, der kan oversættes til et udtryk som Av for katten, b: En slags russiske flødekarameller, der er yndet som julekonfekt eller c: Et norsk varemærke for verdensberømte ski HER ER SVARENE PÅ DEMENSQUIZZEN FRA SIDSTE BLAD. 1. Spørgsmål: Svar: Hvis du svarede, at du ligger på førstepladsen, så tager du helt fejl! Hvis du overhaler andenpladsen og overtager hans plads, så er du på andenpladsen! 2. Spørgsmål: Svar: Hvis du svarede næstsidst, så tager du fejl - igen. Sig mig lige engang, hvordan bærer du dig ad med at overhale den sidste person? 3. Spørgsmål: Svar: Fik du 5000? Det korrekte svar er faktisk 4100. 4. Spørgsmål: Svar: svarede du Nunu? Nej -- selvfølgelig hedder hun ikke det. Hun hedder Mary! Læs spørgsmålet igen! 5. Spørgsmål: Svar: Det er faktisk ret nemt! Han åbner munden og spørger efter et par solbriller... Venlig hilsen Poul Foersom. 22

23

Joan Møller, Formand Bellisvej 7 8380 Vestbjerg Tlf: 29 60 76 78 joancarl@10mb.dk Formand Region Nord Poul Foersom, næstformand Panvej 11 8900 Randers Tlf: 23 43 77 33 foersom@fritid.tele.dk Formand Region Midt Leif Søborg Nielsen, kasserer Kløvervænget 8 7570 Vemb Tlf: 97 48 13 90 leif-soeborg@mail.dk Leif Hammelev, sekretær Hedehusvej 15 3300 Frederiksværk Tlf: 47 74 68 27 Mobil: 61 50 68 27 leifhammelev@hotmail.com Formand Region Hovedstaden & Region Sjælland Kirsten H. Grove Vistorpvej 35, Store Vistorp 5620 Glamsbjerg Tlf: 64 79 16 61 Kirsten@storevistorp.dk Formand Region Syd 24