Kerteminde Kommune. Juni 2015

Kerteminde Kommune Juni 2015 STRATEGISK MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL LOKALPLAN NR. 273 OG FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 23 FOR UDVIDELSE AF ERHVERVSOMRÅDET LINDØ INDUSTRIPARK

PROJEKT Miljøvurdering af forslag til lokalplan nr. 273 og forslag til kommuneplantillæg nr. 23. for udvidelse af erhvervsområdet ved Lindø Industripark. Kerteminde Kommune Projekt nr. 220419 Version 1 Dokument nr. 1216446393 Version 1 Udarbejdet af LNB Kontrolleret af LOE Godkendt af HKD NIRAS A/S CVR-nr. 37295728 T: 8732 3232 D: 8732 3204 Åboulevarden 80 Tilsluttet FRI F: 8732 3200 M: 2920 7480 Postboks 615 E: niras@niras.dk E: loe@niras.dk 8000 Aarhus C

INDHOLD 1 Indledning... 4 1.1 Baggrunden for udvidelse af erhvervsområdet Lindø Industripark i Kerteminde Kommune... 4 1.2 Planforslag og SMV... 5 1.3 Proces for SMV... 5 1.4 Læsevejledning... 5 2 Ikke-teknisk resumé... 7 2.1 Hvad er en miljørapport... 8 2.2 Projektbeskrivelse og baggrund for projektet... 8 2.3 Miljøforhold...10 2.3.1 Visuel påvirkning af landskabet...10 2.3.2 Trafikafvikling...10 2.3.3 Støj fra området...11 2.3.4 Overfladevand og afvandingskanaler...11 2.3.5 Emissioner...11 2.4 Alternativer...12 3 Afgræsning af Lokalplan og kommuneplantillæg... 13 3.1 Præsentation af planen...13 3.1.1 Området...14 3.1.2 Områdets indretning...14 3.1.3 Vejadgang og befæstede arealer...16 3.1.4 Terrænreguleringer...16 4 Afgrænsning af miljøvurderingen... 17 4.1.1 Miljøvurderingsloven...17 4.1.2 Høring om SMV scoping...17 5 Alternativer... 18 5.1 0-alternativet...18 6 Visuel påvirkning af landskabet... 19 6.1 Metode...19 6.2 Eksisterende forhold...20 6.3 Miljømål...20 6.4 Vurdering af miljøpåvirkninger...20 6.4.1 Påvirkning af landskabet...21 6.4.2 Påvirkning fra arbejdsbelysning...27 6.5 Kumulative effekter...28 6.6 Afværgeforanstaltninger...28 6.7 Overvågningsprogram...28 6.8 Eventuelle mangler ved miljøvurderingen...28 7 Trafikforhold... 29

INDHOLD 7.1 Metode...29 7.2 Eksisterende forhold...29 7.3 Miljømål...30 7.4 Vurdering af miljøpåvirkninger i anlægsfasen...30 7.5 Vurdering af miljøpåvirkninger i driftsfasen...30 7.6 Kumulative effekter...31 7.7 Afværgeforanstaltninger...31 7.8 Overvågningsprogram...31 7.9 Eventuelle mangler ved miljøvurderingen...31 8 Støj fra området... 32 8.1 Metode...32 8.2 Eksisterende forhold...33 8.3 Miljømål...36 8.4 Miljøpåvirkninger i anlægsfasen...37 8.5 Miljøpåvirkninger i driftsfasen...38 8.5.1 Støj fra portalkran...38 8.5.2 Støj fra drift af virksomheder og aktiviteter i lokalplanområdet..40 8.6 Kumulative effekter...41 8.7 Afværgeforanstaltninger...41 8.8 Overvågningsprogram...41 8.9 Eventuelle mangler ved miljøvurderingen...41 9 overfladevand og afvandingskanaler... 42 9.1 Metode...42 9.2 Eksisterende forhold...42 9.3 Miljømål...42 9.4 Miljøpåvirkninger i anlægsfasen...42 9.5 Miljøpåvirkninger i driftsfasen...44 9.6 Kumulative effekter...44 9.7 Afværgeforanstaltninger...44 9.8 Overvågningsprogram...45 9.9 Eventuelle mangler ved miljøvurderingen...45 10 EMISSIONER... 46 10.1 Metode...46 10.2 Eksisterende forhold...46 10.3 Miljømål...46 10.4 Påvirkninger i anlægsfasen...47 10.5 Påvirkninger i driftsfasen...47 10.6 Kumulative effekter...48 10.7 Afværgeforanstaltninger...48 10.8 Overvågningsprogram...48 10.9 Eventuelle mangler ved miljøvurderingen...48

INDHOLD 11 referencer... 49 Bilag Bilag 1: Bilag 2: Scoping Udvidelse af kranspor m.m. Ekstern støj.

1 INDLEDNING 1.1 Baggrunden for udvidelse af erhvervsområdet Lindø Industripark i Kerteminde Kommune Lindø Industripark ønsker mulighed for at udvide og omstrukturere sine aktiviteter af erhvervsområdet mod syd, herunder bl.a. en forlængelse af kransporet for den eksisterende portalkran. Plangrundlaget ønskes desuden revideret, idet der også i dette område ønskes mulighed for at bygge i flere etager frem for den gældende ene etage. Også nye bygninger vil typisk have et stort omfang og bestå af meget højloftede rum, som vil optage hovedparten af bygningsvolumen. Der vil dog også ofte være en række rum med begrænset højdebehov, som således passende vil kunne placeres oven på hinanden indenfor eller i tilknytning til den primære bygningskrop. I de primære erhvervsområder tænkes terrænet generelt hævet til ca. kote 2.5 (hensyn til klimatilpasning), og eksisterende drænkaneler m.v. tilstræbes flyttet og/eller rørlagt således at de ikke skaber unødige indre barrierer for den fremtidige erhvervsudvikling. Arealet ligger i forlængelse af det eksisterende industriområde ved Lindø Industripark. En del af planens område er i dag i brug som industriområde, mens den resterende del er dyrkede landbrugsarealer og arealer med træbeplantning. Figur 1-1: Placering af Lindø Industripark og planområdet. 4

1.2 Planforslag og SMV Kerteminde Kommune har udarbejdet forslag til lokalplan nr. 273 for området, som sammen med forslag til kommuneplantillæg nr. 23 er omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer (SMV). Planerne optræder på miljøvurderingslovens (Miljøministeriet, 2013) bilag 4 pkt. 11a i lov om miljøvurdering af planer og programmer. Formålet med en SMV er at minimere miljøpåvirkningerne som følge af planlægningen. Planerne er screenet, og de er fundet SMV-pligtige. Der er foretaget en scoping, der fastlægger omfanget af vurderingerne. Scoping er vedlagt i bilag 1. 1.3 Proces for SMV Procesdiagram for vurdering af virkninger på miljøet (SMV) og planforslag er vist i Figur 1-2. Forud for miljøvurderingen har der været en indledende høring af Kerteminde Kommune vedrørende miljøvurderingens afgrænsning. Kerteminde Kommune har afgivet svar, at de ikke har yderligere tilføjelser. Figur 1-2: Procesdiagram På nuværende tidspunkt er processen nået til 3. fase, hvor miljørapporten fremlægges i en 8 ugers offentlighedsperiode. I denne periode er der mulighed for at komme med bemærkninger og indsigelser til Kerteminde Kommune. I sidste fase i processen skal Kerteminde Kommune tage stilling til de indkomne bemærkninger, og om dette giver anledning til eventuelle tilpasninger, inden planerne vedtages endeligt. 1.4 Læsevejledning Rapporten er inddelt i to overordnede dele: Første del (kapitel 1-5) indeholder efter nærværende indledning et ikke teknisk resumé. Herefter opridses de grundlæggende forudsætninger for planerne med 5

beskrivelse af disponering af området og afgrænsning af miljøvurderingen, alternativer samt planlægningsmæssige rammer og bindinger i området. I anden del (kapitel 6-10) miljøvurderes emner, der berøres af planens realisering, som visuel påvirkning af landskabet, trafikafvikling, støj, påvirkning af overfladevand og afvandingskanaler samt emissioner. I hvert kapitel redegøres for metodiske forudsætninger for vurderingerne af emnet, eksisterende forhold, miljømål, miljøpåvirkninger, evt. kumulative effekter, afværgeforanstaltninger, overvågningsprogram og eventuelle mangler ved miljøvurderingerne. Bagerst i hovedrapporten i afsnit 11 er indsat en referenceliste. Hovedrapporten ledsages af bilag 1 og 2. Bilag 1 indeholder scoping en, mens bilag 2 rummer fotos og visualiseringer fra området. Rapport vedr. ekstern støj ved udvidelse af Lindø Industripark findes i bilag 3. 6

2 IKKE-TEKNISK RESUMÉ Denne miljørapport indeholder en miljøvurdering af plangrundlaget for en udvidelse af erhvervsområdet Lindø Industripark. Området terrænreguleres til kote 2,5, og giver mulighed for en sporforlængelse for Lindø Industriparks portalkran, således at anvendelsen af denne kan udnyttes mere optimalt. Udvidelsen giver også mulighed for erhvervsbebyggelse i 30-45 meters højde. Området er beliggende lavt i forhold til vandspejlet i Odense Fjord, og derfor findes der et system af drænkanaler gennem området. Med realiseringen af planerne er det nødvendigt at omlægge de fleste af disse kanaler. Afgrænsningen af lokalplan og kommuneplanramme er markeret på nedenstående kortudsnit. Figur 2-1: Lokalplanafgræsning samt delområder. 7

Figur 2-2: Kommuneplanrammer. 2.1 Hvad er en miljørapport Kerteminde Kommune har vurderet, at de potentielle miljømæssige konsekvenser af planerne for udvidelsen af Lindø Industripark har et omfang, som betyder, at der skal udarbejdes en tilhørende SMV. SMV står for strategisk miljøvurdering. Formålet med den er at vurdere potentielle miljøpåvirkninger som følge af planlægningen og foreslå tiltag til at minimimere påvirkningerne. Nærværende miljørapport er udarbejdet, således at den behandler miljøforhold i henhold til lovbekendtgørelse nr. 939 af 3. juli 2013 om miljøvurdering af planer og programmer (Miljøministeriet, 2013). 2.2 Projektbeskrivelse og baggrund for projektet Portalkranen i Lindø Industripark udgør grundstammen i erhvervsområdets vestlige rand, idet den kan flytte godsemner på langs og tværs af arealerne omkring og i sydlig forlængelse af dokken. Portalkranen anvendes til flytning af store godsemner bl.a. til og fra skibe. På land flytter kranen godsemner internt for virksomheder under kranen og til oplagring i kranens arbejdsområde. Antallet af godsemner til oplag er stigende, hvorfor lagerkapaciteten under kranen ønskes øget. Kransporet med underliggende oplagsarealer planlægges derfor forlænget ca. 500 m mod sydvest. 8

Samtidigt ønskes de omkransende erhvervsområder genplanlagt og udvidet, idet den gældende lokalplan ønskes opdateret, ligesom yderligere arealer lokalplanlægges med det formål at skabe grundlag for etablering af produktions- og lagerfaciliteter, der kan drage nytte af portalkranen, og de øvrige faciliteter og erhvervsmiljøet generelt i Lindø Industripark. Formålet med kommuneplantillægget nr. 23 og forslag til lokalplan nr. 273 er at muliggøre en udvidelse af erhvervsområdet mod syd og en forlængelse af kransporet for den eksisterende store portalkran. Lokalplanområdet opdeles i fire delområder med tilhørende bestemmelser for anvendelse og højde af bygninger og anlæg. Delområderne benævnes i lokalplanen delområde I IV og fremgår af Figur 2-3. Den bebyggelse, som lokalplanen giver mulighed for, disponeres således, at den tilladte bygningshøjde er størst i delområde I, ind imod den eksisterende industripark, mens den tilladte bygningshøjde er lavere i delområde II, ud imod landskabet er lavere. I delområde I er den maksimale bygningshøjde 45 meter, mens den i delområde II er 30 meter. I delområde III kan der bygges i op til 8,5 meters højde, mens der ikke kan bygges i delområde IV med undtagelse af mindre tekniske anlæg bl.a. i forbindelse med forsinkelsesbassiner for overfladevand. Lokalplanen giver mulighed for at bygge i mere end én etage. Figur 2-3: Kortet viser lokalplanområdet med de fire delområder I - IV. Det skraverede område er aktionsområdet for portalkranen. 9

Lokalplanområdet vejforsynes ved tilslutning til eksisterende eller planlagte veje i det tilgrænsende erhvervsområde. Der etableres således ikke nye vejadgange til vejnettet uden for Lindø Industripark. 2.3 Miljøforhold Etableringen af udvidelsen af erhvervsområdet kan medføre påvirkninger af forskellige miljøforhold. I miljørapporten er der foretaget en vurdering af påvirkninger af en lang række emner. I nedenstående gennemgås disse. Der er tale om: Visuel påvirkning af landskabet, trafikafvikling, støj fra området, påvirkning af overfladevand og afvandingskanaler samt emissioner herunder støv og forurenende stoffer. Dette afsnit er et ikke teknisk resumé, hvorfor der henvises til de korresponderende fagafsnit for uddybende forklaringer og begrundelser. 2.3.1 Visuel påvirkning af landskabet Området er i forvejen stærkt præget af de store bygningsmasser omkring Lindø Industripark, vindmøller samt den ca. 120 m høje portalkran. Der er foretaget visualiseringer af en fremtidig situation, hvor portalkranen kan køre yderligere ca. 500 m mod sydvest, ligesom der i visualiseringerne er indlagt modeller, der illustrerer potentielle fremtidige bygninger i lokalplanområdet i højder op til lokalplanens maksimale højde. Der er foretaget en vurdering af påvirkningen af landskabet set fra tre punkter, som repræsenterer punkter, hvor mange færdes, eller oplevelsen af landskabet formodes at ændres væsentligt. Set fra alle punkter vil der uundgåeligt være en væsentlig påvirkning af landskabet. Påvirkningen skal dog fra alle punkter ses i relation til, at der i forvejen er store anlæg i samme omfang i Lindø Industripark. Derved vil den øgede påvirkning opleves mindre, end hvis anlægget blev etableret på bar mark. Der er i lokalplanen fastlagt en graduering af byggehøjden, således at den er højest nærmest de eksisterende anlæg, mens den er lavest mod det åbne land. 2.3.2 Trafikafvikling Det udvidede erhvervsområde er beliggende tæt ved Odense Havneterminal og Lindø Industriparks eksisterende område. Fra motorvejskrydset ved den Fynske Motorvej og Svendborgmotorvejen fortsættes ad Østre Ringvej (O3), der har tilslutning til Munkebovej/Kertemindevej og videre til Kystvejen, der fører til erhvervsområdet. Der konkluderes, at trafiksikkerheden kun vurderes at blive minimalt forringet, og at fremkommeligheden ligeledes kun påvirkes minimalt af anlægget. 10

2.3.3 Støj fra området I forbindelse med udvidelse af Lindø Industripark udvides kransporet og industriområdet. Dette medfører at støjudbredelsen fra området ændres. I forhold til overholdelse af støjgrænser vil portalkranen kunne overholde de vejledende støjgrænser i alle områder jf. udførte beregninger. Støj fra de virksomheder, der etablerer sig i området kendes ikke. Støjgrænserne stilles som vilkår i forbindelse med miljøgodkendelse af enkeltvirksomheder eller via påbud om overholdelse af Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for de virksomheder, der ikke kræver miljøgodkendelse. 2.3.4 Overfladevand og afvandingskanaler Erhvervsområdet, der skal udvides, ligger lavt i forhold til vandspejlet i Odense Fjord. Området afvandes derfor i dag via kanaler og udpumpning til Odense Fjord. I lokalplanområdet hæves terrænet til kote 2,5, og afvandingskanaler internt i området nedlægges. De omkring liggende kanaler omlægges, så de fortsat kan aflede drænvand fra nærliggende landbrugsområder og modtage overfladevand fra dele af lokalplanområdet. Regnvand og overfladevand afledes via forsinkelsesbassiner, der forsinker vandet til naturlig afstrømning gennem kanaler og udpumpning til Odense Fjord. Ændringerne laves, så de ikke reducerer den nuværende afvandingskapacitet fra baglandet. Forsinkelsesbassiner laves med dykket udløb, så evt. oliefilm tilbageholdes. Sand sedimenteres i forsinkelsesbassinerne. Det bliver muligt at opsamle et evt. oliespild/anden forurening, da der etableres systemer, så regnvandssystemet kan afspærres forskellige steder. 2.3.5 Emissioner Projektområdet ligger i nærheden af Odense Havneterminal og den eksisterende del af Lindø Industripark. Der forventes i etape 1, hvor portalkranens område udvides og hvor lokalplanområdet befæstes, ikke emission af støv og forurenende stoffer, da der kun håndteres rene faste emner på området. Ved drift af eventuelle virksomheder kan der forekomme udledning af andre stoffer, afhængig af virksomhedstyperne. For godkendelsespligtige virksomheder vil emissionen være reguleret via miljøgodkendelser, og det vil herved blive sikret, at udledningen til luft overholder vejledende grænseværdier. Ikke godkendelsespligtige virksomheders udledninger til luften skal ligeledes overholde de generelle krav (B-værdier iht. luftvejledningen). Disse krav er fastsat således, at belastningen fra virksomhederne ikke har en væsentlig betydning for omgivelserne. 11

2.4 Alternativer I forbindelse med planprocessen er der ikke peget på andre egnede placeringer til udvidelse af erhvervsområdet ved Lindø. Dette nyudlæg giver mulighed for en sporforlængelse for Lindø Industriparks portalkran, således at anvendelsen af denne eksisterende infrastruktur kan udnyttes mere optimalt. Udvidelsen af erhvervsområdet sker ligeledes mest hensigtsmæssigt under portalkranen og i forlængelse af den eksisterende Lindø Industripark. Der er derfor ikke behandlet andre alternativer til den foreslåede placering. 12

3 AFGRÆSNING AF LOKALPLAN OG KOMMUNEPLANTILLÆG Figur 3-1: Planområdets afgrænsning og omgivelser 3.1 Præsentation af planen Kommuneplantillæg nr. 23 har til formål at lægge rammeområde 4.E.08 ind under ramme 4.E.11 samt fastlægge nye rammebestemmelser for rammeområderne 4.E.05 og 4.E.11. For sidstnævnte rammeområder gives mulighed for erhvervsbebyggelse i 30-45 meters højde og med mulighed for at bygge i mere end én etage. Desuden kan kraner og dele af bygninger, såsom skorstene, elevator tårne og lignende opføres i en større højde, hvis særlige hensyn til virksomhedens drift gør det nødvendigt. Forslag til Lokalplan nr. 273 omfatter det samme areal som kommuneplantillægget samt rammeområderne 4.E.04 og del af 4.F.08 og har til formål at muliggøre en forlængelse af kransporet for den eksisterende portalkran. Lokalplanen giver mulighed for at forlænge kransporet med ca. 500 m i sydlig retning. Lokalplanen giver desuden mulighed for at udstykke grunde og opføre ny bebyggelse til industrivirksomheder. Lokalplanen opdeler området i fire delområder med tilhørende bestemmelser for anvendelse og bebyggelse. Arealer der ikke anvendes til erhverv skal anlægges og udformes som opholds-, græsnings- eller dyrkningsarealer. 13

3.1.1 Området Området er i eksisterende Kommuneplan udlagt til regionalt erhvervsområde til fremstillings-, lager, værksteds- og handelsvirksomhed samt til havnerelaterede erhverv. En del af planområdet er i dag i brug som industriområde, mens den resterende del er dyrkede landbrugsarealer og arealer med træbeplantning. Mod nordøst grænser planområdet op til den eksisterende Lindø Industripark og portalkranen. Mod sydøst grænser planområdet op til eksisterende beplantning. Mod sydvest grænser planområdet op til et eksisterende vindmølleområde. Mod vest grænser planområdet op til åbne dyrkede arealer, og mod nord grænser det op til selve kysten. Omgivelserne er åbent land med landbrugsdrift, og nærmeste boliger findes i Dræby og i Munkebo, foruden en række enkeltstående ejendomme langs Dræby Fedvej og Dræbyvej syd for planområdet, samt langs Vigerøvej vest for planområdet. Planområdet ligger inden for kystnærhedszonen. Arealerne, som er omfattet af en eksisterende lokalplan, er overført til byzone, mens arealerne, der endnu ikke er omfattet af en lokalplan, er beliggende i landzone. Ved den endelige vedtagelse af lokalplan 273 overføres den resterende del til byzone, således at hele lokalplanens område efterfølgende ligger i byzone. Etablering af det udvidede kranspor kræver rydning af et ca. 20 m x 150 m plantebælte. Terrænreguleringen i det øvrige område kræver rydning af ca. 17 ha. plantage, som ikke er fredskov. Der findes et system af drænkanaler gennem området. Der er behov for at rørlægge eller omlægge drænkanalerne, inden området kan anvendes til erhvervsområde. Ændringerne udføres således, at de ikke reducerer den nuværende afvandingskapacitet fra baglandet. 3.1.2 Områdets indretning Lokalplanområdet er opdelt i 4 delområder: delområde I, II, III og IV. Anvendelsesbestemmelser for delområde I, II og III er industriformål og delområde IV er et plantebælte. Delområde I er området ind mod den eksisterende industripark. Her er den maksimale bygningshøjde 45 meter. Delområde II er området ud mod landskabet. I dette område er den maksimale bygningshøjde 30 meter. 14

Delområde III er området ud langs kysten. I dette område er den maksimale bygningshøjde 8,5 meter. I de tre delområder kan der bygges i mere end en etage. Delområde IV er et afskærmningsbælte mod sydøst med beplantning og mulighed for etablering af regnvandsbassiner. Figur 3-2: Lokalplanens delområder. 15

3.1.3 Vejadgang og befæstede arealer Adgang til lokalplanens område skal som i dag foregå fra Kystvejen via det eksisterende erhvervsområde. Kystvejen er koblet på Munkebovej/Kertemindevej og har tilslutning til Østre Ringvej (O3), der er forbundet til motorvejskrydset med Svendborgmotorvejen og den Fynske Motorvej. Den eksisterende adgangsvej fra Kystvejen, vejbetjener ligeledes Odense Havneterminal samt den eksisterende del af Lindøs industripark. I lokalplan 270 er der desuden skabt mulighed for yderligere en vejadgang fra Kystvejen. Området lokalplanlægges, så der kan etableres befæstning på alle arealer med undtagelse af arealer til afskærmningsbælte. 3.1.4 Terrænreguleringer Store dele af delområderne er i dag lavt beliggende. Som et led i klimatilpasningen samt som en forudsætning for forlængelse af kransporet, skal det omkringliggende terræn hæves til kote 2,5 ligesom det eksisterende kranspor. I forbindelse med etablering af det øvrige erhvervsområde, hæves terrænet heri ligeledes til kote 2,5 i dette område. Der foretages ikke væsentlig terrænhævning i afskærmningsbæltet med undtagelse af kanalregulering og etablering af regnvandsbassiner. 16

4 AFGRÆNSNING AF MILJØVURDERINGEN 4.1.1 Miljøvurderingsloven I henhold til miljøvurderingslovens bilag 1 foretages der en scoping af de væsentlige miljøpåvirkninger, som skal beskrives i miljørapporten. Kerteminde Kommune har den XX. juni 2015 foretaget en scoping, som konkluderer, at der i forhold til miljøvurderingsloven skal foretages en miljøvurdering af følgende emner: Visuel påvirkning af landskabet, trafikafvikling, støj, påvirkning af vandløb/drænkanaler samt emissioner: Visuel påvirkning af landskabet. Vurdering af om terrænregulering, udvidelse af erhvervsområde og etablering af bebyggelse vil medføre negativ påvirkning af landskabet. Vurdering foretages ud fra fotorealistiske visualiseringer med en indlagt model af et muligt fremtidigt anlæg. Trafikafvikling. Kvalitativ vurdering af ændret trafikafvikling. Der foretages en vurdering af den øgede trafiks påvirkning af afviklingen og trafiksikkerheden. Støj fra drift af portalkran og fra det udvidede erhvervsområde. Vurdering af om nabobeboelser påvirkes negativt af støj grundet støj fra det udvidede erhvervsområde. Påvirkning af vandløb/afvandingskanaler. Vurdering af om etablering af erhvervsområde giver anledning til negativ påvirkning af vandløb/afvandingskanaler. Emissioner. Vurdering af om det udvidede erhvervsområde er årsag til gener fra emissioner, herunder forurenende stoffer og støv. 4.1.2 Høring om SMV scoping Kerteminde Kommune har foretaget en intern høring omfanget af scopingen. Der er ikke fremsendt kommentarer, der har givet anledning til ændring af miljøvurderingernes afgrænsning. 17

5 ALTERNATIVER I dette afsnit beskrives alternative placeringer og 0-alternativet. I forbindelse med planprocessen er der ikke peget på andre egnede placeringer til udvidelse af erhvervsområdet ved Lindø. Dette nyudlæg giver mulighed for en sporforlængelse for Lindø Industriparks portalkran, således at anvendelsen af denne eksisterende infrastruktur kan udnyttes mere optimalt. Udvidelsen af erhvervsområdet sker ligeledes mest hensigtsmæssigt under portalkranen og i forlængelse af den eksisterende Lindø Industripark. Der er derfor ikke behandlet andre alternativer til den foreslåede placering. Kommuneplanen udlægger allerede området til erhvervsområde til fremstillings-, lager-, værksteds- og handelsvirksomhed med tilknyttet service og administration. Der er således ingen andre oplagte alternativer. 5.1 0-alternativet 0-alternativet beskriver den situation, hvor lokalplan og kommuneplantillæg ikke gennemføres, og den nuværende situation i det væsentlige fastholdes. 0-alternativet vil være den situation, hvor kranspor ikke udvides og hvor terrænhævning i det øvrige område samt kanalomlægning ikke gennemføres. I 0-alternativet vil det betyde, at området syd for portalkranen i al væsentlighed fastholdes med de nuværende rammer og funktioner, så portalkranens område ikke udvides. Samtidig vil 0-alternativet medføre, at der ikke vil kunne opnås positive afledte effekter af kransporsudvidelsen og udvidelsen af erhvervsområdet. 18

6 VISUEL PÅVIRKNING AF LANDSKABET Dette kapitel omhandler en vurdering af den visuelle påvirkning af landskabet omkring planområdet. Det beskrives, hvordan byggeriet og terrænreguleringerne, som lokalplanen muliggør, vil indvirke på oplevelsen af det eksisterende landskab, samt hvad der er gjort for at sikre byggeriets indpasning. 6.1 Metode Vurderingerne er lavet ud fra besigtigelse af området og fotografier af landskabet. Fotografierne er indsat i rapporten og vedlagt i bilag 2 i større format. Alle valgte fotos ligger nær lokalplanområdet, hvorved der fås en fornemmelse af landskabets terræn og eksisterende bebyggelse. Alle fotos er taget med en brændvidde, der modsvarer det menneskelige øje. På oversigtskortet nedenfor er fotostandpunkterne vist. Figur 6-1: Fotostandpunkter. 19

Bygningerne i modellen er baseret på nedenstående tabel. Lokalplanens delområder Max. generel byggehøjde (m) Realistisk andel bebygget areal I II III IV 45 30 8,5-10 10 - - Tabel 6-1: Bygningsomfang i model. I modellen er der indsat en ekstra portalkran i det forlængede spors sydlige ende med det formål at illustrere, hvor langt mod syd kranen kan komme. Kranen længst mod nord er den eksisterende kran. De to positioner for kranen i modellen er vist med orange bjælker i Figur 6-1. 6.2 Eksisterende forhold Planområdet er beliggende i sydlig forlængelse af det eksisterende erhvervsområde i Lindø Industripark i forlængelse af det eksisterende kranspor og den nyligt vedtagne lokalplan 270. Planområdet er beskrevet i landskabskarakterbeskrivelse af Langeskove-Seden Hedeslette (Fyns Amt, 2006). Engområderne, det marine forland, samt landsbyen Dræby fremstår som et 200 år gammelt vidnesbyrd om områdets kulturhistorie. Området præges af halvåbne, transparent afgrænsede arealer med spredte bevoksede diger og enkelte nyplantede hegn præger området. Områdets kulturhistoriske landskab forstyrres dog betydeligt af udefrakommende forhold som Lindøværftet og vindmøller, som forstyrrer og påvirker det visuelle indtryk og oplevelsesmuligheder. 6.3 Miljømål Planområdet er ikke i Kerteminde Kommuneplan omfattet af udpegninger med retningslinjer i forhold til landskab eller kulturmiljø. Området ligger i kystnærhedszonen, og der skal derfor i forbindelse med lokalplanlægning redegøres for den kystlandskabelige påvirkning. 6.4 Vurdering af miljøpåvirkninger Vurderingen af påvirkningen af kystnærhedszonen og landskabet sker på baggrund af tre visualiseringer. 20

Efterfølgende vurderes den natlige lyspåvirkning fra portalkranens arbejdsbelysning på baggrund af natbillede af den eksisterende portalkran og den tilhørende arbejdsbelysning. 6.4.1 Påvirkning af landskabet Figur 6-2: Eksisterende forhold set fra fotostandpunkt 1. Ved de eksisterende forhold set fra Munkebokrydset mellem Kystvejen og Munkebovej ses fra syd mod nord de fire eksisterende 126,5 m høje møller nordvest for Dræby på Dræby Fed. Længst mod nord ses den eksisterende ca. 120 m høje portalkran samt de sydligste bygninger i den eksisterende del af Lindø Industripark. Landskabet er fladt og oplevelsen i høj grad præget af de eksisterende store anlæg. 21

Figur 6-3: Fremtidige forhold set fra fotostandpunkt 1. I modellen er der indsat en ekstra portalkran i det forlængede spors sydlige ende med det formål at illustrere, hvor langt mod syd kranen kan komme. Den ekstra kran ses til venstre i visualiseringen og har en orange kasse øverst. Kranen længst mod nord er den eksisterende kran. Positionerne for de to kranpositioner i modellen er vist med en orange bjælke i Figur 6 1. Ved de fremtidige forhold set fra Munkebokrydset mellem Kystvejen og Munkebovej ses de fire eksisterende møller mod syd og den eksisterende ca. 120 m høje portalkran mod nord i en normalposition suppleret med endnu en model af en portalkran placeret i den sydligste position nærmest Dræby med det formål at illustrere udbredelsen af portalkranens aktionsområde. Desuden er der i visualiseringen indsat 30 m høje industribygninger i lokalplanens delområder nærmest åbent land og Dræby samt 45 m høje bygninger i delområdet nærmest den eksisterende industripark. Lokalplanen for den sydligste og nærmeste del af den eksisterende industripark giver ligeledes mulighed for op til 45 m høj bebyggelse. Afstanden fra fotostandpunktet til plangrænsen er ca. 900 m. De nye anlæg vil give en væsentlig yderlige påvirkning af landskabet. Derfor er den maksimale byggehøjde sat lavere i områderne nærmest åbent land og Dræ- 22

by. Påvirkningen vurderes dog acceptabel på det pågældende sted, idet anlægget ligger i sammenhæng med et i forvejen landskabeligt dominerende anlæg. Figur 6-4: Eksisterende forhold set fra fotostandpunkt 2. Ved de eksisterende forhold set fra Dræby Fedvej vest for Dræby ses fra vest mod øst den sydligste af fire eksisterende 126,5 m høje møller nordvest for Dræby på Dræby Fed. Længst mod øst ses den eksisterende ca. 120 m høje portalkran samt de sydligste bygninger i den eksisterende del af Lindø Industripark. Landskabet er fladt og oplevelsen i høj grad præget af de eksisterende store anlæg. 23

Figur 6-5: Fremtidige forhold set fra fotostandpunkt 2. I modellen er der indsat en ekstra portalkran i det forlængede spors sydlige ende med det formål at illustrere, hvor langt mod syd kranen kan komme. Den ekstra kran ses til venstre i visualiseringen og har en orange kasse øverst. Kranen længst mod nord er den eksisterende kran. Positionerne for de to kraner i modellen er vist med en orange bjælke i Figur 6 1. Ved de fremtidige forhold set fra Dræby Fedvej vest for Dræby ses de fire eksisterende møller mod syd og den eksisterende ca. 120 m høje portalkran mod nord suppleret med endnu en model af en portalkran placeret i den sydligste position nærmest Dræby med det formål at illustrere udbredelsen af portalkranens aktionsområde. Desuden er der i visualiseringen indsat 30 m høje industribygninger i lokalplanens delområder nærmest åbent land og Dræby samt 45 m høje bygninger i delområdet nærmest den eksisterende industripark. Lokalplanen for den sydligste og nærmeste del af den eksisterende industripark giver ligeledes mulighed for op til 45 m høj bebyggelse. Afstanden fra fotostandpunktet til plangrænsen er ca. 600 m. De nye anlæg vil give en væsentlig yderlige påvirkning af landskabet, og anlægget vil opleves som rykket væsentligt nærmere på Dræby. Dette skal dog sam- 24

menholdes med den i forvejen store påvirkning fra det eksisterende anlæg og Dræby-møllerne. Figur 6-6: Eksisterende forhold set fra fotostandpunkt 3. Ved de eksisterende forhold set fra den nordvestligste bebyggelse på Dræby Fedvej fra nord mod syd de fire eksisterende 126,5 m høje møller med den eksisterende ca. 120 m høje portalkran samt de sydligste bygninger i den eksisterende del af Lindø Industripark i baggrunden. Landskabet er fladt og oplevelsen i høj grad præget af de eksisterende store anlæg. 25

Figur 6-7: Fremtidige forhold set fra fotostandpunkt 3. I modellen er der indsat en ekstra portalkran i det forlængede spors sydlige ende med det formål at illustrere, hvor langt mod syd kranen kan komme. Den ekstra kran ses til højre i visualiseringen og har en orange kasse øverst. Kranen længst mod nord er den eksisterende kran. Positionerne for de to kraner i modellen er vist med en orange bjælke i Figur 6 1. Ved de fremtidige forhold set fra den nordvestlige ende af Dræby Fedvej ses de fire eksisterende møller mod syd og den eksisterende ca. 120 m høje portalkran mod nord suppleret med endnu en model af en portalkran placeret i den sydligste position nærmest Dræby med det formål at illustrere udbredelsen af portalkranens aktionsområde. Desuden er der i visualiseringen indsat 30 m høje industribygninger i lokalplanens delområder nærmest åbent land og Dræby samt 45 m høje bygninger i delområdet nærmest den eksisterende industripark. Afstanden fra fotostandpunktet til plangrænsen er knap 1,5 km. De nye anlæg vil blive oplevet som en forlængelse af de eksisterende anlæg beliggende bag eksisterende læhegn og beplantning, om end anlægget ikke skjules af disse. 26

Udvidelsen vil medføre en væsentlig ekstra påvirkning af landskabet. Dette skal dog sammenholdes med den i forvejen store påvirkning fra det eksisterende anlæg og Dræby-møllerne, der i forvejen dominerer synsfeltet fra dette fotostandpunkt. 6.4.2 Påvirkning fra arbejdsbelysning For at illustrere lysudbredelsen fra arbejdsbelysningen under portalkranen er der taget et natbillede. Kranen står i en nordlig position som vist på Figur 6-1. Af Figur 6-8 fremgår, at lysudbredelsen fra kranens arbejdsbelysning er lokal og begrænset til de nære omgivelser. Figur 6-8: Arbejdsbelysning på eksisterende portalkran. Efter kransporsudvidelsen bliver det muligt at kører kranen 500 m længere mod syd i retning af møllerne, der anes over trætoppene i venstre side af billedet. Også i denne position vil lysudbredelsen fra kranens arbejdsbelysning være lokal og vil ikke brede sig ud over arealer med boliger. Der vil i hele lokalplanområdet kunne etableres gade- og pladsbelysning, som heller ikke vurderes at ville påvirke boliger direkte. Det er dog uundgåeligt, at 27

belysningen vil øge udbredelsen af lyskuplen på nattehimlen over Lindø Industripark. 6.5 Kumulative effekter Nord for Lindø Industripark er der planlagt en større udvidelse af Odense Havneterminal, Lindø, som ligeledes medfører en visuel påvirkning af landskabet. Til sammen vil de nye planlagte anlæg udgøre en yderligere øget visuel påvirkning, men idet området i forvejen er præget af de eksisterende anlæg på Lindø Industripark og Odense Havneterminal vurderes denne yderligere påvirkning acceptabel. Der er ikke kendskab til andre projekter, som giver anledning til kumulative effekter i forbindelse med etableringen af planerne. 6.6 Afværgeforanstaltninger I lokalplanen stilles krav om bygningers udseende og maksimale højde. Nærmest de eksisterende anlæg i Lindø Industripark tillades i delområde I en maksimal byggehøjde på 45 svarende til den tilladelige i det eksisterende tilgrænsende område. I en randzone i delområde II tillades en maksimal byggehøjde på 30 m, som sikrer en aftrapning af anlæggets højde mod det åbne land. I delområde III er den maksimale byggehøjde fastsat til 8,5, hvilket sikrer, at bebyggelse i dette område, der ligger som en knopskydning langs kysten mod vest, ikke virker dominerende i det flade landskab. Mod sydøst sikres et afskærmende beplantningsbælte. 6.7 Overvågningsprogram I forbindelse med senere byggesagsbehandling tilses det, at bebyggelsen ikke etableres over de tilladte maksimale byggehøjder. 6.8 Eventuelle mangler ved miljøvurderingen I visualiseringerne er arbejdet med en maksimal realistisk bebygget andel på 10 %, om end lokalplanen giver mulighed for 50 % bebygget areal. De 10 % modsvarer den erfaringsmæssige reelle bebyggede andel i lignende områder, og modellerne er placeret i randen af området, således den vil fremstå som sammenhængende. Der er ikke indlagt bebyggelse i delområde IV, idet denne ikke vil være synlig fra de valgte fotostandpunkter. 28

7 TRAFIKFORHOLD I afsnittet vurderes påvirkningen af det omkringliggende vejnet og trafikkens afvikling. 7.1 Metode Det udvidede erhvervsområde syd for Lindø Industriparkligger ca. 2 km sydvest for området, hvor udvidelse af Odense Havneterminal er planlagt. Som baggrund for trafikvurderingerne benyttes informationer i VVM-redegørelse for Odense Havneterminal (Odense Havn, 2012), da de berørte vejstrækninger er identiske. Rutevalget til Odense Havneterminal blev i forbindelse med udarbejdelse af VVM-redegørelsen godkendt af Kerteminde Kommune som værende repræsentativ for fordeling af trafikken til og fra Odense Havneterminal. Rutevalget anses fortsat som værende repræsentativt. 7.2 Eksisterende forhold Det udvidede erhvervsområde er beliggende tæt på Lindø Industriparks og Odense Havneterminals eksisterende områder. Fra motorvejskrydset ved den Fynske Motorvej og Svendborgmotorvejen fortsættes ad Østre Ringvej (O3), der har tilslutning til Munkebovej/Kertemindevej og videre til Kystvejen, der fører til det udvidede erhvervsområde igennem det eksisterende område og portvagt eller via en nyligt etableret vejadgang direkte fra Kystvejen. Figur 7-1: Rute fra E20 til Lindø Industripark. 29

Østre Ringvej er en del af det overordnede vejnet omkring Odense, og den er forbudt for bløde trafikanter og langsomt kørende køretøjer. Der er ingen overkørsler på strækningen, og den tilladte hastighed er 80 km/t. Munkebovej/Kertemindevej har ligeledes en hastighedsbegrænsning på 80 km/t i det åbne land og har kun få overkørsler her. Trafiksikkerheden vurderes at være tilfredsstillende (Odense Havn, 2012). Fra krydset ved Munkebovej og ca. 600 m nord har Kystvejen 2 kørebaner i hver sin retning. Kystvejen har få overkørsler og sideveje og hastighedsbegrænsning på henholdsvis 60 og 80 km/t afhængighed af strækning. Der er to trafikale knudepunkter, som er potentielle flaskehalse. Det drejer sig om de to kryds ved Munkebovej/Kystvejen og Kertemindevej/Østre Ringvej/Bullerupvej. Begge kryds er signalregulerede og 4-benet. På baggrund af ovenstående er der i dag gode forbindelser via det eksisterende vejnet til Lindø Industripark, men trafikafviklingen fra Bullerupvej i krydset Kertemindevej/Øster Ringvej/Bullerupvej vurderes i dag at lide under begyndende kapacitetsproblemer. 7.3 Miljømål Det er Kerteminde Kommunes ønske at udvikle Lindø Industripark, da dette er af afgørende betydning for byens fremtidige rolle. (Kerteminde Kommune, 2013). I kommuneplanen nævnes ligeledes, at det er byens vision at udvikle Infrastrukturen løbende for at understøtte byernes udvikling. 7.4 Vurdering af miljøpåvirkninger i anlægsfasen Der er i forbindelse med VVM vurdering af anlægsfasen til udbygning af Odense Havneterminal lavet kapacitetsberegninger på ovennævnte vejstrækninger og kryds. Der konkluderes, at trafiksikkerheden vurderes at blive minimalt forringet, da der ikke er behov for at ændre på vejgeometrien på strækningerne eller foretage ændringer ved signalanlæggene. Trafiksikkerheden forringes alene på grund af trafikstigningen på de involverede strækninger, hvilket er forventeligt. Trængselsproblemerne ved Bullerupvej forværres ikke nævneværdigt i forhold til den eksisterende situation. Ovenstående vurdering vidner om et robust vejnet, og udvidelsen af Lindø Industripark vurderes tilsvarende ikke at give anledning til trafikale problemer. 7.5 Vurdering af miljøpåvirkninger i driftsfasen Der er i forbindelse med driftsfasen til udbygning af Odense Havneterminal lavet trafikvurderinger, der viser, at der vil være en mindre påvirkning af trafikken. Trafiksikkerheden vurderes at blive minimalt forringet, og der er ikke behov for at 30

ændre på vejgeometrien på strækningerne og foretage ændringer ved signalanlæggene (Odense Havn, 2012). Ovenstående vurdering vidner om et robust vejnet, og udvidelsen af Lindø Industripark vurderes tilsvarende ikke at give anledning til trafikale problemer. 7.6 Kumulative effekter Den generelle trafikudvikling er i sig selv kumulativ. Meget generelle emner som teknisk udvikling inden for transport, samfundsudvikling og økonomisk udvikling har stor indflydelse på hvordan trafikken udvikler sig. Den planlagte udvidelse af Odense Havneterminal kan principielt medføre en kumulativ effekt, men idet vejnettet jf. ovenstående er vurderet til at være meget robust, skønnes en evt. kumulativ effekt ikke at være væsentlig. 7.7 Afværgeforanstaltninger Der er ikke konstateret miljøpåvirkninger, som kræver etablering af afværgeforanstaltninger. Kapacitetsberegningerne for krydset Kertemindevej/Østre Ringvej/Bullerupvej viser, at der på nuværende tidspunkt er begyndende kapacitetsproblemer på Bullerupvej. I beregningseksemplerne, hvor trafikmængden er vokset yderligere, er kapacitetsproblemerne stigende. Der vil være behov for fokus på denne vej i Odense Kommunes overvågning af trafikafviklingen i årene fremover. Et højreog et venstresvingsspor vil kunne afhjælpe. 7.8 Overvågningsprogram Der opstilles ikke særskilt overvågningsprogram, men Kerteminde Kommune og Odense Kommune følger løbende trafikkens udvikling på vejene bl.a. gennem trafiktællinger. 7.9 Eventuelle mangler ved miljøvurderingen En fremskrivning er et bedste bud på en vurdering af en fremtidig trafiksituation, men behæftet med en usikkerhed, som vokser, jo længere frem i tiden beregningen skal foretages. 31

8 STØJ FRA OMRÅDET I forbindelse med planerne for udvidelse af området ved Lindø Industripark ændres de støjmæssige forhold i området. Der forventes støj fra anlægsaktiviteter i forbindelse med udvidelse og byggemodning af arealet, portal kran i form af elmotor, der styrer kranen og advarselssignal, der aktiveres når kranen kører på sporet samt virksomheder, der etableres i området. Afsnittet redegør for de eksisterende støjmæssige forhold, forhold i anlægs- og driftsfase. 8.1 Metode Der er foretaget beregning af støjbidraget ved såvel de eksisterende forhold som for en fremtidig situation, hvor portalkranen befinder sig i sin sydligste position. Beregninger af støj er gennemført efter den fælles nordiske beregningsmodel angivet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993, (Miljøstyrelsen, 1993). Til beregningerne af støj er anvendt programmet SoundPLAN, hvor kort med målestoksforhold, bygninger, skærme, reflekterende genstande, terræn, beregningspunkter og kildedata indlægges /digitaliseres, hvorefter SoundPLAN beregner støjen i de udvalgte punkter. Programmet beregner støjen i et net på fx 50 * 50 m og ud fra disse beregninger foretages en interpolation til sammenhængende isodecibellinjer. Ved støjberegningerne er der taget afsæt i, at portalkranen kan være i drift hele døgnet. Derfor skal portalkranen overholde de vejledende støjgrænser i natperioden. Der er forudsat, at følgende støjgrænser skal overholdes i natperioden, jf. Tabel 8-2: Boliger i Munkebo og Dræby: 35 db(a). Boliger i det åbne land (ved Vigerøvej og Dræby Fælledvej: 40 db(a). Der foreligger ikke måledata for støjen fra portalkranen. Der er i stedet taget afsæt i en estimeret kildestyrke på LWA: 100 db(a). Kildestyrken er estimeret på baggrund af erfaringstal og måleresultater fra lignende støjkilder. 32

Ved beregningerne er der herudover tillagt et genetillæg på 5 db(a) for impulser/toner fra portalkranens advarselssirene. Hvorvidt der skal tillægges et sådant genetillæg kan dog kun afgøres ved subjektive iagttagelser på stedet ved de relevante boliger. Der kan desuden være andre støjkilder i området omkring portalkranen, som f.eks. trafik med lastbiler og andre aktiviteter. Disse vil foregå over et større område og er ikke medtaget i beregningerne, og de foregår ikke nødvendigvis i samme tidsrum, som portalkranen arbejder. En stor del af disse aktiviteter stammer fra andre virksomheder i området, og skal således ikke tillægges støjbidraget fra portalkranen, der ejes og drives af Lindø Industripark A/S. Støjen fra disse aktiviteter vurderes at være af mindre betydning, set i forhold til støjen fra portalkranen. 8.2 Eksisterende forhold I området omkring Lindø Industripark er der relativt få boliger. De nærmeste boliger ligger vest for området ved Vigerøvej, hvor der er boliger ved adresserne 521, 523 og 527. Boligerne er beliggende i landzone mere end 500 meter fra portalkranen. Ved Dræby Fedvej ligger der en række boliger i landzone mere end 1 km fra det nuværende industriområde. Nærmeste samlede boligområder er landsbyen Dræby samt Munkebo, der ligeledes ligger mere end 1 km fra industriområdet. Fra portalkranen er der følgende afstande til boliger, jf. Figur 8-1: Boliger i landzone (Vigerøvej 521 og 523) vest for portalkranen: Minimum 500 meter Boliger i landzone mod syd ved Dræby Fedvej: Minimum 1.300 meter Boliger i landsbyen Dræby: Minimum 1.100 meter Boliger i Munkebo: Minimum 1.200 meter 33

Figur 8-1 Afstande fra portalkranens nuværende arbejdsområde til nærmeste beboelser. Nedenstående Figur 8-2 viser støjudbredelsen med en nordlig placering af portalkranen. Dette svarer til en placering under eksisterende forhold. 34

Figur 8-2 Støj fra portalkran, eksisterende forhold Der er desuden foretaget beregninger af støjen i udvalgte punkter i områderne. Resultaterne fremgår af nedenstående tabel: 35

Punkt Lr db(a) eksisterende forhold Vejledende støjgrænse nat Vigerøvej 521 (bolig i landzone) 35 40 Dræby Fedvej 526 (bolig i landzone) 24 40 Dræby Fedvej 4 (Dræby) 26 35 Mosekrogen 33 (Munkebo) 24 35 Tabel 8-1: Beregninger af støj under eksisterende forhold samt vejledende støjgrænse ved udvalgte punkter. Som det fremgår af beregningerne overholder portalkranen med ovenstående forudsætninger de vejledende støjgrænser. 8.3 Miljømål Støj fra virksomheder reguleres jf. Miljøstyrelsens vejledning nr. 5 fra 1984 om ekstern støj fra virksomheder, (Miljøstyrelsen, 1984). Grænseværdierne angiver det støjniveau, som den enkelte virksomhed ikke må overstige i naboområderne. 36

Grænseværdierne er angivet i Tabel 8-2. Område Hverdage Hverdage Alle dage Makismalværdier Kl. 07 18 Lørdage: Kl. 18 22 Lørdage Kl. 22 07 om natten Kl. 22-07 Kl. 07 14 Kl. 14 18 Søn- og helligdage: Kl. 07 22 1. Erhvervs- og industriområder 2. Erhvervs- og industriområder med forbud mod generende virksomheder 3. Områder for blandet bolig- og erhvervsbebyggelse, centerområder (bykerne) 4. Etageboligområder 5. Boligområder for åben og lav boligbebyggelse 6. Sommerhusområder og offentligt tilgængelige rekreative områder 70 70 70 60 60 60 55 45 40 55 50 45 40 55 45 40 35 50 40 35 35 50 Tabel 8-2: Vejledende grænseværdier for ekstern støj i db(a) Grænseværdierne er angivet som det A-vægtede ækvivalente korrigerede støjniveau. Det ækvivalente støjniveau er støjens middelværdi over et tidsrum (om dagen 8 timer, om aftenen 1 time og om natten ½ time). Hvis støjen indeholder tydeligt hørbare toner eller impulser, skal man lægge 5 db til det ækvivalente støjniveau for at bestemme støjbelastningen. 8.4 Miljøpåvirkninger i anlægsfasen I forbindelse med anlægsarbejderne for etablering af kranspor og byggemodning af området vil der være støj fra diverse entreprenørmaskiner og fra trafikafvikling Anlægsaktiviteterne vil primært foregå i dagstimerne og pga. afstanden til nærmeste samlede beboelse (minimum 500 meter) vurderes støjen i anlægsfasen at være ubetydelig ved boliger i området omkring Lindø Industripark. Kun ved boligerne ved Vigerøvej 521 og 523 kan der forekomme anlægsaktiviteter tættere på 37

end 500 meter i forbindelse med byggemodning af delområde IV. I store del af området vil afstanden til boliger være mere end 1.000 meter. Ved anlægsarbejder i så stor afstand fra boliger, som i dette tilfælde, vil der normalt ikke være støj, der kan genere naboerne. 8.5 Miljøpåvirkninger i driftsfasen 8.5.1 Støj fra portalkran I fremtiden udvides aktionsområdet for portalen ca. 500 m mod syd. Som det fremgår af Figur 8-3 så ser støjudbredelsen i den sydligste placering anderledes ud end for de eksisterende forhold. Dette skyldes ud over en ændret placering af portalkranen, at der er forudsat, at terrænforholdene ændres, således at der er regnet med befæstet areal (hårdt terræn) i hele lokalplanområdet. 38

Figur 8-3: Støj fra portalkran, fremtidige forhold med den sydligste placering af kranen Støjudbredelsen ved en nordlig placering vil stort set svare til de eksisterende forhold, der fremgår af Figur 8-2. 39

Der er desuden foretaget beregninger af støjen i udvalgte punkter i områderne. Resultaterne fremgår af nedenstående Tabel 8-3: Punkt Lr db(a) En nordlig placering Lr db(a) Den sydligste placering Vejledende støjgrænse nat Vigerøvej 521 (bolig i landzone) 35 30 40 Dræby Fedvej 526 (bolig i landzone) 24 30 40 Dræby Fedvej 4 (Dræby) 26 32 35 Mosekrogen 33 (Munkebo) 24 23 35 Tabel 8-3: Beregninger af støj under fremtidige forhold med en nordlig placering svarende til eksisterende forhold og den sydligste placering samt vejledende støjgrænse ved udvalgte punkter. 8.5.2 Støj fra drift af virksomheder og aktiviteter i lokalplanområdet Støj fra de virksomheder, der etablerer sig i området kendes af naturlige årsager ikke. Området vil blive udlagt med mulighed for, at virksomhederne skal overholde en støjgrænse på 70 db(a) i skel. Herudover skal virksomhederne hver i sær overholde de vejledende støjgrænser, jf. Tabel 8-2. Der er stor afstand til boliger fra det nye lokalplanområde. Kun i området vest for portalkranen er der afstande på under 500 meter til nærmeste bolig. Umiddelbart vest for lokalplanens delområde IV ligger boliger, hvorved virksomheder i denne del af lokalplanområdet vil opleve større krav til dæmpning for overholdelse af grænseværdier, er virksomheder i større afstand. Støjgrænserne vil blive stillet som vilkår i forbindelse med miljøgodkendelse af den enkelte virksomhed. For virksomheder, der kan etableres uden miljøgodkendelse kan Kerteminde Kommune via påbud jfr. 42 i miljøbeskyttelsesloven regulere den enkelte virksomheds støjforhold. Der er således på denne baggrund ikke behov for en zonering af området, så nogle områder skal friholdes for støjende virksomheder. Der er en række eksisterende virksomheder på Lindø Industripark, der i dag giver anledning til ekstern støj. Hver virksomhed har egne støjgrænser i forhold til de omkringliggende arealers anvendelse. Der vil være en kumulativ støjpåvirkning fra virksomhederne, idet de hver i sær kan give et støjbidrag i et givet punkt. Da virksomhederne er spredt over et stort areal betyder dette dog normalt at den samlede støjpåvirkning i et givet punkt ofte ligger tæt på de vejledende 40

støjgrænser. Dette er helt i overensstemmelse med de principper, der ligger til grund for fastlæggelsen af støjgrænserne. 8.6 Kumulative effekter Kumulative effekter fra udvidelse af Odense Havneterminal forventes ikke, idet de 2 områder er placeret så langt fra hindanden, at der ikke vil være nogen kumulative effekter. 8.7 Afværgeforanstaltninger Det vurderes ikke at være nødvendigt med afværgeforanstaltninger, da gældende støjværdier kan overholdes. 8.8 Overvågningsprogram Det vurderes ikke at være nødvendigt med et overvågningsprogram, da gældende støjværdier kan overholdes. 8.9 Eventuelle mangler ved miljøvurderingen Det vurderes, at miljøvurderingen er dækkende for belysningen af de støjmæssige forhold ved udvidelse af erhvervsområdet Lindø Industripark. 41