NEW YORK AF MINNA SKAU

TUREN GÅR TIL NEW YORK AF MINNA SKAU 8. UDGAVE

Newark Airport Newark Airport N New York City 0 1 2 3 4 5 km NEW JERSEY St. George Newark 78 LOWER MANHATTAN OG ØERNE Liberty Island Upper New York Bay Union City VESTLIGE DOWNTOWN Hoboken Bay Ridge 495 Ellis Island Governors Island Buttermilk Channel Gowanus Bay MIDTOWN 278 Hudson River Broadway 42nd St. 34th St. 23rd St. 14th St. Red Hook HARLEM OG DET NORDLIGE MANHATTAN 81st St. 72nd St. ØSTLIGE DOWNTOWN Long Island City Flatbush Ave. 96th St. 59th St. MANHATTAN Brooklyn Heights East River Prospect Park Riverside Park Broadway 110th St. CENTRAL PARK First Ave. Lenox Ave. Harlem 9 Major Deegan Expwy Queens Blvd. Grand St. Atlantic Ave. Eastern Pkwy. Fort Tryon Park 87 UPPER WEST SIDE Astoria OG UPPER EAST SIDE BROOKLYN Downtown Grand Central Pkwy Flatbush QUEENS OG THE BRONX 278 495 Williamsburg Rikers Island Bronx Park 87 La Guardia Airport Northern Blvd. Shore Parkway Cross Bronx Expwy Bruckner Expwy East River Forest Park Atlantic Ave. 95 295 Pelham Bay Park Flushing Flushing Meadows - Corona Park QUEENS 678 Jamaica Long Island Sound 295 John F. Kennedy Airport 495 Staten Island Expressway Flatbush Ave. Jamaica Bay STATEN ISLAND Lower New York Bay Coney Island t l a n t e r h a v e t

INDHOLD O... O.. O.. O.. O.. O.. O.. O.. O.. O.. O I NEW YORK 5 BAG OM NEW YORK New York i dag 6 Porten til Amerika 8 Efter 11. september 10 You name it! 12 Gadekunst og storbygak 14 Fra snask til gourmetoverdrev 16 Indianere og yuppier 18 Vigtige årstal 21 24 timer i New York 23 LOWER MANHATTAN OG ØERNE SYDFOR 25 VESTLIGE DOWNTOWN 43 ØSTLIGE DOWNTOWN 63 MIDTOWN 77 CENTRAL PARK 95 UPPER WEST SIDE OG UPPER EAST SIDE 105 HARLEM OG DET NORDLIGE MANHATTAN 117 BROOKLYN 129 QUEENS OG THE BRONX 141 PRAKTISKE OPLYSNINGER 151 Sådan forbereder du dig 151, Rejse og ankomst 153, Sådan kommer du rundt 154, Sådan klarer du dig 156, Hvis uheldet er ude 157, Lokale forhold 158, Årets gang 160, Hvor vil du bo? 161, Hvor vil du spise? 162, Shopping 162, Om aftenen og natten 163, Særligt interessant for... 163 MINIPARLØR 164 SPISEKORTET 166 SYMBOLER I BOGEN 168 REGISTER 170 KORT OVER MANHATTAN SUBWAY 173 KORT OVER DET SYDLIGE MANHATTAN 174

I NEW YORK VELKOMMEN TIL din by. Velkommen til min by. Velkommen til vores by. Verdensbyen. New York kan være næsten lige, som du vil have den. Find den, form den, føj den, bøj den. Det er en mig-by, hvor du kan insistere på at få din burger serveret uden bøf og uden bolle. Eller med dobbelt bøf og bolle. Du bestemmer. Men det er også en venlig storby, hvor man siger pænt tak til chaufføren, når man stiger af bussen. På Times Square finder du klichéen af gult taxahav, lysreklamer så store som huse og speedsnakkende dommedagsprædikanter. På subwaystationen nedenunder står en tæt kødrand af mennesker og lader sig rive med af en breakdancetrup anført af en syvårig knægt i baggy pants. Oppe på gaden balancerer to fyre på en omvendt kasse, mens de med håndtegn og attitude rapper sig igennem en salgstale for den ultimative souvenir: T- shirten med byens allestedsnærværende logo I love New York. Times Square kan være svær ligefrem at elske. Men stor at opleve. Sådan kan det i første omgang være med meget i byen, hvor det kan virke overvældende og for meget, når alt og alle slås om opmærksomhed i forsøg på at tilkæmpe sig pladsen som nummer et. Se mig, råber Chryslerbygningen med sine glinsende metalskæl. Jeg er højest, svarer Empire State Building og sender de NEW YORK ER KENDT SOM BYEN, DER ALDRIG SOVER. OG DER ER SCENER OVERALT. amerikanske nationalfarver ud i natten fra sit spidse spir. Jeg er størst, skråler stjernen fra scenen på Broadway. Jeg har alt, brovter museet MoMA. Jeg er bedst, insisterer pizzamanden på Bleecker Street. Jeg er særlig, hvisker cocktailbaren, der har camoufleret sig bag en falsk telefonboks i en hotdogbiks. Gaden er intens. Meget af byens trivielle hverdagsliv er stablet. Presset sammen i højden, hvor folk bor og arbejder. Og i undergrunden, hvor de transporterer sig. Så koncentrationen af alt det, der er nødt til at være i gadeplan, er høj. Et sammensurium af appelsiner, skraldesække, påklædningshunde, politibetjente, aviskiosker, prustebusser, sirener, turister og rapkæftere. Men bare man sorterer, får man vejret, og byen bliver en anden. For nogle handler byen om at følge med i de seneste trends inden for mad, mode og musik. Andre lever for kunsten. Eller livet i parkerne. Eller bare livet. Men for de fleste handler byen først og fremmest om mennesker og miljøer. Det er måske ikke oplagt, når man først lander mellem skyskraberne, men New York er byen med de 1000 landsbyer. Den er lokalmiljøer, ansigter og historier fra hele verden. Den er byen, der har set og hørt det meste, men som altid er nysgerrig og sulten efter mere. Den rummelige by, hvor det er svært at være for anderledes, for det er der allerede så mange, der er. Alle har deres helt egen grund til at være her. Og enhver definerer sit eget New York. O > INDHOLD 5

TIMES SQUARE (> 78), ER BLEVET LEGEPLADS FOR BODYPAINTERE, YOGAENTUSIASTER OG ANDRE STORBYEKSHIBITIONISTER. NEW YORK I DAG DET ER ALTID NÆSTEN allerede i morgen. Byen er konstant på vej, i fart. Uanset hvor man færdes i New York, kan man se travle kraner tegne sig mod himlen i færd med at bygge nyt. Her skal ske noget hele tiden. Og det gør der. Byen skifter konstant ansigt og er fx ved at tage cyklen til sig. De privilegerede newyorkeres jagt på det nyeste, TRADITION OG FORNYELSE For selv om byen blev vingeskudt af finanskrisen i 2009, men nu drøner af sted i den globale overhalingsbane, kører den også på et blødt og nostalgisk parallelspor af stærke traditioner, varm storbyempati og glødende lokalpatriotisme, hvor folk knytter sig emotionelt til en bygning, en gade, et kvarter. Så nogle ting SELV OM BYEN DRØNER AF STED I DEN GLOBALE OVERHALINGSBANE, KØRER DEN OGSÅ PÅ ET BLØDT OG NOSTALGISK PARALLELSPOR AF STÆRKE TRADITIONER, VARM STORBYEMPATI OG GLØDENDE LOKAL- PATRIOTISME hippeste og mest usædvanlige betyder, at der kan gå ubarmhjertigt kort tid, fra en restaurant, en klub eller en butik er hot, til den er not. Det kan også gælde hele kvarterer. Williamsburg, DUMBO, Red Hook, Greenpoint og Bushwick har været med til at åbne Brooklyn for både unge hipstere, modige restauratører, entreprenante butiksejere og nysgerrige turister. Livet blomstrer i mødet mellem smuldrende industri, veletablerede immigrantkvarterer og unge på kanten. står ikke til at ændre i forandringens hovedstad. Man løber mod uret omkring reservoiret i Central Park, man går over for rødt selv for næsen af politiet, man husker pengejulegaven til viceværten, og ærkenewyorkeren elsker de gamle trævandtårne højere end turisten elsker lyshavet på Times Square. Newyorkerne er også altid på jagt efter steder med en rodfæstet historie. Det betyder, at et slidt og råt saunaanlæg fra 1892 (> 70), hvor alle sjokker rundt i de samme slaskede, forvaskede bomuldskåber, stadig kan stå sig 6 > INDHOLD

HIGHLINE PARK (> 47) ER BYENS NYE ÅNDEHUL - ANLAGT PÅ EN GAMMEL HØJBANE, DER SNOR SIG MELLEM OG GENNEM GAMLE LAGERBYGNINGER. i konkurrencen med nye, funklende spabade med kunstsmykkede klinker og bamselinebløde badekåber. Det betyder også, at nye steder på kreativ vis forsøger at gøre sig interessante ved at bygge sig op omkring en fortælling sand eller opdigtet. Så i New York finder man både den nussede, halvgemte, autentiske KGB Bar (>74), der er en videreførelse af en gammel ukrainsk smugkro og den moderne, gennemdesignede cocktailbar Pravda, hvor der er brugt en formue på at få det til at ligne noget gammelrussisk. FAKTA OM NEW YORK USA s folkerigeste by, beliggende i staten New York. Areal: Ca. 800 km 2. Indbyggertal: 8,25 mio (juli 2011). 19,4% på Manhattan, 16,9% i The Bronx, 30,7% i Brooklyn, 27,3% i Queens, 5,7% på Staten Island. Befolkningstæthed: 10.430/km 2 26.923/ km 2 på Manhattan. Indbyggernes fødested: 49,5% i staten New STORBYENS LANDSBYER Ved første møde kan byen nok synes uoverkommelig, alt for meget til forhandling og for foranderlig. Alt for meget i morgen og i evig stakåndet bevægelse. Men det er kun lige, indtil man får blik for de mange små landsbyer, der tilsammen udgør storbyen og udstiller, at newyorkerne også har brug for noget solidt, genkendeligt og medmenneskeligt at hage sig fast i. Under facaden hviler New York på en stærk og selvbevidst bund af i går. O York, 14,6% i resten af USA, 7% i Europa, 3,3% i Kina/Hongkong/Taiwan, 4,6% i Dominikanske Republik. Primærsprog i hjemmet: Kun engelsk 59%, spansk 22%, kinesisk 3,1%, fransk 2,2%, russisk 1% og 165 andre sprog. Religion: 39% katolikker, 23% protestanter, 8% jøder, 3% muslimer, 15% ingen religion (New York Times/CBS 2006). Arbejdsløshed: 10,2% (feb 2012). > INDHOLD 7

BEFOLKNING OG SA MFUND PORTEN TIL AMERIKA HVOR KOMMER DU FRA?, spørger taxachaufføren fra Elfenbenskysten. Hvor kommer du fra?, spørger pizzamanden, hvis far indvandrede fra Italien som knægt. Hvor kommer du fra?, spørger den canadiske børsmægler på Wall Street. De spørger ikke for at sige, at du ikke hører til. Men fordi de vil høre din historie. I New York har alle en historie. Alle kommer et eller andet sted fra. Selv de relativt få, der kan tælle flere generationer tilbage i New York, har en personlig fortælling. Og dansk eller islandsk blod i årerne kan være lige så eksotisk som taiwanesisk eller malinesisk. New York er byen, hvor alt begynder. Første stop for millioner af håbefulde immigranter og nysgerrige turister. I 30 år omkring forrige århundredeskifte kom over 12 millioner over Atlanterhavet fra Europa til den gamle immigrationsstation Ellis Island. Fra 2000 til 2007 kom der 593.000 nu primært over land fra Mexico. HELE VERDEN ER HER Det er stadig mangfoldigheden, der mere end noget andet præger byen, hvor 37 pct. af indbyggerne er født uden for USA. Det er næsten lige så mange som under masseindvandringen i 1910, hvor 40 pct. af newyorkerne var født i udlandet. Og det nærmer sig en fordobling i forhold til 1980, hvor det var 23 pct. I 1996 overhalede den spansktalende befolkningsgruppe de sorte som næststørste etniske gruppe efter de hvide hvis antal er faldende. Det etniske miks giver dynamik og tolerance. Og ulig andre amerikanske storbyer er der en ret stor kontaktflade mellem høj og lav, bl.a. fordi det er noget så usædvanligt som en fodgængerby. Det betyder, at newyorkerne i det mindste ser de byfæller, der ikke lever helt som dem selv. Men den enorme økonomiske og sociale spredning giver også spændinger. Historien er fyldt med eksempler på, at byen koger over, når magt- og velhaverne glemmer at tage hensyn til byens svage og fattige. 19 af de 100 rigeste amerikanere har en bolig i New York, og mindst 60 dollarmilliardærer har deres primære bolig her. Dermed er New York verdens største milliardærby med Moskva på en andenplads med 50 dollarmilliardærer. New Yorks rigeste er borgmester D E R S Æ L G E S U D F R A H AV E T S S P I S E K A M M E R H O S F I S K E H A N D L E R N E I C H I N AT O W N ( > 6 7 ).

Michael Bloomberg, der i 2009 var god for 18 mia. dollar og er kendt for at være rundhåndet med at give til velgørende formål. Side om side med den enorme velstand lever en tredjedel af New Yorks indbyggere på overførselsindkomster. 600.000 børn lever under fattigdomsgrænsen, og 10.000 børn er registreret som hjemløse. Nogle af de illegale immigranter fra Mexico må skiftes til at sove, fordi de ikke har råd og plads til en seng hver i nutidens lejekaserner i Queens. Og ingen steder i USA er der så mange gravide teenagere som i South Bronx. DEN AMERIKANSKE DRØM Det betyder alt sammen, at New York rummer rigtig mange versioner af den amerikanske drøm, som er løftet om, at alle har muligheden for at knokle sig til fremgang og succes. For mange lyder idéen som ren utopi. Men mange har også bevist, at den virker. Der er børn af fattige, illegale immigranter, som er klatret helt til tops. Men selv på toppen er der ingen garantier. Bare spørg pengefolket i Wall Street, hvis drøm i 2008 begyndte at få ridser af svindel og finanskrise. Ude i yderområderne lever mange illegale latinoindvandrere den rå udgave af drømmen som daglejere, der møder op i de tidlige morgentimer på en parkeringsplads langt ude på Long Island i håb om at blive samlet op til endnu en dags arbejde som gartner, taglægger eller blikkenslager. Det er et hårdt liv uden tid til meget andet end arbejde. Men det lykkes faktisk for mange af dem at sende penge hjem til familien i hjemlandet. Mange sorte derimod mærker konkurrencen fra de illegale i bunden af arbejdsmarkedet, og det gør som så ofte før i USA s historie at de sorte har særlig svært ved at tro på, at den amerikanske drøm også gælder for dem. EN NY ROLLEMODEL Indsættelsen af Barack Obama som USA s første sorte præsident i 2008 har endnu ikke rokket markant ved den dynamik. Det ændrer ikke på, at mange af slavernes efterkommere faktisk ikke aner, hvilket land deres forfædre blev stjålet fra. Mange af dem kan ikke svare særlig uddybende på spørgsmålet Hvor kommer du fra?. Ulig andre tilrejsende er de blevet frataget deres historie, og derfor byder de ikke på samme måde ind med eksotisk mad eller århundredegamle håndværkstraditioner. Men som noget helt nyt har de nu en rollemodel og et eksempel for resten af verden i landets højeste embede. Obama er en af de mange succesfulde verdensmænd, der har fået en del af sin uddannelse i New York, på det prestigefyldte Columbia University. Han er dermed et fremragende eksempel på, at der kan være noget om sangklichéen om, at if I can make it there, I ll make it anywhere. Kan man slå igennem på sit felt i New York, ligger verden åben. Og fordi det er en by, hvor folk i høj grad har lov til at definere sig selv, kan succeskriteriet også være behageligt fleksibelt. Det handler selvfølgelig om at være unik. Evner, held, gode forbindelser, penge og timing skader ikke. Men en vigtig New Yorkingrediens er også med et af de hyppige låneord fra jiddisch hutzpah. Frækhed. Der er ikke noget nemmere end at male et skilt, hvor man kalder sin pizza the best eller the only original og så ellers bygge sin fortælling op derfra. Man kan også plastre væggene på sin restaurant eller butik, sit kontor eller lægekonsultation til med billeder af berømtheder, avisomtaler og mere eller mindre obskure diplomer og kåringer. Alt sammen for at vise, at man har en historie at fortælle. At man har et svar, når nogen spørger: Hvor kommer du fra?. O TILREJSENDE FRA HELE VERDEN HAR FUNDET ET HJEM I NEW YORK. BÅDE DET VELKENDTE OG DET EKSOTISKE ER ALTID LIGE OM HJØRNET. > INDHOLD 9