44. årgang - nr.1 Januar 2014

Relaterede dokumenter
46. årgang - nr.3 Oktober 2016

VIGTIG INFO OM BETALING AF KONTINGENT Side 5. PREMIERE, GULE ÆRTER OG GENERALFORSAMLING Side 3. NYT FISKEVAND Side årgang - nr.

46. årgang - nr.2 April 2016

45. årgang - nr.3 Oktober Der er blevet taget flotte fisk i åen dette år. Kig forbi hjemmesiden og se et flot udvalg af fangster.

48. årgang - nr.4 December 2018

48. årgang - nr.3 September 2018

44. årgang - nr.3 Oktober 2014

44. årgang - nr.3 Oktober Christian Kristensen med en sommerfisk fra åen på 73cm. Foto: Jonas Høholt

45. årgang - nr.1 Januar VPU trendaa glæder sig til årets gyde optællinger medio Januar.

46. årgang - nr.1 Januar 2016

45. årgang - nr.2 April Noget må ned for at andet kan komme op. Foto: Jonas Høholt

45. årgang - nr.2 April 2015

43. årgang - nr.1 Januar 2013

47. årgang - nr.3 Oktober Hul igennem til Trend Å.

HYTTEFADET. Medlemsblad for Hillerød Lystfiskerforening

28. januar 2010 Kl Diligencen Henrik Jørgensen

47. årgang - nr.3 Oktober Hul igennem til Trend Å.

43. årgang - nr.3 Oktober 2013

Aktivitetskalender Maj April 2012

Adresser. Formand Bo Vedstesen Søndervang 42, 6840 Oksbøl. Bestyrelsesmedlem Kaj Olesen Hans Jørgensvej 11B, 6840 Oksbøl

Klitmøller Lystfisker Forening Ørhagevej 156, Klitmøller, 7700 Thisted Telefon klubben: , CVR nr:

HYTTEFADET. Nr årgang Dec Medlemsblad for Hillerød Lystfiskerforening

BESTYRELSENS BERETNING FOR 2016.

Ad dagsordenens pkt. 1. Valg af dirigent.

Gjern Fiskeriforenings Nyhedsbrev

Vi ses på

Fremmødt var fra bestyrelsen Claus Søndergaard Nielsen og Per Stig Andersen. Herudover var fremmødt Flemming Hedegaard Petersen og Henning Schmidt.

Mødereferat. Generalforsamling

Adresser, mail adr. tlf. nr. samt andre oplysninger, i det her blad gælder nødvendigvis ikke i dag.

SENIORFISKERNE - Spørgsmål/tilmelding til SENIORFISKERNE kan rettes til Gorm Siiger på tlf eller begosiiger@os.dk.

Formandens beretning ved medlemsmøde i Jyllinge Tennis og Padel Klub, lørdag den 15/

Lystfiskerforeningen Waders GENERALFORSAMLING 2014

Nr. 1, Januar 2012 Medlemsblad for OZ6HR - EDR Horsens Afdeling

Referat fra foreningens ordinære Generalforsamling afholdt d. 18. marts 2009

Referat fra Points generalforsamling 21. april 2016

Lystfiskerforeningen-af Aktiviteter-2013-! Premiere-fiskeri ved Karup Å

Wactelhundegruppen DK Årsmøde 2019 (3. marts kl )

44. årgang - nr.2 April Juniorafdelingen har været på sildetur på Aalborg Havn. Cirka 100 sild blev landet. Læs mere på trendaaen.dk.

Vi starter på en frisk her i februar og ønsker dem held og lykke!

Mødereferat. Generalforsamling

1. Keld Højsgaard blev valgt, og kan godkende at generalforsamlingen er lovlig indvarslet, og giver dermed ordet til formanden.

Ad 1. Efter at Captain bød velkommen, blev Jan From Pedersen foreslået og valgt som dirigent/ordstyrer.

Mörrum 29/5-1/6 2014

Generalforsamling Rebild TrialSport

Herreklubben. Referat fra ORDINÆR GENERALFORSAMLING Lørdag den 27. oktober Dagsorden:

Referat af Generalforsamling i Sønderborg Cykle Klub den 1. marts 2010.

Afdelingsformand Allan Mortensen afgav bestyrelsens beretning og fremhævede bl.a.:

Generalforsamling 2009 i Nykøbing Sj. Tennisklub

Thyholm Idrætsforening

Fangster af laks

POLITIETS IDRÆTSFORENING KØBENHAVN FODBOLDAFDELINGEN.

VSF Fangstrapport for 2010

Ordinær generalforsamling afholdt onsdag den 20. marts 2019 kl i kulturhuset Skovlunde Syd-centeret.

Referat Generalforsamling 25.maj 2016

Referat af A.K. Vikings ordinære generalforsamling mandag den 16. marts 2009, kl i klubhuset Ved Diget 21, 2770 Kastrup.

Arrangementer Havørred-premiere ved Karup Å Tid: Sted: Lær dit fiskevand at kende Råsted Lilleå Tid: Sted: Klassiske laksefluer Tid:

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

Torsdag den 29. oktober 2015 kl i Werner (kantinen) Borupvang 9, i Ballerup.

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Nykøbing Sj. Tennisklub, lørdag d. 31. oktober 2015

Ad 1. Efter at Captain bød velkommen, blev Erik Enggaard foreslået og valgt som dirigent/ordstyrer.

Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter

Referat af generalforsamling i SBV fredag den 14. marts 2014 kl i Brugsens nye lokaler på 1. sal

Vi ses på

Update. Årets lystfisker Hvem fører i konkurrencerne: Indhold. [3. Sæson, update nr. 1] October 2009 Bornholmerklubben

Gjern Fiskeriforenings Nyhedsbrev

Gamborg Sogns Jagtforening. Program

SALMON AND SEATROUT SOLUTION.

Vejle Sportsfiskerforening

Formanden begyndte mødet med at byde velkommen og redegjorde for aftenens program.

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland

Referat af ordinær generalforsamling Schæferhundeklubben Kreds 62 Vallensbæk

Mødereferat. Generalforsamling

Referat fra generalforsamling mandag d 29/ stemmeberettigede medlemmer.

Referat fra generalforsamling 2018

Februar. Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 37. Årgang

Ordinær generalforsamling i HTK. Den ordinære generalforsamling blev afholdt i klubhuset d. 23. februar 2011

I restauranten i Trelleborg Golfklub afholdte klubben ordinær generalforsamling med følgende dagsorden i h.t. vedtægternes 7:

Referat fra General forsamling modelsejlklubben Formanden bød velkommen og spurgte Hr lasse Rand om han ville være mødets

SENIORFISKERNE - Spørgsmål/tilmelding til SENIORFISKERNE kan rettes til Gorm Siiger på tlf eller begosiiger@os.dk.

P R E S S E M E D D E L E L S E

NØDEBO NIMBUS NYT. 1. kvartal 2014.

Grundejerforeningen Åstrupskrænten Bestyrelsens beretning 2000

Generalforsamling d. 5/2 2010

Spørgsmål/tilmelding til SENIORFISKERNE kan rettes til Gorm Siiger på tlf eller

43. årgang - nr.2 April 2013

Referat fra DS generalforsamling

Referat fra Aalborg Tegnsprogsforenings Generalforsamling 19. marts 2016

Gentofte-Vangede IF seniorklubs generalforsamling.

Ny bestyrelse efter Generalforsamlingen den 12. dec.

Uformelle fiskeregler

Oktober Foredrag m. Kaare Manniche Ebert, biolog DSF

Bjerringbro og omegns Sportsfiskerforening

Et par ord fra Formanden! Vi har i år valgt i bestyrelsen at lave et par små ændringer i forhold til tidligere år med hensyn til

Foreningen af mejeriledere og funktionærer Sydjylland.

Nyhedsbrev til lodsejere og medlemmer November 2015

Hejnsvig Jagtforening 2014/2015

Generalforsamling fredag den 25. september 2015 kl på Ellebjerg gl. st.

Referat generalforsamlingen den 26. marts 2013

Bestyrelsens beretning 7 maj 2011

Transkript:

44. årgang - nr.1 Januar 2014 Tak til dem der takker af. Velkommen til de nye kræfter.

Formand: Thomas Dalgaard Skudshalevej 35 Højtoften 10, 9230 Svenstrup 9600 Aars Næstformand Niels-Christian Rask Tlf. 42528499 Tlf. 98623739 thomasd@trendaa.dk ncr@privat.dk Kasserer: Sekretær: Jan B. Larsen Steen Brorsen Kong Valdemars Vej 11, Risgårdvej 19, Nyrup 9600 Aars 9600 Aars Tlf. 51280008 Tlf. 20685338 beirholm-larsen@mail.dk ls.brorsen@mail.dk Øvrige: Leo Thorup, Vestbygade 21, Haverslev, 9610 Nørager, tlf. 29922899 letho@ofir.dk Johannes Christensen, Aggersborgvej 14, 9670 Løgstør, tlf. 22222640 jcaggersund@gmail.com Carsten Pedersen, Haraldsvej 1, 9640 Farsø, tlf. 98632486 / 21374386 cpgitte@mail.dk ------------------------------------------------------------------------------------------------------- Redaktør af FISKEKROGEN FISKEKROGEN udkommer Torben Urth januar, april og oktober måned. Oustrupvej 37, 9600 Aars Redaktionen slutter en uge tlf. 98624405 / 30531121 før udgivelsesmåneden torbenurth@tdcadsl.dk ------------------------------------------------------------------------------------------------------- Lodsejerudvalg: Kontaktperson: Leo Thorup, tlf. 29922899 Vandplejeudvalg: Kontaktperson: Johannes Christensen tlf. 22222640 PR- og arrangementsudvalg: Kontaktperson: Niels-Christian Rask, tlf 98623739 Hytte og Materieludvalg: Kontaktperson: Carsten Pedersen, tlf 98632486 / 21374386 Juniorudvalg: Kontaktperson: Leo Thorup, tlf. 29922899 - Brian Kristensen 20953228 Opsynsudvalg: Kontaktperson: Peter Krogh Madsen, tlf 29247433 Fiskeribetjente: Find Kristensen, Niels-Chr. Rask, Tonny Pedersen. Fiskerikontrollen: 72185600 / 72185609 Hjemmeside: http://www.trendaa.dk Webmaster: Michael van der Graaf Hjemmesideredaktør: Jonas Høholt 2

Øvrige medlemmer af lodsejerudvalget: Leo Thorup, Lars Madsen og Jan B. Larsen Øvrige medlemmer af vandplejeudvalget: Bestyrelsen, Leif Kristensen, Peter Krogh Madsen, Brian Kristensen, Jonas Høholt, Leon Madsen, Lars Madsen Øvrige medlemmer af Pr- og arrangementsudvalget: Bestyrelsen. Øvrige medlemmer af juniorudvalget: Brian Kristensen, Gert Liske, Leif Kristensen, Thomas Dalgaard Øvrige medlemmer af opsynsudvalg: Bestyrelsen. Øvrige medlemmer af hytte og materieludvalget: Torben Olsen, Leo Thorup og Lars Madsen PREMIERE Torsdag den 16. januar går den nye fiskesæson igang. Der er rundstykker i Hytten fra kl. 8.00 til de morgenfriske og kl. 12.00 vil der være mulighed for en god gang varm suppe. HUSK at få betalt kontingent og tjek også lige, om dit fisketegn er gældende. Adresseændringer meddeles kassereeren. KNÆK & BRÆK GULE ÆRTER Foreningens tradition med de gode gule ærter sker i Hytten lørdag den 8. februar 2014 kl. 12.00. Medbring gerne din bedre halvdel til en hyggelig eftermiddag. Tilmelding senest søndag den 3. februar til Niels- Chr. Rask på 98 62 37 39 eller 25 27 26 25 Vel mødt til et godt samvær. 3

4

Formandens leder På vegne af bestyrelsen ønsker jeg medlemmer, sponsorer, lodsejere og samarbejdspartnere et godt og lykkebringende nytår! Premieren er lige om hjørnet og vanen tro, starter vi med rundstykker kl. 8 i hytten den 16. januar. Som vanligt er det også muligt at købe en tallerkenfuld varm suppe på dagen. Det milde vintervejr indtil videre, skulle give en god chance for noget spændende fiskeri. Lige som sædvanen også byder, serverer vi også gule ærter en gang i løbet af de kolde måneder. Tag den bedre halvdel med og mød op til en hyggelig dag i godt selskab den 8. februar. Generalforsamlingen havde igen i år et flot fremmøde og der var lidt mere på programmet end vanligt i form af forslag om vedtægtsændringer. Ændringerne blev vedtaget. Ændringen med den største betydning er, at det nu er muligt kun at udsende bladet elektronisk. Det betyder, at dette eksemplar er det sidste nummer I vil modtage med posten. Fra næste nummer kan I modtage bladet pr. mail eller selv downloade det fra hjemmesiden. Efter aftale med redaktøren udkommer bladet i to former. Den ene til at læse direkte på skærmen, den anden til at skrive ud på begge sider, så man selv kan lave et trykt eksemplar af bladet. Jeg håber, at I finder jeg til rette med dette. Fra bestyrelsens side er vi meget glade for at forslaget blev vedtaget, da det betyder en stor udgift på vores regnskab kan skæres væk. Hvis du vil modtage bladet pr. mail skal du sende en mail til Jan Beirholm Larsen fra den mail du ønsker at modtage bladet på til beirholm-larsen@mail.dk Det blev også gjort klart, at hjemmesiden skifter webmaster og udseende. Vi skulle gerne være klar til premieren og helst lidt inden. Orla fortalte under beretningen, at han stopper som leder af juniorafdelingen. Vi har fået stablet en midlertidig løsning på benene, som indtil videre løber til sommerferien. Skulle I kende en eller flere, som er interesserede i at lægge nogle timer i juniorafdelingen, kan I fortælle dem, at vi leder med lys og lygte efter en længerevarende løsning omkring juniorafdelingen. Jeg har gentagne gange udtrykt min begejstring for at åen nu er selvreproducerende. Det er er dog ikke helt uden betænkning, at vi har stoppet elfiskeriet. Det har hvert år givet os et fingerpeg om der var fisk nok på gydepladserne, selv om fiskeriet havde været sløjt i løbet af året. Den mulighed har vi ikke længere. For at vi kan få bedre styr på hvor mange fisk, der egentlig befinder sig i åen, håber jeg at alle fremadrettet vil bidrage med en fangstrapport når året er omme, også selv om der er tale om en nulrapport. Bedre er det selvfølgelig at fangsterne løbende kommer på vores hjemmeside, da det er dette der langt bedst kan påvirke medlemstallet og dagkortsalget. 5

Jeg vil derfor af egen lomme udlove en flaske whisky ekstra til lodtrækningen på generalforsamlingen for hver 50 medlemmer, der enten indleverer en fangsrapport ved årets slutning eller sørger for at indgive en fangsrapport på hjemmesiden. Det sidste jeg skal gøre, er at reklamere for årets foredrag. I år har vi fået Henrik Kassow Andersen til at komme til Hyllebjerg. Han har arbejdet mange år i grejbranchen og som fiskeguide på bl.a. Island. Han har lovet et foredrag delt i to spændende halvdele fra to vidt forskellige steder i verden. Godt nytår! Thomas 6

Trend Aa Lystfiskeriforening Generalforsamling afholdt 10. december 2013 kl. 19.30 i Hytten Der var mødt 33 medlemmer op til generalforsamlingen. Dagsorden ifølge vedtægterne: a) Valg af dirigent. b) Formanden aflægger årsberetning. c) Godkendelse af årsberetning. d) Revideret regnskab fremlægges af kassereren. e) Godkendelse af revideret regnskab. f) Behandling af diverse kontingenter, dagkort og ugekort. g) Behandling af indkomne skriftlige forslag. h) Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer. På valg er Niels-Christian Rask Jan Beirholm Larsen Johannes Christensen i) Valg af 2 suppleanter. j) Valg af 2 revisorer og 1 revisorsuppleant. k) Eventuelt. 7

Thomas bød velkommen til de fremmødte og takkede mandagsklubben for øl og vand og Leo for tilberedningen af stegt flæsk med persillesovs, som blev serveret før generalforsamlingen. Punkt a. Valg af dirigent Bestyrelsen foreslog Kresten Pedersen som dirigent og han blev enstemmigt valgt. Kresten kunne, i henhold til vedtægterne, konstatere at generalforsamlingen var lovligt varslet og dermed gyldig. Herefter gav han ordet videre til formanden og hans årsberetning. Punkt b. Formanden aflægger årsberetning Thomas gav straks ordet til Orla Bertram Nielsen fra juniorafdelingen. Orla ville skåne os for alt for mange ord om året aktiviteter, som lignede det høje aktivitetsniveau fra 2012. Aktiviteterne kan vi læse om i Fiskekrogen. Der har dog været en lille tilbagegang af medlemmer. Orla oplyste, med glimt i øjet, at han jo nu var blevet folkepensionist. Han har besluttet at stoppe som juniorleder fra årsskiftet 2013, efter at have været i afdelingen i ca. 15 år. 8

Dengang var hans søn medlem og da han stoppede ville Orla lige fortsætte et par år. Det blev så til over 10 år mere som leder af juniorafdelingen. Orla vil tro han har haft 60-70 medlemmer gennem juniorafdelingen, og tidlig medlem giver gode fiskere som senior. Det glæder ham at se dem som vender tilbage til foreningen som voksen. Juniorafdelingen er kendt i hele landet, og har altid haft et højt aktivitetsniveau. Det er også blevet til mange mesterskaber for juniorerne og markante oplevelser som da Jacob Reich vandt med Årets flue og Jonas Laigaard blev danmarksmester i fluebinding. Derudover mener Orla også at have inspireret foreningens dygtige fotograf Jonas Høholt, som blev kåret som Årets fiskefotograf i 2011. Det er også blevet til gode fangster i juniorafdelingen med mange havørreder fra Trend Aa, den største på 4,6 kg. Brian Kristensen fangede en kæmpe gedde på 12 kg, der er fanget store aborer i Guldager sø og lakserekorden er 4,5 kg. Desuden gav årets sildetur over 100 fisk i år. Orla har haft mange gode timer med juniorafdelingen og det er vemodigt at sige farvel til noget der har så stor plads i hjertet. Til gengæld lovede Orla at være behjælpelig med at få ungsomsafdelingen kørt videre, og han sendte en tak til alle dem som har støttet juniorafdelingen gennem årene. Til slut nævnte Orla Sjørup Sø, som han synes foreningen skal arbejde på at få fiskeretten til. Den har været fisket hårdt de sidste år, bl.a. af nydanskere som har brugt den som spisekammer, og der er også fundet garn derude. Han er bange for at søen ender som en grøn sø, og det er noget vi som lystfiskeriforening kan gøre noget ved. Herefter gav Kresten ordet til formanden som nu kunne starte sin egen beretning: 2013 har ikke været det bedste år i Trend Aa Lystfiskeriforenings historie. Uheldet startede allerede i januar, hvor ejerlauget Trend Strandeng opsagde vores aftale med dem. Det betød, at vi mistede fiskeriet fra Løgstørvej og ud til fjorden. Medlemstallet er på nuværende tidspunkt 129 seniorer og 20 juniorer mod 138 seniorer og 26 juniorer på samme tid sidste år. Medlemstallet smitter naturligvis af på økonomien. Det kommer Jan ind på senere, men lad os bare konkludere, at underskuddet for i år er temmelig stort. Noget af underskuddet var planlagt i form af køb af fisk til udsætning, men vi blev også udsat for et frækt tyveri. Sponsor af filmlærred til hytten. 9

10 Efter sæsonafslutningen henvendte to personer sig hos Gunderup Fiskesø mens Karl Emil og Lene var på ferie. Her fik de overbevist afløseren om at den ene af dem var Jan Beirholm Larsen og at han skulle hente pengene for årets dagkortsalg. De fik således udleveret pengene for årets dagkortsalg samt penge for leje af hytten. Anslået har vi mistet et sted mellem 7- og 10.000 kr. Forholdet er selvfølgelig anmeldt til politiet, men vi har på ingen måde nogen forhåbninger om at se pengene igen. I efteråret skete der et uheld med en tragisk udgang. Vores nok største lodsejer Kaj Visti Lassen fra Boltrupgård væltede på en af sine veterantraktorer og blev klemt under traktoren, således han døde. Æret være hans minde. I personalegruppen omkring bestyrelsen sker der nogle udskiftninger. Orla har valgt at trække sig fra juniorarbejdet i foreningen fra nytår. Det efterlader et enormt hul og vi er meget bevidste om at det bliver meget svært, for ikke at sige næsten umuligt at fylde ud. Lad dette blot være et stillingsopslag, hvis vi et eller andet sted har en person, som på en eller anden måde kunne være interesseret i at drive juniorafdelingen, skal vedkommende ikke tøve et eneste øjeblik med at kontakte mig. På hjemmesiden kommer der også til at ske noget. Find stopper som webmaster efter utrolig mange år på posten. Sidst og ikke mindst bør man vel i denne del af beretningen også nævne fiskeriet. Det startede vel nogenlunde. Der blev i hvert faldt fanget grønlændere helt frem til april. Herefter var fiskeriet på ingen måde tilfredsstillende. Status for året er 37 indrapporterede fisk på hjemmesiden. Man kan vel diskutere om fiskeriet var dårligst i 2012 eller 2013. Godt var det i hvert fald ikke. Der kan være mange bud/undskyldninger for hvorfor fiskeriet har svigtet. Personligt hælder jeg stadig mest til forklaringen om at vi for nogle år siden havde nogle hårde vintre, hvor vi bl.a. var hårdt plaget af skarv. Manglende vand i åen og andre ting kan sikkert også forklare mange ting. Selv om jeg forsøger, kan jeg ikke blive ved med at give vintrene skylden og jeg tror, at vi også skal til at erkende, at fiskeriet fremadrettet kan blive sværere når vi ikke længere skal sætte fisk ud. De naturlige fisk er mere sky end de opdrættede. Det har dog ikke været den rene elendighed i 2013. Der har heldigvis også været mange positive oplevelser. I starten af året udgav DTU Aqua udsætningsplanen for Trend Å. På baggrund af elfiskeriet i sommeren 2012 kom de frem til at Trend Å er selvreproducerende. Jeg synes, at vi skal være utroligt stolte af at have nået hertil. Det er kulminationen af en fremsynet bestyrelses start på restaureringsarbejdet i åen for mange år siden. Det betød, at vi for sidste gang skulle sætte fisk ud i foråret. Vi valgte selv af finansiere de fisk, som gik hos Peter Holm. Det betød, at det blev til udsætning af ikke mindre end 35.000 stk. yngel og 7.000 større fisk.

Der er blevet fanget ufattelig mange mindre fisk i åen, men jeg tror på ingen måde, at vi kan forklare den massive mængde med udsætningerne alene. Jeg er sikker på at hovedparten af fiskene er af naturlig herkomst. Hvis vi er forskånet for alt for hårde vintre ser jeg med glæde frem til sommerfiskeriet om et par år. Til trods for det ringe fiskeri er der allerede nu mange fisk på bankerne i åen. Mange af dem er også allerede nu nået længere op end normalt og der er således allerede set gydninger helt oppe i Jelstrup bæk samt på banker der ikke har været brugt i mange år, så alt i alt er jeg stadig meget fortrøstningsfuld. At vi nu har en selvreproducerende å og at der er kommet nogle vandplaner, som gør, at der skal laves en masse positive ting i Trend Å, betyder på ingen måde at vi skal sidde på vores hænder. Vi skal fortsætte det gode arbejde. Der er masser af sorte huller hvor vi har få eller ingen fisk på stationerne hvor vi måler. Som et eksperiment oprettede vi en ungdomsafdeling, som navngav sig selv Grilsene. De fik arrangeret en del spændende ture og gjorde nogle spændende fangster. Om ordningen fortsætter i sin nuværende form har jeg min tvivl på, men jeg håber, på at vi i samspil med juniorafdelingen kan skabe lidt mere aktivitet for dem, som er blevet lidt ældre. Som noget andet nyt prøvede vi at deltaget på året Frivilligmarked i Farsø, hvor man kunne promovere sin forening. Selv om det var en god oplevelse, må vi nok sige, at gæsterne var nok desværre ikke helt i den aldersgruppe vi havde håbet på og at vi ikke helt fik det ud at besøget, som vi havde håbet. Vandplejeudvalget har igen i år været aktive. Der er blevet arbejdet flittigt på en plan løbende over tre år, så vi kunne slippe for en ansøgningsfrist hver gang vi ønsker at lave et restaureringsprojekt. Mens vi har arbejdet med denne plan er vi dog ikke gået i stå. I år har vi lagt ca. 37 m 3 grus ud på forskellige lokaliteter i Tværbækken, hvilket betyder, at vi nu næsten er færdig med at restaurere i Tværbækken. For ca. en måned siden blev der afholdt møde med Vesthimmerlands Kommune. De var meget positive over for vores ideer og aftalen blev, at vi i fællesskab med kommunen går i gang med at lave en ansøgning om de steder, hvor vi gerne vil foretage vandløbsrestaurering. Det drejer som om op- og nedstrøms Hornumbro, nedstrøms Holmebro og det sidste vi mangler i Tværbækken. Vi håber, at vi allerede kan lægge grus ud det første sted i efteråret 2014. Lidt festivitas er det også blevet til i årets løb. Vi har fået afholdt både sommerfest og julefrokost. Jeg havde desværre ikke selv lejlighed til at deltage i arrangementerne, men har fået fine tilbagemeldinger fra deltagerne og har fået at vide, at det var godt besøgt. At folk stopper er ikke kun skidt. I forbindelse med at Find stopper som webmaster betyder det, at vi har fået en ny webmaster i form af Michael van der Graaf. Med dette følger en ny webside, som næsten er gjort færdig og skulle være klar til brug mellem nytår og premieren. 11

Leo Thorup og Gert Liske bliver de nye folk i spidsen for juniorafdelingen. De har indtil videre lovet at køre afdelingen indtil sommerferien. Vi glæder os til at se hvad de byder ind med. Igen i år er der mange, som vi skal sige tak til. Vores samarbejdspartnere og sponsorer har alle været fantastisk positive. Vi har kun mødt positive tilkendegivelser fra kommune og lodsejere i forbindelse med vores restaureringsprojekter. Det er betydeligt lettere og sjovere at lave vandløbsrestaurering når man har medspillere i stedet for modspillere. Inden jeg begynder på den sidste del af beretningen, vil jeg gerne starte med at undskylde. Jeg glemmer med garanti en eller flere personer, når jeg skal sige noget om dem, som har ydet en stor indsats for foreningen i år. Jeg ved, at det er farligt at fremhæve en frem for andre, men Jonas Høholt har i år knoklet en vis legemsdel ud af bukserne. Han har været meget aktiv i vandplejeudvalget og har brugt oceaner af tid med sit kamera ved åen, hvilket I bl.a. får at se i forbindelse med den nye hjemmeside. Ud over det er det mange af de sædvanlige, som skal nævnes, Peter Krogh Madsen, Leif og Brian Kristensen, mandagklubben og mange andre. Punkt c. Godkendelse af formandens årsberetning Beretning blev godkendt. Punkt d. Revideret regnskab fremlægges af kassereren Jan gennemgik regnskabet som viste et underskud på 20.358,- kr. De manglende indtægter på fiskekortsalg og driftsindtægt på hytten skyldes tyveriet i Gundestrup Fiskesø. Der har været ekstra udgifter til køb af de sidste fisk fra Peter Holm, deltagelse i Fritidsmessen i Farsø og så har juniorafdelingen brugt lidt flere penge i år. Punkt e. Godkendelse af revideret regnskab Per Johannessen spurgte til vores el-fiskeudstyr. Thomas oplyste at det har været lejet ud til Løgstør og Hakjær lystfiskeriforening, og at bestyrelsen ikke havde taget stilling til hvad der skal ske med udstyret. Rask oplyste at båden er vores egen men elektrodeudstyret er en fælles anskaffelse, hvor udgiften hertil er fordelt imellem Lerkenfelt, Bjørnsholm og Trend å. Lars Madsen foreslog at vi overdrager båden til de andre foreninger. Vedr. tyveriet fore slog Lars at Gunderup Fiskesø fik et billede af Jan, så de kan genkende ham. Regnskabet blev godkendt. Punkt f. Behandling af diverse kontingenter, dagkort og ugekort På bestyrelsens vegne foreslog Jan at kontingentet stiger med den stigning vi får til 12

Dansk Sportsfiskerforbund. Det vil sige en stigning på 10 kr. for juniorer og 15 kr. for seniorer. Bestyrelsen foreslog uændrede priser på dag- og ugekort. Johannes havde haft gæster med ude at fiske og de synes at vores gæstekort er alt for billige. Thomas pointerede at de fire gæstekort man har som medlem, er tænkt som et gode til medlemmerne, og at det jo er en billig reklame for at få nye medlemmer. Kaj syntes at stigningen på 10 kr. for juniorer er for meget, da han ikke mener de har for mange penge i forvejen. Jan mente vores juniorkontingent er billig i forhold til hvad han har set andre steder. Johnny synes også juniorerne har billig kontingent i forhold til f.eks. fodbold eller anden sport. Begge forslag blev godkendt Punkt g. Behandling af indkomne skriftlige forslag Der var indkommet forslag fra bestyrelsen til vedtægtsændringer. Efter at have omdelt forslaget på skrift, gennemgik Thomas de fem enkelte paragraffer en af gangen. De to paragraffer omhandlede ordlyden fra før kommunalreformen med Aars Kommune som blev ændret til Vesthimmerlands Kommune og de to øvrige omhandlede indmeldelsesgebyr som bestyrelsen foreslog ændret til at der kan opkræves i stedet for at der skal i følge vedtægterne. Forslaget til ændring af 3 gav som ventet noget debat. Her foreslog bestyrelsen at man ændrede teksten Herudover modtager medlemmerne foreningens eget medlemsblad FISKEKROGEN til Herudover modtager medlemmerne foreningens eget medlemsblad FISKEKROGEN via mail eller til download fra foreningens hjemmeside. Thomas forklarede at det var en stor udgift for foreningen at få trykt og udsendt bladet - det koster ca. 10.000 kr. om året. Bestyrelsen vil foreslå at man kan få bladet i to elektroniske udgaver - en som alm. A4 og en print-version hvor man kan printe bladet som duplex, folde arkene sammen og ligge dem ind i hinanden så det ligner den A5-version vi får trykt i dag. Det er desuden bestyrelsens hensigt at udsende januar-bladet som alm. trykt udgave. Tage gjorde opmærksom på at det jo havde været muligt få bladet tilsendt via mail de seneste 3 år. Kaj har ingen computer og spurgte hvad han så skulle gøre. Leo foreslog at man kunne give f.eks. 100 kr. mere i kontingent og så få bladet tilsendt. Leif foreslog at man kunne printe nogle få eksemplarer som lå til rådighed i Hytten. Johnny synes det var et godt forslag og at tiden er til det nu. Det offentlige er jo også 13

på vej til at blive digital, så mon ikke folk finder ud af at få bladet printet. Kaj spurgte om det var muligt for dem som ikke har en computer at bestille et eksemplar. Jan gjorde opmærksom på at det ville være dyrt at få lavet et lille oplag da det jo er det første eksemplar som koster pengene mht. forarbejdet. Keld foreslog, at man i januar-bladet skriver, at bladet nu kun findes digitalt, og man kan få det tilsendt på sin mailadresse eller selv hente det via hjemmesiden Vedtægtsændringerne blev vedtaget. Punkt h. Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer På valg var Niels-Chr. Rask, Jan Beierholm Larsen og Johannes Christensen. Alle var villige til genvalg. Kresten nævnte de enkelte bestyrelsesmedlemmer en af gangen, og alle blev genvalgt med bifald. Punkt i. Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen Torben Urth og Brian Kristensen var på valg. Brian ønskede ikke genvalg, så i stedet foreslog bestyrelsen Johnny Nielsen. Torben og Johnny blev også valgt med bifald. Punkt j. Valg af 2 revisorer og 1 revisorsuppleant De nuværende revisorer Kresten Mosbæk Pedersen og Bent Pedersen var villige til genvalg. Som revisorsuppleant foreslog bestyrelsen Lars Høholt. Alle tre blev valgt med applaus fra de fremmødte. Punkt k. Eventuelt Kresten gav ordet til formanden, som konstaterede, at vi nu var kommet til den årlige præmieuddeling. Lars Madsens vandrepokal bliver udtrukket blandt de 10 største indrapporterede havørreder. Her faldt lodtrækningen ud til fordel for Per Johannessen. Største fisk = længste fisk blev i år fanget af Frank Buus med en havørred på 75 cm, 4,5 kg. Så var vi kommet til udtrækning af vinderen blandt de 20 fremsendte fangstjournaler, og her var det Hans Winther som løb med sejren. Herefter holdt Thomas tale for både Find og Orla og roste dem begge for det fremragende stykke arbejde de har ydet for foreningen. De fik begge overrakt en god flaske whisky med tilhørende glas. Thomas havde et punkt mere under eventuelt. Nu, hvor vi ikke mere skal sætte fisk ud, vil vi gerne vide hvor meget der bliver fanget. Derfor vil bestyrelsen gerne høre medlemmernes holdning til at få en form for pligt til at indberette hvad man har fanget. Johnny synes ikke at det skal være et krav. 14

Rask mente det kunne være en opfordring til at indberette. Tage mente ikke man skulle lade sig afskrække, da det nogle steder koster penge ikke at indberette fangster. Thomas poienterede at det ikke var formålet og at vi ikke skulle have mere administrativt arbejde. Johannes gjorde det klart, at formålet udelukkende er at få informationer om, hvad der er af fisk i åen. Per mener, at åen bliver mere sårbar nu hvor vi ikke har udsætninger mere. Derfor opfordrer han til mere overvågning især overfor garnfiskere, og til at man indrapporter fisk med garnskader. Rask opfordrede alle til at hjælpe med overvågning af det yderste stykke. Orla opfordrede til at man ikke kun holder øje med udmundingen, men også med gydepladserne hvor der kan foregå piratfiskeri og man evt. kan møde gæstearbejdere med pandelampe og fork. Johannes gjorde opmærksom på at foreningen arrangerer gydevandring den 29.12. hvor man kan se de seneste gydebanker der er anlagt. Dagen afsluttes med suppe i hytten ved middagstid. Man kan læse mere på hjemmesiden. Orla synes foreningen skal arbejde på at få fiskeretten til Sjørup sø, som han anser for at være en perle, som man godt kan bruge noget krudt på. Det vil også være interessant med et andet fiskevand for medlemmerne. Orla er med på at indtræde i et udvalg, som arbejder med dette, og han foreslår Johnny med i udvalget, da han har stort kendskab til søen. Herefter afsluttede Thomas mødet med en tak til alle de fremmødte. Grilsene fortsætter For godt et år siden prøvestartede vi et nyt pioner-projekt, nemlig Ungdomsafdelingen Grilsene, som fortsætter, hvor juniorafdelingen slutter. Grilsene er altså især for unge medlemmer mellem 18 og 35 år, men ældre, erfarne juniorer og ældre medlemmer kan også deltage på turene. Trend Å Lystfiskeriforening erhidtil den eneste foreningen i Danmark, der har oprettet en speciel ungdomsafdeling. Vi havde fra starten 9-10 medlemmer og efter et par møder sidste vinter, fik vi et program op at stå, hvoraf vi har gennemført 4-5 ture og et par fluebindingsaftener. - Grilsene er dog ikke helt blevet den succes, som vi havde håbet på. Blandt andet kom der ikke flere nye medlemmer til i løbet af året og vi måtte aflyse en del ture. Vi vælger dog at prøvekøre en sæson til efter samme koncept og med et udvidet program med adskillige nye og spændende tilbud. Vi håber desuden, at bedre annoncering og anden omtale i den lokale ugepresse kan lokke en del nye, yngre medlemmer ind i Grilsene. Samtidig opfordrer vi de nuværende medlemmer om at bakke op om det nye initiativ. Kontakt gerne Thomas eller Orla, hvis i har forslag til aktiviteter eller hvis du kender unge, som har lyst til at være med. 15

Foredrag med Henrik kassow Andersen "Mit liv som fiskeguide.. Trend Å lystfiskerforening afholder lysbillede/filmforedrag den 8 marts kl 19.00 i Hytten Nu har du muligheden for at få indblik i livet som fiskeguide på godt og ondt da Henrik Kassow Andersen gæster Trend Aa lystfiskerforening torsdag den 8 marts kl 19.00 i hytten på Ågårdsvej 14 i Hyllebjerg. Henrik har igennem mere end 10 år har arbejdet som fiskeguide ved nogle af verdens bedste fiskedestinationer såsom Island, Rusland, Argentina samt samt selvfølgelig Norge. Han vil denne aften vise nogle helt fantastiske billeder mens han fortæller om sine mange sjove oplevelser fra disse mange år i selskab med lystfiskere fra hele verden. Foredraget er delt op i 2 dele hvor du først vil få en rundtur til nogle af de mest fantastiske havørred og lakselv der findes i verden, fordraget vil efter en lille pause genoptages med en tur til Caribien hvor det her handler om brølstærke tropiske fisk der kan få selv den stærkeste laks til at blegne... Under foredraget vil Henrik selvfølgelig dele ud af sin store og mangeårige erfaring som fluefisker - Du kan bla høre hvordan man fanger lidt flere fisk ved at tænke lidt ud af boksen i forhold til fiskestrateg og hvordan man agere langs fiskevandet for at komme nærmere sit mål. Det siger sig selv at et liv som Henrik har haft hvor han i perioder har haft en fluestang i hånden mere end 200 dage om året giver en så stor erfaring man ikke kan købe for penge. Mød derfor tal stærkt op og få masser af inspiration til din næste fisketur vi ses. Pris; DKK 50,00 + øl,vand,kaffe og kage kan købes til favorabel priser. 16

Reglement for fiskeri i Trend Å. Alle lystfiskere skal være udstyret med et gyldigt fiskekort, samt for medlemmer mellem 18 og 65 år et ditto statstegn. På opfordring fremvises dette til opsynsmændene eller enhver der fremviser sit gyldige kort. Enhver lystfisker har kun ret til en sti langs åen. Man må ikke henkaste nogen former for affald. Ligesom hegn og afgrøder ikke må beskadiges. Fredningstiden er 16 Nov. til 15 Jan. Fiskeri opstrøms Boltrupgaarden lukker fra og med 15. Okt. Mindstemål Havørred : 40 cm. Bækørred : 30 cm. Nedgængere er fredet. Fangst og taske fremvises til opsynsmændene. Husk max. 5 fisk pr. dag. Der må kun fiskes med en stang pr. person Der må fiskes med flue, spinner, blink/wobler og orm. Man skal altid rette sig efter opsatte skilte. Gæstekortfiskere skal altid fiske sammen med det medlem der har indløst gæstekortet. Overtrædelser kan medføre bortvisning fra åen. For at alle kan føle sig godt tilpas derude, bedes man rette sig efter følgende : Er der flere fiskere på et stykke, fiskes der så vidt muligt bevægeligt på begge sider af åen uanset hvad der fiskes med. Har man valgt et godt Høl og fisker stationært, ruller man ind, trækker sig lidt væk og lader den bevægelige fisker fiske hullet igennem, inden man sætter sig tilrette igen. Giv plads til hinanden. Start ikke lige foran en anden fisker og hold en afstand du selv ville finde for passende. Det er altid et godt træk at kontakte den først ankomne og drøfte hvorledes man fordeler fiskeriet. Al færdsel langs åen bør, af hensyn til såvel medfiskere som en selv, foregå så diskret som muligt : undgå at skræmme fisken og gå, hvis der er andre fiskere tilstede, et lille stykke fra åen. Støder man på affald derude, så udvis ansvarlighed og tag det med hjem. Giv gode råd på en god måde til de lystfiskere der måtte bære sig uheldigt ad det kunne jo skyldes uvidenhed Bestyrelsen 17

NYT FRA JUNIORAFDELINGEN 6/10 - NM 4. Medefiskeri ved Hirtshals Havn Vi havde igen fin tilslutning med seks juniorer og flere fædre. NM 4 foregik i Hirtshals og vore gutter fangede både skrubber, torsk og sej. Andreas Marco fangede største torsk samt en sej lige under målet, mens Christian fangede største skrubbe og Lasse flest skrubber - alle fangster på børsteorme. Sæby vandt årets NM med 13751 points foran Brønderslev med 12150 points. Trend blev treer med 11428 points og Hjørring nummer fire med 9974 points. - Hvis vi igen skal vinde NM, skal vi dels have flere af de ældste juniorer med og vi skal træne præcisionskast. 19/10 - Trend Å Vi arrangerede en tur til Trend Å ved Hesteskoen med tilbud om træning i fluekast for de særligt interesserede. Lasse, Anders og Emil tog imod tilbuddet, mens vore spritnye medlemmer Jeppe, Kasper samt deres far foretrak at lære åen bedre at kende, så de fiskede med orm. På trods af en del vind gik det flinkt med fluekastene, men desværre var vandstanden meget lav og vandet klart som sprit. Havørrederne var dog ikke synderligt imponerede over hverken fluer eller orm og vi fangede kun et par små bækørreder under målet. 26/10 - Begynder fluebinding Vi havde god tilslutning til begynder-fluebinding i klubhuset med en halv snes juniorer, heraf halvdelen nybegyndere. Der blev bundet Kobberbasser, Perlenymfer, Orange Tag, Spejlæg og Oktober-fluer - to eksemplarer af hver. - Desværre gav det kun et enkelt ny medlem, selvom vi sendte 15 invitations-breve ud til alle deltagere fra Lystfiskeriets Dag plus Sommerskolen. Desuden sendte vi pressemeddelelser ud til alle lokalaviser, men den blev vist syltet af alle ugeaviser. - Vor manglende synlighed i de lokale ugeaviser gør det efterhånden meget svært at finde frem til nye juniormedlemmer. 18

10/11 - Gunderup Fiskesø Jeppe og Kasper og deres forældre, Lasse og Peter og deres morfar og mormor samt Andreas Marco, hans far og Orla deltog i 4 timers turen til Gunderup Fiskesø, hvor Lene gav os en pæn rabat. - Andreas startede festen med en fin regnbue på en af vore hjemmelavede spinner, Lasse og Peter tog en regnbue hver på Power Bait, mens Jeppe og hans mor Marlene, begge tog en regnbue på boble og fluer (Spejlægget og Oktoberfluen), som de bandt på begynderflue-kurset. Orla tog en livlig regnbue på en hidsig-grøn Woolly Bugger. - Jeppes regnbue var dagens største på 1,8 kilo. 23/11 - Horsens Fjord Under stormen i oktober gik der hul i flere havdambrug i Horsens Fjord og mange tons regnbuer slap fri. Derfor var det oplagt at arrangere en tur derover og vi fik gode tips fra Jan Karnøe, der er næstformand i Horsens-foreningen. Deltagere var Lasse, Andreas M og hans far, Lars, samt Brian og Orla.. Vi fandt først ud til Borre Odde på sydsiden af fjorden, men her holdt allerede en halv snes biler, og bl.a. en gruppe fra juniorafdelingen i Grindsted havde allerede fisket hele strækningen igennem uden fangst!. Derfor kørte vi videre til havnen i Snaptun, hvorfra vi fiskede sydover. Selvom vi holdt ud indtil skumringen, var eneste fangst en havørred til Orla på ca. 35 cm, som selvfølgelig blev genudsat. Vi mødte et par bombarda-fiskere, som havde fanget et par små og meget magre regnbuer, men vi fik ikke selv kontakt med dem. Klubaftener Vi har afholdt 7 klubaftener i vort herlige klubhus siden slutningen af oktober og frem til jul. Heraf har vi brugt en aften på at øve de stærkeste og vigtigste fiskeknuder, hvor vi fremstillede et par geddeforfang, et flueforfang og et fladfiskeforfang med farvestrålende perler. - Vi har brugt to aftener på at fremstille super-spinnere af Mepps-typen i op til 5 forskellige størrelser med fjerkroge og i mange forskellige farvekombinationer. Pris 7,50 kr. stykket. Enkelte har endda lavet en dobbeltspinner til en flad 10 er. Desuden har vi haft 3 aftener med fluebinding, hvor vi har lavet fluer til Trend Å, P&T samt til kysten. Den 16/12 havde vi den traditionsrige juleafslutning med masser af snold og hygge og hvor storfangerne fra årets mange fisketure kunne vælge en lille præmie. Vi kårede også Andreas Marco til Årets Junior. Efter 4 års medlemskab er Andreas en af vore veteraner. Han er interesseret i mange former for fiskeri både mede-, spinde- og fluefiskeri og han er ikke bange for at prøve noget nyt. Han møder flittigt op på ture og klubaftener så tit, han har tid og han er altid parat til at hjælpe og inspirere sine yngre og mindre erfarne kammerater. Andreas blev belønnet med et fornemt fluehjul mrk. Konic 5-6 fra Lamsom/Waterworks sponsoreret af The Fly Co og juniorafdelingen i fællesskab. Vi håber, at Andreas vil få stor fornøjelse af det fine hjul og at han fortsætter de gode takter i klubben! OBS. Nakkefjer fra skarver søges Knæk & bræk med vinterens jagt på skarver, der fouragerer i åen. Husk, at juniorafdelingen mangler hals- og nakkefjer fra skarv i vor samling af fluebindingsmaterialer. 19

FARVEL OG TAK FRA ORLA Tilbage i 1998 genstartede min søn Bjarke og jeg juniorafdelingen i TÅL. På det tidspunkt havde afdelingen ligget i dvale i et par år og vi måtte genopbygge den helt fra bunden. (Brian var vort første medlem og han er heldigvis stadig aktiv). Bjarke var juniorleder et par år, indtil han flyttede hjemmefra i 2000. For ikke at ende i en ny inaktiv periode, overtog jeg roret - midlertidigt troede jeg - indtil vi havde fundet en ny aktiv juniorledelse. Siden da er tiden bare fløjet af sted! (Allerede for en halv snes år siden kaldte Fiskekrogens daværende redaktør Niels Kristensen mig for foreningens ældste junior ) - Pludselig der gået 13 år med et utal af hyggelige, spændende og sjove stunder, hvor det har været for koldt og for varmt og for tørt og for vådt - men aldrig kedeligt! Og hvor juniorafdelingen har nået mange fine resultater som det fremgår. Men alt får en ende, og jeg har nu besluttet at stoppe ved årsskiftet, mens legen er god - Et af mine sidste bidrag bliver derfor at levere juniorstoffet til dette nummer af Fiskekrogen som af økonomiske årsager kan blive det sidste, der udsendes i papirform. (For fremtiden må du nok selv printe Fiskekrogen ud fra din computer). Nordjyske Mestre Juniorafdelingen i Trend Å Lystfiskeriforening kan se tilbage på et væld spændende oplevelser og en hel del markante resultater i perioden 1998-2013. Vi har eksempelvis vundet NM - de Nordjyske Mesterskaber i lystfiskeri for juniorhold - 6 gange og dermed hjemtaget 2 pokaler til ejendom i 2002 og 2009. Pokalerne kan beundres i klubhuset. Bindemestre mm. Vi har også været en solid læreplads for mange dygtige fluebindere og har opnået flere topresultater i landsdækkende binde-konkurrencer: Jacob Reitz vandt således i 1987 DSFs konkurrence "Årets Flue" i klassen Laksefluer, der var for både seniorer og juniorer. - Ken Andersen opnåede en flot 3.plads ved Junior DM i fluebinding i 2002 - og Jonas Laigaard nåede helt til tops i 2009 og blev juniordanmarksmester i fluebinding. - Desuden er både Jonas Laigaard, Magnus Heltboe og Malthe Bach Laursen blevet nordjyske mestre i fluebinding. - Sidst men ikke mindst blev ex-junior Jonas Høholt kåret til Årets Fiskefotograf 2012 af DSFs magasin Sportsfiskeren. Manne o stu r fesg Vi har også gjort en lang række bemærkelsesværdige fangster på de flere hundrede fisketure, vi har gennemført gennem årene: Bjarke Bertram har stadig juniorrekorden for havørred fra Trend Å på 4,6 kilo fanget på fluen Ræven 1999. - Brian H. Kristensen fangede den største fisk, vi nogensinde har set på en juniortur, nemlig hans suveræne gedde på 12 kilo/114 cm fra Guldager Sø i 2003. Morten Krogholm fangede en stalling på 43 cm, da han var på Juniorlederkurset i 2004, mens Jonas Laigaard holder en fornem aborre-rekord på 1,6 kilo fanget på en 12 gr.s hjemmestøbt Lurette under isfiskeri på Sjørup Sø 2006 og Jonas har såmænd 20

også fanget vor hidtil største laks på 4,8 kg/82 cm på fluen Den Våde Høne i Skjern Å en halv km. oven for Vorgod Ås udløb i 2008. - Endelig fangede Malte Bach Lauersen i 2009 juniorernes største regnbue på 6,4 kg/80 cm fra Julianes P&T. I år har vi for resten fanget det største antal fisk nogensinde, da Joakim, Emil, David, Esben, Andreas og Christian sidst i april fangede 467 sild fra kajen i Nørresundby under NM 1. Andreas blev sildekonge med 105 sild, mens Christian fangede den største på 32½ (+ en hornfisk på 63 cm). I al ubeskedenhed kan jeg vel også tillade mig at prale lidt med, at jeg for et par år siden var så heldig at jeg fangede årets største havørred på 7,05 kg på en lille, tynd Orange Tag st. 8. Vistnok er den største fluefangede fisk fra Trend Å i mands minde. Alt i alt er det blevet til mange fisk og et uoverskueligt antal forskellige arter i tidens løb men selvfølgelig også en hel del nul-ture Ikke lutter lagkage Største bedrift er nok i virkeligheden, at vi har kunnet holde et konstant medlemstal på mellem 15 og 25 medlemmer. Det har ikke været nogen nem opgave i en af landets tyndest befolkede kommuner, hvor det bl.a. har været urimeligt svært overhovedet at få bragt omtale af vore mange aktiviteter i kommunens forskellige ugeaviser. Især Aars Avis har skrottet 4 ud af 5 af de grydeklare og velillustrerede pressemeddelelser, vi har sendt til avisen. Derved har det været vanskeligt at synliggøre foreningen blandt ikke-fiskende unge Det har garanteret koste os mange medlemmer og snydt mange unge for at snuse til en god og sund fritidsinteresse. Selvom den gamle juniorleder ikke just er en stor pc-nørd, kan vi vel også rose os af, at vi var blandt de første, der introducerede en informativ og flydende kommunikation via en mailkæde til alle medlemmer. Vi har nok uofficiel danmarksrekord i antal fisketure og aktiviteter og vi har bl.a. introduceret eksterne weekend-kurser i fluefiskeri, gratis-fiskeri med andre juniorklubber under DSF og aftenfiskeri i Trend Å hver tirsdag i sommerferien. Vi blev dog aldrig fundet værdige til at blive kåret til Årets Juniorafdeling af DSF Friske kræfter på plads Nye ledere af juniorafdelingen er et par garvede gutter og mangeårige medlemmer af foreningen: Leo Thorup, tlf. 29922899, letho@ofir.dk og Gert Liske, tlf. 40576060, g@liske.dk Desuden vil Brian, Per, Simon, Magnus og Christian fortsat bakke op om juniorafdelingen i den udstrækning tid og geografi tillader. Formand Thomas vil også gerne give en hånd med og det samme vil jeg, når der er brug for det. F.eks. gennemfører vi de 2 omgange af Fluebinding for øvede i februar og marts hjemme hos mig privat jf. programmet. En særlig tak til Gunderup Fiskesø og Fiskegården i Hvalpsund for godt samarbejde, rabat på fiskekort og fine præmier The Fly Co og Korsholm for velvillig sponsorering rabatter og præmier Advokat Jørgen Stenum for annonce-support Forældre, hjælpere, bestyrelse m.fl. for flot opbakning i stort og småt 21

GRILSENE - FISKETURE OG KLUBAFTENER Ungdomsafdelingen i Trend Å Lystfiskeriforening 2014 Man. 13/1 19.00-22.00 Klubaften. Vi laver blink (1) på Østermarkskolen i Aars, lok. 43 Tors. 16/1 8.00-16.00 Grønlænderpremiere i Trend Å. Suppe kl. 12 Man. 20/1 19.00-22.00 Klubaften. Vi laver blink (2) Lør. 8/2 13.00-17.30 Fluebinding for øvede (1). Laks og havørred. Hos Orla privat + møde 10-12 Søn. 16/2 9.00-18.00 Geddetur til Gudenå. Kun kunstagn og C&R 22-23/2 9.30-16.30 Wobler-weekend (1). Nils Master, Rappala + kystwobler classic # Søn. 2/3 9.30-16.30 Wobler-weekend (2) # 22-23/3 9.30-16.30 Wobler-weekend (3) # Lør. 12/4 7.30-????? Kysttur. Pladser på Djursland Lør. 10/5 7.00-????? Pighvar i Vesterhavet 7-8/6 Start 7.00 Laksetur. Skjern Å # Lør. 21/6 7.00-????? Karpemede. Dvergetved Søpark 5-7/7 Start 17.00 Havørred-weekend. Karup Å # Søn. 27/7 13.00-22.00 Glenstrup Sø. Aborre- og geddetur August Multe- og/eller makreltur August 2 Uge 31 September Oktober/november November December Lakseuge ved Bjerkreimselva i Norge??? OBS. Tilmelding snarest Laks og havørred i Storå Sandart. Flade Sø Fluebinding. Geddefluer Fri fluebar TILMELDING SENEST 3 DAGE FØR TURENE. TLF. 98 64 38 64 eller turleder. betyder: ARRANGERES SAMMEN MED JUNIORAFDELING og # = TILMELDING 14 DAGE FØR TUREN 22

Fisketure og klubaftener Januar/april 2014 JUNIORAFDELINGEN I TREND Å LYSTFISKERIFORENING Man. 6/1 19.00-22.00 Klubaften. Fluebinding Man. 13/1 19.00-22.00 Klubaften. Vi laver blink (1) i Østermaksskolen i Aars, lok. 42 Lør. 18/1 8.00-15.30 Grønlænderpremiere i Trend Å. Pølser og vand kl. 13 i klubhus. Man. 20/1 19.00-22.00 Klubaften. Vi laver blink (2) i Østermarksskolen i Aars, lok. 42 Man. 27/1 19.00-22.00 Klubaften. Fluebinding Søn. 2/2 10.00-15.30 Isfiskeri efter aborre. Alternativt grønlænderfiskeri i Trend Å Man. 3/2 19.00-22.00 Klubaften. Vi laver dubbing- og tacklenåle - og monterer blink Lør. 8/2 13.00-17.30 Fluebinding for øvede (1). Laks og havørred. Hos Orla # Man. 10/2 19.00-22.00 Klubaften. Fluebinding Søn. 16/2 9.00-16.00 Geddetur til Gudenå. Kun fiskeri med kunstagn Man. 17/2 19.00-22.00 Klubaften 22-23/2 9.30-16.30 Wobler-weekend (1) + kastetræning spin/flue. Min. 5 deltagere Man. 24/2 19.00-22.00 Klubaften. Fluebinding Søn. 2/3 9.30-16.30 Wobler-weekend (2) + kastetræning spin/flue # Man. 3/3 19.00-22.00 Klubaften 8-9/3 9.30-16.30 Wobler-weekend (3) + kastetræning spin/flue # Man. 10/3 19.00-22.00 Klubaften. Fluebinding Man. 17/3 19.00-22.00 Klubaften. Søn. 23/3 13.00-17.30 Fluebinding for øvede (2). Tørfluer og nymfer. Hos Orla # Man. 24/3 19.00-22.00 Klubaften. Blink færdige og fluebinding Man. 31/3 19.00-22.00 Klubaften. Fluebinding og afslutning Lør. 5/4 10.00-16.30 Kysttur efter havørred. Vind og vejr bestemmer Søn. 20/4 7.45-15.00 Sildetur 23

24