Notat om Krop og Kræft

Relaterede dokumenter
Regionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

Bilag. Region Midtjylland. Orientering om status på hospitalernes implementering af de fem første pakkeforløb for kræftpatienter

Dato 31. januar 2014 Sagsnr /

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade København K

Notat. Reumatologisk kapacitet og ventetider i Region Midtjylland

Vejen tilbage til arbejdsmarkedet med/ efter en kræftsygdom

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

Bilag. Region Midtjylland. Henvendelse fra regionsrådsmedlem Ulla Fasting om colon og rectum kirurgi på privathospitaler

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft

Sundhedsstyregruppen. Notat om den fremtidige neuro-rehabiliteringsindsats i Region Midtjylland

Hjernetumorer & motion

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan

Kom til Kræfter, Mand Mænd & Kræft Et led i rehabilitering af kræftramte

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Statusrapport for UTH i speciallægeklinik. Årsrapport 2014

Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner:

Sundheds- og Ældreudvalget (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt

Vederlagsfri fysioterapi til børn og unge med cerebral parese

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre

Bilag. Region Midtjylland. Orientering om status på akut kræft i Region Midtjylland per 1. september 2008

Bilag. Region Midtjylland. Organisering af den siddende patientbefordring i Region Midtjylland fra til Regionsrådets møde den 2.

Notat om midlertidige døgndækkede pladser i Skanderborg Kommune, ældreområdet

Region Midtjylland. Udmøntning af differentierede produktivitetskrav til budget Bilag. til Regionsrådets møde den 16. januar Punkt nr.

Region Midtjylland. Ændring af behandlingsfrist fra 2 til 1 måned pr. 1. oktober Bilag. til Regionsrådets møde den 22. august Punkt nr.

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om tarmkræftmetastaser i leveren

Skrøbelighed, funktionsevnetab og rehabiliteringsbehov hos ældre patienter, der modtager kemoterapibehandling for kræft i mavetarmkanalen

Telemedicinsk understøttelse af behandlingstilbud til mennesker med KOL Anbefalinger for målgruppe, sundhedsfagligt indhold samt ansvar og samarbejde

Mål og Midler Sundhedsområdet

Tilbud til kræftramte i Syddjurs Kommune. Kræftens Bekæmpelse

SPECIALISERET GENOPTRÆNING

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i tyk- og endetarm

Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune

Serviceområde: Sundhedsområdet

Transkript:

Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat om Krop og Kræft Krop og kræft er et tilbud ved Onkologisk og Hæmatologisk afdeling på Aarhus Universitetshospital til patienter, som modtager kemoterapi. Baggrund Gennem de senere år har en række observationsstudier vist, at personer, der er fysisk aktive efter at have fået stillet en kræftdiagnose, har en statistisk forøget chance for overlevelse i forhold til personer, der er fysisk inaktive. Ifølge disse studier, har personer der er fysisk aktive på et niveau, der mindst svarer til de generelle anbefalinger, en chance for overlevelse, der er næsten fordoblet. Krop og Kræft har eksisteret på Rigshospitalet siden 2001 og mere end 600 patienter i kemoterapi har gennemført tilbuddet. Krop og Kræft i Aarhus tager udgangspunkt i denne viden, ved at tilbyde patienterne et intensivt træningsforløb bestående af konditionsog styrketræning samt træning i kropsbevidsthed. Der er tale om hård fysisk træning, der foregår med en intensitet på eller lige under patientens maksimale puls. Der er ansat en onkologisk uddannet sygeplejerske og fysioterapeut med erfaring i specialiseret genoptræning. Personalet har desuden gennemgået et uddannelsesforløb på Rigshospitalet i krop og Kræft. Dato 12-03-2012 Sagsbehandler Christine Winding- Lauritzen Christine.Winding-lauritzen@stab.rm.dk Tel. Sagsnr. 1-30-42-06-V Side 1 Det skal bemærkes, at Krop og Kræft forventes etableret på Odense Universitetshospital i den nærmeste fremtid. Effekten af Krop og Kræft Forskning fra Rigshospitalet har vist, at intensiv træning kan Mindske bivirkninger til kemoterapi Øge fysisk kapacitet og muskelstyrke Fremme trivsel og velbefindende Gavne sundheden generelt f.eks. hjerte, kredsløb, blodtryk På Aarhus Universitetshospital testes alle patienter både før og efter træningsforløbet, og alle målinger bekræfter Rigshospitalets konklusioner. Tilbuddet reducerer træthed som følge af pågående kemoterapi samt forbedrer den aerobe kapacitet og muskelstyrke. Aarhus Universitetshospital har desuden foretaget strukturerede interviews med deltagerne på de første hold. Patienterne angiver, at tilbuddet Krop og Kræft gør den helt store forskel i forhold til at gen-

vinde fysiske færdigheder og livsmod. Træningen har desuden hjulpet dem til hurtigere at vende tilbage til arbejdsmarkedet og til en normal hverdag. Henvisning til Krop og Kræft Henvisning til Krop og Kræft samt det overordnede ansvar for patientens deltagelse er placeret hos de læger, der i øvrigt har ansvaret for patientens kræftbehandling. Henvisning foretages ud fra en lægefaglig vurdering af den enkelte patient. Det er langt fra alle patienter i kemoterapi, der kan tilbydes Krop og Kræft. En række medicinske kriterier såsom blodværdier og legemstemperatur skal være opfyldt for at patienten kan henvises til Krop og Kræft. Det vurderes desuden hvorledes patientens almentilstand - herunder symptomer relateret til kræftsygdommen - tillader at patienten kan deltage i den intensive træning. Patienterne screenes desuden forud for hver træningssession af specialuddannet personale. Side 2 Krop og Kræft har i Aarhus været udbudt til ca. 63 patienter årligt. Patienterne opdeles på 7 hold med 9 patienter på hver, hvoraf hver patient tilbydes 24 sessioner. På trods af et meget hårdt program med fire ugentlige træningssessioner har fremmødeprocenten været på ca. 80 %. Historik Krop og Kræft startede op i oktober 2009 i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse. Kræftens bekæmpelse afholdt udgifterne til projektet til og med august 2010. Krop og Kræft blev herefter som følge af regionsrådsbeslutning den 16. juni 2010 sat i drift på Aarhus Universitetshospital, og tilbuddet blev finansieret som specialiseret ambulant genoptræning. På baggrund af en henvendelse fra Aarhus Kommune vedrørende afklaring af tilbuddet har Ministeriets udtalt sig i svarskrivelse modtaget den 29. september 2011. I Ministeriets svar indgår Sundhedsstyrelsens faglige vurdering af Krop og Kræft. Det fremgår af Sundhedsstyrelsens vurdering, at det har været vanskeligt at vurdere, hvorvidt Krop og Kræft skal ses som behandling eller specialiseret ambulant genoptræning, da der ud fra et sundhedsfagligt synspunkt er et overlap mellem terminologierne. Tilbuddet kan anvendes til patienter, som har et behov for ambulant, specialiseret genoptræning, hvilket baseres på en konkret lægefaglig vurdering af patientens behov i forbindelse med udarbejdelse af en genoptræningsplan. Sundhedsstyrelsen vurderer imidlertid også, at Krop og kræft kan anvendes som led i kemoterapibehandlingen.

Ministeriet konstaterer imidlertid i sit svar, at Krop og Kræft er en integreret del af den pågående kemoterapibehandling dels for at forebygge komplikationer og bivirkninger af patientbehandlingen, og dels for at optimere den pågående kemoterapibehandling. Ministeriet vurderer derfor, at Krop og Kræft bør betragtes som et sygehustilbud, som sygehusene tager sig af jf. Sundhedslovens 5 og 119. Heraf følger, at finansieringsansvaret er regionalt. Model for eventuel udbredelse af krop og kræft Administrationen er blevet bedt om at belyse mulighederne for dels at udvide tilbuddet, så behovet kan dækkes for patienter tilknyttet Aarhus Universitetshospital, og dels, at udvide ordningen til også at omfatte kræftpatienter tilknyttet Viborg og Herning. Baseret på de erfaringer der har været på Aarhus Universitetshospital, kan der opstilles følgende forventninger til en udvidelse og udbredelse. Side 3 Tilbuddet Krop og Kræft på Aarhus Universitetshospital har i sin nuværende udformning tilknyttet 1 fysioterapeut samt 1½ sygeplejerske med speciale i onkologi. Aarhus Universitetshospital har selv afholdt etableringsomkostningerne. Aarhus Universitetshospital har hidtil haft et budget på 1.200.000 kr. og har for dette budget behandlet 7 hold. Det giver en gennemsnitlig udgift på 175.000 kr. pr. hold. Tilbuddet på Aarhus Universitetshospital har været udbudt til 63 patienter. Nuværende udgifter Patienter (Årligt) Personale Udgifter 7 hold a 9 patienter* = 63 patienter 1 Fysioterapeut 1½ Sygeplejerske 1,2 mio. kr.** * Antal ambulante besøg baseret på 80 % patientfremmøde som erfaringsmæssigt er realistisk grundet patienternes almentilstand, sygdom, frafald mv. **Beløbet dækker løn og øvrige udgifter. Der er ikke afsat midler til nyanskaffelser af træningsmaskiner i forbindelse med almindelig slitage. Der var i alt registret ca. 12.000 kemopatienter i Region Midtjylland i 2011, hvoraf kræftcentret i Aarhus og kræftcentret i Herning hver dækker cirka halvdelen af kemopatienterne i Region Midtjylland. Sundhedsstyrelsens afgørelse om, at Krop og Kræft er et behandlingstilbud til patienter i kemoterapi - og ikke specialiseret genoptræning medfører, at flere patienter fremover må forventes henvist til Krop og Kræft. Årsagen hertil er, at der ikke som tidligere stilles krav om en begrænsning i patientens funktionsevne på henvisningstidspunktet. Patienter uden et specialiseret genoptræningsbehov (nedsat funktionsevne) vil fremover kunne henvises til Krop og Kræft med afsæt i patientens ønske om at mindske bivirkninger relateret til ke-

moterapien. Et sådant ønske vil ikke kunne afvises ud fra en lægefaglig begrundelse. Onkologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital vurderer, at en tilførsel af yderligere ½ fysioterapeutstilling samt ½ sygeplejerskestilling svarende til ca. 0,4 mio. kr. årligt, vil gøre det sundhedsfagligt forsvarligt at udvide patientoptaget til ca. 126 patienter, og dermed imødekomme den større efterspørgsel efter tilbuddet i optageområdet. Det er vurderingen, at en nogenlunde samme efterspørgsel kan forventes i den vestlige del af regionen på baggrund af, at antallet af kemopatienter er på nogenlunde samme niveau som i den østlige del af regionen. En fremtidig regionsdækkende ordning for krop og kræft i hele regionen vil derfor handle om: - At ordningen bliver udbredt til den vestlige del af regionen. - At udbuddet i den østlige del af regionen øges, således at den øgede efterspørgsel dækkes. Side 4 På den baggrund kan følgende tabel opstilles: Øget udbud i østlig del af regionen Fremtidigt antal patienter (årligt/cirka*) 126 patienter Personale 1½ fysioterapeuter 2 sygeplejersker Udgifter 0,4 mio. kr.** Udbredelse til vestlig del af regionen 126 patienter 1½ fysioterapeuter 2 sygeplejersker 1,6 mio. kr.*** Region Midtjylland samlet 252 patienter 2 mio. kr. * Antal ambulante besøg baseret på 80 % patientfremmøde som erfaringsmæssigt er realistisk grundet patienternes almentilstand, sygdom, frafald mv. ** 0,4 mio. kr. til at dække øget efterspørgsel. *** Beløbet dækker løn og øvrige udgifter. Der er ikke afsat midler til nyanskaffelser af træningsmaskiner i forbindelse med almindelig slitage. Som det ses af ovenstående tabel, er det administrationens vurdering, at ordningen kan gøres regionsdækkende og den øgede efterspørgsel kan dækkes for 2 mio. kr. årligt. Derudover er der etableringsomkostninger til f.eks. træningsudstyr. Da disse udgifter ikke er af en betydelig størrelse, vil administrationen forslå, at disse udgifter dækkes af hospitalernes eksisterende budgetter.

Administrationen foreslår, budgetteringen revideres efter 1 års drift. Det skyldes, at det er svært, at vurdere de nøjagtige konsekvenser for efterspørgslen på tilbuddet efter Sundhedsstyrelsens afgørelse om, at Krop og Kræft er et behandlingstilbud til patienter i kemoterapi. Administrationen foreslår, at en eventuel udbredelse og finansiering af ordningen indgår i budgetdrøftelserne for 2013, da der for 2012 ikke er afsat midler til en udbredelse af ordningen. Side 5