Dødelighed hos høns, % af indsatte



Relaterede dokumenter
Lis Olesen, dyrlæge LVK Fjerkræ

Nyhedsbrev marts 2016 LVK Fjerkrædyrlægerne

REGLER FOR STALDDØRSSALG, PAKKERIVIRKSOMHED OG VETERINÆRE REGLER OG ANBEFALINGER

FODRING OG PASNING AF SLAGTEFJERKRÆ

SUNDHEDSASPEKTER VED PRODUKTION AF ØKOLOGISKE ÆNDER OG GÆS

Vaccination af mink. Unge pelsdyravlere. Januar 2018 Dyrlæge Børge Mundbjerg, Biovet.

Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388

Anders Permin DVM, PhD DTU

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Handlingsplan mod fugleinfluenza

Overvågning af den generelle sundhedstilstand blandt husdyr lov 432 af 9. juni 2004

Dyrlægerne Bjarne Petersen og Søren Christiansen Vet- Team

Hvorfor vaccinerer vi?

Flere levende lam Inga Stamphøj, dyrlæge

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen Skovlunde Telefon: Telefax:

Hvorfor skal hunden. vaccineres?

ET HYGIEJNE PROGRAM UDVIKLET I PRAKSIS OG SOM ER AFPRØVET OG VIST EFFEKTIVT TIL KONTROL AF HØJ VIRULENT GUMBORO DISEASE (VVIBD)

Spolorm forekomst og kontrol. Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi

2. Fødevaresikkerhed og veterinære forhold

Sådan beskytter du fugle og fjerkræ mod fugleinfluenza

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

BEK nr 1468 af 08/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. december Senere ændringer til forskriften Ingen

Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S

Veterinære forhold. Biogas muligheder og begrænsninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL, Kvæg

VÆRDIEN AF DIAGNOSTIK. Svend Haugegaard Laboratorium for Svinesygdomme

forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser

Stalddørssalg af æg og fjerkræ. Regler for salg af æg og fjerkræ i Danmark

Til de praktiserende dyrlæger. J.nr.: /TM/BRB Informationer om bluetongue og fugleinfluenza

Bekendtgørelse om pligt til overvågning for aviær influenza hos fjerkræ og opdrættet fjervildt 1)

Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

Det veterinære beredskab og smitsomme husdyrssygdomme

Parasitter hos marsvin.

Håndtering af smitsomme sygdomme. Kaspar Krogh VFL, Kvæg

Hjælpeskema til udarbejdelse af en handlingsplan for fjerkræ

Producent-info [ ]

BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA!

Typisk udviklingsforløb ved svinepest høj virulens

LOKAL AFSÆTNING AF ØKOLOGISKE ÆG

Fjerkræsygdomme på Københavns Universitet

Immunitetsstyring og smittebeskyttelse. Sundhedsstyring 2013

Instruks for velfærdskontrol i besætninger med slagtekalkuner

Sundhedsstyring i vildtfugleopdræt II

Oplæg om kontrol med fjervildt opdræt og kontrol med indførsel af fjervildt

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010

PRODUKTRESUMÉ. for. Cevac Ibird, lyofilisat til suspension

Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov.

Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt. rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser.

Luftvejslidelser begynder i farestalden. Svinekongressen 2010 Dyrlæge Gitte Drejer, Danvet

Det Økologiske Akademi NIELS HJØRNHOLM LVK

Sidste nyt om patogener i dansk og udenlandsk kød og hvordan man sporer kilden til fødevarebårne sygdomsudbrud

Bekendtgørelse om bekæmpelse af fåre- og gedepest samt af fåre- og gedekopper 1)

Dagsorden. Mavesår hos vækstdyr hvad kan du gøre? Mavesår. Sygdoms tegn

Udbrud af lumpy skin disease i Grækenland i relation til truslen for Danmark pr.

HUSDYR MRSA. Tinna Ravnholt Urth. Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut. Hygiejnesygeplejerske, MPH

Medicinsk kolik og diarre. Louise Husted DVM PhD DACVIM d. 20/1/18 Langesøhallen

Luftvejskomplekset hos slagtesvin. Svinefagdyrlæge Annette Bech, LVK

3. Dyrevelfærd. 3.1 Politisk forlig på veterinærog dyrevelfærdsområdet

Vacciner og sera. Prislisten opdateres løbende med nye præparater og priser. Senest opdateret: 26. marts 2015

Fjerkræafgiftsfonden - budget 2014

Spædgrisediarré. Årsag & håndtering. v/ Seniorprojektleder Thomas Ladegaard Jensen og Dyrlæge Hanne Kongsted

PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet

AT HOLDE HØNS. Få inspiration og viden om hønsehold. - sammen med din nabo eller i din egen have

Der er en risiko for spredning af smitte ved at udstille dyr på dyrskuer. Alle har et medansvar for at mindske denne risiko.

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for fjerkræ

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza På den sikre side

Udbredelse og bekæmpelse af fugleinfluenza. Veterinærdirektør Preben Willeberg. Møde i Fødevareudvalget den 1. marts 2006

PCV2 i slagtesvinebesætninger

Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL

GMP-planens/branchekodens væsentligste lovgrundlag samt andet lovgrundlag for konsumægsproduktionen pr. 1. marts 2009

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN

Luftvejslidelser, hoste og nedsat præstation

Diarré hos smågrise og slagtesvin

HÅNDTERING AF DIARRE HOS SMÅGRISE

Oversigt vedr. Fjerkræ sygdomme: A-Å

Europaudvalget landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt

Kattelov og mærkning af katte

Producent-info [ ]

Årsager til infektion Smittemåder og smitteveje. Hvordan undgås infektioner? Håndhygiejne. Hvornår må børn komme i dagpleje efter sygdom?

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Økologisk Rugeægsproduktion i Danmark

Miljø- og Fødevareudvalget (Omtryk Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm.

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013

Stalddørssalg af æg og fjerkræ. Regler for salg af æg og fjerkræ i Danmark

Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr

Bekendtgørelse om produktion af perlehøns, vagtler, duer, strudsefugle,

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker

Risiko for smitte med aviær influenza til dansk fjerkræ pr. 9. april 2018

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 615 Offentligt

2 Fødevaresikkerhed og veterinære forhold

Influenza i mink. Lars Erik Larsen Dyrlæge, Professor i virologi. Virologigruppen Afdeling for Diagnostik og Beredskab DTU Veterinærinstituttet

Bliv klogere på influenza.. Lars Erik Larsen - DTU VETERINÆRINSTITUTTET Niels Hjørnholm - LVK

Øvre luftvejsinfektioner hos kat

Omløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK

Spirokætose og Svinedysenteri Betydningen af infektion. Svinefagdyrlæge Kirsten Jensen, Novartis

Anette Spohr Dyrlæge, ph.d

Diarré hos klimagrise og slagtesvin

Sygdom og diagnostik Håndtering på staldgangen og i laboratoriet.

Transkript:

Dødelighed hos høns, % af indsatte 2008 2009 2010 2011 2012 Bur 5,0 4,9 4,4 3,6 3,9 Skrab 11,2 9,1 6,6 6,6 6,4 Friland 10,3 10,6 9,7 9,0 5,5 Øko brun 9,3 10,2 8,7 10,1 9,0 Øko hvid 7,9 8,8 8,5 2... 15. maj 2014

Trusler for sundhed og velfærd Ernæring fejl og mangler Produktionssystemer Genetik Bakterier Svampe Mycoplasmer Virus Parasitter Toxiner 3... 15. maj 2014

Sygdomme hos kyllinger, efter alder 4... 15. maj 2014 E. coli, åbne navler og non-starters Rakitis / mineralmangel IBH (Inclusion body hepatitis) IB (Infektiøs bronchitis) IBD/Gumboro disease Twisted legs / Stritben Femoral head necrosis og ledbetændelse Coccidiose Nekrotiserende enteritis / tarmbrand Botulisme

E. Coli infektion / Colibacillose 5... 15. maj 2014

Symptomer Akut død Store flotte kyllinger Foder i kroen Behandling Diagnose og resistensbestemmelse Antibiotika i drikkevandet i 3-5 dage Kontakt altid rugeri og dyrlæge 6... 15. maj 2014

Årsager til E. coli-infektioner Rugeriinfektion Skal-infektion (gulvæg) Æggeleder-betændelse Farminfektion Vand Foder Støv Stress 7... 15. maj 2014

Åbne navler / blommesæk-infektion Symptomer ses ikke før få timer før døden: nedstemte, hænger med hovedet -> dør Betændte navler, der ikke er helet op, våd plet på navlestedet. Øget dødelighed fra klækning til 10-14 dage Navle -> blommesæk -> blodforgiftning Årsag: Rugerifejl (høj fugtighed og smitte i rugemaskinen) Behandling: Ej mulig. 8... 15. maj 2014

Åbne navler 9... 15. maj 2014

Non-starters Små lette kyllinger Dør i løbet af de første 3-4 dage Ernærer sig ved blommesækken Intet foder i kroen 10... 15. maj 2014

Rakitis 11... 15. maj 2014

Rakitis (Forsinket forkalkning af knoglevævet) Symptomer Sidder på haserne, går på vingerne Bløde knogler i benene Årsag: Ubalance i calcium-fosfor forholdet Typisk en foderfejl! 12... 15. maj 2014

IBH: Inclusion body hepatitis 13... 15. maj 2014

Infektiøs Bronkitis

Hvad er IB? Akut og meget smitsom virus-sygdom (Coronavirus) Luftbåren smitte Worldwide Kun hønsefugle Stor økonomisk betydning IB-udbrud i slagtekyllingebesætning koster 0-50 øre pr. kylling Nyintroduktion i fjerkræbestand koster 25% af indtægt I veldrevne og gennemvaccinerede områder koster IB stadigt 5% af indtægten

Foder (g/kyll) Eksempel på IB-udbrud Foderoptagelse 200 190 180 --- = Hus 170 1, kassations-procent = 1,9% 160 --- = Hus 150 2, kassations-procent = 29,2% 140 130 120 110 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 Alder, dage Foder (g/kyll.) Danhatch norm

17 Overvågning af IB situationen Ved mistanke om IB hos slagtekyllinger: Indsend 5 aflivede kyllinger til LVK, Fjerkræ Udgift til undersøgelsen for IB virus betales af Dansk Slagtefjerkræ Producenten betaler selv obduktionen

IBV, æg

Gumboro Disease (Infectious Bursal Disease IBD) Akut, meget smitsom virussygdom Virus er spredt i hele landet siden nov. 2012 Rammer kyllinger i 3 6 ugers alderen Smitter via gødningen Inkubationstid 2-3 dage Kun kyllinger Immunsupprimerende i kronisk form 20

Symptomer på IBD / Gumboro disease Nedgang i vand- og foderoptagelse Fugtig strøelse Hvidlig, vandig diarré Nedstemhed Øget dødelighed Varighed 5-7 dage Dødelighed 0 30 % Aktuelt udbrud oftest 3-5% 21

Diagnosen Gumboro disease Sygelige forandringer i Bursa Fabricius Påvisning af virus 22

Udbrud af vvibdv i Danmark 60 50 40 30 20 10 0 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014

Forebyg smitte med Gumboro virus Management Gødning fra smittet flok udgør stor risiko for næste rotation IBD virus overlever i gødning i op til 6 mdr. Insekter, gnavere, hunde, katte, mennesker kan overføre smitten Derfor sæt ekstra focus på biosecurity Omhu ved håndtering af gødning: Markstak, mere end 500 m fra stalde Stakken overdækkes 24... 15. maj 2014

Begræns effekten af Gumboro virus Vaccination Alle forældredyr i DK vaccineres mod IBDV -beskytter kyllingen de første 2-4 leveuger Levekyllinger vaccineres på rugeriet Slagtekyllinger vaccineres 1-2 gange afhængigt af smittetryk Vaccination er ingen garanti mod sygdommen 25... 15. maj 2014

Twisted legs / "stritben" Kalveknæ og hjulben Ensidigt eller dobbeltsidigt 2.-3. leveuge Medvirkende årsager Temperatur i rugemaskinen Transportstress fra rugeri til farm Høj tilvækst Manglende motion

Femoral Head Necrosis

Femoral Head Necrosis Knoglemarvsbetændelse Stafylokokker (E. coli og enterokokker) Infektionen sker tidligt symptomer viser sig sent (typisk fra 3 ugers alderen) Årsager: Rugeri-smitte Smitte i stalden Manglende mineralisering af knoglerne

Tarmsundhed Vanskeligste periode er 16-25 dage Kyllingerne bliver større, tarmen bliver relativt mindre Større pres på husene (udtynding, kort tomgang) Infektioner (IB, coccidiose,.) 29

Gødning ved diarré o o o o Vandige klatter Fedtede klatter Orange slim Strøelsen fugtig

Ufordøjet foder i tarmen 31... 15. maj 2014

Coccidiose En af de mest udbredte infektioner hos slagtekyllinger Encellet tarmparasit med stor formeringsevne Oocyster i staldbunden overlever i måneder - år Eneste begrænsning for coccidiernes udbredelse er at begrænse antallet af kyllinger Effektiv kontrol nødvendig 32... 15. maj 2014

Klinisk coccidiose ses sjældent Diarré Nedstemthed Strittende fjer Nedsat ædelyst Øget dødelighed 33... 15. maj 2014

Subklinisk coccidiose forekommer ofte Nedsat foderudnyttelse og tilvækst Fugtig strøelse Diagnosen stilles ved: Lesion score (vurdering af tarmforandringer) Mikroskopi af skrab fra tarmen 34... 15. maj 2014

Coccidiose management Resistensudvikling - Vaccination af opdræt og øko slagtekyllinger Opdræt i bure vaccineres ikke (*) Coccidiostat i foderet til slagtekyllinger Rengøring, flambering af gulve Kemisk bekæmpelse 35... (*) der er nogen, der forsøger 15-05-2014

Nekrotiserende enteritis / tarmbrand Symptomer Akut forløb Nedstemte kyllinger med strittende fjer Øget dødelighed Ligger på maven eller siden Går hurtigt i forrådnelse 36... 15. maj 2014

Nekrotiserende enteritis / tarmbrand Årsag: Clostridium perfringens Altid til stede i hønens / kyllingens tarm Skade på tarmcellerne nødvendig for opformering Coccidier Stress Pludselig foderændring Coccidier og clostridier går ofte hånd i hånd Behandling: Antibiotika, lav dosis, få dage 37... 15. maj 2014

Botulisme

Botulisme Lammelse i benene Slap hals Lukkede øjne Lukkede øjne Foder i næbet

Botulisme - Symptomer Lammelse af ben -> vinger -> hals -> øjenlåg Kyllinger, som sidder med slappe halse og lukkede øjne Fra få kyllinger til 40% af flokken Husinfektion

Forebyggelse og behandling Fjern døde kyllinger minimum 3 gange dagligt Afliv straks kyllinger med tegn på botulisme Behandling med antibiotika, lav dosis, få dage Rengøring og desinfektion Vask med sæbe Glutaraldehyd i 2-3 x normal dosis 5% kautisk soda i revner og sprækker Bekæmp biller!!

Sundhedsmæssige udfordringer i konsumægproduktionen Bakterielle sygdomme Rødsyge, Pasteurella, E coli Zoonoser Salmonella Danmark har EU-særstatus for æg 42... 15-05-2014

43 Sygdomme forårsaget af bakterier E. coli infektioner Små kyllinger, æglæggere Vaccination mulig Pasteurellose, kan udvikle sig til fjerkrækolera Æglæggere, kalkuner Vaccination mulig Erysipelas / rødsyge Æglæggere, kalkuner Vaccination mulig

Salmonella konsumæg

Salmonella, opdræt

Virusbetingede sygdomme hos høns og kyllinger Mareks disease, hønselammelse AI, Aviær Influenza ND, Newcastle disease IB, Infektiøs Bronchitis IBD, Infectious Bursal Disease/Gumboro disease TRT, Turkey rhinotracheitis AE, Aviær encephalomyelitis EDS, Egg drop syndrome 46... 15-05-2014

Mareks disease/hønselammelse Celle associeret herpes virus hos høns tre serotyper, flere patotyper Udbredt i hele verden Spredes med epithelceller fra fjerfollikler Hold voksne og kyllinger adskilt Daggamle levekyllinger vaccineres Udbrud efter 12-24 ugers alderen

Mareks disease Akut form Anorexi, diarré i få uger, øget dødelighed Akut cytoloytisk form 10-14 dage gamle kyllinger, atrofi af lymfoide organer, høj dødelighed Transient paralysis 5-18 ugers alderen Ataxi vinger, ben, hals pga ødem i hjernen

Mareks diseasemmmdisease / hønselammelse 49... 15. maj 2014

Early Warning for fugleinfluenza (AI) Pligt til at kontakte Fødevarestyrelsens Veterinærafdeling ved: Fald i ægproduktion på mere end 5% udover det normale produktionsniveau i mere end 2 dage Fald i foder eller vand på over 20% indenfor et døgn. En overdødelighed på 3%-enheder i løbet af 3 dage i forhold til normal forventet dødelighed (over 3% sammenlagt i løbet af 3 dage) 50... 15. maj 2014

Parasitter og lignende Blodmider Orm Spolorm Trådorm Bændelorm Coccidier 51... Blackhead / Histomoniasis 15-05-2014

Blodmider 52... 15-05-2014

Ektoparasitter Lus Blodmider Rød blodmide Nordisk blodmide 53... 15. maj 2014

Mider på inventar

Mider ved ægbånd

Mider i siddepinde

Spolorm 57... 15-05-2014

Bændelorm 58... 15-05-2014

Behandlingsregler for økologisk fjerkræ Forebyggende behandling er forbudt - ingen coccidistatica eller vækstfremmere Tilbageholdelsestid ved medicinsk behandling ganges med 2 Efter tre behandlinger skal flokken omlægges. Omlægningstiden er 10 uger for æglæggere og x uger for slagtekyllinger Hvis der ikke er angivet en omlægningstid for et præparat er omlægningstiden 48 timer 59... 15. maj 2014

Rutinemæssig velfærdskontrol i øko-fjerkræbesætninger - Naturerhvervsstyrelsens årlige kontrol Dødeligheden må som udgangspunkt ikke overstige ca. 1,2 % pr. måned Andelen af meget pillede høner må som udgangspunkt ikke overstige ca 5% Meget pillet betyder, at der er to eller flere bare pletter, hvor der tydeligt ses bar hud. Pletterne er 5 cm i diameter eller større Acceptabel andel af let pillede høner afhænger af alderen Let pillet betyder højst én bar plet i fjerdragten, hvor der tydeligt ses bar hud. Pletten må ikke være større end 5 cm i diameter. Ved 25 uger må der være 10% let pillede. Acceptabel andel øges med 1% pr leveuge 60... 15. maj 2014

Trædepudesvidninger, slagtekyllinger

Trædepudesår hos æglæggere

Regler på kollisionskurs Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion Vandfugle skal have adgang til badevand i form af et vandløb, dam, sø eller lignende Bekendtgørelse om forebyggende beskyttelsesforanstaltninger mod aviær influenza Fjerkræ eller andre fugle i fangenskab må ikke vandes med vand fra overfladevandreservoirer, herunder opsamlet regnvand 63... 15. maj 2014

Yderligere information NaturErhvervsstyrelsens hjemmeside (Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion) http://1.naturerhverv.fvm.dk/oekologi_vejledning_bedrifter.aspx?id=2137 VFL s hjemmeside under Økologisk fjerkræ https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/fjerkrae/sider/startside.aspx VFL s hjemmeside under Regler for fjerkræ https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/omlaegning-til-oekologiskdrift/sider/reglerfjerkrae2012_2.pdf 64... 15. maj 2014

Yderligere information NaturErhvervsstyrelsens hjemmeside http://1.naturerhverv.fvm.dk/oekologi_vejledning_bedrifter.aspx?id=2137 Retsinformation Fødevarestyrelsens hjemmeside Det Danske Fjerkræraads hjemmeside VFL s hjemmeside, Økologisk fjerkræ https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/fjerkrae/sider/startside.aspx VFL s hjemmeside, Regler for fjerkræ https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/omlaegning-til-oekologiskdrift/sider/reglerfjerkrae2012_2.pdf 65... 15. maj 2014

Biosecurity Generelt tilstræbes højt niveau Adgangskontrol Handlingsplaner Hensigtserklæringer Hvad sker der i virkeligheden? Følg op på procedurerne Sprækker i sikkerheden -> spredning af sygdomme

67... 15. maj 2014

Tak for opmærksomheden