Sundhedsstyring i vildtfugleopdræt II

Transkript

1 Sundhedsstyring i vildtfugleopdræt II vfl.dk 1 / 8

2 Sundhedsstyring i vildtfugleopdræt II Udgivet: Marts 2011 Rapporten er udarbejdet af: Dyrlægerne Lis Olesen & Susanne Kabell Videncentret for Landbrug Fjerkræ Agro Food Park 15, Skejby DK-8200 Aarhus N T F E [email protected] Finansiering: Projektet er finansieret af Fjerkræafgiftsfonden. 2 / 8

3 Indhold Formål... 4 Baggrund... 4 Projektets indhold... 4 Udbytte af projektet... 4 Afklaring af dødsårsager hos 3-6 uger gamle fasankyllinger... 5 Mulighed for målretning af rådgivning til vildtfugleopdrættere og deres rådgivere, baseret på projektets resultater... 5 Bedre grundlag for at vurdere relevansen af det relativt høje medicinforbrug til vildtfugleopdræt 6 Konklusion / 8

4 Formål Projektet blev gennemført af dyrlægerne Lis Olesen og Susanne Kabell, Fjerkræklinikken som en fortsættelse af Veterinærinstituttets projekt fra 2008, med det samlede overordnede formål at sikre, at unge vildtfugle, der udsættes til jagt, kan karakteriseres som en sund og levedygtig bestand af spiseegnede fugle. Projektet omfattede aldersgruppen 3-6 uger, den sidste periode af opdrættet i fangenskab. Målet var at katalogisere årsager til og udbredelse af sygdomme hos vildtfuglekyllinger opdrættet i Danmark. De indvundne data skulle danne basis for anbefalinger vedrørende management af de forskellige aldersgrupper af vildtfugle, primært fasaner. Baggrund Ifølge DANMAPs årlige opgørelser over antibiotikaforbrug har forbruget til vildtfugleopdræt været stigende i perioden , og forbruget er højt sammenlignet med slagtekyllinger. I 2009 blev der brugt 73 kg antibiotika til vildtfugle og 41 kg antibiotika til slagtekyllinger. Der produceres årligt ca. 1,5 mio. vildtfugle og 120 mio. slagtekyllinger. Vildtfugleopdrætterne kan komme til at stå over for et forklaringsproblem mht. antibiotikaforbrug og imødeser velfærdsproblemer, når der er stor dødelighed blandt opdrættet. Da vildtfugle er et fagområde af begrænset størrelse i Danmark, har mange praktiserende dyrlæger ringe mulighed for at få indsigt i sygdomme hos vildtfugleopdræt. Der synes at være behov for en objektiv identifikation af de problemstillinger, som kan danne basis for optimering af produktionsforhold og anbefalinger til dyrlæger og vildtfugleopdrættere vedrørende behandlingsmidler og -metoder. I England har vildtfugleopdræt et omfang af betydelig størrelse, samtidig med at fuglenes levebetingelser er sammenlignelige med de danske. Det privat finansierede Game Conservancy Trust gennemfører således en del forskningsprojekter. Det forekommer derfor logisk at trække på erfaringer fra engelske interessegrupper. Projektets indhold Seksten af oprindeligt 20 vildtfugleopdrættere deltog i projektet med deres første og sidste hold kyllinger i alderen tre til seks uger. Samtlige døde kyllinger fra disse hold blev opsamlet dagligt, mærket med dato, nedfrosset og leveret til Fjerkræklinikken. I alt modtog klinikken 398 kyllinger. Patologisk undersøgelse blev suppleret med relevante analyser afhængigt af fund (bakteriologi, mykologi, parasitologi) med henblik på at fastslå dødsårsagen. Resultatet af obduktionerne blev løbende registreret i særskilt database for senere dataanalyse. I slutfasen af projektet besøgte Susanne Kabell Game Conservancy Trust i England, hvor dyrlæge Chris Davis forklarede om traditionerne i det engelske vildtfugleopdræt og demonstrerede udsætningsvolierer, et meget relevant emne for videre optimering af den danske produktion. Under besøget blev der også etableret nyttig kontakt til VLA v. David Welchman, som er en kapacitet vedr. vildtfuglehold. Udbytte af projektet 1) Afklaring af dødsårsager hos 3-6 uger gamle fasankyllinger. 4 / 8

5 2) Mulighed for målretning af rådgivning til vildtfugleopdrættere og deres rådgivere, baseret på projektets resultater. 3) Bedre grundlag for at vurdere relevansen af det relativt høje medicinforbrug til vildtfugleopdræt. Afklaring af dødsårsager hos 3-6 uger gamle fasankyllinger Projektets resultater dokumenterede, at den hyppigste årsag til øget dødelighed hos opdrættede vildtfugle i alderen 3-6 uger var coccidiose. På denne baggrund blev det allerede i indeværende sæson muligt at udskrive recept på Avatec til iblanding i vildtfuglefoder på godkendt foderstofvirksomhed. Når coccidioseproblematikken kom under kontrol, faldt dødeligheden i flokkene markant. I denne forbindelse udgik nogle forventede deltagere i projektet, da der ikke længere var døde fugle at indsende. Blandt de 398 indsendte kyllinger fandt vi ingen patologiske forandringer hos 16 stk. (4 %), coccidiose hos 192 stk. (48 %), kannibalisme hos 4 stk. (1%), traume/beskadigelser hos 23 stk. (6 %), generel, uspecifik utrivelighed hos 40 stk. (10 %), tarmbetændelse hos 41 stk. (10 %), bakteriel infektion hos 11 stk. (3 %), lungeødem/kvælning hos 4 stk. (1 %) og andre dødsårsager hos 10 stk. (3 %). 57 stk. var kadaverøse og uegnede som materiale for en troværdig diagnose. Kyllingerne i gruppen ingen forandringer kan være kvalt ved klumpninger. Figur 1. Resultater af undersøgelser af 398 kyllinger i grafisk fremstilling. Mulighed for målretning af rådgivning til vildtfugleopdrættere og deres rådgivere, baseret på projektets resultater Med 48 % er coccidiose den hyppigst forekommende dødsårsag blandt denne aldersgruppe af fasaner. Tabene under diagnoserne kannibalisme, traume/beskadigelser, utrivelighed/miljø og lungeødem/kvælning kunne formodentlig undgås ved at optimere hygiejne og management. Hos 13 % af fuglene fandt vi forandringer (bakteriel infektion og tarmbetændelse), der kunne tyde på behandlingskrævende tilstande. 5 / 8

6 Billede 1. Blindtarme af fasan med coccidiose forårsaget af Eimeria colchici Alle fund er nu registreret i en database, som fremover kan anvendes af Fjerkræklinikken til registrering af diagnostiske resultater fra vildtfugle. Bedre grundlag for at vurdere relevansen af det relativt høje medicinforbrug til vildtfugleopdræt Af DANMAPs opgørelser for de seneste år se nedenstående tabel - fremgår det, at forbruget af antibiotikagruppen Sulfa/TMP udgør omkring halvdelen af forbruget af antibiotika til vildtfugle. Sulfa/TMP dækker over produktet Esbetré, der er registreret til behandling af coccidiose i denne dyregruppe. Tabel 1. Forbrug af antibiotika til vildtfugle. År Totale forbrug Sulfa/TMP Sulfa/TMP af samlet forbrug kg 24 kg 45 % kg 33 kg 52 % kg 40 kg 55 % Projektets resultater sammenholdt med fordelingen af forbruget af antibiotika kan forklare et forholdsvis stort forbrug af Sulfa/TMP gennem tidligere år, hvorimod baggrunden for behandling med øvrige antibiotika er mere tvivlsom. Konklusion Tilsætning af coccidiostat til foderet til vildtfugle på lige fod med slagtekyllinger og kalkuner ville kunne reducere vildtfugleopdrætternes samlede forbrug af antibiotika betydeligt. Tilsætning til foderet sikrer, at der anvendes minimale doser pr. fugl, mens der ved behandling i forbindelse med udbrud skal anvendes større doser, samtidig med at det ikke altid er muligt at udlevere en passende lille mængde til en lille flok pga. pakningsstørrelserne. En forebyggende indsats mod coccidiose vil ikke alene reducere udbrud af coccidiose, men også følgetilstande som langvarig diarré og generel utrivelighed, som medfører modtagelighed for andre sygdomme med flere behandlingsforsøg med flere antibiotikatyper til følge. Coccidiose forekommer i alle hønsefuglehold med større eller mindre frekvens. For tamhøns findes vacciner, men da hver fugleart har sin type coccidier, er der ikke mulighed for at få effekt af disse vacciner hos 6 / 8

7 vildtfugle. Vildtfugleopdræt har et så begrænset omfang selv på verdensplan, at udvikling af coccidiosevacciner ikke er rentabel. Af hensyn til at begrænse forbruget af antibiotika, og især af hensyn til opdrættede vildtfugles trivsel og velfærd, må det anbefales, at det i fremtiden tillades at tilsætte foder til vildtfugleopdræt coccidiostat. 7 / 8

8 8