Økonomisk Politik for Greve Kommune Indledning Byrådet vedtog den 1. april 2008 Økonomisk Politik for Greve Kommune. Det er målet, at der gennem en økonomisk politik formuleres nogle pejlemærker for den økonomiske udvikling, som der kan styres efter. Det kan understøtte det flerårige sigte med budgetlægningen samt konkretisere de målsætninger, der skal indgå i arbejdet med Direktionens budgetoplæg. Den økonomiske politik behandles hvert år af Byrådet i forbindelse med budgetlægningen og omfatter alle 4 år i budgetperioden. I forbindelse med budgetprocessen udarbejdes en række handleforslag, der forudsætter, at det kommende budget inklusiv overslagsår befinder sig indenfor rammerne af den økonomiske politik. Greve Kommunes økonomi er under pres. Kommunen har en befolkningsmæssig tilbagegang ledsaget af markante befolkningsforskydninger med flere ældre og færre erhvervsaktive. Som det fremgår af figuren herunder. Befolkningsprognose på to aldersgrupper 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 25-65 år 65+ år 5.000 0 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Ændringerne i befolkningens sammensætning har konsekvenser for kommunens økonomi og kan aflæses direkte i kommunens budget. Det betyder på den ene side større udgifter for kommunen på det sociale og det sundhedsmæssige område. Der er blandt andet et generelt stigende udgiftspres på bl.a. børne-, skole- og ældreområdet som følge af befolkningsudviklingen og øgede behov. På den anden side betyder det færre skatteindtægter, da der bliver færre borgere til at betale skat. Greve Kommunes økonomi befinder sig derfor i et krydspres mellem drifts- og anlægsudgifterne og de løbende indtægter fra skatter, tilskud m.v. Indtægtssiden kan ikke finansiere udgiftssiden. Finansieringsklemmen tager til i de kommende år. Dette sker samtidig med, at kommunens gæld øges. Som det fremgår af nedenstående oversigt, så vedtog Byrådet et budget 2008 med et overskud på den ordinære drift på 44,6 mio. kr. Dette overskud vendes til et negativt kassetræk på 52,7 mio. kr. efter der er afsat midler til anlægsudgifter, forsyningsvirksomheden og afdrag på lån med mere. Side 1 af 5
Vedtaget budget 2008 mio. kr. 2008 2009 2010 2011 Ordinær drift 44,6 4,4-28,6-73,1 Ændring i likvide aktiver Kassevirkning i alt -52,7-69,9-57,0-127,5 Som det fremgår af oversigten, vendes driftsoverskuddet til driftsunderskud på 73,1 mio. kr. i 2011. Likviditetsudviklingen forværres samtidig til 127,5 mio. kr. i 2011. Udgangspunktet for budget 2009 er et mindre overskud på den ordinære drift på 4,4 mio. kr. og en forværring af likviditeten til 69,9 mio. kr. På denne baggrund foreslår Direktionen, at den økonomiske politik for budget 2009 skal indeholde 6 overordnede målepunkter. Disse målepunkter er følgende: 1. Overskud på den ordinære drift i hvert år. 2. Anlægsrammen. 3. Skatteudskrivning. 4. Økonomiaftalen mellem KL og regeringen. 5. Kassebeholdningen og den gennemsnitlige likviditet. 6. Gældens størrelse. For hvert af de 6 målepunkter er der formuleret et antal konkrete mål for, hvordan det overordnede mål udmøntes. Dette er uddybet i det efterfølgende. 1. Overskud på den ordinære drift i hvert år Greve Kommune skal sikre en sund økonomi til at finansiere den politisk prioriterede drift og udvikling af kommunens virksomhed. Greve Kommune er kendt for at være en ambitiøs kommune, som gerne vil være på forkant med udviklingen. Hvis Greve Kommune forsat skal være foregangskommune, så kræver det ikke blot, at der er skabt balance på budgettet, men at der bliver genereret et solidt budget med overskud til at finansiere investeringer i anlæg og i den fortsatte udvikling af kommunens opgaveløsning. Greve Kommunes økonomi befinder sig i et krydspres mellem de stigende drifts- og anlægsudgifter og de vigende løbende indtægter fra skatter, tilskud m.v. Det er endvidere vigtigt, at der anlægges et flerårsperspektiv, så der kan sikres stabilitet også ved kommende budgetlægninger. Greve Kommunes resultat af den ordinære drift skal vise et overskud, som kan finansiere det ordinære anlægsbudget og er robust overfor økonomiske konjunkturudsving. Der skal derfor være et overskud på mindst 55-60 mio. kr. i 2009 og i hvert af overslagsårene 2010 2012. Ved ordinært driftsresultat forstås de løbende indtægter (i form at skatter, tilskud og renter) minus de løbende nettodriftsudgifter. Overskudskravet kan nedsættes ved lånefinansiering af anlægsvirksomheden. Overskudskravet betyder væsentlige besparelser/effektiviseringer og/eller øgede skatteindtægter. Alle områder kan komme i spil, når der skal findes besparelser. Besparelser findes fortrinsvis som reelle, specifikke besparelser og ikke grønthøsterbesparelser eller lignende. I det løbende budgetår (incl. overslagsår) vedtages der ikke ufinansierede tillægsbevillinger vedrørende serviceudgifter indenfor de enkelte udvalgs budgetramme. Side 2 af 5
2. Anlægsrammen Greve Kommune skal være et godt sted at bo. Et centralt element er, at Greve Kommune til stadighed skal have et stort og bredt udbud af kvalitetsboliger og ledige byggegrunde, og at både eksisterende og nye boligområder har en høj kvalitet. Det er desuden af stor betydning, at kommunen i øvrigt kan tilbyde ordentlige og trygge rammer for børnefamiliens hverdag, gode natur- og fritidsoplevelser, og inspirerende og oplevelsesrige bymiljøer. Der skal derfor sikres midler i budgettet til investeringer i anlæg, som kan udvikle kommunen. Størrelsen af anlægsinvesteringer skal fastsættes under hensyntagen til et realistisk ambitionsniveau og økonomi samt til overførsler af anlægsmidler mellem årene og kommunens anlægsstyring. I forbindelse med vedtagelse af budget 2007 besluttede Byrådet at fastsætte de årlige anlægsrammer på det skattefinansierede område til ca. 60 mio. kr. I budget 2008 er anlægsrammen på ca. 70 mio. kr. i 2008 og 2009. For at sikre så smidig en anlægsstyring som muligt anvendes rammebudgettering i videst mulige omfang. Greve Kommunes skattefinansierede anlægsbudget udgør ca. 50 mio. kr. årligt. Hertil kommer byudviklingsprojekter. Byudviklingsprojekter budgetlægges således, at der skabes klarhed og overblik over de enkelte projekter. Det skal samtidig sikres, at der er budgetmæssig sammenhæng. I budgetperioden 2009-2012 budgetlægges jordforsyning ud fra konkret viden om jordsalgsindtægter, herunder underskrevne kontrakter samt igangværende forhandlinger og udbud. 3. Skatteudskrivning Den kommunale skatteprocent blev forhøjet med et procent point fra 22,9 procent til 23,9 procent i forbindelse med vedtagelsen af budget 2008. Skatteprocenterne i 2008 er fastsat som følger: Den kommunale skatteprocent 23,90 % Grundskyldpromille 18,06 Dækningsafgift af forretningsejendomme 5,0 Den gennemsnitlige kommunale skatteprocent på landsplan er 24,8 procent. Greve Kommune har landets 9. laveste kommunale skatteprocent. Den gennemsnitlige grundskyldspromille er på 23,5 promille. Greve Kommune har den 6. laveste grundskyldspromille. Det kommunale skattetryk kan beregnes som det samlede provenu fra indkomstskat, grundskyld og dækningsafgifter. Greve Kommune har landets 3. laveste skattetryk. Skatteprocenterne i Greve Kommune ligger under landsgennemsnittet. De skattefinansierede takster skal afspejle serviceniveauet. Takster skal, indenfor lovgivningens rammer, fremskrives med den samme pris- og lønfremskrivning, som anvendes på driftsudgifterne. Side 3 af 5
4. Økonomiaftalen mellem KL og regeringen Hvert år indgår KL og regeringen aftale om kommunernes økonomi. Heri indgår blandt andet aftaler om væksten i serviceudgifterne, den kommunale skatteudskrivning, anlægsrammer og bindingerne på likviditeten. Disse aftaler indgås for kommunerne under ét. Den enkelte kommune kan afvige dele af aftalen på bestemte punkter, hvis lokale forhold taler herfor. Den aftalte vækstrate i serviceudgifterne er i 2008 på 0,9 procent for kommunerne under ét. I det vedtagne budget 2008 har Greve Kommune en vækstrate på 1,6 procent i serviceudgifterne fra 2007 til 2008. Hvis vækstraten i Greve Kommune fra 2007 2008 skulle være på 0,9 procent, så skulle serviceudgifterne i det vedtaget budget 2008 reduceres med ca. 16 mio. kr. Greve Kommune tager forhandlingsresultatet mellem regeringen og KL til efterretning og har som forudsætning i forbindelse med budgetvedtagelsen, at den årlige aftale om kommunernes økonom overholdes. Greve Kommune vil dermed bidrage til, at aftalen mellem KL og regeringen om kommunernes økonomi overholdes for kommunerne under ét. 5. Kassebeholdningen og den gennemsnitlige likviditet Ændringen af likvide aktiver er det samlede resultat af alle kommunens indtægter minus kommunens udgifter inklusiv optagne lån, afdrag og øvrige finansforskydninger. Greve Kommunes kassebeholdning skal som minimum have den nødvendige likviditet til at dække de løbende betalinger. Der bør også i kassebeholdning være kapacitet til at fungere som stødpude overfor statslige indgreb og uforudsigelige begivenheder. Velfærdministeriet arbejder ud fra en målsætning om en ultimo likviditet på 3 procent af bruttodriftsudgifterne -og anlægsudgifter ved vurderinger af låneansøgninger fra kommunerne og påbud om binding af likviditet. Dette vil for Greve Kommune svare til en ultimo likviditet på ca. 88 mio. kr. Greve Kommunes likviditet ved udgangen af 2007 var på 21,5 mio. kr. Ifølge kassekreditreglen må den gennemsnitlige likviditets (årsgennemsnit) ikke være negativ. Gennem de senere år har den gennemsnitlige likviditet i Greve Kommune været på ca. 170 mio. kr. Den årlige ændring af de likvide aktiver i alt (kassevirkningen) må samlet set ikke være negativ over den 4 årige budgetperiode. Ultimo likviditeten skal hvert år være på 3 procent af kommunens samlede bruttodrifts- og anlægsudgifter. Det svarer til ca. 90 mio. kr. Den gennemsnitlige likviditet (årsgennemsnit) skal være på minimum 130 mio. kr. I tilfælde af ekstraordinær likviditet prioriteres en reduktion af gældsbyrden. 6. Gældens størrelse Greve Kommune havde i henhold til Velfærdsministeriets nøgletal ultimo 2006 en gæld pr. indbygger på ca. 11.200 kr. pr indbygger. Landsgennemsnittet var på 9.500 kr., og for kommunerne i hovedstadsområdet var den gennemsnitlige gæld 11.500 kr. pr. indbygger. Set i forhold til hovedstadsområdet er Greve Kommunes gæld ikke alarmerende. Men i det krydspres mellem de løbende indtægter og udgifter, som kommunens økonomi befinder sig i, er det et Side 4 af 5
problem, at der ikke kan skabes tilstrækkeligt overskud på driften til at kunne betale afviklingen af lånene over tid. Greve Kommune lånefinansierer en del af anlægsinvesteringerne for at sprede belastningen over en årrække. Der lånes ikke til finansiering af den løbende drift. Greve Kommune skal vurdere behovet for låneoptagning i forbindelse med budgetlægningen af anlægsinvesteringerne. Kommunens lånoptagning vurderes i forhold til det nødvendige behov, og kommunen skal ikke nødvendigvis anvende den fulde lånemulighed. Greve Kommunes gæld pr. indbygger reduceres hver år i forbindelse med budgetvedtagelsen. Side 5 af 5