Kvalitetsstandard Træning Lov om Social Service 86 stk. 1 og 2 2012 Ældreområdet september 2012. Ikrafttræden januar 2013. 1
Norddjurs Kommune, Torvet 3, 8500 Indholdsfortegnelse side 1. Indledning 3 - formålet med kvalitetsstandarder - overordnede mål og værdier 2. Hvad kan indgå i træningstilbuddet. 3 3. Hvad koster det... 4 4. Klage og ankemulighed.. 4 5. Krav og forventninger til medarbejderne. 4 6. Krav og forventninger til borgerne... 5 7. Tidsfrister for visitering og levering af træningen... 5 8. Kvalitetsmål og kvalitetssikring. 5 9. Ydelsernes lovgrundlag, formål og omfang.. 10. Genoptræning efter Serviceloven 86 stk. 1.. 11. Vedligeholdelsestræning efter Serviceloven 86 stk. 2. 12. Ydelseskatalog 6 6 8 11 2
1. Indledning Kvalitetsstandarderne er godkendt af kommunalbestyrelsen 2012 og revurderes en gang om året. Ændret lovgivning eller kommunalt vedtagne ændringer kan dog medføre hyppigere revurdering eller nye kvalitetsstandarder. Formålet med kvalitetsstandarderne At det er tydeligt for borgere og medarbejdere hvilket serviceniveau politikerne har vedtaget i Norddjurs Kommune. Kvalitetsstandarderne er et politisk og administrativt styringsværktøj. Politisk, fordi kvalitetsstandarder er en formidling af det politisk fastsatte serviceniveau for den kommunale træningsindsats. Administrativt, fordi kvalitetsstandarderne er et arbejdsredskab for visitationen i forhold til den træningsindsats, der ydes i Norddjurs Kommune. Overordnede mål og værdier: Norddjurs Kommune har fokus på, at træning gives med et sundhedsfremmende og forebyggende sigte og på en sådan måde, at borgerens selvbestemmelse, egenomsorg og netværk så vidt muligt bevares. Træning er et væsentlig element i den rehabiliterende indsats. Vedligeholdelse og træning af færdigheder vil, i samarbejde med borgeren, indgå som en naturlig del af den praktiske og personlige støtte borgeren får tildelt. Medarbejderne tager udgangspunkt i, at borgeren vedligeholder sin funktionsevne og i størst muligt omfang trænes i, at genvinde tabte funktioner og se nye muligheder for selv at kunne mestre hverdagen. Ældreområdet vil være kendt for, at borgerne oplever en imødekommende, åben og ligeværdig dialog i mødet med medarbejderne. 2. Hvad kan indgå i træningstilbuddet Træningen kan sammensættes af flere tilbud: individuel træning. holdtræning. 3
instruktion til selvtræning. hjemmetræning. vurdering, udredning og afprøvning i forhold til borgerens muligheder for, at kunne bevare eller genvinde evnen til at varetage personlige og praktiske opgaver 3. Hvad koster det Træningstilbuddet er gratis. Borgeren betaler for materialeforbrug, hvis det indgår i træningen. Som hovedregel skal borgeren selv sørge for transport til og fra træningscentret. Er borgeren ude af stand til selv, eller ved hjælp af andre, at komme til træningsstedet, kan borgeren visiteres til kørsel. Kommunen fastsætter taksten for kørsel. 4. Klage og ankemulighed Klageadgangen fremgår af den klagevejledning, der følger med den skriftlige afgørelse, som borgeren modtager. Er der tvivl om klage og ankemulighed, kan borgeren kontakte visitatoren. Er borgeren ikke tilfreds med den afgørelse der er truffet, opfordres borgeren til at kontakte visitatoren. Er borgeren ikke tilfreds med den måde træningen gives på, opfordres borgeren til at henvende sig til leverandøren af hjælpen eller til visitatoren. 5. Krav og forventninger til medarbejderne Medarbejderne skal have en uddannelse som fysioterapeut eller ergoterapeut. Opgaverne kan delegeres efter en faglig vurdering fra terapeuten. Træningen skal gives med et sundhedsfremmende og forebyggende sigte. Målet for indsatsen skal være kendt og skal sigte på at øge graden af, at kunne mestre hverdagsaktiviteter i hjemmet og dermed mindske eller forebygge behov for hjemmehjælp. Medarbejderne skal have fokus på, at borgeren bevarer og udvikler færdigheder. Medarbejderen udarbejder en målrettet individuel handleplan sammen med borgeren og i tæt samarbejde med det øvrige personale omkring borgeren. Medarbejderen har pligt til at melde tilbage til visitatoren, hvis behovet for træning ændrer sig. Medarbejderen skal kunne legitimere sig. 4
6. Krav og forventninger til borgerne Norddjurs Kommune forventer, at borgeren arbejder konstruktivt sammen med medarbejderen på, at nå målet med træningen. Træningstilbuddet tildeles efter en konkret individuel vurdering. For, at modtage træning, er det en forudsætning at borgeren er motiveret eller kan motiveres til genoptræning af mistede færdigheder. Træningsforløbet afsluttes, hvis borgeren ikke holder de træningsaftaler der er lavet. Arbejdsgiver har pligt til at sørge for, at personalet kan udføre træningen sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Leverandøren af indsatsen, skal derfor udarbejde en arbejdspladsvurdering, der sikrer at udførelsen af hjælpen sker i overensstemmelse med arbejdsmiljøloven. Norddjurs kommune er røgfri, og borgerens hjem skal derfor være røgfrit, når medarbejderen er til stede i hjemmet. Der skal være luftet ud for røg, inden medarbejderen kommer. 7. Tidsfrister for visitering og levering af træningen Kontakt Start Skriftlig afgørelse og klagevejledning Træningen Visitationen skal senest 3 hverdage efter modtagelsen af henvisningen kontakte borgeren Træningen iværksættes hurtigst muligt og senest 4 uger efter modtagelse af henvisning. Skal være borgeren i hænde senest 14 dage efter besøg af visitator Der kan forekomme aflysninger ved ferie, sygdom og kursus Aflyser borgeren selv, tilbydes ikke erstatning af træning 8. Kvalitetsmål og kvalitetssikring Kvalitetsmål Kommunens overordnede kvalitetsmål, at der skabes et tillidsfuldt samarbejde med borgeren ved: at visitationen sker i et tæt samarbejde med borgeren og tager udgangspunkt i en individuel vurdering 5
at leverance og udførelse efterlever tidsfrister for visitation og den ydede træning at krav og forventninger til medarbejderne overholdes at der arbejdes målrettet for, at opnå det mål der er sat for træningen Kvalitetsmål for visitation træningstilbuddet bygger på en skriftlig afgørelse, hvoraf det fremgår hvad der er bevilget og med hvilket formål og retningsgivende mål ydelsen leveres tidsfrister for visitation overholdes borgeren har en fast kontaktperson i visitationen Kvalitetsmål for træningstilbuddet træningen iværksættes hurtigst muligt og senest 4 uger efter modtagelse af henvisningen. Kan træningen ikke umiddelbart iværksættes, noteres borgeren på en venteliste. Henvisningerne prioriteres med udgangspunkt i en vurdering af borgerens behov og opgavens kompleksitet borgerne får den bevilgede træning Effekten af træningen vurderes løbende Kvalitetssikring Visitationen holder dialogmøder med den kommunale leverandør, som har til formål, at sikre, at arbejdet udføres i henhold til Norddjurs Kommunes kvalitetsmål. 9. Ydelsernes lovgrundlag, formål og omfang Genoptræning efter Serviceloven 86 stk. 1 Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om Social Service 86 stk. 1 Hvad er formålet med ydelsen? at borgeren, med en målrettet tidsbegrænset træningsindsats, opnår størst mulig grad af funktionsevne at øge borgerens evne til, at kunne varetage hverdagsaktiviteter i hjemmet og dermed mindske, eller forebygge behov for hjemmehjælp Hvem kan modtage ydelsen? fortrinsvis ældre borgere, der efter sygdom er midlertidigt svækkede og ikke er behandlet i sygehusregi voksne borgere, der ikke i forvejen modtager et tilsvarende tilbud om vederlagsfri fysioterapi 6
Hvad kan indgå i ydelsen? Genoptræningen kan indeholde: På kropsniveau: kropsbevidsthed, kondition, balance, muskelstyrke, ledbevægelighed, udholdenhed og koordination træning af mentale funktioner såsom opmærksomhed, koncentration, hukommelse, erkendelse og kommunikation Aktivitetsniveau: træning af daglige funktioner skriftlig og mundtlig kommunikation instruktion og træning i brug af hjælpemidler Deltagelsesniveau: støtte til opbygning af netværk og motivere til at deltage i fritidsaktivitet træning i daglige sociale færdigheder og strukturering af hverdagen Ydelsen indeholder desuden: undersøgelse, test, målsamtale, rådgivning og vejledning af borgeren vejledning af pårørende undervisning og vejledning af medarbejdere i borgerens hjem Der er ikke tale om et tilbud, som henhører under behandling hos en privat praktiserende fysioterapeut. Hvad er ydelsens omfang? Genoptræning, der foregår i træningscenter: foregår i dagtimerne foregår maximalt 3 gange om ugen, men behovet vurderes altid individuelt træning på hold kan foregå 1 eller 2 gange om ugen Genoptræning, der løbende finder sted i hjemmet: foregår i dagtimerne foregår som udgangspunkt maximalt 2 gange om ugen, men behovet vurderes altid individuelt træningen vurderes løbende Genoptræning i træningscenter og i eget hjem kan kombineres, dog kan borgeren højst modtage 4 7
ergoterapeutiske og fysioterapeutiske ydelser om ugen. Hvem leverer ydelsen? Fysioterapeut eller ergoterapeut. Opgaverne kan delegeres til andet sundhedsfagligt personale efter en faglig vurdering fra terapeuten. Vedligeholdelsestræning efter Serviceloven 86 stk. 2 Hvad er ydelsens lovgrundlag? Lov om Social Service 86 stk. 2 Hvad er formålet med ydelsen? at fastholde og/ eller forbedre den nuværende funktionsevne at vedligeholde og/ eller forebygge yderligere funktionstab at øge evnen til at mestre hverdagen hos borgere, som har begrænsninger eller er i risiko for, at få begrænsninger i deres fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne Hvem kan modtage ydelsen? borgere, som vurderes at have behov for vedligeholdelsestræning på grund af varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer borgere, der har et fysisk, psykisk eller socialt nedsat funktionsniveau og som har mulighed for, at fremme og udvikle færdigheder borgere, der ikke i forvejen modtager et tilsvarende tilbud om vederlagsfri fysioterapi Hvad kan indgå i ydelsen? I en tæt koordineret og målrettet indsats mellem terapeut og plejepersonale: Vurdering, udredning og afprøvning i forhold til borgerens evne til selv, at kunne komme til at varetage personlige og praktiske opgaver i hjemmet. Det sker gennem en koordineret og målrettet indsats, med udgangspunkt i de mål, som er sat i samarbejde med borgeren. Derudover træning der fremmer: På kropsniveau: kropsbevidsthed, kondition, balance, muskelstyrke, ledbevægelighed og koordination træning af mentale funktioner såsom, opmærksomhed, 8
koncentration, hukommelse, erkendelse og kommunikation Aktivitetsniveau: Borgerne vurderes og trænes i daglige funktioner daglig hygiejne bad/hårvask af/påklædning toiletbesøg håndtering af høreapparater, korset m.m. forflytninger sengeredning og skift af sengelinned instruktion og træning i brug af hjælpemidler vurdering i forhold til praktiske opgaver i hjemmet. Deltagelsesniveau: støtte til opbygning af netværk og motivation til at deltage i fritidsaktivitet. træning i daglige sociale færdigheder og strukturering af hverdagen. Ydelsen indeholder desuden: undersøgelse, test, målsamtale, rådgivning og vejledning af borgeren vejledning af pårørende undervisning og vejledning af medarbejdere i borgerens hjem i forhold til træningsforløbet vejledning af borgere og medarbejdere i, at have en trænende tilgang til at varetage hverdagens aktiviteter Genoptræning og behandling indgår ikke i ydelsen Hvad er ydelsens omfang? Vedligeholdelsestræning i træningscenter foregår: fortrinsvis i dagtimerne maximalt 2 halve dage om ugen. Borgeren kan modtages flere ydelser samme dag Vedligeholdelsestræning i hjemmet foregår: i dagtimerne maximalt 1 gange om ugen, men behovet vurderes altid individuelt Træningen vurderes løbende, og revurderes senest efter 10. besøg Vurdering af mulighed for rehabilitering i eget hjem foregår: fortrinsvis i dagtimerne Som udgangspunkt modtager borgeren mellem 2 til 5 besøg Vedligeholdelsestræning i træningscenter og i eget hjem kan 9
kombineres Hvem leverer ydelsen? Fysioterapeut eller ergoterapeut. Opgaverne kan delegeres til andet sundhedsfagligt personale efter en faglig vurdering fra terapeuten. 10
Ydelseskatalog Servicelovens 86 genoptræning og vedligeholdende træning 11
Ydelsens lovgrundlag og fortolkning Genoptræning Servicelovens 86 Stk. 1: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde genoptræning til afhjælpning af fysisk funktions-nedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse. Servicelovens 88 Stk. 3: Tilbud efter 86 gives efter en konkret, individuel vurdering af træningsbehovet. Genoptræningstilbud efter 86 stk. 1, gives med henblik på så vidt muligt at bringe personen op på det funktionsevne, som den pågældende havde inden sygdommen. Forud for genoptræningsforløbet har borgeren derfor enten haft et sygdomsforløb eller har været ude for en hændelse, som ikke har medført hospitalsindlæggelse. Eksempler: Lungebetændelse Blærebetændelse Små blodpropper Faldtraumer Længere tids immobilisering Formålet med genoptræningen er i en tidsafgrænset periode målrettet at genoptræne borgeren hen imod at opnå samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulige funktionsevne. Vedligeholdelsestræning Servicelovens 86 Stk. 2: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder til personer, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor. Servicelovens 88 stk. 3: Tilbud efter 86 stk. 2, gives til personer, som har brug for en individuel træningsindsats med henblik på at kunne vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder. Vejledningen: Tilbuddene skal gives efter en konkret og individuel vurdering og bidrage til at afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Indsatsen skal være en helhedsorienteret indsats og tilbuddet afpasses den enkelte borger særlige behov. For at kunne modtage vedligeholdelsestræning skal borgeren have behov for individuel tilrettelagt træning på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. For at modtage vedligeholdelsestræning skal træningen afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det er en vurdering af væsentligheden, som ligger til grund for vurderingen af behovet for vedligeholdelsestræning. Borger med kroniske lidelser kan modtage vedligeholdelsestræning. Det er ikke den kroniske lidelse, der berettiger til træning, men derimod en vurdering af om træningen afhjælper væsentlige følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Formålet med vedligeholdelsestræningen er at træne målrettet for at forebygge funktionstab, eller at fastholde eller forbedre den hidtidige funktionsevne. 12
Træningen tager udgangspunkt i borgerens ressourcer og forudsætter borgeren er motiveret og aktive medvirker. Den kan omfatte såvel træning af fysiske færdigheder som træning af psykiske og sociale funktioner Vedligeholdelsestræning kan, hvor der er behov, bevilges i forlængelse af både en genoptræning efter Serviceloven og en genoptræning efter Sundhedsloven. Afgrænsning til øvrige tilbud: Borgere, hvis behov for træning kan dækkes af almene træningstilbud i privat, offentlig eller foreningsregi, er ikke omfattet af ydelsen. Borgere, hvor der foreligger lægelig indikation for behandling henvises til lægeordineret fysioterapi ved privat praktiserende fysioterapi. Eksempler på behandling: Vævsbehandling Ultralyd Laser Retningsgivende mål med træningen: Visitator udarbejder et retningsgivende mål for forløbet så vidt muligt i samarbejde med borgeren. Ved start af træningen sætter træningspersonalet et mål og evt. delmål for træningsperioden. Det retningsgivende mål Det retningsgivende mål for træningen er en overordnet beskrivelse af retning eller hensigt med træningen. Herunder hvilke begrænsninger i funktionsevnen, som træningen skal rette sig imod. Mål Målet og eller delmål skal: Specifikt Målbart Attraktivt Realistisk Tidsbestemt Evaluerbart Målet er en samarbejdsaftale mellem borger og træningspersonalet. Der behøver ikke at være mål for alt, hvad der skal trænes, da det kan blive for uoverskueligt. Målet/målene skal blot være repræsentative for træningsindsatsen. Træningspersonalet vurderer, hvilke træningsmetoder, der skal anvendes med henblik på at opnå målet bedst muligt. Træningsstatus Ved afslutning af træningsforløbet skal træningspersonalet udarbejde status i forhold til de af visitator opstillede retningsgivende mål med træningen. Status udarbejdes efter såvel et genoptræningsforløb som et vedligeholdelsesforløb. Advis sendes til visitator. 13
Tidsrammen Den vejledende tidsnorm er den direkte borgertid. Valgmuligheder Træningsydelser efter Servicelovens 86 er ikke omfattet af frit valg. Ydelsespakker Servicelovens 86 - T-pakker Oversigt Bemærkning til pakkerne: der er angivet en vejledende ugentlig tid. Det besluttes i samarbejde med terapeuten, hvordan dette tilrettelægges. Vejl.tid ugentl. Hovedydelse: Pakker Bemærkninger Pakkenavn Varighed Genoptræning Grøn pakke Moderate fysiske tab af funktionsevne relative ukomplicerede træningsbehov Grøn pakke Moderate fysiske tab af funktionsevne relative ukomplicerede træningsbehov Gul pakke Rød pakke Døgngenoptræning Moderate fysiske og/eller kognitive tab af funktionsevne relative komplekse træningsbehov Komplekse problemstillinger kortvarigt intensivt forløb Fysiske og/eller kognitive tab af funktionsevne, hvor det vurderes at borgeren kan profitere af den tværfaglige indsats, der gives på en døgnafdeling. Rehabiliteringsmulighederne skal være vurderet af en terapeut eller læge. Borgeren skal kunne motiveres til at ville forbedre sin funktionsevne. TG 1 1 ½ time 4 uger TG 2 1 ½ time, hver anden uge 8 uger TG 3 2 timer 8 uger TG 4 4 timer 3 uger TG 5 4 uger Vedligeholdelsestræning Grøn indsats opstart Relativt ukomplicerede træningsbehov TV 1 1 time 6 uger Gul og rød indsats opstart Relativt komplekse træningsbehov TV 2 2 timer 2 3 mdr. 14
Særligt behov for fortsættelse af grøn, gul eller rød indsats Aktivitetscenter Aktivitetscenter Udredning og træning i forhold til Det gode hverdagsliv Komplekse problemstillinger, hvor det kræver en indsats at holde borgerens funktionsevne, således at en øget indsats fra andre personalegrupper udsættes eller undgås. Borger der på grund af sygdom eller almindelig aldring med tab af fysisk, psykisk og eller sociale kompetencer har en vurderet risiko for yderligere tab af funktionsevne. Et tab, der kan øge risikoen for ensomhed samt behovet for en større indsats fra andre faggrupper. Borger der på grund af sygdom eller almindelig aldring med en væsentlig tab af fysisk, psykisk og eller sociale kompetencer har en vurderet risiko for yderligere tab af funktionsevne. Et tab, der kan øge risikoen for ensomhed samt behovet for en større indsats fra andre faggrupper. Her kan også være tale om aflastning af familie. Borger hvor en kortvarig indsats i hjemme fra en terapeut, kan afdække træningsmuligheder, som senere kan følges op af hjemmeplejen. TV 3 1 time Eval.: individuel/ hold max ½ år. TV 4 TV 5 TV 6 En halv dag eller hel dag 2 halve eller hele dage Eval.: max. 1 år Eval.: max. 1 år 15
Voksen- og plejeudvalget Direktionssekretariatet Dato: 4. oktober 2012 Reference: Kirsten Hansen Direkte telefon: 89 59 10 46 E-mail: kirh@norddjurs.dk Journalnr.: Kvalitetsstandard for genoptræning og vedligeholdelsestræning Ældrerådet har behandlet sagen i sit møde den 4. oktober 2012 og fremsender nedenstående høringssvar: Ældrerådet anbefaler kvalitetsstandarden til godkendelse. Med venlig hilsen på ældrerådets vegne Kirsten Hansen fuldmægtig Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk CVR nr. 29 18 99 86 Telefon- og åbningstider: Mandag-onsdag: 8.30-15.00 Torsdag: 8.30-17.00 Fredag: 8.30-12.00
Norddjurs Kommune Rådhuset Torvet 8500 Grenaa ATT: Velfærdsdirektør Kenneth Koed Nielsen Grenaa den 12. oktober 2012 Høringssvar vedr. Kvalitetsstandard for genoptræning og vedligeholdelsestræning Handicaprådet har på ordinært møde den 11.10.2012 behandlet ovenstående høringsmateriale. Handicaprådet tager det fremsendte til efterretning, men opfordrer til, at der tilføjes, at det er muligt at blive revisiteret til et tilbud uanset den beskrevne tidsramme, således at det til enhver tid er det individuelle behov der vurderes, og at en sådan vurdering / revisitering sker i så god tid, at enhver unødvendig afbrydelse / ventetid undgås. Med venlig hilsen Jens Holst Formand Handicaprådet