,3 Bruxelles, den 12. juli 2000.RPPLVVLRQHQ JRGNHQGHU UHJOHU RP V UVNLOWH UHJQVNDEHUIRUSXEOLFVHUYLFHYLUNVRPKHGHU (XURSD.RPPLVVLRQHQ JRGNHQGWH L GDJ HQ QGULQJ DI GHW VnNDOGWH JHQQHPVNXHOLJKHGVGLUHNWLY 0HG QGULQJHQ LQGI UHV V UVNLOWH UHJQVNDEHU IRU VHOVNDEHU VRP Sn GHQ HQH VLGH XGI UHU WMHQHVWH\GHOVHU DI JHQHUHO NRQRPLVN LQWHUHVVH RJ PRGWDJHU NRPSHQVDWLRQ L IRUP DI EHWDOLQJHU HOOHU V UOLJHHOOHUHNVNOXVLYHUHWWLJKHGHURJVRPSnGHQDQGHQVLGHRJVnXG YHU DQGHQ QRUPDO NRPPHUFLHO DNWLYLWHW 0DULR 0RQWL NRPPLVVLRQVPHGOHP PHG DQVYDU IRU NRQNXUUHQFH EHP UNHGH DW ³GHQQH DGVNLOOHOVH DI GH LQWHUQH UHJQVNDEHU VNDO V\QOLJJ UH GH IDNWLVNH RPNRVWQLQJHU L IRUELQGHOVH PHG SXEOLFVHUYLFHRSJDYHURJJLYH.RPPLVVLRQHQGHQ GYHQGLJHRSO\VQLQJHUWLO DW NXQQH EHKDQGOH NODJHU RYHU SnVWnHW RYHUNRPSHQVHULQJ IRU VnGDQQH RPNRVWQLQJHU RJ NU\GVVXEVLGLHULQJ DI NRPPHUFLHOOH DNWLYLWHWHU.RPPLVVLRQHQ YHGWDJHU IRUPHOW GH IRUVNHOOLJH VSURJYHUVLRQHU GHQ MXOL.RPPLVVLRQHQVEHI MHOVHWLODWPHGGHOHPHGOHPVVWDWHUQHVnGDQQHGLUHNWLYHU RJEHVOXWQLQJHUHUGLUHNWHDIOHGWDI()WUDNWDWHQDUWLNHO Gennemskuelighedsdirektivet blev vedtaget i 1980. Det sætter Kommissionen i stand til at undersøge de økonomiske forbindelser mellem medlemsstaterne og offentlige virksomheder. I henhold til det gældende direktiv skal medlemsstaterne på årsbasis fremlægge oplysninger om virksomheder i fremstillingssektoren og på Kommissionens anmodning også om andre virksomheder. Behovet for en ændring af direktivet er opstået i takt med den gradvise liberalisering af de europæiske markeder. Kommissionen har i de seneste år modtaget flere og flere klager over visse virksomhedstypers praksis. De pågældende virksomheder har på den ene side særlige eller eksklusive rettigheder og/eller udfører tjenesteydelser af generel økonomisk interesse ("public service-forpligtelse") og modtager økonomisk kompensation for de hermed forbundne omkostninger. På den anden side kan de også udøve normal kommerciel aktivitet, hvor de konkurrerer med andre virksomheder. Flere af de pågældende virksomheder var tidligere eneaktører på de respektive markeder. Som følge af medlemsstaternes store liberaliseringsbestræbelser er dele af virksomhedernes markeder nu åbnet for konkurrence. Sådanne tostrengede aktiviteter kan - og gør det faktisk nogle gange - give anledning til mulige konkurrencefordrejninger udtalte Mario Monti. Indtægter fra eksklusivområder eller økonomiske overførsler fra staten som kompensation for omkostninger ved public service-ydelser kan bruges til at krydssubsidiere aktivitetsområder, der er åbne for konkurrence. Kommissionens direktiv 80/723/EØF af 25. juni 1980 om gennemskueligheden af de økonomiske forbindelser mellem medlemsstaterne og de offentlige virksomheder, EFT L 195 af 29.7.1980, ændret ved Kommissionens direktiv 85/413/EØF, EFT L 229 af 28.8.1985 og Kommissionens direktiv 93/84/EØF, EFT L 254 af 12.10.1993.
Kommissionen har, når den behandler klager på området, behov for at undersøge, hvorvidt de fordele, der indrømmes de pågældende virksomheder, nøje svarer til de public service-ydelser, der præsteres. Mere detaljerede oplysninger vil også sætte medlemsstaterne i stand til at sikre, at statslig finansiering begrænses til det strengt nødvendige. Detaljerede oplysninger er også en fordel for de berørte virksomheder, idet Kommissionen hurtigere kan godkende berettiget kompensation for omkostninger ved public service-ydelser. Ændringen har derfor til formål at skabe større gennemskuelighed i regnskaberne fra de virksomheder (private og offentlige), der på den ene side operer inden for eksklusivområder og/eller inden for public service-området, og på den anden side også inden for områder, der er åbne for konkurrence, ved at forpligte dem til at udarbejde særskilte regnskaber for disse forskellige aktiviteter. Direktivet forsøger ikke at harmonisere de driftsbogholderimæssige principper, som udgør et basalt internt ledelsesværktøj. Direktivet gælder de normale principper for intern bogføring, som ikke er genstand for en harmonisering, men alligevel er bredt anerkendte. Særskilte regnskaber vil sætte Kommissionen i stand til at efterprøve: - mulige meromkostninger ved udførelsen af tjenesteydelser af generel økonomisk interesse og statens faktiske dækning af sådanne omkostninger efter EF-traktatens artikel 86, og - mulig overførsel af statslig finansiering eller indtjening fra monopolsituationer til konkurrenceunderlagte aktiviteter for en virksomhed, der udfører tjenesteydelser af generel økonomisk interesse og/eller har særlige eller eksklusive rettigheder, idet sådanne overførsler kan udgøre ulovlig statsstøtte og/eller misbrug af dominerende stilling. Det ændrede gennemskuelighedsdirektiv vil i høj grad forbedre Kommissionens mulighed for at skaffe sig de nødvendige oplysninger for dens undersøgelse af mulige fordrejninger - efter såvel artikel 82 (misbrug af dominerende stilling) som artikel 87 (statsstøtte). Medlemsstaterne får også bedre grundlag for at opfylde deres forpligtelser i medfør af EF-traktaten samt for deres begrundelse af kompensationsudbetalinger eller særlige rettigheder for udførelsen af tjenesteydelser af generel økonomisk interesse. Endvidere giver ændringen de pågældende offentlige og private virksomheder øget retssikkerhed, da de således kan undgå konsekvenserne af overførsel af støtte, der modtages for udførelse af tjenesteydelser af generel økonomisk interesse. Ændringen bidrager således til den igangværende liberalisering i EU og skaber større overensstemmelse mellem konkurrencereglerne og udførelsen af public service-opgaver. Det skal understreges, at det ændrede direktiv ikke ændrer på henholdsvis medlemsstaternes og Kommissionens beføjelser efter artikel 86, og at formålet ikke er at definere eller harmonisere tjenesteydelser af generel økonomisk interesse. Efter traktatens artikel 86, stk. 2 og 3, er det principielt op til medlemsstaterne at overdrage visse virksomheder udførelsen af nærmere bestemte tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse, og det er Kommissionen, der er ansvarlig for at sikre en korrekt anvendelse af artiklens bestemmelser. Direktivet er et horisontalt instrument, der ikke er rettet mod specifikke sektorer. Direktivet gælder dog ikke sektorer, der er omfattet af andre fællesskabsbestemmelser med krav om særskilte regnskaber (f.eks. telekommunikation eller jernbaner). Direktivet og de sektorspecifikke bestemmelser skal sammen sikre en rimelig og sammenhængende politik over for samtlige erhvervssektorer. 2
Radio- og tv-virksomhed er omfattet af direktivet, men der er i direktivet taget særlig højde for denne sektor, som er omhandlet i en fortolkende protokol om offentlig radio- og tv-virksomhed knyttet som bilag til traktaten. Protokollen fastlægger, at medlemsstaterne har beføjelse til at finansiere public service radio- og tvvirksomhed, for så vidt finansieringen ydes til radio- og tv-foretagender, så disse kan opfylde deres public service-opgaver som pålagt dem, defineret og tilrettelagt af de enkelte medlemsstater. Forpligtelsen til at udarbejde særskilte interne regnskaber gælder ikke, når kompensationen for udførelsen af tjenesteydelser af generel økonomisk interesse er fastsat efter en åben og gennemskuelig procedure, og heller ikke hvis den årlige nettoomsætning er under 40 mio. EUR. Medlemsstaterne skal gennemføre direktivet i national lovgivning senest den 31. juli 2001. De pågældende virksomheder skal føre særskilte regnskaber fra den 1. januar 2002. Ændringen blev først vedtaget efter en omfattende høring af bl.a. Europa- Parlamentet, medlemsstaterne og samtlige berørte parter. Høringen gjorde det muligt at forbedre teksten på flere punkter. Europa-Parlamentet hilste især Kommissionens initiativ velkommen og understregede i sin beslutning, "at gennemskuelighed er væsentlig for at skabe fair konkurrence, efterhånden som virksomheder, der er indrømmet særlige eller eksklusive rettigheder i henhold til EFtraktatens artikel 86, stk. 1, eller som har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse i henhold til artikel 86, stk. 2, kommer ud på nye markeder, konkurrerer globalt og søger yderligere indtægter, der bringer dem i direkte konkurrence med den private sektor". +YLONH V UOLJH VYDJKHGHU HU GHU L GHW J OGHQGH JHQQHPVNXHOLJKHGVGLUHNWLY" Direktivet kan i sin nuværende udformning hverken sikre tilvejebringelse eller videregivelse af oplysninger om omkostninger og indtægter i forbindelse med de forskellige aktiviteter. For det første omhandler direktivet de økonomiske forbindelser mellem offentlige myndigheder og offentlige virksomheder samt mellem de enkelte offentlige virksomheder, men det omfatter ikke udtrykkeligt finansieringsstrømme inden for en og samme virksomhed. For det andet er der i mange af de tilfælde, hvor der kræves særskilte regnskaber, ikke tale om, at der direkte tilflyder virksomheden offentlige midler, idet hverken de offentlige indtægter eller udgifter berøres. Direktivet bør derfor ændres for at indføre særskilte regnskaber for de pågældende virksomheder. Ændringen berører imidlertid ikke den gældende forpligtelse til at sikre gennemskuelighed i finansieringsstrømmene mellem staten og de offentlige virksomheder. +YRUIRU QVNHWRPV UVNLOWHUHJQVNDEHU" For øjeblikket er det meget ofte ikke muligt for Kommissionen at skaffe sig objektive og gennemskuelige oplysninger om den interne omkostningsfordeling for de pågældende virksomheder, fordi virksomhederne ikke selv råder over disse oplysninger. For derfor at kunne undersøge om der er tale om krydssubsidiering, er det nødvendigt, at den interne omkostnings- og indtægtsfordeling kortlægges så gennemskueligt som muligt. Operationelt sikres dette mest hensigtsmæssigt gennem særskilte regnskaber - dvs. intern adskillelse af omkostninger og indtægter i forbindelse med eksklusivområder eller støttede aktivitetsområder fra omkostninger og indtægter i forbindelse med frie ustøttede aktivitetsområder. 3
På den ene side får medlemsstaterne oplysningerne gennem de særskilte regnskaber, og de kan så sikre, at public service-ydelserne ikke overkompenseres med for store særlige eller eksklusive rettigheder eller overdrevne betalinger. På den anden side sætter oplysningerne Kommissionen i stand til at varetage sin opgave, som er at sikre en korrekt anvendelse af EF-traktatens artikel 86, stk. 1, og 2, og dermed i sidste ende også sætte virksomhederne i stand til at opfylde deres public service-forpligtelser på et rimeligt og konkurrencedygtigt grundlag. Gennemskuelighedsdirektivet er et velegnet instrument til at konsolidere lige rettigheder og forpligtelser på området i Fællesskabet. Mere detaljerede oplysninger er til fordel for samtlige implicerede parter. Medlemsstaterne kan bedre sikre, at de offentlige midler til public service begrænses til det faktisk nødvendige, de pågældende virksomheder har fordel af, at Kommissionen hurtigere kan godkende berettiget kompensationsbetalinger for omkostninger ved public service, og Kommissionen kan bedre udføre sine opgaver under EF-traktaten. (UNUDYRPV UVNLOWHUHJQVNDEHUHWQ\WEHJUHE" Overhovedet ikke. Særskilte regnskaber er et normalt internt ledelsesværktøj. Flere fællesskabsbestemmelser kræver allerede, at visse sektorer fører særskilte regnskaber. De virksomheder, der inden for jernbanesektoren f.eks. forestår forvaltning af infrastrukturer og samtidig udfører transportydelser, skal føre særskilte regnskaber (uden at overføre støtte fra et område til et andet). Det samme gælder virksomheder inden for jernbaner, indenlandske vandveje og vejtransport, som yder public service og samtidigt udøver andre (kommercielle) aktiviteter. Disse virksomheder skal udføre deres aktiviteter i særskilte afdelinger, dvs. de skal i hvert fald føre særskilte regnskaber og nå til en balance mellem indtægter (herunder offentlige betalinger) og udgifter for hvert aktivitetsområde, uden interne overførsler. Lignende regler findes f.eks. i direktiverne om det indre marked for el og gas, om groundhandling-ydelser i lufthavne samt inden for post og telekommunikation. Ændringen udvider sådanne regler, som for øjeblikket kun gælder specifikke sektorer, til samtlige virksomheder, der er aktive inden for såvel eksklusivområder som frie aktivitetsområder eller modtager støtte for udførelsen af tjenesteydelser af generel økonomisk interesse. Dette sikrer en sammenhængende og ensartet tilgang til identiske situationer og bidrager til at hindre konkurrencefordrejninger. Bestemmelserne ændrer ikke de krav, der stilles i andre sektorspecifikke regler, dvs. de finder ikke anvendelse på virksomheder, der allerede er (eller i fremtiden bliver) omfattet af særbestemmelser. * OGHUGHWQ\HGLUHNWLYRIIHQWOLJUDGLRRJWYYLUNVRPKHG" Ja, radio- og tv-sektoren er principielt også omfattet af direktivet. Det skal dog erindres, at direktivet kun finder anvendelse, hvis en virksomhed tillige er aktiv på andre områder end public service-opgaven. Dette princip, som ligger til grund for det ændrede direktiv, blev også bekræftet i 1998-rapporten fra Gruppen på Højt Plan vedrørende Audiovisuel Politik (under daværende kommissionsmedlem, Marcelino Orejas formandskab) "Den digitale tidsalder: europæisk audiovisuel politik". I rapporten hedder det, at "finansieringen af offentlig radio- og tv-virksomhed skal stå i forhold til og ikke mere end, hvad der er nødvendigt for at opfylde public serviceopgaverne". "Der bør derfor i denne henseende være økonomisk åbenhed Endvidere bør der, når en operatør sideløbende udøver udelukkende kommercielle aktiviteter (dvs. der går videre end de aktiviteter, der er fastlagt som led i public service-opgaven), udarbejdes særskilte regnskaber." 4
Det bør også erindres, at de fortolkende bestemmelser, der er knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, i form af Protokollen om offentlig radio- og tv-virksomhed i medlemsstaterne, fastlægger, at bestemmelserne i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab ikke griber ind i medlemsstaternes beføjelse til at finansiere public service radio- og tv-virksomhed, for så vidt som finansieringen ydes til radio- og fjernsynsforetagender, så disse kan opfylde deres public service-opgaver som pålagt dem, defineret og tilrettelagt af de enkelte medlemsstater, og denne finansiering ikke ændrer handels- og konkurrencevilkårene i Fællesskabet i et omfang, der strider mod de fælles interesser, idet der tages hensyn til opfyldelsen af disse public service-opgaver. 5