Naturstyrelsen Nordsjælland Att.: Søren Agerlund Mail: sar@nst.dk Center for By Land og Vand Natur og Miljø Prøvestensvej 52 3000 Helsingør Cvr nr. 64 50 20 18 Dato 14.11.2016 Sagsnr. 16/20481 Sagsbehandler Andreas Jarløv Busch Biolog Tlf. 49 28 25 41 ajb55@helsingor.dk www.helsingor.dk Tilladelse til at hæve vandstanden og etablere åbne vandflader i fandens hul i Teglstrup Hegn i Helsingør kommune. Ejendommene matr.nr. 1a Teglstrup Hegn, Hellebæk. Kære Søren Agerlund Vi har besluttet, at dispensere/tillade dit projekt om at hæve vandstanden og til at skabe åbne vandflader i mosen Fandens Hul og mosen vest for Fandens Hul. Baggrunden for godkendelsen er, at her er tale om et naturforbedrende projekt uden negative hydrauliske eller biologiske konsekvenser. Navnlig sikring af Dværgvandnymfen som art i Danmark er sådan en særlig grund at der kan dispenseres. Du skal være opmærksom på, at godkendelsen sker på en række vilkår, som du har pligt til at følge, jf. nedenstående. 1. Du skal udføre anlægsarbejdet i overensstemmelse med beskrivelserne i reguleringsprojektet. 2. Du må ikke gå i gang med anlægsarbejdet, før de lovpligtige 4 ugers klagefrist er udløbet og eventuelle klager er blevet behandlet af Natur- og Miljøklagenævnet (se nedenfor). 3. Fredningsnævnets dispensation skal også være endelig. 4. Arbejdet må kun udføres i perioden 15. august til 15. marts. 5. Du skal sikre, at der ikke sker materialetransport/sandvandring nedstrøms projektområderne. 6. Vores godkendelse gælder i 3 år fra godkendelsesdatoen. Hvis du ikke har udnyttet godkendelsen inden for de 3 år, bortfalder den.
SIDE 2 7. Du skal give os besked når anlægsarbejdet igangsættes og afsluttes. 8. Du skal kontakte Museum Nordsjælland, post@museumns.dk så de har mulighed for at deltage ved arbejdets udførelse. Ansøgning og Baggrund Formålet er at sikre Fandens Hul som levested for guldsmedearten dværgvandnymfe. Dværgvandnymfe Nehalennia speciosa har sit eneste kendte levested i Danmark i mosen Fandens Hul i Teglstrup Hegn ved Hellebæk Kohave. DCE har rødlistevurderet arten til kritisk truet, CR i Danmark. Leve- og ynglestedet i mosen er zonen mellem hængesækken og den åbne vandflade i mosen og dværgvandnymfen lever i larveperioden i selve vandet. Den åbne vandflade i mosen er under tiltagende tilgroning fra den omgivende spaghnum-hængesæk fra alle sider og det er en forudsigelig udvikling at den åbne vandflade vil være forsvundet i løbet af 1-3 år.
SIDE 3 Fig. 1 Åben vandflades udvikling målt på ortofoto fra 1954 til 2015 Problematikken med det truede levested har været behandlet ved forskellige lejligheder. Naturstyrelsen foretog 1. september 2016 en inspektion sammen med biolog Andreas Busch, Helsingør kommune og biolog Mogens Holmen. Det var konklusionen på besigtigelsen, at det er en forudsigelig udvikling af levestedet for dværgvandnymfen vil forsvinde meget snart med mindre det kan lykkes at træffe nogle foranstaltninger til levestedets opretholdelse i mosen. Det er erfaringen at arten ikke ses at have spredt sig i lokalområdet. Det er vurderingen at dette skyldes at dværgvandnymfen yngler på få plantearter som findes i lokalområdet samt at de omkringliggende skovbevoksninger danner en barriere for udflyvning fra området.
SIDE 4 Samtidig er kantzonen, som er det sted den lever, blevet overtaget af en tæt, høj bevoksning af næbstar, som ikke før har været på denne yderste hængesæk. Formentlig er dette tætte dække af næbstar til yderligere skade for arten. I sommeren 2016 var den resterende, lille vandflade på 79 m 2 dækket af algetråde i en periode. Disse var dog stort set væk under besigtigelsen den 1. september 2016. Moseområdet har 2 gravede grøfter som afvander området. Der har så vidt vides ikke en årrække tilbage været taget stilling til afvandingens omfang og funktion. Det forekommer potentielt nyttigt at kunne styre omfanget og retningen på afvandingen. År tilbage druknede et antal kreaturer i mosen som siden er hegnet fra Hellebæk Kohave. Kan man ved at kontrollere afvandingen i moseområdet sikre at vandstrømmen primært går mod syd forekommer der teoretisk en mulig mindre næringsstofbelastning af levestedet idet kreaturerne ligger syd for vandfladen. Nedenstående figur 2 viser skovkort og højdemålinger optaget på den seneste lidarscanning over overfladehøjder over havet. Det ses at Fandens hul har højden 29,91 over havet, Sortesø som modtager vand fra den sydlige grøft har højden 29,21 og Skidendam som modtager den nordlige grøft har højde i lagzonen på 26,71. Fig 2 Skovkort med højder på udvalgte moser, damme og søer
SIDE 5 Området som i dag kaldes Fandens Mose har tidligere været del af et større sammenhængende moseområde som i dag udgøres af et område med skovbevokset tørvemose og hængesæk. Der har tidligere været gravet tørv i den nordlige ende af området. Se nedenstående figur 3 og 4. Fig 3 Generalkvartermesterstabens kort medio 1800 tallet Fig 4 Ortofoto 1954
SIDE 6 Der foreslås flere tiltag i lokalområdet med formål at sikre Fandens mose som levested for dværg-vandvandnymfen: På kort sigt etablering af en alternativ åben vandflade på hængesækken nord for den nuværende åbne vandflade. Der foreslås nygravning af en vandflade på op imod 400 m2. På langt sigt retablering af flere åbne vandflader mod nordøst i det sammenhængende moseområde. Der arbejdes mod genopgravning af tidligere tørvegrave hvor de kan identificeres men også med etablering af nye huller i hængesækken af hensyn til mulighederne for at etablere flere potentielle levesteder for dværgvandnymfe. Etableringen af flere vandflader skal også ses som mulig spredningsvej mellem den gamle vandflade i Fandens hul og de gamle tørvegrave som ligger helt ude i nærheden af den lysåbne kohave. Etablering af åbne vandflader kræver dispensation fra lovgivningen da der skal graves i beskyttede naturtyper. Rydning af opvækst og bevoksning af birk som etablerer sig på hængesækken. Dette tiltag kræver ingen myndighedstilladelser og er i overensstemmelse med Natura 2000 planen for området. Der tænkes ryddet i flere tempi: På kort sigt ryddes området på hængesækken omkring selve vandfladen. På langt sigt arbejdes imod etablering af et større lysåben flade mod nordvest idet hængesækken om Fandens hul reelt hænger sammen med en hængesæk og skovbevokset tørvemose som strækker sig 300 meter mod nordvest. I løbet af rydningen tages løbende stilling til om træer blot skal ringes så de dør men bliver stående eller om træer fjernes fra mosefladen. Det er sine steder erfaringen af en udtagning af træmasse som ved sin vægt har holdt en moseflade nede får den konsekvens at dele af mosen hæves, tørrer ud i overfladen med en voldsom frøspiring af birk til følge. Åbning af området mod og omkring de gamle tørvegrave i nordøstlig retning vil samtidig have den mulige positive konsekvens at der åbnes mulighed for udflyvning af området som ikke længere alene vil være omkranset af skov. Regulering af de to afledningsgrøfter gående mod hhv. syd og øst ved opsætning af højderegulerbare spunsplader. Ud over den fremtidige sikring af reguleringsmulighederne er formålet indledningsvist at søge at sikre at vandafstrømningen fra området skal følge den sydlige grøft.
SIDE 7 Omtrentlig placering af nye vandflader i moseområdet. Den med gul ring etableres først. Placering af spuns. Besigtigelse Jeg besigtigede områderne sammen med dig, Erling krabbe og Mogens Holmen den 1. september 2016.
SIDE 8 Den næsten tilgroede vandflade Fandens Hul. Mosen Fandens Hul er en værdifuld hængesæk mose med klassiske arter for naturtypen. Længere mod vest er mosen tilgroet med birk længst mod vest har der været gravet tørv. De gamle tørvegrave er nu vokset til. Det er sandsynligt at mosen er forsøgt drænet af to veje som beskrevet. Mose området har et meget lille opland og modtager stort set ikke andet vand end regnvand hvorfor området også fremstår så næringsfattigt. Lovgrundlaget Vi har givet godkendelsen med hjemmel i Vandløbsloven (Lov nr. 927 af 24/09 2009), 16 og 17 Bekendtgørelse nr. 1436 af 11. dec. 2007 om vandløbsregulering og - restaurering. Naturbeskyttelseslovens 3 Tilstandsændring af mosen og grøfterne som også er 3 beskyttet., Jf. 65 Planlovens 35 Landzonebestemmelserne ændret anvendelse. Projektet forudsætter ikke landzonetilladelse da her ikke er tale om ændring af arealet. Området vil fortsætte med at være mose og de omkringliggende skovareal berøres ikke af den beskedne hævning af vandstanden. Ejer forhold. Naturstyrelsen ejer den berørte ejendom. Fremtidig vedligeholdelse Projektet ændrer ikke på at grundejer(naturstyrelsen) fortsat har vedligeholdelse pligten på vandløbene. Tidsplan Projektet skal være gennemført inden der er gået 3 år. Høring
SIDE 9 Projektet har været i lovpligtig offentlig høring i perioden fra den 11. september til 11. oktober 2016. Vi har ikke fået nogen høringssvar Udgiftsfordeling. Naturstyrelsen afholder udgiften til projektet. Afgørelse og vurdering Vi giver dispensation/tilladelse til, de ansøgte grøftelukninger. Afgørelsen er truffet af Center for By, Land og Vand efter naturbeskyttelsesloven, vandløbsloven se lovgivning ovenfor. Dispensationen/tilladelsen er givet på vilkår se øverst i brevet. Begrundelse for afgørelsen er det forhold at: Det er vores vurdering, at projektet ikke vil have nogen negative konsekvenser for opstrøms eller nedstrøms ejendomme. Det er vores vurdering, at her er tale om et naturforbedrende projekt uden negative hydrauliske eller biologiske konsekvenser. Navnlig sikring af Dværgvandnymfen som art i Danmark er sådan en særlig grund at der kan dispenseres. Habitatvurdering/Bilag IV Ifølge Bekendtgørelse nr. 408 af 01/05 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, må vi ikke give tilladelser, hvis der vil ske en påvirkning af udpegningsgrundlaget for Natura 2000 området eller hvis særligt beskyttede arter (bilag IV-arter) påvirkes. Mosen ligger i Natura2000 område nr. 115 Teglstrup Hegn og Hammermølle skov. Naturtypen hængesæk er på udpegningsgrundlaget. Det betyder blandt andet at der ikke må ske indgreb i naturpen der forringer eller hindre at naturtypen opnår god bevaringsstatus. Det er vores vurdering, at bevaring af karakterarter for naturtypen dværg vandnymfen er afgørende for at for at naturtypen er i god tilstand og er sådan en særlig grund at indgrebet i hængesækken kan tillades. Etablering af ny vandflade vil ikke true naturtilstanden af naturtypen. Tilgroning af vandfladerne vil udvikle sig videre ud på vandfladerne hvor den karakteristiske flora vil genetablere sig. Vi har ikke kendskab til forekomst af bilag IV-arter i mosen, dog er Stor Kærguldsmed set i natura2000området. Denne art vil kunne have gavn af mere permanet vand i mosen. Klageadgang Klagefristen er 4 uger fra offentliggørelsen på kommunens hjemmeside. Vi offentliggører afgørelsen den 15. november 2016. Det vil sige fristen for at klage er til og med 13. december 2016.
SIDE 10 Eventuel klage skal indtastes i og sendes elektronisk via Natur- og Miljøklagenævnets klageportal. Klageportalen nås på klagenævnets hjemmeside. Du må ikke udnytte tilladelsen, før de 4 uger er gået. Hvis der bliver klaget, har klagen den virkning, at tilladelsen kun må udnyttes, hvis Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer det. Klageberettigede er: Enhver med retlig interesse i sagen. Modtageren af afgørelsen. Ejeren af ejendommen. Offentlige myndigheder. Lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen Landsdækkende foreninger og organisationer, hvis formål er beskyttelse af natur og miljø. Landsdækkende foreninger og organisationer, som varetager væsentlige rekreative interesser. Det er Natur- og Miljøklagenævnet, der bestemmer, om afsenderen er berettiget til at klage. Til klageberettigede Hvis Natur- og Miljøklagenævnet modtager en klage kvitterer Nævnet for ansøgningen og ansøger får besked. Nævnet videresender også klagen til kommunen. Kommunen har herefter 3 uger til at kommentere klagepunkterne og fremsende alle sagens dokumenterer, så de kan indgå i Nævnets behandling af klagen. Klager og ansøger får kopi af kommunens bemærkninger til klagen. Klagegebyret er 500 kr. Natur- og Miljøklagenævnet sender selv en opkrævning, når klagen er modtaget - men påbegynder ikke behandlingen, før gebyret er modtaget rettidigt. Oplysninger om klageadgang og gebyr finder du på Nævnets hjemmeside www.nmkn.dk. Du får det indbetalte gebyr tilbage, hvis du får helt eller delvis medhold i klagen. En eventuel retssag på baggrund af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder fra datoen for afgørelsen. Offentliggørelse: Godkendelsen offentliggøres på s hjemmeside d. 15. november 2016 med lovpligtige 4 ugers klagefrist.
SIDE 11 Hvis vi modtager en klage fra andre, vil du straks få besked. Denne afgørelse omfatter kun godkendelse efter vandløbsloven. Tilladelser og godkendelser efter anden lovgivning kan også være nødvendig. Hvis du har spørgsmål til sagen, er du velkommen til at kontakte mig. Med venlig hilsen Andreas Jarløv Busch Kopi til orientering: Foreninger: Danmarks Naturfredningsforening DN og DN-Helsingør: helsingoer@dn.dk og dn@dn.dk Danmarks Ornitologiske Forening DOF: natur@dof.dk og Helsingoer@dof.dk Dansk Botanisk Forening: nbu@botaniskforening.dk og nbu@sj_botaniskforening.dk Friluftsrådet, Nordsjælland: nordsjaelland@friluftsraadet.dk Myndigheder: Museum Nordsjælland (tidligere Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre - Gilleleje Museum): post@museumns.dk Erhvervsstyrelsen: (planloven/landzonebestemmelser) erst@erst.dk Styrelsen for vand og naturforvaltning: svana@svana.dk