Bygning~reglement. for småhuse

Bygning~reglement for småhuse

Bygningsreglement for småhuse Udfærdiget i medfør af 3, 5 og 16, stk. 4 i byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 152 af 15. april 1982, som ændret ved lov nr. 193 af 9. m a j 1984 Byggestyrelsen København, den l. marts 1985

Bygningsreglement for småhuse, BR-S 85 Publikation nr 75 Udsendt af Byggestyrelsen, marts 1985 Sat med Times Roman 10/12 Trykt hos Special-Trykkeriet Viborg a-s Papir: 95 g Dalum offset Omslag: 280 g lærredspræget Silko Oplag: 40.000 Grafisk tilrettelægning: Kai Christensen, MAA Illustrationer: Jørn Wiirtz, MAA ISBN 87-503-5381-0 ISSN 0900-2022 Bo 00-352 Publikationen kan købes i boghandelen eller hos Statens Informationstjeneste Postboks 1103, l 009 København K. Telefon 3 3 9 2 92 28 - Postgirokonto nr. l 09 14 25. Ved fremsendelse af check eller ved indbetaling på giro til Statens Informationstjeneste undgas ekspeditionsgebyr.

Indhold 3 Generelle bemærkninger 7 l l. l 1.2 1.3 1.4 L5 1.6 1.7 1.8 1.9 1.10 l. l l 1.12 1.13 1.14 1.15 1.16 2 2.1 2.2... ' 3 2.4 2.5 ] 3.1.3. 2 3.3 ).4 3.5 4 4.1 Administrative bestemmelser 9 Reglementets anvendelsesområde 9 Byggearbejder, der kan opføres uden tilladelse og anmeldelse 9 Byggearbejder, der skal anmeldes JO Indsendelse af anmeldelse 11 Forhold til anden lovgivning 12 Byggearbejder, der skal søges byggetilladelse til 12 Ansøgning om byggetilladelse 13 Byggetilladelse 14 Færdigmelding 14 Forhold til anden lovgivning 14 Midlertidig rådighed over nabogrund 15 Gebyrer 16 Dispensation 17 Klage 17 Straf 18 Ikrafttræden 19 Grundens udnyttelse 21 Generelt 21 Bebyggelsens omfang 21 Bygningshøjde 21 Afstande til skel 22 Parkeringsarealer 24 Boligens indretning 25 Generelt 25 Beboelsesrum og køkken 25 Redningsåbninger 26 Bade- og wc-rum 27 Dør- og gangbredder 28 Konstruktioner, materialer og byggepladsen 29 Generelt 29

Indhold 4 4.2 Bærende konstruktioner 29 4.3 Brandforhold 30 4.4 Lydforhold 32 4.5 Tage 32 4.6 Vådrum 33 4. 7 Formaldehydafgivelse fra materialer 33 4.8 Byggepladsen 34 5 Varmeisolering 35 5.l Generelt 35 5.2 K-værdier for bygningsdele 35 5.3 Varmetabsberegning 36 5.4 Energibehovsberegning 36 6 Ventilation 38 6.1 Luftskiftets omfang 38 6.2 Kanaler 39 6.3 Mekaniske ventilationsanlæg. 39 7 Installationer 41 7.l Generelt 41 7.2 Vandinstallationer 41 7.3 Afløbsinstallationer 41 8 Varmeanlæg 42 8.1 Generelt 42 8.2 Energiøkonomiske krav 42 9 Ildsteder og skorstene 44 9.l Ildsteder 44 9.2 Luft til forbrændingen 45 9.3 Tilslutning til skorsten 45 9.4 Skorstene og røgrør 46 9.5 Afstande til brændbart materiale 47 9.6 Stråtag, supplerende bestemmelser 49 IO Sammenbyggede enfamiliehuse 50 10.1 Generelt 50 10.2 Det ubebyggede areal 50

Indhold 5 104 IO S 10.6 JO. 7 JO.H Bygningshøjde, supplerende bestemmelser til 2.3 50 Afstande til skel, supplerende bestemmelser til 2.4 51 Beboelsesrum og køkken, supplerende bestemmelser til 3.2 51 Brandforhold, supplerende bestemmelser til 4.3 52 Lydforhold, supplerende bestemmelser til 4.4 52 Installationer, supplerende bestemmelser til 7.1 og 8.1 53 11 IL 1 IL2 li' 3 11.4 tl5 IL6 11.7 ILR Sommerhuse 54 Generelt 54 Bebyggelsens omfang 54 Højder og afstande 54 Redningsåbninger 56 Brandforhold 57 Formaldehydafgivelse fra materialer 57 Ildsteder og skorstene 58 Installationer 58 12 J 2 l 12.2 L!.~ 12. ~ J 2.5 l.:~. l ( ) 12.7 Garager, carporte, udhuse og lignende mindre bygninger ikke over50m 2 59 Generelt 59 Bebyggelsens omfang 59 Bygningernes placering mv. 60 Længde i skel 60 Bygningshøjde i skel 61 Brandforhold i forbindelse med skel 62 Sommerhusområder 63 l.l U. l l ~. 2 Småbygninger på højst lo m 2 64 Generelt 64 Størrelse, højde og afstand 64... f.~. l Kolonihavehuse 65 Generelt 65

Indhold 6 Bilag Bilag A A.2.2.1 A.2.2.2 A.2.2.3 Bilag B B.2.1.1 B.2.1.2 B.2.1.4 Generelt Beregning af bebyggelsens omfang 67 Beregning af bebyggelsesprocent 67 Beregning af grundstykkets areal 67 Beregning af bebyggelsens etageareal 68 Det ubebyggede areal 71 Almene krav 71 Bebyggelsens opholdsarealer 72 Adgangs- og tilkørselsarealer 7 4 Stikordsregister 75 Adresser 79

Generelle bemærkninger 7 Bygningsreglement for småhuse er opdelt i to spalter. Spalten til venstre indeholder kravteksten dvs. de juridisk bindende forskrifter, og spalten til højre indeholder vejledende skitser og kommentarer til kravteksten. Vejledningen er overalt trykt med kursiv. Alle tegninger i vejledningen skal alene opfattes som eksempler. Samtidig med bygningsreglement for småhuses ikrafttræden ophæves de bestemmelser i Bygningsreglement af l. december 1982, som nu er omfattet af småhusreglementet.

l. Administrative bestemmelser 9 1.1 l. l. l 1.1.2 Reglementets anvendelsesområde Reglementet gælder for småhuse, dvs - huse med en bolig til helårsbeboelse, enten som fritliggende enfamiliehuse eller som helt eller delvis sammenbyggede enfamiliehuse ( dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse o.l.), - sommerhuse i sommerhusområder, kolonihavehuse og campinghytter samt - garager, carporte, udhuse, drivhuse o.l. mindre bygninger og bebyggelser, som opføres i tilknytning til fritliggende eller sammenbyggede enfamiliehuse eller sommerhuse. Reglementet gælder, selv om en del af huset anvendes til sådanne former for erhverv, som sædvanligvis kan udøves i forbindelse med en bolig. Reglementet gælder for: - opførelse af nye huse, - tilbygninger til eksisterende huse, - ombygning og andre forandringer, som er væsentlige i forhold til byggelovens eller reglementets bestemmelser, - ændringer i anvendelsen, som er væsentlige i forhold til byggelovens eller reglementets bestemmelser og - nedrivning af fritliggende og sammenbyggede enfamiliehuse (anmeldelse). (1.1.1) Tofamiliehuse, dvs. huse, hvor de to boliger er adskilt af en etageadskillelse (vandret lejlighedsskel), er ikke omfattet af reglementet. Erhverv, der sædvanligvis udøves i forbindelse med en bolig, er fx frisør, ejendoms-, advokat-, revisor- og arkitektvirksomhed o.l. liberale erhverv samt dagpleje o.l. (1.1.2) Reglementet gælder kun for huse med en bolig til helårsbeboelse, se 1.1.1. Sker der ved tilbygning, ombygning eller andre forandringer af et hus en opdeling i flere boliger, skal bestemmelserne i bygningsreglement af l. december 1982 anvendes. 1.2 1.2.1 Byggearbejder, der kan opføres uden tilladelse og anmeldelse Følgende byggearbejder kan ske uden byggetilladelse og tilladelse til ibrugtagning fra kommunalbestyrelsen: (1.2.1) Campinghytter, opstillet på campingpladser, der er tilladt i henhold tillov om sommerhuse

l. Administrative bestemmelser lo ombygning og andre forandringer i bygninger, hvis der ikke sker udvidelse af arealet, byggearbejder ved småbygninger på højst 10 m 2, omfattet af afsnit 13, byggearbejder ved åbne svømmebassiner, havepejse, hegnsmure, terrasser samt tagantenner hvis øverste punkt ikke er mere end 5,50 m over tagfladen og byggearbejder ved campinghytter og kolonihavehuse. Disse byggearbejder skal heller ikke færdigmeldes til kommunalbestyrelsen. Selv om byggearbejderne kan udføres uden tilladelse og anmeldelse, skal de overholde bestemmelserne i afsnit 2-14 i det omfang, de gælder for det pågældende arbejde. Kan dette ikke ske, skal der søges om dispensation hos kommunalbestyrelsen og byggearbejdet må ikke påbegyndes, før dispensation er givet. og campering mv., skal ikke opfylde bestemmelserne i afsnit 2-14. Opstilling af campinghytter kræver tilladelse fra amtsrådet efter 8, stk. I i miljøministeriets bekendtgørelse nr 97 af 24. februar 1984 om tilladelse til udlejning af arealer til campering og om indretning og benyttelse af campingpladser (Campingreglement). Fritagelse for at søge om byggetilladelse gælder også for installationer som fx pejse, brændeovne, kedler o.l. Hvis der i forbindelse med ombygningsarbejder o.l. sker en udvidelse af arealet, skal der fortsat søges byggetilladelse hertil. Som eksempler herpd kan nævnes enhver tilbygning, udestuer, havestuer, vinterstuer samt helt eller delvis inddragelse af en uudnyttet tagetage i boligarealet. Der gøres opmærksom på, at arbejder på fredede bygninger, der går ud over almindelig vedligeholdelse både udvendigt og indvendigt, kræver tilladelse fra fredningsstyrelsen efter bygningsfredningslovens JO. For bevaringsværdige bygninger, der er omfattet af en bevarende byplanvedtægt, bevarende lokalplan eller en tinglyst bevaringsdeklaration, gælder fortsat de heri indeholdte bestemmelser for ombygninger, forandringer mv. 1.3 1.3.1 Byggearbejder, der skal anmeldes Følgende byggearbejder skal anmeldes til kommunalbestyrelsen: (1. 3.l) Nedrivning af følgende bygninger skal ikke anmeldes:

l. Administrative bestemmelser 11 opførelse af garager, carporte, udhuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende bygninger på højst 50 m 2, - tilbygninger til garager, carporte, udhuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende bygninger, når arealet efter tilbygningen højst er 50 m 2 og nedrivning af fritliggende og sammenbyggede enfamiliehuse. 1.3.2 Har kommunalbestyrelsen ikke reageret inden 2 uger fra den dag, anmeldelsen er modtaget, kan byggearbejdet påbegyndes. Byggearbejderne skal ikke færdigmeldes til kommunalbestyrelsen. - sommerhuse omfattet af afsnit 11, - bygninger omfattet af afsnit 12, - småbygninger omfattet af afsnit 13 og - kolonihavehuse omfattet af afsnit 14. Der gøres opmærksom på, at nedrivning af fredede bygninger kræver tilladelse fra fredningsstyrelsen efter bygningsfredningslovens Il. (1.3.2) Fristen på de 2 uger regnes fra den dag, hvor anmeldelsen er modtaget i kommunen. Sendes anmeldelsen således med postvæsenet, skal der til de 2 uger lægges den normale postbesørgelsestid. På samme måde skal kommunen blot have afsendt evt. reaktion mod anmeldelsen inden 2 uger efter at have modtaget anmeldelsen, og der må således også her lægges den normale postbesørgelsestid til. Arbejdet må således ikke påbegyndes, [ør de 2 uger + normal postbesørgelsestid er gået. 1.4 Indsendelse af anmeldelse 1.4.1 Anmeldelsen skal være skriftlig. Den skal indsendes til kommunalbestyrelsen. Anmeldelsen dateres og underskrives af ejeren. Hvis den ikke er underskrevet af ejeren, skal anmelderen på anden måde dokumentere sin ret til at udføre byggearbejdet. Anmeldelsen skal indeholde oplysninger, om adresse og matr.nr. (1.4.1) Der skal søges om dispensation, hvis reglerne vedrørende de pågældende arbejder ikke kan overholdes, og arbejdet må ikke påbegyndes, før der er givet de nødvendige dispensationer. 1.4.2 Ved garager, carporte, udhuse, drivhuse, over-

l. Administrative bestemmelser 12 dækkede terrasser o.l. bygninger på højst 50 m 2 skal anmeldelsen vedlægges tegning og beskrivelse, der viser bygningens beliggenhed på grunden, dens højde, længde og bredde, dens afstand til skel og valg af materialer til ydervægge og tagdækning. For disse bygninger gælder alene afsnit 1.2. Hvis byggearbejdet kræver dispensation fra bestemmelserne heri, skal der søges herom i anmeldelsen og arbejdet må uanset 2 ugers fristen ikke påbegyndes, før dispensation er givet. 1.5 1.5.1 Forhold til anden lovgivning Ved garager, carporte, udhuse, drivhuse, overdækkede terrasser o.l. bygninger på højst 50 m 2 skal kommunalbestyrelsen undersøge, om det anmeldte byggearbejde er i strid med følgende anden lovgivning: By- og landzoneloven, kommuneplanloven, lov om miljøbeskyttelse, naturfredningsloven, bygningsfredningsloven, skov loven, sandflugtsloven, lov om offentlige veje og privatvejsloven. Er dette tilfældet, skal kommunalbestyrelsen reagere overfor anmelderen inden 2 uger fra den dag, anmeldelsen er modtaget. (1.5.l) I byggestyrelsens vejledning om gennemgang af anden lovgivning er der nærmere redegjort for, hvilke bestemmelser i den nævnte lovgivning, som skal pd.ses overholdt. 1.6 1.6.1 Byggearbejder, der skal søges byggetilladelse til Følgende byggearbejder må ikke påbegyndes uden byggetilladelse fra kommunalbestyrelsen: - opførelse af fritliggende enfamiliehuse, dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse o.l. samt sommerhuse, (1.6.1) Som eksempler pd udvidelse af arealet kan nævnes: Enhver tilbygning, udestuer, havestuer, vinterstuer samt helt eller delvis inddragelse af en uudnyttet tagetage i boligarealet. Opmærksomheden henledes pd,

l. Administrative bestemmelser 13 tilbygning til fritliggende enfamiliehuse, dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse o.l. samt sommerhuse, ombygning og andre forandringer af fritliggende enfamiliehuse, dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse o.l. samt sommerhuse, hvis der sker en udvidelse af arealet, - ændret benyttelse af et sommerhus til helårsbeboelse, - opførelse af garager, carporte, udhuse, drivhuse, overdækkede terrasser o.l. bygninger over 50 m 2 samt tilbygninger til garager, carporte, udhuse, drivhuse, overdækkede terrasser o.l. bygninger, når arealet efter tilbygningen er over 50m 2. Byggearbejdet skal færdigmeldes til kommunalbestyrelsen. Byggearbejdet kan tages i brug uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen. at bygningsreglement for småhuse ikke gælder, hvis en tilbygning, ombygning eller andre forandringer medfører, at et hus opdeles i flere boliger, se 1.1.1. I disse tilfælde skal anvendes bestemmelserne i bygningsreglement af l. december 1982. Tilladelse til ændret benyttelse af sommerhus til helårsbeboelse skal efter sommerhuslovens 7a søges hos kommunalbestyrelsen, hvis afgørelse kan påklages til Miljøankenævnet. l. 7 Ansøgning om byggetilladelse l. 7.l Ansøgning om byggetilladelse skal være skriftlig. Den skal indsendes til kommunalbestyrelsen. Ansøgningen dateres og underskrives af ejeren. Hvis den ikke er underskrevet af ejeren, skal ansøgeren på anden måde dokumentere sin ret til at udføre byggearbejdet. Ansøgningen skal vedlægges en beskrivelse af byggearbejdet, en situationsplan og tegninger i 3 eksemplarer. 1.7.2 Kommunalbestyrelsen kan forlange yderligere oplysninger og tegningsmateriale, som er nødvendig for at give byggetilladelse.

l. Administrative bestemmelser 14 J. 7. J Hvis det skønnes nødvendigt i det enkelte tilfælde, kan kommunalbestyrelsen forlange, at byggeriet afsættes af en landinspektør, i Københavns kommune ved stadskonduktøren og i Frederiksberg kommune ved stadslandinspektøren. 1.8 Byggetilladelse 1.8.1 En byggetilladelse skal være skriftlig. 1.8.2 I byggetilladelsen kan der stilles krav om, at kommunalbestyrelsen skal have besked, når forskellige stadier af byggearbejdet udføres. Kommunalbestyrelsen kan i byggetilladelser til sammenbyggede enfamiliehuse stille krav om, at der foretages målinger i det færdige hus til dokumentation af, at de lydmæssige krav i afsnit l O er opfyldt. (1.8.2) Baggrunden for, at kommunalbestyrelsen kan forlange besked om byggearbejdets forskellige stadier, er at sikre kommunalbestyrelsen mulighed for at føre tilsyn i det omfang, den mdtte ønske det. 1.8.3 En byggetilladelse bortfalder, hvis arbejdet ikke er påbegyndt inden l år fra tilladelsens dato. 1.9 Færdigmelding 1.9.1 Når byggearbejdet er afsluttet, skal der ske færdigmelding til kommunalbestyrelsen. Byggearbejdet kan tages i brug uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen. (l. 9.1) Samtidig med, at ibrugtagningstilladelsen falder væk, kræves der ikke længere skorstensattest. 1.10 Forhold til anden lovgivning 1.10.1 Kommunalbestyrelsen må ikke give byggetilladelse, før den har konstateret, at byggeriet ikke er i strid med følgende anden lovgivning: (1.10.1) l byggestyrelsens vejledning om gennemgang af anden lovgivning er der nærmere rede-

l. Administrative bestemmelser 15 By- og landzoneloven, kommuneplanloven, lov om miljøbeskyttelse, naturfredningsloven, bygningsfredningsloven, lov om sommerhuse og campering, skovloven, sandflugtsloven, vandforsyningsloven, lov om offentlige veje, privatvejsloven, sanerings- og byfornyelsesloven, boligreguleringsloven og lov om varmeforsyning. gjort for, hvilke bestemmelser i den nævnte lovgivning, som skal påses overholdt. l, 10.2 Hvis der i byggetilladelsen optages krav fra anden lovgivning, skal dette nævnes særskilt i tilladelsen. l.ll Midlertidig rådighed over nabogrund l, l J.l Kommunalbestyrelsen kan give en ejer midlertidig tilladelse til at råde over en nabogrund i følgende tilfælde: -:- når det er nødvendigt for at sikre omliggende grunde, bygninger og ledningsanlæg i forbindelse med et funderingsarbejde, en udgravning eller en terrænændring på egen grund og - når det er nødvendigt for, at en ejer kan udføre et bygge-, reparations- eller vedligeholdelsesarbejde på egen ejendom. Der kan i disse tilfælde være tale om tilladelse til at anbringe afstivning, stige, byggekran, stillads, skærmtag e.l. på nabogrunden. l. t 1.2 Benyttelsen af nabogrunden skal ske på en sådan måde, at der sker mindst mulig ulempe. Når arbejdet er forbi, skal den, der har fået tilladelsen, snarest muligt bringe nabogrunden i samme stand som før. 1.11.3 Hvis en ny bebyggelse i naboskel eller ændring eller fjernelse af eksisterende bebyggelse i skel

l. Administrative bestemmelser 16 vil medføre, at naboen må ændre eller fjerne konstruktioner ved skellet, skal naboen have mulighed for at foretage det fornødne, inden byggearbejdet forhindrer dette. 1.12 1.12.1 Gebyrer For byggetilladelse til opførelse af enfamiliehuse, dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse o.l. kan opkræves et standardgebyr, der den l. januar 1983 blev fastsat til 500 kr. for hvert hus. (1. I 2. I) Gebyret er pr. I. januar 1985 reguleret ti/567 kr. Der skal fx betales 2 x gebyr for byggetilladelse til et dobbelthus og 6 x gebyr for en bebyggelse på 6 rækkehuse eller tilsvarende. 1.12.2 For byggetilladelse til opførelse af sommerhuse kan opkræves et standardgebyr, der den l. Januar 1983 blev fastsat til 250 kr. for hvert hus. (1.12.2) Gebyret er pr l. januar 1985 reguleret til 283 kr. 1.12.3 For andre nødvendige tilladelser herunder dispensation ved byggearbejder, der ikke kræver byggetilladelse, og for anmeldelser fastsætter kommunalbestyrelsen gebyret. 1.12.4 Standard- og andre gebyrer pristalsreguleres ud fra pristallet januar 1980 = 100, se lov nr 83 af 16. marts 1963 med senere ændringer. Reguleringen foretages hvert årsskifte på grundlag af det senest offentliggjorte pristal. (1.12.4) Byggestyrelsen udsender ved hvert årsskifte meddelelse til kommunen om seneste reguleringspristal, som skal benyttes ved pristalsreguleringen. 1.12.5 Gebyret forfalder til betaling, når tilladelsen gives. Kommunalbestyrelsen kan tilbageholde tilladelsen, indtil gebyret er indbetalt. Ved anmeldelse forfalder gebyret til betaling ved indsendelse af anmeldelsen.

l. Administrative bestemmelser 17 f 12.6 Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der ikke skal opkræves gebyr, eller at der kun skal opkræves gebyr for visse byggesagstyper. 1.13 1.13.1 1.13.2 Dispensation For dispensation til at fravige reglementets bestemmelser gælder byggelovens 22. Kommunalbestyrelsen kan stille krav om, at ansøgning om dispensation eller om tilladelse til at beholde et ulovligt forhold underskrives af ejeren personligt. Dispensation gives af kommunalbestyrelsen. Dispensationer til arbejder, hvor kommunalbestyrelsen er bygherre, gives af amtsrådet, i Københavns og Frederiksberg kommuner af boligministeren. ( 1.13.1) Kommunalbestyrelsen kan give dispensation fra de materielle bestemmelser i byggeloven og bygningsreglementet. Der kan ikke dispenseres fra de formelle regler, som fx bestemmelserne om, hvornår der skal ske byggesagsbehandling, bestemmelserne om, hvornår naboer skal orienteres forud for dispensation, ankebestemmelser o.l. Kommunalbestyrelsen kan give dispensation, når den skønner, at det er foreneligt med de hensyn, der ligger bag den bestemmelse, der søges dispensation fra. 1.14 Klage 1.14.l Der kan klages over afgørelser vedrørende reglementets bestemmelser i overensstemmelse med byggelovens 23, 24 og 31 B. (1.14.1) Eventuel klage over kommunalbestyrelsens afgørelse skal ske til amtsrådet, og eventuel klage over amtsrådets afgørelse skal ske til byggestyrelsen. Der kan kun klages over amtsrådets afgørelse, hvis den omfatter fortolkningsspørgsmål. Eventuel klage over afgørelser truffet af Københavns og Frederiksberg kommuner skal ske til byggestyrelsen. Der er kun mulighed for at klage over en afgørelse truffet af kommunalbestyrelsen, herunder Københavns og Frederiksberg kom-

l. Administrative bestemmelser 18 muner, hvis afgørelsen omfatter fortolkningsspørgsmål, dvs. at der ikke kan klages over en kommunalbestyrelses skønsmæssige afgørelser. Der kan dog klages over en afgørelse, hvis den efter klagemyndighedens vurdering har almindelig interesse eller videregående betydelige følger for klageren. Fristen for at klage er 4 uger fra den dag, man har modtaget afgørelsen. 1.15 1.15.1 Straf I byggelovens 30, stk. l, litra a-c og stk. 3-5 er fastsat følgende:»stk. l Med bøde straffes den, der a. påbegynder et byggearbejde, tager et byggearbejde i brug eller i øvrigt iværksætter foranstaltninger uden at indhente tilladelse, som foreskrevet i loven eller de i medfør af loven udfærdigede forskrifter eller gennemfører et byggearbejde eller anden foranstaltning, der kræver forudgående tilladelse, på anden måde end tilladt af vedkommende myndighed, b. tilsidesætter vilkår, der er fastsat i en tilladelse i henhold til loven eller de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser, c. undlader at efterkomme et påbud eller forbud, der er udstedt i henhold tilloven eller de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser, Stk. 3. Er et byggearbejde udført på ulovlig måde, påhviler strafansvaret herfor den, der har forestået arbejdets udførelse, eller den, der har udført det, efter omstændighederne dem begge. Den, der har ladet arbejdet udføre, drages kun til ansvar, når han ikke kan op-

l. Administrative bestemmelser 19 give nogen anden, mod hvem strafansvaret kan gøres gældende, eller når han har medvirket til overtrædelsen vidende eller med bestemt formodning om forholdets ulovlighed. Strafansvaret kan da efter omstændighederne bortfalde for de i første punktum nævnte personer. Stk. 4. Med bøde straffes endvidere den, der til anvendelse i byggeri fremstiller eller sælger byggematerialer, som i henhold til gældende byggeforskrifter ikke lovligt kan benyttes i det pågældende byggeri. Stk. 5. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges virksomheden som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jfr. 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.«1.15.2 For overtrædelse af bygningsreglement for småhuse gælder desuden følgende: Med bøde straffes den, der i strid med bestemmelserne i dette afsnit undlader at anmelde et byggearbejde eller undlader at færdigmelde et byggearbejde. Med bøde straffes den, der overtræder bestemmelserne i afsnittene 2.3.3-2.4.3, 3.1-3.2.4 og 3.3.1-3.5.2, 4, 5.1.1-5.4.2, 6-10, 11.1.1-11.1.2, 11.3.3-11.8.1 og 12-14. 1.16 Ikrafttræden t. 16.1 Bestemmelserne i reglementet træder i kraft l. april 1985, medmindre der i reglementets en-

l. Administrative bestemmelser 20 kelte bestemmelser er fastsat en senere ikrafttrædelsesdato. En sådan senere ikrafttrædelsesdato er fastsat i 5.2.1, 8.2.3 og 9.4.8. 1.16.2 Samtidig med reglementets ikrafttræden ophæves bestemmelserne i bygningsreglement af l. december 1982 for de huse og bebyggelser, der er omfattet af bygningsreglement for småhuse. 1.16.3 Bestemmelserne i reglementet skal overholdes i byggerier, som får byggetilladelse efter bestemmelsernes ikraftræden. Hvis der ikke skal ske byggesagsbehandling, skal bestemmelserne overholdes ved arbejder, som påbegyndes efter bestemmelsernes ikrafttræden.

l.l 2 l. 1 2. Grundens udnyttelse. ' ~..,. _. Generelt Bestemmelserne i dette afsnit gælder, hvis en lokalplan eller byplanvedtægt ikke fastsætter andre bestemmelser om det pågældende forhold. '"" 21 (2.1.1) Det bør også undersøges, om der er privatretlige servitutter eller deklarationer eller offentligretlige byggelinier mv., som kan få indflydelse på grundens udnyttelse. 2.2 2.2. J Bebyggelsens omfang Bebyggelsesprocenten beregnes som etagearealets procentvise andel af grundstykkets areal efter bestemmelserne i bilag A. (2.2.1) Efter kommuneplanlovens 42 er bebyggelsesprocenten for enfamiliehuse til helårsbeboelse 25. Anden bebyggelsesprocent kan fastsættes i lokalplan. 2.3 2.3.1 Bygningshøjde Enfamiliehuse må ikke opføres i mere end 2 etager, se 43 i lov om kommuneplanlægning. (2.3.1) En tagetage, der kan udnyttes, medregnes som en etage. En kælder, hvor loftet ligger mere end l,25 m over terræn, medregnes også som en etage. 2.3.2 Ydervægge eller tag må ikke være højere end 8,50 m over det omgivende terræn, se 43 i lov om kommuneplanlægning. Højden måles fra grundens naturlige terræn. Hvis grunden har skrånende terræn eller større niveauforskelle, skal højden dog måles fra et niveauplan. Dette niveauplan fastlægges af kommunalbestyrelsen og skal fremgå af byggetilladelsen. Niveauplanets beliggenhed angives ved en kote. Ved fastlæggelse af niveauplaner skal kommunalbestyrelsen tage hensyn til terrænforholdene på de tilstødende grunde og karakteren af den omliggende bebyggelse. Der skal skabes rimelige bebyggelsesmuligheder og adgangs- (2.3.2) Bygningen må ikke overskride et vandret plan 8,50 m over terræn (det silkaldte vandrette højdegrænseplan). Visse mindre bygningsdele kan dog føres højere op. (2.3.1) og (2.3.2) Dispensation fra kommuneplanloven skal søges hos kommunalbestyrelsen. Planstyrelsen er klagemyndighed.

2. Grundens udnyttelse 22 forhold for den pågældende grund. Der kan fastlægges flere niveauplaner for samme grund. Følgende bygningsdele medregnes ikke til den maksimale højde på 8,50 m: - brandkamme, - skorstenspiber, - ventilationshætter o.l. afslutninger og - tagantenner, der ikke er mere end 5,50 m overtagfladen. 2.3.3 Mod skel mod nabo eller sti må højden ikke være over l,4 x afstanden til skellet. Mod vej må højden ikke være over 0,4 x afstanden til modstående vejside. Er der fastsat en linie for vejens udvidelse, regnes afstanden hertil. I ældre byområder med overvejende sluttet bebyggelse fastsættes højder i forhold til skel og vej af kommunalbestyrelsen. Følgende bygningsdele medregnes ikke ved beregning af husets højde i forhold til skel og ve r - de bygningsdele, der er nævnt i 2.3.2, - tagkviste af sædvanligt omfang, - gavltrekanter, - tagudhæng og - tagantenner, der er mere end 5,50 m over tagflader og fritstående antenner. Kommunalbestyrelsen kan dog i det enkelte tilfælde forlange, at de medregnes. Afstande måles vandret og vinkelret på skel og vej linie. (2.3.3) Højden mod skel mod nabo eller sti må maksimalt være l, 4 x afstanden til skellet (det såkaldte skrå højdegrænseplan). Det tilsvarende højdegrænseplan mod vej er O, 4 x afstanden til den modstående vejlinie. I begge tilfælde kan gavlen og en del af tagfladen samt visse mindre bygningsdele dog føres op over højdegrænseplanet. 2.4 Afstande til skel 2.4.1 Enfamiliehuse skal holdes mindst 2,50 m fra skel mod nabo eller sti.

2. Grundens udnyttelse 23 Denne afstand gælder også for udestuer, vinterhaver, karnapper, verandaer, svømmebassiner, skorstene, havepejse m. v. samt opholdsarealer i det fri, som hæves mere end O,30 m over det naturlige terræn. Afstanden gælder ikke for bygningsdele under terræn som kælder, trapper, nedgravet tank, ledninger o.l. Ved udvendig efterisolering af enfamiliehuse, som har fået byggetilladelse før l. februar 1979, kan afstanden nedsættes med 0,25 m. For tagudhæng, vindskede r, Iætage over døre, gesimser og lignende mindre bygningsdele kan afstanden nedsættes til 2,00 m. Hvis huset har stråtag eller tag af andet let antændeligt materiale, skal afstanden forøges til mindst 10,00 m i forhold til naboskel og stimidte. 2.4.2 Enfamiliehuse må opføres i vejskel, medmindre der er fastsat en linie for vejens udvidelse. eller andre særlige byggelinier på grunden. For huse med stråtag eller tag af andet let antændeligt materiale skal afstanden til vejmidte dog være mindst 10,00 m. 2.4.3 Garager, carporte, drivhuse, udhuse og overdækkede terrasser må opføres i skel mod nabo eller sti eller nærmere skel end 2,50 m, hvis bestemmelserne i afsnit 12 overholdes. (2.4.2) Ifølge vejlovgivningen må normalt ingen bygningsdel rage ind over vejarealet eller udvidelseslinie. Porte og døre md ikke kunne åbnes ud over grundens grænse mod vej eller ud over vejudvidelseslinie, og skodder og vindue kun, når underkanten er hævet mindst 2,20 m over terrænet. Der henvises navnlig til 34-35 og 103 i lov om offentlige veje og 35 og 46 i lov om private fælles veje.

2. Grundens udnyttelse 24 2.5 Parkeringsarealer 2.5.1 Hvor stor en del af grundens areal, der skal udlægges (reserveres) til parkeringsareal, og hvornår det skal anlægges, fastsættes af kommunalbestyrelsen og skal fremgå af byggetilladelsen.

3. Boligens indretning 25 3.1 Generelt 3.1.1 Enfamiliehuse skal udover beboelsesrum have køkken og bade- og wc-rum. Køkken kan enten udføres som et selvstændigt rum eller i forbindelse med beboelsesrum. 3.2 3.2.1 Beboelsesrum og køkken Højden i beboelsesrum og køkken skal være mindst 2,30 m. Hvis loftet ikke er vandret, skal højden måles som gennemsnitshøjde. Ved beregning af gennemsnitshøjden medregnes kun frie højder på 2,00 m og derover. I beboelsesrum og køkken med skråvægge skal der være en rumhøjde på mindst 2,30 m over mindst 3,5 m 2 af gulvarealet. (3.2.1) Rumhøjden skal være mindst 2,30 m. Hvis loftet ikke er vandret, regnes der med rummets gennemsnits højde, idet der dog ikke medregnes højder pd under 2,00m. 3.2.2 Gulvet i beboelsesrum og køkken må ikke ligge lavere end terrænet omkring huset. Ved særlige terrænforhold kan der ses bort fra dette krav, hvis gulvet ligger over terrænet langs med mindst l vinduesvæg. 3.2.3 Beboelsesrum og køkken i selvstændigt rum skal have vindue. 3.2.4 I køkken skal der ud for arbejdspladser og opbevaringspladser være en fri afstand på mindst 1,10 m. Ved ombygning kan afstanden være mindre, når rummet iøvrigt indrettes hensigtsmæssigt. (3.2.2) Gulv i beboelsesrum og køkken md ikke ligge lavere end terrænet omkring huset. l visse tilfælde kan der dog ses bort herfra, men det er en forudsætning, at gulvetlangs en hel vinduesvæg ligger over terrænet.

3. Boligens indretning 26 3.2.5 Indskudte etager (hemse) betragtes ikke som selvstændige beboelsesrum, når gulvarealet højst er 4,5 m 2. Til gulvarealet medregnes kun den del, hvor den fri højde er l,00 m og derover. (3.2.5) Indskudte etager (hemse) på indti/4,5 rri betragtes ikke som beboelsesrum. Det er en betingelse, at den indskudte etage står i åben forbindelse med det rum, den er indbygget i. Hvis en indskudt etage (hems) er større end 4,5 rri, betragtes den som et beboelsesrum og skal opfylde kravene hertil. 3.3 Redningsåbninger 3.3.1 Beboelsesrum og køkken i selvstændigt rum skal have redningsåbning direkte til det fri enten som vindue, dør eller lem. Redningsåbning kan dog udelades, når der gennem 2 døre fra rummet er redningsmulighed gennem andre rum, der ikke er i åben forbindelse med hinanden. (3.3. I) Redningsåbningfra beboelsesrum og køkken i selvstændigt rum kan udelades, hvis der er redningsmuligheder gennem to af hinanden uafhængige nabo rum.

3. Boligens indretning 27 3.3.2 Redningåbningernes frie højde og bredde skal tilsammen være mindst 1,50 m. Hverken højden eller bredden må være mindre end 0,50 m. Er underkanten af redningsåbningen over 2,00 m fra terræn, skal højden dog være mindst 0,60 m. Højden fra gulv til underkanten af redningsåbningen må ikke være over l,20 m. Redningsåbninger skal være lette at betjene og skal kunne holdes fast i en stilling, så der er fri passage både indefra og udefra. (3.3.2) Redningsåbninger skal uanset typen kunne åbnes så meget, at der fremkommer en åbning, hvor summen af h og b er mindst 1,50 m. Desuden må hverken h eller b være mindre. end 0,50 m. Er underkanten af redningsåbningen over 2,00 m fra terrænet skal h dog være mindst 0,60 m. 3.4 Bade- og wc-rum 3.4.1 I mindst et bade- og wc-rum skal der ud for installationer som håndvask, wc og badekar, brusebad og bidet være en fri afstand på mindst l, lo m. Ved ombygning kan afstanden være mindre, når rummet iøvrigt indrettes hensigtsmæssigt.

3. Boligens indretning 28 3.5 3.5.1 3.5.2 Dør- og gangbredder Udvendige døre, døre til vindfang, forstue, gange o.l. adgangsrum og mindst l dør til hvert beboelsesrum, køkkenrum samt badeog wc-rum, der opfylder målene i 3.4.1, skal have en bredde på mindst 9 M. Døre til rum i tagetage kan uføres med en karmlysningsbredde på mindst 0,70 m, hvis der i stueetagen er indrettet bade- og wc-rum, der opfylder målene i 3.4.1. Ved ombygning kan døre udføres med en karmlysningsbredde på mindst 0,70 m. Vindfang, forstuer, gange, o.l. adgangsrum skal i beboelsesetager have en fri bredde på mindst l,30 m. Gange uden døre i siderne, herunder skabsdøre, kan udføres med en bredde på mindst 1,00 m. I tagetagen kan gange udføres med en fri bredde på l,00 m, hvis der i stueetagen er et badeog wc-rum, der opfylder målene i 3.4.1. Ved ombygning kan bredden af vindfang, forstuer, gange, o.l. adgangsrum være 1,00 m. (3.5.1) 9 M er den modulære betegnelse for en dør, hvis udvendige bredde svarer til ca. O, 90 m. (3.5.2) Bredden af vindfang, forstuer og gange skal normalt være l,30m. Kun hvor der ikke er døre- herunder skabsdøre- i gangenes sider, kan bredden nedsættes ti/1,00 m.

4. Konstruktioner, materialer og byggepladsen 29 4.1 4.1.1 Generelt Byggearbejder skal udføres på en teknisk og håndværksmæssig forsvarlig måde, og de anvendte materialer skal være holdbare og velegnede til formålet. ( 4.1.1) Forsvarlig udførelse af byggearbejder omfatter foruden sikkerhed for bæreevne og en vis bestandighed også sikring mod rotter og andre skadedyr. 4.1.2 Konstruktioner skal udføres på en sådan måde, at regn og sne samt overfladevand, grundvand, jordfugt og luftfugtighed ikke medfører fugtskader og fugtgener. 4.1.3 Tagkonstruktioner, ydervægskonstruktioner og kryberum, hvori der er mulighed for skadelig kondensfugt, skal ventileres. 4.1.4 Fundering skal ske til frostfri dybde og bæredygtig bund eller på anden måde, så der ikke opstår skader som følge af bevægelser i jordbunden. 4.2 Bærende konstruktioner 4.2.1 Ved dimensionering af bærende konstruktioner skal anvendes følgende normer fra Dansk Ingeniørforening: - Sikkerhedsbestemmelser for konstruktioner (DS 409) og - Last på konstruktioner (DS 410). Bærende konstruktioner skal herudover dimensioneres og udføres på grundlag af de normer fra Dansk Ingeniørforening, som vedrører den pågældende konstruktion. (4.2.1) I SBI~anvisning 147 er re~ degjort for. hvorledes konstruk~ tioner kan udføres, så de opfyl~ der bestemmelserne om dimen~ sionering, brandforhold, lydforhold og fugtforhold. Konstruktioner kan udføres efter disse anvisninger, uden at der skal fremsendes dokumentation for, at normer og øvrige bestemmelser er overholdt.

4. Konstruktioner, materialer og byggepladsen 30 Følgende normer vil normalt have betydning ved konstruktioner til enfamiliehuse: - Fundering (DS 415), - Betonkonstruktioner (DS 411), - Stålkonstruktioner (DS 412), - Trækonstruktioner (DS 413), - Murværkskonstruktioner (DS 414) og -, Letbetonkonstruktioner (DS 420). Der kan afviges fra bestemmelserne i normerne for bærende konstruktioner, når det dokumenteres over for kommunalbestyrelsen, at afvigelsen er forsvarlig. Blokke til vægge og fundamenter må kun anvendes, hvis de er omfattet af en kontrolordning, godkendt af boligministeriet. 4.3 Brandforhold 4.3.1 De brandmæssige krav gælder for enfamiliehuse i højst 2 etager og kælder. Udnyttelig tagetage medregnes som etage. Ved opførelse af enfamiliehuse med mere end 2 etager og kælder kan kommunalbestyrelsen stille yderligere krav til brandcelleopdeling, konstruktioner, overflader og flugtvejsforhold. 4.3.2 Ydervægge, bærende vægge, søjler, bjælker, etageadskillelser o.l. konstruktioner skal i brandteknisk henseende udføres mindst som ED-bygningsdel 30. Mod tagrum, der ikke kan udnyttes, kan vægge og loftskonstruktioner dog udføres mindst som klasse 2 beklædning med isolering af u brændbart materiale. Mod stråtag skal vægge og loftskonstruktioner omkring beboelsesrum udføres mindst som BD-bygningsdel 30. (4.3.2) Betegnelsen BD står for»branddrøj«. Betegnelsen BS står for»brandsikker«. Tallet i betegnelsen angiver det antal minutter, konstruktionen eller døren kan modstå brand under standardiseret brandprøve. Betegnelsen klasse 2 beklædning er en beklædning, der har brandmæssige egenskaber som fx 15 mm Sf!mmenpløjede brædder med mineraluld bagved.

4. Konstruktioner, materialer og byggepladsen 31 4.3.3 4.3.4 I bygninger med 2 etager og kælder skal de bærende konstruktioner i kælderen og etageadskillelsen over kælderen udføres mindst som HD-bygningsdel 60. Trappen mellem kælder og stueetage skal adskilles fra kælder eller stueetage med konstruktion mindst som HDbygningsdel 60 og dør mindst som HD-dør 30. Ligger huset nærmere naboskel eller stimidte end 2,50 m, skal ydervæggen mod skel i brandteknisk henseende udføres mindst som HSbygningsdel 60 eller HD-bygningsdel 90 og slutte tæt til tagdækningen. 4.3.5 Overflader på udvendige og indvendige vægge medsort. samt lofter skal i brandteknisk henseende udføres mindst som klasse 2 beklædning. _.._;./ ~v y~ ~ "rf~:~ tuj (4.3.3) I huse med to etager og kælder skal kælderen brandmæssigt adskilles fra stueetagen. Kældertrappen skal derfor brandmæssigt adskilles fra kælderen eller fra stueetagen. I skitsen til venstre er vist, hvorledes adskillelsen kan ske i stueetagen og i skitsen til højre, hvorledes adskillelsen kan ske i kælderen. Den brandmæssige adskillelse er vist 4.3.6 Isoleringsmaterialer skal være ubrændbare. Konstruktioner, hvori der indgår brændbare isoleringsmaterialer, kan dog anvendes, når de er godkendt af boligministeriet. Følgende konstruktioner, hvori der indgår cel Ieplast, kan anvendes uden godkendelse: - hule mure, terrændæk og krybekælderdæk, - tagkonstruktioner, hvor celleplasten anvendes som ekstra isolering oven på ubrændbart isoleringmateriale og - ydervægge, isoleret udvendig eller indvendig med celleplast dækket med mindst klasse l beklædning. ' (4.3.6) Celleplast er plastmateriale, der er opskummet enten pd stedet eller pd fabrik. Den ubrændbare isolering under celleplast i tagkonstruktioner kan fx være mineraluldsplader eller - mdtter i mindst 50 mm tykkelse.

4. Konstruktioner, materialer og byggepladsen 32 4.4 4.4.1 Lydforhold Hvis trafikken på veje eller jernbaner giver et støjniveau ved huset på over 55 db, skal konstruktioner herunder vinduer udføres, så det indendørs støjniveau i beboelsesrum ikke overstiger 30 db. Når der foreligger særlige forhold, kan kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde frafalde kravet. ( 4. 4.1) Det udvendige støjniveau kan normalt oplyses af de stedlige miljømyndigheder. Den nødvendige lydisolation kan herefter findes i denne tabel: Støjnveau Indtil Lydisolation vinduer ydervægge 55 60 65 70 75 80 db 25 30 35 40 45 50 db 30 35 40 45 50 55 db 4.5 Tage 4.5.1 Tage skal have en sådan hældning, at regn og smeltevand fra sne på forsvarlig måde kan løbe af. Ingen tagflade må udføres med en hældning mindre end l: 40. 4.5.2 Til tagdækning må kun anvendes materialer, der er brandmæssigt egnede, jf. DS 1063.1. Stråtag eller andre tagdækninger, som ikke er brandmæssigt egnede, kan dog anvendes, hvis huset holdes i en afstand af mindst 10,00 m fra naboskel og fra sti- og vejmidte. 4.5.3 Mellem opvarmede rum og tagkonstruktioner af træ skal der anbringes en fugtspærre. Fugtspærren skal forhindre luftgennemgang og anbringes på den side af varmeisoleringen, der vender mod det opvarmede rum. Fugtspærren skal slutte tæt til vægge, aftrækskanaler, ovenlys og andre gennembrydninger i loftsfladen. (4.5.3) Fugtspærren skal anbringes pd den side af varmeiso~ leringen, der vender mod det opvannede rum. Fugtspærren skal slutte tæt til ydervægge og alle fonner for gennembrydninger i lofts fladen.

4. Konstruktioner, materialer og byggepladsen 33 4.6 Vådrum 4.6.1 Baderum samt wc-rum med gulvafløb skal opfylde følgende krav i den del af rummet, hvor der må regnes med vandpåvirkning: - på gulv- og vægkonstruktioner af træ må kun anvendes vandtætte beklædninger, - samlinger, herunder tilslutning mellem gulv og væg samt rørgennemføringer o.l. skal være vandtætte, - gulv- og vægoverflader skal udføres, så de kan modstå normalt forekommende mekaniske og kemiske påvirkninger og - i rum med gulvafløb skal gulvet have tilstrækkeligt fald mod afløbet. (4.6. J) l den del af et stort baderum eller wc-rum, hvor der ikke vil komme vand på gulv og vægge i nævneværdig grad, gælder kravene ikke. 4.7 4.7.1 Formaldehydafgivelse fra materialer Spånplader, krydsfinerplader og lignende plader, hvori indgår lim, der afspalter formaldehyd, må kun anvendes, hvis de er omfattet af en kontrolordning, der er godkendt af boligministeriet. Kontrollen er baseret på, at pladerne ved prøvning i klimakammer højst må afgive så meget formaldehyd, at ligevægtskoncentrationen i huset ikke overstiger O, 15 mg/m 3 luft. Foreligger der ikke dokumentation herfor, må der kun anvendes plader, hvis indhold af fri formaldehyd ikke overstiger 25 mg/l OOg tørstof af pladen. Hvis pladerne indgår i vægge, lofter, gulve, døre og fast inventar, skal de overfladebehandles på en måde, som er godkendt af boligministeriet. ( 4. 7.1) Behandlingsmidler eller - metoder skal være omfattet af boligministeriets godkendelsesord~ ning for materialer og konstruktioner. Tilsvarende krav gælder også, når plader anvendes tilløst inventar. 4. 7.2 Varmeisoleringsmaterialer, der fremstilles ved opskumning af urea og formaldehyd, må kun

4. Konstruktioner, materialer og byggepladsen 34 '.. ; -. : anvendes, hvis de er omfattet af en kontrolordning, der er godkendt af boligministeriet. Materialerne må kun anvendes til isolering af ydervægskonstruk tioner. Kontrollen er baseret på, at materialerne ved prøvning i klimakammer højst må afgive så meget formaldehyd, at ligevægtskoncentrationen i huset ikke overstiger 0,15 mg/m 3 luft. 4.8 Byggepladsen 4.8.1 Byggepladsen skal indrettes, så der ikke opstår gener på de nærmeste grunde eller på offentlige og private ve j- og fortovsarealer. Indkørsel til byggepladsen skal være befæstet på forsvarlig måde og holdes i forsvarlig stand.

5. Varmeisolering 35 5.1 Generelt 5.1.1 Enfamiliehuse skal isoleres og være tætte i sådan en grad, at unødvendigt energiforbrug undgås samtidig med, at der opnås tilfredsstillende sundhedsmæssige forhold. 5.2 K-værdier for bygningsdele 5.2.1 Bygningsdele omkring rum, der normalt opvarmes, skal udføres med en transmissionskoefficient k, der højst er følgende: Y dervægge med vægt under 100 kglm 2 Ydervægge med vægt over 100 kglm 2 Indtil l. april 1986 Efter l. april 1986 Kælderydervægge Skillevægge og etageadskillelser mod uopvarmede rum 0,30 W 1m 2 oc 0,40 W 1m 2 oc 0,35 W/m 2 oc 0,40 W/m 2 oc 0,50W/m 2 oc Terrændæk og gulve over ventilerede kryberum 0,30W/m 2 C Lofts- og tagkonstruktioner, herunderskunkvægge 0,20W/m 2 oc Yderdøre og lemme, bortset fra glaspartier heri 2,00W/m 2 C (5.2.1) Opvarmede rum er rum, der er forsynet med radiatorer eller ildsted. Et rum, hvori der er opstillet en kede/unit, betragtes ikke som et opvarmet rum, når rummet i øvrigt ikke er forsynet med opvarmningsmulighed. En havestue med pejs eller brændeovn, hvor huset i øvrigt er op varmet med et centralvarmeanlæg, betragtes heller ikke som et opvarmet rum. Ved beregning af ydervægges vægt medregnes kun den del af væggen, der ligger indenfor et evt. hulrum, der er ventileret, idet kun denne del af væggen kan anses for isolerende. l SRI-anvisning 147 er der eksempier på konstruktioner, der opfylder kravene, og der er redegjort for, hvordan k-værdierne og vinduernes areal kan ændres. Vinduer, ovenlys og glasvægge samt glaspartier i yderdøre og lemme (gælder ikke ventilationsåbninger mindre end 500 cm 2 ) 2,90 W/m 2 oc 5.2.2 Ved beregning af transmissionskoefficient og transmissionstab anvendes Dansk Ingeniørfor-

5. Varmeisolering 36 enings regler for beregning af bygningers varmetab (DS 418). 5.2.3 Det er en forudsætning for anvendelse af de nævnte transmissionskoefficienter, at det samlede areal af vinduer, herunder ovenlys, glasvægge og glaspartier i døre og lemme mod det fri højst udgør 15% af bygningens bruttoetageareal. (5.2.3) Arealet af et vindue måles som åbningen i ydervæggen, hvorimod glaspartier i døre alene beregnes af glassets størrelse. Ved bruttoetagearealet forstås det samlede areal af de etager eller dele heraf, der er opvarmede. 5.3 Varmetabsberegning 5.3.1 Transmissionskoefficienterne (k-værdierne) kan ændres og vinduesarealet forøges, hvis husets samlede varmetab ikke derved bliver større, end hvis kravene i 5.2 var opfyldt. 5.4 5.4.1 Energibehovsberegning Transmissionskoefficienterne (k-værdierne) kan også ændres og vinduesarealet forøges, hvis varmeisoleringen udføres på grundlag af en energibehovsberegning. Beregningen skal tage hensyn til varmetilførsel fra personer, husholdningsapparater, belysning, solindfald samt husets varmeakkumulerende egenskaber. (5. 4. J) Energibehovsberegningen kan ske på grundlag af SRIrapport J 48: Beregning af energiforbrug i småhuse. (5.4.2) Eksempler på nettoenergibehov ved forskellige størrelser huse, angivet i GJ!år og kwh/år. 5.4.2 Det årlige nettoenergibehov til opvarming og ventilation må ikke overstige 7,2 GJ tr~d et tillæg på 0,252 GJ pr. m 2 bruttoetageareal. 50 100 150 200 m 2 19,8 32.4 45.0 57.6 GJ/år 5500 9000 12500!@lO kwh/år

5. Varmeisolering 37 5.4.3 Lavenergihuse er huse, hvis nettoenergibehov til opvarmning og ventilation højst er det halve af værdierne i 5.4.2. (5.4.3) Lavenergihuse kan fritages for tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning, jf energistyreisens publikation: Kollektiv varmeforsyning og vedvarende energi, fritagelse for tilslutning, maj 1983.

6. Ventilation 38 6.1 6.1.1 Luftskiftets omfang I enfamiliehuse skal beboelsesrum, køkken, baderum og wc-rum kunne ventileres - enten naturligt eller mekanisk - så luften udskiftes mindst 0,5 gange i timen. Dette krav anses for opfyldt, når følgende rum ventileres således: Beboelsesrum Tilførsel af udeluft: både oplukkeligt vindue, lem eller yderdør og regulerbar ventil med fri åbning på mindst 30 cm 2 til det fri. Køkken Tilførsel af udeluft: enten oplukkeligt vindue, lem eller yderdør eller regulerbar ventil med fri åbning på mindst 30 cm 2 til det fri. Fjernelse af indeluft: enten naturlig aftræk med kanaltværsnit på mindst 200 cm 2 eller mekanisk udsugning med volumenstrøm på mindst 20 1/s. Baderum Tilførsel af udeluft: enten oplukkeligt vindue eller lem på mindst O 2m 2 ' eller regulerbar ventil med fri åbning på mindst 100 cm 2 til det fri eller til naborum. Fjernelse af indeluft: enten naturlig aftræk med kanaltværsnit på mindst 150 cm 2 eller mekanisk udsugning med volumenstrøm 15 1/s. (6.1.1) Gasreglementet indeholder også bestemmelser om ventilation af rum, men kun hvor der forbrændes gas. Gasreglementets bestemmelser supplerer bygningsreglementets bestemmelser og skal derfor også opfyldes, når der installeres gasildsted i et hus. Den autoriserede gasmester, der udfører gasinstallationen, har pligt til at sørge for, at bestemmelserne om ventilation overholdes. Til beboelsesrum er der kun krav om tilførsel af frisk luft, men ikke om udsugning (fjernelse), idet den foregår gennem køkken og bad. Selvom køkkenet er en del af et beboelsesrum, gælder kravene om tilførsel af udeluft og fjernelse af indeluft fortsat.

6. Ventilation 39 WC-rum Tilførsel af udeluft: enten oplukkeligt vindue eller lem på mindst O 2m ' 2 eller regulerbar ventil med fri åbning på mindst 50 cm 2 til det fri eller til naborum. Fjernelse af indeluft: enten naturlig aftræk med kanaltværsnit på mindst 100 cm 2 eller mekanisk udsugning med volumenstrøm på mindst 10 l/s. 6.2 Kanaler 6.2.1 Kanaler til naturlig ventilation kan forsynes med ventiler. Ventilens frie gennemstrømningsareal må i fuld åben tilstand ikke være mindre end kanalens krævede tværsnitsareal, se 6.1.1. I lukket tilstand skal ventilen have et frit gennemstrømningsareal på mindst 20% af det krævede tværsnitsareal. 6.2.2 Kanaler til naturlig ventilation skal føres over tag og have en sådan højde, at der bliver tilfredsstillende trækforhold. 6.2.3 Kanaler skal isoleres mod varmetab og kondensation efter Dansk Ingeniørforenings norm for termisk isolering af tekniske installationer (DS 452). 6.2.4 Anlæg til naturlig eller mekanisk ventilation skal udformes, så kanaler og ventiler kan renses. ', - --._:-- ' :.

6. Ventilation 40 6.3 6.3.1 Mekaniske ventilationsanlæg Mekaniske ventilationsanlæg skal udføres efter Dansk Ingeniørforenings norm for ventilationsanlæg (DS 447) og Dansk Ingeniørforenings norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg (DS 428). (6.J.l) Enenkeltventilatorifx \ badeværelse, wc-rum, køkken el- 1< ler en e;;;ftætieliet;~gtesikke som' \ ~et-anlæg-:-- l,., ----------- / l l 6.3.2 Ventilationsalæg med både mekanisk udelufttilførsel og udsugning skal forsynes med energigenvindingsaggregater. 6.3.3 Mekaniske ventilationsanlæg må ikke give et støjniveau, der i beboelsesrum er over 35 db.

7. Installationer 41 7.1 7.1.1 7.1.2 7.1.3 Generelt Installationer i huset eller i dettes umiddelbare nærhed skal udføres, så de ikke svækker eller på anden måde skader bygningens konstruktioner. Installationer herunder rørledninger og beholdere skal isoleres mod varmetab og kondensation efter Dansk Ingeniørforenings norm for termisk isolering af tekniske installationer (DS 452). Installationer skal beskyttes mod frostsprængning, hvor der kan være risiko for, at de udsættes for frost. (7.1.1) Kravene til udførelse af elektriske installationer findes i stærkstrømsreglementet. Kravene til udførelse af gasinstallationer findes i gas reglementet. Forsvarlig udførelse af installationer betyder fx, at konstruktionernes brandtekniske egenskaber ikke md forringes ved rørgennemføringer. Det vedrører desuden forhold, der har betydning for anvendelsen af bygningen, som sikring mod rotter og mod fugt og lugtgener. 7.2 7.2.1 Vandinstallationer Installationer for vand skal udføres efter Dansk Ingeniørforenings norm for vandinstallationer (DS 439). (7.2.1) og (7.3.1) Materiel til vand- og afløbsinstallationer skal være godkendt af boligministeriet. 7.3 Afløbsinstallationer 7. 3.l Installationer for afløb skal udføres efter Dansk Ingeniørforenings norm for afløbsinstallationer (DS 432).

8. Varmeanlæg 42 -, -;::. ~..-... 8.1 8.1.1 8.1.2 Generelt Varmeanlæg skal udføres, så de ikke svækker eller på anden måde skader bygningens konstruktioner. Varmeanlæg herunder rørledninger og beholdere skal isoleres mod varmetab efter Dansk Ingeniørforenings norm for termisk isolering af tekniske installationer (DS 452). 8.1.3 Varmeanlæg skal beskyttes mod frostsprængning, hvor der kan være risiko for, at de udsættes for frost. 8.1.4 Varmeanlæg skal udføres, så de ikke medfører eksplosionsfare. 8.1.5 Varmeanlæg må ikke give et støjniveau i beboelsesrum, der er over 35 db. (8.1.4) Bestemmelsen medfører bl. a., at ildsteder for fast brændsel ikke må tilsluttes lukkede anlæg, idet fyringen i disse ildsteder ikke er automatisk styret som i olie- og gasfyrede kedler. Der er derfor fare for periodevis overophedning og dermed fare for eksplosion i varmeanlægget, se i øvrigt9.1.9. 8.2 8.2.1 8.2.2 8.2.3 Energiøkonomiske krav Varmeanlæg skal forsynes med automatisk regulering, så varmetilførslen kan tilpasses varmebehovet. Varmeanlæg skal forsynes med tidsstynng til periodevis sænkning af rumtemperaturen. turen. Denne bestemmelse gælder ikke for fjernvar:e-r meinstallationer og anlæg med varmepumper. J Varmeanlæg skal enten dimensioneres ud fra en maksimal fremløbstemperatur på 60 C ved - 12 C ude (8.2.1) Bestemmelsen kan opfyldes ved anvendelse af radiatortermostatventiler. Herudover kan radiatortermostatventiler supple-... res med central regulering af varmetilførslen efter udetempera-

8. Varmeanlæg 43 eller anlægget skal være forberedt, så den samme virkning kan opnås uden væsentlige indgreb i huset og installationer. -~-- Denne bestemmelse træder i kratt l. aprir--> 1987. ----- -- 8.2.4 Ved installation af centralvarmekedler med oliebrænder eller gasblæseluftbrænder skal brænderen indreguleres. Røgtabet må under drift ikke overstige 12%. Sodtallet må for oliebrændere ikke overstige 2. Røggassens kulmonoxidindhold (kulilte) må for gasblæseluftbrændere og blåflammebrændere ikke overstige O,05%. Indregulering skal også finde sted ved udskiftomg. 8.2.5 Varmeanlæg skal forsynes med en brugervejledning på dansk. Vejledningen skal indeholde relevante tegninger og anvisninger om energiøkonomisk drift og vedligeholdelse. (8.2.5) For at sikre at oliefyringsanlæg fungerer bedst muligt, skal centralvarmekedler renses mindst en gang årligt. Herudøver skal skorstensfejeren kontrolmåle anlægget, medmindre ejeren har en fast aftale med et servicefirma, se byggestyrelsens bekendtgørelse nr 223 af 14. maj 1984.

9. Ildsteder og skorstene 44 9.1 9.1.1 9.1.2 Ildsteder Centralvarmekedler, brændeovne, pejse og andre ildsteder skal udføres og installeres, så der ikke opstår fare for brand, eksplosion og forgiftning. Der skal anvendes materialer, der er modstandsdygtige over for røggasser, ild, varme og korrosion. (9.1.1) I SRI-anvisning 147 er redegjort for installation af ildsteder og skorstene. Anvisningen giver bl. a. vejledning i dimensionering af skorstene i forhold til den indfyrede effekt og det anvendte brændsel. 9.1.3 Der skal være mulighed for rensning. 9.1.4 Varmeafgivelsen må ikke medføre højere temperaturer på brændbare materialer end 80 C. 9.1.5 Centralvarme kedler, der forsynes med oliebrændere eller gasblæseluftbrændere, skal være godkendt af boligministeriet. 9.1.6 Oliebrændere, olieovne og oliefyrede varmtluftaggregater skal være godkendt af boligministeriet. 9.1. 7 Halmfyringsanlæg skal udføres og installeres i overensstemmelse med Dansk Brandværns Komites brandtekniske vejledning nr 22. 9.1.8 Lukkede ildsteder kan forsynes med håndbetjente røgspjæld, der i lukket tilstand sikrer et frit gennemstrømningsareal på mindst 20 cm 2. 9.1.9 Vandbeholdere i pejse, brændeovne og andre ildsteder til fast brændsel må ikke sluttes til lukkede centralvarmeanlæg. Ved lukkede centralvarmeanlæg forstås anlæg med sikkerhedsventiler og tilsluttet trykekspansionsbeholder. (9.1.9) Forbudet mod tilslutning tillukkede anlæg skyldes, at fyringen i disse ildsteder ikke er automatisk styret som i olie- og gasfyrede kedler. Der er derfor fare for periodevis overophedning og dermed fare for eksplosion i varmeanlægget. Se ogsij 8.1.4.

9. Ildsteder og skorstene 45 9.2 Luft til forbrændingen 9.2.1 Til rum med centralvarmekedel, brændeovn, pejs eller andet ildsted skal der være tilstrækkelig tilførsel af luft til forbrændingen. 9.3 9.3.1 9.3.2 9.3.3 Tilslutning til skorsten Lysningsarealet i en skorsten skal svare til den indfyrede effekt. Tilsluttes der flere ildsteder til samme skorsten, skal lysningsarealet svare til ildstedernes samlede effekt. Lysningsarealet skal dog mindst være 50 cm 2 (80 mm diameter) for olie- og gasfyrede ildsteder og mindst 175 cm 2 (150 mm diameter) for ildsteder til fast brændsel. Åbne ildsteder må kun tilsluttes egen selvstændig skorsten uden aftræk fra andre ildsteder. Lysningsarelaet i skorsten og røgrør skal være mindst 300 cm 2. Hvis ildstedets frie åbning ikke er større end 2500 cm 2, kan lysningsarealet nedsættes til 175 cm 2. Tilsluttes 2 eller flere ildsteder i modstående sider af skorstenen, skal tilslutningerne være forsat, så der er en højdeforskel mellem dem på mindst 250 mm. (9.3.1) Den indfyrede effekt for de fleste ildsteder vil kunne oplyses af fabrikanten. For gasfyrede ildsteder gælder gasreglementets bestemmelser. Gasreglementet stiller visse betingelser for tilslutning af gasfyrede ildsteder til eksisterende skorstene, hvortil der er sluttet andre ildsteder. I nye huse md et gasildsted ikke sluttes til en skorsten, hvortil der sluttes en pejs eller brændeovn. Den autoriserede gasmester er forpligtet til at sørge for, at bestemmelserne i gasreglementet overholdes. (9.3.2) Ved et åbent ildsted (pejs) forstås alene et ildsted, der ikke er forsynet med låger e.l. -- + ;= Min.250 mm f t-- (9.3.3) Mellem tilslutninger i skorstenens modstående sider skal der være en højdeforskel på mindst 250 mm.

9. Ildsteder og skorstene 46 9.4 Skorstene og røgrør 9.4.1 Skorstene og røgrør skal udføres og installeres, så der ikke opstår fare for brand, eksplosion og forgiftning. 9.4.2 Der skal anvendes materialer, der er modstandsdygtige over for røggasse r, ild, varme og korrosion. 9.4.3 Varmeafgivelsen må ikke medføre højere temperaturer på brændbare materialer end 80 C. 9.4.4 Skorstene skal have en sådan udformning, lysningsareal og højde, at der bliver tilfredsstillende trækforhold og røgafkast. 9.4.5 Skorstene og røgrør skal forsynes med det nødvendige antal renselemme. Renselemme i skorstenen skal mindst svare til skorstenens lysningsareal 9.4.6 Skorstene skal være tilgængelige for udvendig eftersyn. 9.4.7 Hvis skorstenen er indrettet til at renses fra toppen, skal der være tilfredsstillende adgangsmuligheder til skorstenen. 9.4.8 Stålskorstene, skorstenselementer og skorstensforinger skal være godkendt af boligministeriet. Bestemmelsen træder i kraft l. april 1986 for de stålskorstene, som hidtil ikke har skullet godkendes. 9.4.9 I det rum, hvori ildstedet er opstillet, kan røgrør under l,00 m udføres af mindst O,95 mm stålplade eller tilsvarende. Er længden over 1,00 m, skal tykkelsen være mindst 2 mm. (9. 4. 4) Hvis et fyringsanlæg medfører væsentlige røglugtgener for omgivelserne, giver miljøministeriets bekendtgørelse nr 664 af 16. december 1982 (Reglement om miljøbeskyttelse) kommunalbestyrelsen mulighed for at kræve, at ildsteder og skorstene eller fyringen ændres således, at generne ophører. Hvis ulemperne ikke kan afhjælpes, kan kommunalbestyrelsen forbyde anvendelse af anlægget. l '! j i

9. Ildsteder og skorstene - Røgrør, der passerer andet rum end det, hvori ildstedet er opstillet, skal udføres enten som skorsten eller forsynes med afskærmning, der sikrer forsvarlige brandmæssige forhold.. ' -~.. '. 47 9.5 Afstande til brændbart materiale 9.5.1 Den udvendige side af ildsteder skal mindst holdes i følgende afstand fra brændbart materiale i væg og loft: - ildsted, ikke urlmuret 500 mm - ildsted, urlmuret 300 mm ildsted, isoleret med mindst 20 mm mineraluld eller tilsvarende 200 mm Ovennævnte afstande gælder ikke til fodpaneler. Ved murede pejse måles afstanden fra ildstedets indvendige side. (9.5.1) og (9.5.4) Ildsteder og røgrør skal overholde forskellige afstande til brændbart materiale. Ildstedets afstande er afhængig af dets karakter og udformning. 9.5.2 Ved opsætning af brændeovne og pejse kan afstanden til brændbart materiale i væggen nedsættes til 300 mm for ikke urlmurede ildsteder og 200 mm for udmurede, hvis der anbringes en ubrændbar strålingsskærm mindst 30 mm foran det brændbare materiale og der er frit ventileret mellem skærm og væg. Min. 300mm / respekti v 200mm z, :;-- 1---J l ~ ~ Mm. 30 mm (9.5.2) Afstanden til brændbart materiale kan nedsættes, hvis der anbringes en såkaldt strålingsskærm bag ildstedet og under forudsætning af, at luften frit kan cirkulere mellem væggen og strålingsskærmen. En strålingsskærm er en plade af ubrændbart materiale som fx jern, stål, aluminium eller kobber.

9. Ildsteder og skorstene 48 9.5.3 Gulvet under ildsteder til fast brændsel, herunder brændeovne og pejse skal være u brændbart eller fast beklædt med et urlbrændbart materiale. Det u brændbare materiale skal gå mindst 300 mm frem foran lukkede ildsteder og mindst 500 mm foran åbne ildsteder. Materialet skal desuden gå mindst 150 mm ud til hver side for ildstedets åbning. 9.5.4 Brændbart materiale skal mindst holdes i følgende afstande fra: - stålskorstene og murede skorstene 100 mm - røgrør 300 mm - renselemme 200 mm Afstandene måles til den udvendige side. a. Min. 500 mm b. Min. 150 mm a. Min. 300 mm b. Min. 150 mm (9.5.3) Eksempler på størrelsen af ubrændbart materiale under pejse og brændeovne. 9.5.5 9.5.6 Bjælker, spær og trappevanger kan dog anbringes direkte op ad murede skorstensvanger, når vangerne er mindst 228 mm tykke eller skorstenen er udført i tilsvarende isoleret konstruktion. Kanten af brændbare beklædninger, der er højst 30 mm tykke, kan anbringes umiddelbart op til murede skorstene. Afstanden til stålskorstene skal være mindst 50 mm. (9.5.5) Eksempler på tilsvarende konstruktioner: - elementskorsten med mindst 108 mm skalmuring, - muret skorsten med 108 mm vanger og skorstensforing og isoleret fra træværket med mindst 20 mm mineraluld.

9. Ildsteder og skorstene 49 9.6 Stråtag, supplerende bestemmelser 9.6.1 I forbindelse med stråtag skal følgende krav overholdes: Fra mindst 300 mm under taget og opefter skal murede skorstene være af mindst 228 mm murværk eller af godkendte skorstenselementer, som er skalmurede med mindst 108 mm mur. Murværket skal under taget og op igennem dette beskyttes mod revnedannelser med et mindst 30 mm armeret pudslag. Afstanden mellem renselem og stråtag skal være mindst 1,00 m. Skorstenspiber skal føres mindst 0,80 m over tagryggen på huse med stråtag eller andet letantændeligt materiale, som ligger indenfor en afstand af 6,00 m fra skorstenen. (9. 6.1) Skorstenspiber skal overholde visse afstande til strdtag.

10. Sammenbyggede enfamiliehuse 50 10.1 10.1.1 Generelt For dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lign. former for helt eller delvis sammenbyggede enfamiliehuse gælder bestemmelserne i afsnit 1-9 og de supplerende bestemmelser i dette afsnit. (l 0.1.1) Som det fremgår af 1.1.1, gælder bestemmelserne kun selve boligerne. Hvis der i tilknytning til bebyggelsen opføres varmecentraler, vaskerier og andre fællesanlæg, institutioner, butikker e. l. enten som selvstændige bygninger eller integreret i boligbebyggelsen, skal disse udføres efter bestemmelserne i bygningsreglement af l. december 1982. Bestemmelserne i dette afsnit gælder også for grupper af fritliggende huse på samme matr. nr. 10.2. 10.2.1 Det ubebyggede areal Hvis en lokalplan eller byplanvedtægt ikke fastsætter andre bestemmelser om det pågældende forhold, skal der udlægges og anlægges arealer til ophold, adgang og tilkørsel efter bestemmelserne i bilag B. 10.3 Bygningshøjde, supplerende bestemmelser til 2.3 10.3.1 Ingen del af de sammenbyggede enfamiliehuse må være højere end 0,4 x afstanden til andre bygninger inden for samme bebyggelse. Denne bestemmelse gælder ikke imellem huse, der bygges sammen. I ældre byområder med overvejende sluttet bebyggelse fastsættes højden af kommunalbestyrelsen. Er bygningerne af forskellig højde, beregnes mindsteafstanden i forhold til den højeste af bygningerne uanset opførelsestidspunktet. (10.3.1) For sammenbyggede enfamiliehuse begrænses højden af et højdegrænseplan O, 4 x afstanden til andre bygninger. Gavlen og en del af tagfladen samt visse mindre bygningsdele kan ligesom ved de andre skrå højdegrænseplaner føres op herover, se 2.3.

10. Sammenbyggede enfamiliehuse 51 Mindsteafstanden kan dog beregnes ud fra B--- - højden af den laveste bygning, hvis denne er et :2-----------------.0 garageanlæg, en vannecentral, en butiksbyg- -4==~---------=-~-k=J==="- ning eller lignende bygning uden beboelsesrum. Kommunalbestyrelsen kan godkende mindre afstand, når begge de modstående ydervægge ikke har vinduer til beboelsesrum eller køkken. 10.3.2 Bestemmelsen om, at højden mod vej ikke må være over 0,4 x afstanden til modstående vejside, gælder ikke i forhold til interne boligveje til brug for bebyggelsen på grunden. 10.3.3 Bestemmelsen i 2.3.3 om, at højden mod naboskel ikke må være over l,4 x afstanden til skellet, gælder ikke i forhold til det skel, hvor sammenbygning sker. (10.3.1) Normalt beregnes mindsteafstanden i forhold til den højeste af bygningerne, dog med visse undtagelser for bygninger uden beboelsesrum. 10.4 Afstande til skel, supplerende bestemmelser til 2.4 10.4.1 Bestemmelsen i 2.4.1 om, at enfamiliehuse skal holdes mindst 2,50 m fra naboskel, gælder ikke i forhold til det skel, hvor sammenbygning sker. Udfor vinduer til beboelsesrum og køkken skal afstanden til skel mod nabo eller sti dog være mindst 2,50 m. 10.5 Beboelsesrum og køkken, supplerende bestemmelser til 3.2 10.5.1 I eller uden for det enkelte hus skal der være indrettet opbevaringsplads i passende omfang for ting, som ikke er i daglig brug og for cykler,

10. Sammenbyggede enfamiliehuse ---.. :..- :... 52 knallerter, barnevogne o.l. Der skal være mulighed for vask og tørring af tøj. 10.6 Brandforhold, supplerende bestemmelser til 4.3 10.6.1 Der skal være befæstet vej i mindst 2,80 m bredde, så brandvæsenet kan køre frem med sprøjter til 40,00 m fra hvert hus. 10.6.2 Enfamiliehuse, der er sammenbyggede eller ligger i mindre indbyrdes afstand end 5,00 m, skal adskilles med konstruktion mindst som BS-bygningsdel 60 eller BO-bygningsdel 90. En sådan konstruktion skal slutte tæt til tagdækningen. For hver 1200 m 2 bruttoetageareal skal adskillelsen udføres med konstruktion mindst som BS-bygningsdel 60, der ved ydervægge af BOkonstruktion skal føres frem til den udvendige beklædning. Udvendig isolering af ydervægge med celleplast skal afbrydes med mindst F-konstruktion 30 for hvert hus. (10.6.2) I SBI anvisning 147 findes eksempler pd konstruktioner, som opfylder kravene. Opdeling med F-konstruktion 30 kan udføres ved at erstatte celleplasten i et 100 mm bredt bælte med ubrændbart isoleringsmateriale fx mineraluld i plade form. 10.7 Lydforhold, supplerende bestemmelser til 4.4 10.7.1 Mellem sammenbyggede huse skal luftlydisolationen være mindst 55 db. Kravet gælder ikke mellem garager, skure, udhuse, drivhuse o.l., der hører til hvert sit hus. 10.7.2 Gulve, dæk og trapper skal udføres, så trinlydniveauet højst er 53 db i beboelsesrum og køkken. Altaner samt gulve og dæk i bade-, wc-, (IO. 7.1) De anvendte lydtekniske betegnelser luftlydisolation (R), trinlydniveau (L) og støjniveau (L) refererer til DS 2186 om vurdering af lydisolation, DS/ /SI R 1996 om bedømmelse af støj. (10. 7.2) I SBI anvisning 147 er redegjort for hvilke konstruktioner, der opfylder kravene.

10. Sammenbyggede enfamiliehuse 53 pulterrum o.l. kan dog udføres, så trinlydsniveauet højst er 58 db. Kravet gælder ikke for altaner og rum, hvis arealet er mindre end 2,5 m 2. 10.7.3 Tekniske installationer og anlæg for afløb, opvarmning, ventilation, renovation, vask o.l. må ikke give et støjniveau, der er over 35 db i beboelsesrum og køkken. Støjniveauet fra installationer må ikke være over 40 db umiddelbart uden for vinduer til beboelsesrum og køkken og på rekreative arealer. Støjniveauet fra installationer til brugsvand må ikke være over 35 db i nabohusene. Radiatorer og indblæsnings- og udsugningsarmaturer i anlæg, der er fælles for flere huse, må ikke give et støjniveau, der er over 30 db i beboelsesrum.~ Grænserne skærpes med 5 db til henholdsvis 35, 30 og 25 db for momentane lyde og for støj med en ren tone. Grænserne for støjniveauet i beboelsesrum gælder for umøblerede rum. (IO. 7.3) Momentane lyde er kortvarig støj fx fra start og stop af motorer eller automatisk reguleringsudstyr. Støj med en ren tone er fx fløjten fra en ventilator. 10.8 Installationer, supplerende bestemmelser til 7.l og 8.1 10.8.1 Fælles installationer, der kræver jævnlig betjening, eftersyn eller vedligeholdelse, skal enten anbringes i rum eller gange (ingeniørgange) med en fri højde på mindst 1,90 m og en fri bredde på mindst 0,60 m eller anbringes i kanaler med aftageligt dæk e.l. Under rørledning o.l. skal der i fællesarealer være en fri passagehøjde på mindst 1,90 m.

11. Sommerhuse 54 11.1 Generelt 11.1.1 Bestemmelserne i dette afsnit gælder for sommerhuse i sommerhusområder. 11.1.2 Bestemmelserne i 11.2 og 11.3 gælder, hvis en lokalplan eller byplanvedtægt ikke fastsætter andre bestemmelser om det pågældende forhold. ( 11.1.1) Sommerhuse er huse, som alene må anvendes til beboelse (natophold) i tidsrummet l. april ti/30. september og uden for dette tidsrum til kortvarige ferieophold, weekends o.l., se lov om sommerhuse og campering mv., la. Sommerhusomrilder er omrilder, som i en byplanvedtægt eller lokalplan er udlagt til sommerhusbebyggelse samt omrdder, som i en lokalplan overføres til sommerhusomrdde, se lov om by- og landzoner, 2. 11.2 11.2.1 Bebyggelsens omfang Bebyggelsesprocenten for sommerhuse beregnes som etagearealets procentvise andel af grundstykkets areal efter bestemmelserne i bilag A. (11.2.1) Bebyggelsesprocenten. for sommerhuse er l O, se lov om kommuneplanlægning, 42. 11.3 11.3.1 Højder og afstande Sommerhuse må højst opføres i l etage uden mulighed for indretning af tagetage, se 43 i lov om kommuneplanlægning. 11.3.2 Bygningshøjden over terræn må højst være 5,00 m og husets ydervæg må højst være 3,00 m over det omgivende terræn, se 43 i lov om kommuneplanlægning. Højden måles fra grundens naturlige terræn. Hvis grunden har skrånende terræn eller større niveauforskelle, skal højden dog måles fra et niveauplan. Dette niveauplan fastlægges af kommunalbestyrelsen og skal fremgå af bygge- (11.3.1) De nærmere højdebegrænsninger for bebyggelse i sommerhusomrdder fremgdr af miljøministeriets bekendtgørelse nr 595 af 15. december 1976 om supplerende regler i medfør af lov om kommuneplanlægning, 15-17. Af den nævnte bekendtgørelse 16 fremgår, at hvis størsteparten af den eksisterende bebyggelse i et sommerhusomrilde er opført med tagetage, kan nye huse opføres pd tilsvarende måde.

11. Sommerhuse 55 tilladelsen. Niveauplanens beliggenhed angives ved en kote. Ved fastlæggelse af niveauplaner skal kommunalbestyrelsen tage hensyn til terrænforholdene på de tilstødende grunde og karakteren af den omliggende bebyggelse. Der skal skabes rimelige bebyggelsesmuligheder og adgangsforhold for den pågældende grund. Der kan fastlægges flere niveauplaner for samme grund. Følgende bygningsdele medregnes ikke til den maksimale højde: - skorstenspiber, - ventilationshætter o.l. afslutninger og - tagantenner, der ikke er mere end 5,50 m over tagfladen. 11.3.3 Sommerhuse skal holdes mindst 5,00 m fra skel mod nabo eller sti. Denne afstand gælder også for udestuer, karnapper, verandaer, svømmebassiner, skorstene, havepejse m.v. samt opholdsarealer i det fri, som hæves mere end 0,30 m over det naturlige terræn. Afstanden gælder ikke bygningsdele under terræn som kælder, trapper, nedgravet tank, ledninger o.l. For tagudhæng, vindskeder, lætage over døre, gesimser og lignende mindre bygningsdele kan afstanden nedsættes til 4,50 m... Hvis huset har stråtag eller tag af andet let antændeligt materiale, skal afstanden forøges i til mindst 10,00 m i forhold til naboskel og \ stimidte. \ Afstanden måles vandret og vinkelret på skel.. l s,oot 1 3,00 ~, 6,.50 (11.3.2) Den maksimale højde pd et sommerhus er normalt 5,00 m og for husets ydervægge 3,00 m. Hvis sommerhuset i særlige til fælde kan opføres med tagetage, md bygningshøjden ikke overstige 6,50 m og højden af ydervægge ikke være over 3,00 m. Visse mindre bygningsdele kan dog føres op over den maksimale højde. (ll.3.1) og (11.3.2) Dispensation efter kommuneplanloven skal søges hos kommunalbestyrelsen. Planstyrelsen er kiagem yndighed. 11.3.4 Sommerhuse må opføres direkte i vejskel, medmindre der er fastsat en linie for ve jens

11. Sommerhuse 56 udvidelse eller andre særlige byggelinier på grunden. For stråtage eller tage af andet let antændeligt materiale skal afstanden til ve j midte dog være mindst 10,00 m. 11.3.5 Garager, carporte, udhuse, drivhuse og overdækkede terrasser må opføres 2,50 m fra skel mod nabo eller sti, hvis bestemmelserne i afsnit 12 overholdes. 11.4 11.4.1 Redningsåbninger Beboelsesrum og køkken i selvstændigt rum skal have redningsåbning direkte til det fri enten som vindue, dør eller lem. Redningsåbningernes frie højde og bredde skal tilsammen være mindst 1,50 m. Hverken højden eller bredden må være mindre end 0,50 m. Er underkanten af redningsåbningen over 2,00 m fra terræn, skal højden dog være mindst 0,60 m. Højden fra gulv til underkanten af redningsåbningen må ikke være over l,20 m. Redningsåbninger kan dog udelades, når der gennem 2 døre fra rummet er redningsmulighed gennem andre rum, der ikke er i åben forbindelse med hinanden. (Il. 4. I) Redningsåbninger skal uanset typen kunne åbnes sd meget, at der fremkommer en redningsåbning, hvor summen af h og b altid er mindst 1,50 m. Desuden må hverken h eller b være mindre end 0,50 m. Er underkanten af redningsåbningen over 2,00 m fra terrænet, skal h dog mindst være 0,60 m.

11. Sommerhuse 57 Redningsåbninger skal være lette at betjene og skal kunne holdes fast i en stilling, så der er fri passage både indefra og udefra. Redningsåbning fra beboelsesrum og køkken i selvstændigt rum kan udelades, hvis der er redningsmuligheder gennem to af hinanden uafhængige naborum. 11.5 Brandforhold 11.5.l Overflader på udvendige og indvendige vægge samt lofter skal i brandteknisk henseende udføres mindst som klasse 2 beklædning. 11.5.2 Mod stråtag skal vægge og loftskonstruktioner omkring beboelsesrum udføres mindst som BO-bygningsdel 30. 11.5.3 Hvis sommerhuset tillades opført med udnyttelig tagetage, kan kommunalbestyrelsen stille yderligere krav til konstruktioner, overflader og flugtvejsforhold. (11.5.1) Betegnelsen klasse 2 beklædning er en beklædning, der har brandmæssige egenskaber som fx l 5 mm sammenpløjede brædder opsat med mineraluld bagved. (l 1.5.2) Betegnelsen BD står for»branddrøj«. Tallet i betegnelsen angiver det antal minutter, konstruktionen kan modstå brand under standardiseret brandprøve. I SB/-anvisning 147 er der gjort nærmere rede for de brandtekniske betegnelser, og der findes eksempler på beklædninger og konstruktioner, som opfylder kravene. 11.6 11.6.1 Formaldehydafgivelse fra materialer Spånplader, krydsfinerplader og lignende plader, hvori indgår lim, der afspalter formaldehyd, og varmeisoleringsmaterialer, der frem-

11. Sommerhuse 58 stilles ved opskumning af urea og formaldehyd, må kun anvendes, hvis de er omfattet af en kontrolordning, der er godkendt af boligministeriet, se 4. 7. 11.7 Ildsteder og skorstene 11.7.l Ildsteder og skorstene skal overholde bestemmelserne i afsnit 9. 11.8 InstaDationer 11.8.1 Installationer skal overholde bestemmelserne i afsnit 7.

12. Garager, carporte, udhuse o.l. mindre bygninger ikke over50m 2 59 12.1 Generelt 12.1.1 Garager, carporte, udhuse, drivhuse og overdækkede terrasser på højst 50 m 2 i tilknytning til enfamiliehuse kan opføres alene efter bestemmelserne i dette afsnit. Bestemmelserne gælder også for garager, carporte, udhuse, drivhuse og overdækkede terrasser i forbindelse med sommerhuse med de ændringer, der fremgår af 12.7. 12.1.2 Bestemmelserne i afsnit 12.2-12.5 gælder, hvis en lokalplan eller en byplanvedtægt ikke fastsætter andre bestemmelser om de pågældende forhold. (12.1.1) De nævnte bygninger kan opføres alene efter en anmeldelse til kommunalbestyrelsen, se 1.3. Har kommunalbestyrelsen ikke reageret inden 2 uger fra den dag, anmeldelsen er modtaget, kan byggearbejdet pdbegyndes. Om beregning af fristen pd. 2 uger, se nærmere 1.3.2. Hvis byggearbejdet kræver dispensation, skal der søges herom i anmeldelsen, og arbejdet må uanset 2 ugers fristen ikke ptlbegyndes, før dispensation er givet. For bygninger, der er større end 50 ni, skal der søges byggetilladelse, se 1.6. (12.1.2) Det bør ogsd undersøges, om der er privatretlige servitutter eller deklarationer eller offentligretlige byggelinier mv., som vil hindre, at garager, carporte, udhuse, drivhuse o.l. mindre bygninger kan opføres. 12.2 12.2.1 12.2.2 Bebyggelsens omfang Arealet af den enkelte bygning må ikke være over 50m 2. Ved beregning af, i hvilket omfang de nævnte bygninger kan opføres på grunden, medregnes deres areal i det samlede etageareal efter reglerne i bilag A om bebyggelsesprocentens beregnmg. (12. 2.J) F o r bygninger, der er større end 50 ni, skal der søges om byggetilladelse. Bemærk, at hvis en eller flere bygninger placeres nærmere skellet end 2,50 m, må bygningernes samlede areal ikke være over 50 ni, se 12.6.1.

12. Garager, carporte, udhuse o.l. mindre bygninger ikke over50m 2 60 12.3 12.3.1 Bygningernes placering m. v. Bygningerne kan placeres i skel mod nabo eller sti eller nærmere skel end 2,50 m. Placeres bygningerne nærmere naboskellet end 2,50 m, må der ikke være vinduer i den side, der vender mod skellet, og vand fra taget skal holdes på egen grund. (12.3.1) Efterbyggelovens 8 skal al bebyggelse være fritliggende, dvs. holdes mindst 2,50 m fra naboskellet. Bestemmelsen i 12.3.1 er en undtagelse fra denne regel. 12.3.2 Bygningerne må opføres direkte i vejskel, hvis der ikke er fastsat en linie for ve jens udvidelse eller andre særlige byggelinier på grunden. 12.4 12.4.1 Længde i skel Placeres bygningerne i skel mod nabo eller sti eller nærmere skel end 2,50 m, må den samlede længde mod skel højst være 12,00 m. Opføres en bygning nærmere end 2,50 m til to skel, medregnes kun den længste side. Udhæng udover 0,50 m medregnes til bygningens længde. Længden af en carport måles 0,50 m inden for tagfladens begrænsning. "' 1 o,so +--f'- - -j,o o, l () o ( T l Il l lo o f l l o o l \ o o l.l.-- -----t +------+- +---b--+a x b = Carportens areal a = Carportens længde a ( 12. 4.1) Den samlede længde af bygninger i skel må ikke overstige 12,00 m. Ved beregningen af længden medregnes ikke et udhæng i hver side på 0,50 m. Er udhænget større end O, 50 m, medregnes den overskydende del i bygningens længde. Ved beregning af den tilladte længde i skellet medregnes længden af overdækkede terrasser, der ligger nærmere skellet end 2,50 m uanset deres højde over terrænet, se 2.4.1.

12. Garager, carporte, udhuse o.l. mindre bygninger ikke over50m 2 61 12.5 12.5.1 Bygningshøjde i skel For den del af bygningen, der ligger nærmere skellet end 2,50 m, må højden ikke være over 2,50 m. Højden måles fra naturligt terræn. På skrånenede terræn måles højden som en gennemsnitshøjde. Ingen del af bygningen må dog være højere end 3,50 m. 2,50 ~.r l t::-----+ / l l l / / 1++-------++ T l J ~~~~~'~~~ l t- 2,50 -+ t Skel (12.5.1) Bygninger, som opføres i skel eller nærmere skel end 2,50 m, skal holdes under den viste stiplede linie. Indenfor de første 2,50 m fraskellet må bygningerne ikke have større højde end 2,50 m. Fra 2,50 m og videre ind på grunden, må højden maksimalt være l, 4 x afstanden til skellet, svarende til de samme regler som gælder for enfamiliehuset jf 2.3.3. tr-~~=--::-:_ -=-===- =--:=== +~ + i b ' a = Gennemsnitshøjde. Max. 2,50 b. = Største højde. Max. 3,50 Ligger bygningen i skellet på et skrånende terræn, skal dens maksimale højde på 2,50 m regnes som en gennemsnitshøjde, og ingen del af bygningen må have en større højde end 3,50 m. Gennemsnitshøjden beregnes af den del af bygningen, der ligger nærmere skellet end 2,50 m.

12. Garager, carporte, udhuse o.l. mindre bygninger ikke over50m 2 62 12.6 Brandforhold i forbindelse med skel mod nabo eller sti 12.6.1 Det samlede areal af de bygninger, der anbringes i skel eller nærmere skel end 2,50 m, må ikke være over 50 m 2. 12.6.2 Garager, carporte, udhuse, drivhuse og overdækkede terrasser, der anbringes i skel eller nærmere skel end 2,50 m, skal enten ligge mindst 2,50 m fra andre bygninger inde på grunden eller udføres med væg mod skellet mindst som BS-bygningsdel 60 eller BO-bygningsdel 90. (12.6.2) Bestemmelsen skal forhindre, at der bliver en sammenhængende bebyggelse mellem 2 skel uden en brandmæssig adskillelse mod en af nabogrundene enten i form af en brandvæg eller en fri afstand pd 2,50 m mellem bygningerne. 12.6.3 Uanset bestemmelserne i 12.6.2 kan garage, carport, udhus, drivhus og overdækkede terrasser i forbindelse med et af skellene placeres nærmere enfamiliehuset end 2,50 m- eventuelt sammenbygges-uden særlige brandmæssige foranstaltninger imod skel. Er det en garage eller et udhus, der sammenbygges med enfamiliehuset, skal den fælles væg udføres mindst som BO-bygningsdel 30. Der må ikke være vindue i væggen og evt. dør skal udføres mindst som B D-dør 30. t :----- y B -+ f---j f 'j} A+ B max. 50m 2 x + y max. 12,00 m t A x 1---r+ (12.6.1), (12.6.2) og (12.6.3) Det samlede areal af de bygninger (fx A og B), der placeres i skellet eller nærmere skellet end 2,50 m, md ikke være over 50 nr og den samlede længde ikke over 12,00 m. Hvis afstanden a er mindre end 2,50 m, skal den side af bygning B, der vender mod skellet, være brandsikret. Mod et af skellene kan der ske en

12. Garager, carporte, udhuse o.l. mindre bygninger ikke over50m 2 63 12.6.4 I forbindelse med sammenbyggede enfamiliehuse skal bygningerne uanset afstanden til andre bygninger på grunden udføres med vægge mod skel mindst som SS-bygningsdel 60 eller BO-bygningsdel 90. Er der kun bygninger mod et skel, kan der ses bort fra dette krav. sammenbygning af garage, carport, udhus, drivhus eller overdækket terrasse med enfamiliehuset. (12.6.2) og (12.6.4) Betegnelsen BD stdr for»branddrøj«. Betegnelsen BS stdr for»brandsikker«. Tallet i betegnelsen angiver det antal minutter, konstruktionen eller døren kan modstil brand under en standardiseret brandprøve. l SRI anvisning 147 er der gjort nærmere rede for de brandtekniske betegnelser, og der findes eksempler pd konstruktioner, som opfylder kravene. 12.7 Sommerhusområder 12.7.1 I sommerhusområder må garager, carporte, udhuse, drivhuse og overdækkede terrasser i k ke opføres nærmere skel mod nabo eller sti end 2,50 m. 12.7.2 Opføres bygningen i en afstand mellem 2,50 m og 5,00 m fra skel, skal længden og højden overholde bestemmelserne i 12.4.1 og 12.5.1.

13. Småbygninger på højst10m 2 64 13.1 Generelt 13.1.1 Bestemmelserne i dette afsnit gælder, hvis en lokalplan eller byplanvedtægt ikke fastsætter andre bestemmelser om det pågældende forhold. (13.1.1) Småbygningerne kan opføres uden anmeldelse eller byggetilladelse, se bestemmelserne il.2.1. Det bør også undersøges, om der er privatretlige servitutter eller deklarationer eller offentligretlige byggelinier mv., som vil hindre opførelsen af smdbygningerne. Smilbygningernes areal regnes ikke med i bruttoetagearealet ved beregningen af bebyggelsesprocenten efter bilag A. Smilbygningerne skal ikke opfylde andre bestemmelser end de, der er nævnt i dette afsnit. 13.2 13.2.1 Størrelse, højde og afstand På den enkelte grund kan der ud over de bygninger, der er nævnt i afsnit 12, frit opføres højst 2 bygninger, hvis - arealet af den enkelte bygning er højst lo m 2 - den indbyrdes afstand og afstanden til andre bygninger på samme grund er mindst 2,50 m og - højden ikke er over 2,50 m. I skel mod nabo må højden dog højst være l,80 m stigende til 2,50 m i en afstand af 2,50 m fra skel. Ved sommerhuse må bygningerne ikke placeres nærmere skel mod nabo end 2,50 m. r 1,80 i t.-- l -- ----- +- ----r- -t---2,50---+ -Skel 2,50 (13.2.1) Småbygninger på maksimalt JO fri kan opføres overalt på grunden. Opføres de nærmere skellet end 2,50 m, må højden ikke overstige den på skitsen viste stiplede linie. Den viste småbygning skal alene opfattes som et eksempel.

14. Kolonihavehuse 65 14.1 Kolonihavehuse 14.1.1 For kolonihavehuse gælder alene bestemmelserne i dette afsnit, når kolonihavehuset i øvrigt er tilladt og kolonihavehusets størrelse og placering er fastlagt i - lokalplan eller - byplanvedtægt eller - tinglyst deklaration godkendt af en offentlig myndighed. (14.1.1) Kolonihavehuse kan opføres uden anmeldelse eller byggetilladelse, se bestemmelserne i 1.2.1. 14.1.2 Ildsteder og skorstene må kun opsættes, hvis bestemmelserne i afsnit 9 overholdes. 14.1.3 Installationer for afløb skal udføres efter Dansk Ingeniørforenings norm for afløbsinstallationer (DS 432).

Bilag Generelt 67 Bilag A og B svarer til kapitel 2 i bygningsreglement af l. december 1982. Dog er bestemmelser, der ikke er relevante for de bygninger, der er omfattet af bygningsreglement for småhuse, udeladt af bilagene. Udeladelserne er markeret med en streg. Bilag A. Beregning af bebyggelsens omfang A. 2.2.1 Beregning af bebyggelsesprocent Stk. l. Ved bebyggelsesprocenten forstås etagearealets procentvise andel af grundstykkets areal, jfr. lov om kommuneplanlægning 42. Stk. 2. For beregningen af grundstykkets areal gælder bestemmelserne i A. 2.2.2 og for heregnmgen af etagearealet bestemmelserne i A. 2.2.3. A. 2.2.2 Beregning af grundstykkets areal Stk. l. Grundstykket omfatter det i matriklen angivne areal for en samlet fast ejendom, jfr. den nærmere afgrænsning i udstykningslovens l, stk. 2, med de nedenfor i stk. 2 og 3 angivne udvidelser og begrænsninger. Stk. 2. Til grundstykkets areal medregnes: a. grundstykkets andel i et selvstændigt matrikuleret areal sikret som fælles friareal for flere ejendomme. Andelene i det selvstændigt matrikulerede friareal fordeles ligefremt proportionalt efter de enkelte grundstykkers størrelse, medmindre kommunalbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde bestemmer andet, herunder en anden delingsnorm, b. arealer, der før l. februar 1977 er afgivet til ve j, men uanset dette er tilladt medregnet til grundarealet. Sådanne arealer medregnes i

Bilag A. Beregning af bebyggelsens omfang 68 overensstemmelse med de for tilladelsen fastsatte vilkår. Stk. 3. Til grundstykkets areal medregnes ikke: a. arealer på grundstykket, der er sikret til anvendelse som ve j eller sti for mere end to e jendomme, b. arealet mellem en vej og en byggelinje, når byggelinjens formål er at sikre en vejudvidelse, c. arealer af grundstykket, der er beliggende i anden zone, jfr. lov om by- og landzoner, end den zone, hvori den del af grundstykket, der bebygges, er beliggende, d. areal, der som følge af, at grundarealet gennemskæres af en vej eller sti, ikke har direkte forbindelse til den del af grundstykket, der skal bebygges. Det samme ;gælder, hvis vejen eller stien er udlagt, men endnu ikke anlagt, e. vandarealer inden for grundens matrikulære grænser, medmindre kommunalbestyrelsen bestemmer andet, f. andre jordlodder, der matrikulært har samme betegnelse som det grundstykke, der skal bebygges, men som ikke har sammenhæng med grundstykket. A. 2.2.3 Beregning af bebyggelsens etageareal Stk. l. En bebyggelses etageareal beregnes ved sammenlægning af bruttoarealerne af samtlige etager, herunder kældre og udnyttelige tagetager, med de i stk. 2-5 angivne begrænsninger og udvidelser. Stk. 2. Rum, der går igennem flere etager, medregnes kun til den etage, i hvilken gulvet er beliggende. Trapperum medregnes dog for hver af de etager, de betjener.

Bilag A. Beregning af bebyggelsens omfang 69 Stk. 3. Til etagearealet medregnes: a. indskudte etager, invendige balkoner og lign. Se også stk. 4 g, c. overdækkede arealer, såfremt de efter kommunalbestyrelsens skøn udnyttes på en sådan måde, at de skulle medregnes, hvis de befandt sig i en bygning, d. udhuse, drivhuse, skure og lign. bygninger samt overdækning af svømmebassiner, Stk. 4. Til etagearealet medregnes ikke: a. i beboelsesbygninger: den del af kælderen, hvor det omgivende terræn ligger mindre end 1,25 m under loftet i kælderen. Kælder, som er beliggende uden for bygningen, medregnes dog altid, uanset terrænets placering i forhold til loftet i kælderen, c. åbne, overdækkede terrasser ved beboelsesbygninger, d. åbne altaner, f. de småbygninger med en grundflade på indtil 10 m 2, som er omfattet af afsnit 13, g. indskudte etager, indvendige balkoner og lign. med et gulvareal på højst 4,5 m 2. Stk. 5. For garagearealer, herunder carporte, gælder følgende særlige regler: a. ved fritliggende enfamiliehuse og dobbelthuse medregnes - hvad enten garagearealet er beliggende i kælder, i eller over terrænhøjde, som tilbygning eller i særskilt bygning - kun den del af garagearealet, som overstiger 35 m 2, og ved rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og

Bilag A. Beregning af bebyggelsens omfang 70 lign. kun den del af garagearealet, som overstiger 20m 2 Stk. 6. Etagearealet måles i et plan bestemt af overside af færdigt gulv til ydersiden af de begrænsende ydervægge med følgende afvigelser: a. i udnyttelige tagetager medregnes det areal, der i et vandret plan l,5 m over færdigt gulv ligger inden for planets skæring med tagbeklædningens udvendige side, b. åbne etager, porte, luftsluser og lign. medregnes til den linje, som bygningens ydervægge i øvrigt angiver, c. ved overdækninger uden begrænsende ydervægge måles arealet efter tagfladen. Ved carportes frie sider måles arealet dog inden for en linje 0,5 m fra tagfladens begrænsning, d. ved fælles vægge mellem rum, der skarmedregnes til hvert sit etageareal, måles til midten af væggen, idet der dog ved fælles vægge placeret over skel måles til skellinjen.

Bilag B. Det ubebyggede areal 71 B. 2.1.1 Almene krav Stk. l. Der skal udlægges (reserveres) og anlægges friarealer til opnåelse af tilfredsstillende fælles opholdsarealer for beboerne eller de i bebyggelsen beskæftigede, parkeringsmuligheder, adgangs- og tilkørselsforhold samt redningsmuligheder for brandvæsenet. Stk. 2. Bestemmelserne finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor der om det pågældende forhold er fastsat bestemmelser i en lokalplan eller byplanvedtægt. Stk. 3. Når en bebyggelse indrettes til beboelse for mere end 8 familier, skal friarealerne anlægges efter en af kommunalbestyrelsen særskilt godkendt plan vedrørende arealernes anvendelse, indretning, beplantning, udstyr, belysning og indhegning. Stk. 4. De foreskrevne friarealer kan være fælles for flere ejendomme, medmindre kommunalbestyrelsen forlanger andet. Disponering, anlæg og anvendelse af sådanne fælles friarealer skal sikres ved tinglysning på de pågældende ejendomme. Stk. 5. Friarealer, som er udlagt (reserveret) og godkendt af kommunalbestyrelsen i henhold til bestemmelserne, må ikke benyttes i strid med formålet med deres udlæg (reservation), j fr. byggelovens 7. Stk. 6. Når der ved en bebyggelse, der er opført før l. februar 1977, findes frie arealer, der er fornødne og egnede til at opfylde de i stk. l angivne formål, kan kommunalbestyrelsen modsætte sig, at de bebygges eller benyttes på

Bilag B. Det ubebyggede areal 72 en måde, der ville komme i strid med disse formål, j fr. byggelovens 7. B. 2.1.2 Bebyggelsens opholdsarealer Stk. l. Udenfor ældre byområder med overve j ende sluttet bebyggelse skal opholdsarealet ved beboelsesbygninger mindst være lige så stort som beboelsernes samlede etageareal. I ældre byområder med overvej ende sluttet bebyggelse skal opholdsarealets størrelse i hvert enkelt tilfælde godkendes af kommunalbestyrelsen under hensyn tillejlighedernes størrelse og art. Stk. 3. De foreskrevne opholdsarealer skal være på terræn, men kan dog tilvejebringes ovenpå et overdækket eller hævet gårdareal eller på et tagareal, medmindre kommunalbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde forlanget andet. Opholdsarealer kan med kommunalbestyrelsens tilladelse i hvert enkelt tilfælde delvis tilvejebringes på større altaner. Stk. 4. De foreskrevne opholdsarealer skal så vidt muligt placeres således, at adgangen fra beboelsesbygningerne til opholdsarealerne ikke krydser færdselsarealer for motorkøretøjer, og opholdsarealerne skal på passende måde holdes adskilt fra færdselsarealerne. De for beboelser foreskrevne arealer til opholds- og legepladser skal holdes adskilt fra de til erhvervsbygninger, garager og lign. knyttede gårdarealer. Stk. 5. Opholdsarealerne skal så vidt muligt være således beliggende, at de i sommerhalvåret kan blive solbeskinnet, og kan af kommunalbestyrelsen forlanges beplantet og forsynet

Bilag B. Det ubebyggede areal 73 med bænke mv. samt med mulighed for læ mod regn og blæst. Stk. 6. Når en bebyggelse indrettes til beboelse for mere end 8 familier, skal en del af opholdsarealet anlægges som legeområder efter nedenstående regler om nærlegeområder og kvarterlegeområder. I ældre byområder med overvejende sluttet bebyggelse afgør kommunalbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde, om og i hvilket omfang kravene kan fraviges. Nærlegeområder. For hver påbegyndte 60 boligenheder anlægges et nærlegeområde. Nærlegeområdets grundareal skal udgøre mindst 20 m 2 pr. boligenhed, dog i alt mindst 600 m 2. Nærlegeområdet skal placeres i forbindelse med boligenhedernes indgange, og adgangen tillegeområdet skal gå over trafiksikkert areal. Inden for nærlegeområdet anlægges en småbørnslegeplads for hver påbegyndte 30 boligenheder~ Småbørnslegepladsens grundareal skal udgøre mindst l O m 2 pr. boligenhed, dog i alt mindst 200 m 2. Småbørnslegepladsen skal ligge højst 50 m fra boligenhedernes indgange, og den skal så vidt muligt være placeret således, at børnenes leg kan overvåges fra boligenhederne. Kvarterlegeområder. Når en bebyggelse indrettes til beboelse for mere end 40 familier, skal der tillige anlægges et kvarterlegeområde for hver påbegyndte 120 boligenheder. K varterlegeområdets grundareal skal udgøre mindst 15 m 2 pr. boligenhed, dog i alt mindst 1200 m 2 Adgangen fra boligindgange til kvarterlegeområdet må ikke krydse færdselsareal for motorkøretøjer. Området skal være således placeret, at støj fra

Bilag B. Det ubebyggede areal 74 området generer boligenhederne mindst muligt. B. 2.1.4 Adgangs- og tilkørselsarealer Stk. l. Fra vej til en ejendoms ubebyggede arealer og til indgange i ejendommens bygninger skal der være adgang eller tilkørsel, der i henseende til beliggenhed, retning, hældning, bredde og højde er afpasset efter bebyggelsens art. Adgangs- og tilkørselsarealer skal have tilstrækkelig belysning. Stk. 2. Adgangsarealer skal være udformet således, at bebyggelsen kan benyttes af personer, hvis bevægelses- og orienteringsevne er nedsat. Adgangsareal fra vej til en ejendoms ubebyggede arealer og til indgange i bygninger skal være mindst l,3 m bredt. Niveauforskelle i adgangsarealet skal udlignes med ramper, og ramper skal suppleres med trin med en stigning på højst 150 mm og en grund på mindst 300 mm. Ved trinene skal der opsættes en håndliste i begge sider mindst 0,8 m over trinforkan t. Ved enfamiliehuse (herunder dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lign.) skal der være mulighed for efterfølgende at opfylde foranstående krav.

Stikordsregister 75 Adgangsarealer bilag B.2.1.4 Administrative bestemmelser afsnit l Afløb afsnit 7 Aftræk afsnit 6 Anmeldelse 1.4 Antenner 1.2.1, 2.3.2 og 2.3.3 Anvendelsesområde 1.1 Baderum 3.4.1 og 4.6.1 Beboelsesrum afsnit 3 Bebyggelsesprocent bilag A Boligens indretning afsnit 3 Brandforhold 4.3, 6.10 og 12.6 Bruttoetageareal bilag A Brændeovne afsnit 9 Byggetilladelse 1.6 Byggepladsen 4.8.1 Bærende konstruktioner 4.2.1 Campinghytter 1.2.1 Carporte afsnit 12 Centralvarmekedler 9.l Dispensation 1.13 Dobbelthuse 1.1 og afsnit lo Drivhuse afsnit 12 Dørbredde 3.5.l Energibehovsberegning 5.4 Etageareal bilag A Fjernvarmeanlæg afsnit 8 Formaldehydafgivelse 4.7 og 11.6 Friarealer 10.2.1 og bilag B Frisklufttilførsel til ildsteder 9.2.1 Frisklufttilførsel til rum 6.1.1 Fugtspærre 4.5 Fundering 4.1

Stikordsregister 76 Gangbredde 3.5.2 Garager afsnit 12 Gavle over højdegrænseplaner 2.3.3 Gebyrer 1.12 Grundens udnyttelse afsnit 2 Grundstykkets areal bilag A Halmfyringsanlæg 9.l. 7 Hemse 3.2.5 og bilag A Højde af enfamiliehuse 2.3 og 10.3 Højde af garager og udhuse o.l. afsnit 12 Højde af sommerhus 11.3 Højde i beboelsesrum og køkken 3.2.1 Ildsteder afsnit 9 Installationer afsnit 7 og 10.8 Klage 1.14 Kolonihavehuse afsnit 14 Konstruktioner afsnit 4 K-værdier for bygningsdele 5.2.1 Kryberum 4.1.3 Køkken afsnit 3 Legehuse afsnit 13 Legepladser 10.2.1 og bilag B Lydisolering 4.4 og lo. 7 Lysningsareal i skorstene 9.3 Længde i skel for garager og udhuse o.l. 12.4 Materialer og konstruktioner afsnit 4 Mekaniske ventilationsanlæg 6.3 Naboejendom, rådighed over 1.11 Naboskel, afstand til, 2.4, 10.4, 11.3 og 12.3 Naboskel, højdeforhold 2.3, 10.3, 11.3 og 12.5 N ed rivning l. l. 2 og l. 3.l Niveauplaner 2.3.2

Stikordsregister 77 Oliebrændere 9.1.6 Ombygning 1.1.2 og 1.2.1 Overdækkede terrasser 1.3.1, 1.6.1 og afsnit 12 Overdækkede arealer, bruttoetageareal bilag A Parkeringsarealer 2.5.1 Pejse afsnit 9 Redningsåbninger 3.3.1 og 11.4.1 Rumhøjder 3.2.1 Røgrør 9.4.9 og 9.5.4 Renselemme 9.4.5 og 9.5.4 Rådighed over naboejendom 1.11 Skelafstand 2.4, 10.4, 11.3 og afsnit 12 Skorsten afsnit 9 Skure afsnit 12 Småbygninger på højst lo m 2 afsnit 13 Sommerhuse afsnit 11 Straffebestemmelser 1.15 Stråtag 2.4.1 og 4.5.2 Støjniveau 4.4.1 og 10.7 Stålskorstene 9.4.8 Tage 4.5 Terrasser 1.2.1, 1.3.1, 2.4.1 og afsnit 12 Tilkørselsarealer bilag B, B. 2.l. 4 Toiletter 3.4 og 4.6 Ubebygget areal 10.2.1 Udhuse o.l. afsnit 12 og 13 Udsugning afsnit 6 Vandinstallationer 7. 2.l Varmeanlæg afsnit 8 Varmeisolering afsnit 5 Varmetabsberegning 5.3.1 Ventilation afsnit 6

Stikordsregister 78 Ventilation af konstruktioner 4.1.3 Ventilationskanaler 6.2 Vindfang 3.5.2 Vinduers areal 5.2 WC-rum 3.4.1 og 4.6.1 Åbne ildsteder afsnit 9

Adresser 79 Byggestyrelsen Stormgade 10 1470 København K Telefon 01-92 61 00 Boligministeriets godkendelsessekretariat for materialer og konstruktioner Postboks 54 2970 Hørsholm Telefon 02-86 55 33 Boligministeriets godkendelsessekretariat for vand- og afløbsmateriel Postboks 54 2970 Hørsholm Telefon 02-86 55 33 SBI Statens Byggeforskningsinstitut Postboks 119 2970 Hørsholm Telefon 02-86 55 33

Publikationer fra boligministeriet, boligstyrelsen og byggestyrelsen 1981 36 The Danish Ministry of Housing Boligministeriet, februar 1981, A 5. 8 s 37 Styringsgruppen for bygningsog boligregistrering Beretning for 1976-81 Boligministeriet, marts 1981, AS 5, 80s 38 Alternativ boligfinansienng Nogle modeller Boligministeriet, august 1981, AS 5, 320 s 39 Erhvervsvirksomheder i saneringsog byfornyelsesområder Boligministeriet, september 1981, AS 5, 42 s 40 Byrdefordeling mellem stat og kommune i byfornyelsen Boligministeriet, september 1981, AS 5, 48 s 41 Støtte til ejerboliger ved byfornyelse Nogle modeller Boligministeriet, september 1981, AS 5, 124 s 42 Alternativ boligfinanslering, Høringssvar Boligministeriet, december 1981, AS 5, 136 s 43 Vejledning om vinterbyggeri Byggestyrelsen, december 1981, AS 5, 32 s 44 Bygge- og boligpolitisk oversigt 1980-1981 Boligministeriet, december 1981, AS 5, 89 s 45 SBI i BOerne - organisation og arbejdsform Byggestyrelsen, december 1961, AS 5, 83 s 1982 46 Energibesparetser i offentlige bygninger Planlægning Byggestyrelsen, januar 1982, AS 5, 69 s 47 Almennyttige boligselskabers regnskaber 1979 Boligministeriet, februar 1982, AS 5, 56 s 46 Informationsvejledning Boligministeriet, februar 1982, AS 5, 48 s 49 Trends in tndustrialized Building in Denmark Ministry of Housing, 1982, AS 5, 159 s 50 Tendencias en la Construccion Industrializada en Dinamarca Ministeriodela Vivlenda de Dinamarca, 1982, AS 5, 170 s 51 Pris og tid 1982 Byggestyrelsen, august 1982, AS 5, 42 s 52 Bygge- og boligpolitisk oversigt 198 H 982 Boligministeriet, oktober 1982, AS 5, 124 s 53 Energibesparelser i offentlige bygninger - Gennemførelse Byggestyrelsen, oktober 1982, AS 5, 102 s 54 Bygningsreglement 1982 Byggestyrelsen, december 1982, A 5, 239 s 55 Vejledning til bygningsreglement 1982 Byggestyrelsen, december 1982, A 5, 92 s 56 Almennytt1ge boligselskabers regnskaber 1980 Boligmm,stenet. december 1982. AS 5, 39 s 1983 57 The Human Settlements Situation and Retated Trends and Policies Planstyrelsen og Boligmm,stenet, februar 1983, AS 5. 70s 58 Overvejelser om indeksfinansiering Boligministeriet, marts 1983, AS 5, 47 s 59 Udbud 1983 Byggestyrelsen, april 1983, AS 5, 28 s 60 Beretning fra tilsynet med realkreditinstitutter Boligstyrelsen, maj 1983, AS 5, 160 s 61 Almennyttige boligselskabers regnskaber 1981 Boligministeriet, juli 1983, AS 5, 40 s 62 The Danish Ministry of Housing Boligministeriet, august 1983, A5, 8 s 63 Bygherrevejledning 1983 Byggestyrelsen, september 1983, AS 5, 205 s 64 Bygge- og boligpolitisk oversigt 1 982-1983 Boligministeriet, november 1983, AS 5, 103 s 65 Byfornyelse og boligforbedring - beslutningsgrundlaget Boligministeriet, november 1983, AS 5, 79 s 66 Building Regulations 1982 The Danish Ministry of Housing, December 1983, AS 5, 192 pages 1984 67 Energibesparetser i offentlige bygninger Resultat af indberetning Byggestyrelsen, februar 1984, AS 5, 48 s 68 Redegørelse om særlige problemer inden for de almennyttige boligselskabers virksomhed Boligministeriet, marts 1984, AS 5, 96 s 69 Redegørelse fra Indeksfinansieringsudvalg 11 Boligstyrelsen, april1984, AS 5, 91 s 70 Beretning fra tilsynet med realkreditinstitutter Boligstyrelsen, maj 1984, AS 5, 117 s 71 Almennyttige boligselskabers regnskaber 1982 Boligministeriet, maj 1984, AS 5, 39 s 72 Overvejelser om ydelsessikring ved ejerskiftelån Boligministeriet, september 1984, AS 5, 52 s 1985 73 Beretning fra arbejdsgruppen vedrørende byggeskader Boligministeriet, januar 1985, AS 5, 80 s 74 Anskaffelsesudgifter for det støttede boligbyggeri Boligministeriet, januar 1985, AS 5, 92 s 75 Bygningsreglement for småhuse, BA-S 85 Byggestyrelsen, marts 1985, A 5, 80s

Tillæg l til Bygningsreglement for småhuse 1985 I bygningsreglement for småhuse 1985 foretages følgende ændring: Afsnit 4 Tilføjelse af nyt punkt 4.8: 4.8 4.8.1 Asbestholdige materialer i indeklimaet Astbestholdige materialer må ikke anvendes indendørs i byggeriet. Denne bestemmelse træder i kraft den 15. april 1986. Det tidligere afsnit 4.8 bliver herefter afsnit 4.9. Boligministeriet, byggestyrelsen, den 7. april 1986.

Bemærkninger til tillæg l Der er international enighed om, at asbestfibre, når de indåndes, kan give anledning til 3 forskellige sygdomme -asbestose -lungekræft - lungehindekræft Mens lungekræft også forårsages af mange andre forhold fx tobaksrygning, så er asbestose og langt de fleste tilfælde af lungehindekræft en konsekvens af asbestpåvirkning. Der findes ikke megen erfaring omkring, hvordan asbest i de lave koncentrationer, der kan findes i indeklimaet eller udeluften, påvirker risikoen for at udvikle sygdomme. Erfaringerne omkring asbestrisikoen har man fra arbejdsmiljøområdet, dvs. fra de personer, der gennem lang tid har arbejdet med asbest og har været udsat for indånding af asbestfibre i meget store mængder. Arbejdsmiljølovgivningens grænseværdi for asbestfi b re, der kan indåndes ( respirable), ligger på 0,5 fibre pr. cm 3 luft. Denne grænseværdi er den strengeste i verden. I indeklimaet er der ikke fastsat nogen grænseværdi, men risikoen for udsættelse for asbestfibre anses for meget ringe på grund af de lave koncentrationer. Derfor antages det også, at risikoen for at udvikle sygdomme er meget ringe ved udsættelse for fibre i indeklimaet, når de indendørs anvendte materialer ikke er defekte.

Bemærkninger til tillæg l Asbestfibre er ikke farlige, sålænge de sidder fastbundne i et materiale, så de ikke kan indåndes. Asbest findes mange steder i samfundet, herunder i udeluften, fx fra bremsebelægninger i biler. Målet for en forebyggende indsats i indeklimaet er mest muligt at mindske antallet af asbestfibre i den luft, der indåndes. Derfor gennemføres nu med ":irkning fra 15. april 1986 et forbud mod anvendelse af asbestholdige materialer indendørs i byggeriet. Forbudet gælder for alt byggeri, ligesom forbudet gælder både for nybyggeri, tilbygninger, ombygninger og andre forandringer af bebyggelser. Med virkning fra samme dato gennemføres en ændring af arbejdsministeriets bekendtgørelse om asbest, således at der indføres forbud mod fremstilling og anvendelse af ventilationsrør af asbestcement. Om asbestholdige materialer anvendt til loftog vægbeklædninger henvises til boligministeriets vejledning, marts 1986, udarbejdet efter drøftelse med arbejdsministeriet, arbejdstilsynet, indenrigsministeriet, sundhedsstyrelsen, miljøministeriet og miljøstyrelsen. 3. Kontor, j.nr. 722-30-85.

Tillæg 2 til Bygningsreglement for småhuse 1985 I bygningsreglement for småhuse 1985 foretages følgende ændring: Msnit 8 8.2.3 Bestemmelsens ikrafttræden er udskudt indtil videre. Boligministeriet, Byggestyrelsen, den 8. maj 1987 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1 3 JULI 1987 Yderligere eksemplarer af dette tillæg kan købes hos Statens Informationstjeneste, Bredgade 20, 1260 København K.

Bemærkninger til tillæg 2 I reglementets afsnit 8.2.3 er indført en bestemmelse om, at varmeanlæg enten skal dimensioneres ud fra en maksimal fremløbstemperatur på 60 C ved -l2 C ude, eller anlægget skal være forberedt, så den samme virkning kan opnås uden væsentlige indgreb i huset og installationer. Bestemmelsens ikrafttræden, der var fastsat til l. april 1987, udskydes herved indtil videre. 3. kontor, j.nr. 722-36-84