Bygningsreglement 1982

Transkript

1 Bygningsreglement 1982 Byggestyrelsen

2

3 Bygningsreglement Udfærdiget i medfør af 5 i byggeloven, j fr. lovbekendtgørelse nr. 152 af 15. april Byggestyrelsen, København den l. december 1982

4 Bygningsreglement 1982 Publikation nr 54 Udsendt af Byggestyrelsen, december 1982 Red ak t ionen sluttet Sat med Times Roman Trykt hos Special-Trykkeriet Viborg a-s Papir: Dansk Miljøpapir 212, 80 g, DfP Omslag: 280 g lærredspræget Silko Oplag: KC-82 ISBN ISSN X

5 Indhold 3 l Almindelige bestemmelser 11 Reglementets anvendelsesområde 11 Ansøgning om byggetilladelse mv. 11 Projektets forhold til anden lovgivning end byggeloven 14 Byggetilladelse 14 Anmeldelse af byggearbejder 15 Tilladelse til ibrugtagning 16 Nedrivning af bebyggelse 16 Tilladelse til midlertidig rådighed over naboejendomme 17 Gebyrer 17 Klage og dispensation 19 Overtrædelser 20 Ikrafttræden 20 Grundes udnyttelse til bebyggelse 22 Det ubebyggede areal 22 Almene krav 22 Bebyggelsens opholdsarealer 23 Bebyggelsens parkeringsarealer 25 Adgangs- og tilkørselsarealer 26 Arealer til brandredning 27 Beregning af bebyggelsens omfang 27 Beregning af bebyggelsesprocent 27 Beregning af grundstykkets areal 27 Beregning af bebyggelsens etageareal 28 Bebyggelsens højde- og afstandsforhold 31 Bebyggelsens højde 31 Almene krav 31

6 Indhold Bebyggelsens højde i forhold til vej 32 Bebyggelsens højde i forhold til naboskel og sti 33 Bebyggelsens højde i forhold til anden bebyggelse på samme grund 34 Supplerende bestemmelser om bebyggelsens højdeforhold 36 Bebyggelsesregulerende afstande 36 Almene krav 36 Bebyggelsens afstand til vej 37 Bebyggelsens afstand til naboskel og sti 37 Bebyggelsens afstand til anden bebyggelse på samme grund 39 Supplerende afstandsbestemmelser 39 Bygningsfremspring 40 Bygningers indretning 43 Almene krav 43 Fælles adgangsveje 43 Almene krav 43 Gange og ramper 44 Trapper 45 Værn og håndlister mv. 45 Beboelsesbygninger 46 Etage- og rumhøjder 46 Beboelseslejligheder 47 Beboelsesrum og køkkener 49 Bad og wc 51 Trapper og værn ved altaner 52 Andre bygninger end beboelsesbygninger 52 Almene krav 52 Arbejdsrum 53 Spiserum 54 WC-rum 55 Baderum og vaskeplads 56 Omklædningsrum 56 Konstruktive bestemmelser 58 Modulprojektering 58

7 Indhold Udførelse af bygningskonstruktioner 58 Almene krav 58 Dimensionering af konstruktioner 59 Formaldehydafgivelse fra materialer 60 Byggepladsens indretning 61 Brandforhold 62 Almene krav 62 Brandtekniske begreber 62 Afstandsforhold 64 Brandvægge og brandsektionsvægge 65 Udførelse 65 Gennembrydninger 66 Sikring mod brandsmitte 67 Sikring og markering 67 Flugtveje 68 Almene krav 68 Flugtvejsforhold 69 Trapper og trapperum 70 Døre i flugtveje 71 Redningsforhold 72 Redningsåbninger 72 Arealer til brandredning 73 Konstruktive forhold 7 4 Almene krav 7 4 Bærende konstruktioner 74 Ikke-bærende væg- og loftskonstruktioner 75 Tage 76 Overflader 77 Enfamiliehuse 77 Almene krav 77 Brandceller og brandsektioner mv. 78 Overflader 79 Redningsforhold 79 Afstandsforhold 80 Etageboligbyggeri 81 Almene krav 81 Brandceller og brandsektioner mv. 81

8 Indhold Overflader 81 Flugtveje 82 Døre 82 Redningsforhold 83 HoteBer mv. 83 Almene krav 83 B randeeher og brandsektioner mv. 84 Overflader 85 Flugtveje 85 Nødbelysning og panikbelysning 85 Varslingsanlæg 86 Brandslukning 86 Plejeinstitutioner 86 Almene krav 86 BrandeeBer og brandsektioner mv. 87 Overflader 88 Flugtveje 88 Nødbelysning og panikbelysning 88 Brandslukning 88 Forsamlingslokaler 88 Almene krav 88 Brandceller og brandsektioner mv. 90 Overflader 90 Flugtveje 90 Nødbelysning og panikbelysning 91 Brandventilation 91 Brandslukning 91 Undervisningslokaler inv. 91 Almene krav 91 B randeeher og brandsektioner mv. 92 Overflader 93 Flugtveje 93 Nødbelysning og panikbelysning 94 Varslingsanlæg 94 Brandslukning 94 Daginstitutioner 94 Almene krav 94 BrandeeBer og brandsektioner mv. 95

9 Indhold Overflader 96 Flugtveje 96 Brandslukning 96 Butikker og lign. salgslokaler 96 Almene krav 96 Brandceller og brandsektioner mv. 97 Overflader 97 Flugtveje 98 Nødbelysning og panikbelysning 98 Varslingsanlæg 98 Brandslukning 98 Kontorlokaler mv. 99 Almene krav 99 Brandceller og brandsektioner mv. 99 Overflader l 00 Flugtveje 100 Nødbelysning og panikbelysning 101 Brandslukning 101 Industri- og lagerbygninger i l etage 101 Almene krav 101 Brandceller og brandsektioner mv. 101 Overflader 103 Flugtveje 103 Brandslukning 103 Garageanlæg 103 Almene krav 103 Brandceller og brandsektioner mv. 104 Overflader 104 Flugtveje 105 Nødbelysning og panikbelysning 105 Ventilation 105 Afløbsanlæg 106 Brandslukning 106 Avls- og driftsbygninger Fugtisolering l Almene krav Bortledning af overfladevand og dræning 108

10 Indhold Kældre Kryberum mv. l Terrændæk Ydervægge Tage Baderum og wc-rum mv Varmeisolering 114 Almene krav 114 Lydforhold 117 Almene krav 117 Beboelsesbygninger 117 Almene krav 117 Luftlydisolation 117 Trinlydniveau 118 Efterklangstid 119 Støjniveau 119 Hoteller og pie jeinstitutioner mv. 121 Almene krav 121 Luftlydisolation 121 Trinlydniveau 121 Efterklangstid 121 Støjniveau 122 Bygninger til undervisningsformål 123 Almene krav 123 Luftlydisolation 123 Trinlydniveau 124 Efterklangstid 124 Støjniveau 125 Daginstitutioner 125 Ildsteder og skorstene 126 Almene krav 126 Ildsteder 127 Almene krav 127 Små lukkede ildsteder 128 Åbne ildsteder 131

11 Indhold Store ildsteder 132 Ildsteder til erhvervsmæssig brug 134 Tilslutning til skorsten 134 Skorstene 136 Almene krav 136 Rensning og eftersyn 137 Små skorstene 137 Små, murede skorstene 139 Små stålskorstene 141 Store skorstene 142 Ventilation 144 Almene krav 144 Dimensionering af ventilation 144 Almene krav 144 Beboelsesbygninger 145 Andre bygninger end beboelsesbygninger 147 Udførelse af ventilationsanlæg 148 Almene krav 148 Anlæg for naturlig ventilation 148 Mekaniske udsugningsanlæg 150 Andre mekaniske ventilationsanlæg 151 Brandforhold 151 Beboelsesbygninger 151 Andre bygninger end beboelsesbygninger Installationer 155 Almene krav 155 Varme- og varmtvandsanlæg 156 Affaldsskakter og skarnkasserum 158 Elevatorer 159 Brandmæssige installationer 160 Almene krav 160 Stigrør til brandslukning 160 Brandventilation 161 Nødbelysning og panikbelysning 162 Antenner 162 Telefonkabler Brevkasser 162

12 Indhold lo 13 Begrænsninger i byggelovens og bygningsreglementets anvendelse Vej- og jernbanebroer, vej- og stitunneler og elmaster Mindre bygninger for el, gas, vand, telefon og offentlige trafikanlæg Tagantenner Små bygninger mv Åbne svømmebassiner Fritstående havepejse Kolonihavehuse Mindre opvarmnings- og tankanlæg samt korntørringsanlæg 166 Avls- og driftsbygninger 168 Bygningshøjder og -afstande 168 Bygningskonstruktioner 168 Brandforhold 169 Afløbsforhold 169 Byggesagsbehandling 169 Sommerhusbebyggelser i sommerhusområder 171 Bilag la: Byggelov, jfr. lovbekendtgørelse nr. 152 af april Bilag l b: Uddrag af boligministeriets bekendtgørelse nr. 461 af 5. november 1980, som ændret ved bekendtgørelserne nr. 302 af 10. juni 1981 og nr. 148 af 15. april1982, om henlæggelse af opgaver og beføjelser til byggestyrelsen 192 Bilag 2: Fortegnelse over anden lovgivning til brug ved kommunernes byggesagsbehandling 195 Bilag 3: Udførelse af bygningsakustiske målinger mv. 206 Bilag 4: Brandtekniske eksempler 209 Stikordsregister 219

13 Kapitel l. Almindelige bestemmelser Anvendelsesområde l Ansøgning om byggetilladelse mv Reglementets anvendelsesområde Stk. l. Reglementet gælder for hele landet med undtagelse af Færøerne og Grønland. Stk. 2. Reglementet finder anvendelse på de i byggelovens 2 omhandlede byggearbejder m.v., med mindre andet er bestemt i kap. 13. Reglementets lempeligere bestemmelser for ombygningsarbejder finder kun anvendelse, når ombygningsarbejdet efter kommunalbestyrelsens skøn ellers ikke kan gennemføres uden indgribende ændringer i bebyggelsen. Stk. 3. De beføjelser, der efter reglementet tilkommer kommunalbestyrelsen, tilkommer i Københavns kommune borgerrepræsentationen, dog således at den umiddelbare forvaltning af de pågældende anliggender varetages af Københavns magistrat i overensstemmelse med styrelsesvedtægtens bestemmelser. 1.2 Ansøgning om byggetilladelse mv Stk. l. Et byggearbejde må ikke påbegyndes uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen. Stk. 2. Ansøgning om byggetilladelse skal indeholde en tydelig angivelse af det arbejde, der agtes udført. Ansøgningen skal være skriftlig og ledsaget af genpart. Den skal normalt indeholde: a. fornødne oplysninger til identifikation af ejendommen eller enheden (matr. nr~ og postadresse, ejendomsnummer, bygningsnummer, etageangive l se, side/dørnummer og ejerlejlighedsnummer), b. angivelse af de bestemmelser i byggeloven, bygningsreglementet, servitutter og andre byggeforskrifter, som projektet måtte være i strid

14 l. Almindelige bestemmelser Ansøgning om byggetilladelse mv 12 med. I sådanne tilfælde skal ansøgningen indeholde eller vedlægges en begrundet ansøgning om de nødvendige dispensationer eller tilladelser. Afvigelser fra de nævnte byggeforskrifter kan kun anses for bevilget, såfremt dispensationen eller tilladelsen udtrykkeligt er nævnt i byggetilladelsen eller på anden måde meddelt skriftligt, c. oplysning om den påtænkte benyttelse af bebyggelsen. Ved ombygning og ved ændret benyttelse skal ligeledes oplyses om den hidtidige benyttelse, d. angivelse af at byggearbejdet er projekteret efter de lempeligere bestemmelser for ombygningsarbejder, jfr. l. l., stk. 2. Ved brug af de lempeligere bestemmelser skal ansøgningen indeholde eller vedlægges en redegørelse for de eksisterende bygningskonstruktioner og øvrige bygningsmæssige forhold, som er af betydning for sagens behandling. Stk. 3. En ansøgning om den i stk. l omhandlede tilladelse skal normalt være bilagt: a. tegning i 3 eksemplarer, der viser byggegrundens størrelse, beliggenheden af de derpå værende og/eller projekterede bygninger og de ubebyggede arealers disponering. Ved boligbebyggelse for mere end 8 familier skal vedlægges plan over de ubebyggede arealers anvendelse, indretning, beplantning, udstyr, belysning og indhegning, b. når det skønnes af betydning for sagens behandling, skal endvidere angives beliggenheden af bebyggelsen på tilstødende eller omliggende grunde, c. oplysning om grundens nuværende og fremtidige højdekoter samt, når det skønnes af betydning for sagens behandling, højdekoter på tilstødende eller omliggende grunde, d. en beregning af bebyggelsesprocenten, jfr. 2.2., før og efter udførelsen af de projekterede byggearbejder, e. oplysninger om k-værdierne for de anvendte konstruktioner,

15 l. Almindelige bestemmelser Ansøgning om byggetilladelse mv 13 f. nødvendige oplysninger til brug for bedømmelsen af forholdene vedrørende energiforbruget, g. tegning i 3 eksemplarer udvisende eventuelle eksisterende og/eller projekterede afløbsanlæg, h. tegning i 3 eksemplarer med indskrevne mål i målestok mindst 1:100 udvisende plan, snit og facade i det omfang, som er fornødent til at bedømme byggearbejdets lovlighed. Tegningen skal være forsynet med angivelse af benyttelsen af de enkelte rum, i. detailtegninger i mindst 2 eksemplarer af eventuelle særlige konstruktioner. Tegningen skal være forsynet med angivelse af benyttelsen af de enkelte konstruktioner ledsaget af de oplysninger, der behøves til sikker forståelse heraf. Stk. 4. Ansøgningen skal være dateret og underskrevet af ejendommens ejer, medmindre ansøgeren på anden måde dokumenterer adkomst til at udføre det pågældende arbejde. Stk. 5. Bilag skal være dateret og angive, hvem der er ansvarlig for deres udarbejdelse. Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan, såfremt det i det enkelte tilfælde skønnes påkrævet, forlange, at ansøgningen suppleres med en tingbogsattest til oplysning om de på ejendommen tinglyste servitutter og kan om fornødent forlange oplyst indholdet af en på ejendommen hvilende servitut. Stk. 7. Kommunalbestyrelsen kan, såfremt det i det enkelte tilfælde skønnes påkrævet, forlange, at oplysninger om grundens størrelse attesteres af en landinspektør, i Københavns kommune af stadskonduktøren, i Frederiksberg kommune af stadslandinspektøren. Kommunalbestyrelsen kan endvidere, såfremt det i det enkelte tilfælde skønnes påkrævet, forlange afsætning af grundens skel samt attest for bebyggelsens lovlige anbringelse på grunden herunder navnlig afstand til skel, byggelinjer, højder og koter ved landinspektør, i Københavns

16 l. Almindelige bestemmelser Forhold til anden lovgivning l Byggetilladelse 14 kommune ved stadskonduktøren, i Frederiksberg kommune ved stadslandinspektøren. Stk. 8. Kommunalbestyrelsen kan i øvrigt forlange enhver oplysning, som er fornøden til bedømmelse af byggeprojektet. Kommunalbestyrelsen kan herunder, såfremt det i det enkelte tilfælde skønnes påkrævet, forlange beregningsmæssig eftervisning af, at bygningskonstruktioner opfylder bestemmelserne i kap Kommunalbestyrelsen kan beslutte at tilslutte sig anerkendelsesordningen for statikere, jfr. boligministeriets cirkulære af 30. august Projektets forhold til anden lovgivning end byggeloven Stk. l. Kommunalbestyrelsen må ikke meddele byggetilladelse eller tilladelse til ibrugtagning, før den har konstateret, at det ansøgte kan godkendes i henhold til de i bilag 2 under A l angivne bestemmelser. Kommunalbestyrelsen skal endvidere nægte at meddele sådanne tilladelser, såfremt den benytter sine beføjelser i henhold til de i bilag 2 under A 2 angivne bestemmelser. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan udsætte behandlingen af en ansøgning om de i stk. l nævnte tilladelser, indtil de i bilag 2 under B l angivne bestemmelser, der ikke administreres af kommunalbestyrelsen, er opfyldt, eller den pågældende anden myndighed har haft mulighed for at benytte sine beføjelser i henhold til de i bilag 2 under B 2 angivne bestemmelser. Stk. 3. I bilag 2 er endvidere under A 3 til orientering henvist til visse bestemmelser i anden lovgivning, som efter deres eget indhold pålægger kommunalbestyrelsen eller hjemler kommunalbestyrelsen adgang til at udsætte eller nægte meddelelse af byggetilladelse eller tilladelse til ibrugtagning. 1.4 Byggetilladelse Stk. l. En byggetilladelse skal være skriftlig. Stk. 2. En byggetilladelse bortfalder, hvis arbejdet ikke er påbegyndt inden et år fra tilladelsens dato. Må det antages, at et projekt, der

17 l. Almindelige bestemmelser Anmeldelse af byggearbejder 15 omfatter flere bygninger, ikke kan færdiggøres inden to år efter dets påbegyndelse, kan tilladelsen begrænses til en del af projektet. Stk. 3. Såfremt der i byggetilladelsen optages krav til opfyldelse af bestemmelser uden for byggelovgivningen, j fr. 1.3., skal sådanne krav angives særskilt med oplysning om hjemmelen for dem, samt om, hvortil- og eventuelt inden hvilken frist- en mulig klage over sådanne krav kan indgives. Stk. 4. Er de i byggelovens 4, stk. l, nævnte byggemodningsarbejder ikke udført, inden byggearbejdet agtes påbegyndt, kan der i forbindelse med byggetilladelsen stilles krav om sikkerhed for, at arbejdet udføres, inden bebyggelsen tillades taget i brug. Bestemmelsen om sikkerhedsstillelse finder tilsvarende anvendelse, når en lokalplan indeholder bestemmelser om foretagelse af afskærmningsforanstaltninger som betingelse for ibrugtagen af ny bebyggelse. Stk. 5. I en byggetilladelse kan betinges, at tilladelsen efter byggeloven kun meddeles som midlertidig eller for et nærmere angivet tidsrum i tilfælde, hvor byggeforetagendets særlige art, udførelsesmåde, beliggenhed, eller andre særlige omstændigheder gør en tidsbegrænsning påkrævet, jfr. byggelovens 26. Om tinglysning af sådanne betingelser henvises til byggelovens Anmeldelse af byggearbejder Stk. l. Forinden et byggearbejde, hvortil der er meddelt byggetilladelse, påbegyndes, skal meddelelse herom gives til kommunalbestyrelsen. Meddelelsen skal indeholde oplysning om, hvem der forestår eller udfører arbejdet. Stk. 2. Er et arbejde ikke påbegyndt inden en måned efter det anmeldte tidspunkt for dets påbegyndelse, eller har arbejdet været standset længere end en måned, skal ny påbegyndelse anmeldes til kommunalbestyrelsen. Varer standsningen mere end et år, skal ny byggetilladelse indhentes. Stk. 3. I byggetilladelsen kan optages bestemmelse om, at der skal foretages anmeldelse til kommunalbestyrelsen på forskellige stadier af byggeriets udførelse.

18 l. Almindelige bestemmelser Tilladelse til ibrugtagning l Nedrivning af bebyggelse 16 Stk. 4. Når et byggearbejde er afsluttet, skal det færdigmeldes til kommunalbestyrelsen. Samtidig hermed indsendes en attest fra skorstensfejeren om, at intet er til hinder for rensning af skorstene og ildsteder. 1.6 Tilladelse til ibrugtagning Stk. l. Et af byggelovens 2 omfattet byggearbejde må ikke tages i brug uden kommunalbestyrelsens tilladelse. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan, såfremt det i det enkelte tilfælde skønnes påkrævet, forinden udstedelse af ibrugtagningstilladelse forlange atte~t for bebyggelsens lovlige anbringelse på grunden, jfr. 1.2., stk. 7. Stk. 3. En bebyggelse må først tages i brug, når de i byggelovens 4, stk. l, omhandlede byggemodningsarbejder er udført, se endvidere foran under 1.4. om sikkerhedsstillelse i forbindelse med byggetilladelse for byggemodningsarbejdernes udførelse. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan give tilladelse til, at bebyggelsen kan tages i brug, helt eller delvis, uanset at byggearbejdet endnu ikke er helt afsluttet. Kommunalbestyrelsen kan forlange, at bygherren dels skriftligt indestår for, at byggearbejdet færdiggøres inden for en angiven frist, og erklærer sig indforstået med, at kommunalbestyrelsen ellers lader de manglen~e arbejder udføre for hans regning, dels stiller sådan sikkerhed, at byggearbejdet i givet fald kan færdiggøres ved kommunalbestyrelsens foranstaltning for den stillede sikkerhed. Stk. 5. Om kommunalbestyrelsens konstatering af byggearbejdets forhold til anden lovgivning inden tilladelse til ibrugtagning meddeles henvises til 1.3. Stk. 6. Under tilsvarende omstændigheder som anført under 1.4., stk. 5, kan ibrugtagningstilladelse meddeles som midlertidig, jfr. tillige byggelovens 27 om tinglysning af visse betingelser. 1.7 Nedrivning af bebyggelse Stk. l. Ansøgning om tilladelse til nedrivning af bebyggelse skal - udover at give de fornødne oplysninger til identifikation af ejendom-

19 l. Almindelige bestemmelser Midlertidig rådighed over naboejendomme l Gebyrer 17 men, jfr. foran under 1.2., stk. 2 a - indeholde oplysning om bygningens omtrentlige højde og grundflade samt om, hvem der forestår eller udfører arbejdet. Stk. 2. Arbejdet skal udføres på forsvarlig måde. Kommunalbestyrelsen kan i det enkelte tilfælde angive, hvordan arbejdet skal udføres. Stk. 3. Det er i kap. 13 angivet, hvilke arter af bebyggelse der kan nedrives uden ~tilladelse. 1.8 Tilladelse til midlertidig rådighed over naboejendomme Stk. l. Kommunalbestyrelsen kan give den, som har pligt til at foretage de i byggelovens 12 omhandlede sikringsforanstaltninger, adgang til den tilstødende ejendom i det omfang, det er nødvendigt for at udføre sikringsarbejdet. Skønnes det uden for disse tilfælde påkrævet, at der ved et byggearbejde, derunder nødvendigt reparations- eller vedligeholdelsesarbejde, midlertidigt gives adgang til anden mands grund eller adgang til at anbringe afstivning, stige, byggekran, stillads, skærmtag el. lign. på eller ind over denne grund eller den derpå værende bebyggelse, kan kommunalbestyrelsen meddele tilladelse til at udøve den i så henseende nødvendige råden over andenmands ejendom. Under udnyttelsen af kommunalbestyrelsens tilladelse må der forvoldes mindst mulig ulempe for ejeren eller brugeren af den tilstødende ejendom. Når den omhandlede råden ophører, skal ejendommen snarest muligt bringes i samme stand som forud. Stk. 2. Medfører ny bebyggelse i naboskel, ændring af bebyggelse eller fjernelse af bebyggelse i skellet, at konstruktioner på en tilstødende ejendom må ændres eller fjernes, kan ejeren, på hvis grund arbejdet iværksættes, ikke modsætte sig, at disse arbejder udføres i umiddelbar tilslutning til det arbejde, som udføres på hans egen grund. 1.9 Gebyrer Stk. l. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der skal opkræves gebyr for meddelelse af tilladelser efter byggeloven, samt at gebyret - bortset fra de i stk. 5 og 6 fastsatte standard- og mindstegebyrer- opkræves enten 2 Bygningsreglement

20 l. Almindelige bestemmelser Gebyrer 18 a. med et fast grundbeløb pr. m 2 etageareal eller pr. m 3 af bygningens rumindhold eller b. som en andel af byggeomkostningerne. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen vælger en af de i stk. l nævnte metoder som gældende i kommunen, men kan træffe beslutning om, at der i visse, nærmere angivne byggesagstyper ikke opkræves gebyr eller opkræves gebyr efter den anden metode. Stk. 3. De i stk. l a nævnte grundbeløb fastsættes ved kommunalbestyrelsesbeslutning og kan reguleres efter pristal eller ved kommunalbestyrelsesbeslutning i øvrigt. Stk. 4. Den i stk. l b nævnte andel fastsættes ved kommunalbestyrelsesbeslutning og kan ændres ved kommunalbestyrelsesbeslutning. Der kan tillige træffes beslutning om, hvilke dele af anskaffelsessummen for nybyggeri, til- eller ombygning, der skal medregnes til byggeomkostningerne. Stk. 5. For ti1ladelse vedrørende enfamiliehuse (herunder dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lign.) med dertil hørende garage, carport, udhus m.v. kan kun opkræves et standardgebyr, der den l. januar 1983 udgør 500 kr. for hvert hus med tilhørende garage m.v. Standardgebyret pristalsreguleres efter bestemmelsen i stk. 8. Stk. 6. For tilladelse vedrørende sommerhuse jfr med dertil hørende garage, carport, udhus m.v. kan kun opkræves et standardgebyr, der den l. januar 1983 udgør 250 kr. for hvert hus med tilhørende garage m.v. Standardgebyret pristalsreguleres efter bestemmelsen i stk. 8. Stk. 7. Den l. januar 1983 udgør mindstegebyret 150 kr. Mindstegebyret pristalsreguleres efter bestemmelsen i stk. 8. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at gebyr beregnet til mindre end mindstegebyret ikke skal ind betales.

21 l. Almindelige bestemmelser Klage og dispensation 19 Stk. 8. Standard- og mindstegebyr pristalsreguleres efter det i medfør af lov nr. 83 af 16. marts 1963 med senere ændringer beregnede reguleringspristal med basis januar 1980 = 100. Reguleringen foretages hvert årsskifte på grundlag af det senest offentliggjorte pristal. Stk. 9. Gebyret forfalder til betaling, når byggetilladelsen kan meddeles eller for byggeomkostningsgebyr, så snart gebyret kan beregnes. Kommunalbestyrelsen kan tilbageholde tilladelsen, indtil gebyret er indbetalt. Stk. 10. Kommunalbestyrelsens beslutninger i henhold til stk. 1-4, stk. 7 og stk. 11 bekendtgøres på den måde, der er sædvanlig i kommunen. Stk. 11. De hidtil i kommunen gældende gebyrregler bortfalder, når kommunalbestyrelsen træffer beslutning om gebyropkrævning i medfør af stk. l, dog senest l. januar Stk Dette afsnit finder ikke anvendelse på anmeldelser i henhold til bestemmelserne i O Klage og dispensation Stk. l. For dispensation til at fravige reglementets bestemmelser gælder bestemmelserne i byggelovens 22. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan stille krav om, at ansøgning om dispensation - herunder om tilladelse til bibeholdelse af ulovligt etableret forhold - underskrives af ejeren personligt. Stk. 3. Dispensation meddeles af kommunalbestyrelsen, medmindre andet fastsættes i de enkelte kapitler eller afsnit i reglementet. Dog meddeles dispensationer til arbejder, hvor kommunalbestyrelsen er bygherre af amtsrådet, i København og Frederiksberg kommuner af boligministeren. Stk. 4. En dispensation efter byggeloven bortfalder, såfremt der ikke inden to år udstedes tilladelse til det byggearbejde, som dispensationen angår. Kommer et byggearbejde, hvortil der er meddelt en dis- 2*

22 l. Almindelige bestemmelser Overtrædelser l Ikrafttræden 20 pensation, ikke til udførelse, bortfalder dispensationen sammen med byggetilladelsen. Stk. 5. Om adgangen til at påklage afgørelser, truffet reglementet, henvises til byggelovens og 31 B. medfør af 1.11 Overtrædelser Stk. l. Overtrædelse af reglementet straffes med bøde, j fr. byggelovens 30. Stk. 2. Er et byggearbejde udført i strid med reglementet, påhviler strafansvaret herfor den, der har forestået arbejdets udførelse, eller den, der har udført det, efter omstændighederne dem begge. Den, der har ladet arbejdet udføre, drages kun til ansvar, når han ikke kan opgive nogen anden, mod hvem strafansvaret kan gøres gældende, eller når han har medvirket til overtrædelsen vidende eller med bestemt formodning om forholdets ulovlighed. Strafansvaret kan da efter omstændighederne bortfalde for de i første punktum nævnte personer. Stk. 3. Er en overtrædelse begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lign., kan der pålægges virksomheden som sådan bødeansvar. Stk. 4. Se endvidere bestemmelserne i , stk. 8, om overtrædelse af bestemmelserne om behandling af anmeldelser vedrørende jordbrugserhvervenes avls- og driftsbygninger i landzoner Ikrafttræden Stk. l. Bestemmelserne i 1.9. om gebyrer træder i kraft den l. januar De øvrige bestemmelser i reglementet træder i kraft den l. april 1983, medmindre der i reglementets enkelte bestemmelser er fastsat en senere ikrafttrædelsesdato. 1 Samtidig ophæves bygningsreglementet af 15. januar 1977 og de til dette reglement udfærdigede tillæg nr l. Dette gælder , stk. l og , stk. l.

23 l. Almindelige bestemmelser Ikrafttræden 21 Stk. 2. Bestemmelser, som er lempeligere end de tilsvarende bestemmelser i bygningsreglementet af 15. januar 1977, finder straks anvendelse. Stk. 3. Bestemmelserne i reglementet skal iagttages i byggerier, hvortil der udstedes byggetilladelse efter bestemmelsernes ikrafttræden.

24 Kapitel 2. Grundes udnyttelse til bebyggelse Det ubebyggede areal Det ubebyggede areal Almene krav Stk. l. Der skal udlægges (reserveres) og anlægges friarealer til opnåelse af tilfredsstillende fælles opholdsarealer for beboerne eller de i bebyggelsen beskæftigede, parkeringsmuligheder, adgangs- og tilkørselsforhold samt redningsmuligheder for brandvæsenet, jfr Stk. 2. Bestemmelserne i 2.1. finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor der om det pågældende forhold er fastsat bestemmelser i en lokalplan eller byplanvedtægt. Stk. 3. Når en bebyggelse indrettes til beboelse for mere end 8 familier, skal friarealerne anlægges efter en af kommunalbestyrelsen særskilt godkendt plan vedrørende arealernes anvendelse, indretning, beplantning, udstyr, belysning og indhegning, jfr. 1.2., stk. 3 a. Stk. 4. De foreskrevne friarealer kan være fælles for flere ejendomme, medmindre kommunalbestyrelsen forlanger andet. Disponering, anlæg og anvendelse af sådanne fælles friarealer skal sikres ved tinglysning på de pågældende ejendomme. Stk. 5. Friarealer, som er udlagt (reserveret) og godkendt af kommunalbestyrelsen i henhold til bestemmelserne i , må ikke benyttes i strid med formålet med deres udlæg (reservation), jfr. byggelovens 7. Stk. 6. Når der ved en bebyggelse, der er opført før l. februar 1977, findes frie arealer, der er fornødne og egnede til at opfylde de i stk. l angivne formål, kan kommunalbestyrelsen modsætte sig, at de bebyg-

25 2. Grundes udnyttelse til bebyggelse Det ubebyggede areal 23 ges eller benyttes på en måde, der ville komme formål, jfr. byggelovens 7. strid med disse Bebyggelsens opholdsarealer Stk. l. Udenfor ældre byområder med overvejende sluttet bebyggelse skal opholdsarealet ved beboelsesbygninger mindst være lige så stort som beboelsernes samlede etageareal. I ældre byområder med overvejende sluttet bebyggelse skal opholdsarealets størrelse i hvert enkelt tilfælde godkendes af kommunalbestyrelsen under hensyn til lejlighedernes størrelse og art. Stk. 2. Ved bygninger til andre formål end beboelse afgør kommunalbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde, om opholdsarealernes størrelse er tilfredsstillende for de i bygningen beskæftigede. Stk. 3. De foreskrevne opholdsarealer skal være på terræn, men kan dog tilvejebringes ovenpå et overdækket eller hævet gårdareal eller på et tagareal, medmindre kommunalbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde forlanger andet. Opholdsarealer kan med kommunalbestyrelsens tilladelse i hvert enkelt tilfælde delvis tilvejebringes på større altaner. Stk. 4. De foreskrevne opholdsarealer skal så vidt muligt placeres således, at adgangen fra beboelsesbygningerne til opholdsarealerne ikke krydser færdselsarealer for motorkøretøjer, og opholdsarealerne skal på passende måde holdes adskilt fra færdselsarealerne. De for beboelser foreskrevne arealer til opholds- og legepladser skal holdes adskilt fra de til erhvervsbygninger, garager og lign. knyttede gårdarealer. Stk. 5. Opholdsarealerne skal så vidt muligt være således beliggende, at de i sommerhalvåret kan blive solbeskinnet, og kan af kommunalbestyrelsen forlanges beplantet og forsynet med bænke m.v. samt med mulighed for læ mod regn og blæst. Stk. 6. Når en bebyggelse indrettes til beboelse for mere end 8 familier, skal en del af opholdsarealet anlægges som legeområder efter nedenstående regler om nærlegeområder og kvarterlegeområder. I ældre byområder med overvejende sluttet bebyggelse afgør kommu-

26 2. Grundes udnyttelse til bebyggelse Det ubebyggede areal 24 najbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde, om og i hvilket omfang kravene kan fraviges. Nærlegeområder. For hver påbegyndte 60 boligenheder anlægges et nærlegeområde. Nærlegeområdets grundareal skal udgøre mindst 20 m 2 pr. boligenhed, dog i alt mindst 600 m 2. Nærlegeområdet skal placeres i forbindelse med boligenhedernes indgange, ci'g adgangen til legeområdet skal gå over trafiksikkert areal. Inden for nærlegeområdet anlægges en småbørnslegeplads for hver påbegyndte 30 boligenheder. Småbørnslegepladsens grundareal skal udgøre mindst 10 m 2 pr. boligenhed, dog i alt mindst 200 m 2. Småbørnslegepladsen skal ligge højst 50 m fra boligenhedernes indgange, og den skal så vidt muligt være placeret således, at børnenes leg kan overvåges fra boligenhederne. Kvarterlegeområder. Når en bebyggelse indrettes til beboelse for mere end 40 familier, skal der tillige anlægges et kvarterlegeområde for hver påbegyndte 120 boligenheder. Kvarterlegeområdets grundareal skal udgøre mindst15m 2 pr. boligenhed, dog i alt mindst 1200 m 2. Adgangen fra boligindgange til kvarterlegeområdet må ikke krydse færdselsareal for motorkøretøjer. Området skal være således placeret, at støj fra området generer boligenhederne mindst muligt. Stk. 7. Indrettes der åbent svømmebassin på en ejendoms opholdsareal, skal der træffes foranstaltninger til modvirkning af drukneulykker efter følgende regler: a. ved enfamiliehuse (herunder dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lign.) skal hele grunden indhegnes med et mindst 0,9 m højt hegn, udført af mur, rafter, trådnet eller andet materiale, som er uigennemtrængeligt for mindre børn, og forsynet med selvlukkende låge, b. ved andre bebyggelser skal bassiner afskærmes efter kommunalbestyrelsens bestemmelse i hvert enkelt tilfælde, c. bestemmelserne i dette stykke finder også anvendelse på allerede indrettede bassiner, j fr. byggelovens 18, stk. 5.

27 2. Grundes udnyttelse til bebyggelse Det ubebyggede areal Bebyggelsens parkeringsarealer Stk. l. Der.skal udlægges (reserveres) tilstrækkelige parkeringsarealer til, at beboerne og de i bebyggelsen beskæftigede samt besøgende, kunder, leverandører m.v. kan parkere deres motorkøretøjer på ejendommens grund. De foreskrevne parkeringsarealer skal være på terræn, men kan tilvejebringes ovenpå et overdækket eller hævet gårdareal, i kældre under gårdareal eller i bygninger, medmindre kommunalbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde forlanger andet. Stk. 2. For bygninger, der helt eller delvis anvendes til beboelse, gælder følgende parkeringskrav for boligenhederne, medmindre kommunalbestyrelsen i det enkelte tilfælde forlanger andet: a. ved enfamiliehuse (herunder dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lign.), som opføres på eget grundstykke, skal der udlægges (reserveres) parkeringsareal til mindst 2 biler for hver boligenhed. Er der garageareal til en eller flere biler, nedsættes kravet til l parkeringsplads for hver boligenhed, b. ved boligbebyggelse i øvrigt skal der udlægges (reserveres) et parkeringsareal, som sammen med evt. garageareal mindst skal udgøre llf2 bilplads for hver boligenhed. Stk. 3. Ved bygninger, der helt eller delvis anvendes til erhverv, skal parkeringsarealet til erhvervsformålene i hvert enkelt tilfælde godkendes af kommunalbestyrelsen under hensyn til virksomhedens art, antallet af beskæftigede samt behovet for kundeparkering og lign. Parkeringsarealet skal sammen med evt. garageareal dog i almindelighed udlægges (reserveres) med mindst l bilplads pr. 50 m 2 etageareal. Etagearealet beregnes i overensstemmelse med reglerne i med den undtagelse, at evt. garageareal ikke medregnes i etagearealet. Stk. 4. Ved andre bygninger end beboelses- og erhvervsbygninger, såsom sygehuse, institutioner og lign., bygninger for udstillings- og kulturformål samt i det hele bygninger eller større lokaler, hvori mange mennesker samles, skal parkeringsarealet godkendes af kommunalbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde under hensyn til bygningens anvendelse.

28 2. Grundes udnyttelse til bebyggelse Det ubebyggede areal 26 Stk. 5. Kommunalbestyrelsen bestemmer, til hvilket tidspunkt de udlagte (reserverede) parkeringsarealer skal anlægges. Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan modsætte sig, at parkeringsarealer, som er udlagt (reserveret) og godkendt af kommunalbestyrelsen til de i stk. l angivne formål, forbeholdes til parkering af motorkøretøjer, der ikke har tilknytning til nogen af de nævnte brugere af ejendommen Adgangs- og tilkørselsarealer Stk. l. Fra vej til en ejendoms ubebyggede arealer og til indgange i e jendommens bygninger skal der være adgang eller tilkørsel, der i henseende til beliggenhed, retning, hældning, bredde og højde er afpasset efter bebyggelsens art. Adgangs- og tilkørselsarealer skal have tilstrækkelig belysning. Stk. 2. Adgangsarealer skal være udformet således, at bebyggelsen kan benyttes af personer, hvis bevægelses- og orienteringsevne er nedsat. Adgangsareal fra vej til en ejendoms ubebyggede arealer og til indgange i bygninger skal være mindst l,3 m bredt. Niveauforskelle i adgangsarealet skal udlignes med ramper, j fr og , og ramper skal suppleres med trin med en stigning på højst 150 mm og en grund på mindst 300 mm. Ved trinene skal der opsættes en håndliste i begge sider mindst 0,8 m over trinforkant. Ved enfamiliehuse (herunder dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lign.) skal der være mulighed for efterfølgende at opfylde foranstående krav. Stk. 3. Port eller gennemkørsel, der er nødvendig i henhold til stk. l, skal have mindst 2,8 m fri bredde og mindst 3,4 m fri højde, medmindre kommunalbestyrelsen i det enkelte tilfælde forlanger andet. Kravene gælder ikke for enfamiliehuse, herunder dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lign. Stk. 4. Gennemgang eller passage, der er nødvendig i henhold til stk. l, skal overalt have en fri højde på mindst 2,4 m og må ikke have gulvet beliggende under eller over terræn. Kravene gælder ikke for enfamiliehuse, herunder dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lign.

29 2. Grundes udnyttelse til bebyggelse Det ubebyggede areal l Beregning af bebyggelsens omfang Arealer til brandredning Arealer til brandredning skal udføres i overensstemmelse med bestemmelserne i Beregning af bebyggelsens omfang Beregning af bebyggelsesprocent Stk. l. Ved bebyggelsesprocenten forstås etagearealets procentvise andel af grundstykkets areal, jfr. lov om kommuneplanlægning 42. Stk. 2. For beregningen af grundstykkets areal gælder bestemmelserne i og for beregningen af etagearealet bestemmelserne i Beregning af gr':jndstykkets areal Stk. l. Grundstykket omfatter det i matriklen angivne areal for en samlet fast ejendom, jfr. den nærmere afgrænsning i udstykningslovens l, stk. 2, med de nedenfor i stk. 2 og 3 angivne udvidelser og begrænsninger. Stk. 2. Til grundstykkets areal medregnes: a. grundstykkets andel i et selvstændigt matrikuleret areal sikret som fælles friareal for flere ejendomme, j fr , stk. 4. Andelene i det selvstændigt matrikulerede friareal fordeles ligefremt proportionalt efter de enkelte grundstykkers størrelse, medmindre kommunalbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde bestemmer andet, herunder en anden delingsnorm, b. arealer, der før l. februar 1977 er afgivet til vej, men uanset dette er tilladt medregnet til grundarealet. Sådanne arealer medregnes i overensstemmelse med de for tilladelsen fastsatte vilkår. Stk. 3. Til grundstykkets areal medregnes ikke: a. arealer på grundstykket, der er sikret til anvendelse som vej eller sti for mere end to ejendomme,

30 2. Grundes udnyttelse til bebyggelse Beregning af bebyggelsens omfang 28 b. arealet mellem en vej og en byggelinje, når byggelinjens formål er at sikre en vejudvidelse, c. arealer af grundstykket, der er beliggende i anden zone, jfr. lov om by- og landzoner, end den zone, hvori den del af grundstykket, der bebygges, er beliggende, d. areal, der som følge af, at grundarealet gennemskæres af en vej eller sti, ikke har direkte forbindelse til den del af grundstykket, der skal bebygges. Det samme gælder, hvis vejen eller stien er udlagt, men endnu ikke anlagt, e. vandarealer inden for grundens matrikulære grænser, medmindre kommunalbestyrelsen bestemmer andet, f. andre jordlodder, der matrikulært har samme betegnelse som det grundstykke, der skal bebygges, men som ikke har sammenhæng med grundstyk k et Beregning af bebyggelsens etageareal Stk. l. En bebyggelses etageareal beregnes ved sammenlægning af bruttoarealerne af samtlige etager, herunder kældre og udnyttelige tagetager, med de i stk. 2-5 angivne begrænsninger og udvidelser. Stk. 2. Rum, der går igennem flere etager, medregnes kun til den etage, i hvilken gulvet er beliggende. Trapperum og elevatorskakter medregnes dog for hver af de etager, de betjener. Stk. 3. Til etagearealet medregnes: a. indskudte etager, indvendige balkoner, gallerier og lign. Se også stk. 4 g, b. altangange og overdækkede trapper til altangange samt luftsluser, c. overdækkede arealer, såfremt de efter kommunalbestyrelsens skøn udnyttes på en sådan måde, at de skulle medregnes, hvis de befandt sig i en bygning,

31 2. Grundes udnyttelse til bebyggelse Beregning af bebyggelsens omfang 29 d. udhuse, drivhuse, skure og lign. bygninger samt overdækninger af svømmebassiner, e. lysskakter, der helt er omgivet af bebyggelse, dog kun i bebyggelser på to etager og derover. Stk. 4. Til etagearealet medregnes ikke: a. i beboelsesbygninger: den del af kælderen, hvor det omgivende terræn ligger mindre end l,25 m under loftet i kælderen. Kælder, som er beliggende uden for bygningen, medregnes dog altid, uanset terrænets placering i forhold til loftet i kælderen, b. i bygninger, som helt eller delvis anvendes til andre formål end beboelse: rum, der kun er bestemt til kortvarigt ophold, og som er nødvendige for selve bygningens funktion, som f.eks. fyr- og brændselsrum, skarnkasserum og ventilationsrum, c. åbne, overdækkede terrasser ved beboelsesbygninger, d. åbne altaner, e. sikringsrum i den foreskrevne størrelse, jfr. indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 135 af 21. april 1975 om udførelse af sikringsrum som ændret ved bekendtgørelse nr. 170 af 11. april 1978, f. de småbygninger med en grundflade på indtil lo m 2, som er omfattet af kap , stk. l a, g. indskudte etager, indvendige balkoner, gallerier og lign. med et gulvareal på højst 4,5 m 2, jfr , stk. 9. Se også stk. 3 a, h. udvendige trapper, der ikke er overdækkede, samt disse trappers og altanganges projektion på terræn. Stk. 5. For garagearealer, herunder carporte, gælder følgende særlige regler:

32 2. Grundes udnyttelse til bebyggelse Beregning af bebyggelsens omfang 30 a. ved fritliggende enfamiliehuse og dobbelthuse medregnes - hvad enten garagearealet er beliggende i kælder, i eller over terrænhøjde, som tilbygning eller i særskilt bygning - kun den del af garagearealet, som overstiger 35 m 2, og ved rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lign. kun den del af garagearealet, som overstiger 20m 2, b. ved andre bebyggelser medregnes garagearealer i kælder eller gårdkælder ikke. Andre garagearealer, herunder selvstændige garagebygninger, medregnes kun med den del af arealet, der overstiger 25 pct. af bebyggelsens øvrige etageareal. Stk. 6. Etagearealet måles i et plan bestemt af overside af færdigt gulv til ydersiden af de begrænsende ydervægge med følgende afvigelser: a. i udnyttelige tagetager medregnes det areal, der i et vandret plan l,5 m over færdigt gulv ligger inden for planets skæring med tagbeklædningens udvendige side, b. åbne etager, porte, luftsluser og lign. medregnes til den linje, som bygningens ydervægge i øvrigt angiver, c. ved overdækninger uden begrænsende ydervægge måles arealet efter tagfladen. Ved carportes frie sider måles arealet dog inden for en linje 0,5 m fra tagfladens begrænsning, d. ved fælles vægge mellem rum, der skal medregnes til hvert sit etageareal, måles til midten af væggen, idet der dog ved fælles vægge placeret over skel måles til skellinjen.

33 Kapitel 3. Bebyggelsens højde- og afstandsforhold Bebyggelsens højde Bebyggelsens højde Almene krav Stk. l. Ifølge lov om kommuneplanlægning 43 må bebyggelser ikke opføres med mere end 2 etager, og ingen del af en bygnings ydervægge eller tag må være hævet mere end 8,5 m over det omgivende terræn (det vandrette højdegrænseplan). Stk. 2. Bebyggelsen skal endvidere overholde de i dette afsnit fastsatte højdegrænseplaner i forhold til vej, naboskel og anden bebyggelse på samme grund (de skrå højdegrænseplaner). Stk. 3. Bestemmelserne i kap finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor der om det pågældende forhold er fastsat bestemmelser i en lokalplan eller byplanvedtægt. Stk. 4. De i dette afsnit omhandlede højder måles lodret fra naturligt terræn. For bebyggelser på skrånende terræn eller terræn med større niveauforskelle måles fra et af kommunalbestyrelsen på forhånd fastlagt og senest i forbindelse med byggetilladelse godkendt niveauplan. Ved fastlæggelsen af niveauplaner skal der tages hensyn til terrænforholdene på de tilstødende grunde og karakteren af den omliggende bebyggelse, ligesom der skal skabes rimelige bebyggelsesmuligheder og adgangsforhold for den pågældende grund. Der kan for en grund fastlægges flere niveauplaner. Niveauplanernes beliggenhed angives ved planernes koter. Stk. 5. De i dette afsnit omhandlede afstande måles vandret uden hensyn til terrænforskelle. Afstanden måles vinkelret på den pågældende modstående linie (vejlinie, naboskel) eller bebyggelse, medmindre kommunalbestyrelsen af hensyn til lysforholdene eller for at

34 3. Bebyggelsens højde- og afstandsforhold Bebyggelsens højde 32 begrænse indbliksgener forlanger, at afstanden skal måles som den mindste fri afstand mellem bygning eller bygningsdel, og modstående vejlinie, naboskel eller anden bebyggelse på samme grund Bebyggelsens højde i forhold til vej Stk. l. Uden for ældre byområder med overvejende sluttet bebyggelse må ingen del af en bebyggelse have en højde, der overstiger D,4 x afstanden til modstående vejlinie. Stk. 2. I ældre byområder med overvejende sluttet bebyggelse gælder følgende: a. på grunde, hvor den maksimale bebyggelsesprocent i lokalplan eller ved dispensation i henhold til lov om kommuneplanlægning er fastsat til mindre end 90, må ingen del af en bebyggelse have en højde, der overstiger 0,6 x afstanden til modstående vejlinie. Det samme gælder på grunde, hvor den maksimale udnyttelsesgrad i byplanvedtægt efter byplanloven af 1938 med senere ændringer er fastsat til mindre end 0,80. b. på grunde, hvor den maksimale bebyggelsesprocent i lokalplan eller ved dispensation i henhold til lov om kommuneplanlægning er fastsat til 90 eller derover, må ingen del af en bebyggelse have en højde, der overstiger 0,8 x afstanden til modstående vejlinie. Det samme gælder på grunde, hvor den maksimale udnyttelsesgrad i byplanvedtægt efter byplanloven af 1938 med senere ændringer er fastsat til 0,80 eller derover. c. bestemmer kommunalbestyrelsen, at ny bebyggelse i et område, der overvejende er bebygget med sluttet bebyggelse, skal opføres i vejlinien og føres ud i skel mod nabogrundene, jfr. byggelovens 8, stk. 3, kan sådan forhusbebyggelse opføres med en højde, der ikke overstiger afstanden til modstående vejlinie, medmindre kommunalbestyrelsen forlanger andet. Stk. 3. Er der pålagt grundene ved den modstående vejside udvidelseslinier, lægges udvidelseslinien til grund for beregningen.

35 3. Bebyggelsens højde- og afstandsforhold Bebyggelsens højde 33 Stk. 4. Ved beregning af den tilladelige højde i henhold til stk. 1-3 kan ikke regnes med en større vejbredde end 20 m. Stk. 5. Ved beregning af den tilladelige højde i forhold til en sti, finder bestemmelserne i om bebyggelsens højde i forhold til naboskel og sti anvendelse. Er en del af et grundstykke sikret til anvendelse som vej- eller stiadgang for højst 2 grundstykker, ses bort fra det pågældende areals anvendelse som vej eller sti ved beregningen af de tilladelige højder i forhold til skel. Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 1-4 finder ikke anvendelse i forhold til færdselsarealer, der matrikulært hører til den pågældende grund og alene tjener til brug for bebyggelsen på denne Bebyggelsens højde i forhold til naboskel og sti Stk. l. Uden for ældre byområder med overvejende sluttet bebyggelse må ingen del af en bebyggelse have en højde, der overstiger: a. for enfamiliehuse med indtil 2 etager (herunder dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lign.): l,4 x afstanden til naboskel og sti. b. for anden bebyggelse: 3 m + 0,5 x afstanden til naboskel og sti. Stk. 2. I ældre byområder med overvejende sluttet bebyggelse gælder følgende: a. på grunde, hvor den maksimale bebyggelsesprocent i lokalplan eller ved dispensation i henhold til lov om kommuneplanlægning er fastsat til mindre end 90, må ingen del af en bebyggelse have en højde, der overstiger 3 m + 0,65 x afstanden til naboskel og sti. Det samme gælder på grunde, hvor den maksimale udnyttelsesgrad i byplanvedtægt efter byplanloven af 1938 med senere ændringer er fastsat til mindre en 0,80, b. på grunde, hvor den maksimale bebyggelsesprocent i lokalplan eller ved dispensation i henhold til lov om kommuneplanlægning er fastsat til 90 elle t derover, må ingen del af en bebyggelse have en højde, der 3 Bygningsreglement

36 3. Bebyggelsens højde- og afstandsforhold Bebyggelsens højde 34 overstiger 3 m + 0,8 x afstanden til naboskel og sti. Det samme gælder på grunde, hvor den maksimale udnyttelsesgrad i byplanvedtægt efter byplanloven af 1938 med senere ændringer er fastsat til 0,80 eller derover. Stk. 3. Bestemmer kommunalbestyrelsen, at ny bebyggelse i et område, der overvejende er bebygget med sluttet bebyggelse, skal opføres i vejlinien og føres ud i skel mod nabogrundene, jfr. byggelovens 8, stk. 3, kan sådan forhusbebyggelse opføres i normal husdybde uden iagttagelse af bestemmelserne om bygningshøjde i forhold til det eller de naboskel, over hvilke sammenbygningen sker. I ældre byområder kan sådan forhusbebyggelse, når der er tale om karrebebyggelse, opføres i en højde, der beregnes i forhold til forhusbebyggelsen på den modstående nabogrund efter reglerne om bebyggelsens højde i forhold til anden bebyggelse på samme grund, jfr , stk. 2. Det er en betingelse, at der i karreens indre ikke eller kun i mindre omfang findes bebyggelse, bortset fra garager, cykleskure og lign. Stk. 4. Dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lignende kan opføres uden iagttagelse af bestemmelserne om bygningshøjde i forhold til det eller de naboskel, over hvilke sammenbygningen sker. Stk. 5. Garager, carporte, overdækkede terrasser, udhuse, skure og lign. mindre bygninger, der opføres nærmere naboskel og sti end 2,5 m, skal med hensyn til højde i forhold til naboskel og sti udføres i overensstemmelse med , stk Bebyggelsens højde i forhold til anden bebyggelse på samme grund Stk. l. Uden for ældre byområder med overvejende sluttet bebyggelse må ingen del af en bebyggelse have en højde, der overstiger: a. for fritliggende enfamiliehuse 0,7 x afstanden til anden bebyggelse på samme grund, når bebyggelsen udgør en del af eller hører sammen med enfamiliehuset. b. for anden bebyggelse: 0,4 x afstanden mellem bebyggelser på samme grund.

37 3. Bebyggelsens højde- og afstandsforhold Bebyggelsens højde 35 Stk. 2. I ældre byområder med overvejende sluttet bebyggelse gælder følgende: a. på grunde, hvor den maksimale bebyggelsesprocent i lokalplan eller ved dispensation i henhold til lov om kommuneplanlægning er fastsat til mindre end 90, må ingen del af en bebyggelse have en højde, der overstiger 0,6 x afstanden mellem bebyggelser på samme grund. Det samme gælder på grunde, hvor den maksimale udnyttelsesgrad i byplanvedtægt efter byplanloven af 1938 med senere ændringer er fastsat til mindre end 0,80. b. på grunde, hvor den maksimale bebyggelsesprocent i lokalplan eller ved dispensation i henhold til lov om kommuneplanlægning er fastsat til 90 eller derover, må ingen del af en bebyggelse have en højde, der overstiger 0,8 x afstanden mellem bebyggelser på samme grund. Det samme gælder på grunde, hvor den maksimale udnyttelsesgrad i byplanvedtægt efter byplanloven af 1938 med senere ændringer er fastsat til 0,80 eller derover. Stk. 3. I områder, der er forbeholdt til erhvervsbebyggelse, må ingen del af bebyggelsen have en højde, der overstiger 0,8 x afstanden mellem erhvervsbebyggelser på samme grund. Stk. 4. Er bebyggelser på samme grund af forskellig højde, beregnes mindsteafstanden i forhold til den højeste af bebyggelserne uanset opførelsestidspunktet. Dog kan mindsteafstanden beregnes ud fra højden af den laveste bebyggelse, såfremt denne er en garage eller et garageanlæg, et udhus, skur, varmecentral, butiksbygning eller en lign. bebyggelse uden beboelsesrum, medmindre kommunalbestyrelsen forlanger andet. Stk. 5. Afstandskravet ifølge stk. 1-3 kan lempes, når begge de modstående ydervægge ikke har vinduer til beboelsesrum, køkken eller arbejdsrum. Det samme gælder ydervægge, som har vinduer til beboelsesrum, køkken eller arbejdsrum, såfremt rummene får tilfredsstillende lysadgang gennem andre vinduer. Stk. 6. Har en bygning en sådan udformning, at ydervæggenes indbyr-

38 3. Bebyggelsens højde- og afstandsforhold Bebyggelsens højde l Bebyggelsesregulerende afstande 36 des beliggenhed kan medføre indbliksgener eller er af betydning for lysforholdene, kan kommunalbestyrelsen forlange at bestemmelserne i stk. 1-2 anvendes ved fastsættelse af mindsteafstandene Supplerende bestemmelser om bebyggelsens højdeforhold Stk. l. Tagkviste af sædvanligt omfang, brandkamme, skorstenspiber, ventilationsrør samt tagantenner, hvis øverste punkt ikke er mere end 5,5 m over tagfladen, medregnes ikke ved beregningen af en bygnings højde. Stk. 2. Trappehuse, elevatorskakter, ventilationsanlæg, skilte, lysreklamer og rækværker medregnes ikke ved beregningen af en bygnings højde, med mindre kommunalbestyrelsen i det enkelte tilfælde forlanger, at de medregnes. Stk. 3. Når det ikke medfører indbliksgener og lysforholdene ikke væsentlig forringes, beregnes højden af en gavlvæg kun til midten af gavltrekantens højde. Stk. 4. Ved enfamiliehuse med indtil 2 etager (herunder dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lign.) medregnes gavltrekanter og tagudhæng ikke ved beregning af højden i forhold til naboskel Stk. 5. Tagantenner, der er mere end 5,5 m over tagfladen, fritstående antenner og fritstående skorstene kan opføres over de skrå højdegrænseplaner, med mindre kommunalbestyrelsen i det enkelte tilfælde ikke tillader det. 3.2 Bebyggelsesregulerende afstande Almene krav Stk. l. Uanset de bygningsafstande, der følger af bestemmelserne i 3.1. om bebyggelsens højdeforhold, gælder de i dette afsnit omhandlede afstandsbestemmelser. Stk. 2. Bestemmelserne i kap finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor der om det pågældende forhold er fastsat bestemmelser i en lokalplan eller byplanvedtægt.

39 3. Bebyggelsens højde- og afstandsforhold Bebyggelsesregulerende afstande 37 Stk. 3. De i dette afsnit omhandlede afstande måles som angivet i , stk. 5. Stk. 4. Med hensyn til brandmæssige bygningsafstande henvises til 6.3. om brandmæssige afstandsforhold Bebyggelsens afstand til vej Stk. l. Bebyggelse kan opføres i vejlinie eller i en fastsat vejudvidelseslinie (under overholdelse af højdegrænseplanerne i ), medmindre der er pålagt grunden særlige byggelinier. Stk. 2. Bestemmelserne i finder anvendelse ved fastsættelse af en bebyggelses tilladelige afstand i forhold til en sti. Stk. 3. Når trafikforholdene på vejen tilsiger det, kan kommunalbestyrelsen forlange, at garager og carporte samt op- og nedkørsler hertil ikke anbringes nærmere vejlinie end 5 m. Er der for en vej fastsat en udvidelseslinie, regnes afstanden fra denne. Stk. 4. Garager og carporte til last- og rutebiler eller andre større køretøjer, op- og nedkørsler hertil samt op- og nedkørsler til parkeringsarealer kan dog af kommunalbestyrelsen forlanges holdt i en større afstand fra vejlinie ( udvidelseslinie), ligesom vendeplads kan forlanges anlagt Bebyggelsens afstand til naboskel og sti Stk. l. Ifølge byggelovens 8 skal al bebyggelse være fritliggende, således at en bebyggelse ikke må opføres nærmere skel mod anden grund eller sti end 2,5 m, i sommerhusområder dog 5 m. Dobbelthuse kan dog sammenbygges i naboskel Stk. 2. Bestemmelserne i stk. l finder også anvendelse på karnapper, verandaer og vinterhaver, på altaner, hævede terrasser, tagterrasser og lign. hævede opholdsarealer samt på svømmeoassiner. Tagudhæng, vindskeder, l æt age over døre samt gesimser og lign. mindre bygningsdele kan udføres i en afstand af 2 m, i sommerhusområder dog 4,5 m fra naboskel og sti. Kælder og kældertrapper under terræn samt nedgravede tanke, ledninger og lign. kan anbringes nærmere naboskel og sti end 2,5 m, i sommerhusområder nærmere end 5 m.

40 3. Bebyggelsens højde- og afstandsforhold Bebyggelsesregulerende afstande 38 Stk. 3. For enfamiliehuse med mere end en etage (herunder dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lign.) gælder, at afstanden fra naboskel og sti til gavltrekant med vindue, kvistvindue samt altaners og tagterrassers åbne sider mod skel skal være mindst 3,5 m. Stk. 4. Garager, carporte, overdækkede terrasser, som ikke er hævet over terræn, drivhuse, skure og lign. mindre bygninger til udhusformål, herunder fyrrum, samt lagertanke for fyringsolie og lign. installationer, som er nødvendige til selve bygningens drift, kan opføres i skel mod anden grund eller sti eller nærmere skel end 2,5 m, når nedenstående betingelser a-g er opfyldt: a. den mod skel vendende side af bebyggelsen må inden for en afstand af 2,5 m fra skel ikke have større længde end 8 m (tagflade 9 m). Anbringes bebyggelsen i et hjørne af grunden, eller nærmere end 2,5 m til de to skel, der danner et hjørne, medregnes den korteste side kun, såfremt dens længde overstiger 3,75 m ( tagflade 4., 75 m). Opføres bebyggelsen nærmere end 2,5 m til to modstående skel (f.eks. i koteletben), medregnes kun en af de mod skel vendende sider som bebyggelsens længde. b. ingen del af bygningens ydervægge eller tag, inclusive eventuel brandkam, må inden for en afstand af 2,5 m fra skel være højere end 2,4 m over terræn (det for bygningen evt. fastsatte eller godkendte niveauplan, jfr , stk. 4). c. der må på grunden kun opføres en af de i dette stykke omtalte bebyggelser nærmere skel end 2,5 m. d. ildsted og skorsten skal holdes mindst 2,5 m fra skel, e. der må ikke udføres vinduer imod skel, f. tagvand skal holdes inde på egen grund, g. de brandmæssige bestemmelser i 6.3. skal overholdes. Stk. 5. I sommerhusområder kan der på hver grund opføres en af de i stk. 4 nævnte mindre bygninger m.v. nærmere skel mod anden grund

41 3. Bebyggelsens højde- og afstandsforhold Bebyggelsesregulerende afstande 39 eller sti end 5 m, men dog ikke nærmere end 2,5 m, når nedenstående betingelser er opfyldt: a. den mod skel vendende side må indenfor en afstand af 5 m fra skel ikke have større længde end 8 m (tagflade 9 m). Anbringes bebyggelsen nærmere end 5 m til to skel, der danner et hjørne af grunden, medregnes den korteste side kun, såfremt dens længde overstiger 3,75 m (tagflade 4,75 m). Opføres bebyggelsen nærmere end 5 m til to modstående skel (f.eks. i koteletben), medregnes kun en af de mod skel vendende sider som bebyggelsens længde, b. ingen del af bygningens ydervæg eller tag må indenfor en afstand af 5 m fra skel være højere end 2,4 m over terræn (det for bygningen evt. fastsatte eller godkendte niveauplan, jfr , stk. 4), Stk. 6. De særlige småbygninger med en grundflade på indtil lo m 2, der opføres i tilknytning til beboelsesbygninger, omtales i 13.4., stk. l a Bebyggelsens afstand til anden bebyggelse på samme grund Uanset bestemmelserne i om bebyggelsers højde i forhold til anden bebyggelse på samme grund kan den indbyrdes afstand mellem garager, carporte, overdækkede terrasser, udhuse, skure og lign. mindre bygninger samt afstanden mellem sådanne bygninger og enfamiliehuse (herunder dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lign.) nedsættes indtil l m, med mindre bygningerne sammenbygges. Ud for vinduer til beboelsesrum og køkken skal afstanden dog mindst være 2,5 m Supplerende afstandsbestemmelser Stk. l. Transformer- og regulatorstationer i forbindelse med den offentlige el-, gas- og vandforsyning omtales i Stk. 2. Bebyggelsers afstande til højspændingsledninger omtales stærkstrømsreglementet.

42 3. Bebyggelsens højde- og afstandsforhold Bygningsfremspring Bygningsfremspring Stk. l. De nedennævnte bygningsdele kan anbringes ud over en grunds grænse mod vej ( vejudvidelseslinie ): a. hovedgesims og tagudhæng med tagrende kan udføres med et samlet fremspring af indtil 0,8 m, når anbringelsen sker i en højde af mindst 2,8 m, og tagnedløb kan gives et fremspring af indtil 0,2 m. b. bånd, vinduesindfatninger, sålbænke, skilte og lign. kan udføres med et fremspring af indtil 0,15 m. c. lyskasser kan udføres med et fremspring af indtil 0,65 m inclusive vange, når der mellem lyskassens forreste kant og fortovets yderkant bliver en afstand af mindst l,25 m. Lyskassens bund må ikke føres længere end l m ned under terrænets niveau og ikke længere ned end l m over kældergulvet. Lyskassen skal afdækkes med rist eller, såfremt kommunalbestyrelsen forlanger det, prismeglas eller lign. d. bygningsfundamenter kan udføres med et fremspring af indtil: 0,35 m, når fundamentets overkant ligger mindst 0,5 m under fortovets mveau, 0,6 m når fundamentets overkant ligger mindst l,25 m under fortovets mveau, 0,8 m, når fundamentets overkant ligger mindst 2 m under fortovets mveau, e. sokler. og facadebeklædninger kan udføres med et fremspring af indtil O, 15m, f. indgangspartier, søjler, pilastre og lign. kan udføres på nærmere i hvert enkelt tilfælde fastsatte vilkår. g. udvendige trapper med opadgående eller ~edadgående løb kan udføres med et fremspring af indtil 0,4 m, såfremt der mellem trappens forreste kant og fortovets yderkant bliver en afstand af mindst l,25 m,

43 3. Bebyggelsens højde- og afstandsforhold Bygningsfremspring 41 h. altaner, hvis underside er hævet mindst 2,8 m over fortovet, kan udføres med et fremspring af indtil l,25 m på veje med en bredde af over 10 m, jfr. endvidere pkt. k, i. karnapper, hvis underside er hævet mindst 2,8 m over fortovet, kan udføres med fremspring af indtil l m på veje med en bredde af over lo m, jfr. endvidere pkt. k. Karnappers bredde i facadelinien må sammenlagt ikke udgøre mere end 1 /3 af den pågældende facades længde, j. udhængstage, skilte og markiser, hvis underside er hævet mindst 2,8 m over fortov, kan udføres med et fremspring over fortov af indtil 2m på veje med en bredde over 12m, jfr. endvidere pkt. k og l, k. de i pkt. h, i og j omhandlede altaner, karnapper, udhængstage, skilte og markiser skal holdes i en afstand fra fortovets yderkant af mindst l m, hvis deres højde over fortovet ikke er mindst 4,5 m ved veje med omnibuskørsel eller lign., og mindst 4 m ved andre veje, l. ved opsætning af skilte samt markiser af lettere konstruktion over forretningsfacader kan det i pkt. j angivne højdemål over fortov nedsættes fra 2,8 m til 2,2 m. Kommunalbestyrelsen kan til enhver tid forlange, at sådanne skilte og markiser hæves eller fjernes, m. udhængsskabe, udstillingsskabe, automater og lign. kan udføres med et fremspring på indtil 0,3 m udover fortov. Kommunalbestyrelsen kan til enhver tid forlange, at sådanne skabe m.v. fjernes. Stk. 2. Når færdselsforholdene eller hensyn til brandredning taler derimod, kan kommunalbestyrelsen modsætte sig anbringelsen af de i stk. l, c- m angivne bygningsdele m.v. eller stille særlige vilkår for anbringelsen. Bestemmelsen gælder også for bygningsdele, der anbringes under terræn, når hensynet til fremføring af underjordiske ledninger, kabler m.v. taler derimod. Stk. 3. Porte og døre må ikke indrettes til at kunne åbnes ud over en grunds grænselinie mod vej ( vejudvidelseslinie) eller i øvrigt ud over færdselsarealer. Skodder og vinduer m.v., der indrettes til at kunne

44 3. Bebyggelsens højde- og afstandsforhold Bygningsfremspring 42 åbnes som anført foran, skal have underkanten hævet mindst 2,2 m over terræn. Stk. 4. Uanset bestemmelserne i stk. 1-3 skal tilladelse til anbringelse af fremspringende bygningsdele ved hovedlandeveje og landeveje indhentes fra vedkommende vejbestyrelse, medmindre andet fremgår af lovgivningen om veje.

45 Kapitel 4. Bygningers indretning Almene krav l Fælles adgangsveje Almene krav Stk. l. Bygninger skal udformes og indrettes på en sådan måde, at der under hensyn til deres anvendelse opnås tilfredsstillende forhold med hensyn til sikkerhed og sundhed. 4.2 Fælles adgangsveje Almene krav Stk. l. Til hver boligenhed eller anden enhed (lejlighed eller lokale) skal der være adgang direkte fra det fri eller ad fælles adgangsvej fra det fri. Fælles adgangsveje skal udføres i overensstemmelse med bestemmelserne i dette afsnit. Stk. 2. Med hensyn til kravene til fælles adgangsveje som også er flugtveje henvises til bestemmelserne i 6.5. og Stk. 3. Bestemmelserne om fælles adgangsveje er gældende for gange, ramper og trapper såvel inde i som uden på bygningen, herunder udvendig adgangsvej til kælder. Stk. 4. Fra indgang (hoveddør) skal der i niveau med adgangsarealet umiddelbart uden for bygningen være adgang til boligenheder og andre enheder i bygningens stueetage og til eventuelle elevatorer. Adgangen kan ske ad rampe. Stk. 5. Ved ombygning, jfr. l. l., stk. 2, skal indgangsforholdene og adgangen til elevator udføres under størst mulig hensyntagen til personer, hvis bevægelses- og orienteringsevne er nedsat. Stk. 6. I bygninger, hvor der installeres elevator, skal der fra hver boligenhed og anden enhed være adgang til en elevator udført mindst

46 4. Bygningers indretning Fælles adgangsveje 44 som klasse l/630 elevator jfr. l. del af DS 1125 om personelevatorer. Afsættes der plads til og forberedes installation af elevator, gælder kravet afsætningen og forberedelsen. Stk. 7. Fælles adgangsveje skal indrettes på en sådan måde, at de i deres fulde bredde kan passeres uhindret. Den foreskrevne fri bredde må ikke formindskes af installationer eller inventar o.lign. Stk. 8. Døre i fælles adgangsveje skal have en bredde på mindst 9 M, jfr. DS 1028 Indvendige, enfløjede døre, og skal placeres således, at der er en mindst 0,3 m bred, fri plads ved siden af døren modsat dens hængselsside. Højden af dørtrin må højst være 25 mm. Stk. 9. Fælles adgangsveje skal forsynes med Iysinstallation. Om installationens udførelse henvises til stærkstrømsreglementet Gange og ramper Stk. l. Gange i fælles adgangsveje, herunder altangange, luftsluser og forrum, j fr , og plads foran elevatorer samt ramper og reposer, skal have en fri bredde på mindst 1,3 m. Stk. 2. I gange m.m. skal højdeforskelle på indtil 0,35 m udlignes med ramper. Stk. 3. Ovenfor og ved foden af en rampe skal der være en vandret plads eller repos. Ramper med en hældning på mere end l :25, der udligner højdeforskelle på mere end 0,6 m, skal forsynes med reposer for hver 0,6 m stigning. Reposer skal være mindst l,3 m lange i færdselsretningen. Stk. 4. Ramper må ikke udføres med større hældning end 1:20. Når særlige forhold gør sig gældende, kan kommunalbestyrelsen dog tillade en hældning op til l: 12. Stk. 5. Gange og ramper m.m. skal sikres med værn eller på anden betryggende måde og forsynes med håndlister, j fr

47 4. Bygningers indretning Fælles adgangsveje Trapper Stk. l. Trapper i fælles adgangsveje skal have en fri bredde på mindst l m. I tofamiliehuse med 2 selvstændige beboelseslag kan trapper udføres med en fri bredde på mindst 0,9 m. Den fri bredde måles vandret mellem håndlisterne eller - hvor der kun er håndliste i den ene side- mellem væg, spindel el.lign. og håndliste. Stk. 2. Ved ombygning, jfr. l. l., stk. 2, kan trapper udføres med en fri bredde, der er mindre end l m, dog ikke mindre end 0,9 m. Stk. 3. Den fri højde over trapper skal være mindst 2m. Højden måles over ganglinien, jfr. stk. 5 og 6. Stk. 4. Forholdet mellem en trappes grund og stigning skal være således, at trappen er god at gå på. Stigningen må ikke være større end 180 mm. Stk. 5. På ligeløbstrapper og kvart- og halvsvingstrapper må grunden ikke være mindre end 280 mm. I beboelsesbygninger kan trapperne dog udføres med en grund, der ikke er mindre end 250 mm. Grunden måles i ganglinien midt i trappens fri bredde, dog højst 0,5 m fra den indre håndliste. Stk. 6. På spindel- og vindeltrapper må grunden ikke være mindre end 200 mm målt i en ganglinie 350 mm fra den indre håndliste eller spindelen. Stk. 7. Begreberne fri højde, ganglinie, grund og stigning refererer til DS 1107, om terminologi for trapper. Stk. 8. Trapper i fælles adgangsveje skal sikres med værn eller på anden betryggende måde og forsynes med håndlister, jfr Værn og håndlister m v Stk. l. Ved altangange og luftsluser skal højden af værnet være mindst 1,2 m.

48 4. Bygningers indretning Fælles adgangsveje l Beboelsesbygninger 46 Stk. 2. Ved trapper og ramper skal højden af værnet være mindst 0,8 m målt over trinforkanter og ramper og mindst 0,9 m over trappereposer. Ved trapper med bredere lysning end 0,3 m skal højden af værnet forøges passende. Stk. 3. Vinduer og andre åbninger til det fri, der ikke er hævet mindst 0,8 m over gulv, trin eller reposer, skal sikres med værn. Stk. 4. Åbninger i værn skal være således udformet, at børn sikres på betryggende måde. Lodrette åbninger må højst være 120 mm brede. Stk. 5. Glasdøre og glaspartier i og ved døre skal udføres af splintsikkert materiale og afmærkes tydeligt eller afskærmes. Stk. 6. Trapper og ramper med en hældning på mere end l :25 skal forsynes med håndlister i begge sider. Særligt brede trapper og ramper skal opdeles med håndlister med højst 2 m afstand. I beboelsesbygninger kan trapper forsynes med håndliste i kun en side, når afstanden mellem håndlisten og væg, spindel ell. lign. er mindre end 1,1 m. Stk. 7. Håndlister skal være nemme at gribe om og holde fast i og skal anbringes i en højde af mindst 0,8 m over ramper, trinforkanter på trapper samt reposer. Stk. 8. Ved fælles adgangsveje, der afviger fra det normale, kan kommunalbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde skærpe kravene i stk Beboelsesbygninger Etage- og rumhøjder Stk. l. I beboelsesbygninger, som efter 5.1. skal modulprojekteres, skal etagehøjden være 28M, jfr. DS 1000 om højdemål i normaletager i etageboligbyggeri. I kælderetagen skal etagehøjden være mindst 2,6 m. Hvor etagehøjden i øverste etage ikke kan bestemmes, skal rumhøjden i beboelsesrum og køkkener være mindst 2,5 m. Stk. 2. I andet etageboligbyggeri end det i stk. l nævnte skal rumhøjden i beboelsesrum og køkkener være mindst 2,5 m.

49 4. Bygningers indretning Beboelsesbygninger 47 Stk. 3. Ved ombygning jfr. 1.1., stk. 2, kan beboelsesrum og køkkener udføres med en rumhøjde, der er mindre end 2,5 m, dog ikke mindre end 2,3 m. Stk. 4. I enfamiliehuse (herunder dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lign.) skal rumhøjden i beboelsesrum og køkkener være mindst 2,3 m. Stk. 5. Rumhøjden i baderum og wc-rum skal være mindst 2,3 m. Forsynes rummet med mekanisk ventilation; kan rumhøjden nedsættes til 2,1 m. I badstuer (sauna'er) kan rumhøjden nedsættes till,9 m. Stk. 6. I andre rum end de i stk. 2, 3, 4 og 5 nævnte skal rumhøjden være mindst 2,1 m, medmindre kommunalbestyrelsen forlanger andet. Stk. 7. Rumhøjden måles som den frie, lodrette afstand mellem gulv og loft. Er loftet ikke plant eller vandret, måles rumhøjden som en gennemsnitshøjde. Ved beregningen heraf medregnes kun frie højder på 2 m og derover. Stk. 8. I tagetager skal der i beboelsesrum og køkkener med skråvægge være den foreskrevne rumhøjde over mindst halvdelen af det foreskrevne gulvareal, j fr , stk. 5 og 6. Rumindholdet skal være mindst 15 m 3. Ved beregningen af det foreskrevne gulvareal og rumindholdet medregnes den del af rummet, hvor den frie højde er l m og derover. Stk. 9. Indskudte etager i beboelsesrum kan udføres med lavere rumhøjde end krævet for beboelsesrum, når gulvarealet højst er 4,5 m 2 Ved beregningen af gulvarealet medregnes det areal, hvorover den fri højde er l m og derover Beboelseslejligheder Stk. l. En beboelseslejlighed, herunder et enfamiliehus, skal være udformet på en sådan måde og de enkelte rum have en sådan størrelse og udformning, at både lejligheden som helhed og de enkelte rum er hensigtsmæssige under hensyn til den tilsigtede brug. Kommunalbe-

50 4. Bygningers indretning Beboelsesbygninger 48 styrelsen kan kræve dokumentation for, at kravene er opfyldt, f.eks. redegørelse for møbleringsmulighederne. Stk. 2. En beboelseslejlighed skal være orienteret på en sådan måde, at den får sollys i rimeligt omfang. Stk. 3. En beboelseslejlighed skal mindst indeholde et beboelsesrum, et køkken og et bade- og wc-rum. Stk. 4. En beboelseslejlighed skal indeholde opbevaringsplads for rengøringsredskaber m.m. samt plads til overtøj. Herudover skal der være faste garderobeskabe, skabsrum eller plads til løse skabe med en kapacitet svarende til 0,6 m bøjlestang pr. beboelsesrum og køkken. Stk. 5. I eller uden for en beboelseslejlighed skal der være mulighed for vask og tørring af tøj. Stk. 6. I eller uden for beboelseslejligheder skal der være indrettet opbevaringsplads i passende omfang for ting, som ikke er i daglig brug og for cykler, knallerter, barnevogne m.m. Ved fritliggende enfamiliehuse er det tilstrækkeligt, at der på grunden er plads til at opføre et udhus ell. lign. til opbevaring af de nævnte ting. Stk. 7. En beboelseslejlighed skal indeholde mindst et beboelsesrum med et gulvareal på mindst 18 m 2 Stk. 8. En beboelseslejlighed, der indrettes i et kollegium, skal indeholde mindst et beboelsesrum med et gulvareal på mindst 12m 2 ( 15 m 2 når der indrettes kogeniche i rummet). I 2-rums lejligheder kan dette krav fraviges, når gulvarealet i de to beboelsesrum tilsammen er mindst 19 m 2 (henholdsvis 22 m 2 ). Stk. 9. Ved ombygning, j fr. l. l., stk. 2, af beboelseslejligheder med to beboelsesrum kan det i stk. 7 nævnte beboelsesrum udføres med mindre gulvareal end 18 m 2, når de to rum har et samlet gulvareal på mindst 24 m 2.

51 4. Bygningers indretning Beboelsesbygninger 49 Stk. 10. Ved ombygning, jfr. 1.1., stk. 2, af beboelseslejligheder med mere end to beboelsesrum kan det i stk. 7 nævnte beboelsesrum udføres med mindre gulvareal end 18 m 2, dog ikke mindre end 15 m 2 Stk. 11. Forstue og lignende adgangsrum i en beboelseslejlighed skal have en fri længde og bredde på mindst l,3 m. Gange skal have en fri bredde på mindst l,3 m, men kan dog udføres med en bredde på mindst l m, såfremt der ikke er døre i gangenes sider, herunder skabsdøre. Stk. 12. Ved ombygning, jfr. 1.1., stk. 2, kan forstuer, lignende adgangsrum og gange udføres med en bredde, der er mindre end l,3 m, dog ikke mindre end l m. Stk. 13. Mindst en dør i hvert rum i en beboelseslejlighed skal have en bredde på mindst 9 M, jfr. DS 1028 om indvendige, enfløjede døre. Det samme gælder adgangsdøre til lejligheden, samt terrasse- og altandøre. Stk. 14. Ved ombygning, jfr. 1.1., stk. 2, kan de i stk. 13 nævnte døre udføres med en bredde, der er mindre end 9 M, dog ikke mindre end en fri bredde på 0,7 m. Stk. 15. Vinduer skal være anbragt og indrettet på en sådan måde, at der bliver forsvarlig adgang til vinduespudsning Beboelsesrum og køkkener Stk. l. Beboelsesrum og køkkener må ikke have gulvet beliggende under det omgivende terræn. Under hensyn til særlige terrænforhold kan dette krav fraviges, hvis gulvet er beliggende over terræn langs mindst en vinduesvæg. Stk. 2. Beboelsesrum og køkkener skal have vindue til det fri med et vindueskarmlysningsareal på mindst 10 pct. af rummets gulvareal. Hvor der anvendes ovenlysvindue, kan det foreskrevne karmlysningsareal nedsættes til 7 pct. Hvor lysforholdene er mindre gode, kan kommunalbestyrelsen kræve vindueskarmlysningsarealet forøget eller lysforholdene forbedret på anden måde. 4 Bygningsreglement

52 4. Bygningers indretning Beboelsesbygninger 50 Stk. 3. Med hensyn til vinduer som redningsåbninger henvises til bestemmelserne i 6.6., og Stk. 4. Beboelsesrum og køkken skal normalt, uanset forbindelse til andre rum, have adgang fra forstue, gang eller lign. Soverum må ikke have eneste adgang fra andet soverum og må ikke være gennemgangsrum til andre beboelsesrum. Stk. 5. Beboelsesrum og køkkener skal have et gulvareal på mindst 7 m 2. Arealet af faste skabe, som findes i og hører til rummet kan medregnes. Stk. 6. Ved ombygning, j fr. l. l., stk. 2, kan beboelsesrum og køkkener udføres med et gulvareal, der er mindre end 7 m 2 dog ikke mindre end 6 m 2 under forudsætning af, at rumfanget er mindst 15 m 3 Stk. 7. I beboelseslejligheder med kun et beboelsesrum og i lejligheder, der indrettes i et kollegium, kan køkken indrettes med et mindre gulvareal og rumindhold end angivet i stk. 5 og 6 eller indrettes som kogeniche. Kogenichen kan indrettes i forstue eller lign. rum med et gulvareal på mindst 3 m 2 eller i lejlighedens beboelsesrum. Stk. 8. Beboelsesrum skal have en bredde på mindst 2,2 m. Stk. 9. Køkkener skal forsynes med køkkenbord med arbejdsplads og vask og med plads til anbringelse af komfur eller tilsvarende teknisk udstyr. Endvidere skal der være opbevaringsplads for køkkenredskaber, service og kolonialvarer. I kogenicher skal kogeinstallationer være elektriske. Stk. 10. I køkkener skal der være afsat plads til køleskab eller kølesvaleskab. I beboelseslejligheder med 3 beboelsesrum og derover skal der være plads til skab med et volumen på mindst 200 l. Endvidere skal der være afsat plads til opvaskemaskine og - eventuelt i et andet egnet rum - til dybfryser med et volumen på mindst l 00 l.

53 4. Bygningers indretning Beboelsesbygninger 51 Stk. 11. I køkkener skal der være en fri afstand på mindst l,l m ud for arbejdspladser og opbevaringspladser. I rum med skråt loft skal der være en fri højde på mindst 2 m ved forkant af arbejdspladser og opbevaringspladser. Stk. 12. Ved ombygning, jfr. l. l., stk. 2 kan køkkener indrettes således, at den fri afstand ud for arbejdspladser og opbevaringspladser bliver mindre end l, l m, når rummet indrettes hensigtsmæssigt under hensyn til brugen. Stk. 13. Med hensyn til elektrisk installation i køkkener henvises til Fællesregulativet for tilslutning af elektriske installationer og brugsgenstande udgivet af Danske Elværkers Forening Bad og wc Stk. l. I rum med wc skal der være håndvask. Stk. 2. Mindst et rum med wc skal have adgang fra forstue, gang eller lign. Stk. 3. Mindst et rum med wc og bad skal være udformet og indrettet således, at der er en fri afstand på mindst 1,1 m ud for håndvask, wc, badekar, bruseplads og bidet. Stk. 4. Ved ombygning, jfr stk. 2, kan rum med wc og bad udformes og indrettes således, at den fri afstand ud for håndvask, wc, badekar, bruseplads og bidet bliver mindre end l, l m, når rummet indrettes hensigtsmæssigt under hensyn til brugen. Stk. 5. Rum med wc må ikke have direkte adgang fra opholdsstue, spiseplads eller køkken. Stk. 6. I beboelseslejligheder med kun et beboelsesrum kan adgang til rum med wc ske fra beboelsesrum eller forstue, selv om der er indrettet kogeniche heri. 4*

54 4. Bygningers indretning Beboelsesbygninger l Andre bygninger end beboelsesbygninger Trapper og værn ved altaner Stk. l. Trapper inden for beboelseslejligheder skal have en fri bredde på mindst 0,8 m. Den fri højde over trapperne skal være mindst 2 m over ganglinien midt i trappens fri bredde. Stk. 2. Indvendige kældertrapper i enfamiliehuse skal have en fri bredde på mindst 0,7 m. Den fri højde over trapperne skal være mindst 1,9 m over ganglinien midt i trappens fri bredde. Stk. 3. Indvendige trapper skal have en stigning, der ikke må være større end 210 mm og en grund, der ikke må være mindre end 210 mm i ganglinien midt i trappens fri bredde. Stk. 4. Udvendig trappe, der fører til en enkelt beboelseslejlighed, herunder udvendig kældertrappe til et enfamiliehus, skal have en fri bredde på mindst 0,9 m. Den fri højde over trapperne skal være mindst 2 m over ganglinien midt i trappens fri bredde. Stk. 5. Udvendige trapper skal have en stigning, der ikke må være større end 180 mm og en grund, der ikke må være mindre end 250 mm i ganglinien midt i trappens fri bredde. Stk. 6. Trapper skal i fornøden udstrækning sikres med værn eller på anden betryggende måde og forsynes med håndliste. Stk. 7. Altaner skal forsynes med værn eller rækværk. I etageboligbyggeri skal højden på værn eller rækværk på altaner være mindst l m, og åbninger i værnet skal være i overensstemmelse med bestemmelserne i , stk Andre bygninger end beboelsesbygninger Almene krav Stk. l. I det omfang andre bygninger kan sidestilles med beboelsesbygninger, finder bestemmelserne i 4.3. om beboelsesbygningers indretning anvendelse på disse bygninger. Bestemmelserne i 4.3. finder ligeledes anvendelse, når de efter kommunalbestyrelsens skøn stem-

55 4. Bygningers indretning Andre bygninger end beboelsesbygninger 53 mer med de krav, som må opfyldes under hensyn til bygningernes anvendelse. Stk. 2. I bygninger, hvori der indrettes arbejdssteder, som er omfattet af lov om arbejdsmiljø, skal arbejdsrum indrettes i overensstemmelse med kravene i , og der skal indrettes spiserum, wc-rum, baderum og vaskeplads samt omklædningsrum i overensstemmelse med bestemmelserne i Disse rum skal kunne opvarmes. Stk. 3. Bygninger, som ikke er omfattet af bestemmelserne i 4.3. eller af stk. l og 2, skal indrettes i overensstemmelse med de sikkerheds- og sundhedsmæssige krav, som kommunalbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde stiller til bygningernes indretning. Stk. 4. På de etager i en bygning, hvor der indrettes wc-rum, som er offentlig tilgængelige eller er til brug for andre personer end de i bygningen beskæftigede, skal mindst et af disse rum have adgangsforhold og være indrettet, så det kan anvendes af personer i kørestol. Stk. 5. Ved ombygning, jfr. l. l., stk. 2, skal wc-rum som nævnt i stk. 4 indrettes under størst mulig hensyntagen til personer, hvis bevægelsesog orienteringsevne er nedsat Arbejdsrum Stk. l. Arbejdsrum (lokaler) skal udformes således, at der i rummene kan indrettes hensigtsmæssigt placerede arbejdspladser, velordnede færdselsveje og plads til råvarer og færdigvarer. Stk. 2. Arbejds- og færdselsarealer, der er hævet over tilstødende arealer, skal omgives med værn i fornødent omfang. Stk. 3. Arbejdsrum skal have et gulvareal på mindst 7 m 2 og rumhøjden i arbejdsrum skal være så stor, at ethvert arbejde, der udføres i rummet, kan foregå på betryggende måde. Rumhøjden skal dog mindst være 2,5 m.

56 4. Bygningers indretning Andre bygninger end beboelsesbygninger 54 Stk. 4. I arbejdsrum, hvor der forekommer stærk udvikling af hede, fugtighed, støv, røg m.v. eller forekommer giftige eller eksplosive luftarter, kan rumhøjden kræves forøget efter arbejdstilsynets bestemmelser. Stk. 5. Arbejdsrum skal have et rumindhold på mindst 12m 3 for hver person, der er beskæftiget i rummet. Såfremt der i et arbejdsrum forekommer et betydeligt antal personer, som ikke er beskæftigede i rummet, skal rumindholdet forøges svarende til disse personers antal. Kommunalbestyrelsen kan med arbejdstilsynets godkendelse tillade rumindholdet nedsat, når der etableres effektiv mekanisk ventilation af rummet, dog ikke under 8 m 3 pr. person. Stk. 6. Ved beregning af rumindholdet medregnes kun de dele af rummet, hvor det under hensyn til loftshøjden er tilladt at indrette arbejdspladser. Ved beregningen skal endvidere tages hensyn til, om rumindholdet indskrænkes væsentligt af maskiner, inventar og oplagrede genstande m.v. Den del af rummet, der ligger mere end 4 m over gulvet, medregnes ikke ved beregningen af rumindholdet. Stk. 7. Arbejdsrum skal have en sådan tilgang af dagslys, at rummene er vel belyste. Vinduer skal udføres, placeres og evt. afskærmes således, at solindfald gennem dem ikke medfører overophedning af arbejdsrummene. Stk. 8. Arbejdsrum skal forsynes med vinduer, der er anbragt således, at personer i rummet kan se ud på omgivelserne. Stk. 9. Kommunalbestyrelsen kan med arbejdstilsynets godkendelse tillade, at kravet om dagslystilgang fraviges, når opfyldelse af kravet vil betyde en afgørende ulempe for virksomhedens drift, f.eks. hvor produktionens art ikke tillader dagslys Spiserum Stk. l. Spiserum skal placeres bekvemt i forhold til arbejdspladser.

57 4. Bygningers indretning Andre bygninger end beboelsesbygninger 55 Stk. 2. Gulvarealet i spiserum skal være mindst l m 2 pr. person, der samtidig benytter rummet, dog mindst 7 m 2. Stk. 3. Rumhøjden i spiserum skal være mindst 2,2 m. I spiserum til mere end 50 personer skal rumhøjden være mindst 2,5 m. Stk. 4. Spiserum skal have dagslysadgang i fornødent omfang. Stk. 5. Spiserum skal forsynes med vinduer, der er anbragt således, at personer i rummet kan se ud på omgivelserne WC-rum Stk. l. Wc-rum skal placeres bekvemt i forhold til arbejdsrum, spiserum og omklædningsrum. Ved virksomheder med stærk varmeudvikling skal wc-rum placeres således, at adgangen kan ske uden at passere det fri. Stk. 2. Adgang fra arbejdsrum til wc-rum skal ske gennem et forrum. Stk. 3. Spiserum må ikke have direkte adgang til wc-rum eller forrum til wc-rum. Stk. 4. Der skal indrettes særskilte wc'er for mænd og kvinder, med mindre hver enkelt wc anbringes i selvstændigt rum med forrum uden urinaler. Forrum kan være fælles for flere wc-rum. Stk. 5. Der skal indrettes mindst l wc for hver 15 beskæftigede. Indrettes der urinaler for mænd, skal der kun indrettes l wc for hver 20 mænd. Antallet af urinaler skal i så fald være mindst l for hver 20 mænd. Stk. 6. I kontor- og administrationsbygninger skal på de etager, hvor der indrettes wc-rum, mindst et af disse rum have adgangsforhold og være indrettet, så det kan anvendes af personer i kørestol.

58 4. Bygningers indretning Andre bygninger end beboelsesbygninger 56 Stk. 7. Ved ombygning, jfr. l. l, stk. 2, skal wc-rum som nævnt i stk. 6, indrettes under størst mulig hensyntagen til personer, hvis bevægelsesog orienteringsevne er nedsat. Stk. 8. Gulvarealet i wc-rum skal være mindst l m 2 Stk. 9. Rumhøjden i wc-rum skal være mindst 2,2 m. I rum med skråt loft skal der være en fri højde på mindst 2 m ved wc-skålen. Stk. 10. WC-rum eller forrum hertil skal forsynes med håndvask Baderum og vaskeplads Stk. l. Hvor baderum skal indrettes på grund af arbejdets art, skal der være mindst l brusebad for hver 10 beskæftigede. Stk. 2. Brusebade skal placeres i direkte forbindelse med omklædningsrum og skal forsynes med forrum med plads til ophængning af tøj mm. Stk. 3. Der skal indrettes wc-rum i forbindelse med baperum. Stk. 4. Rumhøjden skal være mindst 2,2 m. I rum med skråt loft skal der være en fri højde på mindst 2 m ved forkant af vaskeindretninger. Stk. 5. Ved snavset og sundhedsfarligt arbejde skal der i en erhvervsvirksomhed være mindst l håndvask for hver 3 beskæftigede. Ved kontorarbejde skal der være mindst l håndvask for hver 10 beskæftigede. I øvrigt skal der være mindst l håndvask for hver 5 beskæftigede. Håndvaske, der er anbragt i wc-rum eller i et aflåseligt forrum. medregnes ikke i antallet af håndvaske. Stk. 6. Hver vaskeplads skal have en bredde af mindst 0,6 m. Ud fm vaskeplads skal der være en mindste fri afstand på l,2 m Omklædningsrum Stk. l. Omklædningsrum skal placeres bekvemt i forhold til arbejdsstederne og i forhold til vaske- og baderum.

59 4. Bygningers indretning Andre bygninger end beboelsesbygninger 57 Stk. 2. Gulvarealet i omklædningsrum skal være mindst l m 2 person. pr. Stk. 3. Rumhøjden i omklædningsrum skal være mindst 2,2 m.

60 Kapitel 5. Konstruktive bestemmelser Modulprojektering l Udførelse af bygningskonstruktioner Modulprojektering Stk. l. Nedennævnte bygninger skal modulprojekteres i overensstemmelse med DS 1010 om modulkoordinering for byggeriet og DS om planlægningsmodul: a. Beboelsesbygninger med mindst 2 selvstændige beboelseslag og mindst 4 boligenheder, jfr. i øvrigt , stk. l, b. Plejehjem og kollegier, c. Kontor- og administrationsbygninger, d. Skolebygninger. Stk. 2. Ved ombygning eller ændring af bestående bebyggelse finder bestemmelserne i stk. l kun anvendelse, når de bestående bygninger er modulprojekterede. 5.2 Udførelse af bygningskonstruktioner Almene krav Stk. l. Byggearbejder skal udføres af gode og til formålet holdbare og velegnede materialer og på en teknisk og håndværksmæssig forsvarlig måde, således at der opnås tilfredsstihende forhold i sikkerheds- og sundhedsmæssig henseende. Stk. 2. Bygningskonstruktioner skal dimensioneres således, at de kan modstå de normalt forekommende statiske og dynamiske påvirkmnger. Stk. 3. Fundering skal ske til frostfri dybde og bæredygtig bund eller på anden måde, der sikrer mod skader som følge af bevægelser i jordbunden.

61 5. Konstruktive bestemmelser Udførelse af bygningskonstruktioner 59 Stk. 4. Bygningskonstruktioner skal udføres således, at bygninger sikres mod indtrængen af rotter. Stk. 5. Tage med en taghældning på 35 og derunder og ovenlys i sådanne tage skal udføres således, at der opnås tilfredsstillende sikkerhed mod gennemtrædning for personer, der færdes på taget. Stk. 6. Ved udførelse af bygningskonstruktioner skal der træffes de foranstaltninger, som under hensyntagen til de klimatiske forhold er nødvendige for en forsvarlig udførelse. Underlag for kloak- og drænledninger, fundamentskonstruktioner m.v. skal holdes frostfrie. Stk. 7. Bygningskonstruktioner skal i opførelsesperioden beskyttes mod skadelig klimatisk påvirkning, og stabiliteten skal sikres på betryggende måde. Midlertidige konstruktioner såsom forskallinger, afstivninger m.v. skal have tilstrækkelig styrke og i øvrigt være udført i overensstemmelse med kravene i dette afsnit Dimensionering af konstruktioner Stk. l. Kravene i stk. 2 anses for opfyldt, når bygningskonstruktioner dimensioneres og udføres på grundlag af Dansk Ingeniørforenings normer for bygningskonstruktioner: DS 409 Sikkerhedsbestemmelser for konstruktioner, DS 410 Last på konstruktioner, DS 411 Betonkonstruktioner, DS 412 Stålkonstruktioner, DS 413 Trækonstruktioner, DS 414 Murværk, DS 415 Fundering, DS 417 S ve j s te lagertanke af stål til brandfarlige væsker, DS 419 AI uminiumskonstruktioner, DS 420 Letbeton, DS 438 Blokmurværk, DS 446 Tyndpladekonstruktioner. Der kan afviges fra normerne, når det over for kommunalbestyrelsen dokumenteres, at afvigelsen er forsvarlig.

62 5. Konstruktive bestemmelser Udførelse af bygningskonstruktioner 60 Stk. 2. Dimensionering og udførelse kan endvidere ske i overensstemmelse med forskrifter og anvisninger godkendt af boligministeriet. Stk. 3. Dimensionering kan under forudsætning af kommunalbestyrelsens godkendelse af forsøgsbetingelser m.m. ske på grundlag af funktionsprøvning. Stk. 4. Om dimensionering og udførelse af konstruktioner i forbindelse med sikringsrum henvises til indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 135 af 21. aprill975 som ændret ved bekendtgørelse nr. 170 af 11. april Stk. 5. Letbetonelementer og bloksten skal godkendes af boligministeriet eller være omfattet af en af boligministeriet godkendt kontrolordning. Stk. 6. Garager, carporte, overdækkede terrasser, udhuse, drivhuse og lign. bygninger til udhusformål med et areal på indtil 50 m 2 kan udføres uden at styrke og stabilitet er eftervist ved beregning Formaldehydafgivelse fra materialer Stk. l. Spånplader, krydsfinerplader og lignende plader, hvori indgår lim, der afspalter formaldehyd, må ved prøvning i klimakammer højst afgive så meget formaldehyd, at ligevægtskoncentrationen ikke overstiger O, 15 mg/m 3 luft. Stk. 2. Foreligger der ikke dokumentation for, at det i stk. l anført~ krav er opfyldt, må der kun anvendes plader, hvis indhold af fri formaldehyd ikke overstiger 25 mg/100 g tørstof af pladen. Når pladerne indgår i vægge, lofter, gulve, døre og fast inventar, skal de desuden undergives en behandling, som er godkendt af boligministeriet. Behandling kan undlades, når pladerne anvendes i rum, der ikke tjener til ophold for mennesker. Stk. 3. Pladerne skal være omfattet af en af boligministeriet godkendt kontrolordning, som skal sikre, at de i stk. l og 2 nævnte grænseværdier overholdes.

63 5. Konstruktive bestemmelser Byggepladsens indretning Byggepladsens indretning Stk. l. Ved indretning af byggepladser skal træffes alle nødvendige foranstaltninger til modvirkning af gener på de omkringliggende grunde, herunder offentlige og private vej- og fortovsarealer. Stk. 2. Indkørsel til og kørebaner på byggeplads skal være befæstet på forsvarlig måde og holdes i forsvarlig stand. Parkerings- og oplagspladser skal etableres på hensigtsmæssig og forsvarlig måde. Stk. 3. Bygninger til oplagring, materialetilvirkning m.v. i forbindelse med byggearbejdets udførelse samt bygninger til ophold for de ved byggearbejdet beskæftigede skal udføres forsvarligt og indrettes hensigtsmæssigt.

64 Kapitel 6. Brandforhold Almene krav l Brandtekniske begreber Almene krav Stk. l. Enhver bygning skal udføres og indrettes på en sådan måde og af sådanne materialer, at den under hensyn til anvendelse og beliggenhed giver tilfredsstillende tryghed mod brand for personer, der opholder sig i bygningen, herunder forsvarlige muligheder for redning af mennesker og for slukningsarbejde, samt mod brandspredning til bebyggelse og virksomheder såvel på egen som på de omliggende grunde. Stk. 2. For de bebyggelsesformer, som er omtalt i , anses kravene i stk. l til brandsikkerhed for opfyldt, såfremt bygningerne, opføres og indrettes i overensstemmelse med bestemmelserne i de pågældende afsnit. Stk. 3. For bygninger, som ikke er omfattet af bestemmelserne i , finder disse anvendelse i det omfang, bygningerne kan sidestilles med de nævnte bygninger med hensyn til brandcellestørrelser, brandbelastning, udgangsforhold, slukningsmuligheder m.v. Stk. 4. Bygninger, som ikke er omfattet af bestemmelserne i , og som heller ikke kan sidestilles hermed, skal udføres i overensstemmelse med de brandmæssige krav, som kommunalbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde stiller til bygningens indretning ud fra dens anvendelse for at opnå den i stk. l anførte brandsikkerhed. Stk. 5. Om brandfarlige virksomheder m.v. henvises til brandlovgivningens bestemmelser. 6.2 Brandtekniske begreber Stk. l. De brandtekniske betegnelser for byggematerialer og byg-

65 6. Brandforhold Brandtekniske begreber 63 ningsdele refererer til følgende Danske Standarder vedrørende brandtekniske klassifikationer: DS Bygningsdele eksklusive døre, modstandsevne mod brand, DS Døre, modstandsevne mod brand, DS Byggematerialer, ubrændbarhed, DS Tagdækninger, DS Gulvbelægninger, DS Byggematerialer, klasse A og klasse B materialer, DS Beklædninger, klasse l og klasse 2 beklædninger, Stk. 2. Temperaturstabil mineraluld og tagelement med kort kollapstid er defineret i Dantest-metoder nr /01 og /01 udgivet af Dansk Institut for Prøvning og Justering. Stk. 3. Ved vandfyldte slangevinder forstås slangevinder, der udføres i overensstemmelse med Dansk Brandværns-Komites brandtekniske vejledning nr. 15. Stk. 4. Ved varslingsanlæg forstås anlæg, der udføres i overensstemmelse med Dansk Brandværns-Komites brandtekniske vejledning nr. 24. Stk. 5. Ved automatiske sprinkleranlæg forstås anlæg, der udføres, kontrolleres og vedligeholdes i overensstemmelse med DS 431, Dansk Ingeniørforenings norm for automatiske sprinkleranlæg i bygninger og med forskrifter for automatiske sprinkleranlæg udfærdiget af Dansk Forening for Skadesforsikring. Automatiske sprinkleranlæg skal udføres med alarmafgivelse til brandvæsenet. Stk. 6. Ved automatiske brandalarmeringsanlæg forstås anlæg, der udføres, kontrolleres og vedligeholdes i overensstemmelse med forskrifter for sådanne anlæg udfærdiget af Dansk Forening for Skadesforsikring. Automatiske brandalarmeringsanlæg skal udføres med alarmafgivelse til brandvæsenet. Stk. 7. Stigrør til brandslukning, brandventilation samt nødbelysning og panikbelysning skal udføres efter bestemmelserne i 12.5.

66 6. Brandforhold Afstandsforhold 64 Stk. 8. Ved en brandcelle forstås et eller flere rum, som er adskilt fra tilstødende rum eller bygninger ved bygningsdele og -konstruktioner, som mindst svarer til ED-bygningsdel 60. En brandcelle må højst være i 2 etager. Stk. 9. Ved en brandsektion forstås en eller flere brandceller, som er adskilt fra tilstødende sektioner eller bygninger ved bygningsdele og -konstruktioner, som mindst svarer til ES-bygningsdel 60. Stk. 10. Ved brandbelastning forstås den samlede varmemængde i MJ pr. m 2 gulv, der frigøres ved fuldstændig forbrænding af alt brændbart materiale, herunder lagervarer, inventar samt bygningskonstruktioner og -materialer. Stk. 11. De i bilag 4 nævnte eksempler på brandteknisk anvendelige bygningsdele og beklædninger m.v. tilfredsstiller umiddelbart, uden særlig dokumentation de i reglementet opstillede brandtekniske krav. 6.3 Afstandsforhold Stk. l. Bygninger og bygningsdele skal overholde nedennævnte brandmæssige afstande til naboskel og til anden bebyggelse på samme grund samt til vej- og stimidte uanset om bestemmelserne om bebyggelsens højde- og afstandsforhold, jfr. kap. 3, giver mulighed for en mindre bygningsafstand. Stk. 2. De i dette afsnit omhandlede afstande måles vandret uden hensyn til terrænforskelle. Afstandene er mindste fri afstand mellem en bygning eller bygningsdel og naboskel, anden bebyggelse på samme grund samt vej- og stimidte. Stk. 3. Bygninger, der opføres nærmere naboskel, vej- eller stimidte end 2,5 m, skal udføres med brandvæg jfr mod naboskel, vej eller sti. Stk. 4. Bygninger med udvendige overflader mindst som klasse l beklædning skal holdes i en afstand af mindst 2,5 m fra naboskel samt vej- og stimidte.

67 6. Brandforhold Brandvægge og brandsektionsvægge 65 Stk. 5. Bygninger med udvendige overflader, som er ringere end klasse l beklædning, skal holdes i en afstand af mindst 5 m fra naboskel samt vej- og stimidte. Stk. 6. Bygninger, der er udført med tag af strå eller andet let antændeligt materiale, skal holdes i en afstand af mindst 10 m fra naboskel samt vej- og stimidte. Stk. 7. Tagudhæng, vindskeder, lætage over døre samt gesimser og lign. mindre bygningsdele som nævnt i , stk. 2, kan udføres af brændbart materiale i en afstand af 2 m fra naboskel samt vej- og sti midte. Stk. 8. Bygninger på samme grund betragtes som en bygning med hensyn til opdeling i brandceller og brandsektioner samt afstandsforhold, når afstanden mellem bygningerne er mindre end summen af de afstande, de enkelte bygninger skulle have til naboskel 6.4 Brandvægge og brandsektionsvægge Udførelse Stk. l. En brandvæg skal udføres mindst som BS-væg 120 og på en sådan måde, at den under brand bevarer sin stabilitet, uanset fra hvilken side væggen brandpåvirkes. Stk. 2. En brandsektionsvæg skal udføres mindst som BS-væg 60 og med tilsvarende stabilitet som angivet i stk. l. Stk. 3. Brandvægge og brandsektionsvægge skal føres op over taget med en forsvarligt afdækket brandkam af samme konstruktion som den underliggende væg med en højde af mindst 0,3 m målt vinkelret på tagfladen. Murede brandkamme skal have vandrette skifter. Stk. 4. Brandkam kan erstattes med en sikring af tagkonstruktionen langs væggen. Sikringen skal udføres mindst som ED-bygningsdel 60 i en bredde af l m langs væggen eller SS-bygningsdel 60 i en bredde af 0,5 m. Konstruktionen skal være forsvarligt understøttet og fastgjort 5 Bygningsreglement

68 6. Brandforhold Brandvægge og brandsektionsvægge 66 til væggen eller nærmeste spær. V æggen skal udføres i tæt forbindelse med tagdækningen. Stk. 5. Brandkam efter stk. 3 og 4 kan udelades over brandsektionsvægge i l-etages bygninger, hvis tagkonstruktionen ikke indeholder brændbare materialer bortset fra tagdækningen samt lægter og spær. Væggen skal udføres i tæt forbindelse med tagdækningen. Stk. 6. Taget på bygninger, der er nærmere naboskel, vej- eller stimidte end 2,5 m, må ikke have større hældning mod skellet, end at der opnås 2~5 m afstand fra dette til taget, målt vandret gennem brandkammens øverste punkt. Er brandvæggen uden brandkam, eller har denne ikke tilstrækkelig højde, sikal tagkonstruktionen udføres mindst som BO-bygningsdel 60 inden for en afstand af 2,5 m fra naboskellet. Stk. 7. Brandvægge og brandsektionsvægge skal ved ydervægge af DSkonstruktion sammenbygges med disse. Ved ydervægge af BO-konstruktion skal brandvægge og brandsektionsvægge mindst føres frem til indersiden af den udvendige beklædning. Stk. 8. Murlægter eller tilsvarende træværk, der lægges langs en brandvæg eller brandsektionsvæg, skal holdes i en afstand af mindst 230 mm fra væggens modsatte side. Denne afstand kan, når der er tale om ender af dragere, bjælker, tagtømmer eller lign.~ nedsættes til 110 mm. MeJlem tilsvarende træværk, som lægges ind i en fælles brandvæg eller brandsektionsvæg fra hver side, skal der ligeledes være mindst 110 mm afstand. Taglægter kan føres ubrudt igennem brandvægge og brandsektionsvægge uden brandkam, når mellemrummet mellem lægterne udfyldes med ubrændbart materiale. Stk. 9. Skorstene eller kanaler for ventilation eller andre installationer må kun indbygges i brandvægge og brandsektionsvægge i en sådan dybde, at den krævede brandmodstandsevne for væggen er til stede bag skorstenen eller kanalen. med Gennembrydninger Stk. l. Åbninger i brandvægge kan udføres efter følgende regler~ mindre kommunalbestyrelsen forlanger andet:

69 6. Brandforhold Brandvægge og brandsektionsvægge 67 a. udluftningsåbninger til det fri indtil 600 cm 2 med en indbyrdes afstand af mindst l,5 m. Den enkelte åbning skal dækkes med indmuret rist af ubrændbart materiale med smeltepunkt over 850 C. Risten må ikke kunne åbnes, b. lysåbninger til det fri indtil 0,5 m 2 med en indbyrdes afstand af mindst 0,6 m, dækket med F-bygningsdel 30 som f.eks. fast indmuret, støbt, krydsarmeret trådglas af mindst 6 mm tykkelse eller glasbygningssten, c. døråbninger indtil l m bredde og 2,3 m højde lukket med dør mindst som BS-dør 60, d. åbninger til gennemføring af ledninger. Der skal omkring de enkelte gennemføringer tilvejebringes fuldstændig tæthed. Stk. 2. Åbninger i brandsektionsafgrænsende vægge og etageadskillelser skal lukkes med dør, port eller lem mindst som B D-dør 60. Gennemføringer for rør, kanaler og andre installationer skal lukkes tæt på en sådan måde, at sektionsafgrænsningens brandmæssige egenskaber ikke forringes Sikring mod brandsmitte Stk. l. Hvis der ved brandsektionsafgrænsninger er m~lighed for vinkelsmitte, skal ydervægge ved vinklerne udføres som mindst BS-væg 60 uden åbninger, således at vinkelsmitte ikke kan finde st~d inden for en afstand af mindst 2,5 m ved sektionsafgrænsninger. Stk. 2. Hvis der ved brandsektionsafgrænsninger er forskellig bygningshøjde, skal taget over den lavere del udføres som mindst EDbygningsdel 60 uden åbninger inden for en afstand af mindst 5 m fra den højere del. Dette gælder dog ikke, når den højere del har BS-væg 60 uden åbninger over taget på den lavere del af bygningen Sikring og markering Stk. l. Opføres en fælles brandvæg over skel, skal det sikres, at den hverken helt eller delvis fjernes af nogen af ejerne, og at der ikke foretages nogen bygningsmæssig ændring ved den, uden at ejerne er

70 6. Brandforhold Flugtveje 68 enige herom. De nævnte betingelser for fælles brandvægge skal tinglyses på de pågældende ejendomme. Stk. 2. Fremgår en brandvægs placering ikke af en bygnings ydre, kan kommunalbestyrelsen stille krav om, at der udføres en udvendig markering til brandvæsenets orientering. Markeringen skal udføres i overensstemmelse med DS 734 om sikkerhedsskilte. 6.5 Flugtveje Almene krav Stk. l. Flugtveje er gange og trapper, der giver betryggende mulighed for, at personer i en bygning kan bringe sig i sikkerhed på terræn i det fri. Elevatorer og escalatorer (rullende trapper) betragtes ikke som flugtveje. Stk. 2. Flugtveje skal udover kravene i 6.5. også opfylde bestemmelserne i 4.2. om udførelse af fælles adgangsveje. Stk. 3. Flugtveje skal udformes på overskuelig måde og må ikke indrettes til andre formål end trafik. Gange kan dog indrettes til formål, som ikke medfører væsentlig forøget brandbelastning eller reducerer gangenes funktion som flugtveje. Gange, hvis længde overstiger 50 m, skal opdeles med selvlukkende, tætte døre. Stk. 4. Vægge og lofter i flugtveje skal udføres med overflader mindst som til klasse l beklædning. Dog kan der på vægge i gange opsættes klasse 2 beklædning uden bagved liggende hulrum til en højde af l,2 m over gulv. Stk. 5. Gulv- og trappebelægninger i flugtveje skal være brandmæssigt egnede, jfr. DS Stk. 6. Afstanden mellem trapper, som hører til samme flugvej, må højst være 50 m. Stk. 7. Porte, gennemgange og tilsvarende passager, j fr , skal udføres med omgivende bygningskonstruktioner som trapperum.

71 6. Brandforhold Flugtveje Flugtvejsforhold Stk. l. Brandcelle på indtil 150 m 2, beregnet for højst 50 personer, skal have dør til gang, som i modstående retninger fører til 2 af hinanden uafhængige udgange, jfr. stk. 7. Afstanden fra brandcellens dør til nærmeste udgang må ikke overstige 25 m. Stk. 2. Brandcelle på over 150m 2, beregnet for højst 50 personer, skal have mindst 2 døre til gang som anført i stk. l, placeret i eller umiddelbart ved brandcellens modstående ender. Afstanden fra et vilkårligt punkt i brandcellen til nærmeste dør må ikke overstige 25 m. Stk. 3. Brandcelle, beregnet for mere end 50 personer, skal have mindst 2 flugtveje, der er uafhængige af hinanden helt til terræn i det fri, placeret i eller umiddelbart ved brandcellens modstående ender. Afstanden fra et vilkårligt punkt i brandcellen til nærmeste udgang, jfr. stk. 7, må ikke overstige 25 m. Udgangsdøre fra brandcellen samt flugtveje og døre i flugtveje skal have en samlet bredde af mindst 10 mm for hver person, som brandcellen er beregnet til. Den samlede flugtvejsbredde skal fordeles ligeligt på de uafhængige flugtveje. Stk. 4. Brandcelle uden dør til terræn i det fri skal have mindst l redningsåbning for hver påbegyndt lo personer, som brandcellen er beregnet til, bortset fra brandcelle med flugtveje som angivet i stk. 3. Stk. 5. Bestemmelserne i stk. l og 2, l. punktum, gælder ikke for brandceller med dør til terræn i det fri. Stk. 6. Fra gårdareal (herunder atriumgård og lys gård), som helt er omgivet af bygninger eller konstruktioner, skal der være mindst l udgang, jfr. stk. 7. Er den omgivende bebyggelse ikke opdelt i brandceller og brandsektioner som foreskrevet for beboelsesbygninger, skal gårdarealet have mindst 2 af hinanden uafhængige udgange placeret i eller umiddelbart ved gårdarealets modstående ender. Stk. 7. Som udgang i relation til stk. l, 3 og 6 regnes dør til terræn i det fri, dør til trapperum og dør til gang i anden brandcelle eller brandsektion, hvis gangen har dør til terr~n i det fri eller til trapperum.

72 6. Brandforhold Flugtveje Trapper og trapperum Stk. l. Trapper, der er flugtveje, skal udføres efter følgende regler: a. udvendige trapper skal udføres af u brændbare materialer, b. indvendige trapper skal udføres mindst som SS-bygningsdel 30. Dog kan indvendige trapper udføres af brændbare materialer med en underside mindst som klasse l beklædning, hvis gulv i øverste etage er mindre end 5,5 m over terræn. Stk. 2. De i stk. l b angivne trapper- bortset fra adgangstrapper til altangange i 2-etages bygninger - skal anbringes i trapperum med direkte udgang til terræn i det fri, eventuelt gennem vindfang. Trapperum skal udgøre selvstændige brandsektioner. Trapperumsvægge kan uanset bestemmelserne i udføres uden brandkam, men i tæt forbindelse med tagdækningen. Stk. 3. Er gulv i øverste etage beliggende mere end 10 m over terræn, skal adgang fra trapperum til kælder eller til andre rum med lignende funktion beliggende i en anden etage ske over det fri eller gennem luftsluse. Stk. 4. I bygninger, hvor gulvet i øverste etage ligger mere end 22 m over terræn, og i bygninger, hvor redningsåbningerne ikke kan nås ved hjælp af brandvæsenets stiger, skal der fra alle etager, uanset højde i forhold til terræn, være adgang til sikkerhedstrappe. I trapperummet skal der installeres stigrør til brandslukning udført som angivet i Skønnes det stedlige brandvæsens kapacitet ikke tilstrækkelig eller ligger gulvet i øverste etage mere end 45 m over terræn, kan kommunalbestyrelsen stille yderligere krav til sådanne bygninger. Stk. 5. Sikkerhedstrappe skal anbringes i selvstændigt trapperum, hvortil der kun er adgang fra det fri og fra luftsluse, herunder altangang. Dør fra sikkerhedstrappe til luftsluse skal være mindst BD-dør 30 og skal være uaflåselig. Der kan være adgang fra kælder til sikkerhedstrappe, når adgangen sker over luftsluse. Trapperummet må ikke indeholde brændbart materiale bortset fra håndlister.

73 6. Brandforhold Flugtveje 71 Stk. 6. Luftsluser skal være udformet i overensstemmelse med følgende bestemmelser: a. luftslusers dybde fra facadelinien må højst være 2 gange slusens bredde i facaden, b. luftsluser over terræn skal i den fulde bredde være helt åbne til det fri over værnet mod det fri, c. luftsluser i niveau med kældergulv skal være åbne til det fri enten direkte eller gennem lyskasse. Den fri åbning skal have et areal på mindst 2 m 2 for hver adgang fra slusen til kælderen, og ingen side i åbningen må være mindre end 0,8 m. Åbningen kan afskærmes eller dækkes med riste, balustre, gitre m.v. Arealet af riste m.v. må højst udgøre 5 pct. af åbningens areal. Stk. 7. Trapperum med sidelysvinduer skal for hver etage være forsynet med mindst et let tilgængeligt og oplukkeligt vindue eller opfylde kravene i stk. 8. Stk. 8. Trapperum uden sidelysvinduer skal udføres på følgende måde: a. trapperummet skal foroven forsynes med røglem til det fri af en af boligministeriet godkendt type. Åbningens gennemstrømningsareal skal være mindst l m 2. Åbningsmekanismen skal til enhver tid let kunne betjenes fra trapperummets indgangsetage ved et greb anbragt på iøjnefaldende sted og afmærket med tydelig påskrift»røglem«i henhold til DS 734 om sikkerhedsskilte med en skrifthøjde på mindst 25 mm, b. trappen skal udføres med en lysningsbredde på mindst 200 mm, medmindre der på hver etage er tilslutning til stigrør til brandslukning udført som angivet i Døre i flugtveje Stk. l. Døre i flugtveje skal kunne passeres i flugtretningen uden brug af nøgle eller særligt værktøj.

74 6. Brandforhold Redningsforhold 72 Stk. 2. Toftøjede døre skal forsynes med beslag, der åbner begge dørfløje ved tryk mod døren eller med enkelt lodret greb i mindst l,6 m højde over gulv, betjent ved nedadgående bevægelse (pasquilbeslag). Sådanne beslag må ikke sætte lukkefunktionen på selvlukkende døre ud af drift. Stk. 3. Døre i flugtveje fra lokaler, der tilsammen er indrettet til mere end 150 personer, skal åbne i flugtretningen og have en fri bredde på mindst l m, jfr. dog , stk. 3. Stk. 4. Skydedøre, drejedøre og døre, der ved tælleapparater, kasseopstillinger eller lign. ikke er frit tilgængelige, medregnes ikke som flugtveje, medmindre der er truffet særlige af kommunalbestyrelsen godkendte foranstaltninger, der sikrer, at dørene under alle forhold kan tjene til evakuering. 6.6 Redningsforhold Redningsåbninger Stk. l. Redningsåbninger er vinduer, lemme og døre i ydervægge og tagflader, som personer kan reddes ud igennem. Stk. 2. Redningsåbninger skal kunne nås ved hjælp af brandvæsenets stiger. Eventuelle solafskærmninger og lign., må ikke forhindre brugen af redningsåbningerne. Stk. 3. Redningsåbninger skal let og uhindret kunne åbnes og skal kunne fastholdes i en stilling, der såvel indefra som udefra giver fri passage. Stk. 4. Redningsåbninger skal have en fri åbning, som har en højde og en bredde, der tilsammen er mindst l,5 m. Højden skal være mindst 0,6 m og bredden mindst 0,5 m. Er afstanden fra terræn til underkant af redningsåbning højst 2 m, kan højden dog nedsættes til 0,5 m. Er afstanden fra terræn til underkant af redningsåbning i tagflade mere end 10,8 m, skal højden af den fri åbning være mindst 0,8 m.

75 6. Brandforhold Redningsforhold 73 Stk. 5. I bygninger, hvor underkant af redningsåbninger i øverste etage ligger mere end 10,8 m over terræn, skal redningsåbninger i alle etager i bygningen bortset fra redningsåbninger i tagfladen udføres enten som dør eller som drejevindue, sidehængt vindue, sidehængt lem eller skydevindue med en fri åbning som angivet i stk. 4. Stk. 6. Afstanden fra gulv til underkant af redningsåbninger må højst være 1,2 m. Stk. 7. I tagrum med gulv beliggende mere end 5,5 m over terræn skal redningsåbninger i tagfladen (herunder kviste) anbringes således, at den vandrette afstand mellem tagkanten og underkant af åbningen ikke er større end l,4 m. Anbringes åbningen i flugt med tagfladen, skal der være en mindst 0,2 m bred trædeplade (vindueskarm) anbragt højst 0,8 m over gulvet og højst 0,4 m under åbningens underkant Arealer til brandredning Stk. l. Til fremføring af brandvæsenets automobilsprøjter skal der være almindelig befæstet kørevej i mindst 2,8 m bredde til en afstand af højst 40 m fra enhver indgangsdør. Stk. 2. Der skal være mulighed for fremføring af brandvæsenets håndstiger til redningsåbninger. Ved bygninger, hvor underkant af redningsåbninger i øverste etage ligger mere end 10,8 m over terræn, skal der langs facader med nødvendige redningsåbninger være brandredningsareal, medmindre hver brandcelle har adgang til sikkerhedstrappe. Stk. 3. Brandredningsarealer skal være mindst 4 m brede og placeret uden for eventuelle bygningsfremspring som karnapper og altaner og i øvrigt i en sådan afstand fra bygningen, at brandvæsenets stigemateriel opnår bedst mulige arbejdsbetingelser. Brandredningsarealet må højst have en stigning på l :20. Tilkørsel til brandredningsarealer skal kunne ske ad mindst 2,8 m brede veje. Tilkørselsveje og brandredningsarealer skal være befæstet og udformet under hensyntagen til brandstigernes hjultryk og drejeradius og må ikke camoufleres, men skal tydeligt fremtræde som køreveje.

76 6. Brandforhold Konstruktive forhold 74 Stk. 4. Porte af jerngitterværk eller lign. anbragt i adgangsvej til brandredningsarealer må kun forsynes med lås efter kommunalbestyrelsens særlige tilladelse Konstruktive forhold 6. 7.l Almene krav Bygningsdele skal samles eller sammenbygges på en sådan måde, at de samlede konstruktioner i brandmæssig henseende ikke er ringere end, hvad der kræves for de enkelte bygningsdele i konstruktionen Bærende konstruktioner Stk. l. Bærende konstruktioner såsom ydervægge, skillevægge, søjler, dragere, bjælker og lign. samt etageadskillelser, herunder altaner og altangange, skal mindst opfylde nedennævnte krav. Kælder og udnyttelig tagetage medregnes som etage, hvis rumhøjden er mindst 2 m. Stk. 2. I bygninger med l etage skal bærende konstruktioner udføres mindst som ED-bygningsdel 30 i bygninger på indtil 600 m 2 etageareal og mindst som B D-bygningsdel 60 i større bygninger. Stk. 3. I bygninger med l etage med let tagkonstruktion, og hvor der i tagfladen findes jævnt fordelte brandventilationsåbninger med et frit åbningsareal på mindst 5 % af tagfladen (f.eks. udført som felter af tagelementer med kort kollapstid), stilles uanset bestemmelserne i stk. 2 ingen krav til brandmodstandsevnen for de bærende konstruktioner. I bygninger med mere end 600 m 2 etageareal skal brandmodstandsevnen for enhver bærende konstruktion dog være mindst 30 minutter, hvis den bærer mere end 200 m 2 tagkonstruktion og mindst 60 minutter, hvis den bærer mere end 600 m 2 tagkonstruktion. Stk. 4. I bygninger med l etage og kælder skal de bærende konstruktioner i stueetagen udføres mindst som angivet i stk. 2 eller 3. Etageadskillelsen over kælder samt de konstruktioner, der bærer etageadskillelsen, skal udføres mindst som ES-bygningsdel 60.

77 6. Brandforhold Konstruktive forhold 75 Stk. 5. I bygninger med mere end l etage og, hvor højden fra terræn til gulv i øverste etage ikke overstiger 12 m, skal bærende konstruktioner herunder etageadskillelser til og med gulvet i øverste etage udføres mindst som ES-bygningsdel 60. Stk. 6. I bygninger, hvor højden fra terræn til gulv i øverste etage overstiger 12 m, skal bærende konstruktioner herunder etageadskillelser i bygningens øverste 12 m - regnet fra gulv i øverste etage - udføres mindst som ES-bygningsdel 60. De bærende konstruktioner i den underliggende del af bygningen, som bærer højere beliggende etager, skal udføres mindst som ES-bygningsdel 120. Etageadskillelser samt konstruktioner, der kun bærer en etageadskillelse, skal udføres mindst som ES-bygningsdel 60. Stk. 7. Bærende konstruktioner i bygningers øverste etage skal udføres mindst som BO-bygningsdel 30. Stk. 8. Ved udskiftning, ændring eller ombygning af altaner i bestående bebyggelse kan altaner, uanset bestemmelserne i stk. 5 og 6 udføres med bærende konstruktioner, der ikke kan klassificeres mindst som ES-bygningsdel 60, på følgende betingelser: a. bærende altankonstruktioner skal udføres af ubrændbare materialer og således, at stabiliteten af den enkelte altan bevares, hvis der ved brand sker svigt i konstruktionen i en vilkårlig af de øvrige altaner, b. rækværk og altanplade skal udføres som let kontruktion, c. undersiden af altanplader af brændbart materiale skal udføres mindst som klasse l beklædning Ikke-bærende væg- og loftskonstruktioner. Stk. l. Ikke-bærende ydervægge i bygninger med l etage skal udføres mindst som BO-bygningsdel 30. Stk. 2. Ikke-bærende ydervægge i bygninger med mere end l etage, skal udføres mindst som BO-bygningsdel 60.

78 6. Brandforhold Konstruktive forhold 76 Stk. 3. Væg- og loftskonstruktioner mod uudnytteligt tagrum skal udføres mindst som BO-bygningsdel 30. Stk. 4. Nedhængte lofter, herunder også ophængningssystemet, skal udføres helt af klasse A materialer. Alle skillevægge skal føres helt igennem til undersiden af den overliggende etageadskillelse eller tagkonstruktion, som skal være udført efter bestemmelserne i kap Væg- og loftsoverflader over det nedhængte loft skal være udført i overensstemmelse med bestemmelserne for overflader i det pågældende rum. Stk. 5. Nedhængte lofter, som ikke opfylder kravene i stk. 4, må kun udføres med kommunalbestyrelsens godkendelse i hvert enkelt tilfælde. Stk. 6. En loftsbeklædning betragtes om nedhængt loft, såfremt der mellem oversiden af beklædningen og undersiden af den overliggende etageadskillelse eller tagkonstruktion forekommer sammenhængende hulrum, hvis største højde overstiger 40 mm, og hvis volumen overstiger l m 3. Termop lastiske isoleringsmaterialer betragtes i denne forbindelse som hulrum Tage Stk. l. Tage skal udføres af sådanne materialer og på en sådan måde, at der opnås tilstrækkelig sikkerhed mod brand. Stk. 2. Tagdækninger skal være brandmæssigt egnede, jfr. DS Stk. 3. For ovenlys af brændbart materiale gælder følgende størrelsesog afstandskrav: a. ovenlysenes areal må tilsammen højst udgøre 15 pct. af tagfladens areal, b. hvert ovenlys må højst være 15 m 2,

79 6. Brandforhold Konstruktive forhold l Enfamiliehuse 77 c. afstanden mellem ovenlysene skal mindst være lig udstrækningen af det største naboovenlys i den pågældende retning, idet afstanden dog ikke behøver at overstige 4,5m, d. mindre ovenlys kan anbringes i grupper med mindre indbyrdes afstand end foreskrevet i c., når den enkelte gruppes samlede ovenlysareal ikke overstiger 15 m 2. Stk. 4. I bygninger med l etage kan tage udføres af ikke let antændelige tagelementer med kort kollapstid. Tagelementerne skal være godkendt af boligministeriet Overflader Stk. l. I bygninger med l etage skal udvendige vægoverflader udføres mindst som klasse 2 beklædning. Stk. 2. I bygninger med mere end l etage skal udvendige vægoverflader udføres mindst som klasse l beklædning. Uden på væggen kan anbringes en regnskærm med bagved liggende ventileret hulrum. Regnskærmen skal udføres mindst af klasse A materiale. Stk. 3. I bygninger, hvor gulvet i øverste etage ligger højst 22 m over terræn (højst 8 etager), kan der i forbindelse med ydervægge udføres brystninger, ventilationslemme, altanskabe og tilsvarende mindre partier som klasse 2 beklædning, når det samlede areal udgør højst 20 pct. af ydervæggens areal, og når den lodrette udstrækning udgør højst 50 pct. af den enkelte etages højde. Stk. 4. Indvendige vægoverflader og overflader på lofter skal udføres mindst som klasse l beklædning. 6.8 Enfamiliehuse Almene krav Enfamiliehuse (herunder dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lign.) i højst 2 etager og kælder skal udføres efter bestemmelserne i dette afsnit. Udnyttelig tagetage medregnes som etage.

80 6. Brandforhold Enfamiliehuse Brandceller og brandsektioner mv Stk. l. Hvert enfamiliehus skal udgøre en selvstændig brandcelle. Bygninger med et bruttoetageareal på mere end 400 m 2 skal opdeles i flere brandceller. Stk. 2. I bygninger med 2 etager og kælder skal kælderen udgøre en selvstændig brandcelle. Etageadskillelsen over kælder samt de bærende konstruktioner i denne skal udføres mindst som BO-bygningsdel 60. Trappe mellem kælder og stueetage skal adskilles fra en af etagerne med mindst BO-bygningsdel 60 med dør mindst som BO-dør 30. Stk. 3. Enfamiliehuse, der er sammenbyggede eller ligger i en mindre indbyrdes afstand end 5 m, skal adskilles med væg (lejlighedsskel) mindst som ES-bygningsdel 60 eller som BO-bygningsdel 90. Væggene skal udføres i tæt forbindelse med tagdækningen. Stk. 4. Enfamiliehuse, der er sammenbyggede eller ligger i en mindre indbyrdes afstand end 5 m, skal opdeles i brandsektioner mindst for hver 1200 m 2 bruttoetageareal. Sektioneringsvæggene skal udføres som angivet i 6.4., men kan uanset bestemmelserne i udføres uden brandkam, men i tæt forbindelse med tagdækningen. Stk. 5. Bærende bygningskonstruktioner såsom ydervægge, skillevægge, søjler, dragere, bjælker og lign. samt etageadskillelser skal udføres mindst som BO-bygningsdel 30. Stk. 6. Ikke-bærende ydervægge skal udføres mindst som BO-bygningsdel 30. Stk. 7. Væg- og loftskonstruktioner mod uudnytteligt tagrum skal udføres mindst som klasse 2 beklædning isoleret med ubrændbart isoleringsmateriale eller som BO-bygningsdel 30. Stk. 8. Tage skal udføres som angivet i Uanset bestemmelserne i , stk. 2, kan fritliggende enfamiliehuse dog udføres med tag af strå eller andet let antændeligt materiale, når afstandskravene i 6.3, stk. 6 og 8, overholdes. Over døre og andre redningsåbninger skal stråtage syes med galvaniseret tråd eller på anden måde sikres mod

81 6. Brandforhold Enfamiliehuse 79 nedskridning ved brand. Beboelsesrum i tagetager skal omgives med væg- og loftskonstruktioner mindst som BO-bygningsdel 30. Stk. 9. Vægge mellem beboelse og garage skal udføres mindst som BO-bygningsdel 60 med dør mindst som BO-dør 30. Stk. 10. Etageadskillelse over garage eller carport skal udføres mindst som BO-bygningsdel 60. Stk. 11. Loftskonstruktioner mod uudnytteligt tagrum over garager og carporte, der er sammenbygget med enfamiliehuse, skal udføres mindst som BO-bygningsdel 30, medmindre tagrummet over garage og carport er adskilt fra det øvrige tagrum med mindst BO-bygningsdel 60. Stk. 12. Enfamiliehuse er endvidere omfattet af bestemmelserne l. om bygningsdeles sammenbygning samt bestemmelserne , stk. 4, 5 og 6, om nedhængte lofter Overflader Stk. l. Udvendige og indvendige vægoverflader, samt overflader på lofter skal udføres mindst som klasse 2 beklædning. Stk. 2. Etageadskillelser over garager og carporte skal på undersiden udføres med overflader mindst som klasse l beklædning Redningsforhold Stk. l. Beboelsesrum og køkkener skal forsynes med dør til det fri eller med redningsåbninger udført som angivet i Afstanden til underkant redningsåbning j fr , stk. 6, kan måles fra overfladen af et fast bord eller lignende fast inventar anbragt under åbningen. Bordpladen skal være mindst 0,5 m bred. Stk. 2. Redningsåbning som foreskrevet i stk. l kan udelades når rummet har direkte adgang til mindst 2 rum, som er forsynet med redningsåbninger, og som ikke er i åben forbindelse med hinanden. Stk. 3. Arealer til brandredning skal udføres som angivet i

82 6. Brandforhold Enfamiliehuse Afstandsforhold Stk. l. Enfamiliehuse samt garager, skure, udhuse, drivhuse, carporte -og overdækkede terrasser, der opføres i forbindelse hermed, skal udføres i overensstemmelse med nedenstående bestemmelser. I områder, der er udlagt til anden bebyggelse end enfamiliehuse, er bestemmelserne i 6.3. dog gældende for udførelse af enfamiliehuse m.m. Stk. 2. Med hensyn til måleregler samt afstandsforhold for bygninger på samme grund skal bestemmelserne i 6.3., stk. 2 og 8, følges. Stk. 3. Enfamiliehuse kan uden særlige foranstaltninger opføres i en afstand af mindst 2,5 m fra naboskel samt vej- og stimidte. Stk. 4. Tagudhæng, vindskeder, lætage over døre samt gesimser og lign. mindre bygningsdele som nævnt i , stk. 2, kan udføres af brændbart materiale i en afstand af 2 m fra naboskel samt vej- og stimidte. Stk. 5. Enfamiliehuse samt garager, skure, udhuse, drivhuse, carporte og overdækkede terrasser, der opføres nærmere naboskel end 2,5 m, skal udføres med væg mod skel mindst som angivet i , stk. 3 og 4. Stk. 6. Uanset bestemmelsen i stk. 5 må der på hver grund uden særlige foranstaltninger mod naboskel opføres en af de i stk. 5 i forbindelse med enfamiliehuse nævnte mindre bygninger på følgende betingelser: a. det bebyggede areal må højst være 50 m 2. To eller flere sådanne bygninger betragtes i denne forbindelse som en bygning, når deres indbyrdes afstand er mindre end 2,5 m, b. bygningen må kun placeres i et naboskel eller nærmere et naboskel end 2,5 m. I forbindelse med fritliggende enfamiliehus kan placering dog ske i et hjørne mellem 2 skel, c. garage, der opføres i mindre afstand end l m fra et enfamiliehus på samme grund, skal adskilles fra enfamiliehuset som angivet i , stk. 9,

83 6. Brandforhold Etageboligbyggeri 81 d. skur, udhus eller drivhus, der opføres i mindre afstand end l m fra et enfamiliehus på samme grund, skal adskilles fra enfamiliehuset med mindst BO-bygningsdel 30, e. carport eller overdækket terrasse kan opføres uden særlige foranstaltninger mod et enfamiliehus på samme grund. Ved carporte forstås bebyggelse med væg på højst tre sider og fjerde side helt åben. 6.9 Etageboligbyggeri 6. 9.l Almene krav Etageboligbyggeri samt tofamiliehuse med mindst 2 selvstændige beboelseslag skal udføres i overensstemmelse med bestemmelserne i dette afsnit og de almene krav i med de lempelser og skærpelser, der fremgår af bestemmelserne i dette afsnit Brandceller og brandsektioner mv Stk. l. Hver boligenhed skal udgøre en selvstændig brandcelle. Er arealet af den enkelte boligenhed større end 150 m 2, skal den opdeles i flere brandceller. Stk. 2. Brandcelleafgrænsende vægge mellem boligenheder (lejlighedsskel) skal udføres mindst som ES-bygningsdel 60 eller som EDbygningsdel 90. I bygninger, hvor gulvet i øverste etage ligger mere end 22 m over terræn (mere end 8 etager), skal sådanne vægge dog altid udføres mindst som ES-bygningsdel 60. Stk. 3. For hver600m 2 bebygget areal skal udføres brandsektionering. Stk. 4. I bygninger, hvor gulvet i øverste etage ligger højst 5,5 m over terræn (2 etager), kan bærende bygningskonstruktioner samt etageadskillelser uanset bestemmelserne i , stk. 5, udføres som BO-bygningsdel Overflader Stk. l. Overflader på lofter i bygninger, hvor gulvet i øverste etage ligger højst 5,5 m over terræn (2 etager), kan uanset bestemmelserne i , stk. 4, udføres som klasse 2 beklædning. t. Bygningsreglement

84 6. Brandforhold Etageboligbyggeri 82 Stk. 2. Indvendige vægoverflader i bygninger, hvor gulvet i øverste etage ligger højst22m over terræn (8 etager), kan uanset bestemmelserne i , stk. 4, udføres som klasse 2 beklædning Flugtveje Stk. l. Beboelsesbygningers flugtvejsforhold skal udføres som angivet i , og og efter bestemmelserne i dette afsnit. Stk. 2. Til en trappe, der ikke er udført som sikkerhedstrappe, må der i samme etage højst være adgang fra fire boligenheder. Stk. 3. Bestemmelsen i , stk. 3, om adgang fra trapperum til kælder, er ikke gældende for bygninger, hvor der fra hver boligenhed er adgang til altan som vender ud mod brandredningsarealet. Stk. 4. I bygninger, hvor der jfr , stk. 4, stilles krav om, at adgang fra boligenhed til trappe skal ske over luftsluse, kan adgang fra boligenheder til sluse ske gennem et for flere enheder fælles forrum med en bredde på mindst 1,5 m. Når adgangen sker gennem et fælles forrum, må det samlede bruttoetageareal af boligenheder, forrum, sluse og trapperum ikke overstige 600 m 2. Afstanden mellem dør fra den enkelte enhed og dør til sluse må ikke overstige 6 m. Til et fælles forrum må der kun være adgang fra boligenheder, sluse og elevator. Stk. 5. I boligenheder, der er i 2 etager, og hvor gulv i øverste etage ligger mere end 22 m over terræn, skal den interne trappe mellem etagerne anyringes i særskilt trapperum med begrænsende konstruktioner udført mindst som ES-bygningsdel 60 med mindst BO-dør 30 til begge etager. Særskilt trapperum om intern trappe kan udelades, hvor der fra begge etager i boligenheden er adgang til trappe, jfr. stk. 2 og 4. Stk. 6. Flugtvejsforhold i gårdarealer skal udføres som angivet i , stk Døre Stk. l. Dør fra boligenhed til fælles trapperum og lign. skal være mindst BO-entredør 30.

85 6. Brandforhold Etageboligbyggeri l Hoteller mv 83 Stk. 2. Dør fra boligenhed til fælles forrum, jfr , stk. 4, skal være mindst BO-dør 60. Stk. 3. Dør fra fælles forrum, jfr , stk. 4, tilluftsluse skal udføres uaflåselig og med rude på mindst 0,1 m 2. Stk. 4. Dør til elevator samt dør fra forrum ved elevator til kælder skal udføres som angivet i 12.4., stk. 6. Stk. 5. Dør fra fælles trapperum, forrum og luftsluse til kælder eller til andre rum med lignende funktion beliggende i en anden etage og til loftsrum skal være mindst BD-dør 60. Stk. 6. Andre af kommunalbestyrelsen godkendte åbninger i trapperum m.m. skal forsynes med lemme el. lign., der i brandmæssig henseende ikke er ringere end de foreskrevne døre Redningsforhold Stk. l. I boligenheder, der ikke har adgang til sikkerhedstrappe, skal beboelsesrum og køkken forsynes med redningsåbning. Ligger underkant af redningsåbninger i øverste boligenhed mere end 10,8 m over terræn, skal i hver enhed mindst et beboelsesrum i hver etage have redningsåbning i overensstemmelse med , stk. 5. Stk. 2. Redningsåbning kan udelades, når rummet har direkte adgang til mindst 2 rum, som er forsynet med redningsåbninger, og som ikke er i åben forbindelse med hinanden. Dør til trapperum, der er flugtvej, sidestilles i denne forbindelse med redningsåbning. Stk. 3. Afstanden til underkant redningsåbning, jfr , stk. 6, kan måles fra overfladen af et fast bord eller lignende fast inventar anbragt under åbningen. Bordpladen skal være mindst 0,5 m bred Hoteller mv Almene krav Stk. l. Hoteller, kroer, pensionater, klublejligheder, kollegier og lignende virksomheder skal udføres efter bestemmelserne i dette afsnit 6*

86 6. Brandforhold Hoteller mv 84 og de almene krav i med de lempelser og skærpelser, der fremgår af bestemmelserne i dette afsnit. Stk. 2. Bygninger med soverumsafsnit med højst 10 sovepladser skal mindst udføres efter de bestemmelser om brandmæssige forhold, som gælder for beboelsesbygninger under hensyn til bygningens udformning og anvendelse. Stk. 3. Bygninger med soverumsafsnit med mere end 10 sengepladser skal udføres efter bestemmelserne i dette afsnit. To eller flere soverumsafsnit med fælles flugtvej betragtes som et afsnit ved anvendelse af bestemmelserne i Stk. 4. Ved soverumsafsnit forstås et eller flere soverum med tilhørende gange, depotrum og andre lokaler med direkte tilknytning til de pågældende soverumsafsnit. Soverum omfatter også soverum for personale. Stk. 5. Er der til virksomheden knyttet forsamlings- eller undervisningslokaler finder bestemmelserne i eller anvendelse på disse lokaler Brandceller og brandsektioner m v Stk. l. Hvert soverum med tilhørende forrum, wc- og baderum skal udgøre en selvstændig brandcelle. Er der til soverummet knyttet et eller flere opholdsrum med egen adgangsdør, skal de enkelte rum udgøre selvstændige brandceller med mindst BO-dør 30 mellem rummene. Stk. 2. Gange, der er flugtveje, skal udgøre selvstændige brandceller og skal <:tdskilles med mindst BD-dør 30 fra andre rum - bortset fra baderum, wc-rum og lign. rum. Stk. 3. Soverumsafsnit skal udgøre selvstændige brandsektioner, hvis etageareal ikke må overstige m 2 i l-etages bygninger og 600m 2 i bygninger med mere end l etage.

87 6. Brandforhold Hoteller mv 85 Stk. 4. Uanset bestemmelserne i , stk. 2, kan dør mellem gang, der er flugtvej, og trapperum udføres som BD-dør 30 eller F-dør 30 og dør i brandsektionsvæg mellem gange, der er flugtveje, som F-dør 60. Stk. 5. Selvlukkende døre må kun fastholdes i åben stilling ved hjælp af elektromagneter styret af røgdetektorer. Røgdetektorer med tilhørende kontroludstyr skal være godkendt af Dansk Forening for Skadesforsikring Overflader Stk. l. Overflader på lofter i soverum i bygninger, hvor gulvet i øverste etage ligger højst 5,5 m over terræn (2 etager), kan uanset bestemmelserne i , stk. 4, udføres som klasse 2 beklædning. Stk. 2. Indvendige vægoverflader i soverum i bygninger, hvor gulvet i øverste etage ligger højst 22 m over terræn (8 etager), kan uanset bestemmelserne i , stk. 4, udføres som klasse 2 beklædning Flugtveje Stk. l. Soverum skal have fl~gtveje som angivet i 6.5. og i dette afsnit. Stk. 2. Er enkelte soverum således beliggende (f.eks. for enden af en gang), at kravet i , stk. l, om flugtveje i 2 modstående retninger ikke kan opfyldes, anses flugtvej i l retning til de to udgange som tilstrækkelig, når afstanden fra soverummets adgangsdør til nærmeste udgang ikke overstiger 6 m, og når flugtvejen til fjerneste udgang føres uden om trapperum. Stk. 3. Soverum med redningsåbning, der er beliggende højst 2 m over terræn, kan have dør til gang, som kun i l retning fører til udgang. Afstanden fra soverummets dør til udgangen må ikke overstige 25 m Nødbelysning og panikbelysning I soverumsafsnit med et samlet etageareal på mere end 1000 m 2 skal der udføres nødbelysning og panikbelysning i flugtveje efter bestemmelserne i Kravet gælder ikke for soverumsafsnit, hvor alle soverum har dør til terræn i det fri.

88 6. Brandforhold Hoteller mv l Plejeinstitutioner Varslingsanlæg I soverumsafsnit med mere end 10 soverum, skal der installeres varslingsanlæg. Kravet gælder ikke for soverumsafsnit, hvor alle soverum har dør til terræn i det fri Brandslukning I soverumsafsnit med tilhørende flugtveje skal der inden for en afstand af højst 25 m fra et vilkårligt punkt installeres vandfyldte slangevinder Plejeinstitutioner Almene krav Stk. l. Sygehjem, plejehjem, hvilehjem og andre institutioner med lignende formål skal udføres efter bestemmelserne i dette afsnit og de almene krav i med de lempelser og skærpelser, der fremgår af bestemmelserne i dette afsnit. Stk. 2. Bygninger med soverumsafsnit med højst 10 sovepladser skal mindst udføres efter de bestemmelser om brandmæssige forhold, som gælder for beboelsesbygninger under hensyn til bygningens udformning og anvendelse. Stk. 3. Bygninger med soverumsafsnit med mere end 10 sovepladser skal udføres efter bestemmelserne i dette afsnit. To eller flere soverumsafsnit med fælles flugtveje betragtes som et afsnit ved anvendelse af bestemmelserne i Stk. 4. Ved soverumsafsnit forstås et eller flere soverum med tilhørende gange, vagtrum, terapirum, opholdsstuer, depotrum og andre lokaler med direkte tilknytning til de pågældende soverumsafsnit. Soverum omfatter også soverum for personale. Stk. 5. Er der til institutionen knyttet forsamlings- eller undervisningslokaler, finder bestemmelserne i eller anvendelse på disse lokaler.

89 6. Brandforhold Plejeinstitutioner Brandceller og brandsektioner mv Stk. l. Hvert soverum med tilhørende forrum, wc- og baderum skal udgøre en selvstændig brandcelle. Er der til soverummet knyttet et eller flere rum med egen adgangsdør, skal de enkelte rum udgøre selvstændige brandceller med mindst BD-dør 30 mellem rummene. Stk. 2. Gange, der er flugtveje skal udgøre selvstændige brandceller og skal adskilles fra soverum med mindst 34 mm massive trædøre jfr. DS med stopning som branddøre samt med mindst F-dør 30 fra vagtrum og med mindst BD-dør 30 fra andre rum- bortset fra baderum, wc-rum o.iign. I væg mellem gang og vagtrum kan der anbringes glasparti udført af støbt, krydsarmeret trådglas (mindst 6 mm tykt). Gange, hvis længde overstiger 25 m, skal opdeles med selvlukkende, tætte døre. Stk. 3. Soverumsafsnit skal udgøre selvstændige brandsektioner, hvis etageareal ikke må overstige m 2 i l-etages bygninger og 600m 2 i bygninger med mere end l etage. Stk. 4. Uanset bestemmelserne i , stk. 2, kan dør mellem gang, der er flugtvej, og trapperum udføres som BD-dør 30 eller F-dør 30 og dør i brandsektionsvæg mellem gange, der er flugtveje, som F-dør 60. Stk. 5. Selvlukkende døre må kun fastholdes i åben stilling ved hjælp af elektromagneter styret af røgdetektorer. Røgdetektorer med tilhø- rende kontroludstyr skal være godkendt af Dansk Forening for Skadesforsikring. Stk. 6. Brandsektioner med soverumsafsnit skal forsynes med automatisk brandalarmeringsanlæg. Anlægget skal udføres med røgdetektorer i flugtveje (gange og trapper) og termodelektorer i alle øvrige rum. Påvirkning af l detektor skal bevirke alarmangivelse i alle vagtrum og personaleboliger i institutionen. I institutioner med automatiske sprinkleranlæg, kan opsætning af termodelektorer undlades. Brandalarmeringsanlægget skal i øvrigt udføres som angivet i 6.2., stk. 6. Stk. 7. Bygninger med mere end l etage med soverumsafsnit på tilsammen over m 2 etageareal skal forsynes med automatisk

90 6. Brandforhold Plejeinstitutioner l Forsamlingslokaler 88 sprinkleranlæg. Anlægget skal udføres med alarmafgivelse til alle vagtrum og personaleboliger i institutionen og i øvrigt som angivet i 6.2., stk. 5. Sprinklede brandsektioner må udgøre indtil m 2 etageareal uanset bestemmelsen i stk Overflader Udvendige vægoverflader, overflader på lofter og indvendige vægoverflader skal udføres som angivet i Flugtveje Stk. l. Soverum skal have flugtveje som.angivet i 6.5. og i dette afsnit. Stk. 2. Gange skal have en bredde på mindst 2,4 m og skal forsynes med håndlister i begge sider. Trapper skal udføres således, at de giver bekvem mulighed for båretransport. Stk. 3. Beslag til åbning af døre i flugtveje skal let kunne betjenes af alle personer i institutionen. Sådanne beslag må ikke dækkes med plastkupler el. lign Nødbelysning og panikbelysning I soverumsafsnit med et samlet etageareal på mere end 1000 m 2 skal der udføres nødbelysning og panikbelysning i flugtvej e efter bestemmelserne i Kravet gælder ikke soverumsafsnit, hvor alle soverum har dør til terræn i det fri Brandslukning I soverumsafsnit med tilhørende flugtveje skal der inden for en afstand af højst 25 m fra et vilkårligt punkt iostaljeres vandfyldte slangevinder Forsamlingslokaler Almene krav Stk. l. Forsamlingslokaler, herunder teatre, biografer, restaurationer, selskabslokaler, mødelokaler, koncertsale, udstillingslokaler, idrætshaljer, kirker og andre bygninger og lokaler, der anvendes til lignende formål, skal udføres efter bestemmelserne i dette afsnit og de almene

91 6. Brandforhold Forsamlingslokaler 89 krav i med de lempelser og skærpelser, der fremgår af bestemmelserne i dette afsnit. Stk. 2. Bygninger med forsamlingslokaler, som indrettes til højst 50 personer, skal mindst udføres efter de bestemmelser om brandmæssige forhold, som gælder for beboelsesbygninger under hensyn til bygningens udformning og anvendelse. Stk. 3. Bygninger med forsamlingslokaler, som indrettes til højst 150 personer, skal mindst udføres efter de bestemmelser om brandmæssige forhold, som gælder for beboelsesbygninger, samt efter bestemmelserne i Stk. 4. Bygninger med forsamlingslokaler til mere end 150 personer skal udføres efter bestemmelserne i dette afsnit. Stk. 5. To eller flere forsamlingslokaler med fælles flugtveje betragtes som et forsamlingslokale. Stk. 6. For forsamlingslokaler, der skal benyttes til udstillinger eller andre formål, der kan indebære forøget brandfare som følge af større samlet brandbelastning end 400 MJ/m 2 (25 kg træ pr. m 2 ), kan kommunalbestyrelsen - uanset hvilket antal personer lokalet er beregnet til- for at opnå den i 6.1., stk. l, krævede brandsikkerhed stille yderligere krav om flugtveje, automatisk brandalarmeringsanlæg, sprinkleranlæg m.m. Stk. 7. Antall~t af personer i forsamlingslokaler skal regnes til2 personer pr. m 2 gulvareal. I forsamlingslokaler med fastmonterede stole og i andre lokaler, som udelukkende benyttes i overensstemmelse med godkendte pladsfordelingsplaner, udarbejdet efter Statens Brandinspektions regler i»driftsmæssige forskrifter for forsamlingslokaler«, regnes med det heraf følgende antal personer. Stk. 8. Ved forsamlingslokaleafsnit forstås et eller flere forsamlingslokaler med tilhørende gange, vestibuler, køkkener, depotrum og andre lokaler med direkte tilknytning til de pågældende afsnit.

92 6. Brandforhold Forsamlingslokaler Brandceller og brandsektioner mv Stk. l. Et forsamlingslokale skal udgøre en selvstændig brandcelle og skal adskilles med mindst BO-dør 30 fra andre rum. Stk. 2. Gange, vestibuler og lign. rum, der er flugtveje, skal udgøre selvstændige brandceller og skal adskilles med mindst BO-dør 30 fra andre rum, bortset fra baderum, wc-rum og lign. rum. Stk. 3. Forsamlingslokaleafsnit skal udgøre selvstændige brandsektioner, hvis etageareal ikke må overstige m 2 i l-etages bygninger og 600m 2 i bygninger med mere end l etage. Forsamlingslokale i l-etages bygning kan dog være større end m 2, når selve lokalet udgør en selvstændig brandsektion. Stk. 4. Dør mellem gang, der er flugtvej, og trapperum kan udføres som BD-dør 30 eller F-dør 30. Ved trapperum, der er flugtvej fælles med soverumsafsnit, skal dør fra gang udføres mindst som BD-dør 60, j fr , stk. 2. Stk. 5. Dør i brandsektionsvæg mellem gange, der er flugtveje kan uanset bestemmelserne i , stk. 2, udføres som F-dør 60. Stk. 6. Selvlukkende døre må kun fastholdes i åben stilling ved hjælp af elektromagneter styret af røgdetektorer. Røgdetektorer med tilhørende kontroludstyr skal være godkendt af Dansk Forening for Skadesforsikring Overflader Stk. l. Overflader på lofter og indvendige vægoverflader i forsamlingslokaler på indtil 100 m 2 kan uanset bestemmelserne i , stk. 4, i l-etages bygninger udføres som klasse 2 beklædning. Stk. 2. Gulvbelægninger i forsamlingslokaler skal være brandmæssigt egnede, jfr. DS Flugtveje Stk. l. Forsamlingslokaler skal have flugtveje som angivet i 6.5. og i dette afsnit.

93 6. Brandforhold Forsamlingslokaler l Undervisningslokaler mv 91 Stk. 2. Passage til de i , stk. 3, nævnte udgange fra forsamlingslokaler skal ske ad frie gangarealer med en bredde på mindst l,3 m, dog mindst 10 mm for hver person, der skal passere det pågældende gangareal for at komme til forsamlingslokalets udgange. Stk. 3. Udgangsdøre fra forsamlingslokaler skal udføres som døre i flugtveje, som angivet i Nødbelysning og panikbelysning Stk. l. I flugtveje skal der udføres nødbelysning og panikbelysning, jfr Stk. 2. I forsamlingslokaler for mere end 150 personer skal udgangsdøre fra lokalerne forsynes med nødbelysning, jfr og lokalerne skal forsynes med panikbelysning, jfr Brandventilation I forsamlingslokaler med et gulvareal på over 200 m 2, som ikke har sidelysvinduer, der kan åbnes til det fri, kan kommunalbestyrelsen stille krav om brandventilation Brandslukning I forsamlingslokaler med tilhørende flugtveje skal der inden for en afstand af højst 25 m fra et vilkårligt punkt installeres vandfyldte slangevinder Undervisningslokaler mv Almene krav Stk. l. Bygninger med undervisningslokaler skal udføres efter bestemmelserne i dette afsnit og de almene krav i med de lempelser og skærpelser, der fremgår af bestemmelserne i dette afsnit. Stk. 2. Bygninger med undervisningsafsnit, hvis elevantal ikke overstiger 50, skal mindst udføres efter de bestemmelser om brandmæssige forhold, som gælder for beboelsesbygninger under hensyn til bygningens udformning og anvendelse.

94 6. Brandforhold Undervisningslokaler mv 92 Stk. 3. Bygninger med undervisningsafsnit, hvis samlede elevantal ikke overstiger 150, skal mindst udføres efter de bestemmelser om brandmæssige forhold, som gælder for beboelsesbygninger, samt bestemmelserne i , stk. l, og Stk. 4. Bygninger med undervisningsafsnit, hvis samlede elevantal er større end 150, skal udføres efter bestemmelserne i dette afsnit. Stk. 5. To eller flere undervisningsafsnit med fælles flugtveje betragtes som et afsnit. Stk. 6. Ved undervisningslokaler m.v. forstås dels alle lokaler, der benyttes til undervisningsformål, dels lokaler, som er nødvendige for eller naturligt knytter sig til undervisningen som f.eks. biblioteksrum, spisestuer, grupperum, specialklasser og gymnastiksale. Lokaler, der påregnes benyttet af mere end 50 personer, er undergivet bestemmelserne i Stk. 7. Ved et undervisningsafsnit forstås et eller flere undervisningslokaler med tilhørende gange, depotrum og andre lokaler med direkte tilknytning til de pågældende undervisningsafsnit Brandceller og brandsektioner mv Stk. l. Et undervisningslokale skal udgøre en selvstændig brandcelle og skal adskilles med mindst BD-dør 30 fra gange og andre rum. Er der fra samtlige undervisningslokaler i et undervisningsafsnit direkte udgang til terræn i det fri, kan undervisningslokaler adskilles fra gange og andre rum med mindst 34 mm massive trædøre, jfr. DS med stopning som branddøre. Et undervisningslokale med tilhørende grupperum m.m. betragtes som en brandcelle, hvis det samlede etageareal ikke overstiger 150 m 2. Opdeles et undervisningslokale på over 150m 2 ved hjælp af flytbare skillevægge, reoler eller lign., skal afstanden mellem skillevæggens overkant og loft være mindst l m. Stk. 2. Gange, der er flugtveje, skal udgøre selvstændige brandceller og skal adskilles med mindst BD-dør 30 fra andre rum, bortset fra baderum, wc-rum og lign. rum.

95 6. Brandforhold Undervisningslokaler mv 93 Stk. 3. Undervisningsafsnit skal udgøre selvstændige brandsektioner, hvis etageareal ikke må overstige m 2 i l-etages bygninger og 600 m 2 i bygninger med mere end l etage. Stk. 4. Dør mellem gang, der er flugtvej, og trapperum kan udføres som BD-dør 30 eller F-dør 30. Ved trapperum, der er flugtvej fælles med soverumsafsnit, skal dør fra gang udføres mindst som BD-dør 60, j fr , stk. 2. Stk. 5. Dør i brandsektionsvæg mellem gange, der er flugtveje, kan uanset bestemmelserne i , stk. 2, udføres som F-dør 60. Stk. 6. Selvlukkende døre må kun fastholdes i åben stilling ved hjælp af elektromagneter styret af røgdetektorer. Røgdetektorer med tilhørende kontroludstyr skal være godkendt af Dansk Forening for Skadesforsikring Overflader Overflader på lofter og indvendige vægoverflader i undervisningslokaler på indtil 100m 2 kan uanset bestemmelserne i , stk. 4, i l etages bygninger udføres som klasse 2 beklædning. Dette gælder ikke for undervisningslokaler, som frembyder særlig fare for brand, f.eks. fysik-, kemi-, sløjd- og formningslokaler samt skolekøkken Flugtveje Stk. L Undervisningslokaler skal have flugtveje som angivet i 6.5. og i dette afsnit. Stk. 2. Undervisningslokaler, som frembyder særlig fare for brand, f.eks. fysik-, kemi-, sløjd- og formningslokaler samt skolekøkken, skal have 2 udgangsdøre, anbragt så langt fra hinanden, at ingen person i lokalet afspærres fra en udgang i tilfælde af brand i lokalet. Dørene skal åbne i flugtretningen. Stk. 3. Flugtveje og døre i flugtveje skal have en bredde på mindst 10 mm for hver person, der påregnes at skulle passere ved evakuering af undervisningsafsnit.

96 6. Brandforhold Undervisningslokaler mv l Daginstitutioner Nødbelysning og panikbelysning I flugtveje fra undervisningslokaler, der benyttes til aftenundervisning, skal der udføres nødbelysning og panikbelysning efter bestemmelserne i Kravet gælder ikke for undervisningsafsnit, hvor alle undervisningslokaler har dør til terræn i det fri. Kommunalbestyrelsen kan i øvrigt forlange, at der udføres nødbelysning og panikbelysning i flugtvej e fra undervisningslokaler i sådanne tilfælde, hvor forholdene måtte kræve det under hensyn til bygningens størrelse og indretning Varslingsanlæg I undervisningsafsnit skal installeres varslingsanlæg. Kravet gælder ikke for undervisningsafsnit, hvor alle undervisningslokaler har dør til terræn i det fri Brandslukning I undervisningsafsnit med tilhørende flugtveje skal der inden for en afstand af højst 25 m fra et vilkårligt punkt installeres vandfyldte slangevinder Daginstitutioner Almene krav Stk. l. Daginstitutioner, herunder vuggestuer, børnehaver, fritidshjem, dagcentre og andre institutioner m.v. med lignende formål, skal udføres efter bestemmelserne i dette afsnit og de almene krav i med de lempelser og skærpelser, der fremgår af bestemmelserne i dette afsnit. Stk. 2. Bygninger med daginstitutionsafsnit for højst 50 personer, dog med højst 10 sovepladser, skal mindst udføres efter de bestemmelser om brandmæssige forhold, som gælder for beboelsesbygninger under hensyn til bygningens udformning og anvendelse og efter bestemmelsen i , stk. 3. Stk. 3. Bygninger eller lokaler med daginstitutionsafsnit for mere end 50 personer eller med mere end 10 sovepladser skal udføres efter

97 6. Brandforhold Daginstitutioner 95 bestemmelserne i dette afsnit. To eller flere daginstitutionsafsnit med fælles flugtvej e betragtes som et afsnit. Stk. 4. Ved opholdsrum forstås soverum, hvilerum, legerum, beskæftigelsesrum, spiserum og lign. Stk. 5. Ved daginstitutionsafsnit forstås et eller flere opholdsrum med tilhørende gange, depotrum og andre lokaler med direkte tilknytning til de pågældende daginstitutionsafsnit. Stk. 6. Er der til institutionen knyttet forsamlingslokaler, finder bestemmelserne i anvendelse på disse lokaler Brandceller og brandsektioner mv Stk. l. Et opholdsrum skal udgøre en selvstændig brandcelle og skal adskilles med mindst BD-dør 30 fra gange og andre rum. Er der fra samtlige opholdsrum i et daginstitutionsafsnit udgang direkte til terræn i det fri, kan opholdsrum, bortset fra soverum og hvilerum, adskilles fra gange og andre rum med mindst 34 mm massive trædøre, jfr. DS med stopning som branddøre. Stk. 2. Gange, der er flugtveje, skal udgøre selvstændige brandceller og skal adskilles med mindst B D-dør 30 fra andre rum, bortset fra baderum, wc-rum og lign. rum. Stk. 3. Daginstitutionsafsnit skal udgøre selvstændige brandsektioner, hvis etageareal ikke må overstige m 2 i l-etages bygninger og 600 m 2 i bygninger med mere end l etage. Stk. 4. Dør mellem gang, der er flugtvej, og trapperum kan udføres som BD-dør 30 eller F-dør 30. Ved trapperum, der er flugtvej fælles med soverumsafsnit, skal dør fra gang udføres mindst som BD-dør 60, jfr , stk. 2. Stk. 5. Dør i brandsektionsvæg mellem gange, der er flugtveje, kan uanset bestemmelserne i , stk. 2, udføres som F-dør 60.

98 6. Brandforhold Daginstitutioner l Butikker og lign. salgslokaler 96 Stk. 6. Selvlukkende døre må kun fastholdes i åben stilling ved hjælp af elektromagneter styret af røgdetektorer. Røgdetektorer med tilhørende kontroludstyr skal være godkendt af Dansk Forening for Skadesforsikring Overflader Udvendige vægoverflader, overflader på lofter og indvendige vægoverflader skal udføres som angivet i Flugtveje Stk. l. Opholdsrum skal have flugtveje som angivet i 6.5. og i dette afsnit. Stk. 2. Flugtveje og døre i flugtveje skal have en bredde på mindst 10 mm for hver person, der påregnes at skulle passere ved evakuering af dagsinstitutionsafsnit Brandslukning I daginstitutionsafsnit med tilhørende flugtveje skal der inden for en afstand af højst 25 m fra et vilkårligt punkt installeres vandfyldte slangevinder Butikker og lign. salgslokaler Almene krav Stk. l. Bygninger med butikker og lign. salgslokaler skal udføres efter bestemmelserne i dette afsnit og de almene krav i med de lempelser og skærpelser, der fremgår af bestemmelserne i dette afsnit. Stk. 2. Bygninger med butikker, hvis etageareal ikke overstiger 150 m 2, skal mindst udføres efter de bestemmelser om brandmæssige forhold, som gælder for beboelsesbygninger under hensyn til bygningens udformning og anvendelse. Stk. 3. Bygninger med butikker, hvis etageareal ikke overstiger 600 m 2, skal mindst udføres efter de bestemmelser om brandmæssige forhold, som gælder for beboelsesbygninger, samt bestemmelserne i ~ stk. l, og

99 6. Brandforhold Butikker og lign. salgslokaler 97 Stk. 4. Bygninger med butikker, hvis etageareal overstiger 600 m 2, skal udføres efter bestemmelserne i dette afsnit. Stk. 5. To eller flere butikker med fælles flugtveje betragtes som en butik. Stk. 6. Til butikker henregnes foruden salgslokalerne servicerum (lager, kontor, værksted, personalerum og lign.) og kunderum (garderobe, toiletter m.v. for kunder) Brandceller og brandsektioner mv Stk. l. En butik skal udgøre en selvstændig brandsektion. Stk. 2. Servicerum, hvis etageareal overstiger 150 m 2, skal udgøre en selvstændig brandsektion. Stk. 3. Gange, der er flugtveje, skal udgøre selvstændige brandsektioner. Stk. 4. Brandsektioner, hvis etageareal overstiger m 2 i l-etages bygninger og m 2 i bygninger med mere end l etage, skal forsynes med automatisk sprinkleranlæg. Sprinklede brandsektioners etageareal må i almindelighed ikke overstige m 2. Kommunalbestyrelsen kan dog meddele tilladelse til større brandsektion, hvor den i 6.1., stk. l, tilsigtede brandsikkerhed kan anses for tilgodeset ved supplerende foranstaltninger som f.eks. automatisk brandventilation eller automatisk brandalarmeringsanlæg. Stk. 5. Uanset bestemmelsen i stk. 2 kan sprinklede salgslokaler og sprinklede servicerum udgøre l brandsektion, medmindre der er væsentligt forskellige brandbelastninger og/eller brandfaremomenter til stede. Åbning i adskillelse mellem sprinklet og usprinklet brandsektion skal lukkes med mindst BS-dør Overflader Stk. l. Indvendige vægoverflader i butikker, hvis samlede etageareal ikke overstiger 600 m 2, kan uanset bestemmelserne i , stk. 4, udføres som klasse 2 beklædning. 7 Bvgningsrcglcmcnt

100 6. Brandforhold Butikker og lign. salgslokaler 98 Stk. 2. Gulvbelægninger i butikker skal være brandmæssigt egnede, jfr. DS Flugtveje Stk. l. Butikker skal have flugtveje som angivet i 6.5. og i dette afsnit. Stk. 2. Passage til de i , stk. 3, nævnte udgange fra butikker skal ske ad frie gangarealer med en bredde på mindst l,3 m, dog mindst lo mm for hver person, der skal passere det pågældende gangareal for at komme til butikkernes udgange. Stk. 3. Udgangsdøre fra butikker skal udføres som døre i flugtveje, som angivet i Stk. 4. Antallet af personer i salgslokaler skal regnes til l person pr. 3 m 2 gulvareal - i serveringsområder dog l person pr. m 2 gulvareal Nødbelysning og panikbelysning I brandsektioner med salgslokaler, der tilsammen er over m 2 etageareal, med tilhørende flugtveje skal der installeres nødbelysning og panikbelysning efter bestemmelserne i Varslingsanlæg Stk. l. I brandsektioner med salgslokaler i en etage med udgang direkte til terræn i det fri skal installeres varslingsanlæg, når salgslokalernes samlede etageareal er over m 2. Stk. 2. I brandsektioner med andre salgslokaler end de i stk. l nævnte skal udføres varslingsanlæg, når salgslokalernes samlede etageareal er over m Brandslukning I butikker og flugtveje skal der inden for en afstand af højst 25 m fra et vilkårligt punkt installeres vandfyldte slangevinder.

101 6. Brandforhold Kontorlokaler mv Kontorlokaler mv Almene krav Stk. l. Bygninger med kontorlokaler m.v. skal udføres efter bestemmelserne i dette afsnit og de almene krav i med de lempelser og skærpelser, der fremgår af bestemmelserne i dette afsnit. Stk. 2. Kontorafsnit med et etageareal på indtil 150 m 2 skal mindst udføres efter de bestemmelser om brandmæssige forhold, som gælder for beboelsesbygninger under hensyn til bygningens udformning og anvendelse. Der må dog på hver etage med gulv beliggende mere end 5,5 m over terræn højst indrettes et sådant kontorafsnit, som kun har adgang til en trappe. Stk. 3. Andre kontorafsnit end de i stk. 2 nævnte skal udføres efter bestemmelserne i dette afsnit. Stk. 4. Brandcelle med kontorlokaler, der tilsammen påregnes benyttet af mere end 50 personer, skal udføres efter bestemmelserne i om forsamlingslokaler. Stk. 5. Ved kontorlokaler forstås arbejdsrum, møderum, spisestuer mv. Stk. 6. Ved kontorafsnit forstås et eller flere kontorlokaler med tilhørende gange, arkivrum, depotrum og lign. med direkte tilknytning til det pågældende afsnit Brandceller og brandsektioner mv Stk. l. Kontorlokaler skal udgøre selvstændige brandceller, der skal adskilles fra gange og andre rum med mindst 34 mm massive trædøre, jfr. DS med stopning som branddøre. To eller flere kontorlokaler kan udgøre samme brandcelle, jfr. dog bestemmelserne i Stk. 2. Gange, der er flugtveje, skal udgøre selvstændige brandceller og skal adskilles med mindst B D-dør 30 fra arkivrum, depotrum mv. 7

102 6. Brandforhold Kontorlokaler mv 100 Stk. 3. Kontorafsnit skal udgøre selvstændige brandsektioner, hvis etageareal ikke må overstige m 2 i l-etages bygninger og 600m 2 i bygninger med mere end l etage. Stk. 4. Dør mellem gang, der er flugtvej, og trapperum kan udføres som BO-dør 30 eller F-dør 30. Ved trapperum, der er flugtvej fælles med soverumsafsnit, skal dør fra gang udføres mindst som BD-dør 60, j fr , stk. 2. Stk. 5. Dør i brandsektionsvæg mellem gange, der er flugtveje kan uanset bestemmelserne i , stk. 2, udføres som F-dør 60. Stk. 6. Selvlukkende døre må kun fastholdes i åben stilling ved hjælp af elektromagneter styret af røgdetektorer. Røgdetektorer med tilhørende kontroludstyr skal være godkendt af Dansk Forening for Skadesforsikring Overflader Stk. l. Overflader på lofter i brandceller på indtil 150 m 2 i bygninger, hvor gulv i øverste etage ligger højst 5,5 m over terræn (2 etager), kan uanset bestemmelserne i , stk. 4, udføres som klasse 2 beklædnmg. Stk. 2. Indvendige vægoverflader i brandceller på indtil 150 m 2 med gulv højst 22 m over terræn (8 etager) kan uanset bestemmelserne i , stk. 4, udføres som klasse 2 beklædning Flugtveje Stk. l. Kontorlokaler skal have flugtveje som angivet i 6.5. og i dette afsnit. Stk. 2. Brandcelle på indtil l 50m 2, beregnet for højst 50 personer, kan - når brandcellens redningsåbninger er beliggende højst 2 m over terræn - have dør til gang, som kun i l retning fører til udgang. Afstanden fra brandcellens dør til udgangen må ikke overstige 25 m.

103 6. Brandforhold Kontorlokaler mv l Industri- og lagerbygninger i l etage 101 Stk. 3. Flugtveje fra kontorafsnit må ikke føre gennem anden erhvervsenhed. Flugtveje, der er udlagt som fællesarealer, kan være fælles flugtveje fra 2 eller flere kontorafsnit Nødbelysning og panikbelysning I flugtveje fra kontorafsnit, der tilsammen er indrettet til at rumme mere end 150 personer, kan kommunalbestyrelsen kræve udført nødbelysning og panikbelysning efter bestemmelserne i Brandslukning I kontorafsnit med tilhørende flugtveje skal der inden for en afstand af højst 25 m fra et vilkårligt punkt installeres vandfyldte slangevinder Industri- og lagerbygninger i l etage 6.17.l Almene krav Stk. l. l-etages industri- og lagerbygninger med eventuel kælder skal mindst udføres efter bestemmelserne i dette afsnit og de almene krav i med de lempelser og skærpelser, der fremgår af bestemmelserne i dette afsnit. Stk. 2. Bygninger med virksomheder eller oplag af en sådan art og størrelse, at de er klassificeret som brandfarlige, er yderligere undergivet brandlovgivningens bestemmelser Brandceller og brandsektioner m v Stk. l. Bygninger på over 600 m 2 etageareal og indtil m 2 skal opdeles i brandceller med mindst BD-dør 60, og bygninger på over m 2 skal opdeles i brandsektioner med mindst BS-dør 60, således at områder med væsentligt forskellige brandrisici, udgør selvstændige brandceller., henholdsvis brandsektioner. Tilsvarende gælder for områder med stor brandbelastning (f.eks. lager af emballerede produkter). Stk. 2. Brandsektioner, hvis størrelse overstiger m 2 etageareal, brandsektioner med stor brandbelastning (f.eks. lager af emballerede produkter) dog m 2, skal forsynes med automatisk sprinkleran-

104 6. Brandforhold Industri- og lagerbygninger i l etage 102 læg. Størrelsen af sprinklede brandsektioner må i almindelighed ikke overstige m 2. Stk. 3. I brandsektioner, hvis størrelse overstiger m 2, og som ikke er omfattet af bestemmelserne i stk. 2, kan kommunalbestyrelsen stille krav om automatisk brandalarmeringsanlæg. Stk. 4. I brandsektioner på over 1000 m 2 etageareal og i bygninger på over 1000 m 2 etageareal, der ikke er opdelt i brandsektioner jfr. stk. l, skal der udføres brandventilation, jfr med et frit åbningsareal på mindst 3 % af etagearealet. Åbningsarealet kan reduceres, hvor det ved en beregning i det enkelte tilfælde på grundlag af brandbelastning, røgudvikling, rumhøjde m.v. godtgøres, at et automatisk brandventilationsanlæg, som styres af røgdetektorer og/eller termodelektorer kan tilvejebringe den fornødne brandventilation med et mindre åbningsareal Stk. 5. Uanset bestemmelsen i stk. l kan opdeling undlades i sprinklede brandsektioner. Stk. 6. Bærende konstruktioner i bygninger på indtil 200m 2 etageareal er undtaget fra bestemmelserne i , stk. 2, således, at der ikke stilles krav til deres brandmodstandsevne. Stk. 7. En partiel, indskudt etageadskillelse samt konstruktioner, der bærer denne, skal udføres som mindst ES-bygningsdel 60, når etageadskillelsen er større end 150m 2 og er ubrudt og tæt (sammenhængende). Ved en partiel, indskudt etageadskillelse forstås en etageadskillelse, hvis størrelse ikke overstiger 75 % af den pågældende brandsektions areal. I brandsektion med brandventilation må størrelsen af en indskudt etageadskillelse dog ikke overstige 150 m 2. Stk. 8. Ikke-bærende ydervægge er undtaget fra bestemmelsen i , stk. l, således, at der ikke stilles krav til deres brandmodstandsevne.

105 6. Brandforhold Industri- og lagerbygninger i l etage l Garageanlæg Overflader Stk. l. Overflader på lofter og indvendige vægoverflader i bygning eller brandsektion på indtil 600 m 2 etageareal kan uanset bestemmelserne i , stk. 4, udføres som klasse 2 beklædning. Stk. 2. Indvendige vægoverflader i bygning eller brandsektion på over 600 m 2,etageareal kan uanset bestemmelserne i , stk. 4, udføres som klasse 2 beklædning til en højde af 2,5 m over gulv Flugtveje Stk. l. Industri- og lagerbygninger skal have flugtveje som angivet i , og og efter bestemmelserne i dette afsnit. Stk. 2. Hver brandcelle skal have mindst 2 flugtveje, der er uafhængige af hinanden helt til terræn i det fri, placeret i eller umiddelbart ved brandcellens modstående ender. Afstanden fra et vilkårligt punkt i brandcellen til nærmeste udgang må ikke overstige 25 m. Som udgang regnes dør til terræn i det fri og dør til anden brandcelle, hvorfra der er dør til terræn i det fri. Stk. 3. Brandsektion på over m 2 etageareal skal have mindst l dør direkte til terræn i det fri. Kommunalbestyrelsen kan af hensyn til brandslukningen stille krav om yderligere døre til det fri. Stk. 4. Flugtvejsforhold i gårdarealer skal udføres som angivet i , stk Brandslukning I industri- og lagerbygninger skal der inden for en afstand af højst 25 m fra et vilkårligt punkt installeres vandfyldte slangevinder Garageanlæg Almene krav Garageanlæg, hvorved forstås en bygning eller en del af en bygning indrettet til parkering af biler og med et etageareal på over 100 m 2, skal udføres efter bestemmelserne i dette afsnit og de almene krav i

106 6. Brandforhold Garageanlæg med de lempelser og skærpelser, der fremgår af bestemmelserne i dette afsnit Brandceller og brandsektioner mv Stk. l. Et garageanlæg skal udgøre en selvstændig brandsektion, adskilt med mindst BS-dør 60 fra andre rum, herunder elevatorskakt. Et garageanlæg, der er forsynet med sprinkleranlæg, jfr. stk. 2 og 3, kan dog adskilles med BD-dør 60 eller F-dør 60 fra anden brandsektion, der er forsynet med sprinkleranlæg. Stk. 2. Garageanlæg med loft under terræn (2. kælder) skal forsynes med automatisk sprinkleranlæg. Stk. 3. For garageanlæg med gulv under terræn, men loft i eller over terræn (1. kælder) gælder følgende: a. Garageanlæg med et etageareal på over 600 m 2 skal forsynes med automatisk sprinkleranlæg, jfr. dog punkterne b og c. b. Sprinkleranlæg kan undlades i garageanlæg med et etageareal på indtil m 2, når garageanlægget opdeles i lukkede garager, hver på højst l 00 m 2 Opdeling skal ske med vægge mindst som DS-bygningsdel 30 og med døre mindst som F-dør 30. c. Sprinkleranlæg kan undlades i garageanlæg, når der i loftskonstruktionen eller umiddelbart ved loft udføres ventilationsåbninger til det fri med et samlet areal på mindst 5 % af gulvarealet. Åbningerne skal være jævnt fordelt og må ikke kunne lukkes. Der må intet sted i garageanlægget være mere end 12 m vandret afstand til nærmeste åbning. Stk. 4. Garageanlæg med gulv i eller over terræn skal forsynes med automatisk sprinkleranlæg, medmindre garageanlægget er forsynet med ventilationsåbninger som angivet i stk. 3 c. Kravet gælder ikke for garageanlæg i l etage med et etageareal mindre end m Overflader Væg- og loftsoverflader skal udføres efter bestemmelserne i

107 6. Brandforhold Garageanlæg Flugtveje Stk. l. Garageanlæg skal have flugtveje som angivet i , og og i øvrigt efter bestemmelserne i dette afsnit. Stk. 2. Garageanlæg på over 600 m 2 etageareal skal have mindst 2 flugtveje, der er uafhængige af hinanden helt til terræn i det fri, placeret i eller umiddelbart ved garageanlæggets modstående ender. Afstanden fra et vilkårligt punkt i garageanlægget til nærmeste udgang må ikke overstige 25m. Som udgang regnes dør til terræn i det fri, dør til trapperum og dør til gang i anden brandsektion, hvis gangen har dør til terræn i det fri eller til trapperum. Stk. 3. Flugtvejsforhold i gårdarealer skal udføres som angivet i , stk Nødbelysning og panikbelysning Stk. l. I garageanlæg med et etageareal på over600m 2, som ikke har dagslys, skal udføres nødbelysning. Er etagearealet mere end 2000 m 2, kan kommunalbestyrelsen endvidere kræve panikbelysning. Stk. 2. Efter kommunalbestyrelsens skøn kan nødbelysning kræves udført også i garageanlæg med et etageareal på mindre end 600 m Ventilation Stk. l. Garageanlæg skal forsynes med selvstændigt ventilationsanlæg, der ved udsugning ved gulv kan fjerne eventuelle eksplosionsfarlige dampe. Anlægget skal dimensioneres således, at det tillige er i stand til at fjerne farlige mængder af kulilte. Ventilationsanlæg skal i øvrigt udføres efter bestemmelserne i og Stk. 2. For garageanlæg med et etageareal på indtil600m 2 med gulv i eller over terræn kan kravet i stk. l anses for opfyldt, hvis garageanlægget ventileres gennem åbninger ved gulv til det fri i modstående sider. Åbningerne skal have et samlet areal på mindst O,25 pct. af gulvarealet. For andre garageanlæg kan kravet i stk. l anses for opfyldt, hvis der tillige udføres ventilationsåbninger som angivet i , stk. 3 c.

108 6. Brandforhold Garageanlæg l A vis- og driftsbygninger 106 Stk. 3. Medmindre kommunalbestyrelsen forlanger andet, kan afkastningsjuft fra anden brandsektion benyttes til opvarmning, når der ved afkastningskanalens indføring i garageanlægget anbringes et F-brandspjæld 60, der lukker ved en temperatur på 70 C. I afkastningskanalen skal anbringes røgdetektor eller anden automatisk ordning, der på sikker måde stopper motorer og lukker alle spjæld i ventilationsanlægget i tilfælde af, at dette fremfører brandrøg. Stk. 4. Revisionsgrave skal udstyres med mekanisk ventilation, der pr. time skal præstere et luftskifte på mindst 10 gange deres rumfang, dog mindst 120m 3 i timen. Luften skal suges fra gravens bund gennem et tilstrækkeligt antal udsugningssteder fordelt i gravens længderetning på en sådan måde, at der under alle forhold opnås en effektiv udluftning af hele graven Afløbsanlæg Stk. l. Ved døre til anden brandsektion, trapper og elevatorer samt ved rækværk, facadebrystninger og ramper skal der træffes foranstaltninger imod, at urlflydt væske (benzin) kan brede sig til andre lokaler og til underliggende etage. Stk. 2. Sprinklede garageanlæg skal udføres med afløbsinstallationer, der er i stand til at bortlede den ved sprinkleranlæggets udløsning fremkomne vandmængde Brandslukning I garageanlæg med et etageareal på over 600 m 2 skal der inden for en afstand af højst 25 m fra et vilkårligt punkt findes vandfyldte slangevinder A vis- og driftsbygninger Stk. l. Jordbrugserhvervenes avls- og driftsbygninger bortset fra væksthuse ved gartnerier skal alene udføres efter bestemmelserne i dette afsnit samt opfylde kravene i 6.3. og 6.4. Stk. 2. I bygninger med et be~ygget areal på 20 m 2 og derover, der benyttes til opholdssted for dyr, og hvori der findes udnytteligt tag-

109 6. Brandforhold A vis- og driftsbygninger 107 rum, skal etageadskillelsen udføres mindst som BO-bygningsdel 30 med underside mindst som klasse 2 beklædning. Stk. 3. I staldbygninger skal udgangsforholdene være således, at dyrene under en brand hurtigt og let kan bringes i sikkerhed i det fri. En lukket gård betragtes ikke som det fri. Stk. 4. Rum, der indrettes til hensætning af traktorer eller andre landbrugsredskaber med forbrændingsmotor, skal være adskilt fra stalde, rum med le~ antændeligt oplag og fra stråtag ved konstruktion uden åbning mindst svarende til BO-bygningsdel 60 med indvendig overflade mindst som klasse l beklædning. Stk. 5. Brændbare isoleringsmaterialer må kun opsættes på lofter og vægge i staldbygninger, når de dækkes med mindst klasse l beklædnmger. Stk. 6. Tage kan udføres af strå eller andet let antændeligt materiale. Over døre og andre redningsåbninger skal stråtage syes med galvaniseret tråd eller på anden måde sikres mod nedskridning ved brand. Stk. 7. A vis- og driftsbygninger på 600 m 2 og derover skal opdeles således, at områder med væsentligt forskellige brandbelastninger og/eller brandfaremomenter udgør selvstændige brandceller. Der skal endvidere udføres brandsektionering for hver 2000 m 2 bebygget areal.

110 Kapitel 7. Fugtisolering Almene krav l Overfladevand og dræning l Kældre l Almene krav Bygninger skal konstrueres og udføres på en sådan måde, at påvirkning af bygningsdele fra regnvand, sne, overfladevand, grundvand, jordfugt, kondensvand, luftfugtighed og brugsvand ikke giver anledning til fugtskader og fugtgener. 7.2 Bortledning af overoadevand og dræning Stk. l. Terræn skal gives tilstrækkelig fald bort fra bygninger, eller der skal træffes andre foranstaltninger til bortledning af overfladevand. Stk. 2. Der skal i nødvendigt omfang drænes under og omkring bygninger; Dræning kan udføres i overensstemmelse med Dansk Ingeniørforenings norm for dræning af bygværker DS 436. Stk. 3. Hvor jordbunden ikke i tilstrækkeligt omfang består af selvdrænende materialer, skal der anbringes kapillarbrydende lag. Et kapijjarbrydende lag kan udføres som et 150 mm tykt lag af komprimerede grus- og stenmaterialer med mindstekornsstørrelse l mm (D 10 l mm i henhold til DS 436 Dansk Ingeniørforenings norm for dræning af bygværk). 7.3 Kældre Stk. l. Vægge og gulve i kældre skal konstrueres og udføres på en sådan måde, at vand og fugt ikke trænger ind. Stk. 2. Kælderkonstruktioner, som gennem længere tid kan blive udsat for vandtryk, f.eks. konstruktioner, der ligger under højeste grundvandsspejl, skal udføres i vandtæt konstruktion. Vandtæt konstruktion kan udføres af beton 30, jfr. betonnormen DS 411, når det sikres, at der ikke opstår svindrevner, utætte støbefuger og lign.

111 7. Fugtisolering Kældre l Kryberum mv 109 Stk. 3. Kælderkonstruktioner, som ikke i væsentligt omfang kan forventes udsat for vandtryk, f.eks. hvor der ved dræning er truffet passende foranstaltninger herimod, eller hvor jordbunden består af selvdrænende materialer, skal beskyttes mod fugt. Beskyttelse kan for kælderydervægge af beton eller bloksten ske ved berapning med cementmørtel og asfaltering med påfølgende udkastning med cementmørtel. Kældergulve kan beskyttes mod fugt ved anbringelse af et kapillarbrydende lag, jfr. 7.2., stk. 3, og en fugtspærre af f.eks. O, 15 mm polyethylenfolie. 7.4 Kryberum m v Stk. l. Etageadskillelse over kryberum og andre hulrum skal sikres mod fugtgener og fugtskader. Stk. 2. Sikring mod fugtgener og fugtskader kan ske ved ventilation til det fri. Under etageadskillelser af fugtfølsomt materiale, f.eks. træ, skal ventilationen mindst svare til, at der i hver ydervæg anbringes ventilationsåbninger til det fri i et antal af mindst L:6 + l, hvor L angiver længden af væggen målt i meter. Åbningerne skal fordeles jævnt og hver have et frit areal på mindst 150 cm 2. De skal placeres med underkant mindst 100 mm over terræn og være forsynet med riste eller lign. uden lukkeanordning. Eventuelle skillevægge i kryberum m.v. skal forsynes med åbninger i samme størrelse og i tilsvarende antal som i ydervægge. Under etageadskillelser af uorganisk materiale kan ventilationen reduceres svarende til, at ovenfor anførte antal ventilationsåbninger halveres, idet der dog skal være mindst en åbning i nærheden af hvert udadgående hjørne i bygningen. Stk. 3. Der skal i nødvendigt omfang træffes foranstaltninger mod jordfugl Hvis etageadskillelsen består af fugtfølsomme materialer, vil det normalt være tilstrækkeligt, at der på grunden udstøbes et mindst 80 mm tykt betonlag mindst beton 5, jfr. DS 411 Betonkonstruktioner, eller at grunden afdækkes med en holdbar fugtspærre, f.eks. 0,15 mm polyetylenfolie. Stk. 4. Såfremt terrænforhold eller jordbundsforhold medfører, at vand vil kunne samle sig i kryberummet, skal der ved dræning træffes foranstaltninger heri mod.

112 7. Fugtisolering Terrændæk l Y dervægge Terrændæk Stk. l. Terrændæk skal udføres på fast og tør jordbund, og terrænet må ikke kunne udsættes for oversvømmelser. Muld og anden løs jord skal afgraves. Stk. 2. Under terrændæk skal anbringes et kapillarbrydende lag, jfr. 7.2., stk. 3. Hvor jordbunden ikke er tilstrækkeligt selvdrænende, skal der udføres omfangsdræn. Ligger gulvoverfladen mere end 300 mm over terræn, kan omfangsdræn dog udelades. Stk. 3. Alle materialer i terrændæk, bortset fra gulvbelægning, skal enten være uorganiske eller være beskyttet imod råd og svamp. Strøer under gulv skal lægges på ikke fugtopsugende opklodsninger. Strøer skal enten være imprægnerede eller overfladebeskyttede med et træbeskyttelsesmiddel. Stk. 4. Fugtfølsomme materialer i gulvkonstruktionen skal beskyttes imod nedefra kommende fugt, herunder byggefugt fra betonlag. Beskyttelse af trægulve kan ske ved udlægning af en O, 15 mm polyethylenfolie eller lign. Stk. 5. Hvis en gulvkonstruktion indeholder varmekanaler eller varmelednin_ger, og gulvbelægningen består af tætte, fugtfølsomme materialer, skal der umiddelbart under det lag, hvori varmerør eller kanaler befinder sig, anbringes en fugtspærre, f.eks. en O, 15 mm polyethylenfolie. 7.6 Ydervægge Stk. l. Y dervægge skal konstrueres og udføres således, at der ikke udefra trænger vand eller fugt igennem væggene. Stk. 2. Y dervægge skal konstrueres og udføres således, at skadelig kondensation og rimdannelse ikke finder sted inde i vægkonstruktioner eller på de indvendige overflader. For ydervægge opbygget af træ eller træbaserede materialer kan dette krav normalt påregnes opfyldt, når der på den indvendige side af varmeisoleringsmaterialet anbringes en fugtspærre.

113 7. Fugtisolering Tage 111 Stk. 3. Y dervægge og fundamenter skal indtil 150 mm over terræn og 100 mm over terrasser konstrueres og udføres således at der ikke kan opstå skader som følge af fugt fra terrænet. Stk. 4. Mellem ydervæg af kapillarsugende materiale og fundament skal der anbringes en holdbar fugtspærre mindst 150 mm over terræn. Stk. 5. Ved hule mure skal forbindelser mellem for- og bagmur fugtisoleres. Forbindelse mellem væg og fundament skal udformes således, at indtrængende vand ledes ud og ikke opsuges i bagvæggen. Over muråbninger skal fugtisoleringen nå mindst 150 mm ind i hulrummet i hver ende. 7.7 Tage Stk. l. Tage skal være udført af sådanne materialer og på en sådan måde, at der opnås tilstrækkelig tæthed mod indtrængen af regn, smeltevand og sne. Stk. 2. Tage skal have tilstrækkelig fald mod afløb til, at skadelige vandansamlinger ikke kan forekomme på tagfladerne. Tagvand skal afledes til tagrender, skotrender, nedløbsrør eller indvendige afløb. Indvendige afløb skal udføres således, at overfladekondensation undgås. Tagrender kan udelades ved bygninger med særlig fri beliggenhed samt ved garager, udhuse, skure og lign. mindre bygninger, medmindre kommunalbestyrelsen forlanger andet. Det skal sikres, at tagvandet ledes væk fra bygningen, og at det ikke bliver til gene for vejareal eller for nabogrund. Stk. 3. Tage skal være konstrueret og udført på en sådan måde, at der ikke opstår skadelig kondensation i tagkonstruktioner eller på indvendige overflader. For tagkonstruktioner opbygget af træ eller træbaserede materialer kan dette krav påregnes opfyldt, når der træffes følgende foranstaltninger: a. tagkonstruktioner forsynes med ventilationsåbninger placeret således, at ventilationsluften fordeler sig jævnt over varmeisoleringens overside,

114 7. Fugtisolering Baderum og wc-rum mv 112 b. ventilationsåbningernes samlede areal er mindst 1/500 af det samlede bebyggede areal, c. der anbringes en fugtspærre på den indvendige side af varmeisoleringsmaterialet. Fugtspærren skal udføres således, at den hindrer luftgennemstrømning. Den skal slutte tæt til vægge og eventuel fugtspærre heri og skal have tæt tilslutning til ovenlys, ventilationsåbninger og andre gennembrydninger af loftsfladen. Stk. 4. Til tag og tagrum skal der være adgang for eftersyn og reparation. I tagrum skal udføres gangbro, så eftersyn af tag og skorsten m.v. kan foregå uden at varmeisoleringen beskadiges. Når der ikke på anden måde er adgang til tagrummet, skal der anbringes en lem i et trapperum. 7.8 Baderum og wc-rum m v Stk. l. Gulv- og vægkonstruktioner omkring wc-rum med gulvafløb, bade- og vaskerum og lign. rum skal konstrueres og udføres således, at skader som følge af indtrængen af vand ikke kan forekomme. Udførelse skal ske som angivet i stk Stk. 2. Gulve og vægge skal konstrueres og udføres således, at de kan modstå normalt forekommende mekaniske og kemiske påvirkninger. Stk. 3. På etageadskillelser af uorganisk materiale, f.eks. beton, kan anvendes gulvbelægninger af såvel organiske, f.eks. PVC, som uorganiske materialer, f.eks. keramiske fliser og terrazzo. Stk. 4. På etageadskillelser af organisk materiale, f.eks. træbjælkelag, må kun anvendes gulvbelægninger, som er i overensstemmelse med forskrifter og anvisninger godkendt af boligministeriet, eller som er i overensstemmelse med vilkårene i boligministeriets godkendelse af de enkelte fabrikater. Stk. 5. Vægge af uorganiske materialer skal være vandafvisende i en højde af mindst l, 7 m over gulv. Stk. 6. På vægge af organisk materiale må kun anvendes vægbeklædninger, som er i overensstemmelse med forskrifter og anvisninger god-

115 7. Fugtisolering Baderum og wc-rum mv 113 kendt af boligministeriet, eller som er i overensstemmelse med vilkårene i boligministeriets godkendelse af de enkelte fabrikater. Stk. 7. Vægbeklædninger skal slutte til gulv, således at vand ikke kan løbe ind under gulvets vandtætte belægning. Stk. 8. Alle samlinger, tilslutninger, rørgennemføringer og lign., som udsættes for vandpåvirkning, skal være vandtætte. Stk. 9. Såfremt der installeres gulvafløb, skal gulvfladen udføres med fald mod gulvafløb i tilstrækkeligt omfang. Stk. 10. Kravene i stk. 4-6 kan fraviges i de dele af rummet, hvor det kan forventes, at vandpåvirkning ikke vil forekomme. R Bygningsreglement

116 Kapitel 8. Varmeisolering Almene krav Almene krav Stk. l. Bygninger skal udføres af sådanne materialer og konstruktioner og på en sådan måde, at der med hensyn til varmeisolering sikres tilfredsstillende forhold i sundhedsmæssig henseende og således, at unødvendigt energiforbrug undgås. Stk. 2. Bygningsdele, herunder vinduer og døre mod det fri, der skal varmeisoleres i henhold til kravene i det følgende, må kun indeholde kuldebroer i uvæsentligt omfang. Stk. 3. Bygninger og bygningsdele, herunder vinduer og døre mod det fri, skal udføres således, at varmetabet ikke forøges væsentligt som følge af fugt, blæst eller utilsigtet luftgennemgang. Er varmeisoleringen særlig udsat for vindpåvirkning, skal den afdækkes med vindtæt materiale. Stk. 4. Ved hoteller, større forretningslokaler, produktionshaller og lign. samt ved adgangen til opvarmede trapperum i bygninger med mere end 2 etager og uopvarmede trapperum i bygninger med mere end 4 etager, skal indgangspartier, porte m.v. forsynes med vindfang, sluse eller anden foranstaltning, der kan begrænse varmetabet som følge af blæst eller utilsigtet luftgennemgang. Ved produktionshaller og lign. kan vindfang, sluse m.v. udelades, hvis disse foranstaltninger er til alvorlig hindring for bygningens anvendelse. Stk. 5. Kravene i stk. l anses for opfyldt, når bygningers transmissionskoefficienter og vinduesarealer udføres som angivet i stk. 8 og 10. Transmissionskoefficienterne bestemmes på grundlag af DS 418 Dansk Ingeniørforenings regler for beregning af bygningers varmetab.

117 8. Varmeisolering Almene krav 115 Stk. 6. Andre transmissionskoefficienter og vinduesarealer end de i stk. 8 og 10 angivne kan anvendes, såfremt det påvises, at bygningens samlede, dimensionerende transmissionstab i henhold til DS 418, ikke derved bliver større, ved uændret fordeling mellem tunge ydervægskonstruktioner og andre ydervægskonstruktioner. Stk. 7. Bygningsdele, som begrænser rum, der ventileres særlig kraftigt, får tilført rigelig spildvarme, f.eks. kedelrum og bagerier, eller som ikke eller kun kortvarigt kræves opvarmet til over 10 C, f.eks. kirker, skal varmeisoleres svarende til anvendelsen, så forsvarlige forhold opnås. Stk. 8. Bygningsdele, som begrænser rum, der forudsættes opvarmet til mindst 10 C, henholdsvis mindst 18 C skal udføres således, at transmissionskoefficienten k udtrykt i W 1m 2 C, ikke overstiger værdierne i tabellen på side 116. Kravene til døre, lemme og vinduer m.v. gælder ikke for ventilationsruder, lemme og lign., hvis areal er mindre end 500 cm 2. Stk. 9. Ved beregninger af vægten af ydervægge medregnes kun den del af ydervægskonstruktionen, som ligger indenfor et evt. hulrum, der er ventileret. Stk. 10. For bygninger, der forudsættes opvarmet til mindst 10 C, henholdsvis 18 C, må det samlede areal af vinduer, herunder ovenlys, glasvægge og glaspartier i døre og lemme mod det fri højst udgøre 15 pct. af bygningens bruttoetageareal. Ved beregningen medregnes bruttoetageareal og vinduer m.v. i butikker og lign. i stueetagen ikke. Stk. 11. Ved bruttoetagearealet forstås det samlede areal af samtlige etager. Bruttoetagearealet måles til ydersiden af de begrænsende ydervægge. Arealet af en kælderetage medregnes kun i den udstrækning, den kan indrettes til arbejdsrum eller beboelsesrum. Uudnyttede tagetager medregnes ikke. Stk. 12. Ved arealet af et vindue forstås arealet af den åbning i ydervæggen, som vinduet indbygges i. Arealet af glaspartier i døre og lemme kan dog beregnes af selve glasset. H*

118 8. Varmeisolering Almene krav 116 Rum opvarmet Rum opvarmet til mindst l OOC til mindst l ~C Y dervægge med vægt over 100 kg/m 2 Y dervægge med vægt under 100 kg/m 2 Skillevægge mod rum opvarmet til højst 10 C Skillevægge mod rum opvarmet til C Terrændæk Gulve over ventilerede kryberum Etageadskillelser over det fri Etageadskillelser mod rum opvarmet til højst 10 C Etageadskillelser mod rum opvarmet til C Lofts- og tagkonstruktioner, herunder skunkvægge Y derdøre, porte og lemme bortset fra glaspartier heri Vinduer, ovenlys og glasvægge samt glaspartier i yderdøre, porte og lemme Udstillingsvinduer i butikker og lign. 0,60 0,40 0,45 0,30 0,80 0,50 0,80 0,45 0,30 0,45 0,30 0,30 0,20 0,60 0,40 0,60 0,40 0,20 2,00 2,00 3,30 2,90 3,30 3,30

119 Kapitel 9. Lydforhold Almene krav l Beboelsesbygninger l Almene krav Stk. l. Bygninger skal udføres og indrettes således, at brugerne sikres tilfredsstillende lydforhold. Stk. 2. Boligenheder og erhvervsenheder skal, hvis de sammenbygges, udføres således, at beboerne ikke udsættes for støjmæssig gene fra virksomhederne. Stk. 3. For de bebyggelsesformer, der er omtalt i kan kravet i stk. l anses for opfyldt, når bygningerne udføres i overensstemmelse med bestemmelserne i de pågældende afsnit. Stk. 4. De anvendte lydtekniske betegnelser luftlydisolation R~, trinlydniveau L~'w' efterklangstid T, støjniveau LAeqT og lydabsorptionsareal A refererer til DS 2186 om vurdering af lydisolation, DS/ISO/R 1996 om bedømmelse af støj og DS/ISO 31/VII om fysiske størrelser og måleenheder. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan forlange, at der inden den færdige bygning tages i brug foretages måling af lydforholdene til eftervisning af, at forholdene er tilfredsstillende. Stk. 6. Lydmålinger skal udføres som angivet i bilag Beboelsesbygninger Almene krav Beboelsesbygninger skal udføres efter bestemmelserne i dette afsnit Luftlydisolation Stk. l. Mellem sammenbyggede enfamiliehuse ( dobbelthuse, række-

120 9. Lydforhold Beboelsesbygninger 118 huse, kædehuse, gruppehuse og lign.), skal tilvejebringes en luftlydisolation R~; som er mindst 55 db. Stk. 2. Mellem boligenheder samt mellem boligenheder og fællesrum (trapperum, fællesgange og lign.) i byggeri med flere selvstændige beboelseslag skal der tilvejebringes en luftlydisolation R~, som horisontalt er mindst 52 db og vertikalt mindst 53 db. Lydtransmission gennem evt. døre skal være forhindret under måling. Stk. 3. Mellem rum i boligenheder og fællesrum (trapperum, fællesgange og lign.) skal anvendes døre med luftlydisolation R'w på mindst 32 db. Stk. 4. Mellem boligenheder og rum, hvori frembringes særligt generende støj, f.eks. rum, der anvendes til fælles service eller erhvervsmæssigt virksomhed ( varmecentraler, vaskerier, selskabslokaler, hobbyrum, forretningslokaler, værksteder, restauranter og lign.) skal tilvejebringes en luftlydisolation R~ som er mindst 60 db. Stk. 5. Adskillelsen mellem garager, drivhuse, skure, udhuse og lign., der hører til hver sin boligenhed omfattes ikke af stk. l og Trinlydniveau Stk. l. I sammenbyggede enfamiliehuse ( dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse og Ii gn.) skal gulve og dæk samt trapper udføres således, at trinlydniveauet L~.w højst er 53 db i rum i omliggende boliger bortset fra bade-, wc-, pulterrum og lign. Stk. 2. I sammenbyggede enfamiliehuse kan altaner, gulve og dæk i bade-, og wc-rum, pulterrum og lign. dog udføres således, at trinlydniveauet L~.w højst er 58 db i rum i omliggende boliger bortset fra bade-, wc-, pulterrum og lign. Stk. 3. I bygninger med flere selvstændige beboelseslag skal gulve og dæk i boligenheder, tagterrasser, altan gange, trapper og fælles gange udføres således, at trinlydniveauet L~.w højst er 58 db i rum i omliggende boliger bortset fra bade-, wc-, pulterrum og lign.

121 9. Lydforhold Beboelsesbygninger 119 Stk. 4. I bygninger med flere selvstændige beboelseslag kan altaner, gulve og dæk i bade- og wc-rum dog udføres således, at trinlydniveauet L~. w højst er 63 db i rum i omliggende boliger bortset fra bade-, wc-, pulterrum og lign. Stk. 5. Altangange kan dog udføres, således at trinlydniveauet L~.w højst er 63 db i køkken liggende.ved facaden mod altangangen. Stk. 6. Altaner samt gulve og dæk i wc-rum, baderum, pulterrum og lign. med gulvareal mindre end 2,5 m 2 omfattes ikke af kravene i stk. l -4. Stk. 7. Gulve og dæk i rum, hvori frembringes særlig generende støj, f.eks. rum, der anvendes til fælles service eller erhvervsmæssig virksomhed ( varmecentraler, vaskerier, selskabslokaler, hobbyrum, forretningslokaler, værksteder, restauranter og lign.), skal udføres således, at trinlydniveauet L~.w højst er 48 db i omliggende boliger bortset fra bade-, wc-, pulterrum og lign Efterklangstid Stk. l. I fælles trapperum med adgang til mere end 4 boligenheder skal tilvejebringes en efterklangstid T, hvis gennemsnitsværdi i frekvensområdet Hz ikke overstiger l,3 sekund. Stk. 2. I fælles gange med adgang til mere end 2 boligenheder skal tilvejebringes en efterklangstid T, hvis gennemsnitsværdi i frekvensområdet Hz ikke overstiger 0,9 sekund Støjniveau Stk. l. Ved bebyggelse langs veje og jernbaner med en trafikintensitet, der medfører et støjniveau LAeq < 24 ) på mere end 55 db ved den enkelte bygning, skal der tilvejebringes en luftlydisolation mod den udefra kommende støj således, at det indendørs støjniveau LAeq (Z 4 ) ikke overstiger 30 db i beboelsesrum. Kommunalbestyrelsen kan i hvert enkelt tilfælde beslutte, at kravet ikke skal gælde, når der foreligger særlige forhold omkring bebyggelsen. Bestemmelserne træder i kraft den l. april 1984.

122 9. Lydforhold Beboelsesbygninger 120 Stk. 2. Fælles tekniske installationer ( afløbsinstallationer, brugsvandsinstallationer, elevatorer, kompressorer, ventilationsanlæg, varmecentraler m.m.) og installationer i fælles servicerum (vaskerum, strygerum og lign.) må ikke frembringe et støjniveau LAeq' der overstiger 35 db i boligenheder bortset fra bade-, wc-, pulterrum og lign. Stk. 3. Støjniveauet i en boligenhed frembragt ved brug af den del af brugsvandsanlægget, som ligger i selve boligenheden, omfattes ikke af stk. 2. Stk. 4. Radiatorer i fælles vandvarmeanlæg og indblæsnings- og udsugningsarmaturer i fæjles ventilationsanlæg i beboelsesrum må ikke frembringe et støjniveau LAeq' der overstiger 30 db i rummene. Stk. 5. Individuelle installationer i boligenheder (opvarmnings- og ventilationsanlæg) må ikke frembringe et støjniveau LAeq' der overstiger 35 db i omliggende boligenheder, bortset fra bade-, wc-, pulterrum og lign. Stk. 6. Individuelle installationer i boligenheder, hvis funktion er betinget af en fuldautomatisk, ikke manuel styring (opvarmnings- og ventilationsanlæg), må ikke frembringe et støjniveau LAeq' der overstiger 35 db i boligenhedens beboelsesrum. Stk. 7. Beboelsesbygningers tekniske installationer og hertil hørende anlæg til ventilation, opvarmning, renovation og lign. må ikke frembringe et støjniveau LAeq' der overstiger 40 db umiddelbart uden for bygningernes vinduer og på rekreative arealer, herunder altaner, tagterrasser, uderum og lign. Stk. 8. InstaHationer i erhvervsenheder i beboelsesbygninger må ikke frembringe et støjniveau LAeq, der overstiger 30 db i omliggende boligenheders beboelsesrum. Stk. 9. De i stk. 2, 4-6 og 8 anførte grænser for støjniveau i beboelsesrum gælder for umøblerede rum. De i stk. 2 og 4-8 anførte grænser for støjniveau reduceres med 5 db for momentane lyde og for støj med en ren tone.

123 9. Lydforhold Hoteller og plejeinstitutioner mv Hoteller og plejeinstitutioner mv Almene krav Bygninger, hvori der indrettes hoteller, kollegier, pensionater, kroer, klublejligheder, kostskoler, sygehjem, plejehjem, hvilehjem samt andre institutioner og virksomheder med lignende formål, skal udføres efter bestemmelserne i dette afsnit Luftlydisolation Stk. l. Mellem selvstændige beboelsesenheder samt mellem beboelsesenheder og andre rum skal der tilvejebringes en luftlydisolation R~, som horisontalt er mindst 52 db og vertikalt mindst 53 db. Lydtransmission gennem evt. døre skal være forhindret under måling. Stk. 2. Mellem rum i beboelsesenheder og fællesrum skal anvendes døre med luftlydisolation R~ på mindst 32 db. Hvor der af hensyn til sengetransport anvendes brede døre uden understykke, kan dog anvendes døre med luftlydisolation R'w på mindst 27 db. Stk. 3. Mellem beboelsesenheder og rum, hvori frembringes særlig generende støj, (selskabslokaler, restauranter og lign.) skal tilvejebringes en luftlydisolation R'w, som er mindst 60 db Trinlydniveau Stk. l. Gulve og dæk samt trapper skal udføres således, at trinlydniveauet L~.w højst er 58 db i beboelsesrum og i fælles opholdsrum. Stk. 2. Altaner, gulve og dæk i bade- og wc-rum kan dog udføres således, at trinlydniveauet L~.w højst er 63 db i beboelsesrum og i fælles opholdsrum. Stk. 3. Altaner samt gulve og dæk i wc-rum, baderum, pulterrum og lign. med gulvareal mindre end 2,5 m 2 omfattes ikke af kravene i stk. l og Efterklangstid Stk. l. I trapperum skal tilvejebringes en efterklangstid T, hvis gen-

124 9. Lydforhold Hoteller og plejeinstitutioner mv 122 nemsnitsværdi i frekvensområdet Hz ikke overstiger 1,3 sekund. Stk. 2. I fælles gange skal tilvejebringes en efterklangstid T, hvis gennemsnitsværdi i frekvensområdet Hz ikke overstiger 0,9 sekund Støjniveau Stk. l. Ved bebyggelse langs veje og jernbaner med en trafikintensitet, der medfører et støjniveau LAeq ( 24 ) på mere end 55 db ved den enkelte bygning, skal der tilvejebringes en luftlydisolation mod den ude fra kommende støj, således at det indendørs s tø j niveau L Ae q ( 24 ) ikke overstiger 30 db i beboelsesrum. Kommunal betyrelsen kan i hvert enkelt tilfælde beslutte, at kravet ikke skal gælde, når der foreligger særlige forhold omkring bebyggelsen. Bestemmelserne træder i kraft den l. april Stk. 2. Tekniske installationer ( afløbsinstallationer, brugsvandsinstallationer, elevatorer, kompressorer, ventilationsanlæg., varmecentraler m.m.) må ikke frembringe et støjniveau LAeq' der overstiger 35 db i beboelsesrum. Stk. 3. Støjniveauet i en beboelsesenhed frembragt ved brug af den del af brugsvandsanlægget, som ligger i selve enheden, omfattes ikke af stk. 2. Stk. 4. Radiatorer i vandvarmeanlæg og indblæsnings- og udsugningsarmaturer i ventilationsanlæg i beboelsesrum må ikke frembringe et støjniveau LAeq' der overstiger 30 db i rummene. Stk. 5. Tekniske installationer og hertil hørende anlæg til ventilation, opvarmning, renovation og lign. må ikke frembringe et støjniveau LAeq' der overstiger 40 db umiddelbart uden for beboelsesrums vinduer og på rekreative arealer, herunder altaner, tagterrasser, uderum mv. Stk. 6. Installationer i erhvervsvirksomheder i bygninger med hoteller m.v. må ikke frembringe et støjniveau LAeq' der overstiger 30 db i beboelsesrummene i hotellerne m.v.

125 9. Lydforhold Bygninger til undervisningsformål 123 Stk. 7. De i stk. 2, 4 og 6 anførte grænser for støjniveau i beboelsesrum gælder for umøblerede rum. De i stk. 2 og 4-6 anførte grænser for støjniveau reduceres med 5 db for momentane lyde og for støj med en ren tone. 9.4 Bygninger til undervisningsformål Almene krav Bygninger, hvori der indrettes undervisningsrum, skal udføres efter bestemmelserne i dette afsnit. Grupperum fælles for flere klasser betragtes som undervisningsrum Luftlydisolation Stk. l. Mellem undervisningsrum samt mellem undervisningsrum og fællesrum skal der tilvejebringes en luftlydisolation R~, som horisontalt er mindst 48 db og vertikalt er mindst 51 db. Lydtransmission gennem evt. døre skal være forhindret under måling. Stk. 2. Mellem undervisningsrum og fællesgange skal anvendes døre med luftlydisolation R'w på mindst 27 db. Stk. 3. Mellem undervisningsrum bortset fra rum til sang, musik og sløjd skal anvendes døre med luftlydisolation R~ på mindst 37 db. Stk. 4. Mellem undervisningsrum til sang, musik og sløjd og mellem disse og andre undervisningsrum skal tilvejebringes en luftlydisolation R~, som er mindst 60 db. Stk. 5. I undervisningsområder, d.v.s. større rum beregnet til undervisning af flere klasser/grupper, er de interne adskillelser ikke omfattet af kravene i stk. l, 2 og Trinlydniveau Stk. l. Gulve og dæk samt trapper skal udføres således, at trinlydniveauet L~.w højst er 63 db i undervisningsrum.

126 9. Lydforhold Bygninger til undervisningsformål 124 Stk. 2. Gulve og dæk i undervisningsrum til musik, sang og sløjd skal udføres således, at trinlydniveauet L~.w højst er 53 db i omliggende undervisningsrum Efterklangstid Stk. l. I trapperum og fællesgange skal tilvejebringes efterklangstider T, hvis gennemsnitsværdier i frekvensområdet Hz ikke overstiger henholdsvis l,3 sekund og 0,9 sekund. Stk. 2. I klasserum bortset fra rum til sang og musik skal tilvejebringes en efterklangstid T, hvis gennemsnitsværdi i frekvensområdet Hz ikke overstiger 0,9 sekund. Afvigelser fra gennemsnitsværdien bør ikke i noget frekvensinterval overstige 0,2 sekund. Stk. 3. I klasserum for særundervisning skal tilvejebringes en efterklangstid T, hvis gennemsnitsværdi i frekvensområdet Hz ikke overstiger 0,6 sekund. Afvigelser fra gennemsnitsværdien bør ikke i noget frekvensinterval overstige 0,2 sekund. Stk. 4. I gymnastiksale med et rumfang indtil 3500 m 3 og i svømmehaller med et rumfang indtil m 3 til undervisningsbrug skal tilvejebringes en efterklangstid T, hvis gennemsnitsværdi i frekvensområdet Hz ikke overstiger henholdsvis 1,6 sekund og 2,0 sekund. Afvigelser fra gennemsnitsværdien bør ikke i noget frekvensinterval overstige 0,3 sekund. Stk. 5. I undervisningsområder, d.v.s. større rum beregnet til undervisning af flere klasser/grupper skal de rumbegrænsende loft-, gulv- og vægflader udføres af materialer, der giver et ækvivalent lydabsorptionsareal A hvis gennemsnitsværdi i frekvensområdet Hz er mindst 0,9 x gulvarealet. Afvigelser fra gennemsnitsværdien må ikke i noget frekvensinterval overstige 0,2 x gulvarealet Støjniveau Støjniveauet LAeq fra tekniske installationer må i undervisningsrum ikke overstige 35 db målt i møblerede rum uden personer.

127 9. Lydforhold Daginstitutioner Daginstitutioner I opholdsrum i daginstitutioner (børnehaver, vuggestuer, fritidshjem, daghjem for ældre og lign.) skal tilvejebringes en efterklangstid T, hvis gennemsnitsværdi i frekvensområdet Hz ikke overstiger 0,6 sekund.

128 Kapitel l O. Ildsteder og skorstene Almene krav Almene krav Stk. l. Bestemmelserne om ildsteder og skorstene omfatter alle former for ildsteder for fast og flydende brændsel med tilhørende fyringsapparater og aftrækssystemer. Bestemmelserne i l , stk. 4 og , stk. 2-9 gælder tillige for gasildsteder. Med hensyn til varmeanlæg og rørledninger henvises til Stk. 2. Ildsteder og skorstene med dertil hørende fyringsapparater, røgrør og kanaler skal indrettes således, at de kan benyttes, vedligeholdes og udskiftes på en sådan måde, at brandfare, eksplosionsfare, forgiftningsfare, røggener og andre ulemper undgås. Stk. 3. Ildsteder og skorstene skal af hensyn til brandfare opstilles og udføres således, at deres varmeafgivelse ikke kan medføre temperaturer højere end 80 C på brændbare materialer. Ildsteder og skorstene skal i øvrigt opstilles i overensstemmelse med bestemmelserne i 10.2., og om afstande til brændbare materialer og om anvendelse af u brændbare materialer. Stk. 4. Ildsteder og skorstene skal dimensioneres og udføres således, at unødvendigt energiforbrug undgås. Stk. 5. Om installation af gasforbrugende apparater med tilhørende ventilations- og aftræksforhold henvises til gasreglementet Stk. 6. Om indretning og benyttelse af tanke for olie og petroleum henvises til justitsministeriets bekendtgørelse nr. 521 af 17. oktober 1978 om brandfarlige væsker og miljøministeriets bekendtgørelse nr. 386 af 21. august 1980 om kontrol med oplag af olie m.v.

129 10. Ildsteder og skorstene Ildsteder 127 Stk. 7. Om anbringelse af ildsteder m.v. i brandfarlige virksomheder henvises til brandlovgivningens bestemmelser. Stk. 8. Der skal foretages sikring mod, at fyringsgasolie eller petroleum strømmer ud i fyrrummet i tilfælde af brand. Sikringen kan f.eks. udføres som en smeltesikringsventil anbragt på tilførselsledningen fra tanken til brænderen. Bestemmelsen finder kun anvendelse i forbindelse med tanke, hvis rumfang overstiger 40 l Ildsteder Almene krav Stk. l. Ildsteder skal være forsvarligt tætte og skal med hensyn til konstruktion og materialer være egnede til driftsforholdene. Ildsteder skal indrettes således, at god forbrænding opnås. Stk. 2. Ildsteder skal indrettes, herunder forsynes med fornødne renseåbninger, og opstilles således, at de kan renses for sod og aske uden hindringer. Stk. 3. Ildsteder skal indrettes således, at der under normale driftsforhold hersker undertryk i ildstedets forbrændingsrum og røgkanaler i forhold til det rum, hvori ildstedet er opstillet. Kravet kan fraviges for kedler, når de er af særlig tæt konstruktion, er indrettet til overtryksforbrænding og er opstillet betryggende adskilt fra beboelses- og arbejdsrum i et særligt rum med uafspærrelige ventilationsåbninger til det fri. Stk. 4. Ildsteder skal kunne få tilstrækkelig luft til forbrændingen og må derfor kun opstilles i rum med tilfredsstillende lufttilførsel. Stk. 5. Ildsteder må kun opstilles i rum med tilfredsstillende udluftningsmulighed. Stk. 6. Håndbetjente eller automatiske anordninger på fyringsapparater, ildsteder og disses aftrækssystem til regulering af forbrændingsluften eller trækken skal indrettes således, at der til enhver tid opnås

130 10. Ildsteder og skorstene Ildsteder 128 fuldstændig forbrænding samt fornøden udluftning af ildstedets forbrændingsrum under stilstand. Stk. 7. Ved et ildsteds indfyrede effekt forstås produktet af brændselsforbruget i kg/s og brændslets nedre brændværdi i kj/kg. Brændværdien kan normalt sættes til kj/kg for træ, kj/kg for kul og koks samt kj/kg for olie og petroleum. Er den indfyrede effekt for et mindre, lukket ildsted ikke nærmere kendt, kan den sættes til 10 kw. Stk. 8. Halmfyringsanlæg med en effekt på indtil 600 kw skal udføres og installeres i overensstemmelse med Dansk Brandværns-Komites brandtekniske vejledning nr. 22. Stk. 9. Automatiske og delvis automatiske forstøvningsoliebrændere skal opfylde kravene i DS 2137 om sikkerhedstider for forstøvningsoliebrændere og DS 2150 om funktionskrav og prøvning for forstøvningsoliebrændere. Olieovne skal opfylde kravene i DS/EN l om oliekaminer med fordampningsbrændere og deres skorstenstilslutning. Oliefyrede varmluftaggregater til bygningsopvarmning skal opfylde kravene til luftvarmere af klasse A i DS 2187 om oliefyrede luftvarmere med tvangscirkulation af luft Små lukkede ildsteder Stk. l. Ved små lukkede ildsteder forstås lukkede ildsteder, hvis indfyrede effekt ikke overstiger 60 k W, herunder centralvarmekedler, kakkelovne, olieovne og brændeovne. Stk. 2. Som lukket ildsted anses ligeledes en combipejs, såfremt følgende betingelser er opfyldt: a. ildstedet skal være forsynet med tætsluttende låger, som kan fastholdes i lukket stilling, b. ildstedet skal være forsynet med luftspjæld (luftroset) til regulering af tilførslen af forbrændingsluft,

131 10. Ildsteder og skorstene Ildsteder 129 c. arealet af ildstedets frontåbning målt med lågerne i fuld åben stilling må ikke overstige 1000 cm 2. I tilfælde, hvor ildstedets vægge ikke er plane, måles arealet af frontåbningens projektion på en plan flade. Åbninger til askerum eller indfyringsåpninger medregnes ikke. d. lysningsarealet i røgrørstilslutningen til skorstenen må ikke overstige 200 cm 2 Stk. 3. Oliebrændere, olieovne og oliefyrede varmluftaggregater til fyringsgasolie og petroleum skal være godkendt af boligministeriet. Bestemmelsen gælder også ved udskiftninger i bestående bebyggelse. Tidligere godkendelser udstedt af Justitsministeriets prøvningsudvalg for oliefyr (JPO) og af Statens brandinspektion ophæves med virkning fra l. april Stk. 4. Centralvarmekedler, der forsynes med oliebrændere eller gasblæseluftbrændere, skal være godkendt af boligministeriet. Bestemmelsen gælder også ved udskiftning af kedler i bestående bebyggelse. Stk. 5. Kravet i , stk. 4, om tilstrækkelig lufttilførsel til forbrændingen kan anses for opfyldt, når rummet, hvori ildstedet er opstillet, er forsynet med oplukkeligt vindue eller lem til det fri med reguleringsbeslag eller med regulerbar friskluftventil. Stk. 6. Kravet i , stk. 5, om tilfredsstillende udl'-!ftningsmulighed anses for opfyldt, når rummet er forsynet med oplukkeligt vindue, lem eller dør til det fri på mindst 0,2 m 2. Er rummet så sn~vert eller indrettet således, at en person ikke kan opholde sig i rummet med lukket dør, kan kravet fraviges, medmindre kommunalbestyrelsen forlanger andet. Stk. 7. Ildsteder må ikke opstilles i stalde eller i rum med let antændeligt oplag, men skal være adskilt fra sådanne rum ved vægge og etageadskillelser mindst som SS-bygningsdel 60 med døre mindst som BOdør 30. Stk. 8. Ildsteder må ikke opstilles i fælles adgangsveje. 9 Bygningsreglement

132 1 O. Ildsteder og skorstene Ildsteder 130 Stk. 9. Afstanden fra de udvendige flader på små lukkede ildsteder til brændbare materialer skal være i overensstemmelse med følgende bestemmelser: a. afstanden fra flader, som kan antage særlig høj temperatur, skal være mindst 500 mm, b. afstanden fra flader, som ikke kan antage særlig høj temperatur f.eks. siderne af forbrændingsrum, der er beskyttede af fast udmuring ejier på anden måde, skal være mindst 300 mm. Afstanden kan nedsættes til mindst 200 mm for smalle lister og indtil 150 mm høje fodpaneler, c. afstandene i a. og b. kan nedsættes til henholdsvis 300 mm og 200 mm, når ildstedet isoleres med ubrændbart materiale mindst svarende til 20 mm mineraluld, eller når det brændbare materiale beskyttes af en ubrændbar strålingsskærm. Skærmen skal være opsat i mindst 30 mm afstand fra det brændbare materiale og således~ at hulrummet bag skærmen er frit ventileret, d. afstanden fra flader, der er vandkølede, skal være mindst 150 mm. Såfremt en flade, herunder bunden på en centralvarmekedel er vandkølet i hele sin udstrækning og er varmeisoleret med mindst 30 mm mineraluld, kan afstanden til brændbart materiale nedsættes til 20 mm målt fra isoleringens udvendige side. e. ved ildsteder for fast brændsel forsynet med rist og underliggende askerum med tæt bund skal afstanden til brændbart materiale i gulv være mindst 250 mm målt fra risten; mellem ildsted og gulv skal der være et mindst 100 mm højt, åbent rum eller ventileret hulrum, f. ved ildsteder for fast brændsel og med tæt bund skal afstanden til brændbart materiale i gulv være mindst 250 mm målt fra underside bund; mellem ildsted og gulv skal der være et mindst 250 mm højt, åbent rum. Stk. 10. ~må lukkede ildsteder for fast brændsel kan anbringes på gulv af brændbart materiale, når gulvet under ildstedet og indtil en vandret

133 10. Ildsteder og skorstene Ildsteder 131 afstand af mindst 300 mm foran fyrlågen og mindst 150 mm til hver side for lågen er udført af eller fast beklædt med et ubrændbart materiale. De 2 forreste hjørner af det ubrændbare materiale kan afrundes med en kvartcirkel, der må have en radius på højst 50 mm. Ved combipejse skal de 300 mm forøges til mindst 500 mm foran åbningen. Stk. 11. Små, lukkede ildsteder må ikke forsynes med håndbetjente røgspjæld, når de anbringes i rum, der benyttes som eller står i direkte forbindelse med beboelsesrum, køkken eller baderum. I andre rum kan centralvarmekedler for naturligt træk forsynes med håndbetjente røgspjæld, som ikke kan lukke fuldstændigt. Størrelsen af det mindste fri gennemstrømningsareal for røgen fastsættes i forhold til kedelstørrelsen og skorstenens højde og må ikke gøres mindre end 20 cm 2. Stk. 12. Ved installation af centralvarmekedler med oliebrændere skal kedler og brændere indreguleres, således at røgtabet under drift ikke overstiger 12 pct. og sodtallet ikke overstiger 2. Bestemmelsen gælder også ved udskiftning af kedler og brændere i bestående bebyggelse Åbne ildsteder Stk. l. Åbne ildsteder er foruden ildsteder med åbent forbrændingsrum også combipejse, som ikke opfylder betingelserne i , stk. 2, samt fritstående kogeapparater. Stk. 2. Afstanden fra de udvendige flader på åbne ildsteder til brændbare materialer skal være i overensstemmelse med følgende bestemmelser: a. afstanden fra flader, som kan antage særlig høj temperatur, skal være mindst 500 mm, b. afstanden fra flader, som ikke kan antage særlig høj temperatur f.eks. siderne af forbrændingsrum, der er beskyttede af fast udmuring eller på anden måde, skal være mindst 300 mm. Afstanden kan nedsættes til 200 mm for smalle lister og indtil 150 mm høje fodpaneler. For murede pejse kan afstandene måles fra ildstedets indvendige side, 9*

134 10. Ildsteder og skorstene Ildsteder 132 c. afstanden i a. og b. kan nedsættes til henholdsvis 300 mm og 200 mm, når ildstedet isoleres med ubrændbart materiale mindst svarende til 20 mm mineraluld, eller når det brændbare materiale beskyttes af en ubrændbar strålingsskærm. Skærmen skal være opsat i mindst 30 mm afstand fra det brændbare materiale og således, at hulrummet bag skærmen er frit ventileret. Stk. 3. Åbne ildsteder for fast brændsel kan anbringes på gulv af brændbart materiale, når gulvet under ildstedet og indtil en vandret afstand af mindst 500 mm foran ildstedets åbning og mindst 150 mm til hver side for åbningen er udført af eller fast beklædt med et u brændbart materiale. De 2 forreste hjørner af det ubrændbare materiale kan afrundes med en kvartcirkel, der må have en radius på højst 50 mm. Stk. 4. Er bunden i forbrændingsrummet i et åbent ildsted for fast brændsel hævet mere end 300 mm over gulv af brændbart materiale, skal åbningen forneden forsynes med et mindst 100 mm højt gitter eller lign. afspærring. Hvis den indvendige dybde overstiger 400 mm, kan gitteret udelades, såfremt den i stk. 3 nævnte ubrændbare beklædnings fremspring foran åbningens forkant forøges lige så meget, som højden af bunden over gulvet overstiger 300 mm. Stk. 5. Åbne ildsteder for fast brændsel kan forsynes med tætsluttende røgspjæld, når de ikke er forsynede med låger for åbningen til forbrændingsrummet. Stk. 6. Fritstående petroleumsapparater eller lign. løst anbragte kogeapparater skal stå på en bordplade af ubrændbart materiale. Vægge, herunder skabsvægge, skal i kogepladsens udstrækning op i en højde af mindst 300 mm over denne være af ubrændbart materiale eller beklædt med mindst klasse l beklædning, som er modstandsdygtigt over for stød. Slutter bordpladen ikke tæt til vægbeklædningen, skal denne føres mindst 100 mm ned under pladens overside Store ildsteder Stk. l. Ved store ildsteder forstås ildsteder, hvis indfyrede effekt overstiger 60 kw. Bestemmelserne i stk. 2-9 gælder også for store gasildsteder.

135 lo. Ildsteder og skorstene Ildsteder 133 Stk. 2. Den indfyrede effekt for centralvarmekedler for fossilt brændsel må ikke overstige, hvad der svarer til en røggastemperatur ved afgang fra kedlen på 250 C under vedvarende belastning med renset kedel. Stk. 3. Centralvarmekedler skal varmeisoleres, således at overfladetemperaturen på deres udvendige flader bortset fra luger og lign. ikke overstiger 35 C ved en rumtemperatur på 20 C. Stk. 4. Centralvarmekedler for oliefyring og gasfyring skal ud over kedelvandstermometer forsynes med røgtermometer og hensigtsmæssig anbragt udtag til røggasanalyse. Oliebrændere med et eller flere trin skal forsynes med timetæller på hvert driftstrin. Stk. 5. Store ildsteder skal opstilles i rum, der udgør selvstændige brandceller. Brandcellen må ikke have direkte dør til fælles adgangsvej og må ikke benyttes som arbejdsrum eller til andre formål, der kan medføre brandfare. Ved anlæg over 600 kw skal der være let og uhindret adgang direkte til det fri. Stk. 6. Vægge og etageadskillelser, der afgrænser den i stk. 5 nævnte brandcelle fra andre rum, skal udføres mindst som BS-bygningsdel 60 med døre, der for anlæg indtil 600 kw er mindst som BD-dør 30, og for anlæg over 600 kw er mindst som BD-dør 60. Stk. 7. Kommunalbestyrelsen kan tillade, at kravet i stk. 5. fraviges for oliefyrede varmluftaggregater indtil 600 kw anvendt til opvarmning af arbejdsrum samt for ildsteder, der indgår i erhvervsmæssige produktionsanlæg. Stk. 8. Kravet i , stk. 5, om tilfredsstillende udluftningsmulighed anses normalt for opfyldt, når rummet har oplukkeligt vindue, lem eller dør til det fri på mindst 0,1 m 2 for hver 100 kw af anlæggets ydelse, dog mindst 0,2 m 2. Stk. 9. Afstanden fra de udvendige flader på store ildsteder til brændbare materialer skal være i overensstemmelse med følgende bestemmelser:

136 10. Ildsteder og skorstene Ildsteder l Tilslutning til skorsten 134 a. afstanden fra ikke-vandkølede flader til brændbart materiale skal være mindst l m, b. afstanden fra vandkølede flader til brændbart materiale skal være mindst 500 mm, c. afstandene i a. og b. kan nedsættes, når ildstedet isoleres med ubrændbart materiale. Nedsættelsen kan ske i forhold til materialets varmeisoleringsevne. Stk. 10. Ved installation af centralvarmekedler med oliebrændere skal kedler og brændere indreguleres således, at røgtabet under drift ikke overstiger 12 pct. og sodtallet ved fyring med fyringsgasolie ikke overstiger 2. Bestemmelsen gælder også ved udskiftning af kedler og brændere i bestående bebyggelse Ildsteder til erhvervsmæssig brug Stk. l. Kommunalbestyrelsen kan stille særlige krav til ildsteder m.m., der benyttes erhvervsmæssigt, herunder bageriovne, tørreovne for træ og lign. Stk. 2. Tørringsanlæg for korn, frø og grøntafgrøder skal udføres og installeres i overensstemmelse med Dansk Brandværns-Komites brandtekniske vejledning nr. 8. Stk. 3. Røgeanlæg skal udføres i overensstemmelse med Dansk Brandværns-Komites brandtekniske ve j ledning nr. 14. Stk. 4. Varmolieanlæg skal udføres og installeres i overensstemmelse med Dansk Brandværns-Komites brandtekniske vejledning nr. 20. l 0.3 Tilslutning til skorsten Stk. l. Små ildsteder må ikke sluttes til store skorstene, jfr Stk. 2. Åbne ildsteder, jfr må ikke sluttes til skorstene, som modtager aftræk fra andre ildsteder.

137 10. Ildsteder og skorstene Tilslutning til skorsten 135 Stk. 3. Ildsteder skal sluttes direkte til skorstene eller forbindes med skorstene ved røgrør eller røgkanaler, der med hensyn til holdbarhed, tæthed og varmeisoleringsevne opfylder samme krav som for tilsvarende skorstene, jfr Røgrør og røgkanaler skal dimensioneres i forhold til ildstedets indfyrede effekt. Stk. 4. Inden for det rum, hvori ildstedet er opstillet, kan røgrør dog udføres efter følgende regler: a. røgrør konstrueret i overensstemmelse med DS 1073 om røgrør og røgstudse for mindre ildsteder kan anvendes uisolerede på en samlet længde af højst l m til ildsteder med en indfyret effekt på indtil 120 k W. Røgrør med andet tværsnit eller af anden konstruktion end angivet i DS l 073 kan anvendes, når udførelsen og forbindelsen ikke er ringere end angivet i standarden, b. røgrør udført af mindst 2 mm stålplade eller andet lige så holdbart materiale kan anvendes uisolerede på en samlet længde af højst 2 m til åbne ildsteder, jfr og brændeovne, c. røgrør udført af mindst 3 mm stålplade eller andet lige så holdbart materiale kan anvendes uisolerede på en samlet længde af højst l m til ildsteder med en indfyret effekt over 120 k W. Stk. 5. Røgrør og røgkanaler skal forsynes med fornødne rensedæksler og udføres og anbringes på en sådan måde, at de kan efterses og renses på hensigtsmæssig måde. Stk. 6. Indføres flere røgrør overfor hinanden i samme skorsten, skal indføringerne forsættes således for hinanden, at der bliver en fri højdeforskel mellem dem på mindst 250 mm. Stk. 7. For krav om afstand til brændbare materialer fra den udvendige side af uisolerede røgrør gølder følgende: a. afstanden fra røgrør i forbindelse med små ildsteder skal være mindst 300 mm. Afstanden kan nedsættes til 200 mm for smalle lister og indtil 150 mm høje fodpaneler,

138 l O. Ildsteder og skorstene Skorstene 136 b. afstanden fra røgrør forbindelse med store ildsteder skal være mindst 500 mm Skorstene Almene krav Stk. l. Skorstene skal udføres af ubrændbare materialer med god bestandighed mod angreb af røggasser. Enhver skorstensdel, herunder renselemme og røgrørstilslutninger, som er i berøring med røggas, skal udføres af materialer, som er holdbare og modstandsdygtige over for korrosion, ild og varme samt mekanisk påvirkning fra renseredskaber. Skorstensdele, som er udsat for vejrliget, skal udføres af materialer med god bestandighed mod frost og korrosion. Stk. 2. Skorstene af tegl, beton eller lign. tungt materiale skal hvile på fundament mindst svarende til ES-bygningsdel 60. Lette skorstenskonstruktioner kan i bygninger med højst 2 etager bæres af en ubrændbar understøtning eller konsol, som hviler på eller fastgøres til andre bygningsdele på brandteknisk betryggende måde, eller bæres direkte af et ildsted, der er konstrueret til en sådan belastning. Stk. 3. Skorstene skal udføres således, at risiko for revnedannelser eller andre beskadigelser ved sætninger eller bevægelser som følge af temperaturændringer ikke opstår. Hvis afstivning er nødvendig for at sikre skorstenens stabilitet, kan den fastgøres til andre bygningsdele, når det sker på brandteknisk betryggende måde. Stk. 4. Skorstensrør skal være tætte, og rørenes indvendige sider skal være jævne. Kommunalbestyrelsen kan kræve skorstene røgtrykprøvet. Skorstenes konstruktion og tæthed må ikke svækkes ved hugninger, fastboltning, fastsømning eller lign. Stk. 5. I skorstene, der støder op til rum i bygninger, må der ikke herske overtryk ved normale driftsforhold. Stk. 6. Når der benyttes brændsel, der i væsentlig grad består af spåner, træaffald eller lign., eller når skorstenen til stadighed eller dog jævnligt udsender glødende brændselsdele eller glødende sod, skal der

139 10. Ildsteder og skorstene Skorstene 137 efter kommunalbestyrelsens godkendelse anbringes gnistfangere, gnistkammer eller lign. på skorstenen Rensning og eftersyn Stk. l. Skorstene skal være udført således, at de kan renses med sædvanlige renseredskaber, og skal være forsynet med det til en hensigtsmæssig rensning nødvendige antal renselemme. Der skal være uhindret adgang for rensning. Stk. 2. Renselemmes størrelse skal mindst svare til skorstenens lysningsareal Nederste renselem kan erstattes af en eksplosionsklap af samme størrelse. Renselemme og eksplosionsklapper skal opfylde kravene i DS 1032 om renselemme til skorstene og DS 1033 om eksplosionsklapper. Stk. 3. For skorstene, som er indrettet til at renses fra mundingen, skal der være hensigtsmæssig og sikker adgangsmulighed til skorstenens top. Skorstenspiber og fritstående skorstene skal i fornødent omfang forsynes med stige eller stigetrin, som er korrosionsbeskyttede og forsvarligt fastgjorte. Stk. 4. Skorstene skal være tilgængelige for udvendigt eftersyn. Når en skorsten passerer rum, der ikke benyttes regelmæssigt, skal der tilvejebringes hensigtsmæssig adgang til disse. Anbringelse af beklædninger, installations- eller inventardele må ikke i væsentlig grad hindre eftersyn af de udvendige sider af murede skorstensvanger Små skorstene Stk. l. Ved små skorstene forstås skorstene af enhver art, der modtager aftræk fra et eller flere ildsteder, for hvilke den samlede indfyrede effekt er højst 120 kw, og som under normal, vedvarende maksimalbelastning ikke giver højere røggastemperaturer end 350 C ved indløbet i skorstenen. Stk. 2. Små skorstene skal udføres således, at tilfredsstillende trækforhold sikres, og at der ikke opstår røgulemper på grundstykkel

140 IO. Ildsteder og skorstene Skorstene 138 Stk. 3. Skorstenspiber skal mindst føres 0,8 m over tagfladen og mindst op over en linie, som går gennem et punkt 0~8 m over tagets højeste del (tagryggen eller lign.) og gennem et punkt lodret over ydervæggen i samme højde som tagets højeste del. S~orstenspiben skal dog altid føres mindst 0,8 m over tagryggen på enhver bygning med tag af strå eller andet let antændeligt materiale, som ligger inden for en afstand af 6 m fra skorstenen. Kommunalbestyrelsen kan kræve en større skorstenshøjde, når der på grund af særlige forhold kan forventes røgulemper. Kravene kan lempes, når det i overensstemmelse med byggelovens 27 sikres, at skorstenshøj den senere kan øges efter kommunalbestyrelsens krav. Stk. 4. Lysningen i små skorstene må ikke have noget tværmål mindre end 100 mm, og for en rektangulær lysning må bredden ikke være mindre end halvdelen af længden. Stk. 5. Lysningsarealet i små skorstene skal svare til den samlede indfyrede effekt fra de tilsluttede ildsteder. Lysningen skal mindst have et areal, som angivet i følgende tabel. Indfyret maksimal varmeeffekt i kw; lo Lysningsareal i cm 2 : Stk. 6. Ved oliefyring må lysningsarealet højst overstige det i tabellen i stk. 5 angivne areal med 20 pct. Er skorstenens højde, regnet fra det gulv hvorpå ildstedet er opstillet, under 5 m, må lysningsarealet være indtil 20 pct. mindre end angivet i tabellen. Er skorstenshøjden mellem 5 og 10 m, må lysningsarealet være indtil 35 pct. mindre end angivet i tabellen. Overstiger skorstenshøjden 10 m, må lysningsarealet være indtil 50 pct. mindre end angivet i tabellen. Stk. 7. Lysningsarealet i skorstene, hvortil der sluttes et åbent ildsted, jfr , skal være mindst 300 cm 2 Lysningsarealet kan dog nedsættes til 175 cm 2, når det tilsluttede, åbne ildsted har et frontåbnings-

141 10. Ildsteder og skorstene Skorstene 139 areal på højst 2500 cm 2. Ved frontåbningen forstås den åbning, hvorigennem forbrændingsluften strømmer ind til fyrstedet. Ved ildsteder, som er åbne til flere sider, måles arealet som summen af arealerne af de til hver side vendende åbninger. Stk. 8. Skorstene skal føres lodret op, men kan dog trækkes over øverste etage, medmindre kommunalbestyrelsen bestemmer andet. Trækningen må ikke foretages under en mindre vinkel end 60 med vandret plan. Den trukne skorsten skal understøttes på brandteknisk forsvarlig måde. Stk. 9. Renselemme skal overalt være fjernet mindst 200 mm fra brændbart materiale. Afstanden til fodpaneler og smalle lister kan indskrænkes til 100 mm. I bygninger med tag af strå eller andet let antændeligt materiale må renselemme ikke anbringes nærmere ved taget end l m. Stk. 10. Når en skorsten passerer rum, der er bestemt til opbevaring af let antændeligt materiale, skal der i en afstand af mindst 0,5 m fra skorstenens yderside i hele rummets højde anbringes et tremmeværk eller lign. afspærring, således at det oplagrede materiale kan holdes uden for afspærringen. Afspærringen må ikke skjule skorstenen. Stk. 11. Små murede skorstene skal udføres efter bestemmelserne i , og små stålskorstene skal udføres efter bestemmelserne i Små, murede skorstene Stk. l. Små, murede skorstene skal udføres af teglsten eller kalksandsten af mindst stenklasse 15, jfr. DS 414 om murværk. Til skorstensvanger, der ikke vender mod det fri eller indgår i skorstenspiber, kan desuden anvendes massive molersten af mindst stenklasse 7, jfr. DS 414. Stk. 2. Vangetykkelsen skal være mindst 108 mm. På skorstene, der ikke forsynes med foringsrør, skal vanger af murværk, der vender direkte til det fri, herunder vanger i skorstenspiber, have en tykkelse på mindst 228 mm.

142 10. Ildsteder og skorstene Skorstene 140 Stk. 3. Opmuringen skal ske med mørtel mindst KC 50/50/750 og i øvrigt som angivet i DS 414 om murværk. Murfladerne skal indvendigt udjævnes og afkastes og udvendigt tætnes omhyggeligt ved fugning, pudsning eller berapning også i etageadskillelser. Stk. 4. Andre murede skorstene, herunder skorstene af elementer eller blokke af cementbundne eller keramiske materialer, skal være godkendt af boligministeriet. Stk. 5. Skorstenspibers murværk skal afdækkes mod fugtighed fra oven og skal beskyttes mod tagvand. Stk. 6. Skorstensforinger af cementbundne eller keramiske materialer skal være godkendt af boligministeriet. Mellemrum mellem foring og skorstensvanger skal udfyldes med mørtel eller varmebestandigt isoleringsmateriale. Stk. 7. Foringsrør af stål eller støbejern skal udføres med en godstykkelse på mindst l,5 mm uanset materialekvaliteten. Eventuelle samlinger på foringsrør skal udføres ved hjælp af muffe med varmebestandigt tætningsmiddel, ved svejsning eller på anden måde, som giver en holdbar og tæt samling. Stk. 8. Afstanden mellem den udvendige side af skorstene og brændbart materiale skal være mindst 100 mm. Stk. 9. Kanten af brændbare, højst 30 mm tykke beklædninger på loft, væg og gulv kan anbringes umiddelbart op ad den udvendige side af murede skorstensvanger, der er mindst 108 mm tykke. Stk. 10. Fod- og loftspaneler, der ikke er højere end 150 mm, smalle lister og tapet kan anbringes direkte på murede skorstensvanger, der er mindst l 08 mm tykke. Stk. 11. Træværk, som bjælker, spær og trappevanger kan anbringes med den ene side op ad murede skorstensvanger, der er mindst 228 mm tykke og op ad skalmurede skorstene af elementer af cementbundne eller keramiske materialer, når skalmuren er mindst l 08 mm

143 10. Ildsteder og skorstene Skorstene 141 tyk. Træværkets andre sider må ikke dækkes af isoleringsmateriale eller af andet. Stk. 12. Træværk, som bjælker, spær og trappevanger kan anbringes med den ene side i 20 mm afstand fra den udvendige side af skorstensvanger, når skorstenen er forsynet med foring som angivet i stk. 6 og mellemrummet mellem træværk og skorsten udfyldes med mineraluld. Træværkets andre sider må ikke dækkes af isoleringsmateriale eller af andet. Stk. 13. Skorstene, som danner side i skabsrum, skal isoleres og skabet skal ventileres, således at der ikke er fare for overophedning af dette. Stk. 14. Skorstene, der føres gennem tag af strå eller andet let antændeligt materiale, skal fra mindst 300 mm under taget udføres af mindst 228 mm murværk eller af godkendte skorstenselementer, jfr. stk. 4 som er skalmurede med mindst 108 mm murværk. Murværket skal under taget og op igennem dette beskyttes mod revnedannelser ved hjælp af et mindst 30 mm armeret pudslag. Stråtaget kan føres hen til den udvendige side af de pudsede vanger Små stålskorstene Stk. l. Små skorstene af jern eller stål, skal udføres med en kerne af støbejerns- eller stålrør med en godstykkelse på mindst 4 mm. Samlinger på kernen skal udføres ved hjælp af muffe med varmebestandigt tætningsmiddel, ved svejsning eller på anden måde, som giver en holdbar og tæt samling. Godstykkelsen kan nedsættes til 3 mm, når rørene fremstilles af lavtlegeret, rusttrægt stål, og til 2 mm, når rørene fremstilles af varmtal u miniseret stålplade, med en belægning på mindst 70 g aluminium pr. m 2 af hver overflade. Svejsning af samlinger skal ske uden væsentlig beskadigelse af aluminiumsbelægningen. Stk. 2. Kernen skal forsynes med en omhyggeligt fæstnet og helt dækkende varmeisolering i hele sin længde. Varmeledende, metallisk forbindelse mellem isoleringens to sider må ikke forekomme bortset fra skorstenens bund og munding. Isoleringen skal med hensyn til isoleringsevne mindst svare til 50 mm temperaturstabil mineraluld med et

144 10. Ildsteder og skorstene Skorstene 142 indhold af bindemiddel på højst l % og med en densitet på mindst 100 kg/m 3. Isoleringen skal være opsat i 2 lag med forsatte fuger og fastgjort med forzinket ståltråd eller trådnet. Isoleringens mindstetykkelse på 50 mm skal være overholdt også ud for samlinger på kernen. Stk. 3. Den isolerede kerne skal beskyttes udvendigt af en ubrændbar kappe mindst svarende til 0,5 mm stålplade. Stk. 4. Andre små stålskorstene skal være godkendt af boligministeriet. Stk. 5. Små stålskorstene skal uden for den brandcelle, hvori det tilsluttede ildsted er opstillet, indbygges i en skakt med vægge mindst som SS-bygningsdel 30. Stk. 6. Afstanden meijern den udvendige side af stålskorstene og brændbart materiale skal være mindst 100 mm. Stk. 7. Kanten af brændbare, højst 30 mm tykke beklædninger på loft og gulv kan anbringes i en afstand af mindst 50 mm fra den udvendige side af stålskorstene Store skorstene Stk. l. Ved store skorstene forstås skorstene, der modtager aftræk fra ildsteder, for hvilke den samlede indfyrede effekt er mere end 120 kw, samt skorstene, der modtager aftræk fra ildsteder, som under normal, vedvarende maksimalbelastning giver en højere røggastemperatur end 350 C ved indløbet i skorstenen. Stk. 2. Store skorstene skal beregnes og udføres således, at der under hensyntagen til røggasmængden, røgtemperaturen og røgens sammensætning opnås tilfredsstillende strømningsforhold og røgspredning i atmosfæren i overensstemmelse med miljølovgivningens bestemmelser herom. Kommunalbestyrelsen kan kræve, at skorstenens funktion eftervises ved forsøg eller særlig undersøgelse. Stk. 3. Store, murede skorstene skal forsynes med en kerne, som ikke er i forbandt med de ydre vanger. Den beregnede godstykkelse på

145 10. Ildsteder og skorstene Skorstene 143 store skorstene, hvis bærende element er af stål, skal på grund af korrosionsfare forøges med et tillæg, som fastsættes under hensyntagen til stålkvaliteten. Stk. 4. Store skorstene, hvis vanger vender mod beboelsesrum eller rum, der kan sidestilles hermed, skal varmeisoleres med ubrændbare materialer på en sådan måde, at der opnås tilfredsstillende forhold i rummene.

146 Kapitel 11. Ventilation Almene krav l Dimensionering af ventilation Almene krav Stk. l. Bygninger skal kunne ventileres på en sådan måde, at der sikres tilfredsstillende sundhedsmæssige forhold. Stk. 2. Ventilation skal kunne ske på en sådan måde, at unødvendigt energiforbrug undgås. Tilførsel af udeluft skal kunne begrænses i de perioder, hvor bygningen eller en del deraf ikke benyttes. I rum med stærkt varierende personbelastning skal tilførsel af udeluft kunne tilpasses belastningen. Stk. 3. I rum, hvori der installeres ildsteder, skal tilførsel af forbrændingsluft og bortledning af forbrændingsprodukter kunne ske uforstyrret af ventilationsanlægget. Stk. 4. For ventilation af rum med ildsteder gælder endvidere bestemmelserne i kap. 10 samt i gasreglementet Dimensionering af ventilation Almene krav Stk. l. For at ventilationsforholdene i bygninger kan anses for at være tilfredsstillende, skal der i de enkelte rum tilvejebringes en i forhold til rummets størrelse og anvendelse tilstrækkelig mulighed for tilførsel af udeluft og for fjernelse af forurenet luft. Stk. 2. Tilførsel af udeluft skal tilvejebringes gennem åbninger direkte til det fri, f.eks. døre, vinduer eller ventiler, eller ved mekanisk indblæsning. Luftoverføring mellem rum må kun ske fra mindre til mere luftforurenet rum. Fjernelse af forurenet luft (udsugning) kan tilvejebringes ved naturlig ventilation eller ved mekanisk ventilation.

147 11. Ventilation Dimensionering af ventilation Beboelsesbygninger Stk. l. I enhver boligenhed ska] der være mulighed for et samlet luftskifte på mindst 0,5 gang i timen. Stk. 2. Ventilation af beboelsesbygninger kan tilvejebringes ved naturlig ventilation udført i henhold til eller ved mekanisk ventilation udført i henhold til og Stk. 3. Enhver boligenhed i etageboligbyggeri skal kunne ventileres med et mekanisk ventilationsanlæg, der skal dimensioneres således, at udelufttilførselen ved fuld ydelse mindst svarer til den udsugning, der er angivet i stk. 4. Stk. 4. De i , stk. l og , stk. l nævnte krav til ventilation anses for opfyldt, når tilførslen af udeluft og udsugningen udføres som angivet nedenfor. Størrelsen af udsugningen er ved naturlig ventilation angivet som et mindste tværsnitsareal af aftrækskanalen, og ved mekanisk ventilation som en mindste volumenstrøm (luftydelse) i l/s. De angivne tværsnitsarealer kan reduceres med 25 pct., hvis kanalerne udføres med bløde bøjninger og glatte indervægge. Beboelsesrum Tilførsel af udeluft: Oplukkeligt vindue, lem eller dør til det fri samt regulerbar ventil i vindue eller ydervæg. Ventilens fri åbning skal være mindst 30 cm 2. Køkkener på 7 m 2 og derover Tilførsel af udeluft: Oplukkeligt, regulerbart vindue, lem eller dør til det fri eller regulerbar ventil i vindue eller ydervæg. Ventilens fri åbning skal være mindst 30 cm 2. Udsugning: Kanaltværsnit 200 cm 2 eller volumenstrøm 20 1/s. Køkkener mindre end 7 m 2 Tilførsel af udeluft: Som ved køkken over 7 m 2 gulvareal. Udsugning: Kanaltværsnit 150 cm 2 eller volumenstrøm 15 1/s. Rum med kogeniche eller kogeskab Tilførsel af udeluft: Som ved beboelsesrum eller en mindst 50 cm 2 fri IO Bygningsreglement

148 11. Ventilation Dimensionering af ventilation 146 åbning til rum med tilførsel af udeluft som beboelsesrum. Udsugning: Altid mekanisk udsugning med mindste volumenstrøm 15 1/s. Bade- og wc-rum Tilførsel af udeluft: Oplukkeligt vindue, mindst 0,2 m 2 stort eller regulerbar ventil med mindst 100 cm 2 fri åbning til det fri., eller horisontal udeluftkanal med mindst 100 cm 2 lysningsareal til det fri, evt. forsynet med regulerbar ventil, eller en mindst 100 cm 2 spalte over eller under dør, eller en ventil af tilsvarende størrelse i væg mod adgangsrummel Udsugning: Kanaltværsnit 150 cm 2 eller volumenstrøm 15 l/s. Særskilt wc-rum Tilførsel af udeluft: Som ved baderum. Spalter, ventiler eller luftkanaler skal dog kun være 50 cm 2. Udsugning: Kanaltværsnit 100 cm 2 eller volumenstrøm 10 1/s. Trapperum med direkte adgang til boligenheder Tilførsel af udeluft: Oplukkeligt vindue, mindst 0,2 m 2 stort for hver etage, eller ventil til det fri med en fri åbning på 50 cm 2 pr. lejlighed. Åbningen skal anbringes forneden i trapperummel Fælles forrum Tilførsel af udeluft: En mindst 100 cm 2 og højst 200 cm 2 fri åbning fra forrum til det fri eller til luftsluse. Affaldsskakter Tilførsel af udeluft: Ved naturlig ventilation: Rist i dør til skarnboks med en fri gennemstrømningsåbning på ca. 25 pct. af ventilationskanalens tværsnitsareal Ved mekanisk udsugning: 25 cm 2 fri åbning i dør til skarnboks anbragt højst 10 cm over gulv. Udsugning: Kanaltværsnit 300 cm 2 der skal befinde sig over øverste indkastningslåge, eller volumenstrøm 80 lis, når en indkastningslåge eller dør til skarnboks er åben. Skarnkasserum Tilførsel af udeluft: Rist til det fri ved gulv. Ristens gennemstrømningsareal skal være pct. af ventilationskanalens tværsnitsareal

149 11. Ventilation Dimensionering af ventilation 147 Udsugning: Kanaltværsnit 150 cm 2 eller volumenstrøm l l/s pr. beholder, dog mindst 15 l/s. Elevatorer Udsugning: Altid naturlig ventilation af elevatorskakt. Kanaltværsnit mindst l pct. af skakttværsnit. Maskinrum skal ventileres til det fri. Stk. 5. Vedrørende regulering ved naturlig ventilation henvises til , stk. 5. Ved mekanisk ventilation skal udsugningen i almindelighed kunne reguleres, således at volumenstrømmene kan blive mindre end anført i stk. 4. Dog må ventilationen ikke kunne afbrydes helt i baderum og wc-rum, hvor det skal være sikret, at volumenstrømmene ikke kan blive mindre end 40 pct. af de i stk. 4 anførte værdier eller at ventilationen ved afbrudt ventilator fungerer efter bestemmelserne for naturlig ventilation. Stk. 6. Anlæg for befugtning og køling af indblæsningsluft må ikke installeres Andre bygninger end beboelsesbygninger Stk. l. For rum, der kan sidestilles med tilsvarende rum i beboelsesbygninger, kan kravet om forsvarlig ventilation normalt anses for opfyldt, når ventilationen dimensioneres og udføres som angivet i Stk. 2. Rum i daginstitutioner skal forsynes med mekanisk ventilation udført i henhold til eller Stk. 3. For andre rum end de i stk. l og 2 nævnte skal ventilationens dimensionering og udførelse godkendes af kommunalbestyrelsen under hensyn til rummets størrelse og anvendelse og de i og anførte forhold. Dimensionering kan udføres på grundlag af DS 447 Dansk Ingeniørforenings norm for ventilationsanlæg afsnit 2.2. Stk. 4. Anlæg for befugtning og køling af indblæsningsluft må kun installeres efter kommunalbestyrelsens tilladelse i hvert enkelt tilfælde, såfremt sikkerhedsmæssige, produktionsmæssige eller hygiejniske grunde taler herfor. IO*

150 11. Ventilation Udførelse af ventilationsanlæg Udførelse af ventilationsanlæg Almene krav Stk. l. Ventilationsanlæg skal projekteres og udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt og således, at de fungerer hensigtsmæssigt. Stk. 2. Ventilationsanlæg skal udformes således, at kanaler m.v. kan renses, i den udstrækning det er nødvendigt af hensyn til funktion, brandmæssig risiko og hygiejniske gener. Stk. 3. Kanaludmundinger, skal i nødvendigt omfang afskærmes, f.eks. ved anbringelse af rækværker eller riste over åbningerne. Stk. 4. Ventilationskanaler skal, hvor de passerer tagrum og kolde rum i nødvendigt omfang isoleres mod kondensation efter Dansk Ingeniørforenings almindelige betingelser for udførelse af isoleringsarbejder ved tekniske installationer NP-122-B, tabel 4. Stk. 5. Ventilationskanaler med varm luft skal føres således, at varmeafgivelsen kommer bygningen til gode. Ventilationskanaler skal isoleres mod varmetab efter Dansk Ingeniørforenings almindelige betingelser for udførelse af isoleringsarbejder ved tekniske installationer NP-122-B, tabel 2. Stk. 6. Mekaniske ventilationsanlæg skal forsynes med måleinstrumenter eller måleudtag, der muliggør kontrol af driftsforhold og energiforbrug f.eks. energimålere ved varmetilførsel, termometre, manometre eller udtag til måling af trykdifferencer over filtre og udtag til luftmængdemåling. Bestemmelsen gælder ikke for enfamiliehuse Anlæg for naturlig ventilation Stk. l. Anlæg for naturlig ventilation, skal udføres som angivet i dette afsnit. Stk. 2. Ventilationskanaler med rektangulært tværsnit skal udføres således, at forholdet mellem længste og korteste side ikke overstiger 2:1, og må ikke have mindre lysvidde i nogen retning end 100 mm.

151 11. Ventilation Udførelse af ventilationsanlæg 149 Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan forlange kanalernes tæthed undersøgt ved trykprøvning. Kanalerne skal opfylde kravene til tæthedsklasse A, jfr. DS 447 Dansk Ingeniørforenings norm for ventilations anlæg. Stk. 4. En ventilationskanal må ikke uden kommunalbestyrelsens godkendelse modtage udsugning fra mere end et rum. Stk. 5. Ventilationskanaler skal udmunde i eller i nærheden af loftet i de rum, hvorfra de modtager udsugning, og åbningerne skal have samme tværsnit som kanalerne. Såfremt åbningerne forsynes med ventiler, skal ventilerne være regulerbare og opfylde følgende krav: a. ventilen skal være udført af korrosionsbestandigt materiale og være let aftagelig for rengøring, b. ventilens frie gennemstrømningsareal må i fuldt åben tilstand ikke være mindre end det for den pågældende kanal foreskrevne tværsnitsareal og skal i lukket tilstand have et frit gennemstrømningsareal på mindst 20 pct. af dette tværsnitsareal, jfr , stk. 4, c. ventilen skal kunne betjenes fra gulvet. Stk. 6. Ventilationskanaler må kun trækkes over øverste etageadskillelse, og trækningen må ikke ske under mindre vinkel end 30 med vandret plan. Stk. 7. Ventilationskanaler skal føres lodret op gennem tagdækningen på en sådan måde, at vindnedslag undgås. Kanalerne skal tilsluttes vejrbestandige hætter eller rygningssten. Er taghældningen mindre end 30 med vandret plan, skal kanalmundingen føres mindst 30 cm op over tagfladen, og er taghældningen større end 30 mindst 75 cm op over tagfladen. Hætten kan dog altid afsluttes i højde med tagryggen. Ventilationskanaler fra affaldsskakter skal altid føres mindst l m op over vinduer til beboelsesrum og køkkener.

152 11. Ventilation Udførelse af ventilationsanlæg 150 Stk. 8. Lodrette ventilationskanaler kan sluttes til vandret kanal, der fører til tudtagsten i to modstående tagflader, når den vandrette kanals tværsnit er mindst 113 større end den lodrette kanals, og når den lodrette kanal er ført mindst 113 af den vandrette kanals tværmål ind i denne kanal. Den vandrette kanals udmunding i tagfladerne skal have mindst samme tværsnitsareal som kanalen, og udmundingerne, der skal forsynes med beskyttelsesnet mod fugle, skal anbringes højst 2 m fra tagryggen målt i tagfladens plan Mekaniske udsugningsanlæg Stk. l. Mekaniske udsugningsanlæg skal opfylde bestemmelserne i DS 447 Dansk Ingeniørforenings norm for ventilationsanlæg. Vedrørende støjniveau henvises desuden til kap. 9. Stk. 2. Lodrette ventilationskanaler kan over øverste etageadskillelse tilsluttes samlekanaler med forbindelse til ventilatoren, såfremt kanalerne eller udsugningsåbningerne er forsynet med anordninger, der sikrer den rigtige luftfordeling mellem udsugningsåbningerne. Ventilationskanaler fra affaldsskakter skal føres separat mindst 2 m, inden de tilsluttes ventilator eller anden ventilationskanal. Stk. 3. I beboelsesbygninger kan til samme lodrette ventilationskanal sluttes udsugning fra en boligenhed i hver etage, hvis udsugningsåbningerne mod de enkelte rum forsynes med regulerbare ventiler, der opfylder nedenstående krav: a. ventilen skal være af ubrændbart, korrosionsbestandigt materiale og være let aftagelig for rengøring, b. tryktabet over ventilen ved den i , stk. 4 anførte volumenstrøm skal være mindst 100 Pa, c. ventilen skal kunne betjenes fra gulvet. Stk. 4. AfkastningsJuft fra ventilationsanlæg skal ledes til det fri. For etageboligbyggeri skal dette ske over tag i passende afstand fra vinduer og døre.

153 11. Ventilation Udførelse af ventilationsanlæg l Brandforhold 151 Stk. 5. Ved ombygning jfr. l. l., stk. 2, kan afkastningsluft fra køkken, wc-rum og baderum ledes til det fri gennem ydervæg, når dette sker til mindst mulig gene for de øvrige enheder Andre mekaniske ventilationsanlæg Stk. l. Mekaniske ventilationsanlæg, der er forsynet med både mekanisk udsugning og mekanisk indblæsning, skal opfylde bestemmelserne i DS 447 Dansk Ingeniørforenings norm for ventilationsanlæg. Stk. 2. Udeluft og returluft skal filtreres for støvpartikler. Stk. 3. Udeluftindtag må i tætbebyggede områder eller ved stærkt trafikerede veje ikke uden særlig godkendelse fra kommunalbestyrelsen placeres lavere end 5 m over terræn. Udeluftindtaget skal desuden placeres således, at den indsugede luft bliver mindst muligt forurenet af støv, røg og ilde lugt fra nærliggende skorstene, åbninger for afkastningsluft eller andre forureningskilder. Stk. 4. Afkastningsluft fra ventilationsanlæg skal ske til det fri og således, at forurenet luft ikke suges ind ved udeluftindtag, gennem vinduer og døre, eller giver anledning til gener for opholdsarealer. Stk. 5. Ventilationsanlæg skal udformes under hensyntagen til rummenes udeluftbehov. Anlæg skal i nødvendigt omfang opdeles i separate delsystemer og forsynes med hensigtsmæssigt reguleringsudstyr. Anlæggene skal efter forholdene udstyres med returluftforbindelser og med tidsstyring, der muliggør, at lufttilførslen til rummene afbrydes eller reduceres i perioder uden benyttelse. Stk. 6. Ventilationsanlæg skal forsynes med effektive energigenvindingsaggregater. Kravet kan dog fraviges, når afkastningsluttens overskud af varme ikke på rimelig måde kan nyttiggøres Brandforhold Beboelsesbygninger Stk. l. Ventilationssystemer skal udføres således, at de ikke medfører

154 11. Ventilation Brandforhold 152 brandfare. For at dette kan anses for overholdt, skal udførelse ske som anføit i stk Stk. 2. Ventilationsmaskineri, der tilsluttes større kanaler end 1500 cm 2, skal anbringes i særskilt rum, som skal udføres med vægge, loft og gulv mindst som ES-bygningsdel 30 med mindst BO-dør 30. Ventilationsmaskineri, der tilsluttes mindre kanaler end 1500 cm 2, kan anbringes i uudnyttede tagrum, men må ikke uden kommunalbestyrelsens godkendelse opstilles i rum med anden anvendelse. Stk. 3. Ventilationskanaler, som passerer brandcelleafgrænsende vægge eller etageadskillelser (lejlighedsskel), skal uden for den brandcelle, som kanalen ventilerer, udføres med vægge mindst som B S-bygningsdel 30. For kanaler i uudnyttede tagetager gælder dog, at de kun skal være udført af ubrændbart materiale, og at eventuel isolering, jfr stk. 4 og 5 skal være udført af ubrændbare isoleringsmaterialer. I enfamiliehuse, herunder dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lign., stilles normalt ingen brandmæssige krav til kanaler. For ventilationskanaler fra affaldsskakter og fra rum med gasildsteder gælder stk. 4. Kravet i l. punktum vil normalt være opfyldt ved følgende konstruktioner: a. 108 mm murværk, der berappes og afkastes på den indvendige side; samtlige fuger - også i skillevægge mellem de enkelte kanaler - skal være fuldstændig udfyldt, og overskydende fugemateriale skal være fjernet, b. 25 mm beton, hvis lysningsarealet ikke overstiger 300 cm 2, og 40 mm beton, hvis lysningsarealet overstiger 300 cm 2 Udføres kanaler med lysningsareal på 300 cm 2 eller derover som etagehøje elementer, skal de armeres. Kanalerne skal opsættes i kalkcementmørtel KC jfr. murværksnormen DS 414, eller andet af kommunalbestyrelsen godkendt materiale, og samlingerne skal være forsynet med fjer og not eller anden af kommunalbetyrelsen godkendt samling. Samtlige fuger - også i skillevægge mellem de enkelte kanaler - skal være fuldstændig udfyldt, og overskydende fugemateriale skal være fjernet. Kanalerne må ikke samles i træetageadskijjelser,

155 11. Ventilation Brandforhold 153 c. 6 mm fiberarmeret cementplade, der uden for rummet, som kanalen ventilerer, skal være omstøbt med monierpuds, 25 mm tykt ved kanaler med lysningsareal på indtil 300 cm 2 og 40 mm tykt ved større kanaler. Uanset kravet om, at kanalen skal udføres mindst som ESbygningsdel 30, kan omstøbning dog udelades, hvor kanalerne føres gennem wc- og baderum omgivet af ES-bygningsdele 60 med overflader mindst som klasse l beklædning. Kanalerne skal udføres med tætte muffesamlinger og opstilles med mufferne forskudt for hinanden og således, at der ikke fremkommer større hulrum om kanalerne. Kanalerne må ikke samles i træetageadskillelser, d. forzinket stålplade med mindst 0,7 mm pladetykkelse, der uden for rummet, som kanalen ventilerer, skal være omstøbt med monierpuds, 25 mm tykt ved kanaler med lysningsareal på indtil 300 cm 2 og 40 mm tykt ved større kanaler. Uanset kravet om, at kanalen skal udføres mindst som ES-bygningsdel 30, kan omstøbning dog udelades, hvor kanalerne føres gennem wc- og baderum omgivet af ES-bygningsdele 60 med overflader mindst som klasse l beklædning. Stk. 4. Ventilationskanaler fra affaldsskakter og kanaler tilsluttet gasildsteder med et maksimalt enkeltforbrug på mere end 35 kw skal udføres mindst som ES-bygningsdel 60. Dette krav vil normalt være opfyldt ved den i stk. 3 a nævnte konstruktion samt ved kanaler af forzinkede stålplader med mindst 0,7 mm pladetykkelse, beklædt med 2 x 25 mm temperaturstabile mineraluldsmåtter opsat med forskudte samlinger. Stk. 5. Ventilationskanaler må ikke indføres i skorstene, hvortil der er sluttet ildsteder. Stk. 6. Ventilationskanaler skal være betryggende adskilt fra skorstene. Adskillelsen mellem kanal- og skorstenslysning i muret skorsten anses for betryggende, når den udføres af mindst 228 mm mur, eller når skorstenen forsynes med foring ( isoleringskerne ). Stk. 7. Uden for det rum, som kanalen ventilerer, skal den indvendige side af ventilationskanaler overalt være fjernet mindst 60 mm fra brændbare materialer med undtagelse af loftsforskalling, gulvbræd-

156 11. Ventilation Brandforhold 154 der, fodlister og underlag for tagbeklædning. Når ventilationskanaler isoleres med ubrændbare isoleringsmaterialer jfr. stk. 3, kan afstanden til brændbare materialer nedsættes. Den indvendige side af kanaler fra affaldsskakter samt fra skarnkasserum skal dog overalt være fjernet mindst 100 mm fra brændbare materialer Andre bygninger end beboelsesbygninger Stk. l. Ventilationssystemer skal udføres således, at de ikke medfører brandfare. Udførelse skal ske i overensstemmelse med DS 428 Dansk Ingeniørforenings norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationssystemer. Stk. 2. Ved brandmæssige forhold, der ikke kan bedømmes på grundlag af DS 428, kan kommunalbestyrelsen stille krav i hvert enkelt tilfælde. Stk. 3. Om ventilation i forbindelse med brandfarlige virksomheder og oplag henvises til brandlovgivningen.

157 Kapitel 12. Installationer Almene krav Almene krav Stk. l. Bestemmelserne om installationer omfatter anlæg for fordeling af vand, gas og elektricitet, opvarmningsanlæg, køleanlæg, ventilationsanlæg, telefonanlæg, radio- og fjernsynsanlæg, anlæg til bortførsel af spildevand eller affald og lign. anlæg. Om installationer i forbindelse med ventilationsanlæg henvises desuden til bestemmelserne i og Om installationer for gas henvises til gasreglementet og om installationer for elektricitet henvises til stærkstrømsreglementet og til fællesregulativet for tilslutning af elektriske installationer og brugsgenstande udgivet af Danske elværkers Forening. Stk. 2. Installationer i eller i umiddelbar nærhed af bygninger skal udføres på en sådan måde, at de ikke svækker eller på anden måde udøver nogen skadelig virkning på bygningens konstruktion. Med hensyn til udgravning for installationer henvises til DS 415 om fundering, j fr , stk. l. Stk. 3. Installationer skal udføres således, at de ikke medfører brandfare. Ved rørgennemføringer, kanaler og lign. skal der træffes foranstaltninger til at hindre gennemgang af fugt, ild, røg og lugt. Stk. 4. Installationer, herunder rørledninger og rørgennemføringer skal udføres således, at rotter hindres i at trænge ind i eller under bygninger. Stk. 5. Installationer, der er således beliggende, at der er risiko for frostsprængning, skal beskyttes herimod. Stk. 6. Installationer skal udføres og opstilles således, at generende rystelser ikke overføres til bygningen eller til tilstødende bygninger og således, at kravene i kap. 9 om støjniveau er overholdt.

158 12. Installationer Varme- og varmtvandsanlæg 156 Stk. 7. Installationer skal udføres på en sådan måde~ energiforbrug undgås. at unødvendigt Stk. 8. Rørledninger og andre installationsdele skal opstilles således, at overfladetemperaturen på brændbart materiale ikke kan overstige 80 C. Når dette ikke godtgøres, skal rørledninger og andre installationsdele med en temperatur mellem 100 C og 120 C holdes mindst 30 mm fra træværk eller andet brændbart materiale. Med en temperatur mellem 120 C og 150 C skal afstanden være mindst 50 mm. Stk. 9. Rørledninger og kanaler m.v. skal opsættes således, at der bliver en fri passagehøjde under dem på mindst l,9 m. Stk. lo. Installationer, der kræver jævnlig betjening, eftersyn eller vedligeholdelse skal enten anbringes i rum eller gange (ingeniørgange), således at der er en fri højde på mindst l,9 m og en fri bredde på mindst 0,6 m eller anbringes i kanaler med aftagelig dæk el. lign. Stk. 11. Installationer for vand skal udføres i overensstemmelse med DS 439 Dansk Ingeniørforenings norm for vandinstallationer. Vandinstallationer skal isoleres mod varmetab og kondens i overensstemmelse med tabel l og 3 i Dansk Ingeniørforenings almindelige betingelser for udførelse af isoleringsarbejder ved tekniske installationer NP-122- B. Stk. 12. Afløb fra bygninger med dertil knyttede afløbsinstallationer skal udføres i overensstemmelse med DS 432 Dansk Ingeniørforenings norm for afløbsinstallationer V arme- og varmtvandsanlæg Stk. l. Varmeanlæg skal dimensioneres og udføres således, at de ikke medfører brand- og eksplosionsfare. Der henvises i øvrigt til Direktoratet for arbejdstilsynets forskrifter for fyrede varmtvandsanlæg 42/1980 og for ufyrede varmtvandsanlæg Om udførelse af ildsteder og skorstene henvises til kap. 10. Stk. 2. Rørledninger, ventiler og beholdere, der indeholder varmt vand eller damp, skal isoleres, og isoleringstykkelsen skal mindst være

159 12. Installationer Varme- og varmtvandsanlæg 157 som angivet i tabel l i Dansk Ingeniørforenings almindelige betingelser for udførelse af isoleringsarbejder ved tekniske installationer NP- 122-B. Ledninger og beholdere skal anbringes således, at varmeafgivelsen fra dem kommer bygningen til gode. Stk. 3. Rørnet for centralvarmeanlæg skal efter forholdene opdeles i delsystemer under hensyntagen til varmebehovets variation i forskellige dele af bygningen. Stk. 4. Rørnet for centralvarmeanlæg skal forsynes med udstyr for regulerbar varmetilførsel, der automatisk kan afpasses efter udeklimaet. Er rørnettet opdelt i delsystemer skal hvert delsystem forsynes med automatisk reguleringsudstyr. Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 3 og 4 gælder ikke for centralvarmeanlæg i enfamiliehuse og lignende anlæg. Stk. 6. Hvor der forekommer stærkt varierende varmetilskud på grund af solindfald, personer, maskiner m.v., skal varmetilførslen fra varmeanlæg kunne reguleres automatisk, enten lokalt eller centralt. Stk. 7. Centralvarmeanlæg i bygninger eller dele af bygninger, der benyttes periodisk, skal efter forholdene forsynes med tidsstyring, der muliggør, at varmetilførslen til rummene afbrydes eller reduceres i perioder uden benyttelse. Stk. 8. Varmeanlæg skal forsynes med måleinstrumenter eller måleudtag, der muliggør kontrol af driftsforhold og energiforbrug, f.eks. termometre, manometre og varmemængdemålere. Bestemmelsen gælder ikke for enfamiliehuse. Stk. 9. Anlæg for varmt brugsvand skal forsynes med måleinstrumenter eller måleudtag, der muliggør kontrol af driftsforhold og energiforbrug, f.eks. termometre og vandmålere. Bestemmelsen gælder ikke for enfamiliehuse. Stk. 10. Ved installation af centralvarmeanlæg med tilhørende reguleringsudstyr skal anlæg og udstyr indreguleres og afprøves. Prøveresul-

160 12. Installationer Affaldsskakter og skarnkasserum 158 tater, relevante tegninger og angivelse af forindstillinger skal indgå i en drifts- og vedligeholdelsesinstruks. Instruksen skal desuden indeholde anvisninger for energiøkonomisk drift og vedligeholdelse. Med hensyn til indretning af centralvarmekedler henvises til , stk. 12 og , stk Affaldsskakter og skarnkasserum Stk. l. Til midlertidig opbevaring af affald skal der ved enhver bebyggelse forefindes plads til et efter kommunalbestyrelsens skøn tilstrækkeligt antal forsvarlige beholdere eller sække. Stk. 2. For beboelsesbygninger med 2 eller flere selvstæ~dige beboelseslag og 4 boligenheder eller derover gælder følgende bestemmelser: a. anbringes beholderne i bygning, skal rummet være velbelyst, og dør må kun føre direkte til det fri. Døre og vinduer skal vende mod nord eller øst. Døre og vinduer kan dog vende imod syd eller vest, når der ikke er adgang til rummet fra vinduesfacade, og når døre og vinduer afskærmes eller isoleres imod solvarme. Rummets gulv, vægge og loft skal udføres mindst svarende til DS-bygningsdel 60. Gulv og vægge skal have tæt og glat overflade. Rummet skal forsynes med spulehane og gulvafløb. Eventuelle varmerør gennem rummet skal være isolerede, og isoleringen skal beskyttes mod fugt og overlast. Rummet skal ventileres i overensstemmelse med bestemmelserne i , b. anbringes beholderne i det fri, skal de holdes i en afstand af mindst 5 m fra vej samt fra ydervæg med vindue til beboelsesrum eller køkken og afskærmes fra omgivelserne. Under beholderne skal der være fast underlag, og ved eller i nærheden af beholderne skal der være spulehane. Stk. 3. I bygninger, som indeholder boligenheder, hvis gulv ligger mere end 5,5 m over terræn, skal indrettes affaldsskakt for hver opgang. Stk. 4. Affaldsskakter skal indrettes i overensstemmelse med nedenstående bestemmelser:

161 12. Installationer Elevatorer 159 a. indkastningslågerne, der skal være ubrændbart materiale, må - bortset fra enfamiliehuse, herunder dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lign.,- ikke anbringes i selve beboelseslej ligheden, b. skaktens indvendige diameter skal være mindst 400 mm, og indkastningsåbningen må ikke være større end 250 mm i diameter. Skakten skal udføres med indvendig glat overflade og med tætte samlinger. Skakten må ikke trækkes, c. skakten skal forneden udmunde i en box højst 300 mm over beholderen. Væggene og gulvet skal have tæt og glat overflade. Der skal være afløb og spulehane i eller umiddelbart uden for rummet. Eoxdøren skal være aflåselig og udføres med låge og karm af jern, d. affaldsskakt skal udføres med væg mindst som ES-bygningsdel 60 og ventileres i overensstemmelse med bestemmelserne i , stk Elevatorer Stk. l. Elevatoranlæg skal udføres som angivet i stk. 2-6 og i øvrigt i overensstemmelse med arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 626 af 18. december 1980 om elevatorer, hejseværker, rulletrapper, rullefortove o.iign. samt nr. 627 af 18. december 1980 om supplerende regler om indretning af elevatorer m.v. Stk. 2. Elevatorskakt i bygning skal udføres med vægge mindst som ES-bygningsdel 60. Elevatorer, der opsættes i trapperum, kan udføres med begrænsninger af tæt, ubrændbart materiale. Stk. 3. Elevatorskakter, der ikke udmunder i det fri, skal overdækkes med loft mindst som ES-bygningsdel 60. Føres elevatorskakten op i tagetage, skal skaktens vægge slutte tæt til tagfladen, og denne skal udføres med beklædning på undersiden mindst som klasse l beklædning. Stk. 4. Elevatorskakter skal ventileres i overensstemmelse med bestemmelserne i , stk. 4. Stk. 5. Dør mellem elevatorskakt og andre rum skal udføres mindst som ED-dør 30. Elevatordøre i fælles forrum, jfr , stk. 4, skal

162 12. Installationer Brandmæssige installationer 160 dog udføres mindst som BD-dør 60. Adgang fra elevator til kælder skal ske gennem et forrum med døre mindst som BO-dør 30. Stk. 6. Rum for drivmaskineri, apparater og tovskiver skal være adskilt fra andre rum med konstruktioner mindst som ES-bygningsdel 60 med døre og lemme mindst som BD-dør Brandmæssige installationer Almene krav De i kap. 6 foreskrevne installationer for stigrør, brandventilation samt nød- og panikbelysning skal udføres efter bestemmelserne i dette afsnit Stigrør til brandslukning Stk. l. Stigrør skal udføres af 75 mm rør. De skal have tilslutning for brandvæsenets motorsprøjter ved terræn i det fri og skal for hver etage forsynes med afgreninger med afspærringsventiler. Tilslutninger og afgreninger skal anbringes således, at brandslangerne bekvemt kan tilsluttes. Stk. 2. Tilslutninger og afgreninger skal forsynes med storzkoblinger, B-koblinger ved tilslutningen og C-kobling ved samtlige afgreninger. Alle koblinger skal have dæksler i kæde. Storzkoblingerne skal udføres som angivet i DS 752 om A-, B- og C-fastkoblinger uden gummipakninger, og dækslerne skal udføres som angivet i DS 757 om A-, B og C-slutdæksler med gummipakninger. I alle dæksler skal der være en 2 mm gennemboring. Stk. 3. Stigrør, herunder afgreninger på etagerne, skal kunne tømmes for vand ved aftapning gennem B-koblingen eller en bundaftapningsventil. Fra bundaftapningsventilen skal der føre en fast rørledning til gulvafløb eller lign. Stk. 4. Ved B-koblingen skal der anbringes et tydeligt skilt med påskrift»stigrør«. Skiltet skal udføres i overensstemmelse med DS 734 om sikkerhedsskilte med mindst 25 mm høje bogstaver.

163 12. Installationer Brandmæssige installationer Brandventilation Stk. l. Brandventilationsåbninger skal fordeles jævnt over hele tagfladen. I tagflader med hældning på mere end l: lo skal åbningerne placeres så højt som muligt i den øverste halvdel af tagfladen. Stk. 2. Brandventilationens effektivitet må ikke reduceres af nedhængte lofter el. lign., herunder foranstaltninger med støjdæmpende formål og foranstaltninger til forebyggelse af kondensdannelse. Stk. 3. Brandventilationsåbninger skal udføres som: a. tagelementer med kort kollapstid, eller b. lemme eller ovenlys, der åbner automatisk enkeltvis ved påvirkning af smelteled ( ca. 70 C- dog ca. 90 C, hvis brandsektionen er forsynet med automatisk sprinkleranlæg), eller c. lemme eller ovenlys, der åbner automatisk enkeltvis eller gruppevis ved påvirkning af røgdetektorer og/eller termodetektorer. Detektorer med tilhørende kontroludstyr skal være godkendt af Dansk Forening for Skadesforsikring. Stk. 4. Brandventilation, der er baseret på åbning af lemme eller ovenlys, skal udføres på en sådan måde, at lemme eller ovenlys åbner 180, eller at nabolemme eller -ovenlys ikke har samme åbneretnmger. Stk. 5. Ved automatisk gruppevis åbning af lemme eller ovenlys skal de til gruppen hørende ovenlys eller lemme være anbragt i samme brandgardinafsnit. Stk. 6. Brandsektioner, der forsynes med brandventilation i taget, skal forsynes med brandgardiner, når bruttoetagearealet er over 2000 m 2 Brandgardinerne skal opsættes således, at de opdeler den øverste del af brandsektionen (ca. 113 af rumhøjden) i afsnit, der højst er 2000 m 2. Brandgardiner skal udføres af ubrændbart materiale og skal slutte tæt til tagundersiden. Det frie åbningsareal skal beregnes for hvert brandgardinafsnit for sig. Il Bygningsrcgkmcnt

164 12. Installationer Antenner l Telefonkabler l Brevkasser Nødbelysning og panikbelysning Stk. l. Nødbelysning i flugtveje skal udføres med UD-lamper eller belyste skilte efter DS 734 om sikkerhedsskilte med en skrifthøjde på mindst 100 mm over eller umiddelbart ved udgangsdøre, suppleret i fornødent omfang med belyste skilte med retningsangivelse, således at der fra et vilkårligt punkt i flugtvejen kan iagttages henvisning til en udgang. Belysningen skal kunne opretholdes i mindst 30 minutter efter en strømafbrydelse. Stk. 2. Panikbelysningen skal give en belysning på mindst l lux på gulvarealer i flugtveje og på flugtvejsarealer i det fri. Belysningen skal træde i funktion umiddelbart efter strømafbrydelse og skal kunne opretholdes i mindst 30 minutter. Stk. 3. Installationer for nødbelysning og panikbelysning skal udføres efter stærkstrømsreglementets bestemmelser Antenner Stk. l. Antenner skal fastgøres forsvarligt og på en sådan måde, at de ikke kan beskadige de bygningsdele, som de opsættes på. Stk. 2. For opsætning af typegodkendte tagantenner samt for opsætning af tagantenner på enfamiliehuse henvises til Telefonkabler I beboelsesbygninger med 2 eller flere selvstændige beboelseslag skal der udføres de for installation af telefon nødvendige bygningsmæssige foranstaltninger i overensstemmelse med de af telefontilsynet udgivne regler herom. Det samme gælder i andre bygninger med mere end en etage, hvor telefon kan forventes installeret Brevkasser Om opstilling og indretning af husbrevkasseanlæg og om opsætning af brevkasser henvises til de af generaldirektoratet for post- og telegrafvæsenet udgivne bestemmelser.

165 Kapitel 13. Begrænsninger i byggelovens og reglementets anvendelse Broer, tunneler og elmaster 163 l medfør af byggelovens 3 og 16, stk. 4, fastsættes nedenstående særlige bestemmelser for de i dette kapitel nævnte arter af bebyggelse. Opmærksomheden henledes på, at der er tre forskellige former for begrænsninger i dette kapitel: a. Det kan være fastsat, at hverken byggeloven eller bygningsreglementet finder anvendelse. l disse tilfælde er byggeriet heller ikke undergivet byggesagsbehandling. b. Byggeriet kan være undtaget fra visse af bygningsreglementets krav. l disse tilfælde gælder byggelovens regler, f.eks. reglerne om vedligeholdelse, påbud, lovliggørelse og straf, medmindre andet er nævnt i bestemmelserne. c. Byggeriet kan være undtaget helt eller delvis fra byggesagsbehandling. Dette medfører ikke undtagelse fra byggelovens eller bygningsreglementets bestemmelser i øvrigt, medmindre dette er anført i de enkelte bestemmelser Vej- og jernbanebroer, vej- og stitunneler og elmaster Stk. l. Byggelov og bygningsreglement finder ikke anvendelse på følgende: a. vej- og jernbanebroer, der tjener rent trafikale formål, og som udføres af eller godkendes af vej- eller jernbanemyndigheder, b. vej- og stitunneler, der tjener rent trafikale formål, og som udføres af eller godkendes af vejmyndigheder, Il*

166 13. Begrænsninger i byggelovens og reglementets anvendelse Mindre bygninger for forsyning og trafik l Tagantenner 164 c. master til elforsyningsanlæg, almindelige master til elinstallationer, herunder vejbelysningsanlæg, og master til offentlige elektriske baners køreledningsanlæg. Stk. 2. De i stk. l nævnte bebyggelser og anlæg kan udføres, tages i brug og nedrives uden tilladelse efter byggelov og bygningsreglement Mindre bygninger for el, gas, vand, telefon og offentlige trafikanlæg Stk. l. Byggelov og bygningsreglementet finder ikke anvendelse på: a. gadetelefonskabe, b. læskærme ved busstoppesteder og lign. Stk. 2. Byggelov og bygningsreglement finder ikke anvendelse på følgende bygninger, såfremt det bebyggede areal ikke overstiger 30 m 2, og såfremt højden ikke overstiger 3 m: a. transformerstationer og kabelskabe for fremføring af elektricitet, b. måle- og trykregulatorstationer for fremføring af gas, c. pumpestationer og trykforøgeranlæg for vand- og afløbssystemer. Stk. 3. Byggelov og bygningsreglement finder ikke anvendelse på transformerstationer, der udføres som ståltårne med et grundareal på indtil 7,5 m 2 og en højde af indtil 8 m. Stk. 4. De i stk. 1-3 nævnte bygninger kan udføres, tages i brug og nedrives uden tilladelse efter byggelov og bygningsreglement Tagantenner Stk. l. Bygningsreglementet finder ikke anvendelse på nedennævnte tagantenner: a. tagantenner, som er typegodkendt af Dansk Institut for Prøvning og Justering,

167 13. Begrænsninger i byggelovens og reglementets anvendelse Små bygninger mv l Åbne svømmebassiner 165 b. tagantenner, som opsættes på enfamiliehuse (herunder dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lign.), og hvis øverste punkt ikke er mere end 5,5 m over tagfladen. Stk. 2. De i stk. l nævnte tagantenner kan udføres, tages i brug og nedrives uden tilladelse efter byggeloven og bygningsreglementet Små bygninger mv Stk. l. Bygningsreglementet finder ikke anvendelse på nedennævnte bebyggelser: a. højst to småbygninger med en grundflade hver på indtil lo m 2, som opføres i tilknytning til beboelsesbygninger, og som ikke anvendes til beboelse eller erhverv. Sådanne småbygninger kan opføres i naboskel eller nærmere naboskel end 2,5 m, men afstanden til anden bebyggelse (herunder småbygninger) på samme grund skal være mindst 2,5 m. Højden må ikke overstige 2,4 m. På bygninger, der opføres i naboskel eller nærmere naboskel end 2,5 m, må højden dog ikke overstige et skråt højdegrænseplan gående fra l,8 m i skel til 2,4 m i en afstand af 2,5 m fra skel. I sommerhusområder må sådanne bygninger ikke placeres nærmere naboskel end 2,5 m, b. hegnsmure i eller ved naboskel, såfremt hegnsmuren ikke er højere end 1,80 m, c. campinghytter, opstillet på campingpladser, der er tilladt i medfør af lov om sommerhuse og campering m.v. Stk. 2. De i stk. l nævnte bebyggelser kan udføres, tages i brug og nedrives uden tilladelse efter byggeloven og bygningsreglementet Åbne svømmebassiner Stk. l. For åbne svømmebassiner, der hører til fritliggende enfamiliehuse, gælder kun nedennævnte bestemmelser i reglementet: a , stk. 7, om hegning af åbne svømmebassiner,

168 13. Begrænsninger i byggelovens og reglementets anvendelse Fritstående havepejse l Kolonihavehuse l Mindre anlæg 166 ' b om bebyggelsens afstand til naboskel Stk. 2. De i stk. l nævnte svømmebassiner kan opføres, tages i brug og fjernes uden tilladelse efter byggelov og bygningsreglement Fritstående havepejse Stk. l. For fritstående havepejse gælder kun nedennævnte bestemmelser i reglementet: a om bebyggelsens afstand til naboskel, b , stk. 4, om skorstensmundingens højde i forhold til bygninger med tag af strå eller andet let antændeligt materiale. Stk. 2. Fritstående havepejse kan opføres, tages i brug og nedrives uden tilladelse efter byggelov og bygningsreglement Kolonihavehuse Stk. l. For kolonihavehuse, der opføres i områder, hvor der i en lokalplan eller byplanvedtægt er fastsat bestemmelser om områdets anvendelse til kolonihaver og om kolonihavehusenes størrelse og placering på grunden, gælder kun nedennævnte bestemmelser i reglementet: a. kap. 10 om ildsteder og skorstene, b. kap , stk. 11, om afløb og afløbsinstallationer. Stk. 2. Bestemmelserne i stk. l finder tilsvarende anvendelse, når de i stk. l, l. pkt. nævnte forhold er reguleret i en på ejendommen tinglyst deklaration, der er pålagt eller godkendt af en offentlig myndighed. Stk. 3. Kolonihavehuse, der er omfattet af bestemmelserne i stk. l og 2, kan opføres, tages i brug og nedrives uden tilladelse efter byggelov og bygningsreglement Mindre opvarmnings- og tankanlæg samt korntørringsanlæg Stk. l. I enfamiliehuse, herunder dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse,

169 13. Begrænsninger i byggelovens og reglementets anvendelse Mindre anlæg 167 gruppehuse og lign., kan, under forudsætning af at bestemmelserne i kap. 10 om ildsteder og skorstene iagttages, følgende foretages uden byggetilladelse og ibrugtagningstilladelse: a. udskiftning af de i kap og nævnte små ildsteder, b. udskiftning af lagertank for oliebrændere på små centralvarmekedler. (Opmærksomheden henledes på anmeldelsespligten efter miljøministeriets bekendtgørelse nr. 386 af 21. august 1980 om kontrol med oplag af olie m.v.), c. udskiftning af oliebrændere. Stk. 2. F-gastanke på indtil 1000 kg (2.400 l beholderrumfang), hørende til stationære F-gasanlæg og F-gastankstationer, der er omfattet af de i henhold til brandlovgivningen udfærdigede bestemmelser om flaskegas (for tiden justitsministeriets bekendtgørelse nr. 520 af 17. oktober 1978 om flaskegas) kan opstilles uden byggetilladelse og ibrugtagningstilladelse. Afstandsbestemmelserne i 3.2. skal overholdes. Stk. 3. Installation af oliebrændere med lagertank i enfamiliehuse (herunder dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lign.) kan foretages uden byggetilladelse og ibrugtagningstilladelse under forudsætning af, at der ikke foretages bygningsændringer, at fyrets maksimale brændstofforbrug ikke er over 5 kg pr. time, og at tanken placeres inde i bygningen og højst kan rumme 6000 l. Stk. 4. Installation af gasforbrugende apparater i enfamiliehuse (herunder dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lign.) kan foretages uden byggetilladelse og ibrugtagningstilladelse, under forudsætning af, at der ikke foretages bygningsændringer. (Opmærksomheden henledes på, at gasreglementets besten1melser skal overholdes, herunder bestemmelsen om anmeldelse til gasleverandøren). Stk. 5.. Af tørringsanlæg for korn, frø og grøntafgrøder, der installeres i overensstemmelse med bygningsreglementets bestemmelser og Dansk Brandværns-Komites brandtekniske vejledning nr. 8, kan følgende opstilles uden byggetilladelse og ibrugtagningstilladelse:

170 13. Begrænsninger i byggelovens og reglementets anvendelse Avls- og driftsbygninger 168 a. varmeluftsaggregater i eltørringsanlæg, varmtvandskalorifereanlæg og dampkalorifereanlæg, b. varmluftsaggregater på indtil 140 kw i røggaskalorifereanlæg og gasfyrede røggasanlæg, når aggregatet anbringes i det fri, c. tørrerier og tørreluftskanaler, etableret i bygning i forbindelse med de under litra a og b nævnte varmluftsaggregater, hvis der ikke ved etableringen foretages ændringer af bærende konstruktioner, d. tørrerier og tørreluftskanaler, opstillet i det fri i forbindelse med de under litra a og b nævnte varmluftsaggregater A vis- og driftsbygninger For jordbrugserhvervenes avls- og driftsbygninger gælder alene de i angivne bestemmelser i bygningsreglementet Bygningshøjder og -afstande Stk. l. Bebyggelsen skal overholde de højdebestemmelser, der er fastsat i 43 i lov om kommuneplanlægning og de i medfør af 43 fastsatte bestemmelser (det vandrette højdegrænseplan). Stk. 2. Bebyggelsen skal endvidere overholde de i 3.1. fastsatte højdegrænser i forhold til vej og naboskel (de skrå højdegrænseplaner). Kravet gælder dog ikke for siloer, der opføres som en del af en større bygning, og som har et tværsnit på højst 20 m 2. Stk. 3. Bebyggelsen skal overholde de i 3.2. fastsatte bestemmelser om bebyggelsesregulerende afstande til vej og naboskel Bygningskonstruktioner Stk. l. Bebyggelsen skal overholde bestemmelserne i , stk. 1-3 og om udførelse og dimensionering af bygningskonstruktioner. Stk. 2. Kravet i stk. l kan normalt anses for opfyldt, når bebyggelsen opføres på grundlag af de af Statens Byggeforskningsinstitut og Landboorganisationernes Byggetjeneste udgivne»landbrugets byggeblade«eller på grundlag af anvisninger godkendt af boligministeriet.

171 13. Begrænsninger i byggelovens og reglementets anvendelse Avls- og driftsbygninger 169 Stk. 3. For væksthuse ved gartnerier gælder stk. l med den begrænsning, at kravene med hensyn til snebelastninger kan reduceres med 65 %. Kravene kan normalt anses for opfyldt, når væksthusene opføres på grundlag af de af Dansk Erhvervsgartnerforening udarbejdede typetegninger for væksthuse. Stk. 4. Mindre tilbygninger på indtil 200 m 2 etageareal til bestående avls- og driftsbygninger kan, uanset bestemmelserne i stk. l, udføres i samme konstruktion som den bestående bygning Brandforhold Stk. l. Bebyggelsen skal overholde de i 6.3. fastsatte brandmæssige afstandskrav, de i 6.4. fastsatte krav til brandvægge og de i fastsatte brandmæssige krav til avls- og driftsbygninger. Kravene gælder dog ikke for væksthuse ved gartnerier. Stk. 2. For ildsteder og skorstene gælder bestemmelserne i kap. 10. Uanset bestemmelserne i , stk. 5, om store ildsteders opstilling i selvstændig brandcelle, kan ildsteder opstilles i væksthuse for gartnener Afløbsforhold Afløb fra bygninger med dertil knyttede afløbsinstallationer skal udføres i overensstemmelse med DS 432, Dansk Ingeniørforenings norm for afløbsinstallationer. I øvrigt henvises til miljølovgivningen og de i medfør heraf udfærdigede forskrifter Byggesagsbehandling Stk. l. De nedenfor angivne lempelser gælder for ejendomme, som er beliggende i landzone, jfr. lov om by- og landzoner. Lempelserne gælder kun for avls- og driftsbygninger ved land- og skovbrugsejendomme, der ikke kræver tilladelse efter lov om by- og landzoner. For gartnerier gælder lempelserne dog også for gartnerier, der ikke har kunnet noteres som sådanne i matriklen. Udenfor landzone gælder bestemmelserne om byggesagsbehandling i byggeloven og bygningsreglementets kap. l.

172 13. Begrænsninger i byggelovens og reglementets anvendelse A vis- og driftsbygninger 170 Stk. 2. I stedet for ansøgning om byggetilladelse efter byggeloven og bygningsreglementets kap. l skal der foretages skriftlig anmeldelse til kommunalbestyrelsen om det arbejde, der agtes udført. Stk. 3. En anmeldelse skal indeholde følgende oplysninger:- a. identifikation af ejendommen som anført i 1.2., stk. 2 a, b. en tydelig angivelse af det arbejde, der agtes udført., c. for ændret benyttelse af bebyggelsen, oplysning om såvel den hidtidige som den påtænkte benyttelse. Stk. 4. En anmeldelse skal være ledsaget af følgende materiale: a. tegning i 3 eksemplarer, der viser byggegrunden og beliggenheden af de derpå værende og/eller projekterede bygninger., samt når det skønnes af betydning for sagens behandling, beliggenheden af bebyggelsen på tilstødende eller omliggende grunde, b. tegning i 3 eksemplarer med indskrevne mål i målestok mindst l :200 udvisende plan og snit i det omfang, som er fornødent til at bedømme byggearbejdets lovligh~d, og med angivelse af, hvilke materialer der agtes anvendt til ydervægge og tagdækning, c. tegning i 3 eksemplarer, udvisende eventuelle eksisterende og/eller projekterede afløbsledninger og disses tilslutning til bebyggelsen, d. for bebyggelse ved gartnerier, der ikke er noteret som sådanne i matriklen, skal endvidere vedlægges tilladelse efter lov om by- og landzoner. Stk. 5. Har kommunalbestyrelsen ikke inden 4 uger fra anmeldelsen gjort indsigelse, kan arbejdet bringe til udførelse. Såfremt byggearbejdet kræver dispensation fra byggeforskrifterne, skal der i anmeldelsen udtrykkeligt ansøges herom, og arbejdet må, uanset bestemmelsen i l. pkt., ikke påbegyndes, førend dispensation er meddelt.

173 13. Begrænsninger i byggelovens og reglementets anvendelse Sommerhusbebyggelse i sommerhusområder 171 Stk. 6. Det færdige byggearbejde kan tages i brug uden tilladelse til ibrugtagning. Bestemmelserne i 1.7. om nedrivningstilladelse gælder ikke. Stk. 7. For kommunalbestyrelsens behandling af anmeldelsen betales ikke gebyr efter l. 9. Stk. 8. Med bøde straffes den, der påbegynder et byggearbejde i strid med bestemmelserne i dette afsnit Sommerhusbebyggelse i sommerhusområder Stk. l. Sommerhusområder er områder, som i en bygningsvedtægt eller en byplanvedtægt eller en lokalplan er udlagt til sommerhusbebyggelse og områder, som i en lokalplan overføres til sommerhusområde, jfr. 2, stk. 3, i lov om by- og landzoner. Sommerhusbebyggelse er bebyggelse, der alene må anvendes til beboelse (natophold) i tidsrummet l. april september og uden for dette tidsrum til kortvarige ferieophold, week-ends og lignende. For sommerhusbebyggelse i sommerhusområder gælder følgende bestemmelser i reglementet: a. kap. 2 om grundes udnyttelse til bebyggelse, b. kap. 3 om bebyggelsens højde- og afstandsforhold, med de særlige i 3.2. angivne afstandsforhold for bebyggelse i sommerhusområder, c. kap om formaldehydafgivelse fra materialer, d. kap om brandmæssige afstandsforhold, e. beboelsesrum og køkkener skal forsynes med dør til det fri eller med redningsåbning udført som angivet i Redningsåbning kan udelades, når rummet har direkte adgang til mindst 2 rum, som er forsynet med redningsåbninger, og som ikke er i åben forbindelse med hinanden, f. vægge og lofter skal udføres med overflader mindst som klasse 2 beklædning,

174 13. Begrænsninger i byggelovens og reglementets anvendelse Sommerhusbebyggelse i sommerhusområder 172 g. for sommerhuse med udnyttelig tagetage kan kommunalbestyrelsen stille særlige krav i brandmæssig henseende til konstruktioner og adgangsforhold, h. sommerhuse kan udføres med tag af strå eller andet let antændeligt materiale, når afstandskravene i 6.3., stk. 6 og 8 overholdes. V æg- og loftskonstruktioner i beboelsesrum i tagetager skal udføres mindst som HD-bygningsdel 30. Over døre og andre redningsåbninger skal stråtage syes med galvaniseret tråd eller på anden måde sikres mod nedskridning ved brand, i. kap. 10 om ildsteder og skorstene, j. rum, hvori der anbringes iltforbrugende ildsted til opvarmning, skal være forsynet med dør eller oplukkeligt vindue til det fri og have et rumfang på mindst 15 m 3, k. køkkener med et rumfang under lo m 3, hvori der anbringes iltforbrugende ildsted til køkken brug, skal af hensyn til tilførsel af frisk luft være forsynet med oplukkeligt vindue og aftræk til det fri. Om gasforbrugende apparater med tilhørende aftræk henvises til gasreglementet, l. afløb fra bygninger med dertil knyttede afløbsinstallationer skal udføres i overensstemmelse med DS 43:2, Dansk Ingeniørforenings norm for afløbsinstallationer. Installationerne skal i øvrigt udføres således, at rotter hindres i herfra at trænge ind i eller under bygningen, m. installationer for vand skal udføres i overensstemmelse med DS 439, Dansk Ingeniørforenings norm for vandinstallationer, n. om opstilling af brevkasseanlæg og brevkasser henvises til de af generaldirektoratet for post- og telegrafvæsenet udgivne bestemmelser. Stk. 2. Byggelovens og bygningsreglementets bestemmelser om byggetilladelse og ibrugtagningstilladel.se er gældende for de i stk. l nævn-

175 13. Begrænsninger i byggelovens og reglementets anvendelse Sommerhusbebyggelse i sommerhusområder 173 te sommerhusbebyggelser. Byggelovens og bygningsreglementets bestemmelser om nedrivningstilladelse finder ikke anvendelse på disse bebyggelser.

176

177 Bilag la. Bekendtgørelse af byggelov Formål og anvendelsesområde 175 Boligministeriets lovbekendtgørelse nr. 152 af 15. april 1982 Bekendtgørelse af Byggelov Herved bekendtgøres Byggelov, jfr. lovbekendtgørelse nr. 530 af 25. oktober 1976 med de ændringer, der følger af lov nr. 278 af 8. juni 1977, lov nr. 610 af 14. december 1977, lov nr. 205 af 23. maj 1979 og lov nr. 66 af 10. marts Kap. 1 Lovens formål og anvendelsesområde t. Denne lov har til formål: at sikre, at bebyggelse udføres og indrettes således, at den frembyder tilfredsstillende tryghed i brand-, sikkerheds- og sundhedsmæssig henseende, at sikre, at bebyggelse og ejendommens ubebyggede arealer får en tilfredsstillende kvalitet under hensyn til den tilsigtede brug og vedligeholdes forsvarligt, at fremme foranstaltninger, der kan øge byggeriets produktivitet, at fremme foranstaltninger, som kan modvirke unødvendigt energiforbrug i bebyggelser, at fremme foranstaltninger, som kan modvirke unødvendigt råstofforbrug i bebyggelser. 2. Loven finder anvendelse ved: a. opførelse af ny bebyggelse og tilbygning til bebyggelse, b. ombygning af og andre forandringer i bebyggelse, som er væsentlige i forhold til bestemmelser i loven eller de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser,

178 Bilag la. Bekendtgørelse af byggelov Krav til bebyggelse og ejendommes ubebyggede arealer 176 c. ændringer i benyttelse af bebyggelse, som er væsentlige i forhold til bestemmelser i loven eller de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser, d. nedrivning af bebyggelse. Stk. 2. Ved bebyggelse forstås bygninger og mure samt andre faste konstruktioner og anlæg, når lovens anvendelse på de pågældende konstruktioner m.v. er begrundet i de hensyn, som loven tilsigter at varetage. Stk. 3. Loven finder anvendelse på transportable konstruktioner, som agtes gjort til genstand for bygningsmæssig udnyttelse, der ikke er af rent forbigående art. Dette gælder dog ikke transportable konstruktioner, som opstilles på campingpladser, der er tilladt i medfør af lov om sommerhuse og campering m.v. Stk. 4. Loven finder anvendelse på bestående bebyggelse uanset tidspunktet for bebyggelsens opførelse, når de enkelte bestemmelser indeholder udtrykkelig hjemmel herfor. 3. I bygningsreglementet, jfr. 5, kan fastsættes, at loven og de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser ikke eller kun delvis skal finde anvendelse på nærmere angivne arter af bebyggelse. Kap. 2 Krav til udførelse, indretning og vedligeholdelse af bebyggelse og ejendommes ubebyggede arealer. 4. En bebyggelse må først tages i brug, når der er: a. adgang til vej, som er i overensstemmelse med vejlovgivningen, b. afledning for spildevand, regnvand, overfladevand og grundvand, som er i overensstemmelse med miljøbeskyttelseslovgivningen, c. drikkevandsforsyning, som er i overensstemmelse med vandforsynings- og miljøbeskyttelseslovgivningen, og

179 Bilag la. Bekendtgørelse af byggelov Krav til bebyggelse og ejendommes ubebyggede arealer 177 d. forsvarlig mulighed for brandslukning i overensstemmelse med brandlovgivningen. Stk. 2. Er de i stk. l nævnte forskrifter ikke opfyldt, inden bebyggelsen påbegyndes, kan der stilles krav om sikkerhed for, at arbejderne udføres, inden bebyggelsen tillades taget i brug. Stk. 3. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse, når en lokalplan indeholder bestemmelser om foretagelse af afskærmningsforanstaltninger som betingelse for ibrugtagen af ny bebyggelse. 5. Boligministeren udfærdiger et bygningsreglement med regler om de i 6-13 omhandlede forhold samt om forhold, som loven i øvrigt indeholder hjemmel til. 6. I bygningsreglementet kan fastsættes regler om udførelse og indretning af bebyggelse med hensyn til: a. varetagelse af sikkerheds-, brand- og sundhedsmæssige hensyn, b. udførelse af tekniske installationer, herunder bestemmejser, der sikrer mulighed for senere installation af sanitære og tekniske anlæg, c. en hensigtsmæssig planudformning af beboelsesbygninger under hensyn til den tilsigtede brug, d. indretning af beboelsesbygninger, de i 11 nævnte bebyggelser samt andre bebyggelser, der er offentligt tilgængelige, på en sådan måde, at bebyggelsen kan benyttes af personer, hvis bevægelses- eller orienteringsevne er nedsat, e. benyttelse af målnormer, der kan fremme anvendelsen af standardiserede bygningsdele, installationsdele og inventar, f. foranstaltninger til modvirkning af unødvendigt energiforbrug såvel i bestående som i ny bebyggelse, 12 Bygningsreglement

180 Bilag la. Bekendtgørelse af byggelov Krav til bebyggelse og ejendommes ubebyggede arealer 178 g. beregning af bygningshøjder og -arealer og om fastsættelse af koter for bebyggelsen og terrænet om denne samt h. foranstaltninger til modvirkning af unødvendigt råstofforbrug såvel i bestående som i ny bebyggelse, herunder bestemmelser som anvendelse af bestemte materialer eller konstruktioner og om genanvendelse af materialer. Stk. 2. I bygningsreglementet kan i tilknytning til regler om arbejdsrum fastsættes bestemmelser om udførelse og indretning af sundhedsog velfærdsforanstaltninger for de ansatte, f.eks. opholds- og spiserum, garderober, omklædningsrum, toiletter, vaske- og baderum samt sovesteder og inventar. 7. I bygningsreglementet kan fastsættes regler om størrelse, anlæg og indretning af ejendommes ubebyggede areal til sikring af tilfredsstiijende opholdsarealer for børn og voksne, adgangs- og tilkørselsforhold, redningsmuligheder for brandvæsenet og parkering. Stk. 2. Ubebyggede arealer, der er udlagt og godkendt i henhold til de regler, der er udfærdiget i medfør af stk. l, må ikke benyttes i strid med det formål, hvortil de er udlagt. Når der ved en bebyggelse, der er opført inden lovens ikrafttræden, findes frie arealer., der er egnede til at opfylde de i stk. l angivne formål, kan kommunalbestyrelsen modsætte sig, at de bebygges eller benyttes på en måde, der vil komme i strid med disse formål. Stk. 3. Regler fastsat i medfør af stk. l finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor der om det pågældende forhold er fastsat bestemmelser i en lokalplan eller byplanvedtægt. 8. Bebyggelse må ikke opføres nærmere skel mod anden grund eller sti end 2,5 m, i sommerhusområder dog 5 m. Dobbelthuse kan dog sammenbygges i naboskel Stk. 2. I bygningsreglementet kan fastsættes regler om anbringelse af mindre bygningsdele samt garager, skure, udhuse og andre mindre bygninger i mindre afstand end fastsat i stk. l samt om anbringelse af

181 Bilag la. Bekendtgørelse af byggelov Krav til bebyggelse og ejendommes ubebyggede arealer 179 altaner, tagterrasser, kviste, gavlvinduer og lign. i større afstand end fastsat i stk. l. Stk. 3. Er et område overvejende bebygget med sluttet bebyggelse, kan kommunalbestyrelsen bestemme, at ny bebyggelse skal opføres i vej- eller byggelinien og føres ud i skel mod nabogrundene. Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor der om det pågældende forhold er fastsat bestemmelser i en lokalplan eller byplanvedtægt. 9. I bygningsreglementet kan fastsættes regler om forholdet mellem bebyggelsens højde og dens afstand til vej, naboskel og anden bebyggelse på samme grund til sikring af tilfredsstillende bygningsafstande og lysforhold. Stk. 2. Regler fastsat i medfør af stk. l finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor der om det pågældende forhold er fastsat bestemmelser i en lokalplan eller byplanvedtægt. 10. I bygningsreglementet kan fastsættes bestemmelser om anbringelse af fremspringende bygningsdele, skilte, udstillingsskabe og lign. ud over vej- eller byggelinie. Endvidere kan fastsættes regler om anbringelse af garager og op- eller nedkørsler hertil i forhold til vej- eller byggelinie. Stk. 2. Når en bebyggelse opføres bag en byggelinie, som er pålagt til sikring af vejanlæg, kan bebyggelse på de tilgrænsende grunde ikke uden kommunalbestyrelsens tilladelse udnytte en sådan tilbagerykning ved anbringelse af døre, vinduer, skiltning, reklame eller på anden måde. Stk. 3. I bygningsreglementet kan optages bestemmelser om hegn mod vej, i bebyggede områder også for ubebyggede grunde. 11. Bebyggelser af nedennævnte arter skal i det omfang, der i bygningsreglementet ikke er fastsat bestemmelser om dem, opføres i overensstemmelse med de krav, som kommunalbestyrelsen i hvert 12*

182 Bilag la. Bekendtgørelse af byggelov Krav til bebyggelse og ejendommes ubebyggede arealer 180 enkelt tilfælde stiller ud fra de hensyn, som loven tilsigter at varetage: a. bygninger såvel som større lokaler til forretninger, kontorer, industri, værksteder og lager, b. kirker, teatre, hoteller, sygehuse, fængsler og kaserner, bygninger for undervisnings-, udstillings- eller forlystelsesformål samt i det hele bygninger eller større lokaler, hvori mange mennesker samles. 12. Ved fundering, udgravning, ændring af terrænhøjde eller anden terrænændring på en grund skal, uanset om arbejdet i øvrigt er omfattet af loven, træffes enhver foranstaltning, der er nødvendig for at sikre omliggende grunde, bygninger og ledningsanlæg af enhver art. Stk. 2. Ejeren af en ejendom, som skal sikres efter stk. l, skal efter kommunalbestyrelsens bestemmelse afholde en forholdsmæssig del eller efter omstændighederne hele udgiften til sikring af hans grund eller bygning, hvis sikringsforanstaltninger er nødvendiggjort af uforsvarlige forhold på hans ejendom eller af, at hans bygnings fundering uanset tidspunktet for opførelsen ikke opfylder bestemmelserne i bygningsreglementet. Stk. 3. Hvis nedrivning af en bygning nødvendiggør afstivning af tilgrænsende bygning på nabogrund, skal dennes ejer foretage afstivningen. Hvis der i forbindelse med nedrivningen fjernes konstruktion under terrænet, forholdes der i denne henseende efter bestemmelserne i stk. l og 2. Stk. 4. Den, der agter at foretage et arbejde, hvorved bestemmelserne i stk. 1-3 kan komme til anvendelse, skal mindst 14 dage forud give vedkommende ejer skriftlig meddelelse om arbejdets art og omfang samt om tidspunktet for dets påbegyndelse. Stk. 5. Hvis en mur eller anden bebyggelse har forskudt sig således i forhold til naboskel, at der påføres naboen ulemper, skal ejeren foretage de foranstaltninger, der er nødvendige for at bringe ulemperne til ophør.

183 Bilag la. Bekendtgørelse af byggelov Krav til bebyggelse og ejendommes ubebyggede arealer 181 Stk. 6. Y deriigere bestemmelser om sikring af omliggende grunde og om adgang til og anden midlertidig rådighed over disse i anledning af udførelse af byggearbejder eller sikringsforanstaltninger i forbindelse med sådanne kan gives i bygningsreglementet. Stk. 7. Kommunalbestyrelsens afgørelser i henhold til denne paragraf kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. 12 A. Når jordbundsforholdene i et område er af en sådan beskaffenhed, at en sænkning af grundvandstanden indebærer en risiko for skade på omliggende bygninger, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at der skal kunne stilles særlige krav til bygningernes funderingsmetode i det pågældende område, herunder at bygninger ikke må udføres med kældre, og at der ikke må foretages midlertidige eller permanente sænkninger af grundvandstanden i forbindelse med et byggearbejde. Stk. 2. Kommunalbestyrelsens beslutning efter stk. l er bindende for ejere og indehavere af andre rettigheder over de pågældende ejendomme uden hensyn til, hvornår retten er stiftet. Kommunalbestyrelsen giver ejerne meddelelse om beslutningen og lader den tinglyse på ejendommene. 13. I bebyggede områder må en grunds naturlige terræn ikke ændres ved afgravning, påfyldning eller på anden måde, som kan være til ulempe for de omliggende grunde. Dette gælder, uanset om lovens bestemmelser i øvrigt kommer til anvendelse ved det pågældende arbejde. Stk. 2. Nærmere bestemmelser om sådanne terrænreguleringer kan fastsættes i bygningsreglementet. Stk. 3. Bestemmelserne i stk. l og 2 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor der om de pågældende forhold er fastsat bestemmelser i en lokalplan. 14. Bebyggelse, ejendommes ubebyggede arealer og derpå værende indretninger skal holdes i forsvarlig stand, således at de ikke frembyder fare for ejendommens beboere eller andre eller på anden måde er

184 Bilag la. Bekendtgørelse af byggelov Gårdryd ni n g 182 behæftet med væsentlige mangler. Endvidere skal ejendommen holdes i en under hensyn til beliggenheden sømmelig stand. Stk. 2. Bestemmelserne i stk. l gælder, uanset hvornår bebyggelsen er opført. I bebyggede områder gælder de også for ubebyggede grunde. Kap. 3 Gårdrydning 15. For bebyggede grunde, som ikke opfylder de krav om friarealer, som er fastsat i medfør af 7 ~ kan kommunalbestyrelsen påbyde tilvejebringelse af sådanne arealer - eventuelt som fællesareal for flere ejendomme - ved omlægning af gårdspladser, fjernelse eller flytning af hegn~ plankeværker, skure og lignende småbygninger. Stk. 2. Såfremt der ikke ved påbud i medfør af stk. l kan opnås en væsentlig forbedring af forholdene, kan kommunalbestyrelsen endvidere påbyde nedrivning af anden bebyggelse end nævnt i stk. l~ når værdien af denne bebyggelse er ringe i forhold til værdien af den samlede bebyggelse på de ejendomme~ der omfattes af gårdrydmngen. Stk. 3. I forbindelse med påbud i medfør af stk. l og 2 kan kommunalbestyrelsen træffe bestemmelser om vedligeholdelse og belysning af de tilvejebragte opholdsarealer og bestemmelser til sikring af opretholdelse af orden på arealerne. Stk. 4. Kommunen yder erstatning for tab, der er en følge af påbud i medfør af stk. 2. I mangel af enighed fastsættes erstatningen af de i lov om offentlige veje omhandlede taksationsmyndigheder. Stk. 5. Kommunens udgift som følge af påbud i medfør af stk. 2 kan ikke indgå i den samlede gårdrydningsudgift til fordeling mellem de pågældende ejere. Stk. 6. Kommunalbestyrelsens beslutninger i henholdes til stk. 1-3 er bindende for ejere og indehavere af andre rettigheder over de pågældende ejendomme uden hensyn til, hvornår retten er stiftet. Kommunalbestyrelsen lader beslutningerne tinglyse på ejendommene.

185 Bilag la. Bekendtgørelse af byggelov Administrative bestemmelser 183 Stk. 7. Hvis arbejderne ikke gennemføres inden for en i påbuddet fastsat tidsfrist, kan kommunalbestyrelsen lade arbejderne udføre for de pågældende ejeres regning og fordele udgifterne mellem dem. Stk. 8. I tilfælde, hvor arbejderne ~r udført ved kommunalbestyrelsens foranstaltning efter aftale eller i henhold til stk. 7, er en ejer berettiget til at afdrage udgiften over 10 år med lige store halvårlige afdrag. Det er dog en betingelse herfor, at den andel af den samlede bekostning, der påhviler ejendommen, overstiger 10 pct. af ejendommens leje- eller for lokaler, som ikke har været udlejet, den anslåede lejeværdi - i det senest afsluttede regnskabsår, heri ikke medregnet varmebidrag og lign. ydelser. Gælden forrentes med en af kommunalbestyrelsen fastsat rentefod. Kap. 4 Administrative bestemmelser 16. Arbejder, der er omfattet af 2, må ikke påbegyndes uden byggetilladelse fra kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan kræve, at ansøgeren giver de oplysninger, der er nødvendige for bedømmelse af ansøgningen. En byggetilladelse bortfalder, hvis arbejdet ikke er påbegyndt inden l år fra tilladelsens dato. Må det antages at et projekt, der omfatter flere bygninger, ikke kan færdiggøres inden 2 år efter dets påbegyndelse, kan tilladelsen begrænses til en del af projektet. Stk. 2. Arbejder, der er omfattet af 2, må ikke ta~es i brug uden kommunalbestyrelsens tilladelse. I bygningsreglementet kan optages bestemmelser om midlertidig ibrugtagen af et byggearbejqe, før det er endeligt færdiggjort. Stk. 3. I bygningsreglementet kan bestemmes, at kommunalbestyrelsen ikke må meddele tilladelser efter stk. l og 2, før den har konstateret, at det ansøgte kan godkendes i henhold til anden lovgivning, som administreres af kommunalbestyrelsen. Endvidere kan det bestemmes, at kommunalbestyrelsen kan udsætte behandlingen af en ansøgning om sådan tilladelse, indtil forskrifter i anden lovgivning, som ikke administreres af kommunalbestyrelsen, er opfyldt.

186 Bilag la. Bekendtgørelse af byggelov Administrative bestemmelser 184 Stk. 4. I bygningsreglementet kan optages bestemmelser om indskrænkninger i kravene om tilladelser som nævnt i stk. l og stk. 2, herunder bestemmelser, der helt eller delvis undtager bestemte arter af bebyggelse fra kravene. Stk. 5. Bygningsmæssige foranstaltninger, der tjener forsvarsmæssige eller andre formål, som efter vedkommende ministers skøn bør hemmeligholdes, kan påbegyndes og tages i brug uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen i det omfang, de ikke omfatter tilslutning til veje, forsynings- eller afløbsledninger eller lignende anlæg. 17. Det påhviler den til enhver tid værende ejer af en ejendom at berigtige forhold, som er i strid med denne lov eller de i medfør af loven udfærdigede forskrifter. Består forholdet i en ulovlig brug af ejendommen, påhviler pligten tillige brugeren. Stk. 2. Efterkommer ejeren eller brugeren ikke et af kommunalbestyrelsen meddelt påbud om at berigtige et ulovligt forhold, kan det ved dom pålægges ham inden en fastsat tidsfrist under tvang af fortløbende bøder at berigtige forholdet. Stk. 3. Når et ved dom meddelt påbud orrf at berigtige et ulovligt forhold ikke efterkommes rettidigt og inddrivelse af tvangsbøder ikke kan antages at føre til, at påbuddet efterkommes, kan kommunalbestyrelsen foretage det nødvendige til forholdets berigtigelse på ejerens eller brugerens bekostning. 18. Såfremt, der som følge af mangler ved ejendommen opstår fare for ejendommens beboere eller andre, jfr. 14, kan kommunalbestyrelsen kræve, at bebyggelsen og omkringliggende arealer og bebyggelser i nødvendigt omfang afspærres og rømmes. Det samme gælder, såfremt funderingsarbejder m.v., j fr. 12, frembyder sådan fare. Hvis et påbud om afspærring og rømning ikke straks efterkommes, kan det gennemføres af kommunalbestyrelsen. Stk. 2. Når et af kommunalbestyrelsen meddelt påbud om at afhjælpe mangler, der frembyder fare for ejendommens beboere eller andre, ikke efterkommes inden en af kommunalbestyrelsen fastsat frist, kan

187 Bilag la. Bekendtgørelse af byggelov Administrative bestemmelser 185 kommunalbestyrelsen uanset bestemmelserne i 17, stk. 2-3, straks lade de pågældende arbejder udføre på ejerens bekostning. Stk. 3. Såfremt det viser sig, at konstruktioner eller materialer frembyder fare for en bebyggelses beboere eller andre, kan boligministeren pålægge kommunalbestyrelsen at foretage eftersyn af bebyggelser, hvori sådanne eller lignende konstruktioner eller materialer er anvendt. Ministeren kan endvidere pålægge kommunalbestyrelsen at meddele ejeren påbud efter stk. 2. Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder også anvendelse på bebyggelse under opførelse og på bebyggelse, som er delvis nedrevet eller ødelagt ved brand eller på anden måde. Stk. 5. Bestemmelserne i denne paragraf gælder, uanset hvornår bebyggelsen er opført. 19. Kommunalbestyrelsen kan uden retskendelse forlange adgang til en privat ejendom for at undersøge, om der er sket overtrædelse af loven eller de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser og stillede betingelser, eller for at foretage det i 18, stk. 3, omtalte eftersyn. Stk. 2. Legitimation skal forevises på forlangende. 20. Politiet yder kommunalbestyrelsen bistand til at opnå en i henhold til loven hjemlet adgang til en ejendom og til at gennemføre en afspærring og rømning efter 18. Der kan fastsættes nærmere regler om denne bistand efter forhandling mellem boligministeren og justitsministeren. 21. I bygningsreglementet kan fastsættes nærmere regler om kommunalbestyrelsens administration af loven og de i medfør heraf udfærdigede bestemmelser. Stk. 2. Boligministeren kan efter forhandling med vedkommende ministre udfærdige bestemmelser om kommunalbestyrelsernes samarbejde med andre myndigheder om administrationen af bestemmelser, der regulerer bebyggelse.

188 Bilag la. Bekendtgørelse af byggelov Administrative bestemmelser Der kan meddeles dispensation fra bestemmelser i loven og de i medfør af loven fastsatte bestemmelser, når det skønnes foreneligt med de hensyn, som ligger til grund for de pågældende bestemmelser. Stk. 2. Dispensationer fra bestemmelser til varetagelse af naboers interesser i 8 og de i medfør af 8 og 9 fastsatte regler kan først meddeles, når der er forløbet 2 uger efter, at kommunalbestyrelsen har oplyst naboer til den omhandlede ejendom om, hvortil der søges dispensation, og om, at eventuelle bemærkninger kan fremsendes inden 2 uger. Stk. 3. En dispensation bortfalder, såfremt der ikke inden 2 år udstedes tilladelse til det byggearbejde, som dispensationen angår. Kommer et byggearbejde, hvortil der er meddelt en dispensation, ikke til udførelse, bortfalder dispensationen sammen med tilladelsen til byggeriets påbegyndelse, jfr. 16, stk. l. Stk. 4. Dispensation meddeles af kommunalbestyrelsen. Boligministeren kan fastsætte bestemmelser om kommunalbestyrelsens udøvelse af dispensationsmyndigheden og kan bestemme, at dispensationer fra nærmere angivne bestemmelser kun kan meddeles af amtsrådet, i Københavns og Frederiksberg kommuner af boligministeren. Stk. 5. Boligministeren kan fastsætte bestemmelser for kommunalbestyrelsens adgang til at gøre en fravigelse fra bestemmelser om tilvejebringelse af parkeringsarealer på egen grund betinget af, at der sker indbetaling til en kommunal parkeringsfond. 23. Kommunalbestyrelsens afgørelser, j fr. dog 12, stk. 7, kan påklages til amtsrådet, i Københavns og Frederiksberg kommuner til boligministeren, hvis afgørelsen omfatter spørgsmål om forståelse af loven eller af en i medfør af denne fastsat bestemmelse. Påklage kan endvidere ti1lades, hvis afgørelsen efter klagemyndighedens vurdering har almindelig interesse eller videregående betydelige følger for klageren. Stk. 2. Amtsrådets afgørelser kan påklages til boligministeren, hvis afgørelsen omfatter spørgsmål om forståelse af loven eller af en 1

189 Bilag la. Bekendtgørelse af byggelov Administrative bestemmelser l Forskellige bestemmelser 187 medfør af denne fastsat bestemmelse. Amtsrådets afgørelse af, om de i stk. l, sidste pkt., nævnte klagebetingelser er opfyldt, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 3. Kommunalbestyrelsens og amtsrådets afgørelser kan i øvrigt ikke påklages til anden administrativ myndighed. 24. Når ikke andet er bestemt, er klagefristen 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Stk. 2. Afgørelser, som kan påklages, skal indeholde oplysning om, til hvilken myndighed klage kan ske, og om fristen for indgivelse af klage. Stk. 3. Klage over et af kommunalbestyrelsen givet pålæg fritager ikke for at efterkomme dette. Dog kan klagemyndigheden bestemme, at en klage skal have opsættende virkning. 25. Søgsmål til prøvelse af beslutninger, der er truffet af administrationen i henhold til denne lov eller de i medfør af loven udfærdigede forskrifter, skal anlægges inden 6 måneder efter den dag, beslutningen er meddelt den pågældende. Stk. 2. Overtrædelse af 8 og af de i medfør af 8 og 9 fastsatte regler kan gøres gældende i et civilt søgsmål mod den, der har begået overtrædelsen eller har ansvaret for den ulovlige tilstands opretholdelse. Dette gælder dog ikke søgsmål om lovliggørelse, når dispensation er meddelt efter reglerne i 22. Kap. 5 Forskellige bestemmelser 26. En kommunalbestyrelses tilladelse i henhold til denne lov kan meddeles som midlertidig eller for et nærmere angivet tidsrum i tilfælde, hvor byggeforetagendets særlige art, udførelsesmåde, beliggenhed eller andre særlige omstændigheder gør en tidsbegrænsning påkrævet. 27. Betingelser, der knyttes til en tilladelse eller dispensation, er bindende for ejere og indehavere af andre rettigheder over ejendom-

190 Bilag l a. Bekendtgørelse af byggelov Forskellige bestemmelser 188 men uden hensyn til, hvornår retten er stiftet. Kommunalbestyrelsen lader på den byggendes bekostning tinglyse betingelser, som angår benyttelse af eller anden rådighed over en ejendom eller dele af den. 28. Boligministeren fastsætter nærmere regler om gebyrer for kommunalbestyrelsernes behandling af ansøgninger i henhold til loven. Stk. 2. For boligministeriets behandling af sager om godkendelse af materialer, konstruktioner og udførelsesmåder i henhold til bygningsreglementet betales gebyrer, der fastsættes af boligministeren. 29. Gebyrer som nævnt i 28, stk. l, og beløb, som kommunalbestyrelsen i henhold til loven har udredet forskudsvis, kan inddrives ved udpantning i den pågældende ejendom. Gebyrerne og beløb, som kommunalbestyrelsen i henhold til 18, stk. 2, eller 14, jfr. 17, stk. 3, har udredet forskudsvis, har samme fortrinsret i ejendommen som kommunale ejendomsskatter. Fortrinsretten for beløb, der er udredet forskudsvis, skal tinglyses på ejendommen. Tinglysningen er dog uden betydning for fortrinsrettens gyldighed. 30. Med bøde straffes den, der a. påbegynder et byggearbejde, tager et byggearbejde i brug eller i øvrigt iværksætter foranstaltninger uden at indhente tilladelse som foreskrevet i loven eller de i medfør af loven udfærdigede forskrifter eller gennemfører et byggearbejde eller anden foranstaltning, der kræver forudgående tilladelse, på anden måde end tilladt af vedkommende myndighed, b. tilsidesætter vilkår, der er fastsat i en tilladelse i henhold til loven eller de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser, c. undlader at efterkomme et påbud eller forbud, der er udstedt i henhold til loven eller de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser, d. undlader at foretage vedligeholdelsesarbejder, som er nødvendige for at undgå, at der opstår fare for en bebyggelses beboere eller andre, e. overtræder 7, stk. 2, l. punktum.

191 Bilag la. Bekendtgørelse af byggelov Forskellige bestemmelser 189 Stk. 2. I de bestemmelser, der udfærdiges af boligministeren i medfør af loven, kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. Stk. 3. Er et byggearbejde udført på ulovlig måde, påhviler strafansvaret herfor den, der har forestået arbejdets udførelse, eller den, der har udført det, efter omstændighederne dem begge. Den, der har ladet arbejdet udføre, drages kun til ansvar, når han ikke kan opgive nogen anden, mod hvem strafansvaret kan gøres gældende, eller når han har medvirket til overtrædelsen vidende eller med bestemt formodning om forholdets ulovlighed. Strafansvaret kan da efter omstændighederne bortfalde for de i første punktum nævnte personer. Stk. 4. Med bøde straffes endvidere den, der til anvendelse i byggeri fremstiller eller sælger byggematerialer, som i henhold til gældende byggeforskrifter ikke lovligt kan benyttes i det pågældende byggeri. Stk. 5. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges virksomheden som sådan bødeansvar. 31. De beføjelser, der efter denne lov tilkommer kommunalbestyrelsen, tilkommer i Københavns kommune borgerrepræsentationen, dog således at den umiddelbare forvaltning af de pågældende anliggender varetages af magistraten i overensstemmelse med styrelsesvedtægtens bestemmelser. 31 A. Boligministeren kan i forbindelse med udsendelse af vejledninger om energiøkonomisk drift og vedligeholdelse af varme- og ventilationsanlæg fastsætte regler om kontrolmåling, justering og rensning af sådanne anlæg, herunder regler om gebyrer. Reglerne finder anvendelse på såvel nye som på bestående anlæg. 31 B. Boligministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet styrelse til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren. Stk. 2. Boligministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. l, herunder at afgørelsen ikke skal kunne indbringes for ministeren.

192 Bilag la. Bekendtgørelse af byggelov Forskellige bestemmelser l Ikrafttræden Loven træder i kraft den l. februar Ved lovens ikrafttræden ophæves: a. byggeloven, jfr. lovbekendtgørelse nr. 361 af 17. juli 1972, som ændret ved lov nr. 311 af 19. juni 1974, b. byggelov for staden København nr. 148 af 29. marts 1939 med senere ændringer, c. bygningsvedtægternes bestemmelser om grundkredse og byggeområder, bortset fra bestemmelserne om bebyggelsens anvendelse og om grundstørrelser, der ophæves efter reglerne i 59 i lov om kommuneplanlægning. Stk. 2. Bygningsreglement 1972 med tillæg og de bestemmelser i bygningsvedtægterne, der ikke er omfattet af stk. l, litra c, ophæves ved indførelse af et nyt bygningsreglement. Stk. 3. Boligministeren fastsætter i en bekendtgørelse, hvilke bestemmeler udstedt i medfør af byggelov for staden København der forbliver i kraft indtil indførelsen af et nyt bygningsreglement. Overtrædelse af bestemmelserne straffes med bøde. 34. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Lov nr. 278 af 8. juni 1977 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 2. Loven træder i kraft den l. juli Lov nr. 205 af 23. maj 1979 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 2. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende. 2

193 Bilag la. Bekendtgørelse af byggelov Ikrafttræden 191 Lov nr. 66 af 10. marts 1982 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 2. Loven træder i kraft den l. maj Boligministeriet, den 15. april Erling Olsen. l Hanne Victor Hansen l. Vedrører bekendtgørelsens l om:»at fremme foranstaltninger, som kan modvirke unødvendigt råstofforbrug i bebyggelser«, og 6, stk. l, litra h. 2. Bekendtgjort i Lovtidende den 31. maj Vedrører bekendtgørelsens 31 A. 3. Vedrører bekendtgørelsens 7, stk. 3, 9, stk. 2, 29, pkt., og 31 B.

194 Bilag lb. Uddrag af boligministeriets bekendtgørelser 192 Uddrag af boligministeriets bekendtgørelse nr. 461 af 5. november 1980, som ændret ved bekendtgørelserne nr. 302 af lo. juni 1981 og nr. 148 af 15. april 1982, om henlæggelse af opgaver og beføjelser til byggestyrelsen Byggeloven Lovbekendtgørelse nr. 530 af 25. oktober 1976, som ændret ved lov nr. 278 af 8. juni 1977 (Foranstaltninger vedrørende råstofforbrug m.v.) og lov nr. 610 af 14. december 1977 (Energibesparelser ved drift og vedligeholdelse af varme- og ventilationsanlæg). 11. Følgende beføjelser i henhold til byggeloven udøves af byggestyrelsen: l. Udfærdigelse af bygningsreglement i henhold til lovens 5 med regler om de i lovens 6-13 omhandlede forhold samt om forhold, som loven i øvrigt indeholder hjemmel til. 2. Pålæg i henhold tillovens 18, stk. 3 om, at kommunalbestyrelsen skal foretage eftersyn af nærmere bestemte bebyggelser og meddele ejeren påbud efter lovens 18, stk Fastsættelse af nærmere regler i henhold tillovens 20 for politiets bistand til kommunalbestyrelsen efter forhandling med justitsministeren. 4. Udfærdigelse i henhold til lovens 21, stk. 2, af bestemmelser om kommunalbestyrelsernes samarbejde med andre myndigheder om administrationen af bestemmelser, der regulerer bebyggelse. 5. Fastsættelse i henhold til lovens 22, stk. 4, af bestemmelser om kommunalbestyrelsens udøvelse af dispensationsmyndigheden og bestemmelse om, at dispensationer fra nærmere angivne bestemmelser kun kan meddeles af amtsrådet, i København og Frederiksberg kommuner af byggestyrelsen.

195 Bilag lb. Uddrag af boligministeriets bekendtgørelser Fastsættelse i henhold til lovens 22, stk. 5, af bestemmelser for kommunalbestyrelsens adgang til at gøre en fravigelse fra bestemmelser om tilvejebringelse af parkeringsarealer på egen grund betinget af, at der sker indbetaling til en kommunal parkeringsfond. 7. Afgørelse i henhold til lovens 23, stk. l, af indbragt klage over afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen i Københavns og Frederiksberg kommuner. 8. Afgørelse i henhold til lovens 23, stk. 2, af indbragt klage over amtsrådsafgørelser. 9. Fastsættelse i henhold til lovens 28, stk. l, af nærmere regler for gebyrer for kommunalbestyrelsernes behandling af ansøgninger. 10. Behandling af sager om godkendelse af materialer, konstruktioner og udførelsesmåder i henhold til bygningsreglementet, herunder fastsættelse i henhold til lovens 28, stk. 2 af gebyrer for godkendelser. 11. Fastsættelse i henhold til lovens 31 A af regler om kontrolmåling, justering og rensning af varme og ventilationsanlæg, herunder regler om gebyrer. Reglerne finder anvendelse på såvel nye som bestående anlæg. Boligministeriets bekendtgørelse nr. 148 af 15. apr~l 1982 l. I bekendtgørelse nr. 461 af 5. november 1980, som ændret ved bekendtgørelse nr. 302 af 10. juni 1981, om henlæggelse af opgaver og beføjelser til byggestyrelsen 'foretages følgende ændringer: 17 affattes således:»de af byggestyrelsen i medfør af 11, nr. 7 og nr. 8 trufne afgørelser kan ikke indbringes for boligministeren. Stk. 2. Boligministeren kan bestemme, at en afgørelse, der i henhold til bekendtgørelsens 6-16 a henhører under byggestyrelsen, træffes af ham. n Bv!!ningsrcglcmcnt

196 Bilag lb. Uddrag af boligministeriets bekendtgørelser 194 Stk. 3. Ministeren kan give direktøren instruktioner vedrørende udøvelsen af de beføjelser, der er henlagt til byggestyrelsen.«2. Stk. l. Bekendtgørelsen træder i kraft den l. maj Stk. 2. Klager, j fr. 11 nr. 7 og nr. 8, som afgøres af byggestyrelsen inden l. maj 1982, vil blive færdigbehandlet efter de hidtil gældende regler.

197 Bilag 2. Fortegnelse over anden lovgivning til brug ved kommunernes byggesagsbehandling 195 A. Lovfortegnelse i tilknytning til reglementets kap. 1.3., stk. l og 3 Nedenfor under l og 2 er anført en række bestemmelser i love, som hører under kommunalbestyrelsens administration, og som alt efter den enkelte byggesags karakter kan være af betydning for kommunalbestyrelsens stilling til, om det ansøgte kan tillades. Kommunalbestyrelsen skal under byggesagens behandling påse, om det ansøgte kan godkendes efter de bestemmelser, som er anført under l. Endvidere skal kommunalbestyrelsen under byggesagens behandling gennemgå de bestemmelser, som er anført under 2, for at konstatere, om kommunalbestyrelsen ønsker at benytte sine beføjelser efter disse bestemmelser til at forhindre det ansøgte, uanset om dette i øvrigt måtte være lovligt. Endvidere er under 3 til orientering anført visse lovbestemmelser, som efter deres eget indhold pålægger kommunalbestyrelsen at undlade a~ udstede byggetilladelse eller tilladelse til ibrugtagning, uanset om' kommunalbestyrelsen administrerer bestemmelserne.!ka~e;~~~:e~~~rf~~:~r [Jri~ITi1}~!~~~~f~i'' e.fte( b. es'.t e :. m m e).. s erne.:..,,;"'~ ''' c.. i.::;~.:? :./i.. ri~1!il1~~f~~~~~~,.. ". ~ ~". ~. '.';. : ':"~:,.,_y_;;;;,:;?' > ~ --:..... ';<:~~::>:_,,::::'1L.~ ~ ~ : ~.., :.-. -~ -o,.-_;~'>j~---~~')}\2'"'. }">~}:~. --:.':Y-.:~:~- r~-;/,~ -:.;.. ~~- ;:;'':;./~(_.,,':>:,: ~----"<' --. -"-.; -- :r<:" - -- ;<~:--~-i\~,--.z,:--_---- a. Lov om kommuneplanlægning, nr. 287 af 26. juni 1975, som ændret ved lov nr. 259 af 8. juni 1979, 13 (jfr. 16, stk. 2, og -s-f7) om kommunalbestyrelsens pligt til at virke for kommuneplanen~ gennemførelse, 1 16, stk. 3, om lokalplanpligt~ l. Kommunalbestyrelsen har ligeledes pligt til at virke for regionplanens gennemførelse, se lov om lands- og regionplanlægning, lovbekendtgørelse nr. 95 af 4. marts 1980, 15, og lov om regionplanlægning i hovedstadsområdet lovbekendtgørelse nr. 96 af 4. marts 1980, l O.

198 Bilag 2. Fortegnelse over anden lovgivning til brug ved kommunernes byggesagsbehandling om virkningerne af et offentliggjort lokalplanforslag, 31 om lokalplaners retsvirkninger, 36 om servitutbestemmelser, hvorom der kan optages bestemmelser i lokalplan, 42 om maksimal bebyggelsesprocent (se dog 39), 43 om maksimal bygningshøjde og etageantal (se dog 39), 59 om bebyggelsens overensstemmelse med planer m.v., opretholdt efter den hidtidige bygge- og byplanlovgivning, b. Lov om offentlige veje, lovbekendtgørelse nr. 585 af 20. november 1975 (hvor kommunalbestyrelsen er vejbestyrelse): 37, stk. 5 om kommunalbestyrelsens pligt til at påse, at der ikke udstedes byggetilladelse i strid med 34 og 35 (byggeliniepålæg), 39om, at reglerne om hjørneafskæring er fulgt, 82 om kommunalbestyrelsens pligt til at påse iagttagelsen af reglerne i lovens kap. 6, herunder 70 (etablering af nye overkørsler), 71 (ændret brug af bestående overkørsler), 72 (adgangsbegrænsning), 101 om tilladelse til opgravning m.v. af vejareal (efter forhandling med politiet, jfr. 105), 102 om tilladelse til særlig råden over vejareal, f.eks. til affald, materiel, skure, skurvogne etc. (jfr. 105), 103 om tilladelse til bygningsfremspring (jfr. 105), 104 om tilladelse til oprettelse eller udvidelse af tankanlæg (jfr. 105), 106 om tilladelse til ledningsarbejder i eller over offentlige veje. c. Privatvejsloven, lovbekendtgørelse nr. 587 af 20. november 1975: Uden for byer og bymæssig bebyggelse (lovens afsnit Il): 14om godkendelse af vejudlæg, ibrugtagning m.v. af private fællesveje på landet. I byer og bymæssig bebyggelse (lovens afsnit III): 36 om kommunalbestyrelsens forpligtelser i almindelighed til at påse privatvejslovens overholdelse inden meddelelse af byggetilladelse., 24om godkendelse af vejudlæg, 28om hjørneafskæring, 30, stk. 2., om muligheden for at træffe bestemmelse om byggelinier,

199 Bilag 2. Fortegnelse over anden lovgivning til brug ved kommunernes byggesagsbehandling om forbud mod bebyggelse i strid med fremlagt projekt til privat fællesvej, jfr. 35, 41 om ibrugtagning af privat fællesvej, 46 om bl.a. bygningsfremspring og tankanlæg, 48 om overkørsler og overgange, 49 om særråden over vejareal, 50 om ledningsplacering i private fællesveje. d. Lov om bygningsmæssige civilforsvarsforanstaltninger, jfr. lovbekendtgørelse nr. 536 af 3. november 1981: 22 om kommunalbestyrelsens tilsyn med lovens gennemførelse, jfr. især kap. 2 om sikringsrum og kap. 4 om murgennembrydning, sammenholdt med cirkulære nr. 106 af 16. apri11962 om bygningsmæssige civilforsvarsforanstaltninger, bekentgørelse nr. 135 af 21. april 1975 om udførelse af sikringsrum som ændret ved bekendtgørelse nr. 170 af 11. april 1978 og bekendtgørelse nr. 139 af 16. april 1962 om murgennembrydninger. e. Lov om midlertidig regulering af boligforholdene, lovbekendtgørelse nr. 514 af 25. november 1980: 46 og 52 om kommunalbestyrelsens samtykke til sammenlægning og nedlæggelse af beboelseslejligheder m.v. f. Lov om sanering, lovbekendtgørelse nr. 89 af 24. februar 1981: 13 om godkendte saneringsplaners bindende virkning. 16, stk. 4, om, at arealer, som er overtaget af kommunalbestyrelsen med henblik på sanering, ikke må bebygges, før saneringsplan er godkendt. g. Lov om vandforsyning mv, nr. 299 af 8. juni 1978: 19 om tilladelse til indvinding af grundvand, 21 om etablering, udbedring eller ændring af vandindvindingsanlæg, 26 om bortledning af grundvand eller sænkning af grundvandsstanden ved bygge- og anlægsarbejder mv. h. Lov om miljøbeskyttelse, lovbekendtgørelse nr. 345 af 25. juni 1981 med senere ændringer:

200 Bilag 2. Fortegnelse over anden lovgivning til brug ved kommunernes byggesagsbehandling om hygiejniske bestemmelser, jfr. kap. 2, 3, 5 og 9 i bekendtgørelse nr. 170 af 29. marts 1974 af reglement om miljøbeskyttelse, 11 om beskyttelse af grundvandet, jfr. 2 i bekendtgørelse nr. 173 af 29. marts 1974 om etablering af nedgravede samletanke for husspildevand, 4, 8 og 18 i bekendtgørelse nr. 139 af 15. april 1980 om afledning af spildevand til jorden, 5-8 i bekendtgørelse nr. 386 af 21. august 1980 om kontrol med oplag af olie m.v., og 2 i bekendtgørelse nr. 522 af 2. december 1980 om etablering af jordvarmeanlæg, 18 om tilførsel af spildevand til vandløb, søer eller havet, jfr. 3, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 174 af 29. marts 1974 om behandling af sager om tilførsel af spildevand til vandløb, søer eller havet, 39 om godkendelse af særligt forurenende virksomheder m. v, jfr. 4 i bekendtgørelse nr. 176 af 29. marts 1974 om godkendelse af særligt forurenende virksomheder m.v., og bekendtgørelse nr. 290 af 28. juni 1978 om ændring af liste over virksomheder, anlæg og Indretninger, som er omfattet af miljøbeskyttelseslovens kap. 5. i. Lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger, nr. 250 af 8. juni 1978: 2 om at arbejder ved gas-, vand- og afløbsinstallationer samt kloakledninger skal udføres af autoriserede mestre, jfr. ministeriet for offentlige arbejders bekendtgørelser nr. 156 af 10. april 1979 om autorisationer for gas-, vand- og sanitetsmestre og kloakmestre, nr. 249 af 23. maj 1979 om gas-, vand- og sanitetsmestervirksomhed og nr. 250 af 23. maj 1979 om kloakmestervirksomhed, 8 om kommunalbestyrelsens pligt til at påse, at autorisationskravet er opfyldt, samt til at indberette overtrædelser til Danmarks Gasmateriel Prøvning. j. Lov om varmeforsyning, nr. 258 af 8. juni 1979: 18 om tilslutning til kollektiv varmeforsyningsanlæg, 21 om forbud mod nærmere angivne opvanimingssystemer. k. Lov om byfornyelse og boligforbedring, nr. 300 af 9. juni 1982: 12, stk. l, om byfornyelsesbeslutningers bindende virkning; 28 om gennemførelsesprojekters bindende virkning.

201 Bilag 2. Fortegnelse over anden lovgivning til brug ved kommunernes byggesagsbehandling 199 2,... Bes,temmelser. \Inder komm.~#~ibestyr~,ggifs ~a1llini~tt~~i~ri, ~9~ skal gennemgås for at konstatere,:()1ll ~otn~l1~albesty~dseh.~l1~~~~. at benytte sine beføjeiser efiejr~~stem~efs~fne til ~t forhi.j;l4fe ~f( øvrigt lovligt projekt: :., +. ; ~" a. Lov om kommuneplanlægning, nr. 287 af 26. juni 1975, som ændret ved lov nr. 259 af 8. juni 1979, 17om nedlæggelse af forbud, 37 om håndhævelse af private servitutter, 44 om bebyggelsens ydre udformning, 45 om forbud mod miljøforringende bebyggelse m.v. b. Lov om offentlige veje, lovbekendtgørelse nr. 585 af 20. november 1975 (hvor kommunalbestyrelsen er vejbestyrelse): 36, stk. 2, hvorefter kommunalbestyrelsen må tage stilling til, om den som vejbestyrelse ønsker at tage skridt til nedlæggelse af forbud mod bebyggelse, jfr. 34, stk. 3. c. Lov om sanering, lovbekendtgørelse nr. 89 af 24. februar 1?81: 17 om nedlæggelse af forbud mod foranstaltninger i strid med vedtagne eller under udarbejdelse værende saneringsplaner. d. Lov om byfornyelse og boligforbedring, nr. 300 af 9. juni 1982: 12, stk. 3, om nedlæggelse af forbud mod, at der retligt eller faktisk etableres forhold, som kan hindres ved en byfornyelsesbeslutning, 75 (hvor boligtilsyn udøves af kommunalbestyrelsen) om forbedring af ejendomme, der er gjort til genstand for forbud mod beboelse eller ophold. 3. Til orientering anføres lovbestemmelser, som efter deres eget indhold pålægger kommunalbestyrelsen at undlade afudstede byggetilladelse eller tilladelse til ibrugtagning, uanset om kilmmunaj.;; bestyrelsen administrerer bestemmelserne (ikke udtømmende for.. tegneise): 1 l. Opmærksomheden henledes på lov om boligbyggeri, lovbekendtgørelse nr. 354 af 30. juli 1980 som ændret ved lov nr. 480 af 5. november 1980, 54, stk. 2, 66 og 73, stk. 6 om, at statsstøtte kun kan bevilges, såfremt byggearbejderne ikke er igangsat.

202 Bilag 2. Fortegnelse over anden lovgivning til brug ved kommunernes byggesagsbehandling 200 a. Lov om by- og landzoner, lovbekendtgørelse nr. 300 af 23. JUni 1980, ' 11, stk. 5, jfr. 7-8 om opførelse eller i brugtagen af anden bebyggelse end den, der er erhvervsmæssig nødvendig for landbrug m.v. Byggetilladelse må ikke meddeles, så længe amtsrådets (Hovedstadsrådets) henholdsvis kommunalbestyrelsens tilladelse ikke kan udnyttes. b. Lov om offentlige veje, lovbekendtgørelse nr. 585 af 20. november 1975 (hvor kommunalbestyrelsen ikke er vejbestyrelse): 1 36, stk. 2, om kommunalbestyrelsens pligt til at indberette til vejbestyrelsen med henblik på muligheden for at nedlægge forbud mod bebyggelse etc, 37, stk. 5, om kommunalbestyrelsens pligt til ikke at udstede byggetilladelser i strid med 34 og 35 (byggelinier), 39 om hjørneafskæring, 82 om kommunalbestyrelsens pligt til at påse, at reglerne i lovens kap. 6 er iagttaget, jfr. 70 (etablering af nye overkørsler), 71 (ændret brug af bestående overkørsler) og 72 (adgangsbegrænsning). c. Lov om naturfredning, lovbekendtgørelse nr. 453 af l. september 1978: 64 b om at byggetilladelse efter byggeloven ikke må meddeles til byggearbejder, der nødvendiggør en tilladelse eller dispensation i henhold til naturfredningsloven, eller de i medfør af loven udfærdigede forskrifter eller fredningsbestemmelser o.lign., før tilladelse m.v. er givet, og klagefristen er udløbet, uden at klage er Iværksat, jfr.: 11 om forbud, der er nedlagt for at hindre, at der etableres forhold som strider mod en påtænkt fredning. 16om virkning af bekendtgjort fredningssag, 22 om fredningsservitutter, 42 om placering og udformning af visse kategorier af offentlige anlæg, jfr. bekendtgørelse nr. 612 af l. december.1978 om godkendelse l. Det bemærkes, at kommunalbestyrelsen i visse tilfælde bistår staten ved bestyrelsen af hovedlandevejene og her undertiden vil være beføjet til at meddele de pågældende tilladelser. I øvrigt skal tilladelser vedrørende landeveje og hovedlandeveje indhentes hos eller gennem amtsrådet.

203 Bilag 2. Fortegnelse over anden lovgivning til brug ved kommunernes byggesagsbehandling 201 af anlæg af offentlige veje uden for byer og bymæssige bebyggelser og bekendtgørelse nr. 613 af l. december 1978 om godkendelse af elanlæg uden for byer og bymæssig bebyggelse, 43, stk. l, om godkendelse af anlæg, der berører vådområder, jfr. bekendtgørelse nr. 614 af l. december 1978 om godkendelse m.v. efter naturfredningsloven, 43 og 45 af anlæg i forbindelse med visse vådområder (vandløb, søer og moser), 43, stk. 2, om ændringer af det åbne forløb af private vandløb med en bundbredde på mindst l,5 m samt af tilstanden af moser, 46 om strandbeskyttelseszonen (100m), 47 om opførelse af bebyggelse m.v. inden for skovbyggelinien (300 m) og vejbyggelinien (150 m), 47 a om beskyttelseszonen langs visse offentlige vandløb og omkring visse søer (150 m), 48 om beskyttelsen af jordfaste fortidsminder (gravhøje m.v.), 53 om beskyttelseszonen omkring jordfaste fortidsminder (100m), 57 om anbringelse af reklamer uden for byer og bymæssig bebyggelse. d. Lov om bygningsfredning, lovbekendtgørelse nr. 213 af 23. maj 1979 (sammenholdt med fredningsstyrelsens cirkulæreskrivelse af 11. december 1979 om bygningsfredningslovens bestemmelser om tilladelse til bygningsarbejder og til nedrivning vedrørende fredede bygninger), 30 om at byggetilladelse efter byggeloven ikke må meddeles til byggearbejder, der nødvendiggør en tilladelse i henhold til bygningsfredningsloven eller særlige bevaringsbestemmelser og lignende, før tilladelse er givet jfr.: 6, stk. 3 om, at der efter underretning om en påtænkt fredning ikke må foretages noget, der strider mod den påtænkte fredning, 9 om pligt til at holde fredede bygninger i forsvarlig stand, 10om indhentning af tilladelse fra fredningsstyrelsen til bygningsarbejder, der går ud over almindelig vedligeholdelse, og om en tre måneders tidsfrist for fredningsstyrelsens behandling af ansøgning om tilladelse til bygningsarbejder, 11 om indhentning af tilladelse fra fredningsstyrelsen til nedrivning af en fredet bygning, 14 om brandskade på en fredet bygning.

204 Bilag 2. Fortegnelse over anden lovgivning til brug ved kommunernes byggesagsbehandling 202 e. Skattekontrol/oven, lovbekendtgørelse nr. 570 af 3. dec. 1981: 7 A om ibrugtagningstilladelse, der i visse situationer ikke må udstedes, forinden kommunalbestyrelsen har modtaget oplysning om byggeudgifter og disses fordeling på håndværkere m. fl. B. Lovfortegnelse i tilknytning til reglementets kap. 1.3., stk. 2 Nedenfor under l og 2 er anført en række bestemmelser i love, som hører under administration af andre myndigheder end kommunalbestyrelsen, og som alt efter den enkelte byggesags karakter kan være af betydning for, om det ansøgte kan gennemføres. Såfremt kommunalbestyrelsen under byggesagens behandling bliver opmærksom på, at det ansøgte ikke kan godkendes efter de bestemmelser, som er anført under l eller bliver opmærksom på, at vedkommende myndighed har beføjelser efter de bestemmelser, som er anført under 2, til at forhindre et i øvrigt lovligt projekt, kan kommunalbestyrelsen sætte byggesagens behandling i bero på vedkommende anden myndigheds afgørelse efter de pågældende bestemmelser. L Bestemmelser, som et undt!r administration af an cire myndigheder end kommunalbestyrelsen,. og som kommunalbestyrelsen bør være opmærksom på med henblik på at konstatere, 001 det ansøgte kan godkendes efter de pågældende bestemmelser: a. Lov om arbejdsmiljø, nr. 681 af 23. december 1975: om arbejdsstedets indretning og de i medfør heraf udstedte bekendtgørelser. Der henvises til publikation nr. 25 af 1969.»Projektering af erhvervsbyggeri. Vejledning om arbejdstilsynets regler og praksis.«b. Lov om offentlige veje, lovbekendtgørelse nr. 585 af 20. november 1975 (hvor kommunalbestyrelsen ikke er vejbestyrelse): 37, stk. 5, om kommunalbestyrelsens pligt til at påse, at der ikke udstedes byggetilladelse i strid med 34 og 35 (byggeliniepålæg), 39om, at reglerne om hjørneafskæring er fulgt, 82 om kommunalbestyrelsens pligt til at påse iagttagelsen af reglerne i lovens kap. 6, herunder 70 (etablering af nye overkørsler}, 71 (ændret brug af bestående overkørsler),

205 Bilag 2. Fortegnelse over anden lovgivning til brug ved kommunernes byggesagsbehandling (adgangsbegrænsning), 101 om sikring af vejareal ved byggearbejder, 102 om særlig råden over vejareal (affald, materiel, skure, skurvogne etc.), j fr. 105, 103 om bygningsfremspring, jfr. 105, 104 om tankanlæg, jfr. 105, 106 om ledningsarbejder i eller over offentlige veje. c. Brandloven, lovbekendtgørelse nr. 469 af 24. september 1969 med senere ændringer (administreres af brandkommission eller politimester): 27 om oprettelse af virksomheder, hvori fremstilles, behandles eller anvendes eksplosive, let antændelige eller særlige brændbare væsker, luftarter eller stoffer, 40 i medfør af hvilken, der er udsendt bekendtgørelser og tekniske forskrifter angående - brandfarlige væsker, herunder sprøjtemaling og lakering, -F-gas, - oplag af beholdere med komprimerede, fordråbede eller under tryk opløste gasser (bortset fra F-gas), - træbearbejdning og træoplag, - plastforarbejdning og plastoplag, - korn- og foderstofvirksomheder, samt - andre brandfarlige virksomheder og oplag (bortset fra oplag i butikker) omhandlende papirvarer, tekstiler, tæpper, gummi, tobak, mel, sukker, stearinlys, tovværk, tagpap, asfalt, tjære, halm, kul og koks. d. Lov om skove, lovbekendtgørelse nr. 231 af 4. maj 1979: 5-7 om opførelse i fredskov eller på fredskovpligtig grund af anden bebyggelse end den, der er påkrævet for skovens drift, 11 om træfældning, også i ikke-fredskov, såfremt skoven er erhvervet ved køb inden for de sidste 10 år. Bestemmelsen er til hinder for anden bebyggelse end den, der er påkrævet for skovens drift. e. Lov om sommerhuse og campering m v, lovbekendtgørelse nr. 495 af 19. september 1975 med senere ændringer: 7 om opførelse af mere end en beboelsesbygning på en ejendom i sommerhusområder, 7 a om helårsbeboelse i sommerhusområder.

206 Bilag 2. Fortegnelse over anden lovgivning til brug ved kommunernes byggesagsbehandling 204 f. Lov om vandforsyning mv, nr. 299 af 8. juni 1978 (hvor kommunalbestyrelsen ikke er administrerende myndighed): 20om tilladelse til vandindvinding, der ikke omfattes af 19, 21 om etablering, udredning eller ændring af vandindvindingsanlæg, 25 om indvinding af vand til drikkevandsforsyning gennem afsaltning af havvand, jfr. bekendtgørelse nr. 138 af 11. april 1980 om henlæggelse af opgaver og beføjelser efter vandforsyningsloven til miljøstyrelsen, l, nr. 6. g. Lov om sandflugtens bekæmpelse, lovbekendtgørelse nr. 168 af 28. april 1982: 5 om opførelse af bebyggelse på klitfredede arealer. h. Lov om miljøbeskyttelse, lovbekendtgørelse nr. 345 af 25. juni 1981 med senere ændringer: 11 om beskyttelse af grundvandet, 5-7 og 10 i bekendtgørelse nr. 139 af 15. april 1980 om afledning af spildevand til jorden, 9 i bekendtgørelse nr. 386 af 21. august 1980 om kontrol med oplag af olie m.v., og 2 i bekendtgørelse nr. 522 af 2. december 1980 om etablering af jordvarmeanlæg, 18 om tilførsel af spildevand til vandløb, søer eller havet, jfr. 3, stk. l og 5 i bekendtgørelse nr. 174 af 29. marts om behandling af sager om tilførsel af spildevand til vandløb, søer eller havet, 39 om godkendelse af særligt forurenende virksomheder m.v., jfr. 4, stk. 2 og 3 og 6 i bekendtgørelse nr. 176 af 29. marts 1974 om godkendelse af særligt forurenende virksomheder m.v., og bekendtgørelse nr. 290 af 28. juni 1978 om ændring af liste over virksomheder, anlæg og indretninger, som er omfattet af miljøbeskyttelseslovens kap. 5. i. Lov om foranstaltninger mod brandfare ved jernbanedrift, nr. 116 af 11. marts 1921: l om opførelse af bygninger med stråtag m.v. i nærheden af jernbanespor.

207 Bilag 2. Fortegnelse over anden lovgivning til brug ved kommunernes byggesagsbehandling 205 a. Lov om midlertidig regulering af boligforholdene, lovbekendtgørelse nr. 514 af 25. november 1980: 25, stk. 3, om huslejenævnets adgang til at udsætte iværksættelse af forbedringer. b. Lov om byfornyelse og boligforbedring, nr. 300 af 9. juni 1982: 75 (hvor boligtilsyn udøves af en boligkommission) om forbedring af ejendomme, der er gjort til genstand for forbud mod beboelse eller ophold. c. Lov om luftfart, lovbekendtgørelse nr. 381 af 10. juni 1969 som ændret ved lov nr. 478 af 9. december 1970: 67 a om, at projekter til anlæg, der uden for de for flyvepladser godkendte planers område agtes opført i en højde af 100 m eller mere over terræn, skal anmeldes til luftfartsvæsenet. d. Lov om offentlige veje, lovbekendtgørelse nr. 585 af 20. november 1975 (hvor kommunalbestyrelsen ikke er vejbestyrelse): 36, stk. 2, om kommunalbestyrelsens pligt til at indberette til vejbestyrelsen med henblik på muligheden for at nedlægge forbud mod bebyggelse etc.

208 Bilag 3 Udførelse af bygningsakustiske målinger m v 206 Alment Luftlydisolation R' og trinlydniveau L'n i bygninger måles ved anvendelse af de i DS/ISO 140/IV og DS/ISO 140/VII angivne målemetoder. Ved bestemmelse af R' anvendes det aktuelle fælles areal, og hvor et sådant ikke findes, sættes arealet til 10 m 2 Der anvendes filtre, hvis båndbredde er 113 oktav med centerfrekvenser fra 100 Hz til 3150 Hz, som angivet i DS/ISO 226, og der anvendes bankemaskiner med slagflader af stål. Måleresultater for luftlydisolation R' og trinlydniveau L'n vurderes efter de i DS 2186 del l og 2 angivne metoder. Der anvendes begreberne P'w og L'n.w Efterklangstiden T måles pr. 1/3 oktav ved anvendelse af de i DS/ISO 3382 angivne retningslinier. Som lydkilde anvendes en højtaler. Der anvendes filtre, som angivet ovenfor. Efterklangstid i undervisningsrum måles i møblerede rum uden elever 1 rummene. Beregning af ækvivalent lydabsorptionsareal A foretages på grundlag af absorptionskoefficienter pr. oktav, d.v.s. 125, 250., 500, 1000 og 2000Hz. Måling af støjniveau LAeq udføres med en lydtryksmåler, som mindst opfylder de i IEC publikation nr. 651 angivne specifikationer for type l. Måletidsrummet (ca. 2 min.) afpasses efter installationen, således at driftstidsrummet er længere end det valgte måletidsrum.

209 Bilag 3 Udførelse af bygningsakustiske målhiger m v 207 Ved måling af momentane lyde (støj fra start og stop af motorer, kompressorer m.m.) eller af hørbare toner reduceres grænsen for det tilladelige støjniveau med 5 db. Støjniveauet måles i rummidte. I beboelsesrum og undervisningsrum, hvor støjkilden (radiatorer, ventilationsåbninger og individuelle installationer) er placeret i rummene, måles støjniveauet desuden 1,0 m fra væg eller installation og fra l,2 m til l,5 m over gulv for hver støjkilde. Døre og vinduer skal være lukkede under målingen. Støjniveauet i beboelsesrum måles normalt i umøblerede, indflytningsfærdige rum. Måles der i møblerede beboelsesrum, skal de målte støjniveauer være mindst 3 db mindre end angivet i , stk. 2, 4, 5, 6 og 8 og i stk. 2, 4 og 6. Døre mærket 40, 35 og 30 db i overensstemmelse med DS 1082 om klassifikation af lydisolerende døre kan forventes at opfylde luftlydisolation på henholdsvis 37, 32 og 27 db. Isolering mod udefra kommende støj Det kan eftervises ved måling, om de i kap. 9 stillede krav til facaders lydisolation er opfyldt. Kravet kan dog anses for opfyldt, når der anvendes vinduer og ydervægge med en lydisolation, som findes ved følgende fremgangsmåde: Det udvendige støjniveau LAeq(24) bestemmes på grundlag af forventet trafikintensitet efter»beregningsmodel for vejtrafikstøj«, rapport nr. 23, 1981, fra Vejdatalaboratoriet, Vejdirektoratet, eller på grundlag af de stedlige miljømyndigheders oplysninger. Med udgangspunkt i det udvendige støjniveau LAeq( 24 ), d.v.s. døgnmiddelniveauet 2 m foran facaden, findes i tabellen på side 208 den nødvendige lydisolation.

210 Bilag 3 Udførelse af bygningsakustiske målinger m v 208 Støjniveau LAeq(24) indtil db Lydisolation R'w vinduer db ydervægge db Vinduer klassificeret og mærket i overensstemmelse med DS 1084 om klassifikation af lydisolerende vinduer, kan anvendes i overensstemmelse med den mærkede værdi.

211 Bilag 4 Brandtekniske eksempler 209 Eksempler på bygningsdele m v, der tilfredsstiller de brandtekniske krav De efterfølgende eksempler på bygningsdele og beklædninger tilfredsstiller umiddelbart, uden særlig dokumentation eller prøvning, de i reglementet opstillede brandtekniske krav. De nævnte konstruktioner og materialer forudsættes i kvalitet og udførelse at være i overensstemmelse med Dansk Ingeniørforenings konstruktionsnormer. Hvor intet andet er angivet, er de angivne dimensioner mindste mål, udtrykt som basismål Med hensyn til de anførte målangivelser på stolper, lægter, brædder m.v. af træ henvises til DS 146 om mål på savet nåletræ og DS 1002 om mål på høvlet nåletræ. Foreskrives der fastholdt mineraluld forstås herved, at mineralulden er indbygget i konstruktionen på en sådan måde, at den under brandpåvirkning ikke løsgøres, men forbliver på plads i hele brandprøvningstiden. For vandrette og lodrette konstruktioner kan fastholdelse ske med 2 mm ståltråd pr. højst 300 mm eller med spredt forskalling bestående af 19 mm brædder med højst 300 mm fra midte til midte; for lodrette konstruktioner kan fastholdelse ske med søm pr. højst 300 mm, der når 35 mm ind i mineralulden. Foreskrives der brandteknisk fast forbindelse mellem materialer (lag) i beklædninger, forstås herved, at materialerne (lagene) uden mellemliggende hulrum er fastholdt på en sådari måde, at de ikke adskilles under den brandtekniske prøvning. Brandteknisk fast forbindelse kan udføres ved limning med udfyldende vandfast lim, tæt sammensømning i sømrækker med højst 600 mm afstand eller lign.

212 Bilag 4 Brandtekniske eksempler 210 Bærende, lodrette bygningsdele BS-vægge 120ogbrandvægge 228 mm væg af teglsten (massive eller mangehulsten), kalksandsten, betonsten, klinkerbetonsten eller molersten. 150 mm væg af letbetonblokke. 150 mm væg af letbetonvægelementer. 150 mm væg af armeret eller uarmeret beton. BS-søjler x 228 mm søjle af teglsten. 300 x 300 mm armeret betonsøjle med 30 mm dæklag. 250 x 250 mm armeret betonsøjle med 25 mm dæklag, armeret med svejst net af 2,5 mm tråd og højst 100 mm maskevidde, placeret 15 mm fra overfladen. Søjle af stålprofiler eller rør ommuret med mindst 55 mm murværk af teglsten (massive eller mangehulsten), kalksandsten, betonsten, klinkerbetonsten eller molersten i forbandt med fuldstændig udfyldning med ubrændbart materiale af eventuelle hulrum mellem flanger og.lign. Indvendige hulrum i profiler med tæt lukket tværsnit må ikke udstøbes. Søjle af stålprofiler eller rør omstøbt med 40 mm beton armeret med strækmetal, 1,4 kg/m 2, eller svejst net af 2,5 mm tråd og højst 100 mm maskevidde placeret 15 mm fra overfladen med fuldstændig udfyldning med ubrændbart materiale af eventuelle hulrum mellem flanger og lign. Indvendige hulrum i profiler med tæt lukket tværsnit må ikke udstøbes. BS-vægge mm væg af teglsten (massive eller mangehulsten), kalksandsten, betonsten, klinkerbetonsten eller molersten. 120 mm væg af enkeltarmeret beton med centralt placeret armering. 100 mm væg af letbetonblokke. 100 mm væg af letbetonvægelementer. BS-søjler 60 ~øjle af armeret beton med mindste tværsnit på mm 2 og et mindste tværmål på 180 mm. 300 x 300 mm søjle af uarmeret beton.

213 Bilag 4 Brandtekniske eksempler 211 Søjle af stålprofiler eller rør omstøbt med 25 mm beton armeret med strækmetal, l ~4 kg/m 2, eller svejst net af 2,5 mm tråd og højst 100 mm maskevidde placeret 15 mm fra overfladen med fuldstændig udfyldning med ubrændbart materiale af eventuelle hulrum mellem flanger og lign. Indvendige hulrum i profiler med tæt lukket tværsnit må ikke udstøbes. BD-vægge 90 Dobbeltvæg, hver væghalvdel af 45 x 70 mm træstolper i en afstand af højst 600 mm fra midte til midte og hulrum mellem stolper helt udfyldt med fastholdt mineraluld i pladeform, på den synlige side med beklædning af 13 mm gipskartonplader. 30 mm fri afstand mellem de to væghalvdele. V æg af 45 x 95 mm træstolper i en afstand af højst 600 mm fra midte til midte, på begge sider med mindst klasse 2 beklædning. Afstand mellem beklædningerne 95 mm og hulrummet helt udfyldt med fastholdt, temperaturstabil mineraluld. Væg af 45 x 95 mm træstolper i en afstand af højst 600 mm fra midte til midte, på begge sider med dobbelt, mindst klasse 2 beklædning, den skjulte beklædning i pladeform. Afstand mellem beklædningerne 95 mm og bulrummet helt udfyldt med fastholdt mineraluld i pladeform. BD-vægge 60 Væg af 45 x 70 mm træstolper i en afstand af højst 600 mm fra midte til midte, på begge sider med mindst klasse 2 beklædning i pladeform. Afstand mellem beklædningerne 70 mm og hulrummet helt udfyldt med fastholdt mineraluld i pladeform. Væg af 45 x 70 mm træstolper i en afstand af højst 600 mm fra midte til midte, på begge sider med mindst klasse 2 beklædning. Afstand mellem beklædningerne 70 mm og hulrummet helt udfyldt med fastholdt mineraluld, type A 1, i pladeform. BD-søjler 60 Søjle af stålprofiler eller rør indklædt med 38 mm spånplade eller l. Ved mineraluld af type A forstås mineraluld med basisvarmeledningstal A. 10 = W/m C, jfr. Regler for beregning af bygningers varmetab, DS *

214 Bilag 4 Brandtekniske eksempler 212 træfiberplade med rumvægt mindst 600 kg/m 3 eller 38 mm krydsfinerplade med rumvægt mindst 500 kg/m 3. BD-søjler 30 Søjle af stålprofiler eller rør indklædt med 21 mm sammenpløjede brædder e11er med 19 mm spånplade eller træfiberplade med rumvægt mindst 600 kg!m 3 eller 19 mm krydsfinerplade med rumvægt mindst 500 kg/m 3. BD-vægge 30 Væg af 45 x 70 mm træstolper i en afstand af højst 600 mm fra midte til midte, på begge sider med mindst klasse 2 beklædning, afstand mellem beklædningerne 70 mm og hulrummet helt udfyldt med fastholdt mineraluld i pladeform. Væg af...45 x 70 mm træstolper i en afstand af højst 1200 mm fra midte til midte med 34 x 70 mm vandrette løsholter pr. højst 500 mm, på begge sider med mindst klasse 2 beklædning, afstand mellem beklædningerne 70 mm og hulrummet helt udfyldt med fastholdt mineraluld i pladeform. Bærende, vandrette bygningsdele ES-dragere 120 Armeret betondrager med 30 mm dæklag. Drager af stålprofiler omstøbt med 40 mm beton armeret med strækmetal, l,4 kg/m 2, eller svejst net af 2,5 mm tråd og højst 100 mm maskevidde placeret 15 mm fra overfladen, med fuldstændig udfyldning med ubrændbart materiale af eventue11e hulrum mellem flanger og lign. Indvendige hulrum i profiler med tæt Jukket tværsnit må ikke udstøbes. ES-dragere 60 Armeret betondrager med 20 mm dæklag. Drager af forspændt beton med 5 mm bøjler pr. højst 300 mm omsluttende hovedarmeringen og med 25 mm dæklag. Mindste tværmål 80 mm og mindste tværsnit mm 2, for dragere sammenstøbt med 80 mm betondæk dog mm 2 Drager af stålprofiler omstøbt med 25 mm beton armeret med strækmetal, l,4 kg/m 2, eijer svejst net af 2,5 mm tråd og højst 100 mm

215 Bilag 4 Brandtekniske eksempler 213 maskevidde placeret 15 mm fra overfladen, med fuldstændig udfyldning med ubrændbart materiale af eventuelle hulrum mellem flanger og lign. Indvendige hulrum i profiler med tæt lukket tværsnit må ikke udstøbes. BS-etageadskillelser mm massiv, armeret betonplade. 100 mm dæk af armerede letbetondækelementer. BD-dragere 60 Drager af stålprofiler indklædt med 38 mm spånplade eller træfiberplade med rumvægt mindst 600 kg/m 3 eller 38 mm krydfinerplade med rumvægt mindst 500 kg/m 3. ED-dragere 30 Drager af stålprofiler indklædt med 21 mm sammenpløjede brædder eller med 19 mm spånplade eller træfiberplade med rumvægt mindst 600 kg/m 3 eller 19 mm krydsfinerplade med rumvægt mindst 500 kg/m 3. BD-etageadskillelser 90 BO-etageadskillelse 60 på undersiden beklædt med: a. 2 x 13 mm gipskartonplader med forskudte samlinger eller, b. 25 mm fastholdt, temperaturstabil mineraluld i pladeform og klasse l beklædning i pladeform eller c. 25 mm fastholdt mineraluld i pladeform og 2 lag mindst klasse 2 beklædning, den skjulte beklædning i pladeform. BD-etageadskillelser 60 Træbjælkelag med 21 mm gulvbrædder, 50 mm indskud af træuld beton, ler, mineraluld eller tilsvarende materiale oplagt på 19 mm indskudsbrædder, undersiden beklædt med 19 mm forskalling samt rør og 12 mm kalkpuds eller med dobbelt, mindst klasse 2 beklædning, den skjulte beklædning i pladeform. Træbjælkelag med 21 mm gulvbrædder, 95 mm temperaturstabil mineraluld i pladeform fastholdt med 2 mm ståltråd pr. højst 300 mm og mindst klasse 2 beklædning. Træbjælkelag med 21 mm gulvbrædder, 95 mm mineraluld fastholdt

216 Bilag 4 Brandtekniske eksempler 214 med ~ mm ståltråd pr. højst 300 mm og beklædning på undersiden med 19 mm forskalling samt rør og 12 mm kalkpuds eller med dobbelt, mindst klasse 2 beklædning, den skjulte beklædning i pladeform. ED-etageadskillelser 30 Træbjælkelag med 21 mm gulvbrædder, 95 mm fastholdt mineraluld og mindst klasse 2 beklædning på undersiden. Ikke-bærende, lodrette bygningsdele BS-vægge mm væg af teglsten (massive eller mangehulsten), kalksandsten, betonsten, klinkerbetonsten eller molersten. Dobbeltvæg af to BS-vægge 60 med eller uden mellemliggende luftspalte. Såfremt der anvendes hulrumsfyld skal dette være ubrændbart. BS-vægge mm væg af letbetonblokke. 75 mm væg af letbetonvægelementer. BD-vægge 90 Dobbeltvæg udført af to BO-vægge 60 med eller uden mellemliggende luftspalte. BD-vægge 60 Væg af træstolper i en afstand af højst 600 mm fra midte til midte, på begge sider med mindst klasse 2 beklædning. Afstand mellem beklædningerne 69 mm og hulrummet helt udfyldt med fastholdt mineraluld i p la deform. Væg af l lag 32 mm og l lag 19 mm krydslagte, tætliggende brædder, på begge sider med rør og 12 mm kalkpuds eller klasse l beklædning eller klasse 2 beklædning i pladeform. Væg af 50 mm træuldbetonplader, begge sider med 12 mm kalkpuds på udkastningsmørtel eller med tæt berapning. Ikke-bærende, vandrette bygningsdele ED-bygningsdele 30, herunder konstruktioner mod uudnytteligt tagrum 21 mm sammenpløjede brædder, på den ene side med mindst klasse 2 beklædning i pladeform. 22 mm spånplade med rumvægt mindst 600 kg/m 3.

217 Bilag 4 Brandtekniske eksempler 215 Loftkonstruktion udfyldt med 95 mm fastholdt mineraluld i pladeform, afdækket med vindtæt lag og på undersiden med mindst klasse 2 beklædning. Klasse l beklædninger Angivne mål er mindste tykkelse; beklædningerne fastgøres med søm, skruer eller hefteklammer anbragt i rækker, hvis indbyrdes afstand er højst 600 mm for pladebeklædninger og højst 1000 mm for bræddebeklædninger. l. Rør og 12 mm kalkpuds. 8 mm asbestcementplader. 9 mm gipskartonplader. 9 mm gennembrandimprægnerede krydsfinerplader, som er godkendt af boligministeriet. 21 mm sammenpløjede, gennembrandimprægnerede brædder, som er godkendt af boligministeriet. 2. Homogene bygningsdele af de i l nævnte materialer i større tykkelser kan anses for at have overflade som klasse l beklædning. Det samme gælder klasse A materialer, som ikke er nævnt i l. 3. Krav om klasse l beklædning er ikke til hinder for anvendelse af de i l nævnte materialer i mindre tykkelser, når opsætningen sker i brandteknisk fast forbindelse med ES-konstruktion eller klasse l beklædning. Det samme gælder klasse A materialer, som ikke er nævnt i l. Klasse 2 beklædninger Angivne mål er mindste tykkelse; beklædningerne fastgøres med søm, skruer eller hefteklammer anbragt i rækker, hvis indbyrdes afstand er højst 600 mm for pladebeklædninger og højst 1000 mm for bræddebeklædninger. l. Med bagved liggende hulrum: 21 mm sammenpløjede brædder. 9 mm spånplader med rumvægt mindst 600 kg/m 3. 9 mm træfiberplader med rumvægt mindst 600 kg/m 3. 9 mm krydsfinerplader med rumvægt mindst 500 kg/m 3.

218 Bilag 4 Brandtekniske eksempler Uden bagved liggende hulrum: 15 mm sammenpløjede brædder. 7,5 mm krydsfinerplader med rumvægt mindst 500 kg/rn Homogene bygningsdele af de i l nævnte materialer i større tykkelse kan anses for at have overflade som klasse 2 beklædning. Det samme gælder klasse B materialer, som ikke er nævnt i l. 4. Krav om klasse 2 beklædning er ikke til hinder for anvendelse af de i l og 2 nævnte materialer i mindre tykkelser, når opsætningen sker i brandteknisk fast forbindelse med BS- eller BO-konstruktion eller med klasse l eller 2 beklædning. Det samme gælder klasse A og B materialer, som ikke er nævnt under klasse l beklædninger eller i l eller Beklædninger, som sammensættes af flere lag, betragtes som klasse 2 beklædninger i pladeform, når følgende krav er opfyldt: a. de anvendte materialer skal mindst være klasse B materialer, b. mindst l lag skal være i pladeform og mindst 3 mm tykt, c. lagene skal være i brandteknisk fast forbindelse, d. beklædningen skal være mindst 15 mm tyk ved opsætning med bagved liggende hulrum og mindst 9 mm tyk ved opsætning uden bagved liggende hulrum. 6. De i 1-5 nævnte klasse 2 beklædninger kan profileres., såfremt følgende vilkår opfyldes: a. beklædningens profilerede overflade må ved profileringen ikke forøges til mere end 125 % af det plane areal, b. beklædningens tykkelse må ved profileringen ikke på noget sted reduceres til mindre end: 15 mm for bræddebeklædninger med bagved liggende hulrum.

219 Bilag 4 Brandtekniske eksempler mm for bræddebeklædninger uden bagved liggende hulrum. 7,5 mm for pladebeklædninger. c. den del af beklædningen, hvis tykkelse er mindre end angivet i l, 2 og 5 må ikke overstige 20 % af beklædningens plane areal. Brandmæssigt egnede gulvbelægninger Belægning af ubrændbart materiale, f.eks. beton og terrazzo. Linoleum, højst 7 mm tykt. PVC-gulvbelægning, kompakt, højst 4 mm tyk. Støbeasfalt med et asfaltindhold på højst 15 %. Tæppebelægning, som er godkendt af boligministeriet. 21 mm sammenpløjede gulvbrædder. Belægning af træ i brandteknisk fast forbindelse med ubrændbart underlag. Brandmæssigt egnede tagdækninger Tagdækning af u brændbart materiale, f.eks. metalplader, tagplader af asbestcement og tagsten af tegl eller beton. Tagpap på ubrændbart underlag, f.eks. beton eller letbeton. Tagpap på mineraluld. Tagpap på sammenpløjede brædder eller krydsfinerplader.

220

221 Stikordsregister Adgangsdøre l Anmeldelse 219 Adgangsdøre, se også»døre«beboelseslejligheder stk. 13 og 14. Adgangsforhold, 'Se også»flugtveje«adgangs- og tilkørselsarealer og brandredningsarealer fælles adgangsveje 4.2. Administrationsbygninger hensyn til bevægelseshæmmede stk. 4 og 5 og stk. 6 og 7. modulprojektering 5.1. Affaldsopbevaring Affaldsskakter og box stk. 4 c. ventilation ventilationskanaler stk. 4. Afløb stk. 12, se også»gulvafløb«. garageanlæg ledningers afstand til naboskel stk. 2. lydforhold , , og stk. 6. sommerhusbebyggelse kap stk. l l. tagrender og tagnedløb 7.7. stk. 2. Afstandsforhold kap. 3. brandmæssige afstande 6.3. bygningsfremspring 3.3. enfamiliehuse Aftræk, se»ventilation«alderdomshjem brandforhold lydforhold 9.3. Altan afstand til naboskel stk. 2 og 3. brandforhold stk. 3. bruttoetageareal stk. 4 d. fremspring 3.3. stk. l h og k. konstruktion stk. 8. rækværk stk. 7. udskiftning, ændring eller ombygning stk. 6. Altangange bruttoetageareal stk. 3 b. rækværk Anmeldelse af byggearbejder 1.5.

222 Stikordsregister Ansvar l Beboelseslejligheder 220 avls- og driftsbygninger Ansvar strafansvar Antenner og over lovligt bygningsprofil stk. l. undtagelser Arbejdsmiljølovgivningen, se»erhvervsbygninger«arbejdsrum Automaters fremspring 3.3. stk. l m. Avls- og driftsbygninger brandforhold byggesagsbehandling halmfyringsanlæg stk. 8. tørringsanlæg stk. 2. Bad afløb erhvervsbygninger etageadskillelser 7.8. gulvbelægning 7.8. rumhøjde i baderum stk. 5. lydisolering af installationer , , og stk. 6. vandinstallation ventilation stk. 2. vægge 7.8. Badstue rumhøjde stk. 5. Bageriovne stk. l. Balkoner bruttoetageareal stk. 3 a og 4 g. Barnevogns rum barnevognsopbevaring stk. 6. Beboelsesbygninger 4.3. brandforhold 6.8. og 6.9. brandredningsareal indretning 4.3. lydforhold 9.2. modulprojektering stk. l og 5.1. varmeisolering kap. 8. ventilation Beboelseslejligheder adgang til lejlighedens rum stk. 4. adgangs- og trappeforhold 4.2. og beboelseslejlighed i 2 etager stk. 4 og stk. 5. beboelseslejlighed med kun et beboelsesrum stk. 7. cykel- og barnevognsrum stk. 6. flugtveje klublejligheder, se dette. kollegielejligheder, se dette. møbleringsmulighed stk. l.

223 Stikordsregister Beboelsesrum l Brandcelle 221 opbevarings- og skabsplads stk. 4. pensionat, se dette. pulterrum stk. 6. sollys stk. 2. tøjvask og tøjtørring stk. 5. Beboelsesrum adgang stk. 4. brandredningsareal brandredningsforhold 6.6., og bredde stk. 8. etagehøjde frisklufttilførsel gulv i forhold til terræn stk. l. gulvareal stk. 7 og stk. 5, 6 og 7. lydforhold 9.2. rumhøjde rumindhold stk. 8. sommerhusbebyggelse tagetage stk. 8. varmeisolering kap. 8. ventilation vindueskarmlysningsareal stk. 2. vinduespudsning stk. 15. Bebyggelse højde- og afstandsforhold kap. 3. omfang 2.2. Bebyggelsesprocent Befugtningsanlæg stk. 6 og stk. 4. Beklædninger vægge og lofter i baderum og wc-rum m.m brandtekniske begreber 6.2. stk. l. Belastningsforskrifter stk. l. Belysning af friarealer stk. 3 og stk. l. Beplantning af friarealer stk. 3 og stk. 5. Betonkonstruktioner dimensionering stk. l. Betonblokhulsten, se»bloksten«bevægelseshæmmede, hensyn til wc-rum stk. 4 og 5 og stk. 6 og 7. Biografer, se»forsamlingslokaler«bjælke/ag, se»etageadskillelser«bloksten dimensionering af murværk stk. l. godkendelse stk. 5. Boliger, se»beboelsesbygninger«og»beboelseslejligheder«brandbelastning 6.2. stk. 10. Branddøre begreb 6.2. stk. l. Brandcelle begreb 6.2. stk. 8.

224 Stikordsregister Brandforhold l Brændeovn 222 Brandforhold kap. 6. avls- og driftsbygninger brandalarmeringsanlæg 6.2. stk. 6. brandmæssige afstandsforhold 6.3. og brandredningsareal brandtekniske begreber 6.2. brandtekniske eksempler bilag 4. brandvægge 6.4. elevatorskakter flugtveje 6.5. installationer stk. 3 og konstruktive forhold 6.7. nødbelysning panikbelysning redningsåbning sikkerhedsskilte stk. 2. slangevinder 6.2. stk. 3. sommerhusbebyggelse sprinkleranlæg 6.2. stk. 5. stigrør ventilationskanaler stk. 3. Brandgardin, se»brandventilation«brandkam over lovligt bygningsprofil stk. l. udførelse Brandsektion begreb 6.2. stk. 9. Brandsektionsvægge 6.4. Brandsmitte vinkelsmitte stk. l. Brandtekniske begreber 6.2. Brandtekniske eksempler bilag 4. Brandventilation forsamlingslokaler industri- og lagerbygninger stk. 4. Brandvægge brandkam, se dette. fælles brandvægge markering mod nabogrund 6.3. stk. 3. udførelse åbninger i brandvægge Broer undtagelse Brevkasser fælles adgangsveje stk. 7. sommerhusbebyggelse stk. l n. Brusebad, se»bad«bruttoetageareal Brændeovn

225 Stikordsregister Busstoppested l Dobbelthuse 223 Busstoppested undtagelse Butikker og lign. salgslokaler. brandforhold varmeisolering kap. 8. Byggelinie stk. 3 b og 3.2. Byggemodning 1.4. stk. 4. Byggemodul stk. l og 5.1. Byggeplads 5.3. Byggesagsbehandling 1.2., 1.3., 1.4. og bilag 2. alvs- og driftsbygninger undtagelser kap. 13. Byggetilladelse 1.2. og 1.4. avls- og driftsbygninger Bygninger af brændbare materialer brandmæssige bygningsafstande 6.3. Bygningers indretning kap. 4. Bygningsakustiske målinger m.v. bilag 3. Bygningsfremspring 3.3. Bygningskonstruktionens udførelse 5.2. Bygningsmyndighed 1.1. stk. 3. Børnehaver, se»daginstitutioner«campinghytter undtagelse Carporte afstand til bygninger og afstand til naboskel og sti stk. 4 og 5 samt afstand til vej stk. 3 og 4. bruttoetageareal stk. 5 og 6 c. konstruktion stk. 6. Centralvarme mindre centralvarmekedler rørledninger og stør're centralvarmekedler Combipejs stk. 2 og 10, samt stk. l. Cykelrum stk. 6. Daginstitutioner brandforhold lydforhold 9.5. ventilation stk. 2. Dagcentre, se»daginstitutioner«dantest-metoder 6.2. stk. 2. Dampledninger Dampspærre, se»fugtisolering«dimensionering af konstruktioner Dispensation Dobbelthuse, se også»enfamiliehuse«forhold til naboskel stk. l.

226 Stikordsregister Driftsbygninger l Erhvervsbygninger 224 lejlighedsskel stk. 3 og 4. lydforhold , og Driftsbygninger, se»avls- og driftsbygninger«drivhus, se også»væksthus«dimensionering stk. 6. undtagelse Dræning 7.2. Durchsicht, se»lysning«dybfryser placeringsmulighed stk. 10. Døre beboelseslejligheder stk. 13 og 14. fælles adgangsveje stk. 8. dørtrin stk. 8. glasdøre, sikring stk. 5. lydforhold stk. 3, stk. 2 og stk. 2 og 3. mod vej, byggelinie og lign stk. 3. varmeisolering kap. 8. Efterklangstid beboelsesbygninger daginstitutioner 9.5. hoteller og plejeinstitutioner m.v undervisningslokaler Eksplosionsklap skorstene stk. 2. Elevatorer areal af skakter stk. 2. hensyn til bevægelseshæmmede ~.2.1. stk. 6. lydforhold , og skakt over lovligt bygningsprofil stk. 2. ventilation stk. 4. El-installation el-opvarmning højspændingsledninger stk. 2. trapperum stk. 9. El-master undtagelse Enfamiliehuse brandforhold 6.8. brandmæssige bygningsafstande 6.3. garagearealer stk. 5 a. parkeringsarealer stk. 2 a. rumhøjde og rumindhold trappeforhold ventilation Erhvervsbygninger højde i forhold til anden bebyggelse på samme grund stk. 3. indretning 4.4. varmeisolering kap. 8.

227 Stikordsregister Etageadskillelser l Fugtisolering 225 Etageadskillelser baderum og wc-rum m.m sikringsrum stk. 4. Etageareal Etageboligbyggeri brandforhold indretning 4.3. lydforhold 9.2. ventilation Etagehøjder og 5.1. Facadebeklædning fremspring 3.3. stk. 1 e. Fjernsynsanlæg antenner og Fjernvarmeanlæg og Flugtveje 6.5. avls- og driftsbygninger stk. 3. butikker og lign. salgslokaler daginstitutioner etageboligbyggeri forsamlingslokaler garageanlæg hoteller, kroer, pensionater, klublejligheder og lign industri- og lagerbygninger i l etage kontorlokaler m.v sygehjem, plejehjem, hvilehjem og lign undervisningslokaler Formaldehydafgivelse fra materialer Forrum til boligenheder stk. 4. ventilation Forsamlingslokaler brandforhold Forstue i beboelseslejlighed bredde stk. 11 og 12. Forsænkede lofter, se» nedhængte lofter«friarealer Fritidshjem, se»daginstitutioner«frisklufttilførsel, se også»ventilation«ildsteder stk. 4 og stk. 5. Frostsikring frostfri dybde stk. 3. installationer stk. 5. Fugtisolering kap. 7. baderum og wc-rum m.m dræning 7.2. kryberum m.m kældre 7.3. tage Bygningsreglement

228 Stikordsregister Fugtspærre l Gasforbrugende apparater 226 terrændæk 7.5. ydervægge 7.6. Fugtspærre, se»fugtisolering«fundamenter dimensionering fugtisolering kap. 7. fremspring 3.3. stk. l d. Fundering stk. 3. Funktionsprøvning stk. 3. Fyrrum adgangsforhold stk. 5 og 6. bruttoetageareal stk. 4 b. eksplosionsklap stk. 2. etageadskillelse stk. 7 og stk. 6. lydforhold , og udluftning stk. 5, stk. 6 og stk. 8. vægge stk. 7 og stk. 6. Gallerier bruttoetageareal stk. 3 a og 4 g. Gange, se også >>flugtveje«. beboelseslejligheder stk. 4. efterklangstid beboelsesbygninger efterklangstid hoteller og plejeinstitutioner m.v efterklangstid undervisningsbygninger fælles adgangsveje 4.2. Ganglinie og Garager, se også»parkeringsarealer«afstand til bygninger afstand til naboskel stk. 4. afstand til vej stk. 3 og 4. brandmæssige bygningsafstande 6.3. bruttoetageareal stk. 5. garageanlæg konstruktion stk. 6. tagrender 7.7. stk. 2. Garderobe garderobeplads stk. 4. Gartnerier avls- og driftsbygninger Gas gasildsteder stk. 5. gasinstallation lydforhold ved installationer måle- og trykreguleringsstationer stk. 2 b. sommerhusbebyggelse stk. l k. ventilation i rum med gasinstallation stk. 4. Gasblæseluftbrændere stk. 4. Gasforbrugende apparater undtagelse stk. 4.

229 Stikordsregister Gastanke l Hvilehjem 227 Gastanke undtagelse stk. 2. Gavle over lovligt bygningsprofil stk. 3 og 4. Gebyrer 1.9. avls- og driftsbygninger stk. 7. Gennemgang og gennemkørsel vægge og lofter 6.5.l. stk. 7. Gesims afstand til naboskel stk. 2. fremspring 3.3. stk. l a. Glasbygningssten stk. l b. Gnistfangere stk. 6. Grundgrænse 3.3. Grundstykkets areal Gruppehuse, se også»enfamiliehuse«lejlighedsskel stk. 3 og 4. lydforhold , og Gulvafløb skarnboxrum stk. 4 c. skarnkasserum stk. 2 a. Gulvareal beboelsesrum stk. 5. og 6. køkkener stk. 5 og 6. arbejdsrum stk. 3. Gulve, se også»etageadskillelser«baderum og wc-rum m.m skarnkasserum stk. 2 a. under ildsted stk. 10 og stk. 3. varmeisolering kap. 8. Gulvkonstruktion direkte på terræn, se»terrændæk«gårdkælder bruttoetageareal stk. 5 b. Halmfyringsanlæg stk. 8. Havepejse undtagelse Hegn stk. 3. hegn ved svømmebassin stk. 7. hegnsmure, undtagelse stk. l b. Hemse, se»indskudte etager«hoteller brandforhold lydforhold 9.3. Hulbloksten, se»bloksten«husbrevkasseanlæg, se»brevkasser«hvilehjem brandforhold lydforhold 9.3. modulprojektering *

230 Stikordsregister Højdegræsplaner l Installationer 228 Højdegrænseplaner 3.1. Højder bygningshøjder kap. 3. etagehøjder stk. l. højde over trinforkanter og reposer og højde under rørledninger stk. 9. rumhøjder, se dette. Højspændingsluftledninger stk. 2. Håndliste stk. 2, og stk. 6. Håndvask , stk. IO og stk. 5. Ikrafttræden af reglement Ibrugtagning tilladelse 1.6. avls- og driftsbygninger stk. 6. Ildsteder l 0.2. adskillelse fra rum med let antændeligt oplag stk. 7. fjernvarmeanlæg forhold til brændbart materiale og frisklufttilførsel stk. 4 og stk. 5. gasildsteder stk. 5, stk. 4 og stk halmfyringsanlæg stk. 8. lukkede ildsteder lydforhold , og oliebrændere og lign stk. 9. røgeanlæg stk. 3. røgspjæld stk. 11 og stk. 5. tørringsanlæg stk. 2. udhuse stk. 4 d. åbne ildsteder Indgangsparti fremspring 3.3. stk. l f. varmeisolering kap. 8. Indskudte etager. bruttoetageareal stk. 3 a og 4 g. i beboelsesrum stk. 9. Industri- og lagerbygninger i l etage. brandforhold Installationer kap. 12. affaldsskakter, se dette. afløbsinstallationer, se»afløb«. antenner, se dette. brevkasser, se dette. elevatorer, se dette. el-installation, se dette. fjernsynsanlæg, se dette. gasinstallation, se»gas«. ingeniørgang stk. IO. køleanlæg, se dette. lydforhold ved installationer , og

231 Stikordsregister Jernbanebroer l Kroer 229 radioanlæg, se dette. rottesikring stk. 4. rørledninger, se dette. telefoninstallation, se»telefonkabler«og»telefonskabe«. vandinstallationer, se dette. varmeanlæg, se»ildsteder«og»varmeanlæg«. ventilationsanlæg, se»ventilation«. Jernbanebroer undtagelse Jernbetonkonstruktioner dimensionering stk. l. Jordbrugserhverv avls- og driftsbygninger Kabelskabe stk. 2 a. Kakkelovne Kaminer, se»kakkelovne«og»pejse«kanaler, se»ventilation«karmlysningsarea/, se»vindue«. Karnap afstand til naboskel stk. 2. fremspring 3.3. stk. l i og k. Kede/rum, se»fyrrum«klage Kloak, se»afløb«klosetrum, se»wc-rum«klublejligheder brandforhold lydforhold 9.3. Kogeapparater stk. l og 6. Kogeniche indretning stk. 7. ventilation stk. 4. Kollegier brandforhold lydforhold 9.3. modulprojektering 5.1. Kollegielejligheder stk. 8. Kolonihavehuse undtagelse Kontorbygninger brandforhold modulprojektering 5.1. Kostskoler brandforhold eller lydforhold 9.3. Kroer brandforhold lydforhold 9. 3.

232 Stikordsregister Kryberum l Lydforhold 230 Kryberum fugtisolering 7.4. Kvarterlegeområder stk. 6. Kvist, se»tagkviste«kædehuse, se også»enfamiliehuse«lejlighedsskel stk. 3 og 4. lydforhold , og Kælder, se også»gårdkælder«afstand til naboskel stk. 2. bruttoetagearealet af kælderrum stk. 5 b. fugtisolering 7.3. Kældernedgang, udvendig afstand til naboskel stk. 2. fremspring 3.3. stk. l g. Kældertrappe Køkkener adgang stk. 4. indretning kogeniche. se dette. køkken i beboelseslejlighed med kun et beboelsesrum stk. 7. lydforhold ved installationer sommerhusbebyggelse ventilation stk. 4. Køleanlæg andre bygninger stk. 4. beboelsesbygninger stk. 6. lydforhold , og Køleskab installation stk. 10. Lader Lagerbygninger Lagertanke, se»tanke«landbrug avls- og driftsbygninger Legehuse Legepladser stk. 6. Lejligheder, se»beboelsesle jligheder«lejlighedsskel etageboligbyggeri stk. 2. lydforhold rækkehuse m. v stk. 3 og 4. Lem, se»tagrum«og»røglem«letbetonelementer dimensionering Loftsbeklædning, se»beklædning«loftsrum, se»tagrum«lufts/user, se»sluser«lydforhold kap. 9. beboelsesbygninger 9.2.

233 Stikordsregister Lysinstallationer l Oliefyrede ildsteder 231 bygninger til undervisningsformål 9.4. daginstitutioner 9.5. definitioner 9. l. stk. 4. hoteller og plejeinstitutioner m.v målinger 9.1. stk. 6. Lysinstallationer i adgangsveje i beboelsesbygninger stk. 9. Lyskasser fremspring 3.3. stk. l c. Lysning trappelysning stk. 8 b. vindueskarmlysningsmål, se»vinduer«. Lysreklamer over lovligt bygningsprofil stk. 2. Lysskakter bruttoetageareal stk. 3 e. Lærage over døre afstand til naboskel stk. 2. Modulprojektering 5.1. Markiser fremspring 3.3. stk. l j, k og l. Monierglas stk. l b. Moteller, se»hoteller«murværk dimensionering skorstene og Møblering stk. l. Naboejendom rådighed over 1.8. Naboskel afstand til , 6.3. og højdeforhold Nedhængte lofter Nedkørsler stk. 3 og 4. Nedrivning 1.7. Niveauplaner stk. 4. Nærlegeområder stk. 6. Nødbelysning Offentlige bygninger indretning 4.4. Oliebrændere funktionskrav stk. 9. godkendelse stk. 3. undtagelse stk. l c. Oliefyrede ildsteder funktionskrav stk. 9. godkendelse stk. 4. undtagelse 13.8.

234 Stikordsregister Olietanke l Port 232 Olietanke, se»tanke«ombygning 1.1. stk. 2. altaner stk. 8. andre bygninger stk. 5 og stk. 7. bad og wc stk. 4. beboelsesrum og køkkener stk. 6 og 12. beboelseslejlighed stk. 9, 10, 12 og 14. indgangsforhold stk. 5. modulprojektering 5.1. stk. 2. rumhøjde stk. 3. trapper stk. 2. ventilation stk. 5. Omklædningsrum i erhvervsbygninger Opholdsarealer Opkørsler stk. l og 2 og stk. 3 og 4. Opvarmningsanlæg, se også»ildsteder«og»varmeanlæg«. undtagelse Opvaskemaskine installation stk. 10. Orientering af boligenheder stk. 2. Ovenlys Ovenlysvinduer, se»vinduer«. Overdækkede arealer bruttoetageareal stk. 3 c. Overfladevand 7.2. Overtrædelser af bygningslovgivningen Panikbelysning Parkeringsarealer Passage fra vej og under rør stk. 9. Pejse havepejse skorsten l stk. 7. tilslutning stk. 2. udførelse Pensionat brandforhold lydforhold 9.3. Petroleumsapparat stk. 6. Pilastre fremspring 3.3. stk. l. Planlægningsmoduler 5.1. Plejeinstitutioner brandforhold lydforhold 9.3. modulprojektering 5.1. Port brandforhold

235 Stikordsregister Postkasseanlæg l Rørledninger 233 bredde og højde stk. 3. bruttoetageareal stk. 6 b. mod vej, byggelinier og lign stk. 3. vægge og lofter stk. 7. Postkasseanlæg, se»brevkasser«projektering af bygninger, se»modulprojektering«. Pulterrum opbevaringsplads stk. 6. Pumpestationer undtagelse Radioanlæg antenner og Ramper stk. 2, og 4.2. Redningsforhold 6.6. enfamiliehuse etageboligbyggeri sommerhusbebyggelse stk. l e. Regnskærm stk. 2. Renovationsanlæg lydforhold udførelse Renselem røgrør stk. 5. skorstene Rottesikring stk. 4 og stk. 4. Rumhøjder arbejdsrum baderum og wc-rum stk. 5, stk. 9 og stk. 4. beboelsesbygninger omklædningsrum spiserum Rumindhold arbejdsrum stk. 5 og 6. beboelsesrum stk. 8. Rækkehuse, se også»enfamiliehuse«lejlighedsskel stk. 3 og 4. lydforhold 9.2. Rækværker stk. 8, og stk. 6. over lovligt bygningsprofil stk. 2. Røgeanlæg stk. 3. Røgkanaler stk. 5. Røglem i trapperum stk. 8 a. Røgrør afstand til brændbart materiale stk. 9 og stk. 7. Røgspjæld stk. 11. Rørledninger ingeniørgang stk. 10. lydforhold , og passagehøjde stk. 9.

236 Stikordsregister Råd l Skure 234 rottesikring stk. 4. rørnicher og -gennemføringer i brandvægge stk. 9 og stk. l d. Råd og svamp, se»fugtisolering~~. Rådighed over naboejendom 1.8. Salgslokaler, se»butikker«sauna, se»badstue«sikringsrum bruttoetageareal stk. 4 e. dimensionering stk. 4. Skabe medregning i gulvarealet stk. 5. skabsplads stk. 4. Skakter affaldsskakter, se dette. elevatorskakt, se >>elevator«. lysskakter, se dette. Skarnkasserum stk. 2. bruttoetageareal stk. 4 b. ventilation stk. 4 og stk. 4. Skilte fremspring 3.3. stk. l j, k og l. over lovligt bygningsprofil stk. 2. Skodder mod vej, byggelinie og lign stk. 3. Skoler, se»undervisningslokaler«. Skorstene afstand til brændbart materiale stk. 10, og beklædning og lign stk. 9 og stk. 7. brandvæg, forhold til stk. 9. dimensionering af små skorstene stk dimensionering af store skorstene stk. 2. eftersyn foringer stk. 6 og 7. gnistfangere stk. 6. lysningsareal stk over lovligt bygningsprofil stk. l. renselem rensning røgrør og røgkanaler, se disse. skorstenspibe stk. l, stk. 3, stk. 3 og sodfangere stk. 6. stigetrin l stk. 3. udførelse af små, murede skorstene udførelse af stålskorstene udførelse af store skorstene udhuse, skorsten i stk. 4 d. Skovbrug avls- og driftsbygninger Skure, se»udhuse«

237 Stikordsregister Skydevindue l Svamp 235 Skydevindue brandredningsåbning stk. 5. Slangevinder 6.2. stk. 3. Sluser beboelsesbygninger stk. 3 og 5. bruttoetageareal stk. 3 b og 6 b. døre indretning stk. 6. Sodfangere stk. 6. Sokler fremspring 3.3. stk. l e. Sollys beboelseslejlighed stk. 2. Sommerhusbebyggelse garager, udhuse og lign stk. 5. Spildevandsanlæg, se»afløb«. Spiserum i erhvervsbygninger Sprinkleranlæg 6.2. stk. 5. Spulehane skarnboxrum stk. 4 c. skarnkasserum stk. 2 b. Stalde Sti afstand i forhold til sti højde i forhold til sti Stitunneler undtagelse 13.l. Stigetrin skorstene stk. 3. Stigrør i trapperum stk. 4. udførelse Strafansvar Stråtag avls- og driftsbygninger stk. 6. brandmæssige bygningsafstande 6.3. stk. 6. enfamiliehuse stk. 8. renselemme stk. 9. skorstenes afstand stk. 3 og stk. 14. sommerhus stk. l h. tagetager i enfamiliehuse stk. 8. Støjniveau beboelse hoteller og plejeinstitutioner m.v undervisningsbygninger Stålkonstruktioner dimensionering Stålskorsten Svamp, se»fugtisolering«.

238 Stikordsregister Svømmebassiner l Temperaturstabil mineraluld 236 Svømmebassiner afstand til naboskel stk. 2. undtagelse Sygehjem brandforhold lydforhold 9.3. Søjler fremspring 3.3. stk. l f. Sålbænke fremspring 3.3. stk. l b. Tagantenner, se»antenner«. Tagdækning Tage brandforhold stråtag, s~ dette. tagrender og tagnedløb 7.7. stk. 2. varmeisolering kap. 8. ventilation Tagelementer med kort kollapstid 6.2. stk. 2 og stk. 3. Tagetage bruttoetageareal stk. l. rumhøjde stk. 8. sommerhusbebyggelse stk. l g. Tagfald 7.7. stk. 2. Tagkviste afstand til skel stk. 3. over lovligt bygningsprofil stk. l. Tagrum adgang 7.7. stk. 4. Tagterrasse afstand til naboskel stk. 2 og 3. Tagudhæng afstand til naboskel stk. 2. fremspring 3.3. stk. l a. over lovligt bygningsprofil stk. 4. Tagvand, tagrender og -nedløb 7.7. stk. 2. fremspring 3.3. stk. l a. nabogrund stk. 4 f og 7.7. stk. 2. overfladevand 7.2. stk. l. Tanke afstand til naboskel stk. 2. olietanke stk. 6. undtagelse stk. l b. og 2. Teatre, se»forsamlingslokaler«tekøkken, se»kogeniche«og»køkkener«. Telefonkabler Telefonskabe undtagelse stk. l. Temperaturstabil mineraluld 6.2. stk. 2 og stk. 2.

239 Stikordsregister Terrasse l Udhængstage 237 Terrasse afstand til naboskel stk. 2. bruttoetageareal stk. 4 c. Terrændæk trinlydniveau varmeisolering kap. 8. Tilkørselsareal, se»adgangsforhold«tofamiliehuse rumhøjde trappebredde brandforhold 6.9. Toiletter, se»wc-rum«trafikstøj stk. l og stk. l. Transformerstationer undtagelse Trapper og beboelseslejligheder belægninger stk. 5. flugtveje fremspring 3.3. stk. l g. fælles adgangsveje ganglinie Trapperum, se også»adgangsforhold«og»flugtveje«. bruttoetageareal stk. 2 og 3 b. efterklangstid forrum, se dette. over lovligt bygningsprofil stk. 2. sluser, se dette. ventilation Trinlydniveau beboelsesbygninger hoteller og plejeinstitutioner m.v undervisningsbygninger Trækning skorstene stk. 8. ventilationskanaler stk. 7. Trækonstruktioner Tørrerum tøjtørringsmulighed stk. 5. Tørringsanlæg stk. 2. Ubebygget areal 2.1. Udhuse afstand til bygninger og afstand til naboskel stk. 4 og 5 samt bruttoetageareal stk. 3 d. konstruktion stk. 6. tagrende 7.7. stk. 2. Udhængstage fremspring 3.3. stk. l j.

240 Stikordsregister Udluftning l Ventilation 238 Udluftning af fyrrum stk. 5, stk. 6. og stk. 8. Udskiftning lagertanke stk. l b. oliebrændere stk. l c. små ildsteder stk. l a. Udstillingsskabe fremspring 3.3. stk. l m. Udstyr på friarealer stk. 3. Udsugning, se»ventilation«udvidelses/inie, se»vejudvidelseslinie«undervisningslokaler brandforhold lydforhold 9.4. modulprojektering 5.1. Vandinstallation stk. 11. ledningers afstand til naboskel stk. 2. sommerhusbebyggelse stk. l m. Varmeanlæg el-opvarmning forhold til brændbart materiale stk. 8 og stk. l. rørledninger stk. 8 og 9. Varmeisolering kap. 8. Varmolieanlæg stk. 4. Vaskeplads i erhvervsbygninger Vaskerum vaskemulighed stk. 5. ventilation Wc-rum adgang stk. 5 og 6 samt etageadskillelse 7.8. gulvareal stk. 8. gulvbelægning 7.8. stk. 3 og 4. højde stk. 5 og stk. 9. håndvask stk. l og stk. 10. ventilation stk. 2. vægge 7.8. Vejbroer undtagelse Vejtunneler undtagelse Vejudvidelseslinie stk. 3 b, og 3.3. Vendeplads stk. 4. Ventilation kap. 11. garageanlæg højde over lovligt bygningsprofil stk. l og 2. kryberum 7.4. lydforhold ved installationer , og sommerhusbebyggelse 13. IO. stk. l j. tage og tagrum 7.7. stk. 3.

241 Stikordsregister Ventiler l Værn 239 ventilationsrum, bruttoetageareal stk. 4 b. åbninger i brandvægge stk. l a. Ventiler frisklufttilførsel udsugning stk. 6. Verandaer afstand til naboskel stk. 2. Vindskeders afstand til naboskel stk. 2 og 6.3. stk. 7. Vindue afstand til naboskel stk. 3. afstand til ventilationsanlæg stk. 7 og stk. 4. brandvægge fremspring af vinduesindfatninger og sålbænke 3.3. stk. l b. fremspring mod vej, byggelinier og lign stk. 3. ovenlys, se dette. pudsning stk. 15. redningsåbning , og trappevinduer stk. 7. varmeisolering kap. 8. vindueskarmlysningsareal i beboelsesrum stk. 2. Vinterbyggeforanstaltninger stk. 6 og 7. Vinterhaver afstand til naboskel stk. 2. Vuggestuer, se»daginstitutioner«v æg beklædninger, se»beklædninger«væksthuse byggesagsbehandling dimensionering stk. 3. højder og afstande Værn ved trapper m.v og stk. 6.

242

243 Publikationer fra boligministeriet, boligstyrelsen og byggestyrelsen Pris og tid 1979 Byggestyrelsen, marts 1979, AS 5, 34 s 17 Redegørelse for bygningers varmeforbrug Boligministeriet, marts 1979, AS 5, 371 s 18 Bygge- og boligpolitisk oversigt Boligministeriet, september 1979, AS 5, 111 s 19 General Conditions for Consulting Services Danish National Building Agency, 1979, A 5, 34 pages 20 Arkitekters og ingeniørers ydelser og honore ring ved bygge- og anlægsarbejder Boligministeriet 1979, AS 5, 271 s Energiforbrug i udlejningsejendomme Boligministeriet, januar 1980, AS 5, 34 s 22 Andelsboliger, finansiering af nybyggeri Redegørelse, februar 1980, AS 5, 135 s 23 Håndbog for medarbejder i boligministeriet Boligministeriet, februar 1980, AS 5, 59 s 24 Behovet for boligforbedring og byfornyelse Boligministeriet, marts 1980, AS 5, 46 s 25 Boligforbedring og byfornyelse Lovudkast og kommentarer Boligministeriet, marts 1980, AS 5, 530 s 26 Indeksfinansiering af boligbyggeri Boligministeriet, maj 1980, AS 5, 100 s 27 Varmesyn, 6 etageejendomme Byggestyrelsen, juni 1980, AS 5, 40 s 28 Varmesyn, 21 parcelhuse Byggestyrelsen, juni 1980, AS 5, 68 s 29 Andelsboliger, overdragelsesregler m.v. Redegørelse, juli 1980, AS 5, 236 s 30 Teknisk rådgivning og bistand 1980 Byggestyrelsen, juli 1980, AS 5, 40 s 31 Tilsynet med realkreditinstitutter Boligministeriet, september 1980, AS 5, 56 s 32 Bygge- og boligpolitisk oversigt Boligministeriet, oktober 1980, AS 5, 112 s 33 SBI i 80erne Byggestyrelsen, oktober 1980, AS 5, 102 s 34 Almennyttige boligselskabers regnskaber Boligministeriet, november 1980, AS 5, 56 s 35 Registreringsordning for varmekonsulenter Byggestyrelsen, oktober 1980, AS 5, 28 s 37 Styringsgruppen for bygningsog boligregistrering Beretning for Boligministeriet, marts 1981, AS 5, 80s 38 Alternativ boligfinansiering Nogle modeller Boligministeriet, august 1981, AS 5, 320 s 39 Erhvervsvirksomheder i saneringsog byfornyelsesområder Boligministeriet, september 1981, AS 5, 42 s 40 Byrdefordeling mellem stat og kommune i byfornyelsen Boligministeriet, september 1981, AS 5, 48 s 41 Støtte til ejerboliger ved byfornyelse Nogle modeller Boligministeriet, september 1981, AS 5, 124 s 42 Alternativ boligfinansiering, Høringssvar Boligministeriet, december 1981, AS 5, 136 s 43 Vejledning om vinterbyggeri Byggestyrelsen, december 1981, AS 5, 32 s 44 Bygge- og boligpolitisk oversigt Boligministeriet, december 1981, AS 5, 89 s 45 SBI i BOerne- organisation og arbejdsform Byggestyrelsen, december 1981, AS 5, 83 s Energibesparelser i offentlige bygninger Planlægning Byggestyrelsen, januar 1982, AS 5, 69 s 47 Almennyttige boligselskabers regnskaber 1979 Boligministeriet, februar 1982, AS 5, 56 s 48 Informationsvejledning Boligministeriet, februar 1982, AS 5, 48 s 49 Trends in lndustrialized Building in Denmark Ministry of Housing, 1982, AS 5, 159 s 50 Tendencias en la Construcci6n Industrializada en Dinamarca Ministeriodela Vivienda de Dinamarca, 1982, AS 5, 170 s 51 Pris og tid 1982 Byggestyrelsen, august 1982, AS 5, 42 s 52 Bygge- og boligpolitisk oversigt Boligministeriet, oktober 1982, AS 5, 124 s 53 Energibesparelser i offentlige bygninger Gennemførelse Byggestyrelsen, oktober 1982, AS 5, 102 s 54 Bygningsreglement 1982 Byggestyrelsen, december 1982, A 5, 239 s The Danish Ministry of Housing Boligministeriet, februar 1981, A 5, 8 s

244 KC-82 SPECIAL-TRYKKERIET VIBORG A-S BO ISBN ISSN !

245 Tillæg 7 til Bygningsreglement 1982 I bygningsreglement 1982 foretages følgende ændringer: Kapitel , stk punktum ophæves. Kapitel , stk. 10, jf. tillæg 4 Bestemmelsens ikrafttræden er udskudt indtil videre. Kapitel , stk. 2 Som nyt litra d indsættes:»d. radio- og blokhytter samt relæhuse indeholdende el-teknisk udstyr til sikrings- og kommunikationssystemer til brug for offentlig trafik.«bilag 4 Efter afsnittet»brandmæssigt egnede tagdækninger«indsættes som nyt afsnit:»ikke let antændelige tagelementer med kort kollapstid Tagelementer (lyspaneler eller ovenlyskupler) af uarmeret PVC (polyvinylchlorid) med en fladevægt på højst 10 kg/m 2 Tagelementer (lyspaneler eller ovenlyskupler) af uarmeret PC (polycarbonat) med en fladevægt på højst 6 kg/m 2. Tagelementer (ovenlys) af almindeligt, plant uarmeret glas med en fladevægt på højst 20 kg/m 2 Når de nævnte eksempler anvendes som brandventilationsåbninger jf. kap , stk. 3, litra a, må ingen enkelt åbning være mindre end l m 2, og ingen side må være mindre end 0,5 m.«

246 Tillæg 7 til Bygningsreglement 1982 Ændringerne i kap , 13.2 og Bilag 4 træder i kraft den l. juli Boligministeriet, Byggestyrelsen, den 8. maj 1987 l Yderligere eksemplarer af dette tillæg kan købes hos Statens Informationstjeneste, Bredgade 20, 1260 København K.

247 Bemærkninger til tillæg 7 Ad kap , stk. 4: Efter bestemmelserne i bygningsreglement 1982, kap , stk. 4 skal ovenlys, der ønskes klassificeret som tagelementer med kort kollapstid, godkendes i henhold til Boligministeriets prøvnings- og godkendelsesbetingelser for tagelementer med kort kollapstid, MK 6.00/003. På grundlag af erfaringerne med de hidtil udstedte godkendelser ophæves dette krav for visse typer ovenlys jf. den samtidigt gennemførte ændring af bilag 4. Efter ændringen af bilag 4 anses ovenlys (lyspaneler eller ovenlyskupler) udført af uarmeret PVC (polyvinylchlorid) eller uarmeret PC (polycarbonat) i et eller flere lag med en samlet største fladevægt som anført i den ændrede tekst, at have egenskaber som ikke let antændelige tagelementer med kort kollapstid og kan fremover anvendes som sådanne uden særlig godkendelse. Det samme gælder for ovenlys udført af almindeligt, plant glas i et eller flere lag med en samlet største fladevægt som anført i den ændrede tekst, og hvor glasset ikke er armeret, lamineret eller hærdet. Ad kap. 12.2, stk. 10 Ved tillæg 4 til bygningsreglement 1982 blev indført en bestemmelse om, at varmeanlæg enten skal dimensioneres ud fra en maksimal fremløbstemperatur på 60 C ved -12 C ude, eller anlægget skal være forberedt, så den samme virkning kan opnås uden væsentlige indgreb i huset og installationer. Bestemmelsens ikrafttræden, der var fastsat til l. januar 1987, udskydes herved indtil videre. Ad kap. 13.2, stk. 2 litra d Ved ændringen udvides undtagelsen fra byggelov og bygningsreglement af transformerstationer og andre mindre bygninger (under 30 m 2 og 3 m's højde) for offentlige trafikanlæg til også at omfatte radio- og blokhytter samt relæhuse tillignende formål til brug for offentlig trafik.

248 Bemærkninger til tillæg 7 Formålet med ændringen er primært at undtage standardiserede radioog blokhytter samt relæhuse indeholdende el-teknisk udstyr til sikringsog kommunikationssystemer, der opføres af DSB på statsbanernes arealer til brug for den offentlige togtrafik. De nævnte bygningers formål svarer til de hidtil undtagne mindre bygninger. Ad bilag 4 Der henvises til bemærkningerne til 6.7.4, stk kontor, j.nr

249 Tillæg 8 til Bygningsreglement 1982 I bygningsreglement 1982 foretages følgende ændringer: Kapitel1 1.1, stk. 2 l. punktum affattes således:»reglementet finder anvendelse på de i byggelovens 2 omhandlede byggearbejder mv., herunder miner og lignende anlæg, hvortil offentligheden har adgang, med mindre andet er bestemt i kapitel 13.«1.2, stk. 2 Som nyt litra e indsættes:»ved ansøgning om tilladelse til at give offentligheden adgang til en mine og lignende anlæg skal ansøgningen indeholde eller vedlægges en sagkyndig erklæring vedrørende undergrundens styrke- og stabilitetsforhold.«1.7 Som nyt stk. 3 og 4 indsættes:»stk. 3. Vedrører en ansøgning tilladelse til nedrivning af en ejendom, der ifølge en beslutning i medfør af saneringsloven eller byfornyelsesloven skal nedrives, skal kommunalbestyrelsen meddele nedrivningstilladelse inden 4 uger.stk. 4. En nedrivningstilladelse bortfalder, hvis nedrivningen ikke er gennemført inden 2 år fra tilladelsens dato.«stk. 3 bliver herefter stk. 5. Ændringerne træder i kraft straks. Boligministeriet, Byggestyrelsen, den 2. marts 1989 Yderligere eksemplarer af dette tillæg kan købes hos Statens Informationstjeneste, Bredgade 20, 1260 København K.

250 Bemærkninger til tillæg 8 Ad 1.1., stk. 2, l. punktum og 1.2., stk. 2, litra e Sammenstyrtningsulykken i Thingbæk Kalkmine i sommeren 1988 har givet anledning til, at der fastsættes regler til sikring af offentlighedens adgang til sådanne miner og lignende anlæg. Bestemmelserne fastsætter, at miner og lignende anlæg, hvortil offentligheden har adgang, fx som forsamlingslokaler eller lignende kræver bygge- og ibrugtagningstilladelse, inden de kan åbnes for offentligheden. Byggetilladelsen skal baseres på sagkyndig erklæring fx fra Danmarks Geologiske Undersøgelse eller lignende sagkyndige institutioner for så vidt angår undergrundsforholdenes styrke og stabilitet. Erklæringen skal vedlægges eller være indeholdt i ansøgningen om byggetilladelse. Udgifterne hertil betales af ansøgeren. Herudover sker byggesagsbehandlingen på sædvanlig måde, idet det skal påses, at øvrige relevante bygningsreglementskrav, fx til konstruktive forhold, adgangsforhold, flugtvejsforhold i relation til brand mv. iagttages. Dispensation kan efter byggelovens 22 meddeles, hvis det skønnes foreneligt med de hensyn, som ligger til grund for de pågældende bestemmelser. Opmærksomheden henledes på, at forsamlingslokaler til mere end 150 personer tillige er omfattet af»driftsmæssige forskrifter for Forsamlingslokaler«fra Statens Brandinspektion, l. februar Det bemærkes, at miner, der er underlagt en eller anden form for erhvervsmæssig udnyttelse, fortsat skal behandles i henhold til arbejdsmiljølovgivningen, ligesom erhvervsmæssige boringer i undergrunden heller ikke er omfattet af byggelovgivningen. De nye bestemmelser i bygningsreglementet omfatter også miner og lignende anlæg, der allerede måtte være åbne for offentligheden, og det påhviler således kommunalbestyrelsen som bygningsmyndighed efter, de nye bestemmelser at drage omsorg for, at byggesagsbehandling finder sted i overensstemmelse med de fastlagte regler.

251 Bemærkninger til tillæg 8 Ad 1.7., stk. 3 Bestemmelsen er indføjet på baggrund af betænkning nr om BZsikring af bygninger afgivet september 1988 af en arbejdsgruppe nedsat af Justitsministeriet. På baggrund af nogle konkrete sager har arbejdsgruppen fundet det nødvendigt, at der fastsættes pligt for en kommunalbestyrelse til med en vis hurtighed at træffe afgørelse om nedrivning af ejendomme, der ifølge en beslutning i medfør af saneringsloven eller byfornyelsesloven skal nedrives. Efter den nye bestemmelse skal dette ske inden 4 uger. Betænkningen peger på, at det efter almindelige regler om god forvaltningsskik påhviler de myndigheder, der udsteder nedrivningspåbud til en borger efter saneringsloven eller byfornyelsesloven, forinden at undersøge, om dette påbud overhovedet lovligt kan efterkommes, eller om der forinden skal opnås tilladelse fra andre myndigheder eller udarbejdes lokalplan. Dette kan fx være tilfældet, såfremt nedrivningen udløser lokalplanpligt efter kommuneplanlovens 16, stk. 3, eller såfremt der efter bygningsfredningslovens 11 skal indhentes tilladelse fra Planstyrelsen til nedrivning af en fredet bygning. Om nedrivningstilladelse henvises i øvrigt til Byggestyrelsens vejledning til bygningsreglement 1982, side 17. Ad 1.7., stk.4 Bestemmelsen gør en nedrivningstilladelse tidsbegrænset i 2 år, således at en meddelt nedrivningstilladelse bortfalder, hvis nedrivningen ikke er gennemført og tilendebragt inden 2 år efter, at tilladelsen er meddelt. Bestemmelsen skal sikre, at kommunen som bygningsmyndighed på ny kan vurdere de sikkerhedsmæssige aspekter ved en nedrivning i de tilfælde, hvor der er forløbet mere end 2 år, uden at tilladelsen er udnyttet. Forholdene i det pågældende område kan være ændret på en

252 Bemærkninger til tillæg 8 sådan måde, at der er behov for en fornyet vurdering af de ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn ved nedrivningen. Se i øvrigt om nedrivningstilladelse i Byggestyrelsens vejledning til bygningsreglement 1982, side kontor j. nr

253 Tillæg 9 til bygningsreglement 1982 I bygningsreglement 1982 foretages følgende ændringer: Kapitel l 1.9, stk. l Der indsættes efter»tilladelser«:»og anmeldelser«. 1.9, stk. 9 Som nyt 3. punktum indsættes:»ved anmeldelse forfalder gebyret til betaling ved indsendelse af anmeldelsen«. Kapitel 4 Overskriften til 4.2 ændres til:»adgangsforhold«4.2.1, stk. 4 affattes således:»fra indgangsdør (hoveddør) skal der i niveau med et vandret areal umiddelbart uden for bygningen, jf , stk. 3 være niveaufri adgang til enheder i stueetagen og til eventuelle elevatorer. Såfremt niveauforskelle ikke kan undgås, skal højdeforskelle udlignes med rampe, jf , stk. 4«Kapitel 6 6.2, stk. 3 affattes således:»en vandfyldt slangevinde er en slangevinde, der er udført i overensstemmelse med de tekniske specifikationer i Dansk Brandværns-Komites brandtekniske vejledning nr. 15. Hvor forholdene tillader det, kan der anvendes slangevinder udført i en konstruktion, der ikke er fastmonteret på væg.«

254 Tillæg 9 til bygningsreglement 1982 Kapitel , stk. l Som nyt litra d indsættes:»d. sireneenheder til varslingsanlæg, som udføres af eller godkendes af Civilforsvarsstyrelsen. «13.9 Overskriften til 13.9 ændres til:»avls- og driftsbygninger samt vindmøller«i l. afsnit tilføjes efter»avls- og driftsbygninger«:»samt vindmøller« Tilføjelse af nyt stk. 5»Stk. 5. For vindmøller kan kravet i stk. l anses for opfyldt, når vindmøllen opføres i overensstemmelse med den typegodkendelse, der er meddelt i henhold til Energiministeriets bekendtgørelse om godkendelse og certificering af vindmøller.«13.9.5, stk. l, l. punktum affattes således:»de nedenfor angivne lempelser gælder for ejendomme, som er beliggende i landzone, jf. lov om by- og landzoner med undtagelse af vindmøller, hvor lempelserne også gælder for ejendomme, som er beliggende i byzone.«13.9.5, stk. 4 Tilføjelse af nyt litra e:»e. for vindmøller skal vedlægges den meddelte typegodkendelse.«

255 Tillæg 9 til bygningsreglement , stk. 8 affattes således:»for kommunalbestyrelsens behandling af anmeldelser vedrørende jordbrugserhvervenes avls- og driftsbygninger samt væksthuse ved gartnerier betales ikke gebyr efter l. 9. «Bestemmelserne i dette tillæg træder i kraft straks. Boligministeriet, Bygge- og Boligstyrelsen, den 26. juni 1990 Yderligere eksemplarer af dette tillæg kan købes hos Statens Informationstjeneste, Postboks 1103, 1009 København K.

256 Bemærkninger til tillæg 9 Ad 1.9, stk. l og stk. 9 Ændringerne muliggør, at der kan opkræves gebyr også for anmeldelsespligtige byggerier. Der henvises til ændringerne af 13.9 for så vidt angår vindmøller. Opmærksomheden henledes på, at gebyret forfalder til betaling ved indsendelse af anmeldelsen, og at forfaldstidspunktet ikke er afhængig af, om anmeldelsen af det pågældende projekt kan gennemføres. Ad 4.2 og 4.2.1, stk. 4 Bygge- og Boligstyrelsen er blevet bekendt med, at den gældende bestemmelse om niveaufri adgang til bygningers stueetage er blevet opfattet og fortolket på forskellige måder. l Ændringerne præciserer derfor dels, at bestemmelsen om niveaufri adgang også gælder for den direkte adgang til boligenheder og andre enheder beliggende i bygningens stueetage og dels, at adgangen skal kunne ske i samme plan som adgangsarealet uden for bygningen, og at der ikke må være trin mellem niveauet (terrænet) uden for bygningen og enhederne i stueetagen samt eventuelle elevatorer. Såfremt der er niveauforskelle kan disse udlignes ved at der udføres rampe. Bestemmelsen tillader således ramper i stedet for vandret plan, men alene når dette er nødvendigt på grund af niveauforskelle i terrænet. Ramper skal udføres efter bestemmelserne i reglementets kapitel Opmærksomheden henledes på, at bestemmelsen om niveaufri adgang til bygningers stueetage er gældende for enheder omfattet af reglementet. Ad 6.2, stk. 3 Efter bestemmelserne i bygningsreglement 1982, kapitel 6.2, stk. 3 skal vandfyldte slangevinder udføres i overensstemmelse med Dansk Brandværnskomites Brandtekniske vejledning nr. 15, vandfyldte slangevinder. I vejledningen beskrives de tekniske krav til udførelse af slangevinder, der er fa~tmonteret på væg.

257 Bemærkninger til tillæg 9 Byggebestemmelser udtrykkes i videst muligt omfang som funktionsog ydeevnekrav for ikke at lægge hindringer i vejen for en produktionsudvikling. Ud fra dette hensyn ændres bestemmelserne i stk. 3, så der nu tillades anvendt slangevinder i en konstruktion, hvor slangevinden ikke behøver at være fastmonteret på væg, når sikkerhedsmæssige hensyn i øvrigt tillader det ud fra en konkret vurdering af slangevindens egnethed i forhold til brugeren samt lokalets/lokalernes anvendelse og indretning. Det er en betingelse, at slangevinden i øvrigt opfylder de tekniske krav til materialer og komponenter samt ydeevne, som fremgår af Dansk Brandværnskomites Brandtekniske vejledning nr. 15. Ad 13.1, stk. l, litra d Den nye bestemmelse tillader, at sireneenheder til varslingsanlæg, der er udført efter godkendelse fra Civilforsvarsstyrelsen, kan opføres, tages i brug og nedrives uden tilladelse efter byggelov og bygningsreglement. Civilforsvarsstyrelsen har opnået politisk tilslutning til, at der etableres et nyt landsdækkende varslingssystem, og at projektets første fase gennemføres i løbet af de næste 4 år. Dette indebærer, at der i denne periode skal opsættes elektroniske sireneenheder i et landsdækkende system. Civilforsvarsstyrelsen har oplyst, at sireneenhederne vil blive opsat, så de befinder sig ca. 15 m over niveau- eller højere- hvorved den bedste lydudbredelse kan opnås. Civilforsvarsstyrelsen har skønnet, at ca. 45 pct. af sirenerne kan opsættes på eksisterende flade tagkonstruktioner, ca. 15 pct. af sirenerne kan opsættes på eksisterende skrå tagkonstruktioner, mens de resterende ca. 40 pct. af sirenerne skal opsættes på særlige master. Civilforsvarsstyrelsen har videre angivet følgende vægt- og højdegrænser for største og mindste sireneenhed:

258 Bemærkninger til tillæg 9 Mindste sireneenhed Største sireneenhed Højde 0,88 m 3,04 m Vægt 74 kg 239 kg Diameter 0,84 m 0,84 m Vindflade 0,47 kv.m. 2,05 kv.m. Til højden skal for alle enheder lægges en opsætningsenhed, der vil være ca. l,5 m høj. Da de elektroniske sireneenheder udføres i standardiseret konstruktion, godkendt af Civilforsvarsstyrelsen, er det ikke fundet nødvendigt, at der for de omhandlede sireneenheder sker individuel byggesagsbehandling i samtlige landets kommuner sotn bygningsmyndighed. Det bemærkes, at de nævnte sireneenheder ved bekendtgørelse ligeledes undtages fra kommuneplanlovens højdebestemmelse i 43, stk. l. Ad 13.9, , stk. 5, , stk. l og stk. 8 En arbejdsgruppe om myndighedsbehandling af vindmøller, nedsat af Energiministeren har i rapport af marts 1989 foreslået, at byggesagsbehandlingen for vindmøller bliver omfattet af anmeldelsessystemet. Vindmøller medtages derfor i kapitel 13.9, således at vindmøller omfattes af de regler, der gælder for jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger. Det bemærkes dog, at vindmøller beliggende i byzone også er omfattet af anmeldelsesordningen, jf. ændringen af , stk. l, l. punktum. Opmærksomheden henledes endvidere på, at kravene til udførelse og dimensionering af bygningskonstruktioner normalt kan anses for opfyldt, når vindmøllen opføres i overensstemmelse med den for møllen givne typegodkendelse. I medfør af , stk. 6 har kommunalbestyrelsen pligt til indenfor 2 ugers fristen at undersøge, om det anmeldte byggearbejde er i strid med den anden lovgivning, der er nævnt i , stk. 6.

259 Bemærkninger til tillæg 9 Kommunernes gennemgang af anden lovgivning må ske inden 2 ugers fristens udløb, og såfremt projektet findes stridende mod anden lovgivning, må kommunen inden 2 ugers fristens udløb gøre indsigelse imod, at byggeriet startes. Såfremt byggeriet alligevel påbegyndes, kan kommunen meddele påbud om standsning af byggearbejdet. For kommunalbestyrelsens behandling af anmeldelser vedrørende vindmøller kan opkræves gebyr efter l kontor j.nr

260 l l

261 Tillæg 1-6 til Bygningsreglement 1982 Byggestyrelsen.

262 Yderligere eksemplarer af tillæg 1-6 kan købes hos Statens Informationstjeneste, Bredgade 20, Postboks 1103, 1009 København K.

263 Tillæg 1 Bygningsreglement 1982 I bygningsreglement 1982 foretages følgende ændringer: Kapitei S Tilføjelse af nyt stykke 4~ 5, 6 og 7:»Stk. 4. Varmeisoleringsmaterialer, der fremstilles ved opskumning af urea og formaldehyd, må ved prøvning i klimakammer højst afgive så meget formaldehyd, at ligevægtskoncentrationen i bygningen uden påvirkning fra andre formaldehydafspaltende materialer ikke overstiger 0,15 mglm 3 luft. Stk. 5. De materialer, som er nævnt i stk. 4, må kun anvendes til isolering af ydervægskonstruktioner. Stk. 6. Varmeisoleringsmaterialer, der fremstilles ved opskumning af urea og formaldehyd, skal vrere omfattet af en af boligministeriet godkendt kontrolordning, som skal sikre, at den i stk. 4 angivne grænseværdi overholdes. Stk. 7. Bestemmelserne i , stk. 4, 5 og 6 træder i kraft den l. juli 1983.«Boligministeriet, byggestyrelsen, den 2. maj 1983.

264 Bemærkninger til tillæg l Byggestyrelsen har fundet det nødvendigt at indføre bestemmelser i bygningsreglementet, som skal sikre, at varmeisoleringsmaterialer, der fremstilles ved opskumning af ure a og formaldehyd, anvendes på en i sundhedsmæssig henseende forsvarlig måde. Bestemmelserne omfatter kun varmeisoleringsmaterialer, der er fremstillet ved opskumning af urea og formaldehyd, og således ikke materialer bestående af f.eks. polyurethancelleplast. Varmeisoleringsmaterialer, der er omfattet af bestemmelserne~ må alene anvendes til isolering af ydervægskonstruktioner og kun, såfremt de er omfattet af en af byggestyrelsen godkendt kontrolordning. De prøvningsmetoder, prøvningsbetingelser og bedømmelseskriterier, der finder anvendelse ved vurderingen af, om kravet i stk. 4 er overholdt, vil blive beskrevet i kontrolordningens ko n t ro l regler. Byggestyrelsen vil give kommunalbestyrelserne en nærmere orientering om kontrolordningen, når den endelig godkendelse af ordningen foreligger. De nye bestemmelser må betragtes som foreløbige bestemmelser, der vil kunne ændres, når yderligere erfaring og viden foreligger. 3. kontor~ j.nr

265 Tillæg 2 Bygningsreglement 1982 I bygningsreglement 1982 foretages følgende ændringer: Kapite , stk. 3 ændret affattelse: Centralvarmekedler, der forsynes med oliebrændere eller gasblæseluftbrændere, og hvis indfyrede effekt er mellem kw, skal være godkendt af boligministeriet. Det samme gælder oliebrændere, der anvendes i forbindelse med disse kedler. Bestemmelsen gælder også ved udskiftninger i bestående bebyggelse. Stk bliver herefter stk Ændringen træder i kraft den 15. december Boligministeriet, byggestyrelsen, den 27. september 1984.

266 Bemærkninger til tillæg 2 Ifølge EF-direktiv 78/170 EØF, som ændret den 10. december 1982 (82/885/EØF) om ydelsen i varmeproducerende anlæg, der anvendes til rumopvarmning og produktion af varmt vand i nye eller allerede eksisterende ikke-industrielle bygninger mv., er Danmark forpligtet til at etablere en kontrolordning med varmeproducerende anlæg enten på fabrikationsstadiet eller ved installationen. For kedler og oliebrændere med en indfyret effekt under 60 kw er der allerede etableret en godkendelsesordning i medfør af BR-82, kap , stk. 3 og 4. For kedler med en indfyret effekt over 120 kw ændres bekendtgørelse nr. 479 af 19. november 1980 om kontrolmåling, justering og rensning af større oliefyringsanlæg mv., således at den eksisterende varmekonsulentordning udvides til at omfatte en kontrol af anlæggets energiøkonomi på installationsstadiet. For kedler med en indfyret effekt mellem kw har byggestyrelsen fundet, at direktivet mest hensigtsmæssigt kan opfyldes ved en udvidelse af den eksisterende godkendelsesordning. Da direktivet kræver, at ydelsen i det varmeproducerende anlæg sikres ved en kontrol, har direktivet nødvendiggjort, at godkendelsesordningen for oliebrændere med en indfyret effekt mellem k W genindføres. 3. Kontor, j.nr

267 Tillæg 3 Bygningsreglement 1982 I bygningsreglement 1982 foretages følgende ændringer: Kapitel l 1.1, stk. 3 udgår. 1.11, stk. 3. Som nyt 2. punktum indsættes:»er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fælles.;. skab, jf. 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar. Kapitel , stk. 8., l. punktum affattes således:»en beboelseslejlighed, der indrettes i et kollegium eller i et ungdomsboligbyggeri, der opføres med støtte i henhold tillov om boligbyggeri, skal indeholde mindst et beboelsesrum med et gulvareal på mindst 12 m 2 (15 m 2, når der indrettes kogeniche i rummet).<< Kapitel Tilføjelse af nyt stykke 5:»Stk. 5. Brandbeskyttende maling til træ og træbaserede plader skal være godkendt af boligministeriet og må kun anvendes efter kommunalbestyrelsens tilladelse i hvert enkelt tilfælde.«kapitel lo 10.1, stk. l. I l. punktum udgår»og skorstene«. Kapitel li , stk. 4 I første linie udgår ordene»og køling«.

268 Tillæg 3 Bygningsreglement 1982 Som nyt stk. 5 indføjes:»anlæg for køling af indblæsningsluft må kun installeres efter kommunalbestyrelsens tilladelse i hvert enkelt tilfælde, såfremt andre foranstaltninger, herunder solafskærmning, fjernelse af varmeudvikling_ fra maskiner, belysning mv. ikke er tilstrækkelige til opretholdelse af tilfredsstillende forhold.«kapitel , stk. 11, 2. punktum affattes således:»vandinstallationer skal isoleres mod varmetab og kondens i overensstemmelse med DS 452 Dansk Ingeniørforenings norm for termisk isolering af tekniske installationer.«12.2, stk. 2, l. punktum affattes således:»rørledninger, ventiler og beholdere, der indeholder varmt vand eller damp, skal isoleres i overensstemmelse med DS 452 Dansk Ingeniørforenings norm for termisk isolering af tekniske installationer.«bestemmelserne med undtagelse af , stk. 5, træder i kraft straks , stk. 5, træder i kraft den l. oktober Boligministeriet, byggestyrelsen, den 28. februar 1985

269 Bemærkninger til tillæg 3 Ad 1.1, stk. 3. Ændringen er nødvendiggjort af den ved lov nr. 193 af 9. maj 1984 gennemførte ændring af byggeloven, hvorved lovens tilsvarende bestemmelse i 31 er ophævet. Ad 1.11, stk. 3 Ændringen er nødvendiggjort af den ved lov nr. 193 af 9. maj 1984 gennemførte ændring af byggeloven, hvorved en tilsvarende bestemmelse er indføjet i lovens 30, stk. 5. Ad 4.3.2, stk. 8, l. punktum I boligstyreisens cirkulære af 11. juni 1982 om offentlig støtte til ungdomsboliger, finansieret med indekslån, er det i punkt 25 angivet, at ungdomsboligernes nettoareal mindst skal være 12 m 2, og at de eventuelt kan indrettes som egentlige lejligheder med kogenicher i overensstemmelse med bygningsreglement-1977, kap , stk. 7, nu bygningsreglement-1982, kap , stk. 8. Det anføres endvidere, at såfremt kogenichen placeres i værelset, skal dette være mindst 15 m 2. Placeres kogenichen i forrum, skal værelsesarealet være mindst 12m 2. Den almindelige bestemmelse i bygningsreglement-1982, kap , stk. 7, er, at en beboelseslejlighed skal indeholde mindst l beboelsesrum med et gulvareal på mindst 18 m 2. Denne bestemmelse er suppleret med en særbestemmelse, der gælder for kollegier. I særbestemmelsen tillades et gulvareal på mindst 12 m 2 (15 m 2, når der indrettes kogeniche i rummet). Byggestyrelsen er blevet opmærksom på, at der har været nogen tvivl om, hvorvidt ungdomsboliger kan sidestilles med kollegieboliger i forbindelse med anvendelse af bestemmelsen i bygningsreglement-1982, kap , stk. 8. For at afklare disse tvivlsspørgsmål, har man ændret bestemmelsen, således at det nu fremgår, at den også kan anvendes på ungdomsboliger, der opføres med støtte i henhold til lov om boligbyggeri. Ad Siden midten af 70-erne er der udstedt MK-godkendelser (godkende!-

270 Bemærkninger til tillæg 3 ser af materialer og konstruktioner), hvorefter træbaserede klasse 2 beklædninger i pladeform, som på fabrik er behandlet med en gokendt brandbeskyttende maling, kan anvendes som indvendig væg- og loftsbeklædning på steder, hvor overflader ifølge bygningsreglementet skal udføres mindst som klasse l beklædning. Disse godkendelser hviler på den forudsætning, at påføringen af den brandbeskyttende maling foregår på fabrik, og de indeholder krav om såvel mærkning af de behandlede plader som om løbende kontrol med deres brandtekniske egenskaber og med mærkningen. I tilknytning til MK-godkendelserne er der udsendt skrivelser fra boligministeriet til bygningsmyndighederne, hvori det meddeles, at man ikke vil have noget at indvende mod, at kommunalbestyrelserne i begrænset omfang tillader, at eksisterende klasse 2 beklædninger bibeholdes på steder, hvor overflader ifølge byggelovgivningen og brandsikringsloven skal udføres mindst svarende til klasse l, når de behandles med en godkendt brandbeskyttende maling til træ. På grund af manglende fremstilling på fabrik af plader behandlet med brandbeskyttende maling har byggestyrelsen fundet det nødvendigt at ændre ordningen. De tidligere godkendelser af træbaserede klasse 2 beklædninger i pladeform, som på fabrik behandles med brandbeskyttende maling, vil derfor blive tilbagekaldt med virkning fra bestemmelsens ikrafttræden, og de tidligere skrivelser til bygningsmyndighederne om anvendelse på stedet af brandbeskyttende maling tilbagekaldes herved ligeledes med virkning fra bestemmelsens ikrafttræden. Ændringen indebærer, at brandbeskyttende maling herefter skal være godkendt af boligministeriet, og godkendelserne vil blive gjort betinget af kontrol af malingens brandtekniske egenskaber og af, at den kun må påføres i overensstemmelse med en udførelsesforskrift, som er godkendt af boligministeriet. Det vil endvidere være en betingelse for anvendelse af brandbeskyttende maling på stedet, at kommunalbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde giver tilladelse hertil.

271 Bemærkninger til tillæg 3 Ved bedømmelse af, i hvilket omfang brandbeskyttende maling til træ kan anvendes, kan byggestyrelsen give følgende vejledende retningslinjer: Efter bygningsreglement-82, kap. 6.1., stk. l, skal enhver bygning udføres og indrettes på en sådan måde og af sådanne materialer, at den under hensyn til anvendelse og beliggenhed giver tilfredsstillende tryghed mod brand for personer, der opholder sig i bygningen, herunder forsvarlige muligheder for redning af mennesker og for slukningsarbejde, samt mod brandspredning til bebyggelse og virksomheder såvel på egen som på de omkringliggende grunde. Brandbeskyttende maling til træ kan efter omstændighederne anvendes til opfyldelse af ændrede krav til overflader i eksisterende bygninger, hvor flugtvejsforholdene kan anses for ukomplicerede. Brandbeskyttende maling til træ vil endvidere i en vis udstrækning kunne accepteres i tilfælde, hvor der ved meddelelse af dispensationer stilles krav om, at eksisterende overflader skal ændres, således at de tilfredsstiller krav til klasse l beklædninger. Endelig kan malingen anvendes ved behandling af brændbare overflader på vægge og lofter (herunder undersider af trappeløb og reposer) i trapperum i bygninger, som er omfattet af bestemmelsen i 5, litra b, i byggestyrelsens bekendtgørelse nr. 184 af 6. maj 1983 om brandsikring af beboelsesbygninger opført år 1900 og senere. Ad 10.1, stk. l Byggestyrelsen er blevet opmærksom på, at der har været nogen tvivl om, hvorvidt reglementets bestemmelser om skorstene finder anvendelse, når der tilsluttes gasforbrugende ildsteder. For at fjerne denne uklarhed ændres kap , stk. l, således, at stykket kun omhandler ildsteder og ikke skorstene. Bestemmelserne i kap om skorstene gælder for alle skorstene, uanset hvilken form for brændsel de tilsluttede ildsteder fyres med.

272 Bemærkninger til tillæg 3 Ad , stk. 4 og 5 Befugtnings- og køleanlægs drift er meget energikrævende og for at modvirke unødvendigt energiforbrug i bygninger i overensstemmelse med formålene i byggeloven har byggestyrelsen anset det for nødvendigt fortsat at regulere adgangen til installation af sådanne anlæg. Byggestyrelsen er dog blevet opmærksom på, at adgangen til at installere kølningsanlæg i nogle situationer har virket for snæver, hvorfor man har fundet det rimeligt at ændre bestemmelsen, således at køleanlæg for indblæsningsluft kan installeres i videre omfang end tidligere. Den nye bestemmelse giver således mulighed for at installere anlæg for køling af indblæsningsluft efter kommunalbestyrelsens tilladelse i hvert enkelt tilfælde, såfremt andre foranstaltninger herunder solafskærmning, fjernelse af varmeudvikling fra maskiner, belysning mv. ikke er tilstrækkeligt til opretholdelse af tilfredsstillende forhold. Bestemmelserne om befugtning og køling af indblæsningsluft omfatter såvel ventilationsanlæg, hvori der indbygges energikrævende komponenter til befugtning og kølning af rumluft, som andre fast installerede anlæg til befugtning og køling, der skal tilvejebringe tilfredsstillende hygiejniske og komfortmæssige forhold for personer. Befugtning Der har været foretaget en række undersøgelser over sammenhænge mellem luftfugtighed og menneskers opfattelse af indeklimaet. De synes alle at bekræfte, at den relative fugtighed indenfor meget vide grænser har yderst ringe indflydelse på opfattelsen af indeklimaet. Da endvidere de klimatiske forhold her i landet og den anvendte byggeteknik bevirker, at behovet for befugtning i beboelsesrum eller andre rum med tilsvarende anvendelse må formodes at være yderst ringe, har man fundet det rimeligt fortsat at begrænse anvendelsen af befugtningsanlæg så stærkt, som det fremgår af kravene. I forbindelse med nogle produktionsprocesser vil befugtning være nødvendig for at opnå de krævede klimaforhold, ligesom opbevaring og oplagring af visse produkter vil nødvendiggøre, at der foretages befugtning af indblæsningsluften. I sådanne tilfælde vil der efter be-

273 Bemærkninger til tillæg 3 stemmelsen kunne gives tilladelse til installation af befugtningsanlæg. Syntetiske gulvbelægninger, fx tæpper, kan ved lave luftfugtigheder give anledning til dannelse af ubehagelig statisk elektricitet. Dette kan i nogen grad afhjælpes ved tilvejebringelse af højere luftfugtighed, men derved øges risikoen for, at der opstår andre ulemper, fx kondens og uheldige mikroklimatiske forhold. Det må derfor anbefales, at der i stedet for befugtning sker behandling af materialerne med antistatiske midler. Køling Ved køling forstås i denne forbindelse sænkning af rumtemperaturer ved hjælp af maskinelt udstyr, som forbruger energi til køleprocessen. Begrebet køling omfatter altså ikke temperatursænkning, der foretages ved ventilation med udeluft, som er koldere end rumtemperaturen. Klimaforholdene her i landet bevirker, at behovet for køling selv under sommerforhold vil være ringe, og man har derfor fundet det rimeligt også at begrænse anvendelsen af køleanlæg. Det kan imidlertid tænkes, at der under visse forhold kan installeres ventilationsanlæg, luftvarmeanlæg mv. med indbygget køling, som i energiøkonomisk henseende kan sidestilles med andre anlæg, som overholder bestemmelserne. Sådanne anlæg kan tillades installeret. I forbindelse med produktionsprocesser med stor varmeudvikling, ved varmeudvikling fra maskiner og tekniske installationer og ved stor personbelastning kan der være behov for køling for at opnå et tilfredsstillende indeklima. Behovet for køling kan imidlertid nedsættes væsentligt ved gennemførelse af forskellige bygningsmæssige foranstaltninger, fx: - Bygningers placering, idet orientering og udformning bør overvejes grundigt, hvorved specielt solindfald gennem vinduer kan reduceres væsentligt. - Begrænsningen i vinduesarealers størrelse, jf. kap. 8.1., stk. 9, hvorved behovet for køling kan nedsættes væsentligt. Solafskærmning af

274 Bemærkninger til tillæg 3 vinduer vil ligeledes ofte være hensigtsmæssigt, eventuelt som supplerende foranstaltning. - Anvendelse af bygningskonstruktioner, som i så høj grad som muligt formår at udjævne variationer i varmebelastningen. Behovet for køling kan nedsættes, hvis der i passende omfang invendigt i bygninger anvendes konstruktioner med stor varmeakkumuleringsevne. Det er væsentligt, at man ved planlægningen og projekteringen søger at opnå så ringe behov for køling som muligt ved bl.a. at anvende de førnævnte bygningsmæssige foranstaltninger, hvor dette er muligt. Desuden kan følgende forhold tages i betragtning: -Hensigtsmæssig installationsføring og isolering af varmeafgivende installationer. - Lokal udsugning ved varmekilden, hvor større varmeafgivelse ikke kan undgås. - Placering af varmeafgivende maskineri i rum, hvor varmeafgivelsen ikke giver klimaproblemer. -Ventilation med udeluft i nattetimerne, så køleanlæg undgås. Dette vil specielt kunne gennemføres, når der er anvendt konstruktioner med stor varmeakkumuleringsevne, der udjævner forskelle i varmebelastning mellem dag og nat. - Belysningens varmeafgivelse. I mange bygninger. anvendes belysning med for stor varmeudvikling, hvilket bevirker, at behovet for ventilation og eventuel køling specielt i de varme perioder kan stige stærkt. I denne forbindelse må det fremhæves, at der findes lyskilder, der kun afgiver 10-15% af den varme, der afgives fra traditionelle glødelamper ved samme belysningsniveau. Der bør derfor anvendes belysningsarmaturer med så høj en virkningsgrad som muligt. Samtidig tilbagekaldes boligministeriets vejledning af 14. december 1978 om de energiøkonomiske krav i bygningsreglement 1977, kap , stk. 6 og kap , stk. 2 (Byggedata ).

275 Bemærkninger til tillæg 3 Ad 12.1, stk. 11, 2. punktum og 12.2, stk. 2, l. punktum Ændringerne er foranlediget af, at Dansk Ingeniørforening har udsendt norm for termisk isolering af tekniske installationer DS 452, der erstatter Dansk Ingeniørforenings almindelige betingelser for isoleringsarbejder ved tekniske installationer. Normen trådte i kraft den 15. juni I en overgangsperiode på 12 måneder fra normens ikrafttræden vil såvel de tidligere almindelige betingelser som den nye norm kunne anvendes. Arbejdet må dog kun udføres efter en af normpublikationerne. Efter overgangsperiodens udløb den 15. JUni 1985 er kun normen gældende. 3. kontor, j. nr kontor, j.nr kontor, j.nr kontor, j.nr kontor, j. nr

276

277 Tillæg 4 Bygningsreglement 1982 I bygningsreglement 1982 foretages følgende ændringer: Kapite11 1.1, stk. 2, l. punktum affattes således:»reglementet finder anvendelse på de i byggelovens 2 omhandlede byggearbejder mv., medmindre andet er bestemt i kap. 13 og med undtagelse af de i stk. 3 nævnte småhuse.«som nyt stk. 3 indføjes:»reglementet gælder ikke for småhuse, dvs. - huse med en bolig til helårsbeboelse, enten som fritliggende enfamiliehuse eller som helt eller delvis sammenbyggede enfamiliehuse (dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse o.l.), - sommerhuse i sommerhusområder, kolonihavehuse og campinghytter samt -garager, carporte, udhuse, drivhuse o.l. mindre bygninger og bebyggelser, som opføres i tilknytning til fritliggende eller sammenbyggede enfamiliehuse eller sommerhuse.«1.3 affattes således:»kommunalbestyrelsen må ikke give byggetilladelse, før den har konstateret, at byggeriet ikke er i strid med følgende anden lovgivning: By- og landzonelov, kommuneplanlov, lov om sommerhuse og campering, naturfredningslov, bygningsfredningslov, skovlov, sandflugtslov, miljøbeskyttelseslov, vandforsyningslov, arbejdsmiljølov, lov om offentlige veje, privatvejslov, sanerings- og byfornyelseslove, lov om midlertidig boligregulering, lov om bygnings1)1æssige civilforsvarsforanstaltninger, lov om varmeforsyning og brandlov.«1.6, stk. S udgår. Stk. 6 bliver herefter stk. 5. Kapitel Tilføjelse af nyt afsnit:

278 Tillæg 4 Bygningsreglement 1982» Isoleringsmaterialer Stk. l. Isoleringsmaterialer skal være ubrændbare. Konstruktioner, hvori der indgår brændbare isoleringsmaterialer, kan dog anvendes, når de er godkendt af boligministeriet. Stk. 2. Følgende konstruktioner, hvori indgår celleplast som varmeisolering, kan anvendes uden godkendelse: a. hule mure, terrændæk og krybekælderdæk, b. tagkonstruktioner, hvor celleplast anvendes ovenpå konstruktioner, der er udført mindst som ED-bygningsdel 30. Stk. 3. I beboelsesbygninger og andre bygninger, der kan opføres efter samme brandmæssige bestemmelser, kan ydervægge, som varmeisoleres indvendig eller udvendig med ceueplast, udføres uden godkendelse, når højden fra terræn til underkant redningsåbning i øverste udnyttede etage ikke er mere end 10,8 m. Det er en betingelse, at a. celleplasten er dækket med mindst klasse l beklædning, b. celleplasten opdeles i felter af højst 50 m 2 samt ud for etageadskillelser og brandcelleafgrænsende vægge. Opdelingen skal foretages med mindst F-bygningsdel 30 i tæt forbindelse med beklædningen. Konstruktioner med celleplast må dog ikke anvendes på vægge i flugtveje.«kapitel 8 Tabellen side 116: I tabellen ændres k-værdien for ydervægge med vægt over 100 kg/m 2, der begrænser rum, som forudsættes opvarmet til mindst l8 C, fra»0,40«til»0,35«. Denne bestemmelse træder først i kraft den l. april Kapitel , stk. 9 e og f Bestemmelserne udgår , stk. Il affattes således:

279 Tillæg 4 Bygningsreglement 1982»Små lukkede ildsteder kan forsynes med håndbetjente røgspjæld, der i lukket tilstand sikrer et frit gennemstrømningsareal på mindst 20 cm 2.«10.2.4, stk. 10 affattes således:»ved installation af centralvarmekedler med oliebrænder eller gasblæseluftbrænder skal brænderen indreguleres. Røgtabet må under drift ikke overstige 12 %. Sodtallet må for oliebrændere ikke overstige 2. Røggassens kulmonoxidindhold (kulilte) må for gasblæseluftbrændere og blåflammebrændere ikke overstige 0,05 %. Indregulering skal også finde sted ved udskiftning.«10.4.5, stk. l, 2, 3 og 4 udgår. Nyt stk. l affattes således:»små stålskorstene skal være godkendt af boligministeriet.«stk. 5-7 bliver herefter stk Denne bestemmelse træder først i kraft den l. april 1986 for de stålskorstene, som hidtil ikke har skullet godkendes. Kapitell2 Som nyt 12.2, stk; 10, indsættes:»varmeanlæg skal enten dimensioneres udfra en maksimal fremløbstemperatur på 60 C ved -l2 C ude, eller anlægget skal være forberedt, så den samme virkning kan opnås uden væsentlige indgreb i huset og installationer.«stk. 10 bliver herefter stk. 11. Denne bestemmelse træder først i kraft den l. januar 1987.

280 Tillæg 4 Bygningsreglement 1982 Kapitel , stk. 5. I l. punktum ændres»4 uger«til»2 uger«. Som nyt stk. 6 indsættes:»kommunalbestyrelsen skal undersøge, om det anmeldte byggearbejde er i strid med følgende anden lovgivning: By- og landzonelov, kommuneplanlov, lov om sommerhuse og campering, naturfredningslov, bygningsfredningslov, skovlov, sandflugtslov, miljøbeskyttelseslov, vandforsyningslov, arbejdsmiljølov, lov om offentlige veje, privatvejslov, lov om varmeforsyning og brandlov.«stk. 6-8 bliver herefter stk Bilag 2 Bilaget udgår. Bestemmelserne i nærværende tillæg træder i kraft straks, medmindre der i de enkelte bestemmelser er fastsat en senere ikrafttrædelsesdato. En sådan senere ikrafttrædelsesdato er fastsat i kap. 8 vedrørende ændring af tabellen side 116, kap , stk. l, og kap. 12.2, stk. 10. Boligministeriet, byggestyrelsen, den l. apri/1985.

281 Bemærkninger til tillæg 4 Ad 1.1, stk. 2, l. pkt. og 1.1, stk. 3 Ændringerne er en konsekvens af gennemførelsen af det samtidigt udsendte bygningsreglement for småhuse.»småhuse«er afgrænset på samme måde som i bygningsreglement for småhuse. Ændringen medfører, at de bestemmelser i bygningsreglement 1982, som omhandler småhuse, udgår af reglementet. Ad 1.3 og 1.6, stk. 5 Ændringerne vedr. kommunernes lovgennemgang er en konsekvens af den ved lov nr. 193 af 9. maj 1984 gennemførte ændring af lovens 16, stk. 3 som følge af håndhævelsesudvalgets betænkning nr. 981/1983. I 1.3. er herefter opregnet de love, som kommunerne skal gennemgå, inden byggetilladelse udstedes, for at konstatere, om byggearbejdet er i strid med den anførte lovgivning. Se tillige nedenfor om bilag 2. Baggrunden for, at 1.6., stk. 5, udgår, er, at kommunernes lovgennemgang efter lovændringen skal ske inden udstedelse af byggetilladelse, og altså ikke længere evt. tillige før udstedelse af ibrugtagningstilladelse. Ad Både i bygningsreglement 1982 og i bygningsreglement for småhuse indføres nu regler om anvendelse af celleplast til isoleringsformål. Baggrunden herfor er følgende: I de seneste år har interessen for anvendelse af celleplast til isoleringsformål, herunder specielt efterisolering, været stigende. Materialet har i mange år traditionelt været brugt til fx hulmursisolering, men de nye anvendelser går især på udførelse af isoleringssystemer til efterisolering af ydervægge, indvendigt såvel som udvendigt, og til efterisolering i tagkonstruktioner og etageadskillelser. I begyndelsen af 1981 blev de første godkendelser af isoleringselementer med celleplast udstedt, og siden er der udstedt en række godkendelser af konstruktioner til udvendig og indvendig isolering af ydervægge.

282 Bemærkninger til tillæg 4 Der har i denne forbindelse vist sig et behov for bestemmelser i bygningsreglementet, som dels fastslår, at isoleringsmaterialer skal være u brændbare, og at anvendelsen af konstruktioner, hvori indgår celleplast, derfor i visse tilfælde kræver godkendelse og dels angiver, hvorledes celleplast kan anvendes uden, at der skal foreligge en godkendelse fra boligministeriet. Med de nye bestemmelser indføres i bygningsreglementets kapitel 6 et nyt afsnit, om anvendelsen af isoleringsmaterialer. De nye bestemmelser fastslår som udgangspunkt, at isoleringsmaterialer til bygningsisolering skal være ubrændbare. Konstruktioner - herunder isoleringssystemer - hvori der indgår brændbare isoleringsmaterialer som celleplast, kræver generelt en MK-godkendelse. Undtaget fra godkendelse er dog anvendelse af cel Ieplast til varmeisolering anvendt på forskellige nærmere specificerede måder. De i stk. 2 angivne anvendelser dækker almindelig praksis. Der angives ikke nogen umiddelbar mulighed for anvendelse af celleplast i hulrum i etageadsjdllelser eller i»svømmende gulvkonstruktioner«. Sådan anvendelse er henvist til særlig godkendelse. I stk. 2 angives tillige, at celleplast kan anvendes uden MK-godkendelse til isolering i tagrum adskilt med mindst ED-bygningsdel 30 fra underliggende rum. I stk. 3 angives betingelserne for at anvende celleplast til varmeisolering af ydervægge uden særlig MK-godkendelse. Det angives således, hvilke bygningskategorier celleplastisolering kan udføres i, bygningernes største højde, samt at sådan isolering ikke må anvendes i flugtveje. Endvidere angives, hvorledes isoleringen skal afdækkes på overfladen samt opdeles i felter. Det bemærkes, at bestemmelserne alene giver mulighed for udførelse af vægisolering uden MK-godkendelse, hvorimod loftsisolering kun kan udføres på grundlag af godkendte systemer.

283 =--~-e:~=-~~:~~~~g4 De angivne bygningskategorier omfatter beboelsesbygninger med et etageantal indenfor håndstigeredningshøjden (max. 10,8 m fra terræn til underkant af redningsåbning i øverste udnyttede etage). Andre bygningskategorier, som ifølge bygningsreglementet tillades. udført som beboelsesbygninger med hensyn til de brandmæssige forhold, omfattes også af bestemmelserne. For sådanne bygninger, som tillades udført som enfamiliehuse, henvises til bestemmelserne i bygningsreglement for småhuse. Celleplasten kræves generelt afdækket på overfladen med mindst klasse l beklædning uanset hvilket overfladekrav, der i øvrigt stilles for den givne bygning ifølge bygningsreglementet. Der stilles til gengæld ikke særlige krav til celleplastens brandroressige egenskaber. Beklædningen skal udføres i mekanisk fast forbindelse med vægkonstruktionen bagved isoleringen. Opdelingen med F-bygningsdel 30 kan udføres ved at erstatte celleplasten i et 100 mm bredt bælte med ubrændbart isoleringsmateriale, fx mineraluld i pladeform. Ad kapitel 8, tabellen side 116 For at indsnævre forskellen i kravet til isoleringsevnen for tunge og lette ydervægge, er k-værdien for de tunge ydervægge ændret fra 0,40 til 0,35. Byggestyrelsen vil fortsat følge udviklingen med henblik på at vurdere, om k-værdien på et senere tidspunkt bør yderligere nedsættes for de tunge ydervægge. Ad , stk. 9 e og f I bygningsreglement for småhuse er det fundet forsvarligt at lade afstandskravene til gulv udgå, idet ildstedet vil være omfatet af det generelle krav om, at varmeafgivelsen ikke må medføre temperaturer højere end 80 C på brændbare materialer. Der gennemføres herved samme ændring i 1982-bygningsreglementet. Ad , stk. 11 Da der har været et behov for at kunne forsyne små lukkede ildsteder med håndbetjente røgspjæld, har byggestyrelsen fundet det forsvarligt at tillade sådanne spjæld, når spjældet ikke kan lukke helt, men sikrer et frit gennemstrømningsareal på mindst 20 cm 2.

284 Bemærkninger til tillæg 4 Ad , stk. IO Med udviklingen af blåflammebrændere og anvendelse af gasblæseluftbrændere har det været nødvendigt at supplere den gældende bestemmelse med krav specielt for disse brændere. Ad , stk. l, 2, 3 og 4 Byggestyrelsen har besluttet at udelade bestemmelserne i , stk. l, 2, 3 og 4 og i stedet stille krav om, at alle stålskorstene skal være godkendt af boligministeriet. Ad 12.2, stk. IO En tilsvarende bestemmelse er indført i bygningsreglement for småhuse for at opnå energibesparelse og for at muliggøre varmeforsyning fra flere forskellige forsyningskilder. Da de samme forhold gør sig gældende for andre bygningskategorier, indføres bestemmelsen derfor også i bygningsreglement Ad , stk. 5 Den hidtidige frist på 4 uger for kommunalbestyrelsen til at gøre indsigelse nedsættes til 2 uger. Herved bringes anmeldelsesordningen for landbrugets avls- og driftsbygninger i overensstemmelse med den anmeldelsesordning, der er indført for garager, carporte og andre lignende mindre bygninger på højst 50 m 2 i bygningsreglement for småhuse. Ad , stk. 6 Kommunalbestyrelsen har pligt til indenfor 2 ugers fristen at undersøge, om det anmeldte byggearbejde er i strid med den i bestemmelsen nævnte anden lovgivning. Herved bringes anmeldelsesordningen for landbrugets avls- og driftsbygninger i overensstemmelse med anmeldelsesordningen for garager carporte og lignende mindre bygninger i småhusreglementet Det er byggestyrelsens opfattelse, at retshåndhævelsen af den i bt stemmelsen nævnte anden lovgivning herved vil blive styrket.

285 Bemærkninger til tillæg 4 Kommunernes gennemgang af anden lovgivning må ske inden 2 ugers fristens udløb, og såfremt projektet findes stridende mod.anden lovgivning, må kommunen inden 2 ugers fristens udløb gøre indsigelse imod, at byggeriet startes. Såfremt byggeriet alligevel påbegyndes, kan kommunen meddele påbud om standsning af byggearbejdet. Ad bilag 2 Bilaget erstattes af byggestyrelsens vejledning om kommunalbestyrelsens lovgennemgang i byggesager. Vejledningen vedrører såvel bygningsreglement 1982 som bygningsreglement for småhuse og indeholder en gennemgang af hvilke bestemmelser i de i 1.3. nævnte love, der er relevante i forbindelse med kommunernes lovgennemgang. Vejledningen indeholder tillige en orientering om adgangen til at udstede deltilladeiser som lovfæstet ved den lov nr. 193 af 9. maj 1984 gennemførte ændring af 16, stk. l, 3. pkt. Vejledningen udsendes særskilt til kommunerne. 3. Kontor, j.nr K-82

286

287 Tillæg 5 Bygningsreglement 1982 I bygningsreglement 1982 foretages følgende ændringer og tilføjelser: Kapite tilføjes nyt stk. 6:»Stk. 6. I bygninger, hvori der indrettes arbejdssteder, som er omfattet af lov om arbejdsmiljø, skal de beskæftigedes cykler og lignende befordringsmidler i arbejdstiden kunne opbevares på hensigtsmæssig måde, hvis ikke de stedlige forhold umuliggør dette.«4.4.2 nuværende stk. 4 erstattes af nyt stykke:»stk. 4. Gulvet i arbejdsrum må ikke ligge mere end l m under det omgivende terræn. Kommunalbestyrelsen kan tillade lavere beliggenhed, når der træffes sådanne foranstaltninger, at der mindst opnås samme arbejdsmæssige og sundhedsmæssige forhold, som når gulvet ikke ligger mere end l m under terræn.«i Stk. 5 og 9 udgår:»med arbejdstilsynets godkendelse« nuværende stk. l erstattes af nyt stykke:»stk. l. Hvor spiserum skal indrettes på grund af arbejdets art, skal det placeres bekvemt i forhold til arbejdspladserne.«tilføjes nyt stk. 6:»Stk. 6. Spiserum skal forsynes med vask og kogeindretning.«4.4.5 tilføjes nyt stk. 7:

288 Tillæg 5 Bygningsreglement 1982»Stk. 7. I baderum og rum med vaskeplads skal der udføres gulvafløb.«4.4.6 nuværende stk. l erstattes af nyt stykke:»stk. l. Hvor omklædningsrum skal indrettes på grund af arbejdets art, skal beliggenheden være bekvem i forhold til arbejdsstederne og i forhold til vaske- og baderum.«tilføjes nyt stk. 4:»Stk. 4. I omklædningsrum med vaskeindretninger skal der udføres gulvafløb. «Ændringerne træder i kraft den l. maj Boligministeriet, byggestyrelsen, den 6. februar 1986.

289 Bemærkninger til tillæg 5 Indledning og administrative forhold Arbejdsministeriet og boligministeriet er som resultat af arbejdet i udvalget for samordning og forenkling af administrationen af bygningsmyndighedernes og arbejdstilsynets byggesagsbehandling, som afgav beretning d. 16. august 1984, blevet enige om at forenkle bygningsmyndighedernes og arbejdstilsynets byggesagsbehandling af visse arter af erhver-vsbyggerier. I den anledning er der blevet udarbejdet en bekendtgørelse om forenkling af byggesagsbehandlingen for visse erhvervskategorier, arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 49 af 6. februar 1986, (bilag A til dette tillæg). I tilknytning til bekendtgørelsen er der udfærdiget en afgrænsningsaftale mellem boligministeriet og arbejdsministeriet af 6. februar 1986 om hvilke arter af erhvervsbyggerier, der skal byggesagsbehandles af kommunalbestyrelserne uden arbejdstilsynets medvirken, (bilag B til dette tillæg). Aftalen og tillægget indgår også som bilag til bekendtgørelsen. Forenklingen går ud på, at kommunalbestyrelserne som bygningsmyndighed uden arbejdstilsynets medvirken skal byggesagsbehandle de erhvervsbyggerier, hvor arbejdets art ikke har en afgørende indflydelse på bygningen eller dens indretning, se underbilag 1 til afgrænsningsaftalen, mens arbejdstilsynet som hidtil behandler byggerier, hvor arbejdsprocessen ofte vil have en afgørende indflydelse på de bygningsmæssige forhold samt byggerier, hvori der etableres arbejdsprocesser med særligt farligt arbejde. De erhvervskategorier, som arbejdstilsynet ikke mere skal byggesagsbehandle, skal alene byggesagsbehandles efter byggelovens og bygningsreglementets bestemmelser. Dette indebærer, at behandling af ansøgninger om dispensatiop og klagesager også skal ske i medfør af byggelovens og bygningsreglementets bestemmelser. De regler, som er blevet berørt af samordningen og forenklingen, har hidtil fremgået dels af bekendtgørelse nr. 611 af 18. december 1985 om regler efter den tidligere arbejderbeskyttelseslovgivning, der med mindre ændringer er forblevet i kraft efter arbejdsmiljølovens ikrafttræden

290 Bemærkninger til tillæg 5 (ikraftholdelsesbekendtgørelsen), dels af arbejdstilsynets publikation nr. 25»Projektering af erhvervsbyggeri. Vejledning om arbejdstilsynets regler og praksis«. Da bygningsreglementet allerede for en stor del indeholder bestemmelser, der er enslydende med ikraftholdelsesbekendtgørelsen og vejledning nr. 25, har det kun været nødvendigt at overføre få bestemmelser til bygningsreglementet, hvilket fremgår af dette tillæg, der indeholder de nødvendige ændringer og tilføjelser til bygningsreglementet. Herefter skal byggesagsbehandlingen alene ske efter byggelovgivningen for så vidt angår de erhvervsbyggerier, hvor arbejdets art ikke har afgørende indflydelse på bygningen eller dens indretning, jf underbilag l til afgrænsningsaftalen (side 12-13). Finder kommunalbestyrelsen på grundlag af afgrænsningsaftalen, at en byggesag også skal behandles af arbejdstilsynet, skal bygherren eller dennes repræsentant oplyses herom. Hvis kommunalbestyrelsen er i tvivl om, hvorvidt en sag også henhører under arbejdstilsynet, skal kommunalbestyrelsen rådføre sig med den lokale arbejdstilsynskreds. Såfremt der stadig skulle være tvivl, kan der rettes henvendelse til direktoratet for arbejdstilsynet og/eller byggestyrelsen. Kommunalbestyrelsen sikrer ved behandlingen af en byggesag, som efter bekendtgørelsen alene skal behandles af kommunalbestyrelsen, at virksomhedens sikkerhedsorganisation, såfremt der findes en sådan, bliver orienteret. Dette kan i praksis ske ved, at kommunalbestyrelsen gennem arbejdsgiveren/bygherren fremsender kopi af byggetilladelsen til sikkerhedsorganisationen. Det er således fortsat arbejdsgiveren, der i medfør af arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 392 af 10. august 1978 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, har ansvaret for, at sikkerhedsorganisationen er blevet hørt, ligesom det fortsat er arbejdstilsynet, der fører tilsyn med bekendtgørelsens overholdelse. Kommunalbestyrelsen skal endvidere ved meddelelse af dispensation i disse byggesager orientere arbejdstilsynet om, at der er givet dispensa-

291 Bemærkninger til tillæg 5 tion. Ved denne orientering sikres det, at arbejdstilsynet ved et eventuelt senere besøg på erhvervsvirksomheden i driftsperioden er bekendt med bygningens lovlige udførelse og indretning. Bekendtgørelsen træder ifølge 2, stk. l, i kraft l. maj ~986. Arbejdstilsynet skal imidlertid færdigbehandle de byggesager, som er modtaget i tilsynet før ikrafttrædelsesdatoen, og klager over afgørelser truffet af arbejdstilsynet skal færdigbehandles af direktoratet for arbejdstilsynet og arbejdsministeriet.

292 Bemærkninger til de enkelte bestemmelser Ad kap , stk. 6: Kravet svarer til 13, nr. lo i lov om almindelig arbejderbeskyttelse; jf lovbekendtgørelse nr. 297 af 4. juli 1968 med senere ændringer, som ikraftholdt ved bekendtgørelse nr. 611 af 18. december 1985 om regler efter den tidligere arbejderbeskyttelseslovgivning, der med mindre ændringer forbliver i kraft efter arbejdsmiljølovens ikrafttræden (ikraft~ holdelsesbekendtgørelsen). Ad kap , stk. 4: Ifølge det tidligere stk. 4, som nu udgår, kunne rumhøjden, i arbejdsrum, hvor der forekommer stærk udvikling af hede, fugtighed, støv, røg mv. eller forekommer giftige eller eksplosive luftarter, kræves forøget efter arbejdstilsynets bestemmelser. Stykket udgår som følge af, at de særlige virksomheder, der omhandles i bestemmelsen, fortsat skal byggesagsbehandles i arbejdstilsynet. Den nye bestemmelse svarer til 13, nr. 3 i lov om almindelig arbejderbeskyttelse, jf ikraftholdelsesbekendtgørelsen. Den ændrede formulering tilsigter ikke nogen realitetsændring blot en tydeliggørelse af, hvilke forhold der skal tages i betragtning ved tilladelse til gulv med lavere beliggenhed end l m under det omgivende terræn. Ad kap , stk. 5 og 9: De to bestemmelser stiller ikke længere krav om, at kommunalbestyrelsens tilladelse til fravigelse af krav om rumindhold og dagslystilgang skal godkendes af arbejdstilsynet. Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af, at byggesagsbehandlingen af de almindelige byggesager vedrørende erhvervsbyggeri nu alene skal foretages af kommunalbestyrelsen som bygningsmyndighed.

293 Bemærkninger til de enkelte bestemmelser Ad kap , stk. 1: Den nye bestemmelse svarer til 13, nr. 12 i lov om almindelig arbejderbeskyttelse. Afgørelsen af, om der skal stilles krav om indretning af spiserum, afhænger af en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. Spisning vil ofte kunne foregå i arbejdslokalet (kontor og tegnestuer) eller i baglokaler, der er af passende hygiejnisk standard og indrettet til formålet (butikker, banker). Særskilt spiserum ved nybyggeri har været gængs praksis undtagen for helt små virksomheder. Arbejdstilsynet har støttet denne praksis. For spiserum i kælderlokaler har arbejdstilsynet stillet de samme bygningsmæssige krav som til arbejdsrum, dvs. at rummet skulle være tørt, velisoleret, velventileret, velopvarmet og have god tilgang af dagslys. Spiserum eller marketenderi fælles for flere virksomheder har været tilladt, når der var tale om beslægtede arbejdsformer f.eks. i forretnings- og kontorhuse. Ad kap , stk. 6: Den nye bestemmelse svarer til 13, nr. 12 i lov om almindelig arbejderbeskyttelse og den praksis som arbejdstilsynet har udøvet i medfør af bestemmelsen. Ad kap , stk. 7 og kap , stk. 4: Bestemmelserne svarer til 13, nr. 9 i lov om almindelig arbejderbeskyttelse, jf ikraftholdelsesbekendtgørelsen samt til bestemmelserne om vaskeindretninger i arbejdstilsynets publikation nr. 25»Projektering af erhvervsbyggeri. Vejledning om arbejdstilsynets regler og praksis«.

294 Bemærkninger til de enkelte bestemmelser Ad kap , stk. l: Den nye bestemmelse svarer til 13, nr. 10 i lov om almindelig arbejderbeskyttelse. Afgørelsen af, om der skal stilles krav om omklædningsrum, afhænger af en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. For de bygningskategorier, der overføres til bygningsreglementet, har arbejdstilsynet ikke stillet et ubetinget krav om omklædningsrum, medmindre der rent faktisk sker omklædning (fx fængsler og større køkkener). Hvis der ikke sker egentlig omklædning, men skift af overtrækstøj (fx kitler) skal der være mulighed for at skifte ugenert, fx butikker, stormagasiner, hoteller, museer m.m. OmklædningsrUin skal indrettes til tøjopbevaring (fx skabe). For de fleste af de kategorier, der overføres, skal tøjet blot opbevares på hensigtsmæssig måde. Opbevaring i arbejdsrum må kun ske i skabe, medmindre der er tale om enkeltmandskontorer og opbevaring må normalt ikke finde sted i spiserum.»hensigtsmæssig måde«kan opfyldes på mange måder fx bøjlestang i større forrum til toiletter, garderobeskabe i gangarealer, knager i gangarealer m.m. 3. kontor, j.nr kontor, j.nr

295 Bilag A Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 49 af 6. februar Bekendtgørelse om forenkling af byggesagsbehandlingen for visse erhvervskategorier I henhold til 74 i lov nr. 681 af 23. december 1975 om arbejdsmiljø fastsættes efter forhandling med boligministeren: l. Tilsynet med overholdelse af de bygningsmæssige bestemmelser, der hidtil har været administreret af arbejdstilsynet i henhold til arbejdsmiljølovgivningen, udøves nu alene af kommunalbestyrelsen for så vidt angår de erhvervskategorier, hvor arbejdsprocessen ikke har en afgørende betydning for bygningens udformning eller dens indretning. Kommunalbestyrelsens tilsyn udøves i henhold til byggeloven, jfr. lovbekendtgørelse nr. 152 af 15. april1982, som ændret ved lov nr. 193 af 9. maj Stk. 2. Konstateres der efter færdiggørelsen sundhedsmæssigt uforsvarlige forhold af årsager, som der ikke er bestemmelser om i bygningsreglementet, kan arbejdstilsynet, uanset reglen i stk. l, påbyde foranstaltninger til imødegåelse heraf. Stk. 3. Den nærmere afgrænsning af, hvilke erhvervskategorier, der er omfattet af stk. l, fas~sættes efter aftale mellem arbejdsministeriet og boligministeriet efter forhandling med de kommunale organisationer. 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den l. maj Stk. 2. Bekendtgørelsen finder kun anvendelse på de byggerier, hvortil der udstedes byggetilladelse efter bekendtgørelsens ikrafttræden. Stk. 3. Arbejdstilsynet færdigbehandler byggesager, som er modtaget i tilsynet før den l. maj Stk. 4. Ansøgninger om dispensationer fra de hidtil gældende regler i arbejdsmiljølovgivningen, som er modtaget i arbejdstilsynet inden den l. maj 1986, færdigbehandles af arbejdstilsynet efter de hidtil gældende regler.

296 Bilag A Stk. 5. Klager over afgørelser truffet af arbejdstilsynet i henhold til de hidtil gældende regler i arbejdsmiljølovgivningen færdigbehandles af direktoratet for arbejdstilsynet og arbejdsministeriet efter de hidtil gældende regler. Arbejdsministeriet, den 6. februar 1986.

297 Bilag B Aftale om, hvilke arter af erhvervsbyggerier, der skal byggesagsbehandles af kommunalbestyrelserne uden arbejdstilsynets medvirken I medfør af l, stk. 3 i bekendtgørelse nr. 49 af 6. februar 1986 om forenkling af byggesagsbehandling for visse erhvervskategorier aftaler boligministeriet og arbejdsministeriet hermed efter forhandling med de kommunale organisationer, at de i bilag l opregnede arter af erhvervsbyggerier er omfattet af l, stk. l i bekendtgørelsen. Aftalen indebærer, at arbejdstilsynet som hidtil behandler byggerier, hvor arbejdsprocessen ofte vil have en afgørende indflydelse på de bygningsmæssige forhold samt byggerier, hvor der etableres arbejdsprocesser med særligt farligt arbejde. Eksempler herpå fremgår af bilag 2 og 3. Afgrænsningen kan, når der er behov herfor, reguleres af boligministeriet og arbejdsministeriet efter forhandling med de kommunale organisationer. Arbejdsministeriet og Boligministeriet, den 6. februar 1986 Grethe Fenger Møller Niels Bollmann

298 Underbilag l Erhvervsbyggerier, hvor arbejdets art ikke har en afgørende indflydelse på bygningen eller dens indretning Kontorer og lignende, herunder: Advokatkontorer Ejendomsadministration Tegnestuer Engrosvirksomheder Detailhandel, herunder: Banker Butikker Stormagasiner Daginstitutioner, herunder: Børnehaver Skoler Bo-institutioner, herunder: Fængsler Kostskoler Pensionater Døgninstitutioner Plejehjem Kroer m.m., herunder: Hoteller Højskoler Forsamlingslokaler, herunder: Forsamlingshuse Biografer Idrætshaller Koncertlokaler Museer Restauranter Udstillings bygninger

299 Underbilag l Kirker Teatre Diverse Anonymt byggeri (dvs. byggeri, hvis anvendelse ikke er afklaret på opførelsestidspunktet) Lagerbygninger Badeanstalter Landbrugets avls- og driftsbygninger Bygninger til egentlig gartneriproduktion (drivhuse etc.).

300 Underbilag 2 Eksempler på virksomhed, hvor særlige faremomenter gør sig gældende Arbejde med: Farligt støv: fx asbest, kvarts, talkum Giftstoffer: Cyan-, klor- og kviksølvforbindelser Organiske opløsningsmidler: Toluen, xylen, acetone, triklorethylen, perklorethylen Andre: Epoxy, polyurethan, styren Ætsende: Stærke syrer og baser eller med følgende arbejdsprocesser: Sprøjtemaling Svejsning Lodning Maling Lakering Trykning Limning Støbning (metal, plast) Overfladebehandling Andre kemiske processer Anlæg med: Transportører Støjende maskiner Industriel produktion i større omfang: Bryggerier Slagterier Væverier Teglværker Glasfabrikation Savværker

301 Underbilag 2 Anlæg, der er så store, at huset må tilpasse sig anlægget, fx: Stålværker Kraftværker Skibsværfter Diverse: Bygninger til korntørringsanlæg Sygehuse

302 Underbilag 3 Virksomheder, der skal foretage anmeldelse efter kapitel 5 i arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 323 af 7. juli 1983 om arbejdets udførelse l Oliemøller Fiskemelsfabrikker, herunder fiskepasta og -ensilage Destruktionsanstalter og kødfoderfabrikker Sprit- og likørfabrikker, herunder fremstilling af whisky, gin m.m. samt sprit til teknisk brug Papir- og papfabrikker, herunder fremstilling af halmcellul ose Fremstilling af ilt og andre industrigasser, herunder andre komprimerede luftarter samt flydende og fast kulsyre Anden fremstilling af kemiske grundstoffer og primære kemiske forbindelser, herunder emulgatorer, enzymer, osteløbe, garveekstrakt, soda og farvestoffer. Endvidere sulfonamider, ikke doserede og ikke i detailpakninger samt pesticider i form af isolerede kemiske forbindelser Fremstilling af kunstgødning, herunder fremstilling af superfosfat Fremstilling af færdigblandede bekæmpelsesmidler, herunder træimprægneringsmidler uden bindemiddel Fremstilling af basisplast, herunder kunstharpiks Farve- og lakfabrikker, herunder fernis og fortynder Medicinalvarefabrikker, herunder hormoner, vitaminer og antibiotica uanset indpakning, endvidere andre lægemidler Sprængstoffabrikker Mineral olieraffinaderier Asfaltfabrikker Tagpapfabrikker Anden fremstilling af olie- og kulprodukter, herunder blanding og krakning af mineralolier samt behandling af kemikalieaffald Gasværker. Danmarks Statistiks erhvervsgrupperingskede af l. april 1977.

303 Tillæg 6 Bygningsreglement 1982 I bygningsreglement 1982 foretages følgende ændring: Kapitel S 5.2 Tilføjelse af nyt afsnit: Asbestboldige materialer i indeklimaet Stk. l. Asbestholdige materialer må ikke anvendes indendørs i byggeriet. Denne bestemmelse træder i kraft den 15. april Boligministeriet, byggestyrelsen, den 7. apri/1986.

304 Bemærkninger til tillæg 6 Der er international enighed om, at asbestfibre, når de indåndes, kan give anledning til 3 forskellige sygdomme -asbestose - lungekræft - lungehindekræft Mens lungekræft også forårsages af mange andre forhold fx tobaksrygning, så er asbestose og langt de fleste tilfælde af lungehindekræft en konsekvens af asbestpåvirkning. Der findes ikke megen erfaring omkring, hvordan asbest i de lave koncentrationer, der kan findes i indeklimaet eller udeluften, påvirker risikoen for at udvikle sygdomme. Erfaringerne omkring asbestrisikoen har man fra arbejdsmiljøområdet, dvs. fra de personer, der gennem lang tid har arbejdet med asbest og har været udsat for indånding af asbestfibre i meget store mængder. Arbejdsmiljølovgivningens grænseværdi for asbestfibre, der kan indåndes (respirable), ligger på 0,5 fibre pr. cm 3 luft. Denne grænseværdi er den strengeste i verden. I indeklimaet er der ikke fastsat nogen grænseværdi, men risikoen for udsættelse for asbestfibre anses for meget ringe på grund af de lave koncentrationer. Derfor antages det også, at risikoen for at udvikle sygdomme er meget ringe ved udsættelse for fibre i indeklimaet, når de indendørs anvendte materialer ikke er defekte. Asbestfibre er ikke farlige, sålænge de sidder fastbundne i et materiale, så de ikke kan indåndes. Asbest findes mange steder i samfundet, herunder i udeluften, fx fra bremsebelægninger i biler. Målet for en forebyggende indsats i indeklimaet er mest muligt at mindske antallet af asbestfibre i den luft, der indåndes. Derfor gennemføres nu med virkning fra 15. april 1986 et forbud mod anvendelse af asbestholdige materialer indendørs i byggeriet. Forbudet gælder for alt byggeri, ligesom forbudet gælder både for nybyggeri, tilbygninger, ombygninger og andre forandringer af bebyggelser.

305 Bemærkninger til tillæg 6 Med virkning fra samme dato gennemføres en ændring af arbejdsministeriets bekendtgørelse om asbest, således at der indføres forbud mod fremstilling og anvendelse af ventilationsrør af asbestcement. Om asbestholdige materialer anvendt til loft- og vægbeklædninger henvises til boligministeriets vejledning, marts 1986, udarbejdet efter drøftelse med arbejdsministeriet, arbejdstilsynet, indenrigsministeriet, sundhedsstyrelsen, miljøministeriet og miljøstyrelsen. 3. Kontor, j.nr

306

307

308 Bo Special-Trykkeriet Viborg a-s