Det danske formandskabs resultater Ét Europa Fra København til København
Produktion: 2002 Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K info@um.dk www.eu2002.dk Design: Bysted A/S ISBN: 87-7964-570-4
Det danske formandskabs resultater Ét Europa Fra København til København 1
Ét Europa 3 1. Fra København til København 6 2. Frihed, sikkerhed og retfærdighed 11 3. Bæredygtig udvikling 14 4. Sikre fødevarer 19 5. Globalt ansvar 21 2
Ét Europa Det danske formandskabs mål og resultater Det danske formandskab løste den historiske opgave, det var at afslutte optagelsesforhandlingerne med de første 10 kandidatlande. Samtidig gav Det Europæiske Råd på mødet i København et klart signal til de øvrige kandidatlande om, at udvidelsesprocessen fortsætter. Dermed er den overordnede vision om ét Europa blevet til virkelighed. Der er også opnået mange andre resultater til gavn for borgerne og virksomhederne som f.eks.: Liberalisering af el- og gasmarkederne i EU, som vil føre til lavere priser for forbrugere og virksomheder. Oprettelsen af et fælles europæisk luftrum, Single European Sky, der letter afviklingen af flytrafik i Europa og fører til færre aflysninger, kortere ventetider og en endnu mere sikker lufttrafik. Vedtagelse af nye regler om fødevaresikkerhed, der giver forbrugerne større tryghed og betyder, at færre på sigt vil blive syge af bakterier i maden. Ethvert formandskab har to hovedopgaver. Den ene er at få arbejdet gjort. Alle forslag på Rådets bord skal behandles. Det gælder både de sager, der har politisk bevågenhed, og de, der er vigtige, men ikke trækker avisoverskrifter. Den anden opgave er at skabe konkrete resultater. For at det skal lykkes, må formandskabet være parat til at holde maratonmøder, at lægge pres på medlemslande og være i stand til at fremlægge kreative forslag på rette tid og sted. Det kræver forberedelse, målrettethed og godt håndelag. 3
Det danske formandskab har mere end til fulde løst begge disse opgaver. Arbejdet er blevet gjort, og betydelige resultater er opnået. Det gælder ikke mindst den historiske udvidelse af EU, der efter topmødet i København er en realitet. Men det gælder også en række andre områder, som det vil fremgå af denne pjece. Formandskabet har i hele perioden været præget af tre principper: Klare målsætninger Formandskabet satte sig fra starten klare målsætninger inden for fem områder. Udvidelsen har været hovedopgaven, men formandskabet har også løst mange andre forskelligartede opgaver. I denne pjece er det muligt at læse om de vigtigste men langt fra alle resultater, som formandskabet har opnået. Arbejdsformandskab Formandskabet har fokuseret på en mere effektiv tilrettelæggelse af arbejdet i Rådet. Arbejdet i Rådet er blevet strømlinet med færre, men stærkere fagråd. Samtidig er møderne i Det Europæiske Råd blevet forberedt bedre og dagsordenen fokuseret om færre og mere overordnede emner. gode resultater på åbenhed Formandskabet har med mere end 25 åbne debatter i Rådet afholdt flere end noget tidligere formandskab Med 1,3 millioner besøgende er formandskabshjemmesiden www.eu2002.dk den hidtil mest besøgte 4
Åbenhed Det danske formandskab har gennemført en række reformer i retning af større åbenhed på grundlag af beslutningerne taget på topmødet i Sevilla i juni 2002. Der er nu åbne døre, når ministerrådet har sin indledende og sin afsluttende drøftelse af lovgivningsforslag. Debatterne tv-transmitteres. Det giver pressen og offentligheden bedre mulighed for at følge med i de politiske forhandlinger mellem medlemslandene. Offentligheden har under hele formandskabet haft nem adgang til oplysninger om EU s virksomhed via formandskabshjemmesiden. Der er blevet offentliggjort flere dokumenter end under noget tidligere formandskab, og formandskabshjemmesiden har været den hidtil mest besøgte formandskabshjemmeside. 5
1. Fra København til København Udvidelsen var fra starten den absolut vigtigste opgave for det danske formandskab. Målsætningen var klar. Formandskabet skulle forsøge at afslutte udvidelsesforhandlinger med op til 10 kandidatlande inden udgangen af 2002. Der skulle samtidig skabes størst mulige fremskridt for de kandidatlande, som ikke afsluttede forhandlinger under dansk formandskab. Målsætningen blev nået på Det Europæiske Råds møde i København: Det lykkedes at afslutte forhandlinger med 10 kandidatlande: Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn. Der blev også skabt fremskridt for Bulgarien og Rumænien. Det Europæiske Råd fastsatte 2007 som måldato for disse to landes optagelse. Der blev truffet vigtige beslutninger om Tyrkiets placering i udvidelsesprocessen. I 2004 skal det afgøres, om Tyrkiet opfylder betingelserne for at indlede forhandlinger. For at nå disse mål måtte formandskabet løse en række store og vanskelige opgaver. Da Danmark overtog formandskabet den 1. juli, var mange spørgsmål i udvidelsesforhandlingerne løst, men de aller vanskeligste stod tilbage: Hvad måtte udvidelsen koste? Formandskabet lagde fra starten en klar strategi for forhandlingerne: Flest mulige forhandlingsemner skulle ryddes af 6
10 nye medlemmer af eu Cypern Estland Letland Litauen Malta Polen Slovakiet Slovenien Tjekkiet Ungarn bordet inden Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 24.- 25. oktober. Det drejede sig f.eks. om Estlands mulighed for at fortsætte sin produktion af olieskiffer (særlig estisk energiressource, som udvindes ved minedrift), Maltas mulighed for i en begrænset periode at fortsætte statsstøtten til visse industrier, herunder skibsværfter, og Polens evne til at efterleve EU s regler for retlige og indre anliggender (eksempelvis grænsebevogtning). Det lykkedes. Dernæst skulle der tages fat på finanspakken. Formandskabets mål var på Det Europæiske Råd i oktober at nå til enighed med EU-landene om prisen for udvidelsen. Det lykkedes også. Der blev truffet beslutning om, hvor mange penge kandidatlandene skal have fra EU s strukturfonde, om kandidatlandenes indfasning i den del af EU s landbrugsstøtte, som gives direkte til den enkelte landmand, og om at intet kandidatland skal stilles ringere i forhold til EU s budget efter medlemskab end før, hvor de modtog støtte fra EU til deres medlemskabsforberedelser. 7
tiltrædelsesprocessen 16. april 2003 underskrives udvidelsestraktaten i Athen 1. maj 2004 bliver de 10 nye lande fuldgyldige medlemmer af EU Umiddelbart før Det Europæiske Råds møde i Bruxelles fremlagde Kommissionen sin årlige vurdering af kandidatlandenes forberedelser til EU-medlemskab. Kommissionen konkluderede, at de 10 lande var nået så langt i deres medlemskabsforberedelser, at de ville være klar til at blive medlemmer fra begyndelsen af 2004. Det Europæiske Råd i Bruxelles tilsluttede sig denne vurdering. Det var forudsætningen for, at udvidelsesforhandlingerne kunne bringes til afslutning. I perioden op til Det Europæiske Råds møde i København førte formandskabet sammen med Kommissionen intense individuelle forhandlinger med de 10 kandidatlande. Målet var at finde løsninger, som både var acceptable for kandidatlandene og for EU s medlemslande og samtidig respekterede de beslutninger, der var blevet truffet på Det Europæiske Råd i Bruxelles. På Det Europæiske Råd i København lykkedes det at nå et forhandlingsresultat, som var acceptabelt for både kandidatog medlemslande. Dermed kunne forhandlingerne afsluttes i København, 10 år efter udvidelsesprocessens begyndelse i København i juni 1993. Sideløbende med udvidelsesforhandlingerne har formandskabet arbejdet med at skrive udvidelsestraktaten. Traktaten 8
ventes underskrevet i Athen den 16. april 2003. Traktaten skal godkendes i både kandidat- og medlemslande. De fleste kandidatlande ventes at holde folkeafstemning om medlemskab. Godkendelse af Traktaten tager tid, og det er på den baggrund blevet besluttet, at de 10 kandidatlande bliver medlemmer den 1. maj 2004. Bulgarien og Rumænien Bulgarien og Rumænien har gjort gode fremskridt i deres forberedelser til medlemskab af EU, men der er et stykke vej endnu. Det var Kommissionens konklusion i den årlige vurdering af de to lande. Landene skal derfor gøre større fremskridt i deres reformproces, inden de kan optages i EU. For at fremme denne proces blev det besluttet at give de to lande køreplaner for deres forberedelse til medlemskab og at øge støtten til landenes forberedelser til medlemskab. Det Europæiske Råd fastsatte desuden 2007 som EU s måldato for optagelsen af Bulgarien og Rumænien. Tyrkiet Tyrkiet har gjort gode fremskridt hen imod opfyldelse af de politiske Københavnskriterier (krav om demokrati, menneskerettigheder, mindretalsbeskyttelse og retsstatsforhold), men Kommissionen konkluderede i sin årlige vurdering, at landet endnu ikke fuldt ud levede op til disse. Det Europæiske Råd i København traf beslutning om næste fase i Tyrkiets kandidatur. Det besluttedes, at Kommissionen til Det Europæiske Råd i december 2004 skal fremlægge en rapport og en anbefaling vedrørende Tyrkiets opfyldelse af det politiske Københavnskriterium. 9
Såfremt Det Europæiske Råd i december 2004 på baggrund af rapportens anbefaling beslutter, at Tyrkiet opfylder de politiske Københavnskriterier, vil EU indlede optagelsesforhandlinger med Tyrkiet uden ophold. EU besluttede desuden at øge bistanden til Tyrkiets medlemskabsforberedelse (førtiltrædelsesstøtte) markant. Toldunionen med Tyrkiet vil blive udvidet og uddybet. EU s naboer Det Europæiske Råd gjorde det klart, at udvidelsen ikke fører til, at EU blot vil være optaget af sin egen interne udvikling. Den udvidede Union vil gøre en indsats for at skabe stabilitet, fremdrift og tæt samarbejde med sine naboer, herunder med Rusland. Det løfte, der tidligere er givet landene på Balkan om et perspektiv om medlemskab, blev bekræftet. Unionens nye naboskabspolitik overfor Ukraine, Moldova og Belarus blev igangsat under det danske formandskab. Der vil blive fremlagt konkrete forslag til de videre skridt. 10
2. Frihed, sikkerhed og retfærdighed I lyset af den vedvarende terrortrussel har bekæmpelsen af den internationale terrorisme stået højt på dagsordenen under det danske formandskab. Der er truffet flere beslutninger for at forebygge og bekæmpe terrorisme. Det gælder bl.a. en større pakke af initiativer på politiområdet samt et program for beskyttelse af befolkningerne mod eventuelle kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare terrortrusler. Formandskabet har også gjort en særlig indsats for at styrke EU s redskaber til bekæmpelse af terrorisme i lande uden for EU. Der er bl.a. udarbejdet et omfattende katalog af geografiske trusselsanalyser. Kataloget vil danne grundlag for EU s politiske dialog, for overvejelserne om indføjelse af terrorismeklausuler i aftaler med tredjelande, og for EU s tekniske bistand til terrorismebekæmpelse i disse lande. Også bekæmpelse af anden grænseoverskridende kriminalitet har været en høj prioritet. Der er opnået enighed om flere forslag, herunder om bekæmpelse af seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi og om efterforskning og strafforfølgning af krigsforbrydelser. Målet med sidstnævnte forslag er at sikre, at krigsforbrydere ikke skal kunne unddrage sig ansvar ved at skjule sig inden for EU. Der er truffet en række beslutninger under formandskabet, som gør det nemmere for borgerne at håndhæve deres rettigheder på tværs af grænserne. Det drejer sig bl.a. om nye regler om tilbagegivelse af bortførte børn og om retshjælp og fri proces i grænseoverskridende retssager. 11
Herudover har formandskabet arbejdet for et styrket politisamarbejde. Der er bl.a. opnået enighed om en ændring af konventionen om den europæiske politienhed (Europol), herunder om at styrke den demokratiske kontrol med Europols aktiviteter. På narkotika-området har formandskabet opnået tilslutning til en handlingsplan for en europæisk indsats over for syntetiske stoffer. Formandskabet har også stået i spidsen for at udarbejde af retningslinjer til brug for de nye medlemsstaters forberedelse af deres deltagelse i grænsesamarbejdet (Schengen). Samarbejdet med USA, Rusland og Ukraine er også blevet styrket. Inden for asyl og indvandring er der gjort store fremskridt. Der er vedtaget nye regler om, hvilket medlemsland der skal behandle en asylansøgning (Dublin II-forordningen). Reglerne er et grundlæggende element i det samlede asylsamarbejde. Desuden er der opnået enighed om en fælles definition af begreberne flygtning og anden form for beskyttelse. Med udgangspunkt i konklusionerne fra Sevilla er der igangsat en lang række aktiviteter for at styrke kontrollen ved EU s ydre grænser og for at bekæmpe den illegale indvandring og menneskesmugling. Der er igangsat 17 konkrete projekter på området. Det drejer sig bl.a. om fælles operationer ved EU s sø- og landegrænser samt i lufthavne. Tilbagetagelse af afviste personer og illegale indvandrere har også været i fokus, herunder spørgsmålet om indgåelse af tilbagetagelsesaftaler med tredjelande. Der er desuden vedtaget et generelt program for udsendelse, der skal fremme 12
det praktiske samarbejde mellem medlemslande, herunder gennem brug af fælles fly, og en konkret plan for tilbagevenden til Afghanistan. Under formandskabet har der ikke alene været fokus på bekæmpelse af den illegale indvandring og styrkelse af grænsekontrollen, men også på betydningen af god integration af lovlige indvandrere i EU. Der er også truffet beslutning om, at tredjelandstatsborgere, som lovligt bor i et EU-land, i fremtiden får ret til social sikring, når de flytter til et andet medlemsland for at arbejde. Formandskabet har endelig taget en række skridt for at forbedre samarbejdet med tredjelande om migrationsspørgsmål. Det er bl.a. lykkedes at få lanceret en debat i EU om migration og fattigdomsbekæmpelse. 13
3. Bæredygtig udvikling Flere i arbejde, økonomisk vækst og et bedre miljø var en hovedprioritet for det danske formandskab. På en lang række områder nåede man under dansk formandskab målsætninger, som EU har sat for at forbedre strukturerne i de europæiske økonomier og dermed styrke potentialet for vækst og beskæftigelse. Ti års arbejde for gennemførelsen af det indre marked på energiområdet blev ført til ende med et gennembrud i forhandlingerne under det danske formandskab. Der blev opnået enighed om fuld åbning af EU s el- og gasmarkeder. Fra 2007 vil private frit kunne vælge el- og gasselskab og virksomhederne allerede fra 2004. Et afgørende skub fremad for handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser, der sigter mod skabelsen af et finansielt indre marked. Der er blandt andet vedtaget fælles regler om markedsmisbrug, som skal modvirke kursmanipulation og insiderhandel, ikke mindst i forbindelse med finansiering af terrorisme. Nye regler om annoncering og informationskrav i forbindelse med udstedelse af værdipapirer vil gøre det nemmere for virksomheder at rejse kapital i hele EU, samtidig med at der sikres en høj grad af investorbeskyttelse, og det bliver nemmere at orientere sig om investeringsmuligheder i hele EU. Det danske formandskab har opnået enighed blandt medlemslandene om en smidiggørelse af lovgivningsprocessen på det finansielle område, så EU s fælles regler hurtigere kan tilpasses udviklingen på de finansielle markeder. 14
Det fælles europæiske luftrum blev vedtaget. Regelsættet er så omfattende og vigtigt, at det er blevet kaldt den største vedtagelse i europæisk transportpolitik i tyve år. Det indebærer færre aflysninger, kortere flyvetid og mindre brændstofforbrug til gavn for flyselskaber, passagerer og miljøet. Øget kontrol i lufthavne gør det mere trygt for EU-borgere at flyve. Der er underskrevet EU s første søfartsaftale med et tredjeland Kina som vil sikre øget adgang for europæisk skibsfart til det voksende kinesiske marked. Arbejdet med liberaliseringen af jernbanetrafikken i Europa kom et godt stykke fremad. EU s konkurrenceregler blev moderniseret og styrket til fordel for et effektivt indre marked. Kommissionen og de nationale myndigheder får fremover et fælles ansvar for at sikre den frie konkurrence. Udbudsreglerne blev reformeret. Med færre bureaukratiske regler får virksomheder lettere adgang til at byde på opgaver i andre EU-lande. Det vil øge konkurrencen og skabe vækst samt medføre, at det offentlige og borgerne får bedre kvalitet for pengene. Som noget nyt kan der stilles krav om miljø og sociale hensyn, når det offentlige indgår kontrakter. Der er opnået enighed om klare regler på opnåelse af patent på softwareopfindelser i EU. Dette vil sikre gode betingelser for innovation og nyskabende virksomheder. 15
Rammerne for udviklingen af informationssamfundet de kommende tre år i Europa er blevet aftalt med fokus på nyt indhold på internettet, nye tjenester og øget udbredelse af bredbånd. Det lykkedes at skabe enighed om rammen for reformen af EU s beskæftigelsespolitik, som vedtages næste år. Målsætningen er, at beskæftigelsespolitikken i EU på alle måder skal rettes mod at skabe øget beskæftigelse. Det var en prioritet for formandskabet at effektivisere og forbedre samspillet mellem de enkelte dele af EU s økonomisk-politiske samarbejde. Der blev på baggrund af forslag fra formandskabet og Kommissionen vedtaget en ny ramme for samarbejdet om offentlige finanser, strukturreformer, beskæftigelse m.v., som vil bidrage til, at EU-samarbejdet bruger flere kræfter på at se på, om medlemslandene lever op til de mål, som allerede er fastsat bl.a. mål om at få flere i arbejde og at sikre holdbare økonomier og færre kræfter på at sætte nye mål. Dette bidrager til at sikre forenkling og bedre sammenhæng i arbejdsmetoderne, så dobbeltarbejde og unødigt bureaukrati undgås. Det danske formandskab har arbejdet aktivt for at få en endelig aftale om skattepakken på plads inden udgangen af 2002. Skattepakken skal bl.a. sikre en fair beskatning af renteindtægter fra opsparing, som er gemt i banker i andre lande i EU og i centrale lande uden for EU. Formandskabet har fremlagt et forslag til en model for rentebeskatning, og EU er nu tættere på en aftale om skattepakken end nogensinde før. 16
Det danske formandskab har bragt arbejdet med at få vedtaget et sæt EU-spilleregler for energibeskatning med fælles minimumssatser for afgifter på benzin, diesel, el, gas og kul et betydeligt stykke videre. Det ventes, at man vil kunne indgå en endelig aftale om energibeskatning i starten af 2003 med et resultat, der ligger meget tæt på det danske formandskabs forslag. Også i det interne EU-samarbejde om miljø fik formandskabet en række succeser. En politisk meget vanskelig og vigtig vedtagelse var ordningen for handel med CO2-kvoter, der fremover vil muliggøre, at EU s virksomheder kan handle på tværs af grænserne med disse kvoter. Systemet er unikt i verden. Ved at synliggøre prisen for forurening sikres større miljøansvarlighed hos EU s virksomheder. Dermed bidrages også til opfyldelsen af EU s internationale miljøforpligtelser. Det lykkedes også at vedtage nye regler for kontrol med international handel med farlige kemikalier. De sikrer, at forbudte og farlige stoffer ikke må eksporteres uden udtrykkeligt samtykke fra modtageren. EU med formandskabet i spidsen indtog en nøgleposition på Verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i Johannesburg og var med til at sikre en række konkrete og tidsbestemte mål for at reducere fattigdommen, forbedre miljøet, beskytte naturressourcer og højne sundhedsniveauet på globalt plan. Gennemførelsesplanen rummer fremskridt og stærke forpligtelser for både Nord og Syd. EU har bl.a. forpligtet sig til at yde en ekstra indsats for fremme af vedvarende energi. 17
Det danske formandskab måtte endvidere reagere på to uforudsete situationer. Søfartssikkerhed fik en pludselig aktualitet med forliset af olietankeren Prestige ud for den spanske nordkyst. EU viste handlekraft og traf beslutning om en hurtig og forstærket indsats over for enkeltskrogede olietankere, øget kontrol i de havne, hvor skibe anløber, og at der snarest skal udpeges flere områder langs kysterne, hvor sejlads med miljøfarlige stoffer begrænses. En anden katastrofe, som fik betydning for formandskabet, var oversvømmelserne i Central- og Østeuropa, der indebar ødelæggelser, tab af menneskeliv og tab af hus og hjem for millioner. Et omfattende oprydningsarbejde udestår. EU viste sammenhold og vedtog en solidaritetsfond på 1 mia euro, som skal anvendes i forbindelse med naturkatastrofer i EU-landene og kandidatlandene. Formandskabet sikrede en hurtig vedtagelse af fonden, som kan komme ofrene for den aktuelle katastrofe til gode allerede i år. Endelig lykkedes det i et tæt samarbejde med Europa-Parlamentet det danske formandskab at indgå en samlet aftale om EU s budget for 2003, som overholder de udgiftslofter, der er aftalt for 2000-2006. Samtidig er det lykkedes at finde de nødvendige midler til den administrative forberedelse af EU s udvidelse samt at styrke muligheden for, at EU kan løfte udenrigs- og sikkerhedspolitiske opgaver, for eksempel politimissionen i Bosnien-Herzegovina. 18
4. Sikre fødevarer Der er under formandskabet sket en fortsat styrkelse og forbedring af fødevaresikkerheden. Der blev skabt et vigtigt grundlag for et højt og ensartet beskyttelsesniveau i EU for fødevarer. Det gælder de sygdomme, man kan få af at spise fødevarer, hvor nye, effektive regler for bekæmpelse og overvågning på sigt betyder, at langt færre bliver syge af bakterier i maden. Det gælder også regler om fødevarehygiejne. Der er opnået enighed om helt nye og forbedrede regler for godkendelse, overvågning og mærkning af fodertilsætningsstoffer, revurdering af gamle tilsætningsstoffer og forbud mod vækstfremmere fra 2006. Der er under formandskabet fastlagt mere præcise regler for forbud mod anvendelse af hormoner i husdyrbrug. Gennem nye regler for mærkning, som især har betydning for allergikere, er grundlaget for forbrugernes tillid blevet styrket. Der blev opnået enighed om de meget vanskelige og politisk følsomme regler om genetisk modificerede organismer (GMO er). For formandskabet var det vigtigt at sikre balancen mellem hensynet til forbrugerne, som har krav på fuld oplysning om, hvad fødevarer og foderstoffer indeholder, og hensynet til frihandel på verdensplan. Reglerne stiller skrappe krav til eksportører, der skal angive præcist, hvilke GMO er der er i et produkt. Hensynet til dyrs velfærd har stået højt på dagsordenen under formandskabet, som løbende har sikret en politisk debat om dyrevelfærd i EU og tredjelande ikke mindst om transport af dyr. 19
Midtvejsevalueringen af den fælles landbrugspolitik, som blev påbegyndt under det danske formandskab, har til formål at tilpasse landbrugspolitikken til forbrugernes forventning om bæredygtige, sunde og sikre fødevarer og yderligere markedsorientering. Midtvejsevalueringen blev lanceret med en tv-transmitteret debat, som til fulde viste de forskellige synspunkter. Formandskabet sikrede fremdrift i forhandlingerne om alle elementer i midtvejsevalueringen. Formandskabet forventer inden årets udgang at få vedtaget en meget omfattende fiskerireform, som skal forbedre bæredygtigheden i EU s fiskeri. Udfordringen er at sikre bedre overensstemmelse mellem antallet af fiskefartøjer og mængden af fisk. Samtidig skal der vedtages foranstaltninger til genopbygning af bestanden af torsk i Nordsøen, der ifølge de seneste videnskabelige oplysninger er i en meget kritisk situation. 20
5. Globalt ansvar I Mellemøst-spørgsmålet har formandskabet lanceret en række fredsinitiativer, der har fået bred international opbakning. Dermed har formandskabet bidraget aktivt og konstruktivt til de fremskridt, der er opnået i Mellemøst-kvartetten for at finde en løsning på den israelsk-palæstinensiske konflikt. Det gælder særligt forslaget om en køreplan for etablering af en palæstinensisk stat i 2005, som snart forventes vedtaget. Den vil fremover fungere som det centrale referencepunkt for fredsbestræbelserne. Det er lykkedes formandskabet at fastholde en fælles EU-linje til en løsning af Irak-konflikten. Med den nye, skærpede Sikkerhedsrådsresolution 1441 fastholdes Sikkerhedsrådets ansvar for løsning af Irak-konflikten. Dermed bibeholdes Sikkerhedsrådets rolle som det centrale forum for bevarelsen af international fred og sikkerhed. Under formandskabet lykkedes det at påbegynde forhandlinger om en handels- og samarbejdsaftale mellem EU og Iran, der også indeholder politiske elementer, herunder en menneskerettighedsdialog. Det er håbet, at aftalen kan bidrage til en positiv udvikling i den iranske reformproces. Det amerikanske ønske om at amerikanske borgere ikke skulle kunne udleveres til Den Internationale Straffedomstol (ICC) skabte behov for en fælles EU-linje. Formandskabet fik tilvejebragt en sådan linje, der fastlægger en række principper, som skal følges, når medlemsstaterne skal tage stilling til det amerikanske ønske. Løsningen bevarer ICC s integritet. Formandskabet har desuden kontaktet 65 lande og opfordret dem til snarest muligt at tiltræde ICC s statut, så dom- 21
vigtige møder med tredjelande ASEM 4-topmøde med de asiatiske lande EU-Rusland EU-Kina EU-Japan EU-Indien EU-Sydkorea EU-SADC-mødet EU-Canada stolen snarest muligt kan komme i funktion og dække så mange lande som muligt. I forholdet mellem EU og Rusland er det emne, som formandskabet har arbejdet mest intensivt med, spørgsmålet om transit mellem Kaliningrad-regionen og det øvrige Rusland. Efter lange og vanskelige drøftelser blev der på topmødet mellem EU og Rusland den 11. november 2002 opnået en fælles forståelse om løsningen af problemet og indgået en konkret aftale med klare forpligtelser for begge parter. Aftalen sikrer nem og ubureaukratisk transit til og fra Kaliningrad. Under formandskabet er der endvidere blevet udarbejdet retningslinier for en ny handlingsplan for EU s Nordlige Dimension, der fokuserer på samarbejdet med Nordvest- Rusland. På det vestlige Balkan har formandskabet styrket sammenhængen i EU s indsatser til støtte af stabiliserings- og associeringsprocessen på Balkan. Som resultat heraf er EU s synlig- 22
hed og dermed gennemslagskraft i forhold til de andre internationale organisationer blevet styrket. Inden for EU s civile krisestyringskapacitet har formandskabet indfriet de opstillede målsætninger inden for de fire prioritetsområder: politi, styrkelse af retsstaten, civilbeskyttelse samt civil administration. Formandskabet har endvidere aktivt bidraget til forberedelsen af EU s politimission i Bosnien-Herzegovina (EUPM), som indledes den 1. januar 2003. EUPM vil være EU s første krisestyringsmission og dermed en vigtig milepæl. Forholdet til Asien er blevet styrket og udbygget under formandskabet, bl.a. gennem afholdelsen af det store ASEM 4- topmøde. Dette møde med deltagelse af stats- og regeringscheferne for 10 asiatiske lande gav nye, store impulser til samarbejdet mellem de to kontinenter. Der har endvidere været gennemført topmøder med Kina, Indien, Japan og Sydkorea. Bekæmpelse af terrorisme, øget samhandel og udviklingssamarbejde har været hovedtemaerne for disse møder. Formandskabet har bl.a. ved møder mellem EU og Afrika, SADC og ECOWAS aktivt arbejdet for at forbedre Afrikas egen kapacitet til at sikre stabilitet og udvikling. Emner som fattigdom og demokrati i Afrika, herunder om situationen i Zimbabwe, regional konfliktforebyggelse, terrorisme, implementering af NEPAD, handel og udvikling samt økonomisk integration er blevet grundigt drøftet. Formandskabet har i samarbejde med Kommissionen fremmet forhandlingerne i WTO s Udviklingsrunde gennem en aktiv og engageret EU-indsats i WTO-regi såvel som på bila- 23
teralt niveau. Til dette formål har EU vedtaget en række positionspapirer, der er blevet fremlagt i WTO og har dannet basis for forhandlingerne. Der er også opnået fremskridt med bedre integration af udviklingslandene i verdenshandlen, herunder i forbindelse med Verdenstopmødet om Bæredygtig Udvikling i Johannesburg, hvor betydningen af øget samhandel og markedsadgang blev understreget. Under formandskabet er også gjort fremskridt med EU s opfyldelse af FN s bistandsmålsætning. Der er opnået enighed om en forpligtende rapporteringsprocedure, som skal sikre, at de enkelte EU-lande lever op til de indgåede forpligtelser for ydelse af udviklingsbistand. Danmark satte en bred dagsorden for formandskabet. Formandskabet prioriterede udvidelsen, men nedprioriterede ikke andre opgaver. Hovedmålet var at skabe ét Europa. Det blev nået. Det er nu op til kommende formandskaber at bygge videre på det grundlag for Europas fælles fremtid, der blev skabt under det danske formandskab. 24