Børne- og ungepolitik 2011-14

Relaterede dokumenter
Børne- og ungepolitik

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik

Alle børn og unge har ret til et godt liv

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Hornbæk Skole Randers Kommune

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

2018 UDDANNELSES POLITIK

Børne- og Ungepolitik for Greve Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

Forord. og fritidstilbud.

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Børne- og Ungepolitik

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

DAGTILBUDSPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Indhold. Dagtilbudspolitik

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet

Politik for inkluderende læringsmiljøer

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I

Ungepolitik. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE

HOLSTEBRO KOMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

Strategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle

Lær det er din fremtid

Greve Kommunes skolepolitik

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ. Forvaltning for Børn, Familie og Skole

Børn og Unge i Furesø Kommune

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år

Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

Inklusionspolitik på Nordfyn

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Børne- og Ungepolitik

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

Vejen til. Fremtidens skole. i Skanderborg Kommune

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

Holstebro Kommunes Børne- og Ungepolitik

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik

Børne- og Ungepolitik er udgivet af: Greve Kommune. Vedtaget af Greve Byråd 2011

Dagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune

Børne- og Ungepolitik

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børneog ungepolitik

Børne- og læringssyn i Allerød Kommune

Transkript:

k 2011-14

ne- og Børne - og ungepolitik ørne- Indholdsfortegnelse og ungepolitik Forord: 3 Forord Byrådet ønsker at fortsætte og udvikle det gode arbejde på børne- og ungeområdet i Favrskov Kommune. Derfor er Bken både ambitiøs og fokuseret på faglig udvikling, så der fortsat skabes de bedst mulige rammer for kommunens børn og unge. Dette fremgår også tydeligt af de temaer, politikken er bygget op omkring: Ved at fokusere på de fem temaer kan politikken også være en hjælp til at vælge prioritere og fokusere. Eksemplet er Udvikling og effektivisering, som udtrykker et spændingsfelt, man skal være professionel for at kunne agere pædagogisk i: Vi skal have mere ud af resurserne, men det skal ske ved at udvikle kvaliteten samtidig. B 2011-2014 4 Vision for Bken 6 1. Udvikling og effektivisering 8 2. Læring og kvalitet 10 3. Inklusion - et krav til almenområdet 12 4. Det specialiserede socialområde 14 4a - Dagtilbud og undervisning til børn med omfattende behov for støtte... 16 4b - Foranstaltninger til børn og familier...17 Udvikling og effektivisering, Inklusion et krav til almenområdet, Læring og kvalitet, Det specialiserede socialområde, Børn og unges fritid i SFO, klubber og ungdomsskole. Derved er pejlemærkerne sat for ledere, medarbejdere, forældrerepræsentanter og øvrige, som er involveret i den daglige indsats for og med børn og unge. Det er dog væsentligt at holde sig for øje, at Favrskov Kommune er én af de kommuner, der er mest økonomisk trængt i disse år. Ambitionerne i politikken er derfor også et naturligt udtryk for, at byrådet nærer stor tillid til ledernes og medarbejdernes kvalifikationer, men samtidig anerkender byrådet, at de stramme økonomiske rammer er en stor professionel udfordring i hverdagen. Hermed siger byrådet, at effektivisering uden udvikling og omvendt hverken er mulig eller ønskelig. Bken er suppleret med en bagvedliggende strategi, som primært har ledere og medarbejdere som målgruppe. Strategidelen er et værktøj, som blandt andet giver ledere og medarbejdere mulighed for at evaluere deres indsats løbende i dialog med skole- og forældrebestyrelser, forældrekredsene, forvaltningen m.fl. Vi håber, at alle Favrskov Kommunes børne- og ungeinstitutioner vil tage positivt imod politikken som en inspiration og en udfordring til fortsat udvikling og altid forsøge at svare på spørgsmålet: Er vi dér, hvor vi gerne vil være eller kan vi gøre det endnu bedre eller måske anderledes? 5. Børn og unges fritid i SFO, klubber og ungdomsskole...18 Alle, der følger med i samfundsdebatten og dagspressen, véd, at der ofte stilles store forventninger til, hvilke opgaver pædagoger, lærere, psykologer og socialrådgivere kan løse i relation til børn og unge. God arbejdslyst! Nils Borring borgmester Erik Høeg børne- og skoleudvalgsformand 2 3 Udgivet oktober 2011

Børne - og ungepolitik B 2011-2014 Bken er et fælles redskab for alle aktører på børne- og skoleområdet: Politikere, ledere, medarbejdere, brugerbestyrelser, forældre og andre interessenter, som har opgaver, hvor de møder børn og unge. Derfor opfordrer byrådet alle aktører i og omkring Børn og Skoles institutioner til at bruge den ny B aktivt til at tænke i og handle for nye løsninger, blandt andet ved metodeudvikling og endnu mere samarbejde på tværs. Favrskov Kommunes B 2011-14 består af to dele: et dokument, der beskriver de sigtepunkter, som byrådet ønsker, at Børn og Skole skal styre efter inden for politikområderne, dagtilbud, folkeskoler og fritid samt børne- og familieområdet.»» et bagvedliggende strateginotat, som er ledelsens og medarbejdernes grundlag for at vælge de veje, man vil forfølge for at indfri byrådets ønsker. 4 5

- og ungepolitik Vision for Bken Byrådet ønsker: at institutionernes kerneydelser på én gang retter sig mod børnenes og de unges aktuelle liv og bidrager til en solid base for børnenes og de unges fremtid som voksne. Opgaven løses i tæt samarbejde med forældrene. at ledere og medarbejdere møder børn og unge og deres forældre som ligeværdige deltagere. Lederne og medarbejderne arbejder med respekt for den opgave, som forældrene har betroet dem. at ledere og ansatte i institutionerne sammen med forældrene aftaler, hvordan de i fællesskab og hver for sig lever op til ansvaret for børnenes og de unges trivsel og udbytte af de pædagogiske tilbud. at børn og unge fra begyndelsen får den opmærksomhed og støtte, de har behov for, når de trin for trin skal udvikle sig til selvstændige medborgere i et demokrati. at alle børn og unge skal mødes med respekt. Det betyder, at dagtilbud, skoler, fritidsinstitutioner m.fl. viser løbende interesse for børnenes og de unges udvikling og sørger for, at de møder udfordringer, som gør dem dygtigere. at børn og unge skal udvikle ansvarlighed og respekt for de forpligtelser, der følger af at være deltager i et fællesskab.»» at sundhed indgår som en naturlig del i arbejdet med børn og unge, så de bliver i stand til at træffe de sunde valg senere i livet. 6 7

- og ungepolitik 1. Udvikling og effektivisering Favrskov Kommune ønsker: Børn og unge modtager relevante, differentierede og udviklende tilbud. Ledere og medarbejdere opfylder lovgivningen i en afbalanceret vurdering af faglig kvalitet og økonomiske rammevilkår. Alle tilbud udnytter resurserne til i videst muligt omfang at fremme kvaliteten i kerneydelserne. Forvaltningen sikrer i samarbejde med institutioner og skoler en fortsat faglig og økonomisk bæredygtig udvikling ved løbende at tilpasse de fysiske rammer og organisatoriske strukturer, som byrådet har fastlagt. Ledere og medarbejdere opkvalificeres og uddannes løbende.»» Alle tilbud lægger den nyeste forskningsbaserede viden til grund for den faglige og ledelsesmæssige praksis. Uanset at Favrskov Kommunes økonomi er under pres, er det fortsat byrådets intention at holde fokus på kvaliteten i de pædagogiske tilbud. Kvaliteten indebærer blandt andet, at alle børn og unge skal opleve tilbuddene som stimulerende og vedkommende både for den enkelte og for fællesskabet. Udfordringen de kommende år bliver - både for institutioner og skoler - at fortsætte med at udvikle høj kvalitet inden for de fastlagte økonomiske rammer. Der er flere måder at løse denne opgave på. Én af dem er at sikre, at rammer og strukturer løbende vurderes. Målet er at skabe rammer for alle tilbud, så resurserne så vidt muligt går til kerneydelsen, og børnenes mulighed for leg og læring hele tiden kan udvikles. Den overordnede struktur på skole- og dagtilbudsområdet omfatter blandt andet spørgsmål om de enkelte enheders størrelse og deres geografiske fordeling i kommunen. Byrådet træffer for eksempel beslutning om, hvor mange institutioner og skoler Favrskov Kommune skal have, hvor store de skal være, og hvor de skal ligge. Desuden kan nye, lokale samarbejdsformer mellem dagtilbud eller skoler og andre institutioner være en vej mod en bedre og mere effektiv drift. Inden for den overordnede økonomiske ramme og fysiske struktur skal de enkelte institutioner og skoler prioritere deres resurser og udvikle faglige miljøer. Det stiller krav om en omhyggelig prioritering. I denne sammenhæng er det væsentligt, at dagtilbuds- og skolestrukturen indrettes optimalt, fordi det alt andet lige styrker de enkelte institutioners og skolers økonomiske råderum. 8 9

2. Læring og kvalitet Børne - og ungepolitik Favrskov Kommune ønsker: Børn og unge udvikler faglige, personlige og sociale kompetencer. Børn og unge styrker deres basale kundskaber og færdigheder, så de udvikler deres personlige og sociale kompetencer, kreativitet samt evne og lyst til at lære mere. Dagtilbud, skoler og fritidstilbud indretter dagligdagen, så børnene og de unge opøver deres samarbejdsevner og demokratiske kompetencer. Børn og unge bliver mødt med høje forventninger og udfordringer, så de opnår mulighed for at udnytte deres potentialer. Alle forældre- og skolebestyrelser lægger op til drøftelser med forældrekredsen om, hvordan det fælles ansvar for børnenes og de unges læring og udvikling håndteres.»» Alle tilbud har adgang til specialiseret rådgivning, der kvalificerer de støtteindsatser, som børn og unge med særlige behov har brug for. Danmark skal leve af kreativitet og højt fagligt niveau i de kommende år. Ud over grundlæggende, traditionelle færdigheder skal alle børn og unge møde et udfordrende og inspirerende pædagogisk miljø, hvor blandt andet brugen af opdateret kommunikationsudstyr er en del af hverdagen på alle alderstrin. Det er ikke muligt at forudsige, hvilke samfundsmæssige livsvilkår børn og unge vil møde som voksne. Derfor er det vigtigt, at de pædagogiske mål sigter bredt, så børn og unge får robuste redskaber til at skabe sig et liv under omskiftelige vilkår, for eksempel træffe beslutning om uddannelse og job. De 0-6 årige børns udvikling og forståelse af begreber og sprog lægger grunden for deres tilegnelse af grundlæggende kundskaber og færdigheder i skolen. Tidligere blev den basale læring forbundet med børns og unges evner til at læse, skrive og regne. I dag går kravene til, hvad børn skal lære, langt videre. Byrådet ønsker at pege på it, fremmedsprog, talbehandling, problemløsning, kreativitet og innovation som nogle af nutidens grundlæggende kundskabs- og færdighedsområder. Den faglige læring skal ske i sammenhæng med den sociale læring. Institutioner og skoler skal have opmærksomheden på, at børn tidligt lærer regler og normer for sociale relationer, som giver dem positive erfaringer med samarbejde og socialt samvær med andre. De bygningsmæssige rammer er centrale for børnenes og de unges trivsel, læring og udvikling. Rum, inventar, farvevalg og materialer skal naturligvis fungere, så de fremmer rent faglige mål, men det hører med i billedet, at den æstetiske dimension både fremmer det pædagogiske miljø generelt og tilskynder børn og unge til at værdsætte og dermed være med til at passe på det. Samarbejdet med forældrene er en hovedhjørnesten i det pædagogiske arbejde. Børn og unge opholder sig i hovedparten af de lyse timer i selskab med lærere, pædagoger og kammerater i skoler og institutioner. Det er vigtigt at holde fast i, at børnene er forældrenes. Det er ligeså vigtigt, at institutioner og skoler sammen med forældrene drøfter opgaver og ansvar. På den måde kan parterne bidrage til en forståelse af det fælles ansvar for, at børnene og de unge får gavn af de pædagogiske tilbud. Hvis gode sundhedsvaner grundlægges tidligt i børns liv, øges sikkerheden for, at de tager dem med ind i voksenlivet. Børn og Skoles institutioner bærer sin store del af det fælles ansvar at realisere sundhedspolitikken, som går på tværs af de forskellige forvaltningsområder i Favrskov Kommune. Et bærende princip for sundhedsindsatserne på børne- og ungeområdet vil derfor være en familieorienteret tilgang, hvor både børn og forældre inddrages. Forældres viden om, evner til og muligheder for at kunne give deres børn en sund og tryg barndom skal styrkes, så barnet bliver i stand til at træffe de sunde valg senere i livet. Favrskov Kommune har høje forventninger til institutionernes og skolernes ledere, lærere og pædagoger. Kvaliteten i det pædagogiske arbejde skal bygge på, at ledere og medarbejdere møder særlige, faglige udfordringer ved at benytte sig af den ekspertise og rådgivning, der er tilgængelig i kommunen og ajourfører deres kompetencer ved at følge med i forskning og ny viden om, hvad der fremmer børns og unges læring og kompetenceudvikling. Herudover vil der være brug for at sikre, at det pædagogiske personale er fagligt rustet til at udføre deres opgave mest muligt effektivt. Det betyder blandt andet, at pædagogernes og lærernes kvalifikationer og kompetencer skal være opdaterede gennem løbende opkvalificering. Den mest påtrængende udfordring af de økonomiske rammer gælder det specialiserede socialområde og den vidtgående specialundervisning. Disse temaer behandles efterfølgende under overskrifterne 3. Inklusion - et krav til almenområdet og 4. Det specialiserede socialområde. 10 11

- og ungepolitik 3. Inklusion - et krav til almenområdet Favrskov Kommune ønsker: Flest mulige børn oplever sig som en ligeværdig del af det almene fællesskab. Dagtilbud, skoler og fritidstilbud organiseres så, gruppedannelse, klassesammensætning og holddeling fremmer inklusion og giver rum til forskellighed. Skolernes elevsammensætning i videst muligt omfang afspejler lokalområdets befolkningssammensætning. Dagtilbud, skoler og fritidstilbud er opmærksomme på udsatte børns signaler og prioriterer behovet for en tidlig indsats. Forældrene inddrages ved den første bekymring, og de gensidige forventninger afklares forud for et aktivt samarbejde. De pædagogiske medarbejdere løbende vurderer de enkelte børns behov for forebyggende, tværfaglige aktiviteter og møder, der kan sikre en inkluderende indsats.»» Folkeskoler og ungdomsskoler samarbejder om at skabe rammer for unge, der har behov for alternative, pædagogiske tilbud for at blive uddannelsesparate. Inklusion i et pædagogisk miljø indebærer, at lærere og pædagoger samt institutionernes og skolernes ledelser sikrer pædagogiske rammer og praksis, hvor børn og unge lærer og samtidig oplever den trivsel, det giver den enkelte at opleve sig som en aktør i fællesskabet. Børn får værdifuld social læring ved at være i grupper eller klasser med andre, der er forskellige fra dem selv. Samtidig lægger mange brugere vægt på, at børnene er optaget i skoler eller institutioner, som ligger i deres eget lokalområde. Selv om udgangspunktet er, at dag- og fritidstilbud og skoler er tilbud til alle børn og unge, er det ikke alle børn og unge, der har gode forudsætninger for uden videre at glide ind i fællesskabet med andre. For enkelte børn er almindelig opmærksomhed og omsorg ikke tilstrækkeligt til at sikre deres trivsel. Disse børn og unge skal have en særlig, specialiseret støtte. Det er helt afgørende for indsatsen, at pædagoger og lærere er opmærksomme på selv små tegn på børns og unges eventuelle signaler om støttebehov så den rigtige indsats kan sættes ind i tide. Favrskov Kommune ønsker, at børn med særlige behov modtager specialpædagogiske tilbud i det almene miljø, fordi det er vigtigt for børn og unge at være med i fællesskabet. Institutioner og skoler skal derfor have let adgang til specialiseret vejledning for personalet og om nødvendigt en specialiseret indsats. Derfor er opgaven at udvikle fællesskaber, der er stærke nok til at give plads til forskellighed. Det drejer sig om at kunne rumme børn og unge med forskellige potentialer, baggrunde og opvækstvilkår. Desuden skal de pædagogiske aktiviteter og undervisning tilrettelægges, så børn og unge - uanset deres forudsætninger - møder udfordringer, som bidrager til deres videre læring og udvikling. Skolernes undervisningsopgave og fritidsopgave (SFO) skal, når det er hensigtsmæssigt, indgå i et frugtbart samspil. Børn, der har behov for at styrke de færdigheder, de tilegner sig i undervisningen, skal have tilbud om pædagogisk støtte til deres hjemmearbejde mm. I de ældste årgange skal de unge have mulighed for at afslutte - og tage afgangsprøve - i visse af folkeskolens valgfag. I Favrskov Kommune kommer kun få børn og unge ind i en kriminel løbebane. Det ønsker byrådet også skal gælde i fremtiden, og derfor er det vigtigt at fastholde og styrke det kriminalitetsforebyggende arbejde. Denne opgave løses i de lokale SSP-organer. Til den forebyggende indsats hører også en kriminalpræventiv holdningspåvirkning af børnene og de unge, så risikoen for at begå kriminalitet, herunder bandekriminalitet, modvirkes. 12 13

Børne - og ungepolitik ørne- 4. Det specialiserede og socialområde ungepolitik Favrskov Kommune ønsker: Børn, unge og familier skal have adgang til rådgivning fra specialiseret og kvalificeret personale. Børn og unge, der visiteres til særlige pædagogiske tilbud, eksempelvis specialklasser, i videst muligt omfang bevarer deres tilknytning til aktiviteterne på egen årgang, klasse eller børnegruppe. Dagtilbud, skoler og fritidstilbud samarbejder på tværs af fagområder for at fremme en tidlig indsats. Børn og Skole styrker samarbejdet med voksenområdet for at sikre en smidig overgang fra ung til voksen. Børn og familier med behov for støtte i eller uden for hjemmet modtager en ensartet sagsbehandling. Børn og Skoles vidtgående specialundervisningstilbud skal udvikles, så tilbuddene kan gives så tæt på nærmiljøet som muligt og behovet for at visitere til tilbud i andre kommuner minimeres. Børn og familier bliver tildelt foranstaltninger og økonomiske ydelser med udgangspunkt i et politisk fastsat serviceniveau. Børn, der skal anbringes uden for hjemmet, så vidt muligt bliver tilbudt plads i familiepleje fremfor døgninstitution. Børn og Skole udvider viften af forebyggende tiltag. For nogle få børn er det nødvendigt at sikre, at der er mulighed for en målrettet, specialiseret indsats. Disse børn og unge lever med psykiske og ofte også fysiske handicap, der har en sådan sværhedsgrad, at de ikke vil kunne trives eller få et tilstrækkeligt udbytte i et alment pædagogisk miljø, men skal have deres specialiserede indsats i særligt tilrettelagte rammer. 14 15

4.a Børne - og ungepolitik Dagtilbud og undervisning til børn med omfattende behov for støtte 4.b Foranstaltninger til børn og familier Favrskov Kommune ønsker at sikre, at børnene får tilgodeset deres særlige pædagogiske behov så tæt på det almene fællesskab som muligt. Det øger kravene til samarbejdet mellem socialrådgivere, dagtilbud, den pædagogisk-psykologiske rådgivning og skolerne. Det fremmer desuden forældrenes mulighed for dialog med ledere og medarbejdere om tilbuddene. Favrskov Kommune ønsker, at børn og unge med handicap får dag- og skoletilbud, der giver dem tilstrækkelige og forsvarlige udviklingsbetingelser, så de senere i livet kan skabe deres egen tilværelse i så høj grad som muligt, og for eksempel klare de fleste af hverdagens gøremål selv. I Favrskov Kommune er der 12 børnehavepladser til børn med en omfattende funktionsnedsættelse, mens andre børnehavebørn med mere vidtgående vanskeligheder tilbydes institutionsplads i andre kommuner. Unge med handicap er særligt udsatte, hvis der opstår tomrum eller lange pauser i deres institutions-, skole- og uddannelsesforløb. Favrskov Kommune arbejder for at sikre alle unge en mulighed for uddannelsesforløb efter undervisningspligtens ophør. Børne- og ungeindsatsen sker i samarbejde med især Social og Sundheds voksenområde og Ungdommens Uddannelsesvejledning. Nogle børn vokser op under forhold, hvor deres velfærd kan være i risiko eller direkte truet. Disse børn og unge samt deres familier skal have støtte, hvor der skal være fokus på dels en tidlig indsats, dels en forsvarlig og tilstrækkelig indsats. Ledere og medarbejdere i Favrskov Kommune skal rustes bedst muligt til at sikre udsatte børn og unge formålstjenlige og forsvarlige løsninger inden for de ressourcer, der er til rådighed. Det er vigtigt ikke at afvente unødigt, men straks at underrette de sociale myndigheder, hvis det vurderes, at det er nødvendigt for barnets grundlæggende trivsel og velfærd. I de kommende år ønsker Favrskov Kommune at styrke både den faglige og den økonomiske styring af foranstaltningsområdet over for sårbare familier og børn og unge. Styringen skal føre til, at et stigende sagstal kan håndteres, men at udgiftsniveauet begrænses. Byrådet ønsker en styrket forebyggelse, blandt andet ved en tidligere indsats, så risikoen minimeres for, at familiers, børns og de unges vanskeligheder udvikler sig. Den tilstrækkelige indsats behøver ikke at være så indgribende, hvis der sættes ind i tide. Hvis en anbringelse uden for hjemmet vurderes at være det rigtige for barnet eller den unge, ønsker Favrskov Kommune, at mulighederne for netværksløsninger eller anbringelser i familiepleje prioriteres. Skolebørn med vidtgående og gennemgribende funktionsnedsættelse vil typisk få tilbudt undervisning på specialskoler i Aarhus, Randers og Silkeborg kommuner. Undervisningstilbuddet er knyttet op til et fritidstilbud (SFO). Favrskov Kommune ønsker, at det løbende vurderes, om der kan etableres nye tilbud inden for kommunens grænser, så også børn med mere omfattende behov kan få kvalificerede tilbud i Favrskov Kommune. 16 17

- og ungepolitik 5. Børn og unges fritid i SFO, klubber og ungdomsskole Favrskov Kommune ønsker: Fritidstilbuddene fra 0. 3. årgang understøtter børnenes udvikling gennem leg og andre udviklende aktiviteter i samarbejde med undervisningen. Fritidstilbuddene fra 4. 6. årgang understøtter børnenes og de unges kompetencer til at forvalte deres frie tid og stimulerer deres lyst og evne til at møde nye udfordringer. Ungdomsskoletilbuddet skal styrke de unges erfaringsgrundlag for at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse. Ungdomsskolen og fritidstilbuddene skal give børn og unge mulighed for at fordybe sig i praktisk betonede interesser og færdigheder, der kan styrke deres grundlæggende kundskaber og færdigheder i skolen. Fritidsinstitutioner og ungdomsskolen samarbejder med frivillige foreninger og organisationer, så børn og unge får kendskab til øvrige fritidstilbud.»» Børn og Skole tager initiativ til samarbejde og partnerskaber med frivillige foreninger og organisationer for at udvikle og forny fritidstilbuddene. En vigtig del af børn og unges dannelsesproces er, at de lærer at forvalte deres egen tid. Børn skal tidligt lære, at også lystbetonede aktiviteter kræver øvelse og træning, for at man kan få den fulde fornøjelse af dem. Evnen til at pålægge sig selv forpligtelser for at dygtiggøre sig er en livskompetence, som er med til at skabe gode kontakter til andre, fordi man oplever at bidrage til et fællesskab, når man kan noget. Favrskov Kommune ønsker, at de kommunale fritids- og ungdomsskoletilbud skal åbne for nye muligheder for børn og unges personlige og sociale udvikling - med aktiviteter, som dagtilbuddene og skolerne kun i begrænset omfang kan præsentere barnet og den unge for. Fritidstilbuddene skal tage udgangspunkt i børnenes og de unges værdier og interesser. Tilbuddene skal have høj faglig standard, men vægtningen må gerne afspejle et alternativ til boglig faglighed. Børnene og de unge skal have mulighed for at fordybe sig i fysisk betonede og kreativt skabende aktiviteter. Fritidstilbuddene er desuden børnenes og de unges mulighed for at mødes med andre børn og unge, end dem de til dagligt omgås, for eksempel i skolen. Hermed øges muligheden for nye møder med andre med forskellig alder, interesser og baggrund. Favrskov Kommune ønsker, at Ungdomsskolen griber og udnytter de muligheder, som kan opstå, når unge møder unge på tværs af kommunen som et bidrag til at styrke det socialtog kriminalitetsforebyggende arbejde i SSP - samarbejdet. De frivillige organisationer tilbyder en vifte af tilbud til børn og unge. Det er vigtigt, at børnene og de unge motiveres til at deltage i disse aktiviteter i deres fritid. Det skal Børn og Skole medvirke til gennem et samarbejde med de frivillige organisationer og foreninger. I dette samarbejde skal Børn og Skole afprøve mulighederne for at inddrage de frivillige foreninger i et samarbejde, der på længere sigt kan udvikle nye, fælles organiseringer af aktivitetstilbud til børn og unge. 18 19

Favrskov Kommune Skovvej 20-8382 Hinnerup favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk