SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

Transkript

1 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

2 Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4 Inklusion i 3 perspektiver... 5 Politisk... 5 Pædagogisk... 5 Økonomisk... 5 Implementering af strategi for inklusion... 5 Ordliste... 6 Faglig inklusion:... 6 Social inklusion:... 6 Eksklusion/ segregation:... 6 Rummelighed:... 6 Professionelle voksne:... 6 Relationer:... 6 Indledning Solrød Kommune har en ambition, om at styrke inklusion, til gavn for alle børn og unge. Solrøds Kommunes strategi for inklusion beskriver en fælleskommunale tilgang på Børne- og Ungeområdet. Indledningsvis beskrives inklusionsforståelsen samt strategiens baggrund. Inklusionsstrategien tager afsæt i erfaringer og anbefalinger fra nyere forskning, nationale og (tvær-)kommunale undersøgelser og projekter samt input fra professionelle, børn, unge og forældre på Børne- og Ungeområdet i Solrød Kommune. Strategiens udgangspunkt er de intentioner og værdier, som fremgår af Solrøds Kommunes sammenhængende børnepolitik. I strategien er der særligt fokus på relation i det inkluderende arbejde. Der er tale om inkluderende relations indsatser, der på et generelt niveau skal skabe en kultur, der i størst mulig grad fremmer inklusion. Inkluderende relations indsatser, handler om at skabe læringsmiljøer, der medvirker til at hvert barn får de bedste muligheder. Særligt for at udvikle sig på sine egne præmisser, samtidig med at der lægges vægt på det fælles og samspillet mellem den voksne og barnet. Dette gælder for alle de arenaer hvor barnet/ den unge møder Professionelle voksne: dagtilbudsområdet 2

3 skoleområdet det specialiserede område ungeområdet fritidsområdet Status: Kommuneaftalen for 2012: Regeringen og KL er enige om, at der skal ske en omstilling af specialundervisningsområdet, så en stigende del af eleverne inkluderes. Lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler). Hvor esensen er: Inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning og tilpasning af klagereglerne til en mere inkluderende folkeskole m.v. Formål Det overordnede formål er en fælles tilgang til inklusion, som er bærende for arbejdet med børn og unge i Solrød Kommune. Inklusionsindsatsen realiseres, ved en fælles indsats mellem ledelse, medarbejdere, børn, unge og forældre. Inklusions strategi opstiller rammerne for denne kommunale indsats. Solrød Kommune Solrød Kommune har haft inklusionstanken indført i den sammenhængende børnepolitik siden 2010: Det skal være muligt at imødekomme aktuelle og konkrete undervisningsmæssige behov for sårbare og udsatte børn og unge. Behovene skal imødekommes ved mindst mulige indgreb i barnets og den unges hverdag. At fastholde og tilgodese flest mulige børn og unge i skoler og daginstitutioner Sammenhængende Børnepolitik Solrød Kommune Hvorfor inklusion Undersøgelser fremhæver, at forskellighed i en gruppe giver et større læringspotentiale for alle børn og unge - og ikke alene børn og unge med særlige behov. Det anbefales fra flere sider at dagtilbud, skoler og fritidstilbud inkluderer flere i den almene pædagogik og undervisning. Børn og unge bør indgå i de fællesskaber, som de bedst profiterer af. At flest muligt børn og unge profiterer af lokale og almene fællesskaber indebærer også anerkendelsen af, at der vil være børn og unge, for hvem inklusion i lokale og almene tilbud ikke er en mulighed. Børne- og Ungeområdet vil derfor også fremadrettet lægge vægt på videreudviklingen på den faglige kvalitet i specialtilbud målrettet børn og unge, der ikke profiterer af de lokale og almene tilbud. Inklusion Inklusion skal være en grundlæggende tilgang i arbejdet med børn og unge. Det betyder, at inklusion er en vedvarende proces, hvor børn og unge understøttes i at deltage i faglige og sociale fællesskaber, og hvor fællesskabets mulighed for inklusion styrkes. 3

4 I den traditionelle antagelse arbejdes der med begrebet et normalt barn (eller et gennemsnit for faglig og sociale evner). Når vi arbejder med inklusion, ophæves først og fremmest begrebet normalt og derved også begrebet specielt. Alle mennesker betragtes som unikke individer. Så vendt lidt på hovedet er alle specielle. Man ankerkender naturligvis stadig, at nogle børn har kognitive, emotionelle, sociale eller adfærdsmæssige profiler, der gør dem indsatskrævende. Inklusion handler derfor i høj grad om udvikling af praksis og kultur. Solrød Kommunes definition af inklusion er: Inklusion er en dynamisk og vedvarende proces, hvori hele børneungeområdet øger mulighederne for tilstedeværelse, oplevelser af fællesskab, aktiv deltagelse og højt socialt/læringsmæssigt udbytte for alle børn. I denne proces tages der særligt hensyn til de børn, der er i faregruppen for marginalisering, eksklusion og lavt fagligt udbytte. Der er en række nøgleelementer i denne definition, der uddybes herunder: Inklusion er en dynamisk og vedvarende proces Børens behov, udvikling, relationer, mv. er i konstant forandring, derfor skal børne- ungeområdet konstant forholde sig til, hvordan de møder barnet. Børne- ungeområdet øger mulighederne Et inkluderende tankesæt er at øge mulighederne for inklusion, men man skal også være bevidst om, at der er grænser for dette. Tilstedeværelse Det handler om at der skal være mulighed for barnet, for at være i dagtilbuddet/ skolen. Det handler både om fysiske og social- eller specialpædagogiske indsatser, der motiverer barnet til at opleve det som at være i et trygt miljø. Oplevelser af fællesskab Barnet skal opleve sig som en værdifuld og naturlig del af det fællesskab, der er mellem jævnaldrende. (Sagt på en anden måde: Barnet har venner) Aktiv deltagelse og højt socialt/læringsmæssigt udbytte Læringssituationer skal for det enkelte barn lægge op til aktiv deltagelse og skal foregå med et nøje udvalgt, fagligt mål for øje. Mål Det overordnede mål med inklusionsindsatsen på Børne- og Ungeområdet er, at flest mulige børn og unge deltager i og profiterer af lokale almene fællesskaber. På Børne- og Ungeområdet anses inklusion også som en tilgang til at sikre en bedre udnyttelse af de samlede resurser. Det er et mål, at der flyttes resurser, specialpædagogisk viden og metoder fra specialområdet til almenområdet. Dette til gavn for alle børn og unge. Inkluderende relations indsatser Her er tale om at der på et generelt niveau skal skabes en kultur, der i størst mulig grad fremmer inklusion. Det kan handle om fælles forventninger til, og konsekvenser for alle børn, fysiske rammer eller særlige måder at håndtere konflikter på osv. 4

5 Fælles for de generelle relations indsatser er, at de er mærkbare for alle børn, professionelle voksne og forældre, samt at alle har ansvar for og tager del i arbejdet med indsatserne. Et barns udvikling er afhængig af de voksnes måde at indgå i og fastholde relationer. Det betyder, at det er kvaliteten af relationerne der skabes mellem barnet og den voksne, der er afgørende for, om de relationelle forhold er udviklingsstøttende eller hæmmende. Mødes barnet anerkendende og påskønnende, motiveres det bedst til nytænkning og udvikling. Inkluderende relations indsatser målrettes det enkelte barn. Her kan være tale om ordninger hvor to børn skal være i det samme fællesskab, på baggrund af den sikkerhed de giver til hinanden. Det kan også være det modsatte. Målet i den inkluderende relations indsats er, at det enkelte barn opnår kompetencer, der underbygger forståelsen af egne handlinger ift. et andet barn. Inkluderende relations indsatser kan også målrettes klasser, grupper eller årgange og er naturligvis mere specifikke end de generelle indsatser. Her kan der f.eks. være tale om at de professionelle voksne, på baggrund af observationer og samtaler, planlægger og gennemfører særlige træningsforløb. Eksempelvis med fokus på hvordan mobning undgås eller konflikter håndteres. Der kan også være tale om indsatser, der har fokus på trivsel og udbytte af undervisningen. Målet i den inkluderende relations indsats er, at det enkelte barn opnår kompetencer der underbygger fællesskabstanken i inklusionsindsatsen. Inklusion i 3 perspektiver Politisk Alle skal have lige muligheder for udvikling og uddannelse Tidlig udskillelse sætter ekskluderende spor i barnets liv fremover Normalitetsbegrebet er blevet for snævert problem for samfundssind Pædagogisk Børn lærer og udvikler sig forskelligt og skal tilbydes forskellige udfordringer Børn skal opleve at de hører til i et eller flere fællesskaber Børn skal have mulighed for at være en del af et arbejdende fællesskab (anerkendt, bidragende og nødvendig) Børn skal kunne profitere af inklusion (Der flyttes specialpædagogisk viden og metoder fra specialområdet til almenområdet, til gavn for alle børn og unge). Økonomisk Fokus på om skattekronerne bliver brugt bedst Opbremsning af forbrug på specialområdet Flytning af resurser fra ekskluderende til inkluderende praksis. (Sagt på en anden måde skal der ske en flytning af midler fra specialområdet til almenområdet). Med udgangspunkt i ovenstående er inklusion ikke en spareøvelse, men en omlægning. Implementering af inklusions strategi Ansvaret for inklusionsindsatsen er ledelsesmæssigt forankret. Inklusion fremmes af anerkendelse og klare forventninger fra ledelsen. Inklusionsindsatsen og -opgaverne skal derfor fremgå tydeligt for alle involverede. Fælles ejerskab til en inkluderende kultur forudsætter en bred inddragelse af medarbejdere, børn, unge og forældre i implementeringsprocessen. 5

6 Børne- og Ungeområdets overordnede målsætning for implementeringen af inklusions strategien er, at der på kommunalt og lokalt niveau udarbejdes en handleguide for inklusionsindsatsen. Herudover en plan for kompetenceudvikling af medarbejdere. Ordliste Faglig inklusion: Barnet skal mødes med en undervisningsform, pædagogik, didaktik, eller et metode valg, der appellere til barnets måde at lære på. Social inklusion: Barnet skal opleve sig som en værdifuld og naturlig del af et fællesskab, der er mellem jævnaldrende. (sagt på en anden måde: Barnet har venner) Eksklusion/ segregation: At ekskludere er det modsatte af at inkludere. Så når der ekskluderes, fratages barnet retten til at deltage i fællesskabet. Eksklusion foregår ofte i det, man kalder segregerede tilbud (specialklasse eller lignende). Rummelighed: I rummelighedstænkningen antager man, at det er de normale børn i normalsystemet der skal gøre plads til de specielle børn. I den rumlige organisations tænkning er det barnet der skal tilpasse sig dagtilbuddet/ skolen og ikke omvendt. Professionelle voksne: Fagpersonale i kommunale institutioner, som arbejder med børn og unge. Det kan være pædagogmedhjælpere, pædagoger, lærere, konsulenter, psykologer mv. Relationer: Det er gennem relationer, at barnet skaber konkrete erfaringer om sig selv, om andre og om verden. På grundlag af relationer udvikler barnet sit private meningsunivers, sin identitet, sin evne til socialitet og empati samt sine handlemønstre. En model der illustrerer et barns primære relations mønster. De tre pile inde i trekanten illustrerer tre grupper voksne, der har en direkte relation med barnet. De tre pile udenfor trekanten illustrerer hvordan de tre grupper også har en relation, der indirekte omhandler barnet. 6

7 Inklusion starter hos dig 7