Beretning til fællesmødet vedrørende 2009 i Fællesklubben KHC søndag den 17. januar 2010

Københavns Postcenter mandag den 4. januar 2010. Beretning til fællesmødet vedrørende 2009 i Fællesklubben KHC søndag den 17. januar 2010 Indholdsfortegnelse: side: Indledning:. 2 Uenighed i Postbranchen mellem postarbejdere og ansatte på særlige vilkår samt tjenestemænd:. 2 Lager, Post & Servicearbejdernes Forbund (LPSF) : 4 Overenskomstkrav til LPSF:... 5 Ny Postbranche i LPSF:. 6 Møde for tjenestemændene i LPSF: 6 Årsmøde i Landsbrancheklubben 3F-Post: 7 Brancheårsmøde i LPSF:. 8 Personalereduktioner i KHC :.. 8 Emne Banken i KHC :. 9 Langtidssyge i KHC : 10 Samarbejdsudvalget i KHC (CSU) :.. 11 Orientering om fusion mellem posten i Danmark og Sverige:.. 11 Dårligt økonomisk resultat i 1. halvår 2009 for Post Danmark / Breve Danmark:. 12 Besparelser i administrationen i Breve Danmark / Post Danmark:. 12 Ny frankeringsmaskine opstillet og afprøvet i KHC:... 13 Nye 2-lags OCR.-maskiner til KHC:.. 13 Gemba:.. 13 Breve Danmark / Post Danmarks nye Logistik Program (investeringsplan): 14 Psykisk arbejdsmiljø: 14 Multimedieskat:. 14 Ændringer af sygedagpengeloven: 14 Måling af Kvalitet i Arbejdslivet MKA: 15 Ekstraordinært møde i samarbejdsudvalget (CSU) i KHC:.. 15 KHC s budget for 2010: 15 Selvbærende team (SBT) i KHC:.. 16 Udviklingsudvalget i KHC:... 18 Arbejde & Sundhed i KHC - forsøg med forbedret arbejdsmiljø og sundhed i Maxibreve og FSM:. 19 Medarbejderne i Team FSM Dag: 19 Projektgruppen: 20 Styregruppen:.. 21 Nyheds-POSTEN: 22 Klage til arbejdstilsynet: 23 Portoudvalget i KHC:. 23 Plus Løn Lønsystemudvalget i KHC:.. 23 Lønudvalg og Lønsystemudvalget i KHC:. 24 Ændring af Love for Fællesklubben KHC:.. 24 Klubtilskud ændres til klubkontingent: 24 tillidsrepræsentanternes områder ændres i Fællesklubben KHC s struktur: 24 Samarbejde: 25 1

Indledning: I 2009 behandlede Fællesklubben KHC mange forskellige sager. Sagerne blev blandt andet behandlet ved de månedlige bestyrelsesmøder, hvor de 6 tillidsrepræsentanter orienteres om fællestillidsrepræsentantens aktiviteter og tillidsrepræsentanterne oplyser, hvad de drøfter med produktionscheferne ude i områderne. 2009 blev i høj grad præget af finanskrisen, der medførte lukninger af banker og virksomheder. Finanskrisen opstod i 2007 i USA, hvor priserne på fast ejendom faldt markant og medførte krak blandt banker og kreditinstitutioner. Finanskrisen ramte for alvor Danmark sidst i 2008 med stærkt faldende huspriser og stigende arbejdsløshed på grund af den faldende efterspørgsel. Den 20. januar 2009 blev den første afro-amerikaner demokraten Barack Obama indsat som præsident nr. 44 i USA. I Danmark blev Anders Fogh Rasmussen generalsekretær for NATO. Efter mere end 7 år som statsminister blev han blev afløst af Lars Løkke Rasmussen som statsminister. I juni blev der holdt valg til Europa Unionen (EU) med borgerlig sejr og i efteråret 2009 var der kommunalvalg med fremgang til Socialistisk Folkeparti (SF) og Dansk Folkeparti. Også i Post Danmark skete der store ændringer i 2009. Regeringerne i Sverige og Danmark besluttede at sammenlægge de nationale postvirksomheder Posten AB og Post Danmark A/S i en ny koncern Posten Norden. Fusionen har endnu ikke medført konkrete og mærkbare forandringer for produktionsmedarbejderne på grund af beslutninger truffet i den nye koncern. Men den nye koncernledelse har justeret organisationen, hvilket har medført større ændringer for ledere og administrative medarbejdere. Faldet i antallet af brevforsendelser indenfor A-, B- og C-breve fra større virksomheder (banker, forsikringsselskaber m.m.) satte sig mærkbare spor i 2009 i form af endnu større personalereduktioner end normalt. Besparelser, der vil fortsætte i 2010. I 2010 vil der også blive arbejdet med de nye Rammer for selvbærende team i KHC ligesom mange af de nævnte forhold i denne beretning vil sætte sit præg på de kommende år. Uenighed i Postbranchen mellem postarbejdere og ansatte på særlige vilkår samt tjenestemænd: Sidst i marts 2009 blev der holdt et ekstraordinært møde i Postbranchen i Lager, Post & Servicearbejdernes Forbund (LPSF) i Rørvig Centret i Nordvestsjælland. Ved mødets begyndelse bad fællestillidsrepræsentanten i Fællesklubben KHC om en forklaring på et afsnit i referatet fra mødet i Postbranchen den 3. marts 2009, hvor afdelingssekretæren i LPSF havde noteret følgende: Postarbejderne i Københavns Postcenter meddelte, at man agter at opstille en ny kandidat på den bestyrelsespost som i dag beklædes af Henrik Larsen. Udmeldingen gav anledning til en længere drøftelse. Da Henrik Larsen ikke var til stede, blev det besluttet at udskyde afklaringen af den bestyrelsespost til et efterfølgende møde. Postarbejdernes fællestillidsrepræsentant forklarede, at postarbejdernes fællesklub ikke kunne acceptere fællestillidsrepræsentant Henrik Larsens adfærd i forbindelse med personalereduktionerne i Københavns Postcenter, hvor Henrik Larsen havde været uenig med postarbejderne og KHC s chefgruppe. Postarbejderne ville blive stillet dårligere, fordi Henrik Larsen havde modsat sig at indgå aftale om, at optjent overarbejde ikke skulle udbetales, men afspadseres. Postarbejdernes fællestillidsrepræsentant citerede fra et referat fra et møde i Personalereduktionsudvalget i Københavns Postcenter hvoraf det fremgik, at fællestillidsrepræsentant Henrik Larsen var bevidst om, at medarbejderne risikerede at blive afskediget tidligere eller tilført Jobbørsen. Dermed var det bevist, at fællestillidsrepræsentant Henrik Larsen gamblede med postarbejdernes ansættelsesforhold, mente postarbejdernes fællestillidsrepræsentant! Oven i dette havde Henrik Larsen modsat sig postarbejdernes ønske om, at overtallige postarbejdere kunne blive fritstillet i opsigelsesperioden. Fritstilling betyder, at medarbejderen i opsigelsesperioden eksempelvis 6 måneder får fuld løn, men ikke er på arbejdspladsen og udfører sit arbejde. I stedet kan medarbejderen søge og påtage sig arbejde i en anden virksomhed samtidig med at der modtages fuld løn fra Post Danmark. 2

Fællestillidsrepræsentant Henrik Larsen forklarede, at han og Fællesklubben KHC ikke havde en målsætning om at skabe problemer for postarbejdere. Der var rigeligt at se til med at sikre ordentlige arbejdsforhold for de ansatte på særlige vilkår samt tjenestemænd. Fællestillidsrepræsentant Henrik Larsen mente, at det var uhørt, at postarbejdernes fællestillidsrepræsentant fremsatte den slags anklager ved et møde hvor fællestillidsrepræsentant Henrik Larsen ikke var til stede, især fordi anklagerne var falske og dækkede over, at postarbejdernes fællestillidsrepræsentant i samarbejde med brevcenterdirektøren i Københavns Postcenter tilsidesatte regler i de indgåede lokalaftaler. De to havde et mangeårigt parløb bag sig tilbage fra Købmagergades Postkontor og Erhvervscenter City. Havde de to haft ret, så havde alle medarbejdere, tillidsrepræsentanter og fagforeningsrepræsentanter været meget grundigt informeret om, hvad der var sagt og hvor det kunne læses. Men det var og blev usandt. Fællestillidsrepræsentant Henrik Larsen havde flere gange afvist en krisepakke. Ganske enkelt fordi, der ikke var noget reelt indhold i chefgruppens og postarbejdernes fællestillidsrepræsentants planer. I Fællesklubben KHC var der enighed om, at det ikke var rimeligt, at chefgruppen i KHC (støttet af postarbejdernes fællesklub) med tilbagevirkende kraft besluttede, at medarbejdere, der i god tro havde udført overarbejde for at få udbetalt pengene, skulle fratages muligheden for at få overarbejdet udbetalt. I Københavns Postcenter havde det altid været praksis at overarbejde kunne udbetales. Det var helt urimeligt, at chefgruppen besluttede, at medarbejdere, der oven i købet havde hjulpet virksomheden ved at påtage sig ekstra opgaver, skulle straffes ved at deres optjente penge skulle betale for chefgruppens forsømmelser i 2008. Der var noget helt galt i Københavns Postcenters ledelse, når chefgruppen kunne beslutte, at medarbejdere, der havde lidt overarbejde til gode skulle betale for at overtallige postarbejdere kunne blive en uge eller en måned længere. Det var for langt ude. Det hang ikke sammen med at Post Danmark havde næsten 1 milliard kroner i overskud efter skat i 2008. Havde chefgruppen (og postarbejdernes fællestillidsrepræsentant) fulgt den indgåede aftale om ferie og afspadsering, så havde der ikke været små 100.000 timer tilgodehavende frihed ved udgangen af 2008. Var aftalen fulgt var timerne blevet afviklet. Derved havde Københavns Postcenter ikke fået et underskud på 25. mio. kr. i 2008. Det havde været en tredjedel mindre eller måske helt nede på halvdelen (17 til 12 mio. kr.) og dermed havde postarbejderne været i mindre risiko for at blive overtallige og afskediget. Havde chefgruppen (og postarbejdernes fællestillidsrepræsentant) reageret hurtigt og tilpasset bemandingen til det reelle behov, da det blev klart, at X- / Y-sorteringen ikke medførte behov for 50 ekstra medarbejdere til kvalitetssikring i februar 2008, så havde der ikke været 50 medarbejdere for meget i maj 2008, hvor antallet af forsendelser begyndte at falde mærkbart. Var bemandingen blevet justeret, så kunne bemandingstilpasningerne på grund af faldet i forsendelsesmængderne i 2. halvår af 2008 være løst ved naturlige personaleomsætning. Det skete ikke og derfor stod Københavns Postcenter med lidt over 50 medarbejdere for meget ved årsskiftet 2008 / 2009. Når chefgruppen i Københavns Postcenter så præsenterede yderligere besparelser på 50 60 årsværk i budgettet for 2009, så sagde Fællesklubben KHC: NEJ! Hvad sagde Postarbejdernes Fællesklub: Vi tager budgettet til efterretning. Hvis postarbejdernes fællesklub var så optaget af postarbejdernes ansættelses- og arbejdsforhold, som de forsøger at give indtryk af, så kunne de begynde med at sige: NEJ til besparelser, der giver chefgruppen grønt lys til at afskedige postarbejdere. Fællesklubben KHC var imod fritstilling af postarbejdere fordi det forhindrede, at de overtallige medarbejdere kunne tages ud af tjeneste for at gennemføre uddannelse på forskellige områder. 3

For at det kunne blive muligt, skulle de overtallige erstattes af andre, men det kunne de ikke blive, for postarbejderne var fritstillet og gik hjemme eller arbejdede med dobbelt løn. Det var ikke helt usandsynligt, at et uddannelsesforløb på et halvt år kunne give en overtallig medarbejder kvalifikationer eller færdigheder til en anden stilling et sted i Københavns Postcenter. Men hvis medarbejderne ikke fik tilbuddet, så opstod muligheden i hvert fald ikke. Ved mødet i Postbranchen i Rørvig onsdag den 25. marts 2009 viste det sig, at postarbejderne stemte sammen imod fællestillidsrepræsentant Henrik Larsen. Samtidig viste det sig, at postarbejderne havde fundet en modkandidat inden mødet. Det sidste viste med al tydelighed, at mødet i Postbranchen ikke var et møde, der handlede om at få belyst, hvad der var sket omkring personalereduktionerne i KHC. De øvrige bestyrelsesmedlemmer i Postbranchen minus næstformanden i LPSF / forhandlingssekretæren i 3F støttede fællestillidsrepræsentant Henrik Larsen. Så resultatet blev, at 9 bestyrelsesmedlemmer i Postbranchen indstillede fællestillidsrepræsentant Henrik Larsen til valg som bestyrelsesmedlem i fagforeningen (LPSF) og 9 bestyrelsesmedlemmer støttede, at postarbejdernes fællestillidsrepræsentant i BRC blev indstillet som kandidat til bestyrelsen i fagforeningen. Med det uafgjorte resultat kunne Postbranchen ikke indstille en fælles kandidat. Lager, Post & Servicearbejdernes Forbund (LPSF) : Der blev holdt ordinær generalforsamling i Lager, Post & Servicearbejdernes Forbund (LPSF) onsdag den 20. april 2009 Kl. 17.00 21.00. Generalforsamlingen blev holdt i Østerbrohuset i Århusgade på Østerbro. Der deltog et par hundrede medlemmer ud af ca. 10.000 medlemmer i LPSF. Inden generalforsamlingen var der udsendt et særnummer af LagerPosten til alle medlemmer med en skriftlig beretning for afdelingens virksomhed i 2008 herunder regnskab lovændringer og oplysninger om valg m.m. I den mundtlige beretning sagde afdelingsformanden i LPSF blandt andet, at Anders Fogh Rasmussen havde fået nyt hverv som generalsekretær for NATO og der efterfølgende var dannet en ny regering under den nye statsminister Lars Løkke Rasmussen. Der var ikke noget der tydede på, at den nye statsminister ville blive en bedre statsminister for arbejdere, end den tidligere havde været. Claus Hjort Frederiksen, der tidligere havde været beskæftigelsesminister, var blevet forfremmet til finansminister og den tidligere ordfører for Venstre, Inger Støjberg, blev beskæftigelsesminister, noget hun ifølge hende selv ikke vidste ret meget om, men hun ville sætte sig ind i forholdene? Finanskrisen, der opstod i USA, hvor boligmarkedet kollapsede i 2007 / 2008, var i efteråret 2008 kommet til Danmark og resten af verden. Det havde allerede medført stigende arbejdsløshed, hvilket var et stort problem, for dagpengene var ikke blevet reguleret i flere år og dækkede i mange tilfælde kun 50 60% af de penge, den ledige tidligere havde tjent ved sit arbejde. Afdelingsformanden mente, at uddannelse til ledige og til arbejdere i job sammen med en ny indretning af arbejdsmarkedet var eneste vej ud af krisen. LPSF ville markere sig i forbindelse med EU-valget den 7. juni 2009 og ved kommunalvalget i november 2009. LPSF havde haft god dialog med overborgmester Ritt Bjerregaard og det ville blive forsøgt gentaget med den nye overborgmester Frank Jensen. I 2008 mistede LPSF et par hundrede medlemmer. Medlemstilbagegangen havde været på flere tusinde i 3F og det var uholdbart. Udviklingen skulle stoppes ved at de uorganiserede, der var rundt om på arbejdspladserne, blev organiseret. I 2008 og 2009 var antallet af ansatte i LPSF reduceret med 3. Det havde ført til en ny fordeling af opgaverne i faglig afdeling og mellem de øvrige afdelinger (a-kasse, kontingent, regnskab og service). Det ville også betyde at tillidsrepræsentanterne ude på arbejdspladserne skulle klare flere opgaver selv. Beretningen blev godkendt enstemmigt. Regnskabet for 2008 blev gennemgået af afdelingens kasserer, Helge Geest. 4

Bilagskontrollanterne havde ikke fundet anledning til at fremkomme med bemærkninger om regnskabet. Regnskabet blev godkendt enstemmigt. Ved generalforsamlingen blev følgende valgt for en 2-årig periode : Næstformand Nyvalg tidligere afdelingssekretær Kasserer Genvalg Afdelingssekretær Nyvalg faglig sekretær, omdeling Bestyrelsesmedlemmer : 7 bestyrelsesmedlemmer blev genvalgt 1 bestyrelsesmedlem kampvalg Kampvalget var mellem Henrik Larsen, fællestillidsrepræsentant for ansatte med særlige vilkår og tjenestemænd i KHC og fællestillidsrepræsentant for postarbejderne ved BRC. En af postarbejdernes tillidsrepræsentanter i KHC, holdt en anbefalelsestale for postarbejdernes fællestillidsrepræsentant i BRC. Tillidsrepræsentanten roste fællestillidsrepræsentanten og nævnte blandt andet: at den anden I ved nok hvem, ikke var god. Søren derimod var klar til det nye pakkeselskab han havde erfaring som arbejdsleder han kunne bidrage til bestyrelsesarbejdet. Ham gad vi godt lege med det gjorde vi ikke med ham den anden. En faglig sekretær og bestyrelsesmedlem, der har været bestyrelsesmedlem helt tilbage fra Københavns Postbudeforening (KPF) og senere i SID Københavns Post havde valgt at trække sig fra bestyrelsesposten, selvom han var valgt frem til 2010. Bestyrelsesmedlemmet ønskede at gå på efterløn fra årsskiftet 2009 / 2010. På grund af afgangen skulle der vælges et bestyrelsesmedlem for en 1-årig periode. Ifølge fusionsaftalen, der gjaldt frem til 2012, kunne der vælges et bestyrelsesmedlem, der blev opstillet fra de faglige sekretærer. Der blev opstillet 2 personer: A. En faglig sekretær i LPSF stillede op, som tidligere havde været fællestillidsrepræsentant i KHC. B. En faglig sekretær for postarbejderne stillede op, som tidligere var i Distribution. Der blev gennemført urafstemning på arbejdspladserne i uge 18 og brevafstemning i uge 19. Resultatet af afstemningen blev følgende : Henrik Larsen 972 stemmer Fællestillidsrepræsentanten i BRC 1979 stemmer A. 1672 stemmer B. 1280 stemmer Dermed var fællestillidsrepræsentanten fra BRC og A. valgt som bestyrelsesmedlemmer i LPSF. Efter valget takkede fællestillidsrepræsentant Henrik Larsen de tillidsrepræsentanter, der havde støttet fællestillidsrepræsentantens politiske linje og kandidatur og takkede de mange kolleger, der på trods af postarbejdernes hetz, ikke mindst hetzen fra postarbejdernes fællesklub i KHC alligevel havde valgt at stemme på fællestillidsrepræsentanten. Fællesklubben KHC kunne glæde sig over, at A. blev valgt som bestyrelsesmedlem. Overenskomstkrav til LPSF: Fællesklubben KHC har fremsendt nedenstående krav til fornyelsen af overenskomsten 1. marts 2010 til Lager, Post & Servicearbejdernes Forbund. Centertillæg i lighed med omdelingstillægget. Nedsættelse af arbejdstiden fra 37 timer til 35 timer pr uge Fri den 1. maj 5. juni og 24. og 31. december (Post Danmark tvangsafspadserer medarbejderne den 5. juni samt 24. og 31. december) 5

Højere løn (10,00 kr. pr time) Højere særlig feriegodtgørelse (4%). Bedre aftaler, der sikrer medbestemmelse / medindflydelse på økonomi, teknologi, planlægning. Bedre uddannelsesmuligheder. Bedre social sikring. Ny Postbranche i LPSF: Der blev holdt stiftende møde i den Nye Postbranche sidst i april 2009. Ved mødet blev vedtægter og forretningsorden godkendt. Det nye i Postbranchen var blandt andet, at bestyrelsen fremover bestod af 25 personer. Et formandskab (2) og ansatte faglige sekretærer i LPSF, der arbejdede med Post (6) samt 2 fællestillidsrepræsentanter fra postområder og centre i Storkøbenhavn (17) fra henholdsvis postarbejdere og ansatte på særlige vilkår og tjenestemænd. Der skulle holdes et årligt repræsentantskabsmøde i andet halvår. Repræsentantskabet bestod af 106 delegerede fra fællesklubberne, 8 delegerede fra LPSF, samt 10 gæster, der ikke havde stemmeret. Antallet af delegerede fordeles hvert år ud fra medlemstallet i de enkelte fællesklubber den 1. februar. Endeligt ville der efter at generalforsamlingen var holdt (i april) blive afholdt et årligt medlemsmøde, hvor interesserede medlemmer havde adgang til at drøfte faglige spørgsmål med Postbranchens bestyrelse. Afdelingens næstformand og afdelingssekretæren blev valgt til formandskabet for Postbranchen. Fællestillidsrepræsentanten i Ballerup / Lyngby blev valgt til sekretær. Møde for tjenestemændene i LPSF: I juni 2009 blev der holdt møde i Lager, Post & Servicearbejdernes Forbund (LPSF) for de tjenestemænd, der havde valgt ikke at lade sig frivilligt udlåne. Ved mødet oplyste forhandlingssekretæren i 3F (3F-Post), at den nye lov om Post Danmark var trådt i kraft og fusionen mellem Post Danmark A/S og Posten Sverige AB var gennemført med dannelsen af Posten Norden. Transportministeriet havde udsendt breve til de tjenestemænd, der havde valgt ikke at lade sig udlåne. I brevet opfordrede transportministeriet tjenestemændene til at lade sig frivilligt udlåne i op til 3 måneder, så der blev tid til at finde egnede tjenestemandsstillinger i transportministeriet. De tjenestemænd, der ikke ønskede at lade sig udlåne, kunne ringe på et telefonnummer og skrive en mail til tjenestestedet, så det var klart, at de ikke længere arbejdede i Post Danmark. Tjenestemanden ville efterfølgende blive kontaktet af transportministeriet om det videre forløb. Fagforeningen havde overfor transportministeriet beklaget, at der ikke var mere oplysning og støtte omkring denne proces til tjenestemændene men altså uden virkning fra transportministeriets side. I KHC valgte 7 tjenestemænd, der var medlem af Fællesklubben KHC, at stoppe omkring 1. juli 2009. Det er Fællesklubben KHC s opfattelse, at Transportministeriet, Post Danmark og desværre også i en vis grad fagforeningerne (herunder, Landsbrancheklubben 3F-Post) ikke har været tilstrækkelig behjælpelig med at få afklaret tjenestemændenes situation og fremtidsmuligheder. Det har nærmest virket som om, at parterne i omdannelsen af Postvæsenet til et aktieselskab ikke har ønsket at bidrage med nogen form for hjælp. Post Danmarks passivitet kan måske forstås men alligevel ikke for der er tale om medarbejdere, der i 20 30 år har udført deres arbejde fuldt ud tilfredsstillende for virksomheden. Transportministeriets passivitet er derimod helt uforståelig, for medarbejdere, der har mødt den form for personalepleje, kommer der ikke noget godt fra i et eventuelt fremtidigt samarbejde. 6

Og endelig har fagforeningerne haft en mærkelig smålig tilgang til tjenestemændene. Noget i retning af, at hvis de aftaler vi har indgået, ikke er gode nok til jer, så kan I klare jer selv og se, hvor langt I kommer med det? I skal i hvert fald ikke have rådighedsløn i 3 år og pension bagefter med vores medvirken. Hvis man som fagforeningsledelse har den opfattelse, så burde man foreslå at medlemmerne blev overført til en fagforening for tjenestemænd, der har interesse i at varetage tjenestemændenes interesser. Årsmøde i Landsbrancheklubben 3F-Post: Landsbrancheklubben 3F-Post holdt årsmøde i Kolding torsdag den 1. og fredag den 2. oktober 2009. De delegerede bestod af repræsentanter fra de afdelinger i 3F, hvor der var medlemmer som var postansatte og af tillidsrepræsentanter i Post Danmark. Mødet var det sidste årsmøde for den tidligere forhandlingssekretær. Fra årsskiftet 2009 / 2010 ville den nye forhandlingssekretær i 3F tage over. Inden årsmødet var der udsendt en skriftlig beretning til de ca. 400 delegerede fra hele landet. Forhandlingssekretæren i 3F supplerede den skriftlige beretning med en mundtlig beretning, hvor han omtalte de overordnede forhold: Det første bestyrelsesmøde i den nye koncern Posten Norden der bestod af dansk og svensk post, var blevet afholdt. Der havde været stor fokus på økonomien. Der havde været møde med de svenske fagforeningsrepræsentanter fra SEKO og det var besluttet, at der skulle være mindst to fælles bestyrelsesmøder hvert år. Der skulle også samarbejdes med repræsentanterne fra norsk post. Det norske postforbund var imod de fortsatte store underskud i den norske postvirksomhed, der konkurrerede med Post Danmark. Der var enighed mellem de tre landes postforbund om, at den Europæiske Unions (EU) planer om fuld liberalisering af postmarkedet fra 2011 skulle udskydes. Det var det danske socialdemokrati nu også enige i og partiet ville stille spørgsmål til EUkommissionen. o Indenfor omdelingen havde Post Danmarks direktion besluttet at fjerne en omdelingsperiode, så der blev 2 pr uge. o Landsbrancheklubben 3F-Post havde meddelt Post Danmark at metodefriheden i omdelingen var væsentlig. Der gennemføres besparelse i Post Danmarks administration blandt andet ved sammenlægning af administrationen mellem enhederne i postområderne. Sammenlægningerne ville fortsætte i de kommende år. Ved de lokale lønforhandlinger indenfor postarbejdernes lønsystem Minimalløn var der noget der tydede på at Post Danmark styrede forløbet, selvom det ikke var tilladt ifølge reglerne i overenskomsterne. Jan Gregersen, fagligsekretær i Fredericia, sagde blandt andet, at: o mente, at en sammenlægning af Ringsted Postcenter (RGC) og Københavns Postcenter (KHC) kunne komme på tale. Beslutningen ville blive taget ved årsskiftet 2009 / 2010. Postcentrene var hårdt ramt af besparelser og overtallige medarbejdere. Tillidsrepræsentanterne skulle indkaldes til forhandling og orienteres om, hvem ledelsen havde gjort overtallige og hvad de overtallige kunne tilbydes af uddannelse og fratrædelsesordninger. Der skulle klages til Arbejdstilsynet, hvis arbejdsforholdene ikke var i orden. Dansk Standard, der havde certificeret enhederne i Post Danmark, kom ikke ud på arbejdspladserne og kontrollerede om tingene var i orden. 7

Derefter var der debat om beretningen, hvor ca. 20 delegerede havde ordet. Blandt dem fællestillidsrepræsentant Henrik Larsen (se under Beretninger Tale til Årsmødet i 3F-Post). De 400 deltagere i Årsmødet i Landsbrancheklubben 3F-Post vedtog to udtalelser. Brancheårsmøde i LPSF: Lager, Post & Servicearbejdernes Forbund (LPSF) holdt Brancheårsmøde tirsdag den 3. november 2009 i fagforeningens hus på Peter Ipsens Alle 27 i Nordvest kvarteret. LPSF havde inviteret to repræsentanter fra forbundsledelsen i 3F til mødet. Næstformanden og gruppeformanden i den grønne gruppe. De to orienterede om Servicekataloget og hvad der skulle ske omkring det interne demokrati i 3F, som beskrevet i Fair Repræsentation. Forslaget om Servicekataloget var oprindeligt kommet fra afdelingerne, der ønskede arbejdet i afdelingerne udført mere ensartet. Forbundets daglige ledelse og hovedbestyrelse havde udvalgt 13 afdelinger til at deltage i et forsøg, hvor der kunne indhentes erfaringer. Forsøget ville løbe indtil marts 2010. Afdelingerne skulle afprøve forskellige måder at løse opgaverne på indenfor 19 områder. Resultatet skulle blive, at alle medlemmer af 3F fik samme behandling uanset hvilken afdeling de henvendte sig til mellem Gedser og Skagen. Med Servicekataloget blev der ikke lagt op til centralisering eller topstyring. Medlemmerne var medlemmer i afdelingerne og det var i afdelingerne medlemmerne deltog i generalforsamlinger og andre aktiviteter. Der var ikke en modsætning mellem forbundet og afdelingerne. De var hinandens forudsætning. Hvad ville der ske, hvis afdelingerne blev uenige? Det væsentlige var, hvad vi var fælles om i 3F. I forhold til Fair Repræsentation var situationen den, at der var 66,6% mænd og 33,4 % kvinder. Fordelingen mellem mænd og kvinder blandt forbundets tillidsposter var stort set den samme men blandt tillidsrepræsentanter og sikkerhedsrepræsentanter var der kun 16% kvinder og 84% mænd. Dermed var grundlaget skævt i forhold til rekruttering af kvinder til tillidsposterne i forbundet. I 3F var der mange tusinde tillidsrepræsentanter. Halvdelen var indenfor Industrigruppen, mens den anden halvdel dækkede de 5 andre grupper i 3F, så der var en del steder i de 5 grupper, hvor der ikke var tillidsrepræsentanter på arbejdspladserne. Medlemstallet var fortsat faldende i 3F. I Landsorganisationen (LO) var medlemstallet nu under 1million. Kassereren i LPSF gennemgik afdelingens budget for 2010. I 2010 ville kontingentindtægterne blive reduceret med flere hundrede tusinde kroner på grund af faldet i medlemstallet og det var oven i de flere hundrede tusinde kroner kontingentindtægterne var faldet med i 2009. Samtidig ville antallet af medarbejdere i faglig afdeling blive reduceret i 2009 og 2010. Kontingentet til forbundet ville stige med et par kroner pr måned. Kontingentet til forbundet var ikke steget siden fusionen i 2005. Kontingentet til afdelingen ville stige med et par kroner pr måned. Kontingentet til 3F s A-kasse ville stige med mere end en halv snes kroner pr måned, fordi staten (den borgerlige regering) havde sat statsbidraget og ATP op. Kontingentet til efterlønnen ville stige med lidt under en halv snes kroner pr måned De to sidste forhold var ikke endeligt bekræftet af ministeriet men det ville blive i den størrelsesorden. (Opmærksomheden henledes på at de fleste ansatte på særlige vilkår og udlånte tjenestemænd er medlem af A-kassen STA, hvor kontingentet er lidt mindre) Personalereduktioner i KHC : I den 2. og den 3. uge i 2009 blev der holdt møder mellem brevcenterdirektøren, personalechefen og de to fællestillidsrepræsentanter fra 3F. Ved møderne orienterede brevcenterdirektøren om KHC s økonomiske situation, der var blevet forværret og dermed var der risiko for stort underskud i 2009 i forhold til KHC s budget. 8

Problemerne var opstået på grund af faldet i antallet af forsendelser manglende afvikling af særlige feriedage og afspadsering mere overarbejde end forudsat og højere sygefravær osv. I efteråret 2008 havde brevcenterdirektøren troet på, at personalereduktionerne på over hundrede årsværk kunne gennemføres ved naturlig aftrædelse, men Finanskrisen medvirkede til at medarbejderne i mindre grad skiftede job. Resultatet var, at KHC havde afviklet mere end halvtreds medarbejdere og lidt under en snes var under uddannelse til chauffører, så der manglede afvikling af lidt over halvtreds årsværk (fuldtidsstillinger) for at målet var nået med til udgangen af 2008. Oven i det kom nye besparelseskrav fra Post Danmarks hovedkontor på grund af det fortsatte fald i forsendelsesmængderne og dertil skulle lægges generelle besparelseskrav. Det betød yderligere en stor gruppe, så der skulle spares lidt under hindrede årsværk pr 1. februar 2009. Derudover var der lagt op til besparelser i 2. 3. og 4. kvartal i 2009. Dermed kom de samlede besparelser op på over hundrede årsværk i 2009. Brevcenterdirektøren i KHC ønskede at indgå en Aftale Om Personalereduktioner I KHC I 2009. Aftalen skulle bestå af forskellige elementer, der tilsammen udgjorde en ramme for processen med at tilpasse antallet af medarbejdere til KHC s budget for 2009. Aftalen omfattede møder, forhandlinger om tjenestelister, frihedsafvikling, kompetenceudvikling, udpegning og omplacering af medarbejdere. Fællestillidsrepræsentant Henrik Larsen gjorde brevcenterdirektøren opmærksom på, at Fællesklubben KHC ikke havde kunnet støtte KHC s budget for 2009. Fællesklubben KHC var derfor ikke garant for at besparelserne blev indhentet. Fællesklubben KHC var derimod indstillet på, at medvirke til at personalereduktionerne i mindst mulig udstrækning medførte at medarbejdere mistede deres arbejde. Fællesklubben KHC mente ikke, at det gav mening at tro på at budgettilpasningerne kunne gennemføres ved naturlig afgang. Der havde været begrundet håb om at det kunne lade sig gøre i 2008, men det havde vist sig ikke at holde. Det var kun halvdelen af personalereduktionen, der var nået. Med nye besparelser på grund af yderligere fald i forsendelsesmængderne og med nye mindre besparelser hvert kvartal i 2009 var det urealistisk at tro på. Det gavnede ikke medarbejderne i KHC, hvis arbejdet for at undgå afskedigelser medførte, at alle ansatte i meget lange perioder skulle leve med utryghed om, hvad der kunne ske? Medarbejderne ville hele tiden tænke på, hvor mange der blev overtallige? blev de nu selv overtallige? eller var det dem i den anden afdeling? Osv.? Fællesklubben KHC mente, at dét, der reelt var behov for, var en afklaring af personalesituationen og derefter en afklaring af, om besparelserne gav ordentlige arbejdsforhold for medarbejderne. Efter 2 uger med daglige møder stod det klart, at der ikke var grundlag for at indgå en aftale om personalereduktioner i KHC. De aftaler og regler, der var gældende, skulle anvendes. Emne Banken i KHC : Ved et møde i Emne Banken i marts 2009 udleverede brevcenterdirektøren en navneliste med medarbejdere. Der var lidt under hundrede medarbejdere i Emne Banken. I efteråret 2008 blev lidt under en snes medarbejdere i KHC tilbudt et gratis kørekort. Den 1. marts 2009 havde 1 medarbejder fået kørekortet, men der var forventning om, at de øvrige ville blive færdige med køreprøverne i løbet af marts og april 2009. Det blev besluttet, at alle ledige stillinger i KHC skulle anmeldes til Emne Banken og at de ledige stillinger skulle slås op til intern besættelse blandt de lidt under hundrede medarbejdere i Emne Banken. Kun medarbejdere i Emne Banken kunne søge på de ledige stillinger (opslag hver uge) I 2009 havde KHC en opgave med at omplacere lidt under hundrede medarbejdere samtidig med at lidt under to hundrede medarbejdere i KHC skulle stoppe ved naturlig afgang. Opslagsproceduren skulle følge reglerne i den lokale lokalaftale om Retningslinjer for opslag og besættelse af nye og ledige stillinger i Københavns Postcenter. Reglerne om Intern stillingsopslag anvendes: Medarbejderne bedømmes (alle særlige vilkår + tjenestemænd) 9

Team manager vælger minimum 5 ansøgere, der kommer til kemisamtale Medarbejder fra teamet kan deltage i Kemisamtalerne Der udfyldes et samtaleskema for hver ansøger. Teammanager vælger den bedst kvalificerede Team manager orienterer tillidsrepræsentant Tillidsrepræsentant er enig eller drøfter uenighed med produktionschef Fællestillidsrepræsentant har adgang til bedømmelser og samtaleskemaer. Den 1. maj 2009 blev der tilført yderligere en gruppe overtallige til Emne Banken, så der var lidt under hundred medarbejdere. Status: En god snes havde fået en anden fast stilling. Lidt under halvtreds medarbejdere var ikke endeligt afklaret. En lille gruppe medarbejdere var afskediget En håndfuld tjenestemænd, der ikke ønskede at blive udlånt, ville blive tilbageført til transportministeriet. Den 1. august 2009 var situationen den, at der var lidt under hundrede medarbejdere i Emne Banken heraf 4/5-dele postarbejdere og 1/5 ansatte på særlige vilkår og tjenestemænd. Status: Der var lidt under halvtreds medarbejdere, der var placeret i faste stillinger. En lille snes medarbejdere var opsagt. Der var en håndfuld tjenestemænd, der var tilbageført til staten (de havde ikke ønsket at lade sig udlåne frivilligt til Post Danmark) Der var en lille gruppe medarbejdere, der var udlånt. Der var en mindre gruppe i midlertidige stillinger. Der var en håndfuld i kompetenceudvikling. Den 1. oktober 2009 var status for de overtallige medarbejdere i Emne Banken i KHC følgende: Lidt under halvtreds medarbejdere var placeret i nye faste stillinger En god snes medarbejdere var opsagt tilført transportministeriet eller pensioneret. En snes medarbejdere afventede placering i en fast stilling kompetenceudvikling- eller var uafklaret Den 1. december 2009 var situationen for de overtallige medarbejdere i Emne Banken i KHC. Halvtreds medarbejdere var placeret i nye faste stillinger Halvanden snese var opsagt, tilført transportministeriet eller pensioneret. En snes medarbejdere afventede placering i en fast stilling kompetenceudvikling, uafklaret. Ved årets udgang var der en halv snes overtallige i KHC heraf en lille håndfuld ansatte på særlige vilkår. Langtidssyge i KHC : I 2009 har stabschefen i KHC (Personalechefen) i flere tilfælde indledt afskedssager / pensionssager for langtidssyge medarbejdere i henhold til afskedigelsescirkulærets paragraf 1. stk. 4. (Langtidssyge = medarbejdere med mere end 1 måneds sygefravær) Det samme er i mindre grad sket for andre medarbejdere med normalt sygefravær (?) Fællestillidsrepræsentant Henrik Larsen har derfor bedt om en møderække, hvor personalechefen orienterer om, hvad KHC-ledelsen har gjort for at få de langtidssyge tilbage i arbejde? i forbindelse med etableringen af ordningen med helbredsundersøgelser hos Medicinsk Testcenter, tilkendegav samarbejdsudvalget (CSU) i 2004, at ordningen skulle medvirke til at medarbejderne hurtigt kom tilbage i arbejde. Men KHC-ledelsen har siden hen undladt at informeret samarbejdsudvalget om, hvor mange medarbejdere, der er blevet afskediget eller pensioneret på grund af sygdom og hvor mange medarbejdere, der er kommet tilbage i arbejde på normal vis eller med en særlig ordning. 10

Fællestillidsrepræsentanten har bedt KHC om en navneliste over alle langtidssyge og en forklaring for hver enkelt medarbejder. Har der været sygesamtaler? (hvornår?) Hvordan kan medarbejderen komme tilbage i arbejde? Vil KHC indlede en afskedigelsessag / pensionering? Personalechefen har gjort det helt klart, at KHC-ledelsen ikke udleverer informationer at personlig karakter. (Men hvor skulle Team Personmale også have dem fra? og hvor har de arkiveret dem?) Fremover vil der blive holdt møder hver måned. Samarbejdsudvalget i KHC (CSU) : Der blev holdt 4 ordinære møder i samarbejdsudvalget (CSU) i 2009. Ved møderne har brevcenterdirektøren i KHC blandt andet informeret om, at: Frankeringsservice var flyttet fra Erhvervscenter Øst (ECØ) til Brevproduktion (BRP). Der var ansat en driftsproceschef i Erhvervscenter Øst. Medarbejderen kom fra Postområde V/Ø og havde for få år siden været produktionschef i Store breve (FSM) i KHC. Der havde været valg til sikkerhedsorganisationen og der var valg mellem flere kandidater 3 steder. Nyvalgte sikkerhedsrepræsentanter var tilmeldt grunduddannelsen. Efterfølgende havde der været valg til sikkerhedsudvalget i KHC blandt sikkerhedsrepræsentanterne. Medarbejderne i produktionen var pålagt at anvende sikkerhedssko. Personalerepræsentanterne beklagede sig over, at sikkerhedsskoene var for tunge, for varme og gnavede i fødderne. Medarbejderne blev mere trætte end normalt, når de havde sikkerhedsskoene på. Medarbejdere, der oplevede problemer med deres sikkerhedssko kunne henvende sig til Team Forsyning. Københavns Postcenter havde vundet et licitationsudbud om opgaver med flytning af arkivmateriale for Rigsarkivet. Der var tale om et meget stort materiale, som skulle flyttes fra 3 decentrale lagre til det nye Rigsarkiv, der var bygget ved siden af KHC (på arealet, hvor den gamle godsbanegård lå). Opgaverne var placeret i Erhvervscenter Øst og bestod af nedtagning flytning og opsætning af arkivmateriale. Forventningen var, at det gav arbejde i 1½ år til et mindre antal medarbejdere, biler og chauffører. Orientering om fusion mellem posten i Danmark og Sverige: Brevcenterdirektøren oplyste, at fusionen mellem det danske Post Danmark A/S og det svenske Posten AB i den nye koncern Posten Norden havde medført ændring af organisationen. Post Danmark A/S var blevet til et datterselskab Breve Danmark efter at pakkerne var udskilt i et fælles logistikselskab i den nye koncern. Vision for Posten Norden: Direktionen i Posten Norden havde udarbejdet en ny vision for virksomheden, som blandt andet bestod af en målsætning: Posten Norden leverer kommunikations- og logistikløsninger i verdensklasse til tilfredse kunder. Der var tre nøgleord, der skulle gøre Breve Danmark til en excellent virksomhed i forhold til eksterne og interne kunder: o Kundeorientering o Præstationsorientering o Profitorientering Koncernen Posten Norden: Koncernens administrerende direktør var svenskeren Lars Nordström. 11

Lars Nordstöm ville få 2 arbejdspladser én i Stockholm og én i København, hvor han ville arbejde et par dage om ugen. Lars Nordström havde overtaget det kontor i Tietgensgade, som tidligere administrerende direktør i Post Danmark, Helge Israelsen, havde benyttet. Koncernchef Lars Nordström ville komme på rundvisning i KHC efter nytår (2009 / 2010). Post Danmark / Breve Danmark: Post Danmark / Breve Danmark var et driftsselskab, der skulle fokusere på salg, produktion, transport og distribution. Post Danmark / Breve Danmark havde K.B. Pedersen som administrerende direktør ligesom K.B. Pedersen var viceadministrerende direktør i koncernen Posten Norden. Breve Danmark: Breve Danmark var blevet organiseret på følgende måde: Finn Hansen var udpeget til direktør. Der var vicedirektører for de 4 støttefunktioner : 1. Økonomi 2. IT 3. Personale 4. Kommunikation. Der var vicedirektører for 4 produktionsenheder : To kunderettede: 1. Erhvervskunder 2. Privatkunder To produktionsrettede: 3. Brevproduktion og Transport (BTP) 4. Distribution (DIS). Der var fortsat 4 brevcentre men INC var tilført BTP, som det 5. center, hvad angik produktionen af udlandsbreve. Dårligt økonomisk resultat i 1. halvår 2009 for Post Danmark / Breve Danmark: Resultatet i Post Danmark / Breve Danmark efter 1. halvår af 2009 var ikke tilfredsstillende. Blandt andet på grund af faldet i antallet af forsendelser. De personelle omkostninger (lønningerne) var steget, selvom antallet af medarbejdere var faldet. For at forbedre økonomien i virksomheden ville der blandt andet blive gennemført et besparelsesprogram med henblik på Administrative Forenklinger. Besparelser i administrationen i Breve Danmark / Post Danmark: Stabschef / Personalechef i KHC orienterede om projektet Administrative Forenklinger, som direktionen i Post Danmark / Breve Danmark havde besluttet at gennemføre. Projektet skulle reducere antallet af administrative medarbejdere. Projektet ville blive gennemført i flere bølger : o Fra 1. oktober 2009 blev en række opgaver ikke længere løst eller også blev de løst på en anden måde end tidligere o Fra begyndelsen af 2010 skulle der ses på strukturelle ændringer og re designes Indenfor personaleområdet (HR) i Brevproduktion og Transport (BTP) blev der fremover fælles administration i 3 områder: I Vest mellem brevcentrene i Århus (ARC) og i Fredericia (FAC) I Øst mellem brevcentrene i København (KHC) og i Ringsted (RGC) samt Engineering (ENG). I Post Danmark Transport (PDT) Indenfor økonomiområdet i BTP blev der fremover fælles administration i 4 områder: I Vest mellem brevcentrene i Århus (ARC) og i Fredericia (FAC) I Øst mellem brevcentrene i København (KHC) og i Ringsted (RGC) I Engineering (ENG). I Post Danmark Transport (PDT) I Øst (KHC + RGC) medførte det følgende ændringer: Brevcenterchef i Københavns Postcenter - uændret. Der var udpeget til ny stabschef Øst personalechefen fra KHC. Der var 4 støttefunktioner med hver sin teamleder: 12

Økonomi Forsyning Personale HR Udvikling Ny frankeringsmaskine opstillet og afprøvet i KHC: Post Danmark har opstillet og afprøvet en ny amerikansk produceret frankeringsmaskine i KHC. På baggrund af resultaterne fra afprøvningen har Post Danmark besluttet at indkøbe flere af denne nye type frankeringsmaskiner Nye 2-lags OCR.-maskiner til KHC: Post Danmark har besluttet at købe flere nye 2-lags OCR-maskiner med over hundrede rum (stackere) til KHC. I første omgang 2 nye maskiner i 2010. De 5 gamle 2-lags maskiner udbygges til over hundrede rum (stackere) i 2010 og suppleres med de seneste tekniske funktioner. Der blev blandt andet arbejdet med veje- og stemplingsenheder til OCR-maskinerne. Vurderingen var i øjeblikket, at der var behov for et større antal af den nye type 2-lags OCRmaskiner med mere end hundrede rum (stackere) i KHC. Når KHC havde fået nye 2-lags OCR-maskiner, ville der live opsat nye 2-lags OCR-maskiner i Vest (ARC+FAC). Gemba: Brevproduktion og Transport (BTP) havde besluttet at gennemføre et forsøg med Gemba i FSM i KHC. Gemba var et japansk begreb, der stod for en slags iagttagelsesstudie over en uge, som blev udført af et hold med ledere fra forskellige niveauer og produktionsmedarbejdere. BTP havde gennemført Gemba-forsøg ved de 3 andre brevcentre, men i andre produktionsområder. Gemba betød Der hvor det sker og handlede om procesindsigt i det der skete, der hvor det skete. Det var samtidigt, at lære at se processerne, som de egentligt foregik der hvor de foregik Metoden blev anvendt til at vurdere hvilke forbedringer, der var nødvendige og mulige. Et Gemba projekt strakte sig over 15 uger. Det blev indledt 4 uger inden selve observationsugen og sluttede 10 uger efter. Et Gemba-projekt blev indledt med en række møder med brevcenterdirektør, Lean Manager og Gemba-koordinatoren. I KHC var der uddannet 2 Gemba-koordinatorer. Inden observations-ugen blev der gennemført en VSM (Value stream mapping værdistømsanalyse). I observations-ugen blev medlemmerne af Gemba-gruppen stillet op bestemte steder i produktionsområdet for at iagttage forløbet af produktionen se hvad der skete? Et Gemba-projekt varede normalt op til en uge, men kunne afkortes og det foregik på alle 3 tjenesteafsnit. Der blev set på 4 forhold : Produkt Teknologi Medarbejdere / SBT og Ledelse. Efter hvert tjenesteafsnit noterede observatørerne 3 gode metoder, der skulle fastholdes (god adfærd) på grønne post it og 3 indsatsområder (adfærd, der burde ændres) på lyserøde post it. De røde og grønne post it blev efterfølgende placeret på en tavle og sorteret efter indhold og betydning. Når observationerne var tæt på deres afslutning blev der analyseret på alle de grønne og de røde post it og brevcenterdirektøren skulle sammen med den øvrige Gemba-gruppe beslutte hvilke 3 metoder, der skulle ændres og det skulle så indføres indenfor de næste 10 uger. I Gemba var der regler for observatørernes adfærd blandt andet skulle de vise respekt for produktionsmedarbejdernes arbejde og de skulle drøfte deres vurderinger af, hvad der var god adfærd og hvad der var dårlig adfærd med de produktionsmedarbejdere, de havde observeret. I FSM viste resultatet af Gemba-ugen, at de A3-handlingsplaner, der skulle udbredes som god operatør adfærd allerede inden Gemba-ugen stod på ledelsens plan for indsatsområder, hvilket kom frem ved brevcenterdirektørens informationsmøde om Gemba i FSM. Handlingsplanerne gik på at produktionsmedarbejderne skulle forbedre deres arbejde ved fødestationerne på FSM-maskinerne og at flere af de manuelle breve skulle tilføres FSM-maskinerne. 13

Breve Danmark / Post Danmarks nye Logistik Program (investeringsplan): Samarbejdsudvalget blev informeret om, at Post Danmark / Breve Danmark og BTP havde besluttet at gennemføre et nyt Logistik Program. Projektet var delt i 6 områder: Centerstruktur Reinvestering Produktion Logistik Layout Transport optimering Produktion optimering Der ville blive udarbejdet indstillinger til direktion frem til årsskiftet 2009 / 2010. Målet var at reducere omkostningerne, forbedre driftsafvikling, forbedre kvaliteten, osv. I arbejdet indgik scenarier om meget store fald i antallet af forsendelser pr år. Der blev med andre ord arbejdet på at finde det rigtige antal centre, antal maskiner, osv., i forhold til fremtiden, hvor brevmængden kunne falde markant indenfor de næste 10 15 20 år. Personalechefen orienterede om, at: o Der var kommet en tilføjelse til samarbejdsaftalen om psykisk arbejdsmiljø. Aftalen beskrev muligheden for at nedsættes et udvalg med repræsentanter fra samarbejdsudvalget og sikkerhedsudvalget. Årsagen til at det burde være et tværgående udvalg var, at problemer omkring mobning og chikane havde sammenhæng til adfærd, omgangstone, osv. men, hvis det gik galt resulterede det i psykiske problemer hos medarbejdere. Det var derfor en tværgående opgave at finde ud af, om der var problemer og hvad der kunne gøres. Samarbejdsudvalget besluttede, at der skulle nedsættes et udvalg med 3 fra samarbejdsudvalget, 3 fra sikkerhedsudvalget et antal ledere og med personalechefen som formand. Regeringen havde fået en skattereform vedtaget i Folketinget, som blandt andet indeholdt en Multimedieskat. Det betød, at medarbejdere, der af deres virksomhed havde fået stillet gratis telefoner, telefoni, bredbåndsforbindelser på Internettet og / eller computere eller bærbare computere til rådighed, ville blive beskattet med 3.000,- kr. årligt, hvis de benyttede ordninger eller udstyr til privat brug. Det var muligt at afgive en erklæring om, at ordninger og udstyr ikke blev anvendt privat, men virksomheden skulle selv kontrollere et udsnit på mindst 5% af medarbejdernes telefonregninger for at se, om der var private opkald. Var det tilfældet, skulle det oplyses overfor Skat og der ville blive en skat på 3.000,- kr. pr år (250,- kr. pr måned) til medarbejderen. I KHC var medarbejderne inddelt i 3 grupper: Chefer og ledere med nøglefunktioner: De ville få udleveret telefon, fordi de skulle være til rådighed for KHC, hvis der blev brug for deres assistance. 5% ville få deres telefonregninger tjekket for private opkald. Administrative medarbejdere: De ville få telefon med begrænset nummerrække, så de kun kunne ringe til deres chef, leder og nærmeste kolleger på arbejdspladsen. De ville ikke blive beskattet. Produktionsmedarbejdere: Der i hovedsagen arbejdede indenfor transport og facility i KHC. Telefonen (smartphone) ville blive udleveret sammen med bilnøglen og skulle afleveres igen, når tjenesten var afsluttet. Telefonen ville blive opladet til næste tjeneste. Regeringen havde fået vedtaget ændringer af sygedagpengeloven pr 5. oktober 2009 og pr 1. januar 2010. Ændringerne medførte, at medarbejderne ikke længere kunne pålægges at levere lægeerklæring ved 1. eller 4. sygedag, men i stedet var der indført en mulighedserklæring, som medarbejder og leder skulle udfylde sammen ved en samtale på arbejdspladsen eller via telefon - normalt efter 8 dages sygefravær. Efter 4 ugers sygefravær ville der blive en ny sygesamtale. Endeligt var der mulighed for at aftale en fastholdelsesplan med henblik på at få medarbejderen tilbage i arbejde efter længere tids sygdom. 14

Brevcenterdirektøren oplyste, at resultatet af spørgeskemaundersøgelsen vedrørende Måling af Kvalitet i Arbejdslivet (MKA) viste en mindre fremgang gennemsnitlig set, men det dækkede over udsving fra produktionsområde til produktionsområde. Resultatet af MKA i KHC i 2009 viste, at medarbejdertilfredsheden var steget med 0,1 point. MKA-indexet, der blev beregnet ved at sammenlægge tallene for tilfredshed i de 5 hovedgrupper og tillægge tallet for tilfredshed alt i alt 2 gange, var på 63,2 på skalaen fra 1 til 100. Det var en stigning på 2,3 i forhold til 2008. Chefgruppen havde besluttet, at medarbejderne i teamene skulle tale om forskellige forhold ved dialogmøderne blandt andet: Hvad var en passende konsekvens overfor ledere eller medarbejdere, der ikke gør det godt nok? Modellen fra sidste år med 4 SBT-dialogmøder om MKA ville blive gentaget i år (2009 / 2010) 1 møde om samarbejde og trivsel i 2009. 1 møde om arbejdspladserne i 2009. (Indretning af arbejdspladser kvaliteten af arbejdspladserne arbejdsredskabernes kvalitet arbejdsmetoder arbejdsforhold osv.) 1 møde med opfølgning på handlingsplaner i 1. kvartal af 2010. 1 møde om opfølgning på gennemførte og ikke gennemførte handlingsplaner i 2. kvartal af 2010. Ekstraordinært møde i samarbejdsudvalget (CSU) i KHC: Onsdag den 11. november 2009 blev der holdt ekstraordinært møde i samarbejdsudvalget, hvor KHC s budget for 2010 blev behandlet. Behandlingen af budgettet var opdelt i 2 dele: 1. Første del var en teknisk gennemgang, som Niels Kaj Jensen, team økonomi, stod for. 2. Anden del bestod af samarbejdsudvalgets behandling af KHC s budget for 2010. Post Danmarks vurdering var, at postmængden ville falde mærkbart i 2010. Niels Kaj Jensen, teamleder i team økonomi, oplyste, at det havde været vanskeligt at få alle nødvendige data oplyst fra Post Danmarks hovedkontor, som ikke havde tallene for 2010 helt på plads. Det betød, at der kunne ske forskydninger efterfølgende. Der var fortsat 14 årsværk for meget i KHC i forhold til de rammer Post Danmark havde stillet til rådighed for KHC. I august 2008 var der over tusind medarbejdere i KHC. I oktober 2009 var der færre medarbejdere. Der skulle spares mere end ti mio. kr. i opsamlingsleddet i Brevproduktionen (BRP) i KHC. Der skulle spares et par mio. kr. i ankomstsorteringen. Der skulle spares en mio. kr. mere på de 5 nye 2-lags OCR-maskiner Der skulle spares en halv mio. kr. på sygefraværet. De personelle omkostninger i KHC var følgende: I 2009: I 2010: Kroner: en halv milliard kr. lidt under en halv milliard kr. Løn: under 400 mio. kr. under 400 mio. kr. Timer: over 2 mio. timer over 2 mio. timer Årsværk: over tusind årsværk over tusind årsværk Pr 1. november var der ansat over tusind og det skulle ned på lidt over tusind = en reduktion på små hundrede årsværk. De lidt under hundrede årsværk / medarbejdere skulle findes ved besparelser i alle områder i KHC. 15

Principielt skulle de små hundrede årsværk spares fra 1. januar 2010 hvis man ventede til 1. juli, ville det blive det dobbelte, der skulle spares små to hundrede halve årsværk i 2. halvår af 2010. Der skulle ikke spares før faldet i opgaver var indtruffet. Det var derfor helt afgørende for et godt resultat, at der blev foretaget en meget grundig og detaljeret planlægning og at der lige så grundigt blev fulgt op på resultaterne og reageret, når det blev konstateret fald i mængder og opgaver. De ikke personelle omkostninger var følgende: I 2009: I 2010: Kroner : små 2 hundrede tusinde kroner. Små to hundrede tusinde kroner. KHC s investeringsbudget var på et par mio. kr. i 2010. Budgettet skulle anvendes til følgende: 1 fejemaskine, 1 industriopvasker, 3 info-anlæg, 2 porte med PLC-styring i Værdikarteringen, 1 produktionsprinter, 1 lufttæppe, 7 bakkeløftere, 1 server, 1 køl, 2 truckbatterier, 1 varmeplade, i ombygning af disk. Derudover kom større indkøb af 4 frankeringsmaskiner og 2 nye 2-lags OCR-maskiner samt forlængelse af de 5 eksisterende 2-lags OCR-maskiner med mere end hundrede rum / stackere, som blev finansieret af Post Danmark. Ved mødet udtrykte Fællesklubben KHC tilfredshed med selve budgetbehandlingen, der var foregået på udmærket vis. KHC havde fremlagt de tal og oplysninger, som fællesklubberne havde bedt om og der var givet forklaringer på, hvordan tingene skulle gøres. Det var Fællesklubben KHC s opfattelse, at budgettet for 2010, som Post Danmark havde tildelt KHC, ikke var tilstrækkeligt til at løse opgaverne, så Fællesklubben KHC kunne ikke støtte budgettet. Det ændrede ikke ved, at Fællesklubben KHC også i 2010 ville deltage i arbejdet med at tilpasse antallet af medarbejdere til antallet af opgaver og bidrage til at de overtallige medarbejdere, der kom i 2010, ville få færrest mulige ulemper. Postarbejdernes fællesklub tog budgettet til efterretning. Det betyder formentlig, at postarbejdernes fællesklub mener, at det er chefernes budget og deres ansvar og når der nu ikke kan stilles krav om forbedringer af budgettet, så er det bedst ikke at støde de høje herrer ved at sige nej til deres besparelsesbudget. Hvis det var lige meget om der blev sagt ja eller nej så kunne de sige nej, men gør de det? Selvbærende team (SBT) i KHC : I efteråret 2008 gennemførte chefgruppen i KHC et seminar, hvor aftalen med Regler for selvbærende team i KHC blev revideret. Det resulterede i et notat på 11 sider med Rammer for selvbærende team i KHC dateret 26. november 2008. Udover rammerne for selvbærende team, var der 4 bilag på hver 3 sider om 4 koordinatorroller. Chefgruppen havde oprettet en ny koordinatorrolle: Driftskoordinator ved at sammenlægge bemandingsplanlægning og produktionsplanlægning. Målstyringskoordinatoren, var justeret lidt. Og så var der to nye koordinatorroller, Personalekoordinator og Lean koordinator, der omfattede mange nye opgaver. Fællesklubben KHC har grundlæggende en positiv indstilling overfor selvbærende team, men det er Fællesklubben KHC s opfattelse, at chefgruppen i KHC har revideret rammerne for selvbærende team ud fra en opfattelse af, at de selvbærende team har opnået et langt højere niveau end de i virkeligheden har. Mange steder i KHC burde chefgruppen overveje at begynde forfra. De nye rammer for selvbærende team, som chefgruppen i KHC har fremlagt, er for akademiske og teoretiske og de nye koordinatorroller består af for mange og for komplicerede opgaver for de fleste medarbejdere i KHC. 16

Selvbærende team fungerer kun, hvis medarbejderne oplever at deres arbejdsdag bliver bedre, når arbejdet er organiseret med selvbærende team. Det kommer ikke til at virke, hvis selvbærende team kun er en fordel for chefer og ledere. SBT skal ligge på et niveau, hvor hovedparten af medarbejderne oplever det som en forbedring af deres arbejdssituation og ikke som bureaukrati og kontrol oven i de øvrige opgaver. Personalechef John Heine Jensen oplyste, at formålet med chefgruppens forslag til nye Rammer for SBT i KHC blandt andet havde været: At få medarbejderne involveret i planlægningen og gennemførelsen af driften. (det var medarbejderne allerede i Århus brevpostcenter, ARC) At få medarbejderne involveret i processen med forbedringsforslag og gennemførelsen af forbedringer. At forbedre medarbejdertilfredsheden gennem mere dialog. At forbedre kommunikationen. At forbedre medarbejdernes trivsel. At få teamene til selv at vælge de 4 5 målepunkter, som teamene selv ønskede at følge og følge op på. Opfølgningen på målepunkter kunne foregå ved at alle medarbejdere i teamene satte en streg med en grøn eller en rød tusch, der markerede, om medarbejderne var tilfredse eller ikke tilfredse med det ene eller det andet. Chefgruppen havde bevidst valgt at ændre ordet regler til ordet rammer i deres forslag til en ny Lokalaftale. Dermed blev det tydeligt, at der fremover skulle være større spillerum og mulighed for afvigelser i de enkelte team. Begrundelserne for afvigelser skulle være nedskrevet. Brevcenterdirektøren forventede at de selvbærende team deltog i gennemførelsen af proces- og metodeforbedringer i forhold til teamets opgaver, men ikke i gennemførelsen af rationaliseringsopgaver. Det var en ledelsesopgave, som varetages på sædvanlig vis med involvering af tillidsrepræsentanter. Fællesklubben KHC blev ikke imødekommet fuldstændigt i forhold til spørgsmålet om Lean, men blev kun delvist imødekommet ved at brevcenterdirektøren tilkendegav, at det ikke handlede om at medarbejderne i teamene skulle udarbejde rationaliseringsforslag. Derimod skulle medarbejderne forholde sig til forbedringer, der gjorde arbejdsgange, arbejdsmetoder og arbejdspladser mere hensigtsmæssige. Selvom det sidste vedrørende procesforbedringer ikke fuldstændigt imødekom Fællesklubben KHC s synspunkter, så var det ikke realistisk at tro på, at det kunne ændres via en uenighedssag. For i de overordnede Rammer for selvbærende team i Post Danmark var løbende forbedringer nævnt mange gange. Den nye lokalaftale om Rammer for selvbærende team i KHC blev underskrevet torsdag den 12. november 2009. Tillidsrepræsentanter, produktionsledere og ledere i støttefunktionerne blev informeret om aftalens indhold og de grundlæggende forandringer ved informationsmøder den 18. 19. og 27. november 2009. Der er store forskelle mellem Erhvervscenter Øst (ECØ) og Brevproduktion (BRP). Det er årsagen til den væsentlige ændring, at fremover vil de konkrete opgaver og møderne koordinatorerne skal holde med hinanden eller med ledere være forskellige, afhængig af hvor i KHC, det sker. Tillidsrepræsentanterne ville derfor blive involveret i arbejdet med at fastlægge den konkrete form af processerne i de forskellige produktionsområder. Det omfatter indholdet i opgaverne som koordinatorerne skal løse møder for koordinatorer og for team valg af koordinatorer og uddannelse af koordinatorer spilleregler osv. Det vil ske ved møder med produktionscheferne. Derefter skal alle team informeres af ledere og tillidsrepræsentanter om den version af SBT, som det konkrete team skulle arbejde med. 17

Udviklingsudvalget i KHC : Uviklingsudvalget, der er et underudvalg til samarbejdsudvalget, har i årets løb behandlet forskellige forhold omkring opfølgning på handlingsplaner, uddannelse, medarbejderudviklingssamtaler og selvbærende team. Indenfor de sidste 12 måneder er der afsluttet mere end to hundrede handlingsplaner og der er to hundrede igangværende handlingsplaner fordelt på mere end halvtreds team i KHC. Mindre handlingsplaner i form af just do it-aktiviteter registreres ikke. Der er registreret over seks hundrede medarbejderudviklingssamtaler (MUS) indtil udgangen af november 2009. I 2009 er der registreret mere end tre hundrede kurser i KHC, der medførte mere end otte hundrede kursusdage. Cheferne i Brevproduktion og Transport (BTP) har godkendt at uddannelsesprogrammet Facility Service Academy, som er blevet udviklet i KHC fremover er et uddannelsestilbud de 4 brevpostcentre kan benytte. I KHC er programmet blevet anvendt af hold i forbindelse med omplacering i KHC. Facility Service Academy-kurset består af moduler med 14 dages mellemrum. Modulerne er henholdsvis få dage et par dage og et par dage dage. Ved et møde gennemgik Team Personale, ventelisten til kurser indenfor KHC s uddannelsesprogram. Ventelisten omfatter alle medarbejdere, der ved en medarbejderudviklingssamtaler (MUS) har fået godkendt en uddannelse af en produktionsleder. Fællestillidsrepræsentant Henrik Larsen fandt det mærkværdigt, at der ikke var produktionsmedarbejdere, der skulle have et kursus i dansk eller skulle have et læse- og skrivekursus? Fællestillidsrepræsentanten ønskede derfor at få adgang til skemaerne med medarbejdernes uddannelsesplaner, som blev udfyldt ved medarbejderudviklingssamtalerne. Det var vigtigt at få oplyst, hvilke ønsker om uddannelse medarbejderne fremkom med hvilke tilbud om uddannelse produktionslederen gav og hvilke uddannelser produktionslederne gav tilsagn om. Stabschef / Personalechefen ville ikke videregive oplysningerne. Efter hans opfattelse var det ikke muligt i følge reglerne for MUS-samtaler. Der var fortrolighed om dét, medarbejderne sagde om de eventuelt ønskede at blive ledere i KHC og den slags. Nogen ønskede ikke, at deres kolleger kendte deres ambitionsniveau. Fællestillidsrepræsentant Henrik Larsen mente, at det ville være en god idé, hvis den længe ventede pjece med KHC s uddannelsesprogram blev udarbejdet, så medarbejderne havde mulighed for at følge med i hvilke uddannelsestilbud der var i KHC. Det ville være godt, hvis pjecen blev sendt ud sammen med indbydelse og øvrigt materiale til MUS- samtalerne. Stabschef / Personalechefen meddelte, at den nye Pjece ikke ville blive trykt. Pjecen ville i stedet blive lagt ind på KHC s hjemmeside på Intraposten, som en fil, der kunne udskrives af produktionslederne, når medarbejderne skulle indkaldes til en medarbejderudviklingssamtale. I 2009 blev der anvendt ca. en snes tusinde timer indenfor uddannelsesområdet i KHC. I 2010 ville der kunne anvendes lidt under tredive tusinde timer indenfor uddannelsesområdet i KHC. De bestod af ca.: En halv snes tusinde timer til SBT Teamdage Et par tusinde timer til Facility Academi Over syv tusinde timer til koordinering i de 3 nye koordineringsområder Små tusind timer til Lean chefer Små fem tusind timer til fokuseringsledelse 3.700 timer til Øvrigt (Øvrigt = KHC s Uddannelsesprogram ) I alt små tredive tusind timer til uddannelsesområdet i KHC 18

Udover uddannelser var det afsat en snes tusinde timer til indøvelse af nye medarbejdere lokalt i de forskellige produktionsområder. I forbindelse med de nye Rammer for selvbærende team i KHC gennemgik Team Personale uddannelsesplanen for de medarbejdere, der skulle koordinere opgaver indenfor de 3 nye områder i teamene. I første omgang skulle der gennemføres uddannelse af medarbejdere, der skulle koordinere driftsplanlægning og bemandingsplanlægning. Uddannelsesformen var learning by doing (praktik og indøvelse) med korte uddannelsesdage på en halv dag med 1 måned 2 måneder og 3 måneders mellemrum: ½ dag undervisning - kursus 1 måned praktik ude i afdelingen ½ dag undervisning - kursus 2 måneders praktik ude i afdelingen ½ dag undervisning kursus 3 måneders praktik ude i afdelingen ½ dag undervisning kursus / evaluering. Den praktiske uddannelse ude i afdelingerne / områderne ville blive gennemført af procesledere. Chefgruppen i KHC forventede, at mange af medarbejderne der koordinerede opgaver med driftsplanlægning og bemandingsplanlægning ville fortsætte, så kursusholdene ville bestå af en blanding af erfarne medarbejdere og medarbejdere, for hvem opgaverne var nye. Fællestillidsrepræsentant Henrik Larsen forstod det sådan, at de nye Rammer for SBT i KHC åbnede mulighed for at 1, 2, eller 3 medarbejdere kunne dele opgaverne, der skulle koordineres, mellem sig. Eksempelvis på følgende måde: 1 medarbejder havde ¼-del 1 medarbejder havde ¼-del og 1 medarbejder havde ½-delen eller på en helt tredje måde, hvis teamet ønskede det. Arbejde & Sundhed i KHC - forsøg med forbedret arbejdsmiljø og sundhed i Maxibreve og FSM : Medarbejderne i Team FSM Dag deltog i juli 2009 i et møde om rapporten fra Health Group med resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen og sundhedsprofilen. I rapportens resumé nævner Health Group, at medarbejderne i FSM Dag gennemsnitligt set havde for højt blodtryk, lavt kondital, forhøjet LDL kolesterol, osv. Mange medarbejdere oplevede stress på arbejdet. I forhold til bevægeapparatet oplevede 50% - ofte eller meget ofte - smerter i skulderne, 25% havde smerter i albuer, 44% havde smerter i håndled eller hænder, 31% havde smerter i nakken, 31% havde smerter i ryggens nedre del 25% havde smerter i knæ. Ved mødet for teamet blev der gennemført et gruppearbejde i en halv time. Medarbejderne blev opdelt i to grupper og opgaven bestod i at drøfte hvilke problemer der var og hvad der skulle gøres? Resultatet var følgende : Gruppe 1: o Træning i arbejdstiden fælles. o Diætist kostvejledning. o Chai Chi 15 minutter hver morgen. o Løft fjerne løft bagfra (Medarbejderne har mange vrid i hofte / ryg og der er paller med op til 1.000,- kg) 19

o Ergonomi vejledning / råd lære løfteteknik. o Sikkerhedssko for tunge kan der findes nogen, der er bedre et større sortiment? o Frugt tilbud om kurv med gratis frugt én eller flere gang pr uge. Gruppe 2: Besvarelsen var opdelt i to dele: A. Privat: B. Arbejdsplads: A.1. Rygning. B.1. Fysisk arbejdsmiljø. A.2. Kost. B.2. Psykisk arbejdsmiljø. A.3. Osv. Gruppe 2 mente ikke, at de private forhold omkring rygning, kost, vægt, osv., var et anliggende for arbejdspladsen. B.1. Fysisk arbejdsmiljø: Der mangler hjælpemidler (stige til at løsne fastklemte bakker) Tunge løft. Rotation mangler. Løftegrej er for dårligt der burde være en vogn, der kunne indstilles individuelt og køre ind ved feederne. Morgengymnastik. Små pauser 5-10 minutter til restitution. B.2. Psykisk arbejdsmiljø: Er vi ét samlet team eller tre team i ét team? Støj mange plader på maskinerne sidder løse. Stress fyringer trussel om hvem der bliver fyret sygefraværet falder. Lederne stresset smitter til medarbejderne. Hjælp fra leder til at få tempoet op er ingen hjælp men det giver stress. Bemanding tilbage til 4 + 5.-mand helst 6 pr maskine. Stressende at være 5.-mand. Maskine 3 har ofte problemer med bakker der sidder fast, men vanskeligt at komme til at løsne dem. Fællestillidsrepræsentant Henrik Larsen forklarede, at Folketinget havde oprettet en Forebyggelsesfond, der støttede projekter om at forbedre arbejdsmiljø og sundhed. Der kunne søges to gange årligt og behandlingen af ansøgningen varede 2 måneder. Der var derfor behov for et hurtigt arbejde omkring de aktiviteter som teamet kunne tænke sig at gennemføre. Ansøgningsfristen udløb mandag den 10. august 2009. Personalechefen i KHC bad om en hurtig prioritering af de 5 forslag, som teamet først ville arbejde med? Medarbejderne var stort set enige om følgende 5 emner : Kost Frugtordning Motion 2-3 gange pr uge Tunge løft Hjælpemidler Stress Ved mødet i projektgruppen i - "Arbejde & Sundhed i KHC" - meddelte personalechefen, at han / KHC kun ville ansøge om støtte til 5 konkrete forsøg. De 5 forsøg var : Kost (vejledning) Frugtordning (frugtkurv med gratis frugt en eller flere gange pr uge) Motion (adgang til Motionsforeningen i arbejdstiden 2 eller 3 gange pr uge i arbejdstiden) Tunge løft (vejledning og hjælpemidler) Stress (hvordan undgås det) 20