Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent
Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og finansieres af medlemsvirksomhederne primært elselskaber Dansk Energi arbejder på at sikre energiselskaberne de bedste og frieste vilkår til at konkurrere og udvikle sig for at sikre udvikling, vækst og velfærd i Danmark Dansk Energi er samlingspunkt for tre medlemsforeninger: Dansk Energi Net: 69 selskaber Dansk Elhandel: 25 selskaber Dansk Energi Produktion: 14 selskaber Den politiske dagsorden er centralt omdrejningspunkt 3. marts side 2 Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent
Disposition 1. Biogas i dag barrierer og løsninger 2. Biogas skal spille sammen med det samlede energisystem 3. Biogas regeringens udspil og et fremtidigt energiforlig Biogas skal gøres til en god forretning 3. marts side 3 Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent
Hvorfor overhovedet biogas? Formålet er: Grøn Energi: Nyttiggøre et rest- eller biprodukt fra landbruget til energiproduktion Grønt landbrug: At reducere landbrugets miljø- og klimabelastning mindre udvaskning af næringsstof, metan, lugt Formålet er ikke: At anvende majs som førstegenerations biobrændsel At give økonomisk støtte til landmænd At give fjernvarmeforbrugerne billigere varme At skabe nye jobs ved at drive biogasanlæg 3. marts side 4 Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Principielt bør biogas få samme støtte som andre former for VE hverken mere eller mindre
Biogas kan være et vigtigt virkemiddel Klimaeffekt 2/3 skyldes reduktion i metan og lattergas, 1/3 substitution Miljøeffekt Markant nedgang i kvælstofudvaskning og i lugt Biogas kan være vigtigt klimapolitisk og miljøpolitisk virkemiddel Afbrænding af gyllens fiberfraktioner kan være et oplagt alternativ, som bestemt ikke skal overses 3. marts side 5 Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent
Ryd først barrierer - overvej derefter yderligere driftsstøtte 1. Investorperspektiv: Ubalance mellem risiko og afkast Der er ikke balance mellem den risiko et energiselskab løber og den fortjeneste, man kan forvente at få. 2. Decentrale kraftvarmeværker er eneaftager Langt de fleste biogasanlæg har kun én kunde, nemlig det nærliggende decentrale kraftvarmeværk. Det er et problem. 3. Struktur med små biogasanlæg høster ikke stordriftsfordelene Der er tradition for at lægge biogasanlæggene lige ved siden af de decentrale kraftvarmeværker. Med god grund. Men problemet er, at vi ikke høster stordriftsfordelene. 4. Teknisk begrænsning for andel husdyrgødning i biogasanlæg Der er ikke meget energi i husdyrgødning. Derfor er der brug for supplerende brændsler, som kan booste processen. 3. marts side 6 Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent
Investorperspektiv: Ubalance mellem risiko og afkast - der skal være forretning i det Set fra et investorperspektiv: Vores medlemmer er kommercielle aktører Ubalance mellem risiko og afkast Der skal være en klar business case Varmeforsyningsloven er et problem: Biogasanlæg må ikke have en forrentning på over 6-8 pct. Uden kommunegaranti dog mulighed for højere forrentning men begrænser så mulighed for langtidskontrakter med decentrale kraftvarmeværker Varmeforsyningslovens hvile-i-sig-selv -regler skal justeres 3. marts side 7 Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent
Decentrale kraftvarmeværker er eneaftager Én kunde er en usikker forretningsstrategi Biogasanlæggene har typisk kun én kunde, nemlig det decentrale kraftvarmeværk Løsning: Brug naturgasnettet til at distribuere biogas Anvend en certifikat-ordning, så biogassen ikke blot konverteres til naturgas. Den grønne egenskab skal fastholdes. FogU: Reduktion af opgraderingsomkostninger og/eller alternativt nedgradering af naturgassen Alle tænkelige anvendelsesmuligheder bør støttes ligeligt, f.eks.: Bybusser og lastbiler Bilflåder Proces Skibsfart Der skal skabes nye anvendelsesmuligheder og dermed nye kunder 3. marts side 8 Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent
Struktur med små biogasanlæg høster ikke stordriftsfordele Mange gode grunde til at anvende biogas på de decentrale kraftvarmeværker en helt oplagt mulighed Men et for ensidigt fokus på at indpasse biogasanlæg i forhold til decentrale kraftvarmeværker sætter grænser for biogasanlæggenes størrelse Løsning: Analyse af muligheder for stordrift ved levering til naturgasnet Offentligt udbud af store biogasanlæg i stil med havvindmølleparker oplagt i husdyrtætte områder som f.eks. Østjylland Større biogasanlæg giver mulighed for at høste stordriftsfordele 3. marts side 9 Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent
Teknisk begrænsning for andel husdyrgødning i biogasanlæg mangel på supplerende brændsel Husdyrgødning har et lavt energiindhold Biogasanlæg kan ikke køre på ren husdyrgødning Behov for at supplere med anden biomasse, der kan booste processen men det er der mangle på Løsning: Brug for organisk husholdningsaffald, f.eks.: 1. Amagerforbrænding og DONG Energy s REnescience-projekt 2. Solum Gruppens komposterings-/biogasanlæg i Lammefjorden Der skal findes nye brændsler, der kan supplere gyllen 3. marts side 10 Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent
Biogas skal spille sammen med det samlede energisystem Massiv udbygning med vindkraft op imod 50 pct. vind i 2020: Fremtidens elpris vil variere langt mere I elnettet skal der hele tiden være balance mellem forbrug og produktion, men flere vindmøller betyder, at balancen udfordres Biogas anvendt som grundlast-elproduktion er et problem Løsning: Naturgasnettet kan anvendes som lager til biogas Termiske værker kan bruges til at udbalancere vindkraften Biogas skal bruges til at producere el, når vinden ikke blæser 3. marts side 11 Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent
Elforbrug Kilde: ECONPöyry/THEMA (2010): Challenges for Nordic power. How to handle the renewable electricity supply. 3. marts side 12 Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent
Hvad betyder yderligere 3.000 MW vindkraft for systemet 3. marts side 13 Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent
Regeringens Energistrategi 2050 - nogle kommentarer Frit brændselsvalg på decentrale kraftvarmeværker: Naturligvis en udfordring for udbredelsen af biogas Godt med støtte til biogas på naturgasnettet inkl. støtte uanset anvendelse (biogasproduktionstilskud) Udspillet lægger op til en bedre balance mellem risiko og afkast Flere afsætningsmuligheder, bl.a. transport og proces Mulighed for større anlæg, fordi produktion ikke nødvendigvis skal tilgå decentralt kraftvarmeværk Giver mulighed for bedre samspil med elsystemet 3. marts side 14 Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent
Spørgsmålet om finansiering Husdyrgødning er en miljø- og klimabelastning landbruget bør betale for egne fordele ved biogas Evt. indfasning af metanafgift over en årrække EU-regulering nødvendig Finansiering af klimafordele gennem en bred energi-pso er en mulighed Finansiering gennem naturgas-pso ikke ønskelig, idet den rammer skævt (naturgasforbrugere) 3. marts side 15 Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent