Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Bjarne Ibsen Professor og centerleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet
Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker, og så siger man, at politikken har nået en korsvej, hvor alternative stier kan vælges. Enhver politik er påvirket af tidligere politikker. Der kan skiftes sti, men der skal meget til, og det forudsætter ofte særlige omstændigheder.
Hvorfor en idrætspolitik? Den reelt fungerende idrætspolitik bygger hovedsageligt på et idrætsmønster fra 1970 erne og den politik som blev udviklet for 40 år siden Store ændringer i idrætsmønsteret Langt flere voksne og ældre idrætsaktive De traditionelle foreningsidrætsgrene udgør en faldende andel af de idrætsaktive Men fortsat stor social ulighed i idrætsdeltagelsen Store ændringer i den værdi idrætten tillægges politisk Sundhed Integration Læring Og alt andet godt!!!! Og mindre vægt på den folkeoplysende værdi
6 krav til en god idrætspolitik 1. At der er reelle behov, som politikken skal hjælpe med at løse og at politikken målrettes dette 2. At der er en reel politisk vilje til at vil følge op på politikken (så den ikke kun er symbolsk). 3. At idrætspolitikken er konkret og præcis, Meget generelle formuleringer om idrættens værdi og mål for idrætspolitikken er ikke meget værd. En reel idrætspolitik er udtryk for et valg mellem forskellige muligheder.
6 Krav til en god idrætspolitik 4. At der formuleres nogle klare mål, som der kan følges op på. 5. At der er en sammenhæng mellem forskellige politikker, som vedrører idrætten, bl.a. Folkeoplysningspolitikken Frivillighedspolitikken Forebyggelsespolitikken 6. At politikken bygger på foreliggende viden i stedet for myter.
Idrætspolitikkens myter: Sandt eller falsk 1. Idrætsdeltagelsen i foreninger afhænger af den kommunale støtte. 2. Idræt i foreninger fremmer sundheden. 3. Top skaber bredde. 4. Foreninger er fællesskab og demokrati.
1. Idrætsdeltagelsen i foreninger afhænger af den kommunale støtte! Idrætsforeninger og deres organisationer vil gerne have større kommunal støtte og flere idrætsfaciliteter. Hvad betyder det for Foreningstætheden? Antal medlemmer under 25 år?
Hvad viser forskningen? Kommunal vilkår for idrætsforeningerne De kommunale foreningstilskud Foreningstætheden (antal indbyggere pr. idrætsforening) Ingen betydning Medlemstætheden (antal medlemmer under 15 år i forhold til indbyggertal) Ingen betydning Udgifter til faciliteter og lokaletilskud Ingen betydning Ingen betydning Lokaletilskudsniveau Ingen betydning Ingen betydning Facilitetsdækning (antal indbyggere pr. facilitet) Væsentlig betydning Væsentlig betydning
2. Foreningsidræt er sundhedsfremmende! I mange kommunale idrætspolitikker (og nationale visioner for idræt) tages det nærmest for givet, at idrætsforeningerne har en forebyggende og sundhedsfremmende værdi Det har de helt overvejende, men det er ikke ensbetydende med, at flere idrætsaktive i foreninger fører til større sundhed
Hvad viser forskningen? Den fysiske intensitet er større i foreninger end i andre idrætssammenhænge, men det har lille betydning for sundheden. Deltagelse i idrætsforeninger i en tidlig alder har lille betydning for den fysiske aktivitet som voksen. Langt de fleste idrætsforeninger interesserer sig ikke for sundhed, selvom andelen, der gør det, er steget Foreningsidræt spiller en forholdsvis lille rolle for den samlede fysiske aktivitet
Andelen af de voksne (16 år og ældre) som dyrker sport eller motion (gul) og er medlem af en idrætsforening (rød) 1: I 1964 blev der spurgt: Dyrker De Sport? 2: I 1998 blev der spurgt: Dyrker de normalt sport eller motion? 3: I 2004 blev der spurgt: Hvor ofte dyrker de normalt motion/ sport (her medtaget: Mindst 1 gang om ugen) 4: I 2007 og 2011 blev der spurgt: Dyrker du regelmæssigt sport eller motion? (her medtaget andelen, som svarede Ja )
Udviklingen i voksne danskeres fysiske aktivitet (SUSY-undersøgelser)
Sammenhængen mellem andelen af voksne i en kommune, som dyrker idræt i en forening, og det gennemsnitlige fysisk aktivitets niveau Andel af voksne som er medlem af en idrætsforening Intensiv eller moderat fysisk aktiv (andel af kommunens voksne borgere) Ingen sammenhæng Andel af kommunens borgere som mener, at de er i god eller meget god form Ingen sammenhæng Antal borgere pr. Idrætsforening Ingen sammenhæng Ingen sammenhæng Antal borgere pr. idrætsfacilitet Ingen sammenhæng Ingen sammenhæng Kommunens størrelse (antal indbyggere) Ingen sammenhæng Sammenhæng Kommunens urbaniseringsgrad Ingen sammenhæng Ingen sammenhæng Det gennemsnitlige kommunale beskatningsgrundlag Meget stærk sammenhæng Meget stærk sammenhæng
3. Top skaber bredde! En forestilling som dominerer i den idrætspolitiske tænkning. Blev allerede i 1970 erne udfordret af Claus Bøje i en skrift udgivet af Gerlev Idrætshøjskole. International forskning har ikke kunnet bekræfte forestillingen. En ny analyse af medlemsudviklingen i Slagelse FH i perioden før og efter Slagelse Dream Team giver heller ikke belæg for påstanden.
Medlemsudviklingen i Slagelse FH i perioden med Slagelse Dream Team 450 400 350 300 250 200 150 100 50 0 Slagelse FH rykker op i den bedste række Anja Andersen forlader Slagelse 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Alle medlemmer Drenge under 18 år Piger under 18 år
4. Idrætsforeningerne fremmer fællesskab og demokrati Det sociale tillægges stor betydning i idrætsforeningerne Det er en udbredt antagelse, at foreningslivet er demokratiets vugge I Folkeoplysningsloven står der: Formålet med det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde er at fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab.. Sigtet er at styrke medlemmernes evne og lyst til at tage ansvar for eget liv og til at deltage aktivt og engageret i samfundslivet.
Hvad siger forskningen? Ph.d. afhandling: Foreningsidrættens sociale kvaliteter Karsten Østerlund Postdoc, Ph.d. Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet
Et flertal tager del i det sociale liv Hvor ofte deltager du i foreningens sociale liv? 45 39 39 40 35 35 32 30 27 28 25 20 15 10 5 0 Altid/ofte Sommetider Sjældent/aldrig Sociale arrangementer Uformel snak Karsten Østerlund 18
Få deltager ofte i foreningsdemokratiet Hvornår har du sidst forsøgt at øve indflydelse på foreningen? 60 50 40 30 51 20 10 13 10 6 7 13 0 Inden for den seneste måned 1-3 måneder siden 4-6 måneder siden 7-12 måneder siden Mere end 1 år siden Jeg har aldrig forsøgt at øve indflydelse Karsten Østerlund 19
Afhænger af måden man dyrker idræt Højeste deltagelse Mest social kapital Springgymnastik Rytmegymnastik Laveste deltagelse Mindst social kapital Fitnessaktiviteter Karsten Østerlund 20
Afhænger af måden man er engageret i foreningen De som arbejder frivilligt i en forening er (lidt) mere aktive i det store demokrati Frivillige er betydeligt mere aktive i såvel det interne demokrati som det eksterne end medlemmerne, som er mere aktive end deltagere 21
Ikke den samme politik til forskellige mål SOCIALE KVALITETER Støtte efter andelen af aktive medlemmer, dvs. mere til fodbold, mindre til gymnastik (fitness) Mindre vægt på det fleksible og mindre plads til kunder Antageligt uændret eller lavere medlemstal, men højere andel af aktive og engagerede medlemmer Klar kant til andre idrætsaktører DELTAGELSE (OG SUNDHED) Støtte efter medlemstal, evt. med ekstra støtte målrettet foreninger, der aktiverer særlige målgrupper Mere vægt på det fleksible og accept af kunder Antageligt højere medlemstal, men lavere andel af aktive og engagerede medlemmer Den demokratiske organisering som primær (eneste?) skillelinje Karsten Østerlund 22