Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor

Transkript

1 Bilag 1. Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Projektbeskrivelse for et forsknings- og udviklingsprojekt. Bjarne Ibsen, Professor og centerleder. Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Syddansk Universitet. Danmark er opbygget gennem en lang tradition for et levende civilsamfund med borgere, der tager medansvar, foreningsdannelse og frivillige organisationer, der blomstrer for sig selv såvel som i samspil med det offentlige. Den frivillige verden er en del af fundamentet for vores demokrati (...). Den frivillige verden bidrager til et inkluderende samfund og har i mange sammenhænge været med til at skabe det velfærdssamfund, vi har i dag (...) En fortsat udvikling af det danske samfund er afhængig af et konstruktivt og dynamisk samspil (Charter for samspil mellem den frivillige verden og det offentlige 2013). Indledning En socialforening står for aktivering af etniske kvinder i matchgruppe 4 og 5. En natur- og miljøforening har overtaget naturplejen af et større naturområde. En idrætsforening står for fysisk aktivitet for kommunalt ansatte for at nedsætte sygefraværet. En anden idrætsforening tilbyder stolemotion for ældre i lokalområdet. En skytteforening gennemfører sommerferieskydning for skoleelever i en ungdomsklub. Og sådan kunne man fortsætte. En undersøgelse af foreningslivets udvikling viser, at andelen af foreningerne, som samarbejder med kommunale institutioner om aktiviteter og projekter, er stigende (Ibsen, Thøgersen og Levinsen 2013). Citatet ovenfor er fra det nye frivillighedscharter, som fem ministre og formændene for 21 landsorganisationer enedes om i Charteret udtrykker en stor tro på foreningslivet og det frivillige arbejdes værdi samt forventninger til det i fremtiden. Men til forskel fra det oprindelige frivillighedscharter fra 2001, som betonede foreningslivets autonomi, lægger det nye charter vægt på samarbejdet og samspillet mellem den offentlige og den frivillige sektor. Den samme tro på og forventninger til foreningslivet og det frivillige arbejde finder vi i kommunerne. En rundspørge til kommunaldirektører, gennemført i 2012 af KL s nyhedsbrev Momentum, viste, at 98 pct. af direktørerne forventede, at kommunen vil arbejde mere på at inddrage frivillige i de kommende år (Jørgensen 2012). De fleste kommuner har de seneste år vedtaget en frivillighedspolitik, og i flere kommuner er samarbejdet med foreninger og frivillige en central del af kommunens strategi.

2 Nye samspilsformer Det er ikke nyt, at kommunerne aktivt engagerer sig i og støtter foreninger og frivilligt arbejde. Siden slutningen af 1960 erne har kommunerne stillet faciliteter gratis til rådighed for aktiviteter for børn og unge i idrætsforeninger, spejderkorps og andre børne- og ungeforeninger samt givet økonomisk støtte til aktiviteterne (i dag i henhold til Folkeoplysningslovens regler). På det sociale område har kommunerne i næsten to årtier støttet sociale og forebyggende aktiviteter, som frivillige og sociale foreninger står for (i henhold til Serviceloven paragraf 18). På andre samfundsområder er der tradition for, at foreninger og frivillige organisationer høres og inddrages, hvor det er relevant, selvom kommunen ikke er forpligtet dertil af lovgivning. Det nye er måden, kommunerne er begyndt at samarbejde med foreningerne og de frivillige. Kommunernes forhold til foreninger og frivilligt arbejde har ændret sig fra påskønnelse og økonomisk støtte til en mere aktiv kommunal involvering og samarbejde om opgaver og aktiviteter. For det første søger mange kommuner at udvide omfanget af det frivillige arbejde på flere samfundsområder end de områder, hvor der er en stærk tradition for frivilligt arbejde og kommunal støtte dertil (idræt, folkeoplysning, socialt arbejde). Bl.a. ser vi en stigende interesse for at involvere foreninger og frivillige i kulturaktiviteter og natur- og miljøopgaver. For det andet arbejder mange kommuner også på i højere grad end hidtil at integrere den frivillige indsats i de kommunale institutioners aktiviteter og opgaver. Fx folkeskolernes bestræbelser på at inddrage idrætsforeningerne i de fysiske aktiviteter i skolerne (som følge af folkeskolereformen), sundhedsforvaltningens bestræbelse på at involvere patientforeninger og idrætsforeninger i kommunens forebyggende og sundhedsfremmende aktiviteter, og ældreforvaltningens bestræbelser på at fremme samarbejdet med seniorforeninger om aktiviteter varetaget af frivillige på plejecentrene. For det tredje forsøger mange kommuner eller kommunale institutioner selv at rekruttere og organisere de frivillige (fx til lektiehjælp i folkeskolen, sociale aktiviteter på ældrecentre og kostvejledning til overvægtige) til forskel fra tidligere, hvor de frivillige var knyttet til en frivillig organisation, som så kunne samarbejde med de kommunale institutioner. Endelig er der en tendens til, at politikken på dette område i højere grad end hidtil går på tværs af kommunale forvaltninger, og adskillige kommuner har oprettet særlige centre eller enheder for frivilligt arbejde, civilsamfund eller medborgerskab. I de fleste kommuner er det sket en institutionalisering af den kommunale indsats på frivillighedsområdet i form af frivillighedscentre, frivillighedskoordinatorer og officielle politikker for den kommunale indsats på området. Samlet kan disse bestræbelser på at styrke den frivillige indsats og samspillet mellem den frivillige verden og den kommunale verden betegnes som et stort samfundsmæssigt eksperiment. Der udvikles nye politikker, igangsættes nye projekter og samarbejdsformer, oprettes nye støttemuligheder osv. Men der er stor forskel på, hvordan man griber det an på tværs af kommunerne og også ofte internt i den enkelte kommune. Og vi kender ikke virkningen af de forskellige tilgange til at styrke den frivillige indsats i den kommunale opgaveløsning.

3 Undersøgelsens formål Det er hele dette samfundsmæssige eksperiment, som forskningsprojektet tager sigte på at blive klogere på, lære af og udbrede erfaringerne fra. Det overordnede formål med projektet er a) at beskrive og analysere samspillet og ændringerne deri - mellem den kommunale og den frivillige sektor, b) og på baggrund deraf at bidrage til en udvikling af den frivillige verden og samspillet med den offentlige sektor. Problemstillinger og teori Forskningsprojektet tager især sigte på at belyse fire overordnede problemstillinger: 1. Hvilken virkning har de forskellige kommunale indsatser på omfanget af frivilligt arbejde i den kommunale opgaveløsning? 2. Hvilken betydning har det for det frivillige arbejdes omfang, samspillet med den kommunale sektor og varetagelsen af forskellige opgaver, hvordan den frivillige indsats organiseres og ledes? 3. Hvilken betydning har inddragelsen af frivillige på forskellige områder for kvaliteten i den kommunale opgaveløsning? 4. Hvilken betydning har karakteren af samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor for både den frivillige sektor og den den kommunale sektors selvforståelse og måde at fungere på? Disse problemstillinger og begrundelserne derfor er uddybet i en større udgave af projektbeskrivelsen. Forskningsprojektet er inspireret af teori og international forskning, som også er beskrevet i den større og mere detaljerede udgave af projektbeskrivelsen. Undersøgelsens indhold Projektet gennemføres fra medio 2015 til medio 2018 i fire kommuner, som repræsenterer forskellige kommunetyper og kommuner med forskellige politikker for forholdet til den frivillige sektor. Projektet består af fem sammenhængende dele. For det første afdækkes den kommunale politik på området i alle fire kommuner. Dvs. den overordnede politik; de politiske holdninger til foreninger og frivilligt arbejde og samspillet med kommunen; samt de konkrete indsatser på området (støtteformer, partnerskaber, kampagner mv.). Dette sker løbende gennem undersøgelsesperioden på baggrund af interviews og dokumenter. For det andet gennemføres en kortlægning af den samlede frivillige indsats inden for kommunens afgrænsning (foreninger og andre organisationer og institutioner, som benytter frivillig arbejdskraft) og samspillet med kommunen. Dels ved en registrering af foreninger, frivillige organisationer, selvejende institutioner og kommunale institutioner, der benytter frivillig arbejdskraft. Dels ved en spørgeskemaundersøgelse af de registrerede foreninger, institutioner og projekter. Kortlægningen går både ud på at afdække antallet af foreninger og frivillige indsatser og at belyse omfanget og karakteren af

4 samspillet mellem den kommunale og den frivillige sektor. Undersøgelsen gennemføres både i 2015 og i 2017 for at afdække ændringer og virkningen af de kommunale politikker og indsatser på området. For det tredje gennemføres dybdegående analyser af projekter eller særlige indsatser i de kommuner, som indgår i undersøgelsen, der søger at fremme samarbejdet med foreningslivet eller inddrage frivillige i kommunale opgaver. Fordelingen af projekter på de kommuner, der deltager i undersøgelsen, vil afhænge af kommunernes størrelse. Projekterne skal endvidere repræsentere forskellige typer af samspilsformer og dække forskellige samfundsområder. Disse projekter følges tæt over to år. Der gennemføres både deltagerobservation og interviews, og frivillige i disse projekter besvarer et spørgeskema. For det fjerde gennemføres der både i 2015 og 2017 en spørgeskemaundersøgelse af alle danske kommuners politik og konkrete indsatser på området for at belyse en eventuel udvikling i den undersøgte periode, afdække forskelle derpå mellem kommunerne og indsamle gode og mindre gode erfaringer. For det femte skal projektet give kommunerne inspiration til og viden om, hvordan samarbejdet mellem kommunen og foreningerne og de frivillige kan udvikles. Dels ved under projektforløbet at stille ekspertise til rådighed for de involverede kommuner. Dels ved såvel i projektforløbet som efter at informere om viden og erfaringer fra projektet og skabe debat derom ved afholdelse af konferencer, oprettelse af hjemmeside, benyttelse af sociale medier til at informere om resultater og gode erfaringer samt gennemførelse af lige møder for de fire kommuner, hvor erfaringer udveksles og ideer til nye initiativer til samspillet diskuteres. Denne del ønskes gennemført i samarbejde med Center for frivilligt socialt arbejde. Kommuner som deltager i undersøgelsen Forskningsprojektet ønskes gennemført i fire kommuner, som repræsenterer forskellige typer af kommuner på især tre dimensioner. For det første skal de udvalgte kommuner både omfatte én stor bykommune og én kommune med en forholdsvis lav urbaniseringsgrad. For det andet skal det være kommuner, hvor man bevist politisk som strategisk arbejder på at styrke det frivillige arbejde og samspillet med kommunen. For det tredje skal kommunerne repræsentere forskellige landsdele. Pt. har Odense Kommune givet tilsagn om at deltage i undersøgelsen og betale kr fordelt over tre år for at være en del af den samlede undersøgelse. Endvidere er der indgået en aftale med Faxe Kommune om at deltage og betale kr til finansieringen af undersøgelsen under forudsætning af, at der opnås støtte til undersøgelsen fra en fond. Endvidere har Det Boligsociale Fællessekretariat i Aarhus finansieret en undersøgelse af det frivillige arbejde på det boligsociale område i Aarhus. Denne undersøgelse indgår også i det samlede projekt. To kommuner på Sjælland har også vist interesse for undersøgelsen og overvejer, om de ønsker at være en del af undersøgelsen. Bemanding Bjarne Ibsen, professor og centerleder, som har det overordnede ansvar for forskningsprojektet og vil stå for dele af undersøgelserne, vil arbejde halvtids på forskningsprojektet. Endvidere vil to videnskabelige assistenter arbejde på fuld tid på undersøgelsen gennem de tre år.

5 Tidsplan (foreløbig) Forskningsprojektet påbegyndes Rapport om undersøgelsens forløb / status Forskningsprojektet afsluttes Undersøgelsens enkelte dele af 2015 Andet af 2015 af 2016 Andet af 2016 af 2017 Andet af 2017 af 2018 Afdækning af den kommunale politik på området i de kommuner, der deltager Kortlægning af den samlede frivillige indsats i de kommuner, som deltager Spørgeskemaundersøgelse af danske kommuners frivillighedspolitik Dybdegående undersøgelse af cases Rapporter og publikationer 1. rapport: Den frivillige indsats i de deltagende kommuner i 2015 (kortlægning) 2. rapport: Kommunale politikker og indsatser på frivillighedsområdet i rapport: Samspillet mellem den frivillige og kommunale sektor (caseanalyser, midtvejs) 4. rapport: Ændringer i de kommunale politikker og indsatser på frivillighedsområdet: rapport: Ændringer i den frivillige indsats fra 2015 til 2017 (kortlægningen) 6. rapport: Effekter af og erfaringer fra samspillet mellem den frivillige og den offentlige sektor ( ) 7. rapport: Bog udgivet på anerkendt forlag med de samlede resultater fra undersøgelsen 8. rapport: Bog på engelsk om samspillet mellem den frivillige og den offentlige sektor Formidling og diskussion Oprettelse af hjemmeside, nyhedsmail mv. Halvårlige seminarer for de kommuner som deltager (med 10 deltagere fra hver kommune) Konference åben for alle kommuner, frivillige organisationer, forskere m.fl. International konference Møder Halvårlige møder med hver af de deltagende kommuner

6 Budget De samlede udgifter til gennemførelsen af undersøgelsen i fire kommuner, med alle de beskrevne delstudier og en omfattende formidling af resultaterne fra undersøgelsen er opgjort til kr. Der budgetteres med, at de involverede kommuner samt Det Boligsociale Fællessekretariat i Aarhus dækker 2,750 mio. kr. af de samlede udgifter til projektet, mens resten finansieres af en bevilling fra en fond, der forventes at tage stilling til en ansøgning i juni Samlede udgifter Finansiering fra deltagende kommuner Finansieres af SDU Ansøges hos fond Udgifter Kr. Kr. Kr. Kr. Lønudgifter Bjarne Ibsen. Professor. 18 måneder Karsten Østerlund. Postdoc. 6 måneder Michael Fehsenfeld. Vid. assistent /ph.d. st. 36 mdr Lise Specht Petersen. Post doc. 24 måneder Videnskabelig assistent. 23 måneder Lone Bolwig. Forskningssekretær. 8,5 mdr Studentermedhjælpere Økonomi- og administrationssekretær. 7 mdr Lønudgifter i alt Undersøgelsesudgifter Kortlægning af foreninger, frivillige indsatser mv Online spørgeskemaundersøgelse af kommuner Online spørgeskemaundersøgelse af foreninger mv Case-undersøgelserne: kr pr. case (16 cases) Rejse-, og opholdsudgifter Undersøgelsesudgifter i alt Konference- og mødeudgifter 6 seminarer á kr for de fire kommuner konferencer á kr (for alle interesserede) international konference Halvårlige møder med deltagende kommuner Konference- og mødeudgifter i alt Øvrige udgifter Ph.d. gebyr (kr pr. år) Uforudsete udgifter Øvrige udgifter i alt Samlede udgifter Universitetsafgift Dækning af udgifter til universitetets drift (min. 5 pct.) Samlede udgifter

7 Finansiering Odense Kommune Kr Faxe Kommune Kr Faaborg-Midtfyn Kommune Kr Kommune på Sjælland (ikke endelig aftalt) Kr Det Boligsociale Fællessekretariat Kr Et års ph.d. stipendiat fra SDU til videnskabelig medarbejder Kr Støtte fra fond (endnu ikke bevilget) Kr I alt Kr