Oplæg til orienterende forureningsundersøgelse for ændret arealanvendelse

Notat Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S NIRAS Vestre Havnepromenade 9 Postboks 119 DK-9100 Aalborg Aalborg Kommune, Borgmesterens forvaltning HOU HAVN Telefon 9630 6400 Fax 9630 6474 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I Oplæg til orienterende forureningsundersøgelse for ændret arealanvendelse på Hou havn. 25. februar 2008 1. Indledning Dette notat er udarbejdet for NIRAS for Aalborg Kommune og omfatter et oplæg til orienterende forureningsundersøgelse i forbindelse med etablering af et nyt byggeri på Kystvejen 2-4, Hou. I oplægget er der udarbejdet en miljøhistorik for området på Hou Havn. Baggrunden for notatet er, at Aalborg Kommune påtænker at udlægge området til boliger og evt. lettere erhverv. Det aktuelle område omfatter matr. nr. 54c, 54d og 9v, Hou By, Hals. Matriklerne er V1 ogv2 kortlagt i henhold til Jordforureningsloven, idet der har været losseplads, samt deponeret havneslam på arealet og har lok. nr. 817-0209. Området der er kortlagt fremgår af bilag 1.1 Der er udarbejdet en lokalplan for området, jf. lokalplan nr. 6.28 Hou Havn. Der påtænkes opført boliger og erhverv på område A og D, der omfatter matr. nr. 54d, 9v og den sydligste del af 54c. område A og D fremgår af situationsplan i bilag 1.1. Idet matriklerne er kortlagt skal Aalborg Kommunes, Jordforureningsgruppe ansøges om tilladelse til at ændre arealanvendelse til boligformål med henblik på at sikre, at der ikke er sundhedsmæssig risiko ved den fremtidige følsomme anvendelse til boligformål. Med henblik på at vurdere de sundhedsmæssige risici for det fremtidige byggeri, samt vurdering af omfanget af nødvendige afværgeforanstaltninger anbefales det at gennemføre en orienterende forureningsundersøgelse. \\albkfs01\data\sag\11\851.00\project documentation\oplæg\not_oplæg_forurening_lma.doc

2 Den orienterende undersøgelse kan danne grundlag for Aalborg Kommunes 8-tilladelse for det planlagte byggeri samt udgøre en del af grundlaget for den efterfølgende jorddisponering. Det vurderes at afværgeforanstaltningerne gennemføres med henblik på at sikre den fremtidige anvendelse til boligbyggeri og ikke med henblik på at matriklerne skal udgå af kortlægningen, jf. Jordforureningsloven. Formålet med den orienterende undersøgelse er således at danne grundlag for følgende: Udarbejdelse af risikovurdering for det fremtidige byggeri. Udarbejdelse af forslag til afværgeforanstaltninger og ansøgning om 8 tilladelse. Håndtering af overskudsjord med henblik på genanvendelse ( 19 ansøgning). Håndtering af jord fra hotspot, der skal bortkøres til godkendt modtager (anvisning af jord). Der kan være behov for at udføre en supplerende forureningsundersøgelse på baggrund af resultaterne af den orienterende forureningsundersøgelse. 2. Miljøhistorisk redegørelse Der er foretaget arkivgennemgang på Region Nordjylland og hos Aalborg Kommune d. 11. februar 2008. Der er foretaget besigtigelse af området d. 13. februar 2008. Desuden er den tidligere borgmester i Hals og havnefoged i Hou blevet interviewet /Ref. 2/. Tidligere losseplads Der har været losseplads på matrikel 54d, 9v og på det meste af matrikel 54c. Området fremgår af situationsplan i bilag 1.2. Området har været anvendt som losseplads fra ca. 1960 og frem til starten af 1980 erne og dækker et område på ca. 18.000 m². Fyldmægtigheden vurderes at være ca. 1-2 m. Frem til ca. 1974 har der været deponeret husholdningssaffald. Derefter er der frem til nedlæggelse af lossepladsen i starten af 1980 érne været opstillet containere til haveaffald. Der er i arkivmaterialet fundet oplysninger om at der ligeledes er deponeret byggeaffald (jern, murbrokker og plastic) på området. \\albkfs01\data\sag\11\851.00\project documentation\oplæg\not_oplæg_forurening_lma.doc

3 I forbindelse med bygningen af et frysehus på den nordlige del af mat. nr. 9v er der oplysninger om at lossepladsfyldet er bortgravet. Området bliver i dag bl.a. benyttet til bådoplag mv. Deponi af havneslam På den sydøstlige del af matrikel 54c har der været deponeret havneslam/sand fra Hou havn. Den første del af deponeringen er sket omkring 1970 hvor havnen er blevet udbygget og der er ligeledes sket en oprensning omkring 1986-90 /ref.2/. Området hvor der er deponeret havneslam fremgår af situationsplan i bilag 1.2. Området ses i dag, som en forhøjning i området og er bevokset med marehalm. Frysehus og værksted På den sydlige del af matrikel 9v er der omkring 1977/78 indrettet frysehus og motorværksted. Frysehuset blev indrettet i en eksisterende bygning, mens motorværkstedet blev bygget sammen med den eksisterende bygning. Motorværkstedet blev indrettet med tilhørende kontor, maskinrum div. maskiner, værktøj og der blev desuden etableret en smøregrav. Der er oplysninger om at spildolie o. lign. blev opsamlet i tønder og afhentet af godkendt firma. Smøregraven er i dag fyldt op med sand og støbt med beton. Den nuværende ejer oplyser at der var en sivebrønd i den nordlige ende af smøregraven. Der findes ligeledes et gulvafløb ved siden af en håndvask. Se situationsplan i bilag 1.3. I forbindelse med kloak afløb er der umiddelbart nord for værkstedet etableret en olie- benzin udskiller. Se situationsplan i bilag 1.2. Værksted er blevet opvarmet med spildoliefyr der var opstillet i selve værkstedet. I 1985 er der etableret frysehus med tilhørende kontor og maskinrum på den nordlige del af mat. nr. 9v. Frysehuset har været brugt som frostlager for Østvendsyssel fodercentral. Der har i forbindelse med frysehus og værksted været etableret et gas anlæg frem til 1991. Gasanlægget har haft 2 forskellige placeringer som fremgår af situationsplan i bilag 1.2. Gasanlægget har været benyttet til freon til brug som kølemiddel til frysehusene. Frysehus og motorværksted har været i drift indtil ca. 1991. \\albkfs01\data\sag\11\851.00\project documentation\oplæg\not_oplæg_forurening_lma.doc

4 I en kort periode omkring 2004/2005 har der været indrettet lastbilværksted i det tidligere motorværksted. I dag bliver frysehuse og værksted benyttet til lager. Havnekontor, toilet og redskabsskure På den sydlige del af mat. nr. 54 d er der opført en offentlig toiletbygning der benyttes af sejlere og turister, samt havnekontor. På den sydlige del af matr. nr. 54d og 54c er der opført i alt 6 redskabsskure af træ. Skurene bliver benyttet til div. oplag af bl.a. fiskeredskaber. 3. Tidligere undersøgelser I forbindelse med opførelse af det nyeste frysehus på mat. nr. 9v er der udført en geoteknisk rapport /ref. 1/. I forbindelse med rapporten er der udført 2 boringer, hvor der under et 0,9 m fyldlag bestående af muldholdigt, stenet sand, er truffet postglaciale jordlag i form af henholdsvis tørv og muld og dynd ned til ca. 1,9 m u.t.. Herunder er der truffet postglacialt marint sand som underlejres af senglacialt finsand med lerlag og siltlag. 4. Orienterende forureningsundersøgelse Det anbefales at Aalborg Kommune, Jordforureningsgruppen, indledningsvist kontaktes med henblik på en drøftelse af omfanget af de orienterende undersøgelser og på baggrund heraf kan omfanget af undersøgelserne tilrettes. De potentielle forureningskilder, der er lokaliseret på område er følgende: Lossepladsområde Område hvor der har været deponeret havneslam Motorværksted og olie-benzin udskiller 4.1 Losseplads Lossepladser kan erfaringsmæssigt give anledning til forurening med tungmetaller, tjærestoffer (PAH er) og olieprodukter. Da der er deponeret husholdningsaffald kan der under nedbrydningsprocesserne give anledning til dannelse af metan. Derfor foreslås det at der som led i undersøgelsen udføres følgende: \\albkfs01\data\sag\11\851.00\project documentation\oplæg\not_oplæg_forurening_lma.doc

5 Boringer I område A og D, som er brugt til lossepladsområde i alt ca. 9.500 m². Udføres der i alt 18 boringer jævnt fordelt over området, svarerende til ca. 1 boring pr. 500 m². Boringerne udføres som uforede snegleboringer der bliver ført til intakte aflejringer ca. 3 m u.t. Der udtages prøver i 0,1, 0,4, 0,6 og 1.0 m u.t og derefter for hver halve meter. I tilfælde af synlige tegn på forurening filtersættes boringerne. Efter temperering af jordprøver PID-måles de. Prøverne i 0,1 m u.t. analyseres for total kulbrinter (GC/FID), PAH (GC-MS) og tungmetaller (ICP 1). Prøverne i 0,4 m u.t. blandes sammen 2 og 2 og analyseres for de samme parametre. Dvs. i alt 27 prøver. Der udtages vandprøver af evt. filtersatte boringer efter ca. 1 uges henstand. Vandprøverne analyseres for total kulbrinter inkl. BTEX er (Gc-FID). Foreslåede placeringer af boringer fremgår af bilag 1.2 Metan Udfra boreprofilerne i område A og D nedrammes i alt 5 sonder i lossepladsfylden i de områder, hvor der er fundet mest fyld. På sonderne måles der metan, kuldioxid og ilt med IR-måler for at få en indikation af om der dannes lossepladsgas på området, der kan udgøre en risiko for den fremtidige anvendelse til bolig. 4.2 Deponi af havneslam/sand Deponering af havneslam kan erfaringsmæssigt give anledning til forurening med tungmetaller, tjærestoffer (PAH er) og olieprodukter. Desuden kan der i havneslam være rester af TBT (tributyltin el. organotin) som har været brugt til antibegroningsmiddel i bundmalinger til både. Der findes ingen jordkvalitetskriterier for TBT men der et jordkvalitetskriterium for tin. Derfor foreslås det at der udføres følgende: Boringer I område A som er brugt til deponering af havneslam/sand i alt ca. 4.000 m². Udføres der i alt 8 boringer jævnt fordelt over området, hvilket svarer til ca. 1 boring pr. 500 m². Boringerne udføres som uforede snegleboringer der bliver ført til intakte aflejringer ca. 3 m u.t. Der udtages prøver i 0,1, 0,4, 0,6 og 1.0 m u.t og derefter hver halve meter. I tilfælde af synlige tegn på forurening filtersættes boringerne. \\albkfs01\data\sag\11\851.00\project documentation\oplæg\not_oplæg_forurening_lma.doc

6 Efter temperering af jordprøver PID-måles de. Prøverne i 0,1 m u.t. analyseres for total kulbrinter (GC/FID), PAH (GC-MS) og tungmetaller (ICP1) samt tin. Prøverne i 0,4 m u.t. blandes sammen 2 og 2 og analyseres for de samme parametre. Dvs. i alt 12 prøver. Der udtages vandprøver af evt. filtersatte boringer efter ca. 1 uges henstand. Vandprøverne analyseres for total kulbrinter inkl. BTEX er (Gc-FID). Foreslåede placeringer af boringer fremgår af bilag 1.2. Prøvetagningen foretages i henhold til beskrivelsen i bilag 2. 4.3 Motorværkted I motorværkstedet har der været en smøregrav, som i dag er opfyldt og støbt til og hvor der har været afløb i den nordlige ende. Brug af smøregrave kan erfaringsmæssigt have givet anledning til forurening med olieprodukter. Der kan desuden være brugt opløsningsmidler (evt. chlorerede) på værkstedet som kan have givet anledning til forurening. Umiddelbart nord for værkstedet, er der i forbindelse med kloakafløb etableret olie-/benzin udskiller der erfaringsmæssigt kan give anledning til forurening med olieprodukter. Derfor foreslås det at der udføres følgende: Boringer Der udføres en håndboring ved smøregraven ved den nordlige ende og der udføres en uforet snegleboring ved olie- benzin udskilleren Boringerne føres til intakte aflejringer ca. 3 m u.t. Der udtages prøver i 0,1, 0,4, 0,6 og 1.0 m u.t og derefter hver halve meter. I tilfælde af synlige tegn på forurening filtersættes boringerne. Efter temperering af jordprøver PID-måles de og på baggrund heraf udvælges 1-2 prøver pr. boring til analyse for total kulbrinter inkl. BTEX er (GC-FID). Dvs. i alt op til 4 jordprøver. I oplægget er der ikke medtaget vandprøver fra evt. filtersatte boringer. Den foreslåede placering af boringerne fremgår af bilag 1.3. Prøvetagningen foretages i henhold til beskrivelsen i bilag 2. \\albkfs01\data\sag\11\851.00\project documentation\oplæg\not_oplæg_forurening_lma.doc

7 Indeklima poreluft Der udføres i alt 3 målepunkter u. gulv i værkstedet. Ét målepunkt placeres i maskinrum, ét ved afløb og ét placeres i den sydlige del af værkstedet. I forbindelse med poreluftmålingerne udføres der PID-måling og der opsamles poreluft på kulrør til kemisk analyse for chlorerede opløsningsmidler og totalkulbrinter (TVOC) herunder BTEX er og C 9 -C 10 aromater. Prøvetagningen foretages i henhold til beskrivelsen i bilag 2. På baggrund af poreluftmålingerne kan afdampning fra jorden og videre til indeklimaet i fremtidige boliger vurderes ud fra JAGGberegninger, jf. Miljøstyrelsens vejledning nr. 6. Det anbefales at Aalborg Kommune, Jordforureningsgruppen, indledningsvist kontaktes med henblik på en drøftelse af omfanget af de orienterende undersøgelser og på baggrund heraf kan omfanget af undersøgelserne tilrettes. 5. Rapportering Resultatet af den orienterende forureningsundersøgelse afrapporteres i et notat der vedlægges situationsplan, boreprofiler, analyseresultater m.v. Der udarbejdes en risikovurdering for den fremtidige anvendelse til bolig og evt. forslag til supplerende aktiviteter. 6. Referencer /ref. 1/ Østvendsyssel fodercentral ApS. Jordbundsundersøgelser for frysehus, Hou. Andreasen og Hvidberg. 8. december 1976. /ref. 2/ Interview med Ewald Martinsen. Tidligere borgmester i Hals og havnefoged i Hou. D. 13. februar 2008. Udarbejdet af: Kontrolleret af: Godkendt af: Lars M. Andersen Lars Boye Mortensen Lars M. Andersen \\albkfs01\data\sag\11\851.00\project documentation\oplæg\not_oplæg_forurening_lma.doc