2. Markedet for træpiller

2. Markedet for træpiller Kapitlet beskriver udviklingen i forbrug og priser på træpiller, samt potentialet for varmeforsyning med træpiller i Danmark. Potentialet for varmeforsyning med træpiller er beskrevet udfra en analyse af varmeforsyningen i områder uden for kollektiv forsyning med fjernvarme eller naturgas. Træpiller er hidtil brugt i varmeforsyningen Fjernvarmeværker bruger omkring 11. tons/år. 2.1 Forbruget af træpiller Træpiller kan anvendes i anlæg til både kraft- og varmeproduktion, men har indtil 21 næsten udelukkende været brugt i den danske varmeforsyning. Med etableringen af Avedøreværkets multifuel-kedel til bl.a. træpiller vil forbruget til kraft-varmeproduktion imidlertid udgøre omkring halvdelen af det samlede danske træpilleforbrug fra 23. Anvendelsen af træpiller startede sidst i firserne, hvor en række kulfyrede fjernvarmeværker blev omstillet til træpillefyring. I starten af 199 erne var alle kulfyrede varmeværker omstillet, og der er ikke siden bygget nye træpillefyrede fjernvarmeværker af større betydning (se kapitel 13). Forbruget i fjernvarmeværker har derfor ligget nogenlunde konstant omkring 11. tons/år siden da se figur 2.1. 25. [tons] 2. 15. 1. 5. Enfamiliehuse Offentlig Industri Kraftvarme Fjernvarme 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 21 Figur 2.1: Udviklingen i forbruget af træpiller i Danmark 1985 21 /1/ Statistik om træpiller Fra midten af 199 erne begyndte forbruget i individuelle varmeforsyningssystemer hos private, i institutioner og i større bygninger at stige kraftigt. Udover afgiftsfritagelse for træpiller så bidrog indførelse af en standardtilskudsordning i 1995 for anlæg under 25 kw til denne udbygning. Standardtilskudsordningen indebar en godkendelse af træpillefyr og medførte en generel forbedring af fyringsteknik i de små anlæg. Senere blev der oprettet en certificering af installatører af træpilleanlæg, der forbedrede sikkerhed og drift af de små anlæg. Det samlede danske træpilleforbrug i 21 steg således til 223. tons ifølge Energistatistik 21. dk-teknik ENERGI & MILJØ side 2.1

Ny undersøgelse viser større forbrug af træpiller Energistyrelsen har i efteråret 22 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt producenter, forhandlere og importører af træpiller med henblik på at indføre en ny metode til opgørelse af træpilleforbruget i Danmark /2/. Mere end 1 producenter, forhandlere og importører af træpiller er kontaktet. Den foreløbige konklusion (udfra 2/3 besvarelser) er, at markedet hidtil har været undervurderet i Energistatistikken: det samlede forbrug er større end forventet (>3. tons/år) import er dobbelt så stor som forventet (>15. tons/år) forbruget for private og større varmecentraler er større end forventet (~2. tons/år) På baggrund af den nye undersøgelses foreløbige resultater sammenholdt med Energiproducenttællingen vurderes træpilleforbruget i 21 at være større end 3. tons i 21 se figur 2.2. Oplysninger, der er indhentet til denne håndbog om produktion og import af træpiller i 21 (se kapitel 4) antyder at forbruget måske var over 35. tons i 21. Forbrug [tons/år] Mindre private >16. Fjernvarmeværker 112. Institutioner, industri, større bygninger m.m. ~25. Eksport ~5. Total >3. tons/år Figur 2.2: Træpilleforbruget i Danmark 21 (vurderet) Næststørste træpillemarked i Europa I 21 var det danske træpillemarked næststørst i Europa - kun det svenske marked var større med et forbrug omkring 7. tons/år. Hvis de nye opgørelser for træpilleforbruget holder stik og Avedøreværket kommer til at bruge 3. tons/år vil det danske træpillemarked i fremtiden efterspørge mere end 6. tons/år. dk-teknik ENERGI & MILJØ side 2.2

Træilleprisen følger ikke olieprisen 2.2 Prisudvikling på træpiller Træpilleprisen for private forbrugere har længe ligget langt under olieprisen regnet per energienhed som det ses i figur 2.3. Dog har der i sidste halvdel af 21 været væsentlige stigninger i træpilleprisen. Det er usikkert om prisstigningen på træpiller er midlertidig, eksempelvis som følge af råvaremangel, og derfor eventuelt vil falde igen. Desuden ses det, at prisudviklingen på træpiller ikke er direkte forbundet med udsving i olieprisen. 2 [kr/gj] 18 16 14 12 1 8 Fyringsolie Træpiller 6 4 2 1989 199 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2 21 22 Figur 2.3: Prisudviklingen på fyringsgasolie og træpiller for private forbrugere /3 / Træpilleprisen stiger men besparelsen er blot tilbage på tidligere tiders leje Det er de årlige brændselsbesparelser, der skal finansiere den ekstra investering i et forholdsvist dyrere træpilleanlæg. I figur 2.4 er vist brændselsbesparelsen pr. 1. liter olie ved omstilling til træpillefyring. Siden 1995 har prisforskellen udgjort omkring 2.2 kr. pr. 1. liter olie, mens den med de stigende oliepriser steg til næsten 4. kr. pr. 1. liter olie i 2. I denne periode skete en rigtig stor omstilling til træpillefyring med udsigten til kort tilbagebetalingstid på investeringen. De stigende træpillepriser og den faldende oliepris siden da har betydet, at besparelsen igen er reduceret til omkring 2.4 kr. pr. 1. liter olie. Besparelsen er dermed nede på niveauet før 1999, men til forskel for denne periode, er der ikke længere tilskud til etablering af mindre anlæg. Derfor er etableringen af nye træpilleanlæg sandsynligvis heller ikke på samme niveau. dk-teknik ENERGI & MILJØ side 2.3

7. [kr. pr. 1 l olieækvivalent] 6. 5. 4. 3. 2. 1. Prisforskel Fyringsoliepris Træpillepris 1995 1996 1997 1998 1999 2 21 22 Figur 2.4: Besparelse i brændselsomkostninger ved skift til træpiller for årene 1995 til 22. Baseret på gennemsnitlige årlige priser på fyringsolie og træpiller /4 / 2.3 Den danske varmeforsyning Over halvdelen af de danske husstande opvarmes med fjernvarme som det ses i figur 2.5. Derefter følger individuelle oliefyr og naturgasfyr. 1.6. 1.4. 1.2. 1.45. 1.. 8. 6. 4. 2. 5. 325. 225. Fjernvarme Olie Naturgas Andre Figur 2.5: Opvarmningssystem i 2,5 mio. danske husstande /1/ Nye træpillemarkeder ligger udenfor kollektiv forsyning I områder med kollektiv forsyning af fjernvarme eller naturgas forventes det ikke at forbruget af træpiller øges i nærmeste fremtid. I dag anvendes 11. tons træpiller i fjernvarmesektoren, men det forventes ikke, at der bygges nye kedler til fjernvarmeproduktion på træpiller på grund af stigende priser på træpiller se kapitel 13 /5/. I naturgasområder er der ofte en tilslutningspligt til naturgasnettet ved udskiftning af opvarmningssystem. Udbygning af varmeforsyningen dk-teknik ENERGI & MILJØ side 2.4

med træpiller må derfor forventes at ske i områder udenfor kollektiv varmeforsyning. Træpiller i reserveanlæg på decentrale kraftvarmeværker? Et nyt markedssegment for træpiller kunne være de decentrale naturgasfyrede kraftvarmeværker. På grund af høje gaspriser og faste tretarifs elafregningspriser er det ikke rentabelt at producere kraftvarme i lavlast-perioder med lave priser for elproduktionen. Derfor overvejer flere værker at producere varme på billigere brændsler. Træpilleanlæg er en oplagt mulighed som stand-by eller reserveanlæg på grund af høj driftssikkerhed og lav anlægsinvestering. Det kræver dog en ændring af de gældende regler, hvor 9% af varmen skal produceres ved samproduktion af kraft og varme. 2.4 Forsyning udenfor fjernvarme og naturgasnet I Danmark er der ca. 51. ejendomme i områder, der ikke er udlagt til forsyning med naturgas eller fjernvarme 1. Disse ejendomme har et samlet nettovarmebehov til rumopvarmning på 43 PJ, hvoraf ca. 2/3 nu opvarmes med olie se figur 2.6. 2 Samlet nettovarmebehov i Område IV: 43 PJ Elektricitet 14% Træ 7% Naturgas 4% Ingen data 4% Halm 3% Andet 2% Olie 66% Figur 2.6: Opvarmningsbehovet for ejendomme udenfor kollektiv forsyning fordelt på opvarmningsform /6/ Det potentielle marked for biomassefyr er især udskiftning af oliefyr, fordi disse anlæg allerede har installeret vandbåret centralvarmesystem. Men også halm- og flisfyringsanlæg er mulige markeder på grund af træpilleanlæggenes højere komfort. 1 Kaldet Område IV i Varmeplanlægningen 2 Udfra BBR-registrets oplysninger og et beregnet nettovarmebehov er træpilleforbruget beregnet udfra en generel forudsætning om 75% årsvirkningsgrad. Analysens forudsætninger er nærmere beskrevet i /6/ dk-teknik ENERGI & MILJØ side 2.5

2.5 Private forbrugere med oliefyr Der findes samlet 23. private forbrugere med oliefyr, der ved korrekt dimensionering kunne have et træpilleanlæg under 2 kw. De fleste ejendomme er parcelhuse i mindre byer efterfulgt af stuehuse på eksisterende og nedlagte landbrug. [Antal] 14. 12. Antal private ejendomme med olieopvarmning - til pilleanlæg < 2 kw 127. 1. 8. 6. 4. 2. 73. 2.4 Parcelhus Stuehus Række/kædehus Figur 2.7: Antal private ejendomme med olieopvarmning, der kunne omlægges til pilleanlæg < 2 kw Det samlede varmebehov for private forbrugere er 17 PJ med 9,8 PJ i parcelhuse og 6,8 PJ i stuehuse. Varmebehovet svarer til et potentielt træpillemarked 3 på: Parcelhuse: Stuehuse: 75. tons/år 52. tons/år Udfra samme analyse er det tekniske potentiale for opvarmning med træpiller i ejendomme, der i dag opvarmes med oliefyr beregnet se figur 2.8. 3 Varmebehovet kan omregnes til træpilleforbrug udfra en generel forudsætning om en årsvirkningsgrad på 75% og en brændværdi på 17,5 GJ/ton. Herved beregnes træpilleforbruget ved et varmebehov som 1. GJ = 76,2 ton træpiller. dk-teknik ENERGI & MILJØ side 2.6

Antal Potentielt træpilleforbrug Parcelhuse 127. 75. tons træpiller Stuehuse 73. 52. tons træpiller Skoler og institutioner 1.5 7. tons træpiller Virksomheder 6.7 18. tons træpiller Total ca. 1.5. tons træpiller Figur 2.8: Teknisk potentiale for opvarmning med træpiller i ejendomme opvarmet med oliefyr udenfor kollektiv forsyning 2.6 Potentialet for blokvarmecentraler Der findes omkring 3.2 blokvarmecentraler 4 udenfor kollektiv forsyning. Selvom de i antal udgør under 1% repræsenterer de 17% af behovet for rumopvarmning i området udenfor kollektiv energiforsyning. Langt de fleste blokvarmecentraler har et nettovarmebehov, der svarer til træpilleanlæg mellem 1 og 25 kw, som det ses af figur 2.9. Denne anlægsstørrelse bør derfor tiltrække sig særlig opmærksomhed blandt anlægsproducenterne. I dag er der kun 5 danske producenter af træpillekedler mellem 1 og 25 kw. 3 [Antal] Ejendomme Varmebehov [PJ] 3,5 25 3, 2 15 1 2,5 2, 1,5 1, 5,5 1 25 kw 25 5 kw > 5 kw, Figur 2.9: Fordelingen af ejendomsstørrelser. Antal og nettovarmebehov for forskellige størrelser af blokvarmecentraler /6/ Varmebehovet for blokvarmecentraler Det samlede nettovarmebehov for blokvarmecentraler i Område IV er 7,3 PJ svarende til et træpillemarked på ca. 5. tons/år. Størrelsesfordelingen er illustreret i figur 2.1, hvor det kan konstateres, at en relativt stor del af de større anlæg over 5 kw er opvarmet med naturgas 5. 4 Blokvarmecentraler er i analysen defineret som ejendomme med et nettovarmebehov over 9 GJ/år, svarende til en installeret effekt på 1 kw ved 2.5 fuldlastækvivalenttimer. En ejendom kan omfatte en eller flere bygninger. 5 Selvom bygninger i Område IV ifølge varmeplanlægningen ikke er udlagt til naturgasforsyning, er det ikke nogen hindring for, at bygninger kan være tilsluttet gasnettet. dk-teknik ENERGI & MILJØ side 2.7

45 [TJ] 4 35 3 25 2 15 1 > 5 kw 25-5 kw 1-25 kw 5 Olie m.m. Naturgas Ikke oplyst Halm Elektricitet Træ m.m. Andet Figur 2.1: Nettoopvarmningsbehov fordelt på forskellige opvarmningsformer og anlægsstørrelser /6/ Brændselsanvendelse Det er især oliefyr og elektrisk opvarmning, som træpilleanlæg skal erstatte. Som det fremgår af figur 2.11, er omkring 2.1 ejendomme opvarmet med fyringsolie, hvilket er over 2/3 af blokvarmecentralerne. Derudover er de 16 blokvarmecentraler, der primært opvarmes med elektricitet også interessante. Ejere af disse ejendomme er generelt motiverede for at skifte til andre opvarmningsformer pga. høje elpriser. Til trods for, at der skal investeres i et centralvarmeanlæg, vil træpiller ofte være et økonomisk attraktivt alternativ. 25 [Antal] 2 15 1 > 5 kw 25-5 kw 1-25 kw 5 Olie m.m. Naturgas Ikke oplyst Halm Elektricitet Træ m.m. Figur 2.11: Hovedopvarmningsmiddel fordelt på antal ejendomme og anlægsstørrelse /6/ Til trods for stigende naturgaspriser må ejendomme opvarmet med dette brændsel ikke anses for at være en del af det potentielle marked. Dertil er de politisk bestemte vilkår for skift fra naturgas til træpiller for dårlige. Andet dk-teknik ENERGI & MILJØ side 2.8

Anvendelse af ejendom Det er vigtigt at gøre sig klart, at det er vidt forskellige typer ejendomme, der udgør det potentielle marked. I figur 2.12 er vist hovedanvendelsen af blokvarmecentralernes bygninger. Landbrugs- og industri ejendomme udgør hhv. ca. 1.3 og 48 af de 3.2 større ejendomme. Etageejendomme findes der kun 3 af i Område IV, mens antallet af potentielle blokvarmecentraler til rækkehuse er dårligt beskrevet i analysemodellen og sandsynligvis overstiger de 33 ejendomme, der er angivet her. 1.4 [Antal] 1.2 1. 8 6 4 2 Landbrug Industri Undervisning Institutioner Boliger Handel og kontor Hotel og service Kulturhuse Etageboliger Blandet Figur 2.12: Hovedanvendelse af blokvarmecentraler i Område IV /6/ Landbrug og godser er ofte motiverede for omstilling til biobrændsler, idet de selv råder over brændselsressourcen, har erfaring og teknik til håndtering af brændslet, samt egen interesse i at optimere driftsøkonomien mest muligt. I industrivirksomheder er der også umiddelbar interesse i optimering af driftsøkonomien, men her er fyringsanlæggets driftssikkerhed i højsædet og anlægget skal køre uden for stor indsats af tid og personale. Til trods for Energistyrelsens kampagne for anvendelse af biobrændsler i industrien er manglende viden og usikkerhed overfor biobrændselsanlæg stadig stor. Træforarbejdende virksomheder er særtilfælde, der oftest er meget motiverede for biobrændselsanlæg, idet brændslet er et affaldsproblem fra virksomhedens primære produktion. I erhvervsejendomme er den del af varmeforbruget, der medgår til rumopvarmning afgiftsbelagt, mens den del der benyttes til procesformål eksempelvis staldopvarmning er afgiftsfritaget. Derfor vil en væsentlig del af landbrugs- og industriejendommene være økonomisk interessante at opvarme med biobrændsler. En del af landbrugsejendommene er selvforsynende med biobrændsel i form af halm eller flis, hvilket gør det yderligere interessant at anvende biobrændsel. dk-teknik ENERGI & MILJØ side 2.9

Skoler og institutioner udgør den næste store gruppe. Disse ejendomme har ofte en pedel eller teknisk ansvarlig, der kan passe et træpilleanlæg. 2.7 Referencer /1/ Energistyrelsen. Energistatistik 21. www.ens.dk 22. /2/ Winther, Kim 22. Indlæg på Dansk Træpillekonference 22. /3/ Baseret på prisoplysninger fra OFR og leverandører af træpiller. dk-teknik ENERGI & MILJØ, 22. /4/ Baseret på prisoplysninger fra OFR, DFF og leverandører af træpiller. dk-teknik ENERGI & MILJØ, 22. /5/ Jensen, Viktor. Danske Fjernvarmeværkers Forening. Indlæg på Dansk Træpillekonference 22. /6/ Bjerg, J. Marked og Barrierer for blokvarmecentraler. dk- TEKNIK ENERGI & MILJØ, 21 dk-teknik ENERGI & MILJØ side 2.1