Det danske træpillemarked 2006

Transkript

1 Det danske træpillemarked 2006 FORCE Technology 2007 for Energistyrelsen 1

2 Forord På grund af den store vækst i træpilleforbruget i Danmark er der i maj 2007 gennemført en spørgeskemaundersøgelse, der henvendte sig til hele træpillebranchen; danske producenter, forhandlere, importører, eksportører og større forbrugere af træpiller. Det er nu tredje gang undersøgelsen er blevet gennemført; de to foregående undersøgelser fandt sted i 2005 (for kalenderåret 2004) og i 2002 (for kalenderåret 2001). I denne nyeste undersøgelse er medtaget særskilte oplysninger om pris og kvalitet for træpiller på det danske marked. Energistyrelsen vil gerne takke alle, der har bidraget med oplysninger. Resultatet af undersøgelsen fremgår af denne rapport Det danske træpillemarked Mads Brix Nielsen og Anders Evald FORCE Technology Tlf: [email protected] Ali Zarnaghi Energistyrelsen Tlf: [email protected] ISBN www:

3 Indledning Markedsoversigten giver en detaljeret beskrivelse af forsyning og forbrug af træpiller i Danmark i kalenderåret Forsyningen med træpiller er beskrevet ved: Dansk produktion Lagerforskydning Import / eksport Forbruget af træpiller er inddelt i følgende segmenter: Kraftvarmeværker og varmeværker Industri Offentlige bygninger Private forbrugere Informationer til markedsoversigten stammer fra tre undersøgelser: 1. Spørgeskemaundersøgelse til danske producenter, importører og forhandlere af træpiller (i det følgende omtalt som forhandlere ) 2. Spørgeskemaundersøgelse til danske varmeværker og kraftvarmeværker, der bruger træpiller som brændsel (i det følgende omtalt som værker ) 3. Energiproducenttællingen 2006 Spørgeskemaundersøgelsen vedrørende forhandlere har bidraget med oplysninger om forsyning med og salg af træpiller. Træpilleforsyningen er beregnet ud fra de enkelte forhandleres oplysninger om produktion, import/eksport og lagerafgang/lageropbygning. Forhandlerne giver endvidere oplysninger om fordelingen af træpilleforbruget på markedssegmenter: værker, industri, offentlige bygninger og private forbrugere. Spørgeskemaundersøgelsen vedrørende værker har suppleret med oplysninger om eventuel import til og videresalg af træpiller fra værkerne. Oplysninger fra Energiproducenttællingen, der gennemføres hvert år, er grundlag for statistikken for træpilleforbruget på kraftværker, varmeværker og hos andre, der leverer el eller varme til offentlige net. Energiproducenttællingen indhenter Energistyrelsen. Der blev i alt udsendt 207 spørgeskemaer til forhandlere. Heraf har 100 besvaret skemaet, og ca. 30 er sorteret fra som ophørt i branchen eller lukket. Blandt værkerne har godt halvdelen besvaret de i alt 63 udsendte skemaer. Deltagerne i undersøgelsen er garanteret anonymitet, derfor fremlægges ingen kommercielle oplysninger i denne rapport i sammenhæng med navngivne aktører i markedet. En undtagelse herfra er dog DONG Energy s værk Avedøreværket Blok 2, hvor oplysninger er givet med tilladelse fra DONG Energy. 3

4 Træpilleforsyning Forsyningen af træpiller er opgjort som summen af dansk produktion, import, eksport og forskydning i danske forhandleres lagre. Opgørelsen er baseret på de indkomne svar, idet der dog er sikret svar fra samtlige kendte producenter og importører af træpiller. Herved er forsyningssiden dækket (næsten) komplet af undersøgelsen. Den samlede forsyning af træpiller udgjorde i ton. Det er 2,2 gange mere end i Ton % Ton % Ton % Dansk produktion % % % Import % % % Eksport % % 0 0 % Reduktion af lagre % % % Samlet forsyning % % % Tabel 1: Forsyningen af træpiller Som tabel 1 illustrerer, er den danske produktion af træpiller faldet fra 43 % af den samlede forsyning i 2001 til 15 % i I absolut mængde er produktionen faldet med ca ton siden 2004, hvilket producenterne forklarer med manglende adgang til råvarer (savsmuld og spåner fra træindustrien). Ifølge producenterne skyldes det bl.a., at en del af den danske møbelproduktion er flyttet udenlands. Produktion 8 danske træpilleproducenter fremstillede ton i 2006 i modsætning til i 2004, hvor 8 træpilleproducenter producerede ton. Det er bemærkelsesværdigt, at produktionen er gået ca ton ned siden sidste undersøgelse. Flere af de største producenter nævner manglende råvarer i form af spåner og savsmuld fra møbelindustrien som årsag. I tabel 2 ses, hvorledes størrelsen på producenter fordeler sig samt den mængde producerede træpiller, hver producentgruppe står for Ton % Antal Ton % Antal Ton % Antal Producenter > ton % % % 3 Producenter < ton % % % 3 Total produktion % % % 6 Tabel 2: Produktionen fordelt på producenter 4

5 De små producenter er næsten helt uden betydning i den samlede forsyning. De pillepressere, som de store producenter anvender, har en meget større kapacitet, og eftersom der er bundet store investeringer i disse anlæg, står de kun nødtvungent stille. Import Importen er steget meget, fra omkring ton i 2001 til over 4 gange så meget i I dag kommer 94% af den samlede forsyning af træpiller fra andre lande. Antallet af danske træpilleimportører er steget fra 17 i 2001, 29 i 2004 til 37 i Udviklingen viser en markedskonsolidering af de store importører. Som det ses i tabel 3, stod de 8 største importører, som hver hjemtager over ton pr. år, for 88 % af den samlede import i I 2004 var der 6 store importører og i , der stod for henholdsvis 83 % og 79 % af den samlede import. Importører < ton 5% Importører ml og % Importører > ton 88% Figur 1: Fordeling af importen i 2006 efter importørens størrelse Antallet af små importører under ton er steget, men de har samtidig fået en mindre markedsandel. Tabel 3 viser, at importører under ton stod for 5 % af den samlede import i 2006 mod 16 % i En del af de små importører kommer hastigt ind og ud af markedet de importerer måske nogle få vognlæs, konstaterer, at økonomien ikke hænger sammen, og forlader branchen igen Ton % Antal Ton % Antal Ton % Antal Importører > ton % % % 4 Importører ml og % % % 1 Importører < ton % % % 12 Total import % % % 17 Tabel 3: Importen fordelt efter importørens størrelse 5

6 Importfordelingen på lande er illustreret i figur 2, hvoraf det fremgår, at halvdelen af importen kommer fra de baltiske lande. Tallene dækker al import til Danmark, inklusive import fra danskejede produktionsanlæg i udlandet. Tallene er estimeret ud fra spørgsmål til importørerne. Fordelingen på lande er delvist baseret på skøn, men giver alligevel et godt billede af situationen. Tyskland 9% Finland 5% Canada 6% Sverige 4% RuslandUK 3% 3% Norge 2% Rumænien 2% Hviderusland 2% Polen 14% Letland, Estland og Lithauen 50% Figur 2: Importens fordeling på oprindelsesland 2006 Eksport Som i de tidligere år er der også en lille eksport af træpiller fra Danmark. Det drejer sig i 2006 om i alt ca ton, en lille stigning i forhold til de tidligere år. Lagerforskydning De danske forhandleres træpillelagre blev øget med omkring ton i Det var især nogle få af markedets største aktører, som havde produceret eller importeret til lager i Årsagen er ifølge leverandørerne, at man i 2006 havde sikret sig rigelige forsyninger frem mod vinteren 2006/2007 og samtidig fik en lun fyringssæson 2005/2006 i modsætning til tidligere år, hvor lagrene var gået ned som følge af stor efterspørgsel og svigtende leverancer. Lagerforskydning indregnes i forsyningen til forbrugsleddet, idet lagernedbringning regnes som forsyning til forbrug, mens lageropbygning fraregnes i forbrugsopgørelsen. Forbrug af træpiller Den samlede forsyning af træpiller til forbrug på det danske marked var ton i 2006, jf. tabel 1. Det private forbrug er steget meget (50 % fra 2004 til 2006), og også de øvrige kategorier, industrien og offentlige bygninger er begyndt at tælle. Til gengæld er forbruget på kraftvarmeværker og varmeværker gået ned. Det skyldes næsten udelukkende, at Avedøreværkets Blok 2, som er designet til et meget stort træpilleforbrug, i 2006 brugte væsentligt mindre end det forventede. Årsagen var manglende forsyning og høje priser på det internationale marked. Samtidig med forbrugsvæksten på det danske marked er der også sket en betydelig vækst i forbruget i andre lande dels i form af stigende efterspørgsel på kraftværker i Holland, Belgien, England og Sverige, dels som følge af en stærkt stigende interesse blandt private forbrugere i bl. a. Østrig og Tyskland. 6

7 Det generelle prisniveau på træpiller har også været betydeligt højere i 2006 end i de foregående år p. gr. a. den øgede efterspørgsel i andre lande og fra private bl.a. på grund af meget høje oliepriser Ton % Ton % Ton % Værker % % % Private % % % Industri % % % Offentlige bygninger % % % Sum forbrug % % % Tabel 4: Træpilleforbrug forde lt på markedssegmenter Fordelingen af træpilleforbruget på markedssegmenter er illustreret i figur 3. Her er foruden op- for de tre år, hvor der er udført en omfattende undersøgelse af træpillemarkedet, også lysninger medtaget data for de mellemliggende år. Tallene er hentet fra Energistyrelsens energistatistik, hvor der for de mellemliggende år findes oplysninger om værkernes forbrug (fra Energiproducenttællingen), mens tallene for de øvrige forbrugskategorier skønnes ved interpolation og kvalitative vurderinger af markedsudviklingen Offentlige bygninger Industri Private Varmeværker Kraftvarmeværker ton Figur 3: Træpilleforbruget fordelt på markedssegmenter. For årene 2002, 2003 og 2005 er der tale om estimat. 7

8 Træpillemarkedet for kraftvarmeværker og varmeværker I 2006 var der i alt 51 værker, der benyttede træpiller; størstedelen af disse anvendte træpiller som hovedbrændsel. Det samlede forbrug på værkerne var ton. Værkerne består af de to store kraftvarmeværker ved København, Avedøreværkets Blok 2 og Amagerværkets Blok 2, af fjernvarmeværker, som hver typisk bruger mellem og ton om året, og af mindre værker eller værker, der kun bruger træpiller i begrænset omfang til f.eks. en spidslastkedel. De sidste bruger typisk under ton om året. Forbruget på værkerne uden Avedøreværkets Blok 2 og Amagerværkets Blok 2 er stort set uændret. Ingen af varmeværkerne solgte træpiller videre til andre danske forhandlere eller forbrugere, men enkelte havde egen direkte import uden om forhandlernettet på i alt ton i Det er en betydelig nedgang i forhold til tidligere, hvor værkerne i stort omfang selv importerede. Privatmarkedet Den voldsomme vækst i privatmarkedet skal som nævnt ses i lyset af den gunstige prisudvikling i forhold til de konkurrerende brændsler olie og naturgas. Hertil kommer, at træpiller i modsætning til olie og naturgas ikke er pålagt energiafgifter. Der har gennem årene været en tydelig sammenhæng mellem udviklingen i olieprisen og de private forbrugeres interesse for fyring med brænde eller træpiller. 8

9 Priser på træpiller Forhandlere og producenter af træpiller er i denne undersøgelse for første gang blevet bedt om at oplyse aktuelle priser for træpiller. Priserne i det følgende gælder for maj 2007 og er eksklusive moms. 64 forhandlere og producenter har leveret data til denne del af undersøgelsen. Undersøgelsen af priser viser et øjebliksbillede af markedet, som det så ud maj Priserne på træpiller har inden for de sidste 2 år bevæget sig ganske betydeligt, dels i form af højere priser i fyringssæsonen, dels opadgående i forbindelse med begrænsninger i forsyningen især i begyndelsen af Handel i sække Gennemsnitsprisen for træpiller i sække var i maj kr. pr. ton. Prisen gælder ved salg af hele paller som afhentet vare, altså eksklusive transport til forbrugeren. Gennemsnitsprisen er beregnet for træpiller i forskellige kvaliteter, i forskellig størrelse sække og i forskellig diameter Figur 4: Fordelingskurve for forhandlernes prise i sække, ekskl. moms maj 2007, kr. pr. ton Når træpiller handles i sække, er størrelserne 25 kg og 16 kg dominerende med henholdsvis 41 % og 43 % af markedet. Sække på 15 kg dækker omkring 8 % af markedet, mens øvrige størrelser på 20 kg, 12,5 kg, 12 kg og 10 kg kun har lille betydning med tilsammen 7 % af markedet. Der er i alt fundet 7 forskellige størrelser sække på markedet. Piller i mindre sække er dyrere. Gennemsnitsprisen for træpiller solgt i 16 kg sække er i gennemsnit 5 % højere end prisen for 25 kg sække med samme kvalitet fra samme forhandler. Bedste kvalitet af træpiller er i gennemsnit 7 % dyrere end næstbedste kvalitet solgt i samme størrelse sække fra samme forhandler. 6 mm piller er dyrere end 8 mm piller. Den mindre diameter koster i gennemsnit 4 % mere i samme størrelse sække fra samme forhandler. 9

10 Handel i bigbags Gennemsnitsprisen for træpiller i bigbags var i maj kr. pr. ton. Prisen gælder for leveret vare, altså inklusive transport til forbrugeren. De fleste bigbags på markedet er på kg (65 %), mens 19 % af markedet er dækket af bigbags mellem 900 kg og kg. Enkelte forhandlere (16 %) vælger mindre størrelser, mellem 500 kg og 832 kg. Der er i alt fundet 8 forskellige størrelser bigbags på markedet. Der er en tendens til, at træpiller koster lidt mere pr. ton i de mindre størrelser bigbags end i de større. Handel i bulk Gennemsnitsprisen for træpiller leveret i bulk var i maj kr. pr. ton. Prisen gælder for leveret vare, altså inklusive transport til forbrugeren. Priserne er opgivet ved varierende leveret mængde. Langt de fleste priser gælder dog leveret mængde i intervallet 3 til 6 ton. Sammenfatning af priser Enhedsstørrelse Gennemsnitspris maj 2007, ekskl. moms Konditioner kr. pr. ton kr. pr. GJ Sække kg Afhentet, 1 palle Bigbags kg Leveret, 1-3 bigbags Bulk 3 6 ton Leveret, 3-6 ton Tabel 5: Sammenfatning af træpillepriser på det danske marked maj 2007 Ved omregning af prisen fra kr. pr. ton til kr. pr. GJ er anvendt en (nedre) brændværdi på 17,5 GJ pr. ton. En mindre forbruger med et årligt forbrug på 6 ton træpiller vil altså kunne spare ca. 800 kr. ekskl. moms pr. år ved at vælge levering i bigbags frem for selvafhentning af sække, og ca kr. ekskl. moms pr. år ved at vælge levering i bulk frem for selvafhentning af sække. Kvalitet Producenter og forhandlere er blevet bedt om at oplyse, hvilken kvalitet træpiller de handler med, samt hvilke standarder de anvender for at specificere kvaliteten over for forbrugerne. Det overordnede billede er, at forhandlerne er meget bevidste om, hvilken kvalitet pillerne har, og at dette forhold har stor betydning i forhold til kunderne. Men samtidig viser det sig, at de anerkendte nationale og internationale standarder til at specificere træpiller kun anvendes i begrænset omfang, idet kun 8 ud af 51 forhandlere, som giver oplysninger om kvalitet, henviser til standarder som DIN eller CEN. De fleste (37 ud af 51) henviser først og fremmest til egen eller producentens brand som kvalitetsbeskrivelse for produktet, mens 6 ud af 51 kun beskriver kvaliteten ud fra en specifikation af produktet f.eks. m.h.t. askeindhold, smuld, brændværdi m.m. 10

11 Der er mindst 15 forskellige brands på markedet, hvilket naturligvis kan virke forvirrende for forbrugerne, som vanskeligt kan sammenligne fra det ene produkt til det andet. Følgende brands forekommer: HP Kvalitet ( HP og SP ), Celsico ( Prestige og Privat ), RW Energi, Shell ( Premium og Standard ), TPI ( Supreme og Classic ), Barlinek, Flexheat, Neova, DLG, NRGI ( Støvfri og Standard ), Ventura, Vida, Spanwall, Stampemøllen og SBI. De fleste forhandlere opererer med to forskellige kvaliteter piller, som alt efter anvendelsen af standarder og branding over for forbrugerne sædvanligvis præsenteres som noget i retning af Super og Normal. Forskellen specificeres hos enkelte; som regel har den bedste kvalitet mindre smuldindhold, lavere askeindhold og lidt højere brændværdi end den mindre gode kvalitet. 8 mm piller og 6 mm piller er altdominerende på markedet. To leverandører afviger fra normen ved at sælge piller på henholdsvis 10 mm og 16 mm. De to dominerende størrelsesklasser 8 mm og 6 mm deler markedet i størrelsesorden 90 %/10 % til 75 %/25 % (de indsamlede data giver ikke mulighed for en mere nøjagtig beskrivelse af fordelingen). Undersøgelsens usikkerhed Undersøgelsen er stort set komplet m.h.t. importører og producenter af træpiller, således at forsyningen er kendt med god sikkerhed. Undersøgelsen af værkernes forbrug er komplet og må anses for at være rimeligt præcis. Der knytter sig en vis usikkerhed til fordelingen af forbruget på de øvrige markedssegmenter, dels fordi en del leverandører kun kan skønne denne fordeling, og dels fordi en række af de mindre forhandlere ikke har deltaget i undersøgelsen. Usikkerheden knytter sig alene til fordelingen mellem de tre kategorier Privat, Industri og Offentlige bygninger, ikke til totalen. Andre data om træpillemarkedet Energistyrelsen giver i den årlige energistatistik sammenfattende oplysninger om træpiller og andre energiformer i Danmark, herunder skovflis, halm og brænde. Energistatistikkens tal er i energienheder, oftest TeraJoule (TJ) eller PetaJoule (PJ). Der er benyttet en brændværdi for træpiller på 17,5 GigaJoule (GJ) pr. ton, så 1 TJ i statistikken svarer til ca. 57 ton træpiller. Det samlede træpilleforbrug i 2006 på ton svarer til ca. 16 PJ, hvilket er omkring 2 % af Danmarks bruttoenergiforbrug. Energistatistikken ligger på og kan downloades fra Energistyrelsens hjemmeside ( under Energi i tal og kort. Energistyrelsen har i samarbejde med FORCE Technology udgivet en række metodenotater, som beskriver forudsætninger og tal for henholdsvis brænde, træpiller, skovflis, halm og træaffald i energistatistikken. Notatet om træpiller dækker perioden 1986 til 2005 og indeholder oplysninger om forsyning og forbrug opdelt på kategorier for hele perioden. Metodenotatet om træpiller kan ses og downloades fra Energistyrelsens hjemmeside ( under Energi i tal og kort. 11