SimonRoliggaardAndersen RUC2F15 Vejleder:ErikSvendsen Studienummer:46588 DanskK2 Arvingernevs.Badehotellet 2opgøretmeddistinktionenmellemfin2ogpopulærkultur
SimonRoliggaardAndersen ProjektF15 Studienummer:46588 Indledning(...(1 Problemfelt(og(formulering(...(3 Begreberne(fin5(og(populærkultur(...(5 Kultur(som(overordnet(begreb(...(6 Kulturministerietogkulturbegrebet...7 Populærkultur...8 1"..."10 2"..."10 3"..."12 4"..."12 5"..."12 6"..."13 Finkultur...14 Kulturkrig?(...(15 Kulturpessimismen...16 HøjFpopulærkultur...19 Opsummering(...(23 Habermas(og(følgerne(af(mediekonvergens(...(26 DR(over(for(TV2(...(33 DR sforpligtelser...33 TV2ogdetfriemarked...34 Anmelderi(...(35 Arvingerne(...(37 Badehotellet(...(39 Genre(...(40 Valg(af(empiri(...(42 Analyse(og(diskussion(...(43 Konklusion(...(48 Litteraturliste(...(49 SimonRoliggaardAndersen ProjektF15 Studienummer:46588 Indledning( Jeghartidligerebeskæftigetmigmedfilmanmeldereselitærepositioneringiforholdtildet bredepublikum,dehenvendersigtilviadendanskepressepåinternettet(jonassenet.al. 2014).Ianalysenafforskelligefilmanmeldelserblevdetklart,atanmeldernestadigkan betegnessomelitære,selvomhabermasharunderkendtsinegenoffentlighedsteori,der blandtandetomhandleranmeldernesændredepositionfraatforsvarepublikumskritiske funktionoverfordenudøvendekunstnerellerfilmskaber,tilatkritikereogpublikumbliver spaltetiikkefoffentligeræsonnerendespecialister(anmelderneogensnævereliteindenfor dagbladenesmålgrupper)ogenstormasseafoffentligmodtagendekonsumenter (privatpersoner,derikkeføler,atdeerdygtigenoktilatindgåidenelitærediskussion) (Jørgensen1973:1618).Mereheromsenere.Anmelderesynessåledesstadigatville bestemme,ikkebareomnogetspecifiktergodtellerdårligt,menogsåhvadderpåetmere genereltniveauskalkategoriseressomgodtellerdårligt. Mittidligereprojektanalyseredeudelukkendeanmeldernesbelægforderesforskellige påstandeom,hvorvidtdenfilm,dehavdeset,vargodellerdårligogikkesåmegetdendybere årsagtil,hvorfordesomdelafenkulturelelitefandtnogetbedreendandet.detmåderfor væreinteressantatundersøgedisseforestillingerom,hvadderkanbetegnessomværende finerekunstendandetogikkemindst,hvemderharlovtilatkommemedsådanne bedømmelser,hvismandaoverhovedetkankommemeddem. DenskotskesociologogprofessorSimonFrithargumentererisinartikelDet"gode,"det"dårlige" og"det"ligegyldigefor,atderogsåforetagesdommeinterntibådefinfogpopulærkultur. [ ] Kernen i enhver kulturel praksis består i at fælde domme og vurdere forskelle [ ] Sådanne domme, sondringer og valg kræver begrundelser, og hvis man vil undersøge spørgsmålet om populærkulturens værdi, må man undersøge disse begrundelser. (Frith 1992:48) ProfessorikulturstudierJohnStoreysigerlidtmereabstrakt: 0/50 1/50
SimonRoliggaardAndersen ProjektF15 Studienummer:46588 If aesthetics is [...] a way of seeing objects aesthetically, rather than a way of recognizing intrinsic aesthetic properties in objects, then there is no reason why we should not have an aesthetics of anything, including popular culture. (Storey 2003:92) Ovenståendebetydernødvendigvis,atkulturkanoneralenemåværebestemtaffolkeller institutionermedkulturelmagt(storey2003:92). Atfordømmeellerforetrækkenogetaleneudfraenforestillingom,atvissetemaer,æstetiske udtryksformerellerkunstarterskulleværefinere"ellerkrævemereintellektatkonsumere endandresynespåbaggrundafdissetosynspunkteratværeuretfærdigt. Enlangrækkeanmeldereidendanskedagspressesyntesatforetageligepræcisdenne distinktionideresanmeldelserogsammenligningafdr sdramaseriearvingerne"ogtv2 s dramedyfserie"badehotellet,derbeggeblevsendtistartenaf2014,hvorfordetogsåer anmeldelserneogdenefterfølgendeoffentligediskussionafdissetoserier,dereroplagtat brugesomeksempeliforholdtildiskussionenafdetfinfogpopulærkulturelles gnidningsflade. SimonRoliggaardAndersen ProjektF15 Studienummer:46588 Problemfelt(og(formulering( LigesomSimonFrithogtildelsJohnStoreyviljegifølgendeprojektforsøgeatforsvare populærkulturen.idenneopgavevilkampenmellemdetfinfogpopulærkulturellevære eksemplificeretitv2serienbadehotelletoverfordeanmeldere,somjegmenersammenligner denneseriemeddr sarvingernealeneudfraakademiskeogelitæreforestillingerom kulturproduktersværdisamt,hvadderkandefineressomfinfogpopulærkultur.jegtror,at anmelderneoperererudfraenhierarkiskforestillingomkultur,hvilketikkenødvendigviser enfyldestgørendeforestillingivurderingenafdetoforskelligetvfserier. Problemformuleringenforprojektetlyderderforsomfølger: Hvordan(kan(en(intellektuel(klasses(stadige(distinktion(mellem(fin3(og(populærkultur( læses(i(anmeldelserne(af(dr s(arvingerne(og(tv2 s(badehotellet,(og(er(en(sådan( distinktion(berettiget?( ( Somdetfremgårafproblemformuleringensførsteled,vilderblivetagetfatienrække anmeldelserafogartikleromkringdetotvfserierforatse,hvilkeelementerdefindergodeog dårligeveddem.foratkunnesættedetirelationtilfinfogpopulærkultur,erdetderfor nødvendigtatundersøgefordetførstekultursomoverordnetbegreb,menisærdeleshed, hvadderkanlæggesidetounderordnedebegreberogikkemindsthvordistinktionenmellem detoopstår. Problemformuleringensandetledfokusererpådetopgørmedskelletmellemdeto kulturformer,dernævnesiindledningen.forselvommanmuligvishartaltomkulturkrig mellemdeforskelligefinfogpopulærkulturellekunstformer,såkanmanmåskei virkelighedensletikkeopereremedensådandistinktion,oghvisdetertilfældetvildetvære interessantatovervejeomanmelderneskritiksåerberettiget. Foratkunnebesvareovenståendeproblemformuleringvildetværenødvendigtatundersøge følgende: 2/50 3/50
SimonRoliggaardAndersen ProjektF15 Studienummer:46588 FordetførsteatdefinerekultursomoverordnetbegrebogdernæstfinFog populærkultursamt,hvadderadskillerdeto. Fordetandetvildetværerelevantatoverveje,hvilkekanalerDRogTV2er,oghvilke funktionerdeharidetdansketvflandskab. Fordettredjebøranmeldernespositionisamfundetovervejes.Bådeiethistorisk perspektivsamtetnutidigt. FordetfjerdevildetselvsagtværenødvendigtatbeskriveoganalyseredetotvFserier Arvingerne"ogBadehotelletforkunnesætteetudvalgafdanskeanmeldelser,afdeto serier.iperspektiv. Indenenafsluttendekonklusionvildetpåbaggrundafdefireførstekomponenter væremuligtatdiskutereoganalysereanmeldelsernespåstandeomkringdetoserier ogargumenterneherfor. SimonRoliggaardAndersen ProjektF15 Studienummer:46588 Begreberne(fin5(og(populærkultur( AlleredenuerbegrebernefinFogpopulærkulturblevetbrugtendelgange,ogdeter hovedsagligtdisseto,dervilfigurererirestenafprojektet.nårjeghovedsagligtvælgerdisse fremforeksempelvishøjfoglavkulturellerelitefogmassekultur,erdetfordijegfinderdem mestneutraleellerobjektiveidefineringenafhvadbegrebernedækkerover.højfog lavkulturerilangthøjeregradetudtrykforforskelligesocialeklasserssmag,menseliteog massekultur,somdetsenerevilfremgå,skaberkonnotationertil40 erneog50 ernes kulturpessimistiskesynpådetpopulære.somdetligeledesvilfremgå,viljegmene,at populær"megetrenthentydertil,atetbestemtkulturproduktbliveryndetafmangefolk samtidigt,mensfinselvfølgeligsomidistinktionenmellemhøjfoglavkulturhæversigover nogetmindrefint,idettetilfældedetpopulære.alligevelsynesjegikke,finfogpopulærkultur somhøjoverforlavnødvendigvisrepræsenterernogetmeremagtfuldt.snarerenogetandet. 4/50 5/50
SimonRoliggaardAndersen ProjektF15 Studienummer:46588 Kultur(som(overordnet(begreb( Kultursombegrebkandækkeovermangeforskelligeting,hvorforbegrebetidengradmå sigesatvære hyperkomplekst (KristensenFrom2011:42).Gennemhistorienhar forskelligefagtraditionerfremsatadskilligebudpå,hvordanmankunnedefinereeller diskutere kultur.somkristensenogfromviljegistedetgøreopmærksompå,atkulturen kananskuessomflerdimensioneltbegreb,da [ ]kultureretsammensatbegrebog fænomen (KristensenFrom2011:41).LidtistilhermedskriverStorey,atkulturstudierer etmeget"demokratisk"projekt.allevinklerskaltagesibetragtning(storey2003:viiii). "Cultureisnotintheobjectbutintheexperienceoftheobject:howwemakeitmeaningful, whatwedowithit,howwevalueit,etc."(storey2003:x) Diskussionerneomkulturbegrebetindeholderoftetoforskelligetilgangetilbegrebet: [ ] på den ene side et smalt kulturbegreb, som relaterer til æstetiske udtryk eller Kultur med stort K, som Himmelstrup (2004: 24) benævner det. Her er det med Jensens ord (2008: 37f.) tale om gengivelser eller repræsentationer af virkeligheden især i form af kunstværker og tekster i almindelighed navnlig relateret til finkulturelle former og æstetiske problemstillinger, eller det som, Fjord Jensen kalder det universalistiske kulturbegreb (1988), som kan betegnes som hierarkisk eller dannelsesorienteret. (Kristensen From 2011:43) Ikkeoverraskendeerdetogsåindenfordennediskurs,atforestillingenomograngeringenaf finkulturensomnoget bedre elleriordetsbogstaveligsteforstand finere end populærkulturenhersker,ligesomgrupperafmenneskerligeledesinddelesimereeller mindrekultiveredeendandre.deterderforpåmangemåderforholdetmellemkulturogde magtfulde,derblivercentrumidissekulturstudier(storey2003:xi). SimonRoliggaardAndersen ProjektF15 Studienummer:46588 Over for kulturen med stort K står et mere rummeligt kulturbegreb, livskulturen, som Himmelstrup (2004: 24) betegner det; eller ifølge Jensen (2008: 37f.) praksis i form af alle hverdagslivets og erfaringsverdens udtryk, handlinger og gøremål, hvor det entydige fokus på værker eller produkter sættes i baggrunden og suppleres med en orientering mod hverdagskultur og fritidsliv. (Kristensen From 2011:43) Livskulturenrepræsentererenbredereforståelseogmåskeenmere realistisk forståelseaf kulturbegrebet(fjordjenseniflg.kristensenfrom2011:43).deterenkultur,mandeltager iogikkeblotkonsumerer.imodsætningtildenførstetilgangerdennekendetegnetveden fladværdistrukturfremforenhierarkisk(kristensenfrom2011:43). Oftesættesdissetotilgangeoverforhinanden,menivirkelighedenerdemeretosideraf sammesagogersåledesetudtrykfordendobbelthedkultursombegrebindeholder.påden enesidekanmanaltsåøkonomiskreduktivttaleomkultursometprodukt nogetæstetisk formetsomfxenfilmelleretmaleri,hvorproducenterneudtrykkerenbestemtmening gennemproduktet.somdetvilfremgåsenere,erdetihøjgraddettesynpåkultur,derermed tilatskabebegrebetommassefellerpopulærkultur.pådenandensidekankultursessom tekstuelessensialisme,enproces nogetmankanforholdesigtilogdeltagei,oghvor meningenskabesafmodtagereniselveoplevelsen(kristensenfrom2011:44ogstorey 2003:xi).Kultureraltsåpåenogsammetidnoget,derafsendesogmodtages. Kulturministeriet(og(kulturbegrebet( Ogsåpolitiskkanmansekulturbegrebetskompleksitet.Kulturministerietopererersåledes medet udvidetkulturbegreb somgroftskitseretindeholdertrekulturområder (Himmelstrupiflg.KristensenFrom2011:46): 1. DannelseskultureniformaffinF/elitekulturen,dererafhængigafoffentligstøtte 2. Industrikulturen,deroperererpåmarkedsvilkårog 3. Folkekultureniformafamatørkulturogfritidsaktiviteter,dererselvforvaltende 6/50 7/50
SimonRoliggaardAndersen ProjektF15 Studienummer:46588 Populærkultur( Begrebetomkring,hvadderkanbetegnessompopulærkulturkanmuligvisfindestidligere, menetegentligtkonceptfremkommerislutningenaf1700 tallet,hvormaniintellektuelle kredsebegynderattaleom"folkelig"kultur(storey2003:xi).populærkulturkan kategoriserespåmangemåder,menalledefinitionerhardettilfælles,atdeudspringerafen ideompopularis det,atnogettilhørerfolket.nårmanskalforsøgeatdefinere populærkultur,måmanderforogsådefinerehvem"folket"er(storey2003:xii).definitionen affolketsidestillerstoreymedopdelingenmellemdendaværendeoverklasseogunderklasse. HanlånerblandtandetenpointeRaymondWilliamskommedomsocialeklasser: It is obvious, of course, that this spectacular history of the new use of class does not indicate the beginning of social divisions in England. But it indicates, quite clearly, a change in the character of these divisions, and it records, equally clearly, a change in attitudes towards them. (Williams iflg. Storey 2003:xif) Istartenblevpopulærkulturproduceretafdeintellektuelleoglærdetilfolketogaltsåikkeaf folketselv,selvomdetvarfolket,derefterspurgteden(storey2003:1f).folkeviserernogetaf detførste,derblevdefineretsompopulærkultur,ogfolkevisernevarmedvirkendetil,atder langsomtblomstredenationalismeopoveraltieuropa(storey2003:2). The concept of popular culture as folk culture was an invention made from ways of seeing the culture of the men and women (and their families) who worked the land as agricultural laborers. It was their stories the collectors called "folk-tales," their dances they called "folk-dances," their songs they called "folk-songs," their tradition they called "folk-lore," a version of their culture they called "folk-culture." (Storey 2003:14) Folkvarstressedeiefterdønningerneafdenvoldsommeindustrialiseringogurbanisering, dervarsketopgennem1700 tallet(storey2003:2f),ogpopulærkulturenblevenmåde, hvorpådelaveresocialeklasserkunneidentificeresigselviforholdtilethele(nationen)og samtidigenmåde,hvorpådeintellektuellekunne"hæve"sigoverdettedefineredehele,og detfolkderlabbedeforestillingenomnationalidylisig(storey2003:3ff). SimonRoliggaardAndersen ProjektF15 Studienummer:46588 Opgennem1800 talletblevderomantiskeogidealiserendefolkeviseromtidligeretiders simplelivstilleogroligtbrugttilatfordømmenutiden.pludseligvartemaerneoghistorierne ifolkevisernebegyndtatkommesålangtvækfradenvirkelighed,somdenspirende arbejderklassekendtetilidenfortsatteindustrialiseringogurbanisering,atmanskulleskoles foratkunneforståviserneogderesbudskaber(storey2003:10f).sirhubertparryskriveri 1899: There is an enemy at the door of folk music which is driving it out, namely, the common popular [music hall] songs of the day; and this enemy is one of the most repulsive and most insidious. (Parry iflg. Storey 2003:11) Somdetfremgårafcitatet,erfolkevisergåetfraatværebådeelitenogfolketstilnu udelukkendeattilhøreeliten.manvaroverbevistom,atfolkeviserneskullehjælpemedat civiliseremasserne(storey2003:12).dadeintellektuelleopgennem1800 tallet"opfandt" populærkultursombegrebtaltemanderforomtoformer: The first was popular culture as a quasi-mythical rural "folk culture," and the other - and it was very much the "other" - was popular culture as the degraded "mass culture" of the new urbanindustrial working class. (Storey 2003:1) Herskerivirkelighedendenførstenegativedistinktionmellemdentidligerepopulærkultur, somnuerblevetnogetfinereenddennyepopulærkultur,massekulturen.populærkultur bliverfortsataltiddefineretimplicitellereksplicitikontrastellersammenhængtilandre kategoriersomforeksempelfolkekultur,massekultur,dominanskultur,arbejderkulturog lignende.altefterhvilkenafdissekategorier,derhæftespåbegrebetompopulærkultur, skaberdetvidtforskelligeogretmagtfuldekonnotationer(storey2001:1). Populærkultursombegrebblevforsatudvikletoverdenæste140år.Hovedsagligtafde intellektuelleieuropaogusa.detvarikkefordi,atdeforsøgteatskabeetbegreb,men uansetomdeforsøgteatpromoverenationalfølelseogselvforståelseellerundersøge,hvad Storeykalderden"primitivemand",såblevpopulærkultursombegrebenrealitet.Gennem 8/50 9/50
SimonRoliggaardAndersen ProjektF15 Studienummer:46588 udviklingenafbegrebetopstårsamtidigforståelsenafnormalemenneskersom"masser,"der forbrugerellerkonsumerer"massekultur"(storey2003:15). Mass artworks tend toward a certain kind of homogeneity exactly because they aim at engaging what is common among huge populations... [They are] intentionally designed to... [facilitate] accessibility with minimum effort, virtually on first contact, for the largest number of untutored (or relatively untutored) audiences. (Carrol iflg. Storey 2003:96) NoelCarrolpåstårderfor,atmassekulturoftetenderermodhistorierellerudtryk,derer actionogadventurebaserede,dadetifølgehamerlettereatsættesigindifysiskslåskamp, enddeteratskulleforholdesigtilkompliceretøkonomiellerfolkmedsærprægedeseksuelle præferencer(storey2003:96). Detfremgåralleredenu,atdefinitionenaf,hvadderkankategoriseressompopulærkultur ikkeersåskarptoptegnet.definitionenændresaltefter,hvormankiggerfra,men grundlæggendekanmanopstilleseksforskelligehoveddefinitioner: 1( Enmådeatdefinerepopulærkulturpåkunneoplagtvære,atpopulærkulturernoget,derer populærtblandtmangemennesker.somtidligerenævntnoget,dertilhørerfolketivid udstrækning.enkvantitativdefinition,hvormankantjekkesalgstaloglignendeforat vurdere,ometgiventkulturprodukterpopulært.dennedefinitionerdogikkesærligpræcis. Foratkunnebenytteden,skalmanhaveenfællesforståelsefor,hvormangeseereettvF programeksempelvisskalhaveforatdeterpopulærkulturogikkebarekultur.selvomdenne renekvantitativedefinitionsynesatværeforbred,liggerdetiselvebegrebetpopulærkultur, atdernødvendigvismåværeenellerandenformforkvantitativdimension,imådenman definererbegrebetpå(storey2001:6). 2(( Enandenmåde,mankandefinerepopulærkulturpå,ersomenbetegnelsefordenkultur,der ertilbage,nårvihardefineret,hvadderkanbetegnessomfinkultur.såledesbliverdeten residualkategori,derbetegneralt,derikkeleveroptilfinkulturensstandarder(storey SimonRoliggaardAndersen ProjektF15 Studienummer:46588 2001:6).Deterendefinition,dermegethierarkisk,ogistilmeddetmereoverordnedebegreb omenuniversalistiskkultur,sætterpopulærkulturunder"finkultur.omvendtermansånødt tilatfindeenklardefinitionpå,hvadderkankategoriseressomfinkultur. To be culturally worthwhile it has to be difficult. Being difficult ensures its exclusive status as high culture. Its very difficulty literally excludes; it guarantees the exclusivity of its audience. (Storey 2001:6) DemsomermegetopsattepåatlavedenneskelnenmellemfinFogpopulærkulturmener,i modsætningtilhvadjegindtilnuharargumenteretfor,atskelletermegettydeligtog markant.ogikkebareerskellettydeligt,dettranscendererogsåhistoriensåledes,athvadder kankaldesfinkulturnualtidkansigesathaveværetfinkulturelt.detteerifølgestoreyen megetproblematiskholdningathave,damangekunstarter,deridagopfattessom finkulturelletidligerevarpopulærkultur.påverdensplankanshakespeareogoperanævnes somtokulturprodukter,dersåsentsomi1800 talletihøjgradvarfolkeligkultur(storey 2001:7Storey2003:34fff).HerhjemmekannævnesmøbeldesigneresomArneJacobsen ellerbørgemogensen,deridagansesfordanskkvalitetogpåmangemåderrepræsentanter forenintellektuelsmag.ikkedestomindredesignededebeggemøblerforlandetsforskellige institutionerogsommerhusforeningerførdeopgennem1990 erneændredestatus. Ogdetpopulærkulturellebliverikkekunforvandlettilnogetfint.Detgårogsådenandenvej. SåledeslykkedesdetforeksempelLucianoPavarottiatfåPuccinis NessunDorma tilat liggernummeretpådenbritiskehitliste(storey2001:7). Even the most rigorous defenders of high culture would not want to exclude Pavarotti or Puccini from its select enclave [ ] [but still] such commercial succes on any quantitative analysis would make the composer, the performer and the song, popular culture. (Storey 2001:7) Denneandendefinitionafpopulærkulturliggeriforlængelseafopfattelsenafkultursom nogetdannende.somdetalleredeerfremgået,blevdetidligerefolkeviserpludseligtilnoget, manskulleskolesi,lidtligesomshakespeareogoperaerdetidag.manskalsåatsige tilvænnesigensmagfordisseeksklusivekunstformer.deterderforhellerikkenogen 10/50 11/50
SimonRoliggaardAndersen ProjektF15 Studienummer:46588 overraskelse,atpierrebourdieumener,atsådannekulturelledistinktioner,historiskseter blevetbrugttilatunderstøtteskelletmellemsocialeklasser(storey2001:6). 3(( Entredjemådeatdefinerepopulærkulturpåersommassekultur.Dennedefinitiontrækker påmangemåderpånummerto.udfradennedefinitionansespopulærkultursomhåbløst kommercieltogaleneproduceretmeddetformål,atdetpålettestevisskalkunne konsumeresafmasserne.medmassemenesherenstørremængdeafligegladekonsumenter (Storey2001:8).Kulturenisigselverbyggetpåvelkendteformularerogerihøjgrad manipulativ. ItisaculturewhichisconsumedwithbrainFnumbedandbrainFnumbing passivity (Storey2001:8). IfølgeStoreyermangekulturkritikereenigeomatmassekulturenkanidentificeressom importafamerikanskkultur.hanbrugerbegrebetamerikanisering.ogselvomhanarbejder udfraenbritiskkontekst,viljegidengradmene,atdetsammebegrebkanoverførestil danskkultur(storey2001:9).etklassiskeksempelertvfnyhederneslayout,derergåetfraat væremegetsimpleog tørre tilidagatværemegetfarvefuldeogfyldtmedboksemed forskelligtekstoggrafikibevægelse.mereligdeamerikansketvfnyhederendtidligere. 4( EnfjerdedefinitionafpopulærkulturerifølgeStorey,atsedetsomdenkultur,derstammer frabefolkningen.dennedefinitiongårmodforestillingenomatpopulærkulturskullevære noget,derblivergivetfraethøjereintellektueltsted. Popularcultur,accordingtothiswayof working,shouldonlybeusedtoindicatean authentic cultureof thepeople.itispopulare cultureasfolkculture (Storey2001:10).Idenneoptikklingerpopulærkulturderforheller ikkenegativtellersomnogetoppositionerendetilandreformerforkultur.deternoget selvstændigt. 5(( Enfemteogvæsentligmerekompleksmådeatanskuepopulærkulturpåerilysetafden italienskemarxistantoniogramscioghansudviklingafbegrebetomhegemoni(storey 2001:10). SimonRoliggaardAndersen ProjektF15 Studienummer:46588 Gramsci uses the term hegemony to refer to the way in which dominant groups in society, through a process of intellectual and moral leadership, seek to win the consent of the subordinate groups in society. (Storey 2001:10) DennedefinitionanskuerikkepopulærkultursomværendemasseFellerfolkekultursom defineretiovenstående,mensnarereenkonstantideologiskforhandlingmellemde dominerendeogsubordinerendegrupperisamfundet(storey2001:10). [ ]aterrain,as alreadystated,markedbyresistanceandincorporation (Storey2001:10). 6( Storeyssjetteogsidstemuligedefinitionafpopulærkultursombegrebbyggerpåennyere debatomkringpostmodernismensindvirkningpåkulturkonsumtion(storey2001:12). The main point to insist on here is the claim that postmodern culture is a culture which no longer recognizes the distinction between high and popular culture [ ] for some this is a reason to celebrate an end to an elitism constructed on arbitrary distinctions of culture; for others it is a reason to despair at the final victory of commerce over culture. (Storey 2001:13) PostmodernismenfornægterskelletmellemfinFogpopulærkultur(Storey2001:148f).Andy Warholsigerblandtandet: 'real' art is defined simply by the taste (and wealth) of the ruling class of the period. This implies not only that commercial art is just as good as 'real' art - its value simply being defined by other social groups, other patterns of expenditure. (Warhol iflg. Storey 2001:149) Mankanselvfølgeligindvende,atidetøjeblikWarholsbillederbliverudstilletpå kunstgallerier,gørkontekstendemalenetilfinkultur(storey2001:149).ikkedestomindre fremgårdettydeligtafcitatet,atwarholdefinerersinkunstsometmodstykketilden hegemoniskeopdelingaf rigtig ogkommercielkunst. 12/50 13/50
SimonRoliggaardAndersen ProjektF15 Studienummer:46588 Finkultur( AttaleompopulærkulturoverforfinkulturgiversomStoreysandendefinitionpåpegerliden meningudenenligesåfyldestgørendedefineringafbegrebetomdetfinkulturelle.finkulturer denbinærekontrasttilpopulærkulturen,ogselvommanoftebekskriverdetsomom,at distinktionenmellemdetobegreberaltidhareksisteret,erdenivirkelighedenrelativtny. IbegyndelsenbefandtfinFogpopulærkultursigidesammeinstitutioner.Såledesindeholdte koncerterbådearierogtidenspopulæresangeudennogensomhelstoplevelseaf,at sidstnævntevarupassendeisammenhængmedførstnævnte(collins2002:3).finkultursom etinstitutioneltbegrebopstodførstiandenhalvdelaf1800 tallet.detsketeifølgestoreysom følgeaftreting(storey2003:32).finkulturellerhøjkulturopstårsombegreberiusamellem 1850F1900,dadenurbaneeliteskaberskelletmellemdenneformforkulturog populærkultur,dadefordetførstebegynderatudbredeforståelsenaf,atderfindesrigtig kunstogunderholdning,ogatdetotingerforskelligefrahinanden.fordetandetfordi,atden urbaneeliteiforlængelseafdenførstudbredteforståelsebegyndteatklassificeresinegen kultursomnogetandetogmereæstetiskendmassernes.sidstmenikkemindstskabteeliten fordettredjenogleinstitutioner,hvordenalenehavdekontrolover,hvadderblevudstillet (Storey2003:32f).Deterikkefordielitenikketidligereharsetoglæstandetenddelavere socialeklasser,mendet,dererspecieltvedslutningenaf1800'tallet,erinstitutionaliseringen afskelletiformafdenyekontrolleredeinstitutioner(storey2003:45).formåletvaratskabe enhårdadskillelsemellemdennoblekunstogdenvulgære,simpleunderholdning(storey 2003:33).Medandreordsikrededenkulturelleelitesigkulturelhegemoniskkontrolvedat skabeinstitutioner,derikkevarafhængigeafmarkedet.detskersomreaktionpå,at arbejderklassen,ogsådendanske,begynderatfåstørrepolitiskindflydelseidenneperiode ogsåledeskantrue,hvadderskalopfattessomkultiverende(collins2002:4). The distinction between high and popular [...] is dependent on an organizational distinction between nonprofit cultural institutions run by private individuals or boards of trustees and the commercial, profit-seeking, culture industries. (Storey 2003:33) SimonRoliggaardAndersen ProjektF15 Studienummer:46588 Elitenforsøgeratlegitimeredennedistinktionmedforsikringenom,atdetvilværefor samfundetsbedste,mendetståridagklart,atdermed"samfundet"menteselitenogden højeremiddelklasse(storey2003:33f).denneinstitutionaliseringafkunstbetyderderfor, ogsåidag,atdenkulturellehegemoniskesandhedtilstadighedskabesafderigeogmagtfulde (Storey2003:xi). Somdetfremgårafafsnittetomkulturministerietogkulturbegrebetansesfinkulturellerden institutionaliseredekulturstadigsomendannelseskultur,ogdensoverlevelseerfuldstændig afhængigafstøttekronerfradetoffentligeogsåakademiernesdiskussionogkontinuerlige fremhævelseafdenneformforkultur.deterdenneinstitutionellesideafforholdetmellem finfogpopulærkultur,deropretholderskelletmellemdeto(frith1992:54). Som Pierre Bourdieu påpeger, er det nutildags akademiet det vil sige universitetet, konservatoriet, kunstakademiet der gennem lærer-/elevforholdet, gennem sin videnskontinuitet og traditionsbevaring [ ] gennem opstillingen af normer for kreativ dygtighed og tolkningsekspertise understøtter højkulturen og er garanten for dens fortsatte eksistens [ ] det er den akademiske diskurs, der former avisanmeldelsen, teksten på pladeomslaget og udstillingskataloget; det er akademikeren, der muliggør masseforbruget af finkultur. Kulturkrig?( (Frith 1992:54) Somdetfremgårafdeforegåendeafsnit,opstodderstilleogroligtenkulturkrig,hvorden urbaneelitemente,atdenkulturdehavdegivettilfolketislutningenaf1700 talletvarbedre ogmeredannende,iforholdtildekulturformersombegyndteatinteresseredenvoksende arbejderklasse.denmennesketype,derblevfremstilletifolkevisernearbejdedemegetog respekteredederessocialeoverordnede.påmangemåderdeintellektuellesnostalgiske forestillingomdenperfekteverden,degernesågenetableret(storey2003:14).storeygørsig derforovervejelserom,hvorvidtoverklassensfrygtforfolkevisernesmanglendeindflydelsei virkelighedenbundedeienfrygtforindustrialiseringenogurbaniseringensuundgåelige synlighedafsamfundetsklasserelationer(storey2003:14).uansethvaderdetkampenforat 14/50 15/50
SimonRoliggaardAndersen ProjektF15 Studienummer:46588 bestemme,hvadderkanopfattessomdannende,oghvorvidtdetskulleværebedreendandet, derfortsætterdendagidag. Kulturpessimismen( StudietafpopulærkulturogkulturkrigenbegynderifølgeStoreymedMatthewArnolds arbejdeiudgivelsenculture"and"anarchy(1869).dettiltrodsfor,athanaldrigdefinerer populærkultursombegreb.derimoderhandenførstebetydningsfuldeteoretiker,der præsentererbegrebet"massekultur".ifølgestoreyerdetklart,atarnoldopererermedet begrebomkulturelanarki,somkanbetegnessomværendepopulærkultur(storey2001:18f). Arnold ssignificanceisthatheinauguratesatradition,aparticularwayofseeingpopular culture,aparticularwayofplacingpopularculturewithinthefieldsofculture (Storey 2001:18). Arnolddefinererkulturienberømtsætningsom thebestthathasbeenthoughtandsaidin theworld (Arnoldiflg.Storey2001:10).Arnoldbeskriveraltsåkulturidetsoprindelige udgangspunkt.nogetdererkultiveret,nogetmenneskebearbejdetommanvil.kulturer derforpåmangemåderensøgeneftermenneskeligperfektioniverden.kulturenudtrykker sigsåimåden,hvorpåmanpræservereropnåetindsigt.kulturbegrebetbestårforarnoldaf fire led (Storey2001:18). Culture is now the means to know the best that has been thought and said, as well as that body of knowledge and the application of that knowledge to the inward condition of the mind and spirit. (Storey 2001:18) Ellerudtryktanderledes: [ ]cultureis:(1)theabilitytoknowwhatisbest;(2)whatisbest; (3)thementalandspiritualapplicationofwhatisbest,an(4)thepursuitofwhatisbest (Storey2001:19). Detførnævnteanarkiersådendengangspirendearbejderklassesforstyrrendelivskultur. Specieltlegemliggjortidenengelskemiddelklassesindtogpådenformellepolitiskescenei tidenomkringarnoldshovedværksudgivelse.anarkiogkulturerderforpolitiskebegreber SimonRoliggaardAndersen ProjektF15 Studienummer:46588 forarnold,ogkulturenfårogsåensocialfunktion,nemligatkultiverede råogukultiverede masser (Storey2001:19).Arnolddistancerermegettydeligtsigselvsomenintellektuel overlegenklassevedatbrugeetosoverforetdem"ihansbeskrivelseafmiddelklassens politiskefremmarch(storey2001:19). IsitførnævntehovedværkCulture"and"Anarchy"informererArnoldsinlæserom,atvejentil kultiveringskalskegennemuddannelse.forarnoldskalmanimidlertidigtuddanne forskelligtaltefter,hvilkenklassemantilhører,dadetmåforstås,atdemereintellektuelle ikkeskalhavedensammeskolingforatkunneforståkulturen(storey2001:20). According toarnold,workingfclasschildrenhadtobecivilizedbeforetheycouldbeinstructed (Storey 2001:20). Arnoldsopstillertreformerformenneskeligkultivering:Mankanværefødtkultiveret,være fødtmedkapacitettilatblivekultiveret,ellermankanværefødtindimajoriteten,forhvem kulturvilforbliveetfjerntogfremmedbegreb.denneforestillingsynesihøjgradathænge sammenmedenforestillingomklasseforskelle(storey2003:17)."forarnold,popularculture asmasscultureisthe"anarchy"embodiedinthedisruptivenatureofworkingfclasslived culture"(storey2003:20). F.R.LeavistagerArnoldsforestillingerompolitikogkulturogoverførerdemtilden formodedekulturellekrisei1930 erne.ifølgedesåkaldteleavisitererdettyvende århundredeprægetaffortsatkultureltforfald. LeavisiternebearbejdedeArnoldsteorier,ogligesomhammentede,atkultiveringvarforde få(storey2003:21).tilforskelfraslutningenaf1800'talletvardenfinkulturelleautoritetdog ikkelængereuudfordret,ogleavisiterneplanlagdeatopretteskoler,derskulleunderviseiat kunnemodståmassekultur(storey2003:21f). DeforgyldtespecieltdenelizabethanskeæramedShakespearesomkulturelspydspids. 16/50 17/50
SimonRoliggaardAndersen ProjektF15 Studienummer:46588 This was a mythic world in which everyone knew their place, everyone knew their station in life. In fact, it is the world before the working class lost "the strong feudal habits of subordination and deference. (Arnold iflg. Storey 2003:23) Medandreordforgudededeenverdenmegetligden,derblevpræsenteretafentidligere eliteifolkeviserne(storey2003:23). Heltfremtilmidtenaf1900 talletvarderstadigingentvivlom,atpopulærkulturvardårligt. Frankfurterskolenvarpåmangemådertoneangivendeogmedderesanalyseraf masseproduktionenogmasseforbrugetspsykologi,varspørgsmåletom,hvorvidtfinkultur varbedreendpopulærkulturmegetlet: Hvisdeterpopulært,mådetværedårligt! (Frith 1992:46). LigesidenharmanfraanalytikernessideaccepteretFrankfurternesholdningtil kulturproduktionogsåledtefterforsonendetrækvedkonsumtionen (Frith1992:46). Frankfurterskolenerbetegnelsenforengruppeintellektuelle,derarbejdedevedinstituttet forsocialforskningpåuniversitetifrankfurt.instituttetblevgrundlagti1923ogeroftest forbundetmedteksterskrevetaftheodoradorno,walterbenjamin,maxhorkheimer,leo LowenthalogHerbertMarcuse(Storey2001:85).TheodorAdornoogMaxHorkheimerkom tili1947ogdemente,atmassekulturvarkendetegnetvedhomogenitet."film,radioand magazinesmakeupafsystemwhichisuniformasawholeandineverypart...allmass cultureisidentical"(adornohorkheimeriflg.storey2003:27).ogdeskriverigenetandet sted: Film og radio behøver ikke længere at give sig ud for at være kunst. Den sandhed, at de ene og alene er forretning, anvender de som ideologi, der skal legitimere det smuds, de forsætligt fremstiller. (Adorno Horkheimer 1993:180) Demente,atmassekulturblotvarenkonstantreproduktionafsigselv.Imodsætningtil Arnold,leavisiterneogdentidligereelite,derallevarbekymredefor,atpopulærkulturenhelt villeudryddefinkulturen,argumentereradornooghorkheimerfor,atdenfordummende massekulturfaktiskendermedatlammeogkonformeremasserneistedetfor(storey SimonRoliggaardAndersen ProjektF15 Studienummer:46588 2003:27f)."Thedecievedmassesarecaughtinacircleofmanipulationandretroactiveneed inwhichtheunityofthesystemgrowseverstronger"(storey2003:28).kulturkonsumtion bliversåledesideresoptikenmåde,hvorpåsocialklasseforskelproduceres,vedligeholdesog reproduceres(storey2003:43).deskriver:"[detforties,]atdetgrundlag,påhvilket teknikkenfårmagtoversamfundet,erdeøkonomiskstærkestesmagtoversamfundet" (AdornoHorkheimer1993:180). AdornoogHorkheimermener,atunderholdningsindustrieneretefterspurgtondesomfølge afarbejderklassensbrugforafslapningefterarbejdetisenkapitalismen.folkvil"undslippe denmekaniseredearbejdsprocesforpånyatblivedenvoksen"(adornohorkheimer 1993:199).Problemeterså,atunderholdningenevigterenspejlingafdennemekaniserede arbejdsproces(adornohorkheimer1993:200) Den borgerlige kunsts renhed, den kunst, der hypostaserede sig selv som frihedens rige i modsætning til den materielle praksis, blev fra første færd købt med udelukkelse af underklassen, hvis sag, den rette almenheds, kunsten netop viser troskab gennem friheden for den falske almenheds formål. Alvorlig kunst har lukket sig af over for dem, for hvem eksistensens nød og tryk gør alvoren til hån, og som må være glade, hvis de kan bruge den tid, hvor de ikke står ved drivhjulet, til at lade sig drive. Den lette kunst har ledsaget den autonome som dennes skygge. Den er den alvorliges samfundsmæssigt dårlige samvittighed. Høj5populærkultur( (Adorno Horkheimer 1993:197f) MereellermindresidenPopArtopstodi1960'erneerpopulærkulturstilleogroligtblevet tagetmereseriøstafdenkulturelleelite.populærkulturerblevetfrigjortframærkatersom eskapisme,renunderholdningogafslapningogbliveridagihøjeregradbehandletsomkunst (Storey2003:63).Detskerblandtandetfordifleresociologererbegyndtattaleomen senmodernehyperbevidsthed(storey2003:70). This foregrounded, hyperconscious intertextuality reflects changes in terms of audience competence and narrative technique, as well as a fundamental shift in what constitutes both entertainment and cultural litteracy in [postmodern cultur]. (Collins iflg. Storey 2003:72) 18/50 19/50
SimonRoliggaardAndersen ProjektF15 Studienummer:46588 Etbegreb,derpåmangemåderbliverudfoldetiafsnittetommediekonvergens.Siden 1960 erneharendelkulturstudieraltsåsatspørgsmålstegnveddenaltidomtalte kulturkrig mellemfinfogpopulærkultur.tilgangentilkulturbegrebetsomlivskulturharnemligbetydet, atmangeafdesenereårskulturforskereerkendetegnetvedheltatafviseenhierarkisk tilgangtilkulturbegrebetogvedat [ ]fokuserepåpopulærkulturensogsubkulturens demokratiskepotentiale (KristensenFrom2011:43). Gans (1999: 77ff). argumenterer dog for, at modsætningsforholdet mellem fin- og populærkulturen stadig eksisterer, men i nye former og med nye argumenter, og at distinktionen stadig giver empirisk mening (ibid.: 5). I tråd hermed peger Burke (2008: 141) på, hvordan cultural studies med sit fokus på populærkulturen har været med til at ekskludere finkulturen og dermed faktisk har bidraget til at opretholde nogle af de distinktioner, som feltet ellers var et opgør med. (Kristensen From 2011:43) Ikkedestomindreharmanaltsåbevægetsigvækfradenklareholdning,atpopulærkultur nødvendigvismåværedårlig.detstartedemegetlangsomtmedatbevægesigovertil holdningen: Hvisdeterpopulært,mådetværedårligt,medmindredeterpopulærthosde rigtigebefolkningsgrupper (Frith1992:46).HertilknytterFrithtokommentarer. Fordetførstekalderhandetenpolitiskforestillingompopulærkulturelværdi,daværdieni denneoptikalenebestemmesudfra,hvilkebefolkningsgrupper,derharmagttilatbestemme, hvilkekulturprodukter,dergernemåværepopulære,oghvilkederikkemå.endnuengangen gramsciansktilgangtildenkulturelleværdisættelse.andreværdikriteriersomæstetikeller betagelse glimrervedderesfravær (Frith1992:47). Fordetandetindebærerdennepolitiskeforestilling,atmanfortsatanserde befolkningsgrupper,derynderdet forkerte som vildledtetåber (Frith1992:47).Frith eksemplificererdissekulturproduktermedknaldromanerogmusicals,hvilketmåskeer interessant,dadetsåikkehandlersåmegetom,hvilkesocialeklasser,derkonsumerer produkterne,mensnarerhvordandekonsumeres.hankalderdet delette SimonRoliggaardAndersen ProjektF15 Studienummer:46588 underholdningsgenrer.hansidestillerdermedpopulærkulturmedkulturprodukter,derikke kræverrefleksionframodtagerenimodtagerøjeblikket. Idesenereårerderikkedestomindresketenmodreaktion.Nuhedderræsonnementet,at hvisdeterpopulært,mådetværegodt(frith1992:47).teoretikerenjimcollinstaler ligefremomfinpopulærkulturellerdethandirektekalderhøjfpop(collins2002:1).en tendens,derpåmangemåderkansesiforlængelseaffrithsræsonnement.mangørnoget,der traditioneltansessomfinkulturelt,populært(collins2002:6).etgodteksempelkunnevære nårverawanglaverenkollektionforhm.deterentendens,derspecieltopstårgennemop gennem1990'erne(collins2002:6). Detteerenmegetpopulistisktilgangtilheleværdispørgsmålet.Pådennemådebliverdet populæredefineretkvantitativtudframarkedsindikatorersomsalgstal,seertal,hitlisterog oplagstal. Selvom sådanne tal var præcise (hvilket er tvivlsomt), kan de ikke siget noget om, hvorfor de pågældende produkter er blevet valgt af deres forbrugere, endsige om forbrugerne faktisk syntes om dem. (Frith 1992:47) UdoverdennekvantitativedefineringarbejderdenanalyserendeakademikerifølgeFrith overvejendeudfratekstanalyser.hankalderdenakademiskeanalysefor sociologisk underudviklet (Frith1992:48).Hanmenerakademikeregårtilkulturprodukternemeddet formålatlæse,hvilkepositiveværdiersomdetfolkeligepublikummåhavefundetidem (Frith1992:48).Dermedsigerhan,atmanopfatterkulturbrugerneogderesværdiersom determineretaftekstenogdermedafsenderen.detjegtidligerebetegnedesomenøkonomisk reduktivtilgang.heavymetalffansogmadonnaffansskærespådennemådeoverénkamog deæstetiskeovervejelser,hverfanskarenødvendigvismågøresigudeladesfrade akademiskeovervejelser(frith1992:48). SimonFrithargumentererimoddenopfattelse,atskelletmellemfinFogpopulærkultur hængersammenmedsocialeklasseforskelle.istedetplædererhanfor, [ ]atalleformerfor 20/50 21/50
SimonRoliggaardAndersen ProjektF15 Studienummer:46588 kulturpraksisharderes»høje«og»lave«varianter,påtværsaftraditionelleklasseskel (Frith 1992:45).IfølgeFrithforegårdenæstetiskevurderingaf,hvaddererfinFogpopulærkultur altidindenforrammerneafenforestilletfælleskritiskkulturdiskurs(frith1992:45). [ ] smagsdommeogæstetiskekriteriererligesåvigtigeipopulærkulturensomifinkulturen (Frith1992:46). SkelletmellemfinFogpopulærkulturharsåledesatgøremedfremkomstenafforbrugereliter indenforforskelligekulturformer(frithnævnerdetbohemefagtigeoverfordetkonforme)og somresultatafdenspændingmellemdenudøvendekunstnerogforbrugeren,somden kulturellevaregørelsemedfører(frith1992:53). SimonRoliggaardAndersen ProjektF15 Studienummer:46588 Opsummering( Indtilviderebeviserhistorienat,hvadderdefineressomfinFellerpopulærkulturmereeller mindreerarbitrært.begrebernefinfogpopulærkulturogderesforholderplastiske.ievig forandring(collins2002:3).alligevelbliverteoretikerevedmedatdiskuterebegreberne. NoelCarrolerforeksempelimoddenarbitræreopfattelse.Hanmenerbegreberneskal defineresudfra,hvordandetgivnekulturproduktproduceres,reproduceresogikkemindst distribueresudviamodernemassemedier.storeyselvskyderdoglidtdennesimple forestillingned.somalleredenævntargumentererhanfor,atbådeoperaogshakespeare oprindeligtblevdistribueretpådennemåde(storey2003:95) The fact that meaning is not something fixed and guaranteed in nature, but is always the result of particular ways of representing nature in culture, suggests that the meaning of something can never be fixed, final, or true; its meaning will only ever be contextual and contingent and, moreover, always open to the changing relations of power. (Storey 2003:x) DiMaggiosynessomnogetandetigen,atdefinerefinkulturudfra,hvornårtingoverleverpå støtteellerej(storey2003:39). [Pierre Bourdieu] argues that although class rule is ultimately economic, the form it takes is cultural. The source of social difference and social power is thus symbolically shifted from the economic field to the field of cultural consumption, making social power appear to the result of a specific cultural disposition. (Storey 2003:43) Detertydeligt,atStoreyharskrevetsineseksforskelligedefintionerpåbaggrundafalledisse mangeforskelligeopfattelserafdethyperkompleksekulturbegreb.hvorforskelligedisse definitionerendsynes,hardeikkedestomindrealledettilfælles,atdedefinerer populærkultursomnoget,derkomefterogsomfølgeafindustrialiseringenogurbaniseringen (Storey2001:13f).Hovedsagligtfordiindustrialiseringenforførstegangiverdenshistorien medførermulighedenforatmasseproducerekunstsamtidigmed,atdenvoksende middelklasse,deropstårsomfølgeafindustrialiseringen,muliggøretmassepublikumfor 22/50 23/50
SimonRoliggaardAndersen ProjektF15 Studienummer:46588 24/50 kunsten(collins2002:3).enafgrundenetilatpopfartforeksempelbliverstorti efterkrigstidenerenvoldsomøkonomiskvækstefterkrigen.detmedførerenøgetkøbekraft hosmiddelklassen,derresultererietøgetforbruggenerelt,menogsåiforholdtilkunst (Collins2002:5f). Desenereårsdiskussionomkringkulturenipostmodernismenhardognæstenpåintet tidspunktgenovervejetpopulærkulturenogdensmuligepotentiale.allesynesdeuden omtankeatvedholdefrankfurterskolenskritikafmassekultursometproduktafen"kultur industri,"derfordummermassernepåpropagandistiskvisogdervedmodarbejderdet demokratiskesamfund(adorno1991:1). Determuligt,atdenneantagelsevarrigtigtidenverdenAdornoogHorkheimerlevedei. Oplysningens"dialetik,dereretafderesstoreværkeromkringemneterskreveti1944. AdornoogHorkheimersadidetliberale,kapitalistiskeogikkemindstkommercielleUSAog skrev,mensderesegethjemibogstaveligsteforstandlåiruinerieuropa.determåskederfor ikkesåunderligt,hvorfordebeggeervoldsomtkulturpessimistiske. Problemetvedikkeatstilledetstorespørgsmålstegnveddennepessimismeer,somjeg senereviluddybe,ogsomprofessorikommunikationhenryjenkinspåpeger,atdepassive konsumenterharformåetikkeatladesigfordummeafradioensautoritæreogaktivestemme (AdornoHorkheimer1993:181).Somdetvilbliveuddybetomlidt,hardemoderne konsumentertværtimodformåetatkommetilbagepå,hvadnogenvilkaldeligefodmed medierneikraftafdenfremkomnemediekonvergens. AlligevelskalmanstadigrespektereFrankfurterskolensteorier.Forselvomverdenmuligvis seranderledesudendadorno,horkheimerogbenjaminforestilledesig,ændrerdetikkedet faktum,atflereafspecieltadornoogfrankfurterenspointergenereltstadigharsinpladsi nutidenskulturelleverdensbillede(adorno1991:1).ligeledesskalmangøresigdetklart,når manlæseradornoskulturkritik,atdetaldrigvarhansprojektatefterstræbeenobjektiv sociologiskkulturanalyse(adorno1991:2). SimonRoliggaardAndersen ProjektF15 Studienummer:46588 25/50 Mankanmåskeendemedatkonkludere,atdet,atdefinitionenaf,hvorvidtnogeterfinFeller populærkulturelt,ikkekansigesaleneatliggeiværket,mensnarereeretdialektisksamspil mellemdem,dersigernogetomdetgivendekulturproduktogkulturproduktetisigselv.
SimonRoliggaardAndersen ProjektF15 Studienummer:46588 SimonRoliggaardAndersen ProjektF15 Studienummer:46588 Habermas(og(følgerne(af(mediekonvergens ( Medafsætietklassiskhabermasianskborgerligtoffentlighedsbegrebkanmantaleom,at adskillelsenmellemfinfogpopulærkulturopståri1700 talletsetableringafenlitterærog kultureloffentlighed [ ]somdyrkededenlitterærediskussionogtilegnelsesomdannelse (KristensenFrom2011:56).ForestillingeniHabermas offentlighedsteorierat,hvisman førerendebat,hvortilalleharligeadgang,mådennødvendigvisledetilsandhedenomet bestemtsagsforholdsåfremtdedebatterendedeltageridebattenpåforpligtendevis.detvil sige,atmanskalværeklartilatacceptereargumenter,dereranderledesfraensoprindelige mening,ogmankanselvfølgeligikkesebortfradisseargumenterbarefordi,atdeskaderen selv(jørgensen1973:1). Idebattenharingenpåforhåndfortrinsrettilatdefineredetrigtige, kunargumentervurderes,ikkepersoner (Jørgensen1973:1).Såledesfårdebattenhos Habermasendemokratiskdannelsesfunktion. Opgennem1600Fog1700 talletstarterendebatomkringforholdetmellemautoritetenog loveneogomlovenesoprindelse,samtdisseslegitimeringsgrundlag(jørgensen1973:3). Alene det, at flere og flere mennesker uden formel autoritet diskuterer lovenes oprindelse er i sig selv kimen til tanken om, at ikke de få gennem hemmelige forhandlinger, men de mange i offentlighedens klare lys, når frem til love, der hviler på fornuft og ikke på arbitrær magt og vilje. (Jørgensen 1973:3) Figur(1((Jørgensen(1973:4) IFigur1sesenmodelforHabermas ideellesamfund.tretingdefinerer,dethabermasher kalderpublikum"sociologisk. For det første er der fri kommunikation mellem deltagerne. For det andet har deltagerne frihed til selv at definere problemerne, og for det tredje er deltagernes status som publikumsdeltagere baseret på lighed (og som sådan ofte uafhængig af deres private status). (Jørgensen 1973:4f) Mulighedenforatdennemodelskullekunneeksistereafhængerafudviklingenafdet kapitalistiskeøkonomiskefrikonkurrencesystem(jørgensen1973:5).dettesystemmedfører enretfærdigogautonomprivatsfære,hvordeenkelteborgerealeneerbundetaf markedskræfterne.detbetyderatoffentlighedenkunbehøveratbekymresigomøkonomiske problemeriforbindelsemed [ ]laugrestriktioner,merkantilismeogstandsprivilegier (Jørgensen1973:6).Habermasmenerså,atdetflytterborgerneskonflikterendeinteresserud afoffentligheden,hvorfordetoffentligeræsonnementrentfaktiskburdekunneføretil enighed(jørgensen1973:6). 26/50 27/50
SimonRoliggaardAndersen ProjektF15 Studienummer:46588 Problemeter,atHabermasmenerdenneideellemodelikkerodfindersigidenfaktiske verden.itaktmed,atfolkfårmerefrihed,somfølgeafenindustrielogfagforeningsmæssig udvikling,vilfolkogsåselvbestemmeoverderestidogderespengeidennefritid.mansynes ikkelængere,manhartidtilatdebattere,menvilhellerekonsumere(jørgensen1973:14). Det forpligtende ræsonnement uddør og forvandler sig til uforpligtende gruppeaktiviteter holdt sammen af et konsumfællesskab. Den selvstændige tilegnelse gennem læsning, brevskrivning og diskussion reduceres til fælles biografbesøg, fælles radiolytning og fremfor alt fælles TVhygge. Omkring disse aktiviteter danner der sig intet publikum, det milde uforpligtende klima, tilegnelsen finder sted i, gør at disse aktiviteter ikke behøver føres videre i diskussioner. Og jo mere egentlig privat tilegnelsen bliver, jo mere umulig bliver den offentlige kommunikation. Spændingsforholdet mellem den private tilegnelse og den offentlige diskussion kortsluttes. (Jørgensen 1973:14) Denneudviklinggør,atogsåkulturenbegynderatindrettesigefterdettenyekøbekraftigeog villigesegment. Selvomdetikkeerstrengtnødvendigt,atetkulturgode,sommåspredesi overensstemmelsemedmarkedslovene,tagerformeftersinepotentielleefterspørgere,sker detalligevel (Jørgensen1973:15).Entinger,athelemarkedsføringenafkulturproduktet nødvendigvismåunderkastesigmarkedetsbehov,menatogsåselveværketsskabelse underkastesdissebehovmedførermassekultur(jørgensen1973:15). Omgangmedkultur sætterspor,mensforbrugafmassekulturikkeefterladernogenspor;massekulturen efterladerenslagserfaringsomikkekumuleres,mensomerregressiv (Habermasiflg. Jørgensen1973:15). UdviklingenafmassekulturmedførerifølgeHabermas,atdeprofessionellekritikereogderes kritikblivermereutilgængeligfordenalmeneborger.jørgensenplædererligefremfor,atder skulleværeentotaladskillelsemellempublikumogkritik(jørgensen1973:15).dentotale adskillelselederoshentildenfaktiskevirkelighed,somhabermasopleverden,illustrereti Figur2. SimonRoliggaardAndersen ProjektF15 Studienummer:46588 Pilnummeretsymbolisererdenmanipulerendeeffekt,denmegetlukkedeoffentlighedharpå denatomiseredemasseafsamfundsborgere,derikkelængereformåratsamlesigtilfigur1 s publikum.pilnummertosymboliserermassernesukritiskeapplausafoffentlighedens beslutninger(jørgensen1973:25). Elitenssprogbliveretandetendmassernes,damassernesletikkeermedidebattenlængere. Borgernetilsluttersignublotdeafelitensholdninger,dekangodkende,mennogendebat ellernogetræsonnementopstårikke(jørgensen1973:29). Nye(brugerinddragende(medier( Habermas kritikafdenborgerligeoffentlighedsforfalder,somjegogsånævntei indledningen,sidenteoriensudgivelseblevetkritiseretendel.ogsåafhabermasselv,deri begyndelsenaf1990 ernepåpegede,athansoprindeligesynspunktervaraltfor pessimistiske.isærilysetaf [ ]denmediesociologiskeforskningsresultaterom modtagerneskritiskepotentiale (KristensenFrom2011:57). Figur(2((Jørgensen(1973:25) 28/50 29/50
SimonRoliggaardAndersen ProjektF15 Studienummer:46588 De seneste år er det [ ] i medieforskningen blevet almindeligt at diskutere, hvordan den måde, hvorpå betydning opstår i kulturen, er resultatet af et komplekst samspil mellem kultur, samfund og medier. Medierne er både forum og redskab for forhandlinger af bl.a. værdier, normer og følelser, ligesom de danner basis for erfaringer, kommunikative relationer, sociale relationer osv. (Kristensen From 2011:48f) SamtidigharinternettetogspecieltWeb2.0 sfremkomstbevirket,atdenatomiseredemasse pånykandeltageidenoffentligediskussiongennemkommentarsporogdebatfora(kelty 2013:112).Folketkansåatsigesamlesogdiskuteremedeliten,somidetteprojekter personificeretianmelderne.ienkeltetilfældekanbrugerneskommentarerenddapåvirke denellerslukkedediskussionipressen(kelty2013:112f).detkeltytalerom,erpåmange måderligbegrebetomkulturel"medborgerskab(kristensenfrom2011:58)." Turner (2001) taler for eksempel om kulturelt medborgerskab som empowerment i form af muligheden for at deltage aktivt, kreativt og succesfuldt i den nationale kultur, mens Hermes (2006) legitimerer selve tilstedeværelsen af populærkulturen som fundament for cultural citizenship. Populærkulturen lægger i hendes optik op til andre former for fællesskaber, refleksioner og relationer end de politiske kulturer eller finkulturen, og i den sammenhæng er selve samtalen om de populærkulturelle emner vigtigere end kulturudtrykkene i sig selv i kraft af deres potentiale for at afstedkomme demokratisk refleksion. (Kristensen From 2011:58) Detkulturellemedborgerskabopstårsomfølgeafdet,somJenkinsbetegnersom mediekonvergens.determulighedenformediekonvergens,deropfordrertiloggiver mulighedforendeltagelseskultur.selvfølgeligerendeltagelseskulturafhængigaf,atnogen deltager,hvorfordenvirkelighedvibefinderosiikkekuneretudtrykforenteknologisk landvinding,menligesåmegetensocial(jenkins2006:3).mediekonvergensrepræsenterer såledesetkultureltskift.hvormantidligerevarpassivmodtager,bliverforbrugernenu direkteopfordrettilselvatsøgeinformationogforbindedeninformationmedandetogandre idetfragmenteredemedielandskab(jenkins2006:3).det,somblandtandrefrankfurterne betegnedesomdensløveogunderholdningssøgendekonsumerende"masse,"ersomfølgeaf dennyedeltagelseskulturaltandetendpassiv.dettefaktumkanretrospektivttolkessomom, atmassernealdrigharladetsigfordummeafpopulærkulturen.havdedetværettilfældet, SimonRoliggaardAndersen ProjektF15 Studienummer:46588 villeendeltagelseskulturikkekunnehaveopstået,hvorforargumentetmodpopulærkulturen smuldrerlidt(jenkins2006:254). Convergence does not occur through media appliances, however sophisticated they may become. Convergence occurs within the brains of individual consumers and through their social interactions with others. Each of us constructs our own personal mythology from bits and fragments of information extracted from the media flow and transformed into resources through which we make sense of our everyday lives. (Jenkins 2006:3f) DRlavedeforeksempelensuccesfuldbrugerinddragelsepåinternettetiforbindelsemed førstesæsonafarvingerne,hvormankunnedelesineegnearvehistorier,ogsåledeskomder enstørredebatomkringarvereglerneidanmark(agger2014).dennebrugerinddragelseer etgodteksempelpå,atkonsumptionihøjeregraderblevetenkollektivproces(jenkins 2006:4).Fordiderfindesmeretilgængeliginformation,endmansomenkeltindividkan rumme,ermannødttilistørregradendtidligere,hvisikkeatkonsumeretingsammenmed andresåidetmindstediskuteredetfællesoplevedepåetseneretidspunkt(jenkins2006:4). Dennenyekollektiveintelligensmedførerså,atrelationernemellemkulturproducenterneog kulturkonsumenternestilleogroligtnedbrydesitaktmed,atkonsumenternerentfaktisk deltageridet,somproducenterneopfordrertil(jenkins2006:20).detmedførerikkedesto mindreenlidtparadoksalkonfliktparterneimellem.fandomfskribentererforeksempelofte ikonfliktmeddekommerciellemedier,derejerdefranchisefuniversersomskribenterne kommermedtilføjelsertil,daejernegernevilhavekontroloverderesintellektuelle ejendomme(jenkins2006:21). Somjeglæserdet,erJenkinshovedpointe,atdenkulturelleelite,deintellektuelleog kulturproducenterneihøjeregraderblevetafhængigeafkonsumenterne 1 tilatformidleog diskutereinformationogkulturendtidligere.konfliktenopstårså,fordideintellektuelle stadiggernevilhavekontrolover,hvorledeskulturenforvaltes.detbliverkonstantsvære ikkemindstgrundetmediekonvergensen. 1 Læs:Denkernefamilie,somHabermasmente,varskyldinedbrydelsenafdetoffentlige ræsonnement. 30/50 31/50