Økonomisk analyse 6. juli 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Samfundsøkonomiske konsekvenser af kørselsafgift for lastbiler Highlights: Kørselsafgiften for lastbiler er en ineffektiv afgift en tredjedel af afgiftsprovenuet mistes, inden det når statskassen. Indførelse af den foreslåede kørselsafgift for lastbiler har en række negative samfundsøkonomiske konsekvenser: 1.100 færre beskæftigede 900 mio. kr. i afgiftsprovenutab som følge af administrative omkostninger og adfærdsændringer. 1 mia. kr. i mistede eksportindtægter for Danmark. Knap halvdelen 400 mio. kr. kommer fra eksporten af landbrugs- og jordbrugsprodukter. 300 mio. kr. i yderligere transportafgifter for landbrugs- og fødevareerhvervet S-R-SF regeringen har i regeringsgrundlaget Et Danmark, der står sammen i 2011 fastslået, at den vil indføre en kilometerbaseret afgift på danske og udenlandske lastbiler, som det kendes fra bl.a. Tyskland. Regeringen har i en aftale med Enhedslisten planlagt, at kørselsafgiften skal indbringe et provenu på 2,7-2,9 mia. kr. Administrative omkostninger og provenutab ved kørselsafgift Kørselsafgiften er en administrativ ny og tung beskatningsform, hvor der er årlige drifts- og anlægsomkostninger på 0,4 mia. kr. og tilbageløb på 0,5 mia. kr. i form af adfærdsreguleringer som mistet provenu ved parallelkørsel på ikke-afgiftspligtige veje, godstransport med tog og skib, øget import, reduceret indenlandsk produktion mv. Dvs. et provenutab på 0,9 mia. kr. fra 2,8 mia. i afgiftsbetaling. Det medfører således 1,9 mia. kr. i statsligt nettoprovenu. Ineffektiv afgift en tredjedel af afgiftsprovenuet mistes De administrative omkostninger inkl. adfærdstabet ved en kørselsafgiftsmodel er således over 30 pct., mens omkostningerne for de nuværende skatte- og afgiftsformer som indkomstskat, selskabsskat og moms er under 2 pct.
Tabel 1: Omkostninger for virksomheder i forbindelse med kørselsafgifter for lastbiler Omkostning for virksomheder Mia. kr. Kørselsafgift for motor-, stats- og andre større landeveje 1,9 Drifts- og anlægsudgifter inkl. depositum for on board unit i lastbilerne 0,4 Adfærdsregulering og skatte- og afgiftsmæssige tilbageløb 0,5 I alt 2,8 Kilde: Skatteministeriet og Landbrug & Fødevarer Betydelig beskæftigelsesnedgang Afgift vil isoleret set reducere beskæftigelsen med 2.700 Tabel 2 Samfundsøkonomisk set vil kørselsafgifter mv. på 2,8 mia. kr. give omkring 2.700 færre beskæftigede. Størstedelen af beskæftigelsestabet skal findes i transportsektoren under erhvervsgrupperingen private tjenester. For landbrugs- og fødevareerhvervet vurderes, at der er tale om et beskæftigelsestab på 200 personer. Beskæftigelsestab, afgiftsbelastning og andel af kørte km. fordelt på erhverv Andel af kørte km. Afgiftsbelastning Beskæftigelse ændring Pct. Mia. kr. (2012-priser) 1.000 Landbrug mv. 10,9 0,3-0,1 Udvinding af kulbrinter mv. 0,1 0,0 0,0 Olieraffinaderier 0,0 0,0 0,0 El-, gas- og fjernvarmeforsyning 0,8 0,0 0,0 Næringsmiddelindustri 1,1 0,0-0,1 Fremstilling 6,3 0,2-0,3 Bygge- og anlægsvirksomhed 23,8 0,7-0,3 Søtransport 0,1 0,0 0,0 Finansiel virksomhed 0,8 0,0-0,1 Private tjenester 52,1 1,5-1,7 Boligbenyttelse 0,5 0,0 0,0 Offentlige tjenester 3,5 0,1 0,0 i alt 100,0 2,8 2,7 Anm.: Antallet af kørte km. i det pågældende erhverv er antaget som en god proxi for belastningen af kørselsafgiften for det enkelte erhverv. For beskæftigelse ses på den gennemsnitlige ændring over perioden 2015 til 2020 i forhold til et forløb uden kørselsafgiften. Ekspansive tiltag vil kunne gavne økonomien Omvendt skal afgifterne finansiere en række ekspansive initiativer, bl.a. billiggøre og forbedre den kollektive trafik samt finansiere driften af betalingsanlæg mv. og dele af pinsepakken. Samlet set vil effekterne af de ekspansive tiltag bidrage til et mindre beskæftigelsestab. Af de 1,9 mia. går 1,4 mia. kr. til trafikområdet, mens 0,5 mia. kr. går til finansiering af tidligere gennemførte lettelser i pinsepakken. Side 2 af 5
og det indebærer et samlet beskæftigelsestab på 1.100 Tabel 3 Inddrages forbedringen af den kollektive trafik og driftsaktiviteterne i beregningerne opnås et nettotab i beskæftigelse på omkring 1.100 beskæftigede. Beskæftigelsesændring ved kørselsafgift og forbedret offentlig trafik, gennemsnit 2015-2020 Personer Landbrug mv. -200 Udvinding af kulbrinter mv. 0 Olieraffinaderier 0 El-, gas- og fjernvarmeforsyning 0 Næringsmiddelindustri -100 Fremstilling -300 Bygge- og anlægsvirksomhed 100 Søtransport 0 Finansiel virksomhed -100 Private tjenester -600 Boligbenyttelse 0 Offentlige tjenester 0 Samlet ændring...................................................... -1.100 Anm.: For beskæftigelse ses på den gennemsnitlige ændring over perioden 2015 til 2020 i forhold til et forløb uden kørselsafgiften. Det er antaget at 0,4 mia. kr. gives som subsidier til busselskaber og DSB, mens 1,0 mia. kr. benyttes til investeringer i infrastruktur. 0,5 mia. kr. går til finansiering af pinsepakke og vil ikke bidrage til en ekspansiv virkning i dag. Produktionen af private tjenester til den offentlige sektor stiger med ca. 0,4 mia. kr. svarende til de driftsmæssige omkostninger for kørselsafgifterne. De øgede infrastrukturinvesteringer vil betyde et skift i beskæftigelsesstrukturen og dermed øget økonomisk aktivitet i bygge- og anlægsvirksomheder, mens eksport- og tjenesteerhvervene fortsat vil være ramt af kørselsafgiften trods ekspansive tiltag. Landbrugs- og fødevareerhvervet vurderes til at miste omkring 300 beskæftigede som følge af kørselsafgiften, selv når modsatrettede ekspansive tiltag er inddraget i beregningerne. Side 3 af 5
Kørselsafgiften rammer eksporten Kørselsafgiften påvirker i særlig grad eksporten, og det hjælper ikke, at man placerer de ekspansive tiltag uden for eksportsektoren. Eksporten reduceres med 1 mia. kr. Tabel 4. Således viser beregningerne at eksporten vil aftage med 1.000 mio. kr., hvoraf 400 mio. kr. forsvinder fra eksporten af landbrugs- og jordbrugsprodukter. Ændring i eksport som følge af kørselsafgift med ekspansive tiltag, gennemsnit 2015-2020 Mio. kr. (faste priser) Eksport af vare- og tjenester -1.000 Vareeksport, i alt -700 Herunder: Næringsmidler og levende dyr; samt drikkevarer og tobak -400 Ubearbejdede varer, ikke spiselige, undt. brændsel, samt animalske og vegetabilske olier mv 0 Brændselsstoffer, smøreolier mv. 0 Kemikalier, bearbejdede varer, maskiner og transportmidler (ekskl. skibe, fly og boreplatforme), andre færdigvarer samt diverse -300 Skibe, fly og bore- platforme mv. 0 Øvrige tjenester og turistindtægter -300 Anm.: se anm. til tabel 3 for beregningsantagelser. Økonomiske konsekvenser for landbrugs- og fødevarevirksomhederne Transportudgifter forøges med 315 mio. kr. i landbrugs- og fødevarevirksomheder Tabel 5. Landbrugs- og fødevarevirksomhederne kører årligt ca. 260 mio. km af de 1,6 mia. kørte km af danske og udenlandske lastbiler på det 7.000 km afgiftsbelagte vejnet. Derfor skønnes det umiddelbart, at regeringens forslag til en kørselsafgift på 1,50 kr. pr. km (fratrukket de 80 mio. kr., erhvervet betaler i vejbenyttelsesafgift) vil betyde, at erhvervet vil blive pålagt en yderligere transportudgift på 315 mio. kr. Kørselsafgift fra 2015 for landbrugs- og fødevarevirksomhederne Mio. kr. Ny kørselsafgift, 150 øre/km på 260 mio. kørte km 1) 395 Nuværende vejbenyttelsesafgift -80 Ekstra afgiftsbelastning i alt 315 1) Inkl. 5 mio. kr. for betalingsbokse på 1.500 kr. pr. boks i lastbilerne. Anm.: Det afgiftsdækkede vejnet på i alt 7.000 km forventes at omfatte 1.400 km motorveje, 2.600 km andre statsveje og 3.000 km kommunale hovedveje. Beregningerne er baseret på en kørselsanalyse af ARLA s, DC s og DLG s lastbiltransport fordelt på det danske vejnet. Kilde: Landbrug & Fødevarer Side 4 af 5
Bilag a: Generelle samfundsøkonomiske konsekvenser Beregningerne i den makroøkonomiske model ADAM viser en række negative effekter på dansk økonomi, hvis kørselsafgifterne for lastbiler bliver indført. Bruttonationalproduktet falder som følge af, at afgifterne forringer konkurrenceevnen, hvilket resulterer i et fald i eksporten af vare- og tjenester, hvilket igen medfører, at beskæftigelse og privatforbruget falder. Tabel 1a Effekt på BNP, forbrug, investeringer, import og eksport 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Gns. 2015-20 Mia. kr., faste priser Bruttonationalprodukt 0,0-0,4-0,7-1,0-1,2-1,3-0,8 Privat forbrug -0,2-0,7-0,9-1,2-1,4-1,5-1,0 Offentligt forbrug 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,4 0,3 Faste bruttoinvesteringer 0,6 0,6 0,4 0,3 0,2 0,2 0,4 Eksport af vare- og tjenester -0,5-0,8-1,0-1,1-1,2-1,3-1,0 Import af vare- og tjenester 0,1-0,3-0,5-0,7-0,8-0,8-0,5 Personer Beskæftigelse 100-400 -1.000-1.400-1.800-2.000-1.100 Anm.: Det er antaget at 0,4 mia. kr. gives som subsidier til busselskaber og DSB, mens 1,0 mia. kr. benyttes til investeringer i infrastruktur. 0,5 mia. kr. går til finansiering af pinsepakke og vil ikke bidrage til en ekspansiv virkning i dag. Produktionen af private tjenester til den offentlige sektor stiger med ca. 0,4 mia. kr. svarende til de driftsmæssige omkostninger for kørselsafgifterne. Landbrug & Fødevarer Yderligere kontakt Axeltorv 3 T +45 3339 4000 E info@lf.dk Leif Nielsen 3339 4238 lni@lf.dk 1609 København V F +45 3339 4141 W www.lf.dk Andreas Krabbe Enghoff 3339 4472 ake@lf.dk